Polske erfaringer i forbindelse med forskning i alternative juletræsarter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polske erfaringer i forbindelse med forskning i alternative juletræsarter"

Transkript

1 Polske erfaringer i forbindelse med forskning i alternative juletræsarter Ole K. Hansen, Hans Peter Ravn & Andrzej Matkowski Skov & Landskab (FSL) Projekt finansieret af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Oktober 2001

2 Polske erfaringer i forbindelse med forskning i alternative juletræsarter Ole K. Hansen, Hans Peter Ravn & Andrzej Matkowski Skov & Landskab (FSL) Projekt finansieret af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt

3 Indholdfortegnelse INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 PAF-BIDRAG... 2 KRONOLOGISK REJSEFORLØB... 2 NATURLIGE FOREKOMSTER AF ABIES I POLEN... 2 FORSØGSPLANTNINGER MED ABIES SPP. I POLEN... 2 LOKALITETER... 2 ARTER... 3 POLSKE ERFARINGER - REGISTRERINGER AF KVANTITATIVE KARAKTERER... 3 FOREIGN SPECIES OF ABIES MILL. IN FOREST POPULATIONS OF POLAND, WITH SPECIAL REFERENCE TO THE ROGÓW ARBORETUM... 4 ABSTRACT... 4 UNDERSØGELSENS PLACERING OG PLANTEMATERIALE... 4 UDVALG AF ABIES-ARTER OG PROVENIENSER I ARBORETET I ROGÓW... 4 ANDRE OBSERVATIONER OG UNDERSØGELSER UDEN FOR ARBORETET I ROGÓW... 6 UNDERSØGELSE AF UDSPRING - METODIK OG RESULTATER... 6 OBSERVATIONER AF VÆKSTSTART PÅ TOPSKUD... 6 RESULTATER OVER VARIATION I VÆKSTSTART PÅ TOPSKUD MELLEM ABIES-ARTER... 7 RESULTATER OVER VARIATION I VÆKSTSTART PÅ TOPSKUD INDENFOR BEVOKSNINGER... 8 VÆRDI AF FORSKELLIGE ABIES-ARTER TIL KLIPPEGRØNT OG JULETRÆER EGENSKABER TIL VURDERING AF BRUGSVÆRDI FOR KLIPPEGRØNT NR. 14, 19, 22, EGENSKABER TIL VURDERING AF BRUGSVÆRDI FOR JULETRÆER POLSKE ERFARINGER - REGISTRERINGER AF INSEKTSKADER GENERELLE SKADEDYR-ERFARINGER FOR ABIES-ARTERNE UNDER POLSKE FORHOLD EGNE OBSERVATIONER SAMMENLIGNELIGHED MELLEM POLEN OG DANMARK I KLIMATISKE FORHOLD KONSEKVENSER MHT. KVANTITATIVE KARAKTERER KONSEKVENSER MHT. INSEKTSKADER DET POLSKE MARKED SAMLET KONKLUSION OG ANBEFALING OMFANGET AF DE POLSKE UNDERSØGELSER BESKRIVELSE AF RELEVANTE FORSØG OG DATA UNDER HENSYNTAGEN TIL SAMMENLIGNELIGHED MED DANSKE FORHOLD PERSPEKTIV FOR VIDERE SAMARBEJDE KONKLUSIONER KVANTITATIVE KARAKTERER KONKLUSIONER FOREKOMST AF SKADER LITTERATUR:

4 Indledning Nærværende rapport beskriver projektforløb og resultater for Pilotundersøgelse af polske erfaringer i forbindelse med forskning i alternative juletræsarter. Seniorforsker Hans Peter Ravn har været projektleder og ansvarlig for den entomologiske del af projektet. Desuden har forskningsassistent Ole K. Hansen (ansvarlig for opsamling af vækstmæssige erfaringer) samt forsøgstekniker Andrzej Matkowski (tolk og rejsekoordinator) deltaget i projektet. Alle projektmedarbejdere er ansat på Skov & Landskab (FSL). Formål Det var formålet med projektet at afdække hvilke erfaringer der eksisterer fra Polen med dyrkning af nogle Abies-arter, samt vurdere i hvilken grad disse erfaringer kan være relevante for danske forhold. PAF-bidrag Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt har støttet pilotundersøgelsen med kr, mens Skov & Landskab (FSL) har bidraget med resten af budgettet på i alt kr. Kronologisk rejseforløb Onsdag aften d. 21/2-2001: Ankomst til Warszawa. Kørsel i bil til arboretet i Rogów indkvartering. Torsdag d. 22/2: Præsentation og introduktion af arboretet i Rogów ved professor Jerzy Tumilowicz. Inspektion af bevoksninger. Diskussion af erfaringer med Jerzy Tumilowicz og professor Jan Dominik. Fredag d. 23/2: Yderligere inspektion af arboretets bevoksninger samt uddybende diskussioner. Besøg på den polske skovsektorforskningsinstitution IBL (Instytut Badawczy Lesnictwa) samtaler med dennes øverst ansvarlige for skovsundhed, Dr. Andrzej Kolk. Lørdag d. 24/2: Indhentning af erfaringer fra udsalgssteder af blomsterdekorationer med indhold af pyntegrønt. Søndag d. 25/2: Hjemrejse. Naturlige forekomster af Abies i Polen Den eneste hjemmehørende Abies-art i Polen er alm. ædelgran (Abies alba Mill.), som findes i den sydlige del af Polen. Forsøgsplantninger med Abies spp. i Polen Lokaliteter De artikler, som oprindeligt havde fået Skov & Landskab (FSL) til at interessere sig for de polske erfaringer, omtalte adskillige lokaliteter fordelt rundt omkring i Polen. Det viste sig dog hurtigt, at det eneste materiale der var relevant for projektgruppen befandt sig i arboretet i Rogów, og det følgende vil derfor hovedsageligt bygge på erfaringer og registreringer foretaget på denne lokalitet. 2

5 Forbehold ang. forsøgsmetodik Man skal generelt være forsigtig med at drage konklusioner fra registreringer i arboreter. Arter er ofte kun præsenteret med én proveniens, så proveniensvariationen inden for arten bliver ikke vurderet. Ydermere er der ikke tale om forsøg med gentagelser, men om enkeltstående bevoksninger el. grupper af træer. Miljøpåvirkningers indflydelse varierer fra egenskab til egenskab f. eks. synes udspring ikke at være særlig påvirket af lokalitetens jordbundsfaktorer, men ofte af plantematerialets proveniens. Arter I arboretet i Rogów er der forsøgsplantninger med flg. Abies-arter: Abies alba (Almindelig ædelgran) naturligt udbredelsesområde i Central- og Sydeuropa. Abies amabilis naturligt udbredelsesområde i nordvestlige USA og sydvestlige Canada. Abies balsamea (Balsamgran) naturligt udbredelsesområde i Canada og nordøstlige USA Abies concolor (Langnålet ædelgran) naturligt udbredelsesområde i vestlige USA. Abies grandis (Grandis el. Kæmpegran) naturligt udbredelsesområde i nordvestlige USA. Abies homolepis naturligt udbredelsesområde i det centrale Japan Abies koreana (Koreagran) - naturligt udbredelsesområde i Korea. Abies lasiocarpa (Klippegran) naturligt udbredelsesområde i vestlige USA. Abies procera (Nobilis) naturligt udbredelsesområde i nordvestlige USA) Abies sachalinensis naturligt udbredelsesområde i det nordlige Japan og på Sakhalin-halvøen. Abies sirbirica naturligt udbredelsesområde i det nordlige og østlige Rusland. Abies veitchii naturligt udbredelsesområde i det centrale Japan Polske erfaringer - registreringer af kvantitative karakterer Følgende registreringer, der normalt er interessante i forbindelse med forædlings- og proveniensarbejde i juletræer var foretaget i Rogów: udspring denne egenskab er meget vigtig i forhold til forårsfrostskader egnethed til dekorationsgrene egnethed til juletræer modtagelighed for skadevoldere I det følgende redegøres for de polske erfaringer i forhold til ovennævnte karakterer. Redegørelsen bygger hovedsageligt på oversættelse af polsk materiale, der findes beskrevet i artiklen Foreign Species of Abies Mill. in Forest Populations of Poland, with Special Reference to the Rogów Arboretum, forfattet af Jerzy Tumilowicz og Tomasz J. Wodzicki Redegørelsen indledes med det engelske abstract, der findes artiklen, og består derudover af udvalgte dele. Udvalget er sket på baggrund af samtaler med professor Jerzy Tumilowicz, som er daglig leder af arboretet i Rogów og var dermed vores vært under besøget i Rogów. Det er valgt at bibeholde figur- og tabelnumre fra den oprindelige publikation. Enkelte steder er der indflettet kommentarer fra projektmedarbejderne, hvilket er indikeret med kursiv. 3

6 ROCZNIK DENDROLOGICZNY Vol / JERZY TUMILOWICZ, TOMASZ J. WODZICKI Abstract Foreign Species of Abies Mill. in Forest Populations of Poland, with Special Reference to the Rogów Arboretum Katedra Botaniki Lcsnej SGGW-AR - Warszawie, Arboretuffl w Rogowie, Rogów Department of Forest Botany, Warsaw Agricultural University, Arboretum at Rogów, Rogów Katedra Botaniki Lesnej SGGW-AR w Warszawie Rakowiecka 26/30, Warszawa Department of Forest Botany, Warsaw Agricultural University, 26/30 Rakowieeka St., Warsaw r. Results of growing in forest plantations of the eleven foreign to Poland species of Abies were investigated. The main studies concerned eighteen forest experimental plots (all together 1.50 ha) in the Warsaw Agricultural University Arboretum at Rogów. The other part (5 species) constituded the populations found in 10 State Forest Districts in all part of Poland. The systematic 5-year observations and measurements in Rogów Arboretum concerned the tree and population height and diameter (d.b.h.) growth, the initiation, extension and termination of the growth in season, the generative development and reproduction, the crown and stem quality (with reference to various practical application of a product of silviculture), the pathogens, infections and tolerance to abiotic stress factors. The results allowed following conclusions: l) The best growing and adapted to the conditions of growth in Poland appeared to be Abies grandis. 2) The group which growth and tolerance to the conditions of Polish forests until now is good and may prove to be also valuable supplement to production of timber, Christmas trees or become much desired decorative element of parks and gardens are: Abies amabilis, A. homolepis, A. procera, A. vetchii and especially for decorative purposes A.concolor and A. koreana. 3) The species not growing well and not suggested for Polish silviculture are Abies balsamea, A. fraseri, A. lasiocarpa, A. nordmanniana, A. sachalinensis and A. sibirica. Undersøgelsens placering og plantemateriale Udvalg af Abies-arter og provenienser i arboretet i Rogów. Der blev undersøgt 12 forskellige Abies-arter på 18 størrelsesmæssigt ensartede forsøgsarealer (kun én art per areal), samt en bevoksning med oprindelig Abies alba. For dem alle findes der fuld dokumentation fra plantningsstart. Til denne undersøgelse blev der ikke tilknyttet solitære træer eller små grupper af træer og heller ikke eksemplarer eller provenienser af usikker herkomst eller som var usikkert bestemt rent taksonomisk. Undersøgelsen blev påbegyndt i 1981 da træerne var mellem 11 til 35 år, alt efter art/proveniens. Parcelstørrelser har været mellem 400m 2 og 1600 m 2, hvilket summerer til et totalt areal på 1,5 ha. Antallet af træer i hver parcel har varieret fra 50 til 800 træer, i alt 4492 træer er indbefattet af undersøgelsen. Liste over undersøgelsesarealer er præsenteret i tabel 1. 4

7 Tabel 1. Beskrivelse af forsøgsplantninger med Abies-arter i arboretet i Rogów. Plot nr. Art, lokalisering Frøkilde Areal [ha] 1 Abies alba Mill. Góry Swietokrzyskie; St. Cross Mts., Poland 2 A. amabilis Forb. Mt.Lydford, Cayeuse; Vanc. Isl., B.C., 600 m 3 A. balsamea Mill. Nadi. Zaporowo: Forest Distr. Zaporowo Poland Spiringsår/ Planteår Antal træer plantet Plante- Afstand [m] 0, / ,5 x 1,5 0, / ,0 x 2,5 0, / ,0 x 1,0 4 A. concolor Eng. Arboretum Przelewice; NW Poland 0, / ,5 x 1,5 5 A. fraseri Poir. Arboretum Rogów, Poland 0, / ,5 x 1,5 6 A. grandis Ldl. 4/35 Elhwa-Sequim, Clallam Co., Washington, USA. 48, ' 0, / ,0 x 2,0 7 A. grandis Ldl. 5/29 Cowichan Lake, Vanc, Isl. B.C., 48 49', ' 160 m, Canada 0, / ,5 x 1,5 8 A. grandis Ldl. 2/3 Denman Isl., B.C., Canada 0, / ,5 x 2,0 9 A. grandis Ldl. 3/45 Denman Isl., B.C., Canada 0, / ,5 x 1,5 10 A. homolepis S. et Z Tharandt, Germany 0, / ,5 x 2,0 11 A. homolepis v. umbellata Wills. Gadow, Germany 0, / ,5 x 2,0 12 A. lasiocarpa Nutt. Nelson Distr., Whitney Creck, B.C., 49 16', ', 1260 m, Canada 0, / ,5 x 1,5 13 A. procera Rehd. 4/109 Arboretum Wirty, Poland 0, / ,5 x 1,5 14 A. procera Rehd. 5/35 Arboretum Wirty, Poland 0, / ,5 x 1,5 15 A. procera Rehd. 5/38 Hood River Co., Oregon, USA., 45 10', ', 1350 m 0, / ,5 x 1,5 16a A. sachalinensis Mast. Hokkaido Isl., Japan 0, / ,0 x 1,5 16b A. sachalinensis Mast. Hokkaido Isl., Japan 0,03 -//- -//- 1,0 x 1,5 17 A. sibirica Ldb. Arboretum Rogów, Poland 0, / ,5 x 1,5 18 A. veitchii Ldl. Matsumoto, Nagano-ken Japan, 36 14', ' 2000 m 0, / ,5 x 2,0 5

8 Andre observationer og undersøgelser uden for arboretet i Rogów Andre observationer og undersøgelser uden for Rogów var foretaget på basis af år gamle plantninger spredt over det vestlige og nordlige Polen. På de samme lokaliteter er der kun samlet 1-3 Abies arter og grundlaget for sammenligning af disse resultater med hinanden og med resultaterne i Rogów er tvivlsomt. Mange er disse plantninger er rester af tyske forsøg fra stationen i Eberswalde (Schwappach A. 1911) og den præcise herkomst af frø er ukendt. Parcellerne er ned til 70 m 2, eller arterne er kun repræsenteret ved en lille gruppe af træer. Materialet på disse arealer blev samlet mellem 1981/1985 og der er stor risiko for, at mange af disse bevoksninger ikke eksisterer længere. På grund af ovennævnte forhold, blev det valgt ikke at bruge tid på at køre ud og besøge disse arealer. Det er heller ikke forsøgt at drage nogle konklusioner på basis af materialer fra disse områder. Undersøgelse af udspring - metodik og resultater Observationer af vækststart på topskud Der har været observeret forekomst af første nåle på topskud ( knopbrydning = udspring) (hos de fleste træer ved hjælp af en kikkert). Observationerne har været foretaget om foråret med 4-dages interval, og er blevet gjort i årene på 16 forsøgsarealer, dog er det i A. alba og A. balsamea gjort i perioden Formålet med disse undersøgelser har været, at få kendskab til variationen i tidspunktet for vækststarten på topskuddet hos forskellige Abies-arter i løbet af 5 (4) år. Ydermere har man søgt at få kendskab til variationen indenfor artspopulationen (=bevoksningen). Sidstnævnte indebærer, at det blev søgt at afklare om de samme træer i løbet af forsøget fastholder egenskaber for den tidlige eller sene vækst i foråret. Til det formål blev træerne i hver bevoksning delt i 3 grupper: Tidligt, middel og sent udviklede. Hvis et træ i løbet 3 års observationer altid har befundet sig i den samme gruppe blev det tolket som at consistency er høj (++); variationen fra år til år er lille. Hvis et træ i de forskellige observationsår var indplaceret i to nabogrupper (tidligt og middel eller middel og sent) blev consistency vurderet som middel (+). Mangel på consistency (-) blev brugt hvis et træ kunne befinde sig i eks. gruppen med tidlig det ene år og sent-gruppen et af de andre år. 6

9 Figur 3. Observationer af vækststart på topskud ( knopbrydningstidspunkt = udspring) på Abiesarter i Rogów arboretet (artsvariation). Resultater over variation i vækststart på topskud mellem Abies-arter Forskelle i tidspunktet for vækststart på topskud af forskellige Abies-arter er præsenteret i figur 3. Vandrette tykke linie afspejler den gennemsnitlig periode (observationer fra 5 (4) år), i hvilken der været konstateret start af vækst på topskud på træer i bevoksningen. På grafen er der også afmærket dato for forekomst af den gennemsnitlige sidste forårsfrost (8. maj) og den absolut sidste forårsfrost (7. juni) registreret gennem 35 år i Rogów arboretet. Abies-arterne blev inddelt i 3 kategorier i forbindelse med vækststarttidspunkt (= udspring): Tidligt startende, middel startende og sent startende. I første gruppe (tidligt startende) forekommer arter hvis naturlige udbredelsesområde er karakteriseret ved koldt og fugtigt klima, hvor træerne vokser både på lave lokaliteter og i bjerge. I 7

10 gruppen befinder sig A. lasiocarpa, A. sibirica og A. balsamea. A. lasiocarpa er en typisk bjergart, mens A. sibirica og i endnu højere grad A. balsamea vokser i fastlandsklima. I den anden gruppe (middel startende) findes de typiske bjergarter (A. grandis, A. concolor, A. alba, A. veitchii, A. amabilis, A. fraseri, A. procera) Den tredje gruppe (sent startende) består af A. homolepis og A. homolepis v. umbellata samt nogle af bevoksningerne med A. procera. Den yngste bevoksning af A. procera, produceret på basis af frø fra artens naturlige udbredelsesområde ( Hood River Co., Oregon, USA., 45 10`N, `W, 1350 m), har en tidligere vækststart (=knopbrydning) end træer som forekommer i de to ældre A. procera bevoksninger som begge er produceret ud fra frø indsamlet i Polen (Aboretum Wirty, ca. 100 km syd fra Gdansk). Disse to polske provenienser er med hensyn til vækststarttidspunkt indplaceret i gruppen sent startende. Denne forskel kan muligvis forklares med, at de små træer starter deres vækst tidligere. Alternativt er det fordi frø kommer fra forskellige provenienser, og forskellen er således en provenienseffekt. I årene har forskellen i vækststarttidspunkt hos A. sibirica, A. sachalinensis, A. procera og A. homolepis været dage, hos andre fremmede Abies-arter 7-11 dage, men hos A. alba har forskellen kun været 4 dage. Den tidligste vækst hos de fleste arter har været noteret i 1983 og den senere i 1984 og Den gennemsnitlige periode for udspring af alle træer varierer fra 10 dage (A. balsamea) til 23 dage (A. amabilis) Flere års observationer viser at etårs skud hos alle Abies-arter i dette forsøg ikke har været skadet ved efterårsfrost eller tidlig vinterfrost. En hypotese kan være, at disse arter afslutter vækst og kommer i vinterhvile før forekomster af minustemperaturer. Resultater over variation i vækststart på topskud indenfor bevoksninger I de fleste tilfælde har vækststarten på topskud hos de fleste træer i den bevoksning været påbegyndt i løbet af 8-12 dage, sjældent har den periode været forlænget til dage. Bedømmelse af ensartethed af tidspunktet for topskuddets vækststart, dvs samme træer men i forskellige år, i bevoksningerne er præsenteret i tabel 3. Antallet af træer som viste stor consistency (ensartethed) har ikke været stort, ca. 1-4 per bevoksning, hos A. fraseri og A. lasiocarpa har der overhovedet ikke været konstateret træer med høj consistency, men alligevel har høj og medium consistency tilsammen (=total consistency i tabel 3) varieret fra 61 til 92 %. 8

11 Tabel 3. Oversigt over variationer i vækststarttidspunkt indenfor bevoksninger i arboretet i Rogów. Jo højere Consistence jo mindre er variationen fra år til år for de enkelte træer. Værdi af forskellige Abies-arter til klippegrønt og juletræer. B) Egenskaber til vurdering af brugsværdi for klippegrønt nr. 14, 19, 22, 24 Nr. Beskrivelse Scoringsværdier 14 Tæthed Tæt 1 Åben 0 19 Internodie Mange 1 Få 0 22 Nålefasthed På flere årsskud 1 På 1-3 årsskud 0 24 Patologiske farveforandringer Naturlig 1 Forandret 0 Brugsværdien af en Abies-art til klippegrønt vurderes på basis af antal skud til klip egenskaber nr. 14 (tæthed) og nr. 19 (antal internodiegrene), samt deres dekorationsværdi, (men her skal man regne med en vis subjektivitet ved den person der vurderer). 9

12 Den vigtigste egenskab er sundhed (24), og det der hænger tæt sammen med sundhed dvs. nålefasthed (22). På basis af undersøgelser og vurderinger konkluderes det, at de højeste noteringer for klippegrønt opnås af A. grandis, A. procera, A. veitchii, A. balsamea og A. homolepis. C) Egenskaber til vurdering af brugsværdi for juletræer. Nr. Beskrivelse Scoringsværdier 4 Flertoppethed En top 1 Tveger 0 5 Skævhed Lige 1 Skæv 0 13 Afstand mellem grenkranse Regulær 1 Ikke regulær 0 14 Tæthed Tæt 1 Åben 0 15 Tykkelse/stivhed af sidegrene Tykke/stive 1 Tynde/slappe 0 18 Kransstruktur Regulær 1 Ikke regulær 0 19 Internodie Mange 1 Få 0 22 Nålefasthed På flere årsskud 1 På 1-3 årsskud 0 24 Patologiske farveforandringer Naturlig 1 Forandret 0 Vurderingen af brugsværdi som juletræ er en subjektiv vurdering i højere grad end andre brugsværdier (som f.eks. Abies til byggematerialer). De vigtigste egenskaber for juletræer er regulær kroneform og tæthed (egenskaber 13, 14, 18, 22). De bedste karakterer får Abies homolepis, A. veitchii, A. balsamea, A. procera og A. grandis. Men man skal være opmærksom på at A.grandis kroner ikke er tætte nok pga. for kraftig vækst. Angrebsgrad af alm. ædelgranlus (Dreyfusia nordmannianae) på nåle spiller her ligesom på klippegrønt en stor rolle. I forbindelse med anvendelse af Abies-arter til klippegrønt og som juletræer blev der konstateret stor overensstemmelse mellem bedømmelsesmetoden baseret på forskellige egenskaber og en anden metode, et såkaldt umiddelbart indtryk, foretaget af en (anden) taksator. (egenskaber 30,31) Nr. Beskrivelse Scoringsværdier 30 Brugsværdi til klippegrøntproduktion Høj 1 Mellem 0 31 Brugsværdi som juletræer Høj 1 Mellem 0 I de præsenterede resultater af brugsværdi af Abies-arter har alle egenskaber været betragtet som værende ligeværdige. Man kan også vægte deres betydning i forbindelse med forskellig brug. Det kan ske, at en negativ egenskab diskvalificerer et træ til denne brug, på trods af at andre egenskaber er gode. Værdier fremstillet i figur 6 sammenligner Abies-arter/provenienser i forhold til hinanden. 10

13 Figur 6. Brugsværdi af de undersøgte Abies-arter i arboretet i Rogów til forskellige formål: B - brugsværdi for klippegrønt, C brugsværdi for juletræer. Jo højere søjle, jo større brugsværdi. 11

14 Polske erfaringer - registreringer af insektskader Generelle skadedyr-erfaringer for Abies-arterne under polske forhold Af de skadevoldere som har været konstateret på A. amabilis, A. balsamea, A. cephalonica, A. concolor, A. firma, A. fraseri, A. grandis, A. homolepis, A. koreana, A. lasiocarpa, A. magnifica, A. nephrolepis, A. nordmanniana, A. procera, A. sachalinensis, A. sibirica, og A. veitchi spiller oldenborrer og snudebiller (Strophosoma spp.) den største rolle Afhængig af Abies-art angriber almindelig ædelgranlus Dreyfusia nordmannianae (Eck.). Denne art angriber hovedsagelig de ældre bevoksninger af ovennævnte Abies-arter. Dreyfusia nordmannianae angriber først og fremmest A. lasiocarpa og A. balsamea, men der er forskelle mellem planterne. A. balsamea er altid meget angrebet af alm. ædelgranlus. A. fraseri får ikke så mange bladlus, men reagerer stærkere på angrebene. Den største risiko for angreb af almindelig ædelgranlus er på A. balsamea og A. lasiocarpa og den laveste risiko er på A. grandis. Forekomst af almindelig ædelgranlus på andre Abies-arter kan have forskellig grad afhængig af de pågældende år, men bliver aldrig så massive som på A. balsamea og A. lasiocarpa. Plantereaktionen hos de forskellige Abies-arter på sugning af almindelig ædelgranlus er meget forskellig og korrelerer ikke altid med tætheden af bladlus på de angrebne træer. Eksempelvis tilhører A. balsamea den gruppe af Abies-arter, hvor forekomsten af almindelig ædelgranlus er størst. Arten udviser dog ikke de voldsomme symptomer på skader. Symptomerne er de karakteristisk tørre toppe og mindsket højdetilvækst i år efter intensiv bladlussugning. Modsat reagerer Abies fraseri, selv ved lave bladlustætheder, med større antal af tørre toppe, sideskud med deformationer og sideskud-død, samt generelt med kraftig svækkelse. Omfattende svækkelse bliver bekræftet ved kraftige angreb af Dreyfusia piceae (Ratz.) og angreb af honningsvamp, som har medført omfattende afgang blandt træerne. God vækst og betydelig resistens overfor angreb af almindelig ædelgranlus hos A. grandis taler for indførelse af denne art til polske skove. På den anden side er A. grandis ikke resistent mod en række sommefuglearter og specielt ikke mod vikler-arten - Choristoneura muriana (Hb.), som i Polen anses at være den vigtigste skadevolder på A. alba. Indtil nu findes der dog ikke i Polen basis for en sikker vurdering af risiko for angreb af Choristoneura sp. på A.alba. Arten bliver hyppigt angrebet af nonnen, Lymatria monacha (L). Ud over dette observeres symptomer på sygdom kaldt ædelgran-død dvs. stærk udtynding af kronen, vækst-stop i højde og anlæggelse af såkaldte storkereder. Det viser sig at A. grandis er modtagelig over for det kompleks af påvirkninger, som medfører ædelgran-død på A. alba. Sekundære skadevoldere på gamle bevoksninger af A. balsamea, A. cephalonica, A. concolor, A. nordmaniana, A. grandis, A. procera, A. sibirica er de samme arter, som forekommer på ældre bevoksninger A. alba. Her spiller snudebille-arterne Pissodes piceae (Illig) og Cryphalus sp. den største rolle. De to nævnte arter forekommer også på andre (dvs. de resterende) Abies-arter. A. concolor, som er karakteristisk ved stor modstandsdygtighed overfor frost, tørke og luftforurening, og bliver ikke mere angrebet af insekter og svampe end A. alba. Derfor burde man 12

15 undersøge egnethed af A. concolor som supplement i de skove, der er placeret i polske industriområder. Den burde afprøves fordi den bliver ikke angrebet af ædelgrandød når træerne er år gamle. Dette på trods af, at de i nærheden voksende A. alba viser symptomer på ædelgrandød. Hvis man kigger på Abies homolepis i forhold til A. alba med samme alder, kan man konstatere at A. homolepis er mere resistent over for det kompleks af faktorer som medfører ædelgrandød på A. alba. A. homolepis klarer luftforening godt. Dette bekræftes af udseendet på træer af forskellig årgang fra Ruhrområdet. Denne art er karakteristisk ved også at have stor vinterfrostresistens, forårfrostresistens og små krav i forhold til jordbundsforholdene. Den er ikke mere udsat for angreb af insekter og svampe end A. alba. Man burde undersøge denne art i polske industriområder, men man har desværre ikke nogle plantninger i disse regioner. Stammelus, D. picea kommer på alle Abies-arter Ulden ædelgranlus, Mindarus abietinus optræder først og fremmest på A. grandis. Sen ædelgrannålevikler, E. fraternata forekommer betydende på A. grandis. Ædelgranvikleren, Semasia rufimetrana forekommer vigtigst på A. alba Egne observationer Abies koreana: Så sunde ud. To forskellige grupper af træer, hvor den ene gruppe voksede meget hurtigere end den anden. Den hurtigstvoksende gruppe var mistænkt for at være hybrider med en anden Abies-art. Abies lasiocarpa: De to bevoksninger virkede meget sølle, og der var meget kraftige angreb af alm. ædelgranlus D. nordmannianae. Væksten har været meget langsom. Abies grandis: God vækst den absolut hurtigst voksende af Abies-arterne så ikke ud til at lide af frostskader. Er ifølge Tumilowicz den eksotiske Abies-art der er størst interesse for i Polen, men dette dog til brug i det traditionelle skovbrug. Abies procera: Udviste stor variation indenfor bevoksningerne (proveniensen). Abies sachalinensis: Havde haft meget alvorlige frostproblemer i ungdommen. Grene virker slaskede og hængende. Abies homolepis: Bevoksningen så sund ud ingen frostskader. Ingen dødelighed. Abies balsamea: Bevoksningen havde en del tørre toppe. Abies amabilis: Stod lige ved siden af A. lasiocarpa og udviste større sundhed og vækstkraft. Abies veitchii: Som A. homolepis. 13

16 Sammenlignelighed mellem Polen og Danmark i klimatiske forhold I nedenstående tabel er angivet nogle nøgletal for den klimastation der er opstillet ved arboretet i Rogów, hvorfra de her refererede undersøgelser stammer, og som det derfor er mest relevant at sammenligne med danske forhold. Til sammenligning er opstillet de tilsvarende nøgletal for det danske klima. Arboretet i Rogów Danmarks klima* Middeltemperatur hele året 7,3 C 7,7 C Middeltemperatur januar -3,2 C 0,0 C Middeltemperatur juli 17,3 C 15,6 C Årsminimum middel -20,1 C -20,6 C Absolut minimumstemperatur -34,0 C -31,2 C Absolut maksimumstemperatur 36,2 C 36,4 C Døgn med frost (min.< 0 C) 128 døgn 84 døgn Isdøgn (maks.< 0 C) 47 døgn 23 døgn Vækstsæson 211 dage (5. april 1. november) Lokalitetsafhængigt Ekstrem for sen forårsfrost 7. juni Lokalitetsafhængigt Ekstrem for tidlig efterårsfrost 16. september Lokalitetsafhængigt Nedbør 594 mm 712 mm Døgn med snedække 65 døgn 33 døgn Middel af relativ luftfugtighed 81 % 84 % USDA Hardiness zone** 6 7 *Tal er taget fra Danmarks klima i 1998 udgivet af Danmarks Meteorologiske Institut. Tallene er såkaldte normalgennemsnit beregnet på grundlag af perioden Dog er absolutte minimums- og maksimumstemperaturer registreret lige siden ** USDA Hardiness zone er et standardiseret system opstillet af det amerikanske landbrugsministerium til at sammenligne vækstbetingelser mellem forskellige lokaliteter. Jo lavere værdi, jo hårdere vækstbetingelser. Generelt kan det siges at klimaet ved Rogów (gælder også for Polen generelt) er mere kontinentalt end i Danmark, med varmere somre og koldere vintre (afspejles i middeltemperaturer for henholdsvis januar og juli). Skiftet mellem vinter og vækstsæson kommer senere i Polen, men sker til gengæld hurtigere end i Danmark. Det skal nævnes at klimaet i Rogów er repræsentativt for hele Polen. Den sene forårsfrost er i sit ekstreme d. 7. juni, hvilket dog også kan forekomme på udsatte danske lokaliteter. Normalt forekommer den sidste sene forårsfrost i Polen omkring d. 20. maj, hvilket er noget sent i forhold til en gennemsnitlig dansk lokalitet. Konsekvenser mht. kvantitative karakterer Som tidligere nævnt spiller de miljømæssige faktorer (såsom jordbunden) ikke den store indflydelse på udspring, så længe klimaet blot er det samme. Som anført ovenfor er der forskelle på klimaet i Rogów og det typiske danske klima, og spørgsmålet er så om de polske erfaringer vedrørende udspring kan overføres til danske forhold. Der synes at være klare indikationer på at forskellige plantearter bruger de samme mekanismer til at kontrollere deres udspring, eller at de i det mindste reagerer ens på de klimatiske forhold, der bestemmer udspringstidspunktet (Linkosalo 2000). Dette betyder, at selv om udspringstidspunktet for de undersøgte Abies-arter givet vil variere mellem Polen og Danmark, så vil rækkefølgen af de forskellige arters udspring ikke ændres. De 14

17 tidligt udspringende arter i Polen, vil således også være tidligst udspringende i Danmark og så fremdeles. Med hensyn til vurdering af de forskellige arters anvendelse til klippegrønt og juletræer, er det meget svært at vurdere betydningen af forskelle i klimaforhold. Det kunne evt. tænkes, at en art der lider under klimaet i Polen, ikke vil have de samme problemer i Danmark, og at denne art derfor ville klare sig forholdsvis bedre i bedømmelsen af pyntegrøntegenskaber her i Danmark. Omvendt er der også andre usikkerhedsfaktorer i en sammenligning mellem en polsk og en dansk vurdering af pyntegrøntegenskaber, så det anbefales blot at tage de polske erfaringer på dette område som nyttige indikationer. Konsekvenser mht. insektskader Forskelle i klimatiske forhold betinger ikke væsentlige forskelle i livscyklus for skadelige insektarter. Det er værd at notere sig, at A. lasiocarpa også i Polen er meget udsat for angreb af skadedyr. Dette svarer til situationen i Nordamerika. Det er desuden værd at notere sig, at A. homolepis, og til dels også A. veitchii, klarer sig uden alvorlige forekomster af skadedyr. I Danmark er der meget sparsomme erfaringer med dyrkning af A. homolepis og ingen kendte erfaringer med skadedyrangreb. A. veitchii har været dyrket i større omfang. Der er kendskab til, at i hvert fald viklere-arter som ædelgranvikler, Zeiraphera rufimitrana lejlighedsvis kan volde omfattende skader herhjemme. Det polske marked Gennem vores samtaler med professor Jerzy Tumilowicz, der fra arboretet i Rogów gennem en årrække løbende har solgt juletræer fra de tyndede forsøgsplantninger, fik vi et beskedent førstehåndsindtryk af det polske marked. Ydermere besøgte vi nogle blomsterdekorationsbutikker, der ligger ved siden af nogle store kirkegårde i Warszawa. Nogle erfaringer er opført i punkter nedenfor. Det skal understreges at det er subjektive og sporadiske erfaringer der refereres til, men vi mener alligevel, at disse kan have en værdi i forhold til evt. fremtidige markedsundersøgelser og markedsfremstød i Polen. 1) Den Abies-art der traditionelt har været solgt i Polen som juletræ og klippegrønt er Abies alba (alm. ædelgran), der er fremkommet ved tynding af de sydpolske naturlige forekomster af denne art. Jerzy Tumilowicz opfatter denne brug af tyndingstræer som en trussel mod de naturlige skove med alm. ædelgran, da der bliver tyndet mere end det rent forstligt er påkrævet. 2) Salget af Abies-arter i Polen som juletræ har nærmest udelukkende omfattet alm. ædelgran (jf. ovenfor). Folk har generelt ikke været specielt kræsne når arboretet skulle sælge andre Abiesarter som juletræer. 3) Til blomsterdekorationer gøres i udstrakt grad brug af gran fra alm. ædelgran (i øvrigt sammen med plasticblomster). Der sås også enkelte tilfælde af plasticgran. 4) Ifølge indehaverne af blomsterdekorationsbutikkerne bruges der dog også betydelige mængder af alm. ædelgran-klip. 5) I Warszawa var der i en enkelt handelsgade opstillet nordmannsgraner langs fortovet over en længere strækning. Dette var sikkert træer der havde stået siden jul. Træerne var sekundatræer. 15

18 Samlet konklusion og anbefaling Omfanget af de polske undersøgelser De polske undersøgelser var ikke så omfattende som forventet, og projektgruppen følte sig en smule vildledte af ordlyden af de publikationer der dannede baggrunden for vores oprindelige interesse for et samarbejde. Det blev valgt at koncentrere sig om de undersøgelser der var sket ved arboretet i Rogów, og forsøge at opsamle personlige erfaringer fra de to polske værter. Undersøgelserne har været ganske detaljerede, men kun en mindre del af undersøgelserne har relevans for produktion af pyntegrønt, idet de indførte Abies-arter var påtænkt en rolle i skovbruget. Beskrivelse af relevante forsøg og data under hensyntagen til sammenlignelighed med danske forhold Det er lykkedes at få et godt overblik over, og en fyldestgørende beskrivelse af forsøg og relevante data (der henvises til den foregående del af rapporten). Rådata er desværre ikke længere tilgængelige, så en nærmere analyse af data er ikke mulig. Perspektiv for videre samarbejde Der synes ikke perspektiv i etablering af mere vedvarende samarbejde med vores polske værter. Dels er omfanget og kvaliteten af de polske undersøgelser, som tidligere anført, ikke stor nok til at retfærdiggøre dette. Derudover må det rent pragmatisk konstateres, at de to personer vi besøgte, professor Jerzy Tumilowicz og professor emeritus Jan Dominik, begge er forholdsvis ældre personer, og enten pensioneret eller tæt derved, og at der ikke synes at være nogen polske arvtagere til den forskning de har foretaget på Abies-arter. Konklusioner kvantitative karakterer Der er opnået yderligere viden om udspring i Abies-arter gennem de sammenlignende undersøgelser der er foretaget i Rogów. Det meget tidlige udspring af Abies balsamea og A. lasiocarpa understøtter de undersøgelser, der tidligere er gjort på Skov & Landskab (FSL). Det meget sene udspring af A. homolepis, og det faktum at den vurderes højt i undersøgelsen af egnetheden til klippegrønt og juletræer er interessant. Projektet har helt klart gjort, at vi vil have denne art i tankerne i det fremtidige arbejde med alternative juletræarter. Konklusioner forekomst af skader De polske erfaringer bekræfter erfaringer fra Nordamerika og fra Norge at A. lasiocarpa er meget udsat for skadedyrangreb. Derimod hører A. homolepis og A. veitchii til de Abies-arter, der sjældent udsættes for de store angreb af skadedyr. Ud fra de polske erfaringer ser det ud til, at A. homolepis både ud fra risiko for frostskader og inektangreb bør gøres til genstand for mere opmærksomhed end det i dag er tilfældet som alternativ juletræart dyrket under danske forhold. Litteratur: Linkosalo, T Mutual regularity of spring phenology of some borel tree species: predicting with other species and phenological models. Can. J. For. Res. 30:

19 Bilag 1 Oversættelse af bog-afsnit i Domonik, J. & Grzywacz, A., 1998: Zagrozenie obcych gatunkow drzew iglastych ze strony rodziej entomofauny oraz mikrofagow Warszawa Fare overfor fremmede nåletræarter fra hjemmehørende skadedyr og sygdomme Liste over skadedyr-arter som har været fundet på fremmede Abies-arter. Under bogstav a præsenteres arter, der er fundet i Polen. Under bogstav b præsenteres navne på insekt-arter som i litteraturen er beskrevet som skadevoldere på Abies-arter, men som endnu ikke er blevet registreret i Polen. Abies amabilis Forb. Amabilis a. Homoptera (ensvingede næbmunde, dvs. bladlus): Dreyfusia piceae (Ratz.), Dreyfusia nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera (årevingede, dvs. træhvepse, bladhvepse, frøhvepse mv.): Siricidae (symptomer), Gilpinia polytoma (Hartig); Coleoptera (biller): Melolontha melolontha (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius sp. (symptomer), Pissodes piceae (Illig.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Cryphalus piceae (Ratz.); Lepidoptera (sommerfugle): Semiothisa liturata (Cl.), S. signaria (Hb.), Eupithecia lariciata (Frey.), Epinotia nigricana (H.S.). b. Hymenoptera: Megastimus spermotrophus Wachtl., M. suspectus Borr., M. strobilobius Ratz.; Lepidoptera: Zeiraphera rufimitrana (H.S.), Choristoneura murinana (Hb.). Abies balsamea Mill. Balsamgran a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch, Aphrastasia pectinatae (Chol.), Prociphilus fraxini (Fabr.); Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha sp., Anobium rufipes Fabr., A. thomsoni Kraatz, Elateroides dermestoides (L.), Serropalpus barbatus (Schall.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Tetropium sp., Callidium sp., Molorchus minor (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Magdalis sp., Pissodes piceae (Illig.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Cryphalus piceae (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Trypodendron lineatum (Ol.); Lepidoptera: Argyresthia fundella (Fisch.), Epinotiafraternana (Haw.). b. Hymenoptera: Sirex juvencus L., Megastigmus strobilobius Ratz., M. atedius Walker; Coleoptera: Pityokteines curvidens (Germ.),Dryocetes autographus (Ratz.); Lepidoptera: Choristoneura murinana (Hb.), Epinotia nirvana (H.S.), E. proximana (H. S.), Argyresthia illuminatella Zell., Orgyia antiqua (L.), Puengeleria capreolaria (Den. et Schiff.). Abies bornmuelleriana Mattf. a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.); Coleoptera: Hylobius sp.; Lepidoptera: Dioryctria abietella (Fabr.) b. Hymenoptera: Megastigmus suspectus Borr. Bilag 1 - Liste over skadedyr-arter som har været fundet på fremmede Abies-arter I

20 Bilag 1 Abies cephalonica Loud. a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Elateroides dermestoides (L.), Ernobius abietis (Fabr.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma sp., Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.), Trypodendron lineatum (Ol.), Pityophthorus pityographus (Ratz.); Lepidoptera: Epinotia nirvana (H.S.), E. fraternana (Haw.), Argyresthia illuminatella Zell. b. Homoptera: Nuculaspis abietis (Schrank); Coleoptera: Ernobius angusticollis (Ratz.), Pityokteines spinidens (Reitl), P. vorontzowi (Jacob.); Lepidoptera: Barbara herrichiana Obt., Choristoneura murinana (Hb.), Dioryctria abietella (Fabr.); Diptera: Paradiplosis abietis (Hubault.), Resseliella piceae Setn. Abies cilicica Carr. a. Homoptera: Cinara piceae (Panz.); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Hylobius sp., Pissodespiceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.); Hymenoptera: Siricidae (larvegange). b. Lepidoptera: Epinotia nirvana (H.S.), Dioryctria abietella (Fabr.). Abies concolor Lindi. ex Hildebr. Langnålet ædelgran a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch, Nuculaspis abietis (Schrank); Hymenoptera: Sirex noctilio Fabr., Sirex juvencus (L.); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Elateroides dermestoides (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma capitattim (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus abietis (Ratz.), C. piceae (Ratz.), Pilyophthorus pityographus (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.), Trypodendron lineatum (Ol.); Lepidoptera: Argyresthia illuminatella Zell., Epinotia fraternana (Haw.). b. Heteroptera: Aradus cinnamomeus (Panz.); Hymenoptera: Megastigmus spermotrophus Wachtl., M. pinus Parfitt, M. suspectus Borr.; Coleoptera: Pityokteines spinidens (Reitt.); Lepidoptera: Epinotia nigricana (H. S.), E. proximana (H. S.), Choristoneura murinana (Hb.), Argyresthia fundella (F.R.), Lymantria monacha (L.), Panolis flammea (Den. et Schiff.), Dioryctria abietella (Fabr.), Coleophora laricella (Hb.), Puengeleria capreolaria (Den. et Schiff.); Diptera: Reseliella piceae Seitn. Abies firma S. et Z. a. Homoptera: Dreyfusia nordmannianae (Eck.), D. piceae (Ratz.); Coleoptera: Hylobius sp. (larve-gange). b. Lepidoptera: Dioryctria abietella (Fabr.). Abies fraseri Poir. - Frasergran a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Callidium sp., Strophosoma sp.,hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.), C. abietis (Ratz.), Pityophthoruspityographus (Ratz.), Dendroctonus micans (Kug.). b. Homoptera: Aphrastasia pectinatae (Chol.), Prociphilus fraxini (Fabr.). Bilag 1 - Liste over skadedyr-arter som har været fundet på fremmede Abies-arter II

21 Bilag 1 Abies grandis Lindi. Grandis a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordinannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Elateroides dermestoides (L.), Rhagium inquistor (L.), Asemum striatum (L.), Corymbia rubra (L.), Molorchus minor (L.), Strophosoma capitatum (Gyll.), Hylobius abietis (L.), H.pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.), C. abietis (Ratz.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.), Trypodendron lineatum (Ol.); Lepidoptera: Epinotia nigricana (H. S.), E. fraternana (Haw.), Argyresthia illuminatella Zell., Eupithecia pusillata (Den. et. Schiff.), Lymantria monacha (L.). b. Hymenoptera: Xeris spectrum (L.) Megastimus spermotrophus Wachtl., M. suspectus Borr.; Coleoptera: Melanophila acuminata (Deg.); Pityokteines spinidens (Reitt.); Crypturgus pusillus (Gyll.); Lepidoptera: Choristoneura murinana (Hb.), Epinotia proximana (H. S.), Argyresthia fundella (F.R.), Puengeleria capreolaria (Den. et Schiff.); Dioryctria abietella (Fabr.); Diptera: Paradiplosis abietis (Hubault). Abies holophylla Maxim. a. Heteroptera: Kleidocerys resedae (Panz.); Hymenoptera: Gilpinia polytoma (Hartig), Sirex juvencus (L.); Coleoptera: Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius sp.; Lepidoptera: Argyresthia illuminatella Zell., Epinotia fraternana (Haw.), Dichelia histrionana (Fról.), Cymolomia hartigiana (Sax.). b. Coleoptera: Ips typographus (L.), I. duplicatus (Sahlb.), I. acuminatus (Gyll.), I. sexdentatus (Boem.), Dryocetos autographus (Ratz.), D. hectographus Reitt., Trypodendron lineatum (Ol.). Abies homolepis S. et Z. a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Nuculaspis abietis (Schrank); Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus sp., Pityogenes chalcographus (L.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.); Lepidoptera: Epinotia fratemana (Haw.), Eupithecia lariciata (Frey.), Argyresthia illuminatella Zell., Biston betularius (L.). b. Coleoptera: Hylurgops palliatus (Gyll.). Abies koreana Wils. - Koreagran a. Homoptera: Dreyfusia nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius sp., Pissodes piceae (Illig.), Pityophthorus pityographus (Ratz.); Lepidoptera: Epinotia fratemana (Haw.), Eupithecia pusillata (Den. et Schiff.), Argyresthia illuminatella Zell., Semiothisa liturata (Cl.), Biston betularius (L.). Abies lasiocarpa Nutt. Klippegran a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch, Aphrastasia pectinatae (Chol.); Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.), C. abietis (Ratz.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.); Lepidoptera: Choristoneura murinana (I4b.), Semiothisa liturata (Cl.), Eupithecia pusillata (Den.et Schiff.). Bilag 1 - Liste over skadedyr-arter som har været fundet på fremmede Abies-arter III

22 Bilag 1 b. Hymenoptera: Sirexjuvencus (L.), Xeris Spectrum (L.), Megastigmus specularis Walley. Abies magnifica Murr. - Magnifica a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.); Coleoptera: Strophosoma sp., Hylobius sp., Pityophthorus pityographus (Ratz.) b. Hymenoptera: Megastigmus spermotrophus Wachtl., M. pinus Parfitt., M. suspectus Borr.; Lepidoptera: Dioryctria abietella (Fabr.). Abies nephrolepis Maxim a. Homoptera: Dreyfusia nordmannianae (Eck.); Hymenoptera: Siricidae (larve-gange) Coleoptera: Calopus serraticornis (Fabr.), Strophosoma sp., Hylobius sp., Elateroides dermestoides (L.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Cryphalus piceae (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.); Lepidoptera: Semiothisa liturata (Cl.). b. Coleoptera: Hylurgops palliatus (Gyll.), Dryocetes hectographus Reitt., Trypodendron lineatum (Ol.), Ips typographus (L.), I. acuminatus (Gyll.), I. sexdentatus (Boern.), Xyleborinus saxeseni (Ratz.); Lepidoptera: Dioryctria abietella (Fabr.). Abies nordmanniana Spach. - Nordmannsgran a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Hylobius sp., Strophosoma capitatum (Deg.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.), Trypodendron lineatum (Ol.); Lepidoptera: Argyresthia fundella (Fisch.), A. illuminatella Zell., Epinotia fraternana (Haw.), Coleophora laricella (Hb.), Semiothisa liturata (Cl.), Eupithecia pusillata (Den.et Schiff.), Lymantria monacha (L.), Archips oporanus (L.). b. Homoptera: Dreyfusia schneideri Boemer, D. prelli Grosm., D. merkeri Eichh., Aphrastasia pectinatae (Chol.), Cinara piceae (Panz.), Prociphilus fraxini (Fabr.), Nuculaspis abietis (Schrank); Hymenoptera: Megastigmus suspectus Borr., M. pinsapinus Hoffm.; Coleoptera: Pityokteines curvidens (Germ.), P.spinidens (Reitt.), P. vorontzowi (Jacob.), Cryphalus saltuarius Weise, Pityogenes bidentatus (Herbst), P. quadridens (Hartig), Pityophthorus micrographus (L.), Ips typographus (L.), I. amitinus (Gyll.), I. sexdentatus (Boem.), Hylurgops palliatus (Gyll.), Orthotomicus proximus (Eichh.), O. suturalis (Gyll.); Lepidoptera: Barbara herrichiana Obt., Choristoneura murinana (Hh.), Epinotia nirvana (H.S.), E. proxinwna (H.S.), Zeiraphera rufimitrana (H.S.), Dioryctria abietella (Fabr.), Lymantria monacha (L.); Diptera: Reseliella piceae Setn. Abies numidica De Lann. ex Carr. a. Coleoptera: Hylobius sp. b. Lepidoptera: Epinotia nirvana (H.S.), E proximana (H.S.), Choristoneura murinana (Hb.), Argyresthia fundella (Fisch.), Barbara graviturmata (Hein.), B. herrichiana Obt., Puengeleria capreolaria (Den. et Schiff.); Diptera: Reseliella piceae Seitn. Abies pinsapo Bolss. a. Homoptera: Mindarus abietinus Koch; Coleoptera: Hylobius sp. b. Hymenoptera: Megastigmus pinsapinis Hoffm., M. suspectus Borr.; Lepidoptera: Epinotia nirvana (H. S.), Dioryctria abietella (Fabr.). Bilag 1 - Liste over skadedyr-arter som har været fundet på fremmede Abies-arter IV

23 Bilag 1 Abies procera Rhd. - Nobilis a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera: Siricidae (symptomer); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.), C. abietis (Ratz.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Trypodendron lineatum (Ol.); Lepidoptera: Epinotia fraternana (Haw.), Eupithecia pusillata (Den. et Schiff.), E. lariciata Frey. b. Hymenoptera: Megastigmus pinus Parfitt., M. strobilobius Ratz.; Coleoptera: Pityokteines curvidens (Germ.); Lepidoptera: Puengeleria capreolaria (Den. et Schiff.), Epinotia nigricana (H.S.), Zeiraphera rufimitrana (H.S.), Dioryctria abietella (Fabr.). Abies sachalinensis Mast. a. Homoptera: Dreyfusia nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Cryphalus piceae (Ratz.); Lepidoptera: Epinotia fraternana (Haw.), Eupithecia pusillata (Den. et Schiff.). b. Homoptera: Aphrastasia pectinatae (Chol.); Hymenoptera: Megastigmus specularis Walley; Coleoptera: Pilyokteines curvidens (Germ.), Ips acuminatus (Gyll.), I. sexdentatus (Boem.); Lepidoptera: Choristoneura murinana (Hb.). Abies sibirica Ledeb. Sibirisk ædelgran a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Hymenoptera: Urocerus gigas (L.), Xeris spectrum (L.); Coleoptera: Melolontha melolontha (L.), Elateroides dermestoides (L.), Rhagium inquisitor (L.), Corymbia rubra (L.), Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Gyll.), Pityophthorus pityographus (Ratz.), Polygraphus poligraphus (L.), Cryphalus sp., Trypodendron lineatum (Ol.); Lepidoptera: Epinotia fraternana (Haw.), Eupithecia pusillata (Den. et Schiff.), Semiothisa liturata (Cl.), Dioryctria abietella (Fabr.). b. Homoptera: Aphrastasia pectinatae (Chol.); Hymenoptera: Megastimus specularis Walley, M. suspectus Borr.; Coleoptera: Monochamus urussovi (Fisch.), Pityokteines curvidens (Germ.), P. spinidens (Reitt.), P. vorontzowi (Jacob.), Pityogenes chalcographus (L.), Ips typographus (L.), I. duplicatus (Sahlb.), I. acuminatus (Gyll.), I. sexdentatus (Boem.), Orthotomicus suturalis (Gyll.), O. proximus (Eichh.), Hylurgops palliatus (Gyll.), H. glabratus (Zett.), Dryocetes autographus (Ratz.), D. hectographus Reitt.; Lepidoptera: Bupaluspiniarius (L.), Panolisflammea (Den. et Schiff.). Abies veitchii Lindi. a. Homoptera: Dreyfusia piceae (Ratz.), D. nordmannianae (Eck.), Mindarus abietinus Koch; Coleoptera: Strophosoma capitatum (Deg.), Hylobius abietis (L.), H. pinastri (Gyll.), Pissodes piceae (Illig.), Trypodendron lineatum (Ol.), Cryphalus sp., Pityophthorus pityographus (Ratz.); Lepidoptera: Epinotia fraternana (Haw.), Eupithecia pusillata (Den. et Schiff.), E. lariciata (Frey.), Semiothisa liturata (Cl.), Biston betularius (L.). b. Lepidoptera: Epinotia nigricana (H.S.). Bilag 1 - Liste over skadedyr-arter som har været fundet på fremmede Abies-arter V

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Svampesygdomme på Abies

Svampesygdomme på Abies Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad

Læs mere

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er

Læs mere

Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde

Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde Emnegruppe Træarter Bladnr. 3.4-20 Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Det naturlige udbredelsesområde Abies amabilis med det danske navn purpurædelgran er en nordvestamerikansk art,

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 12, 1997 VEJDYB VED HALS, AALBORG AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill og Flemming Rieck. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr.

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk

Læs mere

Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer

Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%

Læs mere

IPM bekæmpelse af gra snuder

IPM bekæmpelse af gra snuder IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.

Læs mere

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold

Læs mere

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? IGN Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? Jon K. Hansen 1, Erik D. Kjær 1, Ulrik B Nielsen 1, Gunnar Friis Proschowsky 2 1 IGN, Københavns Universitet 2 Naturstyrelsen

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde.

Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde. SKOVRÅDET 7. november 2013 Skadevoldere udfordrer skovene, landskabet og biodiversiteten Kære miljøminister Ida Auken og fødevareminister Karen Hækkerup Øget pres fra skadevoldere udfordrer træer og buske.

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS 778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Det europæiske juletræsmarked

Det europæiske juletræsmarked Det europæiske juletræsmarked Claus Jerram Christensen, Danske Juletræer - træer & grønt Danish Christmas Tree Growers Association www.christmastree.dk Indhold Det europæiske juletræsmarked Nøgletal Udvalgte

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 1997 BREDFJED, RØDBY FJORD, STORSTRØMS AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill. Undersøgt af Thomas Bartholin. NNU j.nr.

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Social adfærd hos hanner af husmus

Social adfærd hos hanner af husmus Social adfærd hos hanner af husmus Social organisering, rangorden og territorialitet I tætte populationer kan husmus leve sammen i flokke. Flokkene kan være territoriale, og deres medlemmer kan være organiseret

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Bilag 5 Træregnskab. Sagsnr

Bilag 5 Træregnskab. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Bilag 5 Træregnskab Det er et mål for projektet for Ny, at der samlet set plantes flere træer på end der er i dag. Der indgår 7 eksisterende

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Varsling mod bladsvampe

Varsling mod bladsvampe 407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.

Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C. university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING Som led i evalueringen af forsøget med modulvogntog er der gennemført to undersøgelser af nationaliteten på modulvogntog. Undersøgelserne er gennemført ved betalingsanlægget

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY

PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY JUNI 2017 ALBERTSLUND KOMMUNE PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2017 ALBERTSLUND

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015

Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Højde, m DBH, cm Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Inden generalforsamlingen var der ekskursion til Sjellemosegård og Erik Schwartz. Sjellemosegård.

Læs mere

Fremtiden for forskningen i juletræer er og pyntegrønt

Fremtiden for forskningen i juletræer er og pyntegrønt Fremtiden for forskningen i juletræer er og pyntegrønt Niels Elers Koch Centerdirektør, professor, dr.agro. Skov & Landskab, LIFE, KU Seminar for Pressen 24. november 2009 Juletræer er og pyntegrønt på

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere