Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

Transkript

1 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09 BØRN OG UNGE

2 Gedved Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Opfølgning og nye indsatsområder...10 Andre indsatsområder Udfordringer Resultater Udvidet skoledag Læseresultater Tabeller Rammebetingelser Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 1 2

3 Gedved Skole Tlf.: Hjemmeside: Skoleleder: Lone Møller Andresen Viceskoleinspektør: Martin Appel Loft SFO-leder: Helle Bruun Jensen Gedved Skole er beliggende i Gedved by 7 km nord for Horsens i et aktivt lokalsamfund. Eleverne kommer primært fra villakvarterne omkring skolen samt opland. Skolen er 1-2 sporet og har ca. 315 elever fordelt på 18 klasser fra 0. til 9. årgang. I SFO er der indskrevet ca. 80 børn. 2 3

4 Samlet vurdering af skolen Gedved Skole arbejder med udgangspunkt i Evalueringsinstituttet EVA målrettet med at udvikle den pædagogiske praksis herunder teamsamarbejde, årsplaner og en højere grad af skriftlighed i arbejdet. Skolen anvender i dette arbejde bl.a. SMTTE-modellen. Skolen har som mål at udarbejde et evalueringskatalog, der angiver, hvad og hvordan man som minimum evaluerer på Gedved Skole, og har på den måde organisationsudviklingen i sigte. Skolen sætter med sine indsatsområder fokus på både udviklingen af den pædagogiske praksis, elevernes trivsel og skolen som organisation. I forhold til folkeskolens afgangsprøver ligger skolen over eller på gennemsnittet for Horsens Kommune, og læseresultaterne viser det samme billede. Gedved Skole er nået langt i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og den udvidede skoledag har styrket indskolingen. Gedved Skoles overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger under gennemsnittet for skolevæsenet, hvilket på baggrund af niveauet på afgangsprøverne kan undre. Her er et område, der påkalder sig opmærksomhed. Fravær pr. elev ligger for Gedved Skole på 9,2 dage i gennemsnit, hvilket er under gennemsnittet for skolevæsenet. Antal elever pr. nyere pc med internetopkobling er 3,81, hvilket er bedre end gennemsnittet i kommunen og tæt på landsgennemsnittet. 3 4

5 Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de skal løse, er tilfredsstillende. SFO s dækningsgrad ligger forholdsvist højt og ser ud til at være meget stabil. Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 4 5

6 Rammebetingelser Budget 2009 Løn: Skole og SFO kr. Øvrig drift: Skole og SFO Personaletal 1 skoleleder, 1 viceleder, 1 SFO-leder, 1 fuldmægtig, 1 teknisk serviceleder, 1 teknisk servicemedarbejder, 1 servicemedarbejder, 29 lærere, 5 pædagoger, 1 pædagogstuderende. 5 6

7 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Evalueringskultur; Teamsamarbejde Teamsamarbejde er et fokusområde, man som skole aldrig bliver færdig med, det er ganske enkelt en af grundstenene i det at lave god skole. I det forgangne skoleår har der været afholdt to pædagogiske aftener som startskud til at arbejde mere systematiseret med teamsamarbejdet og med SMTTE som værktøj, til at blive helt konkret på, hvad det enkelte team har brug for at sætte i fokus. De konkrete handlingsplaner for det enkelte team indgår i teamsamtalen, ligesom det er tydeligt, at den enkelte medarbejder har fokus på det professionelle teamsamarbejde i medarbejderudviklingssamtalerne. Skolens fagteam er blevet styrket, og teamenes økonomiske prioriteringer er nu et resultat af fælles refleksion over fagligt didaktiske emner. På fagudvalgsmøder deltager desuden altid en repræsentant fra Pædagogisk Servicecenter, således at der også her kan prioriteres målrettet. Et tydeligt tegn på, at teamsamarbejdet fungerer, er at der foregår en høj grad af videndeling. Medarbejderne dagsordensætter i høj grad didaktik og pædagogik på afdelings- og pædagogisk råds møder, ligesom der arrangeres besøg til f.eks. Pædagogisk Mediecenter for at få fælles ny inspiration. Evalueringskultur; Evalueringskatalog Udarbejdelse af et evalueringskatalog er et mål vi ikke nåede. Målet var og er et katalog over de forskellige evalueringsformer, der anvendes, og en fastsættelse af 6 7

8 minimumsevaluering og er samtidig tænkt som inspiration til undervisningsdifferentiering. Faglighed og inklusion; AKT Skolen har tidligere haft tradition og mulighed for rigtig mange tolærertimer, og for at pædagogerne deltog i indskolingen i et betydeligt antal timer. I takt med, at de muligheder har været på retur, er der opstået et behov for AKT-bistand over hele skoleforløbet. Indeværende skoleår er første år, hvor vi har eksperimenteret med et egentligt AKT-team, der består af tre pædagoger og en lærer, der samtidig er tovholder. AKTteamet anvendes sjældent som brandslukning, målet er derimod rådgivning, altså hjælp til at foregribe, at der opstår uløselige situationer. Forud for iværksættelsen af AKT-bistand foregår en intern visitering, hvor teamet omkring eleven eller klassen beskriver, hvad de oplever, hvad der er afprøvet, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det er en proces, vi skal blive bedre til næste år. Generelt er vi en skole, som tænker inkluderende, og som har nogle meget dygtige og samvittighedsfulde medarbejdere, der sætter en ære i at afsøge alle muligheder for at tilgodese det enkelte barns faglige og sociale udvikling i fællesskabet. Med god støtte i de kommunale kursustilbud er der efterhånden mange medarbejdere, der har været på efteruddannelse inden for området. Det er et tilbud, vi håber fremover også er at finde i kursuskataloget, og som vi mener, er helt uundværligt for alle medarbejdere i folkeskolen. Faglighed og inklusion; Naturfag Målet er at styrke og synliggøre det naturfaglige miljø på skolen over en treårig periode. I det første år har der været fokus på fagudvalgene, hvilket har resulteret i et øget samarbejde faglærerne 7 8

9 imellem. Vi har for 5 år tilbage efteruddannet 4 lærere i natur-teknik og senest har en af vores pædagoger afsluttet linjefaget, således at SFO også får mere fokus på de naturfaglige muligheder. Økonomisk er området blevet prioriteret og har bl.a. indkøbt datalogningsudstyr, nye biologibøger til hele overbygningen samt en vejrstation. Samtidig har skolebiblioteket også satset på det naturfaglige område, således at vi kommende skoleår har langt flere muligheder for at fokusere på naturfag. Faglighed og inklusion; Holddeling Skolen har i de forgangne år haft stort fokus på holddeling. Det er form, som anvendes mere og mere, også som alternativ til specialundervisning. Det er en form, vi har gode erfaringer med, men som kræver et tæt samarbejde, hvis det skal lykkes rigtig godt. Den røde tråd Den røde tråd er blevet skudt rigtig godt i gang til stor glæde for både børnehave, skole og ikke mindst børn og forældre. Skolen modtager stort set kun børn fra Børnehaven Livstræet, som ligger et stenkast fra skolen. Det i sig selv gør, at der altid har været og fortsat er rigtig gode muligheder for at samarbejde dels omkring børnene og læreplanerne, og dels på ledelsesniveau. Målet har i år været at styrke børnenes sociale kompetencer. SMTTE modellen er kendt af både børnehave og skole og har været anvendt som det gennemgående værktøj. Vi glæder os rigtig meget til at evaluere på år et og til, at vi helt konkret i det nye skoleår kan iagttage, hvilken betydning det har for vores børn. Personalemæssigt har det vist sig at være en lidt hård nød at knække, og tanken om kun at bruge kendte medarbejdere er ikke lykkedes. For en skole som os vil det altid være nødvendigt at ansætte vikarer i perioden maj-juli. 8 9

10 Det er ikke optimalt, men ved at have stort fokus på den løbene evaluering fungerer det godt. Trivsel Med baggrund i den nyeste undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø har der været afholdt 2 pædagogiske aftener, som har udmundet i en handlingsplan for de enkelte klasser, årgange og SFO. Det handler ikke om, at vores elever ikke trives, men om at vi tænker, at det er et område, hvor det er altafgørende, at vi lykkes, også af hensyn til elevernes faglige udvikling. Handlingsplanen vil indgå som en del af næste års årsplaner og vil indgå som fokusområde i teamsamtalen. Også medarbejdernes trivsel har været i fokus det seneste år. Der har været arbejdet meget med arbejdsmiljøet, og skolen har efterfølgende deltaget i undersøgelsen 2 skridt frem, hvor resultatet var meget tilfredsstillende. Det betyder ikke, at vi har tænkt os at hvile på laurbærrene, vi vil fortsat styrke arbejdsmiljøet. ForældreIntra ForældreIntra anvendes af alle årgange og er den foretrukne kommunikationsform. Kun ganske få familier har ikke adgang til internettet, disse får stadig og vil fremover også få en papirversion. Opfølgning og nye indsatsområder Evalueringskultur; Teamsamarbejde I det kommende skoleår vil alle skolens medarbejdere have gennemgået en coachuddannelse med særligt fokus på at styrke medarbejdernes coachende adfærd. Det er en forholdsvis ressourcetung satsning, som vi forventer os meget af. 9 10

11 Medarbejderne er afsted med deres hverdagsteam, og målet er styrke et professionelt teamsamarbejde, hvor der med fokus på opgaven skabes nye tankegange i teamet, som kvalificerer teamets mål og beslutninger. Samtidig er coaching en effektiv metode til at skabe varige forandringer på en etisk forsvarlig måde også i samarbejde med børn og forældre. Faglighed og inklusion; AKT Området styrkes fortsat i det kommende skoleår, dels med efteruddannelse, og dels ved at vi i skolens interne visitation fremover i højere grad inddrager PPR og børnefamilierådgivningen i sparringen af de enkelte klasseteams. I det kommende skoleår vil vi have særligt fokus på, hvordan vi tager hånd om enkelte eller grupper af elever i SFO, således at vi også her mere målrettet styrker de elever, der har brug for det. Faglighed og inklusion; Specialundervisning Vi vil også i det kommende skoleår fokusere på den faglige specialundervisning. Mulighederne for holddeling på tværs af årgangene er blevet yderligere styrket, idet fagene i høj grad er blevet parallellagte skemamæssigt. Det fordrer et rigtig godt samarbejde faglærerne og specialundervisningslærerne imellem, således at de ressourcer der er til stede, anvendes målrettet. Et af værktøjerne er vores teststrategi, der følges op med en handlingsplan/årsplan, som teamet fremlægger og drøfter med læservejleder, specialundervisningkoordinator og skoleleder. I det kommende skoleår vil vi forsøgsvis afdække en enkelt årgang i overbygningen med en CHIPS test. CHIPS er udformet med henblik på at vurdere elevernes kognitive udviklingstrin, dvs. hvorledes man tænker og 10 11

12 løser problemer og opgaver på det givne tidspunkt. Der er ikke tale om en egentlig intelligensprøve, men derimod om et værktøj til planlægning af undervisning. Vi vil undersøge, om det er et værktøj, særligt faglærere med få timer i årgangen kan have glæde af. Faglighed og inklusion; Naturfag I naturfagsprojektets år to bliver arbejdet med at synliggøre det naturfaglige område sat i fokus. Skolen har ud over timerne til funktionslæreren lagt ekstra ressourcer i området, således at der etableres et lille naturfagsteam, der bl.a. har til opgave at lave konkrete undervisningsprojekter med de andre faglærere. Herudover har vi indgået et særligt forpligtende samarbejde med Læreruddannelsen i Århus, hvor skolen skal være forsøgsskole for naturfagsstamholdet. Skolen har tilmeldt to lærere til naturvejlederlederuddannelsen, en natur-teknik-lærer og en naturfagslærer fra udskolingen, der samtidig er funktionslærer på området. Skolen prioriterer parallellægning af naturfagstimerne for årgang med henblik på øget mulighed for holddannelse og dermed øget mulighed for differentiering. Faglighed og inklusion; Læsepolitisk handleplan Læsning har været et fokusområde på Gedved Skole, som på så mange andre skoler, i flere år. Den lokale handleplan er udarbejdet som en overordnet skitsering og beskrivelse af områder, hvor læsning indgår. I planen indgår fokusområder, der skal læses og forstås som de indsatsområder, vi kort- henholdsvis langsigtet ønsker at udvikle. Samtidig tænkes den anvendt som et dynamisk værktøj i forhold til den fortsatte udvikling af skolens læsning. Evaluering vil således løbende indgå på flere niveauer; klasse- og afdelings

13 team, fagudvalg, pædagogisk råd, ressourcecenter, ledelsesteam. Se Vores muligheder for brug af it i undervisningen er med overgangen til en ny platform blevet ganske kraftigt reduceret. Det betyder, at vi er en af de skoler, der er nødt til at vente med at give os i kast med det fælleskommunale tiltag omkring it-støtte i almenundervisningen. Læsning er et område, hvor vi traditionelt bruger mange ressourcer på videreuddannelse. De seneste års fokus på faglig læsning har smittet af på de lærere, der ikke underviser i dansk, og en del er tilmeldt de kommunale kurser i faglig læsning. Den røde tråd Børnehaveklasselederne har i år følt, at deres samarbejde med børnehaven har været nedtonet. Det skyldes dels dette års omstruktureringer på dagtilbudsområdet, som vi oplever, har taget mange kræfter i børnehaven, og dels at vi har ønsket en helt ny strategi for samarbejdet. For det kommende skoleår har vi fundet en form, som inddrager SFO og børnehaveklassen på lige fod. Andre indsatsområder Trivsel Trivsel vil også det kommende skoleår være i fokus. Projekt Trivselsambassadører (se skydes i samarbejde med skolebestyrelsen i gang i september måned. Smartboard Ved indgangen til dette skoleår tog vi en helt ny indskolingsafdeling i brug, hvor Smartboard er en del af konceptet. Det har medarbejderne virkelig taget til sig. Ved det nye skoleårs start vil der være Smartboard i alle klasselokaler, og det er noget, der bliver set frem til bå

14 de med glæde og en vis usikkerhed af de, der endnu ikke har erfaring med værktøjet. Udfordringer Der er masser af både små og store udfordringer ved at drive folkeskole, også på en skole som Gedved Skole og heldigvis for det! Der kunne nævnes mange ting; de mange forskelligartede krav fra skolens mange interessenter, det stigende antal børn med særlige behov og de fysiske rammer. Disse ting kombineret med den enkelte lærers ambitioner og dybe samvittighedsfølelse, giver tilsammen en særlig opgave i at passe på medarbejderne og sikre dem de bedst mulige arbejdsforhold, så de fortsat kan give vores børn en rigtig god undervisning. En enkelt udfordring vil jeg dog særligt nævne. Som så mange andre skoler modtager Gedved Skole elever fra andre skoledistrikter, der af den ene eller den anden grund har brug for et skoleskift. Det seneste ca. halvandet år har vi bl.a. modtaget 25 børn fra en enkelt skole fra en anden kommune. Forældre vælger sjældent at flytte børn, som trives godt, og størstedelen af de elever, vi modtager, har tillige store faglige vanskeligheder. Det er en stor udfordring for medarbejderne, særligt når det er udskolingsbørn, og særligt når de ankommer midt i et skoleår. Heldigvis oplever vi, at vores nye forældre er meget tilfredse med det arbejde, der gøres

15 Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Gedved Skole bl.a. sat fokus på læsning, matematik og idræt. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. Målopfyldelse Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at % af undervisningen er organiseret anderledes med f. eks. holddeling % % % % % I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen

16 Lærerressourcer Pædagogressourcer Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Gedved Skole vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 4. Gedved Skole 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelte beholder sit ansvar. 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar. 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangens/klassens sociale liv og skole-hjem-samarbejdet. 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev

17 Læseresultater Ifølge læsetest ved hjælp af en ordlæsetest placerer 71 % af eleverne på 2. klassetrin sig i kategorien sikre læsere, mens ca. 25 % af eleverne opnår langsomme, men sikre resultater. OS120 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A1 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Gedved Skole Gnsnt. Horsens Kommune I en mere omfattende læsetest på 6. klassetrin ligger Gedved Skole over landsgennemsnittet, når det drejer sig en den lidt sværere indholdslæsning, men under landsgennemsnittet når det gælder intensiv læsning og punktlæsning

18 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Gedved Skole Elevtal Klassetal Særlige Klassetrin opgaver 2008/ klassetrin 2007/ Modtagelsesklasse 2006/ Modtagelsesklasse Datagrundlag: KMD Elev og 2008 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2008 og 2009 Tabel 4.12 Elevoplysninger for Gedved Skole Elevtal per Elevtal per klasse* lærer Fravær i timer per elev klassetrin klassetrin 2008/09 20,1 12,9 9,2 2007/08 17,6 11,9 10,1 2006/ ,9 10 Datagrundlag: KMD Elev og UNI C. * Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. elever i specialklasser mv. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke

19 Tabel 4.13 Læreroplysninger for Gedved Skole Lærernes Lærernes Lektioner pr. undervisningstid undervisnings- uge i procent tid i timer pr. pr. år år. 2008/09 37, ,3 2007/08 35, ,6 2006/ ,3 Datagrundlag: UNI-C, pr. 5. september 2007 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning, 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for Gedved Skole Elevtal pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter til undervisnings-midler med IT pr. elev 2008/09 3, / Regnskabsudgifter til undervisnings-midler uden IT pr. elev 2006/07 uoplyst uoplyst uoplyst Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune pr. 31. december Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2008 og vedrører skoleåret 2007/2008. Tabel

20 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for Gedved Skole Gennemsnitlig Nettoudgifter *Budget til elevudgift i kr. specialklasser, inkl. enkeltintegrerede specialklasser og hold i Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. kr 2008/ / / Datagrundlag: Børn og Unge, Økonomisystemet Axapta. Elevudgifter for skoleåret 2008/09 opgøres som skolens R2008 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. ** Justeret beregning i forhold til 2007/2008 specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2008/09 for Gedved Skole Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik, problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi Engelsk skriftlig Geografi skriftlig Obligatorisk projektopgave ,93 5,8 5,8 6,27 6,07 7,93 5,67 6,73 4,93 7,27 6,27 6, ,67 5,43 5,86 6,81 6,9 7,76 7,48 6,71 4,76 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2008/09 Tabel 6.1b 20 19

21 Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2006/07 for Gedved Skole Dansk, skriftligt Dansk mundtligt Matematik problemløsning Fysik / kemi, skriftligt Engelsk mundtligt , ,3 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret 2006/07 Tabel klassernes overgangsfrekvenser for Gedved Skole Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt tilbud Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret 2007/2008, 2008/2009 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på Gedved Skole Antal planlagte timer som planlagt gennemført med Gennemførte timer Planlagte timer ekstern løs vikar Faktiske tal Faktiske Andel i Faktiske Andel i Fakti ske pct. pct. tal tal tal Aflyste timer Andel i pct. 2008/ , , ,4 2007/ / Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2009 fra 1.kl. til 10.kl. (begge inkl.) Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. * Tallene er afrundede. Det kan betyde at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne 21 20

22 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på Gedved Skole Dansk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 25% 0% 2007/ % 0% 13% 2006/ % 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på Gedved Skole Matematik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 63% 0% 2007/ % 27% 20% 2006/ % 21% 29% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på Gedved Skole Engelsk Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 17% 0% 2007/ % 18% 0% 2006/ % 0% 60% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009

23 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur / teknik på Gedved Skole Natur/teknik Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 58% 0% 2007/ % 18% 0% 2006/ % 56% 18% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på Gedved Skole Geografi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 100% 0% 2007/ % 50% 0% 2006/ % 0% 100% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på Gedved Skole Biologi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 100% 0% 2007/ % 25% 0% 2006/ % 0% 33% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

24 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på Gedved Skole Fysik/kemi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Linjefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% 2006/ % 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,33 0,15 0,69% ,15 0,58% ,37 1,60% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,67 0,05 0,22% ,00% ,05 0,20% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

25 Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,67 0,11 0,53% ,09 0,35% ,13 0,60% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2009 Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Kursustimer Årsværk Andel / fuldtidsstilling ,67 0,07 0,32% ,21 0,82% ,11 0,50% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

26 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.15 Rammebetingelser for Gedved Skole Antal klassetrin Spor / klassetrin Elevtal Elever med dansk som andetsprog , , Datagrundlag: KMD Elev samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2009 Tabel 8.16 SFO andelen på Gedved Skole i skoleåret 2008 / kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel % 23 79% 20 61% 14 42% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

27 27

28 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE