The early intervention in relation to pregnant women with a harmful substance use

Transkript

1 Den tidlige indsats i forhold til gravide med et skadeligt brug af rusmidler The early intervention in relation to pregnant women with a harmful substance use Udarbejdet af gruppe 10 Maria Pia Lehtinen og Rikke Østergaard Hansen Hold 11FB, UC Syddanmark, Esbjerg Maj 2014 Vejleder: Bjarne Rasmussen Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 1. Projektbeskrivelse 1.1 Resume Dette bachelorprojekt omhandler gravide med et rusmiddelforbrug, hvor der er fokus på det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde mellem Familierådgivningen og Familieambulatoriet i forhold til det socialfaglige tilbud til den gravide. Udgangspunkt for problemformuleringen ligger hos to socialrådgivere hos henholdsvis Familierådgivningen i Esbjerg Kommune og Familieambulatoriet i Region Syddanmark. Formålet er at belyse den socialfaglige indsats for gravide med et skadeligt rusmiddelbrug, og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem de to organisationer med henblik på det socialfaglige tilbud til den gravide med et skadeligt brug af rusmidler. Projektet er baseret på to kvalitative interviews med en socialrådgiver med myndighedskompetence, styret af Serviceloven og en socialrådgiver uden myndighedskompetence, som er styret af Sundhedsloven. Ud fra indsamlet empiri og teori, herunder Antonovsky, Foucault og Bronfenbrenner samt forskning, har vi analyseret de tre undersøgelsesspørgsmål med formål at besvare problemformuleringen. Vi kan på baggrund af vores analyse konkludere, at der er fokus på udviklingen af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i Esbjerg Kommune og Region Syddanmark, med målet at fremme den tidlige indsats for gravide med et rusmiddelforbrug og deres børn. Side 2 af 68

3 Indhold 1. Projektbeskrivelse Resume Indledning Problemstilling: Problemformulering med undersøgelsesspørgsmål Begrebsafklaring Formål og primær målgruppe Emneafgrænsning Det sociale arbejde med gravide med et rusmiddelforbrug Målgruppens problemstillinger Præsentation af Familieambulatoriet Præsentation af Familierådgivningen i Esbjerg Kommune Metode Videnskabsteori Det kvalitative semi-strukturerede interview Kvales syv faser Præsentation og valg af informanter Etiske overvejelser i vores interview Præsentation og begrundelse for teorivalg Antonovsky Empowerment Side 3 af 68

4 4.3 Foucault Uri Bronfenbrenner Analyse Undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål 2 (Maria) Undersøgelsesspørgsmål 3 (Rikke) Konklusion Metode- og teorikritik Perspektivering og diskussion Litteraturliste: Bilagsliste Side 4 af 68

5 1.2 Indledning Vi har valgt at arbejde med emnet gravide med et rusmiddelforbrug med fokus på den tidlige indsats, hvor målet er at undgå, at der bliver født børn med rusmiddelskader i Danmark. Vi har fundet, at emnet er interessant, da det ikke er et emne, der er blevet eksponeret specielt meget i pressen, i forhold til hvor stort et problem det er for de børn, der fødes med rusmiddelskader. Pressen er hurtigt ude, når forældre omsorgssvigter deres børn, eller udøver vold mod børn, men at fostre bliver udsat for massiv påvirkning af alkohol eller stoffer, det er ikke noget medierne har fundet interessant endnu. Dette på trods af, at et indtag af alkohol under graviditeten resulterer i at fosteret får samme alkoholindhold i blodet som moderen (Killén, K. & Olofsson, M. 2003). Rusmiddelskader har mange ansigter, spektret ligger fra milde skader til svære fysiske og psykiske skader, som vil følge barnet livet ud. Disse børn vil gennem hele livet være afhængige af hjælp fra samfundet. Når der fødes ca. 100 børn om året med FAS, så bliver det en samfundsopgave at tage vare på disse børn, både økonomisk og socialfagligt. Mange af børnene bliver desuden anbragt udenfor hjemmet på baggrund af en eller begge forældres misbrug, det ses bl.a. i 2011 hvor 427 børn blev anbragt på denne baggrund (Danmarks Statistik, 2011). Det vil sige, at det både på det personlige plan for moderen og barnet er en livssituation, som bærer mange problemer med sig, men at det også på samfundsniveau er et socialt problem som kræver mange ressourcer. For at samfundet kan klare opgaven, er det vigtigt at man bruger ressourcerne med omhu, derfor er det tværfaglige samarbejde vigtigt, og det er vigtigt, at alle fagpersoner bliver brugt i rette sammenhæng, så samfundet får det optimale ud af ressourcerne. Alt dette skal gå op i en højere enhed, hvilket er komplekst, og derfor også meget interessant i vores øjne. 1.3 Problemstilling: Der fødes på årsbasis omkring børn, hvor moderen under graviditeten har haft et afhængighedsforbrug af rusmidler (Olofsson, 2010). Ud af disse fødes der årligt mellem børn med Føtal Alkohol Syndrom, som er den alvorligste form for medfødt alkoholskade, og disse børn vil ofte være afhængige af samfundets hjælp resten af livet (Olufsson, M., 2014). Side 5 af 68

6 I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen 100 % afholdenhed i forbindelse med graviditet og i perioden hvor man forsøger at blive gravid. En undersøgelse viste at 87 % af de alment praktiserende læger kendte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men kun 53 % af dem rådgav de gravide til afholdenhed. For jordemødre viste undersøgelsen at 90 % kendte til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men kun 48 % af jordemødrene rådgav til afholdenhed (Sundhedsstyrelsen, 2013). I kraft af den uoverensstemmelse der er mellem anbefalingerne og de sundhedsfaglige personer som møder de gravide tidligt i graviditeten, kan der skabes tvivl om der bliver underrettet tilstrækkeligt til forvaltningen, og henvist til Familieambulatorierne i tilstrækkeligt omfang. For socialrådgiverne i Børn og Ungeforvaltningen er det svært at opfange de gravide med et forbrug tidligt i graviditeten. De er derfor afhængige af det tætte tværfaglige samarbejde med især læger og jordemødre, og da mange gravide med et forbrug ikke kommer til læge og jordemor, så er den gravides netværk, andre forvaltninger og institutioner også vigtige informationskilder. Dog er det ikke nok i sig selv, at opfange de gravide, men der skal også indgås aftale om at den gravide går i behandling, da vi i Danmark ikke har lovmæssigt grundlag for tvang, med mindre at den gravide er i fare for sig selv eller andre, og heri indgår fosteret ikke. Uden en tidlig indsats er der risiko for at fostret påvirkes af rusmidler over længere tid i fosterstadiet, og herved forstørres risikoen for rusmiddelskader når barnet bliver født (Killén og Olofsson, 2003). Den tidlige indsats indebærer ikke kun afvænning af rusmidler, men også at moderens udfordringer bliver set i et helhedsorienteret perspektiv. Den helhedsorienterede indsats bliver koordineret via landets Familieambulatorier med deres interventionsmodel (Olofsson, M. 2010). 1.4 Problemformulering med undersøgelsesspørgsmål Med udgangspunkt i vores problemstilling har vi valgt følgende problemformulering og efterfølgende undersøgelsesspørgsmål: Side 6 af 68

7 Hvordan kan man via en socialfaglig indsats fremme arbejdet med den tidlige indsats for gravide kvinder med et skadeligt brug af rusmidler, og dermed forebygge børn med rusmiddelskader? 1. Hvordan sammensætter man i Familieambulatoriet et socialfagligt tilbud til en gravid med et skadeligt brug af rusmidler, med den helhedsorienterede indsats i fokus, og dermed også fokus på at forebygge at et barn bliver født med rusmiddelskader? 2. Hvordan sammensætter man i Familierådgivningen et socialfagligt tilbud til en gravid med et skadeligt brug af rusmidler, med den helhedsorienterede indsats i fokus, og dermed også fokus på at forebygge at et barn bliver født med rusmiddelskader? 3. Hvilken betydning har samarbejdet mellem Familierådgivningen og Familieambulatoriet, så den tidlige indsats fremmes i forhold til, at den gravide med et skadeligt brug af rusmidler beskytter fosteret mod rusmiddelskader? 1.5 Begrebsafklaring Skadeligt brug: Et skadeligt brug defineres som vedvarende og skadende indtagelse af psykoaktive stoffer som alkohol, hash, kokain, heroin m. fl. De psykoaktive stoffer ændrer ens sindstilstand. Vi vil i opgaven bruge betegnelsen skadeligt brug af rusmidler (WHO ICD-10, 2009). Et skadeligt brug af rusmidler tager tid at udvikle, det sker over tid hvor stoffet eller stofferne indtages hyppigere og i større og større mængder, dette på trods af advarsler fra andre. Skaderne ved et skadeligt brug af rusmidler kan både være fysiske, psykiske og sociale. (Stofinfo, 2014) Afhængighed: Vi har valgt at bruge Sundhedsstyrelsens definition på afhængighed, som definerer at mennesker med et skadeligt brug af rusmidler der passer på mindst 3 af nedenfor beskrevne tegn har et afhængighedsforbrug: man bruger større og større mængder for at få den samme virkning man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Side 7 af 68

8 at det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en (Stofinfo, 2014). Denne definition er valgt, da både Familieambulatoriet og Familierådgivningen arbejder ud fra styrelsernes anbefalinger. Rusmiddelskader: For at begrebsafklare rusmiddelskader, da skal begrebet rusmidler også defineres. Sundhedsstyrelsen definerer rusmidler som; en fælles betegnelse for de psykoaktive stoffer, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, så de kan give en rus. Alkohol er et rusmiddel, ligesom hash, kokain, heroin og andre illegale stoffer. (Stofinfo, 2014) Rusmiddelskader er derfor de skader, som indtagelsen af ovenstående, kan forårsage fosteret, hvis indtagelsen fortsætter under graviditet, både før og efter kendt graviditet. Skadernes omfang er vanskeligt at beskrive, da fosteret ofte påvirkes på mange måder, både af mors rusmiddelindtagelse, og af hendes sociale, psykiske, og sundhedsmæssige tilstand (Killén, K. og Olofsson, M., 2003). Dog er der viden på området, og det ses, at alkohol har den største skadelige virkning på fosteret 1, men at andre rusmidler også har stor indvirkning på fosterets sundhedstilstand, fx ved indtagelse af narkotika er fosteret også påvirket, og ved abstinenser har fosteret også abstinenser. Ved andre rusmidler kan konsekvenserne være: væksthæmning, hjerneskade, efterfølgende dårlig sutteevne og søvnforstyrrelser (Killén, K. og Olofsson, M., 2003). FAS: Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i vores samfund, men det er også det rusmiddel der forårsager de værste skader for et foster. FAS er en forkortelse af føtalt alkoholsyndrom, som er betegnelsen for den alvorligste medfødte alkoholskade(killén og Olofsson, 2003). 1 Se begrebsafklaring FAS og FAE. Side 8 af 68

9 FAE: FAE er forkortelsen for Føtal Alkoholeffekt, som er en mildere grad af alkoholskade end FAS, men som også omfatter nogle af de samme kendetegn som ved FAS (Killén og Olofsson, 2003). Tværfagligt samarbejde: Vi har valgt at bruge Servicestyrelsens definition af det tværfaglige samarbejde: På det konkrete niveau er tværfagligt samarbejde betegnelsen for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning for arbejdet, og hvor faglig ligeværdighed defineres som et ideal (Servicestyrelsen, 2011, side 69-70). Denne definition er valgt, da det via interviewene med vores informanter blev meget gennemsigtigt, at det er den de arbejder ud fra i praksis, og for at kunne arbejde med begrebet i analysen i den rette sammenhæng, da har vi set denne som den mest anvendelige. Tværsektorielle arbejde: Med samme begrundelse som i ovenstående, vælger vi at benytte os af Servicestyrelsens definition af det tværsektorielle samarbejde: Det tværsektorielle samarbejde involverer organisationer i forskellige sektorer. Det tværsektorielle samarbejde kan tilrettelægges af relevante fagpersoner og organiseres i forhold til det enkelte barn og dets familie eller i forhold til mere generelle initiativer (Ibid., side 71). Her vil fokus være på det tværsektorielle samarbejde mellem Familieambulatoriet som regionalt tilbud og Familierådgivningen som Kommunal indsats. Tidlig indsats: Med Barnets Reform 2 kom også en definition på begrebet tidlig indsats. Med baggrund i samarbejdet mellem Familierådgivningen og Familieambulatoriet vælger vi at bruge Servicestyrelsens definition, da det er denne definition begge organisationer arbejder ud fra. Servicestyrelsen definerer den tidlige indsats således: 2 Udgivet af Servicestyrelsen. Side 9 af 68

10 Begrebet tidlig indsats dækker dels opsporing og forebyggelse af problemer, dels den indsats, der skal afhjælpe problemerne så tidligt som muligt. Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos eller bekymrende forhold omkring et barn fra fagpersoner i dagtilbud, skole og sundhedsplejen. Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå. Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats (Ibid., side 69) Helhedsorienteret indsats: Den helhedsorienterede indsats er med Barnets Reform kommet i fokus. Med ICS metoden som værktøj har familierådgiverne nu fået hjælpen til, at se barnet og familien i et helhedsorienteret perspektiv. I lovgivningen præciseres det helhedsorienterede perspektiv ved, at i Servicelovens 50 at opremse de 6 hovedfokusområder som skal belyses for at sagen er tilstrækkeligt oplyst: 50,Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. (Serviceloven, 2014) Socialfaglig indsats: Servicestyrelsen definerer socialfagligt arbejde ved følgende: Praktisk socialfagligt arbejde er kendetegnet ved, at være en proces, hvor man beslutter, hvilke handlinger man vil vælge blandt en række mulige alternativer. Vi har altid en teori, der hjælper os med at afgøre, hvorfor og hvordan vi bør vælge mellem disse alternativer, også selvom vi skjuler den for os selv. (Servicestyrelsen, 2011, side 118) Socialstyrelsen begrebsafklarer indsats som følgende: En indsats indebærer, at der over et afgrænset tidsrum anvendes (ekstra) ressourcer med henblik på at opnå et resultat. (Socialstyrelsen, 2014) Side 10 af 68

11 Forebyggelse og sundhedsfremme: Sundhedsstyrelsen anvender i deres definition af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Aaron Antonovskys teori om sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen har i deres definitioner af forebyggelse og sundhedsfremme gjort op med, at det kun er sundhedssystemet, der har brug for en klar definition af disse begreber, men for at få et tværfagligt samarbejde til at fungere, da skal faggrupperne tale samme sprog. De har dermed lavet disse definitioner med både det sundhedsfaglige personale og det socialfaglige personale for øje: Den primære forebyggelse: Forebyggelse, der har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå. (Sundhedsstyrelsen, 2005) Sekundær forebyggelse: Forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. (Ibid.) Tertiær forebyggelse: Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse. (Ibid.) Sundhedsfremme: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. (Ibid.) 1.6 Formål og primær målgruppe Formålet med dette projekt er, at vi tilegner os viden og kvalifikationer inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Dette er forsøgt gennem udarbejdelsen af vores problemstilling og problemformulering, som vi søger besvaret gennem det indhentede empiri hentet fra praksis, både fra socialrådgiverperspektivet med og uden myndighedskompetence. En egentlig definition, som er særlig møntet på gravide med et skadeligt brug af rusmidler, findes ikke, og med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 100 % afholdenhed under graviditeten (Sundhedsstyrelsen, 2014) må målgruppen, som dette projekt omhandler, betragtes som gravide med et tidligere misbrug eller nuværende skadeligt brug af rusmidler. Side 11 af 68

12 1.7 Emneafgrænsning For at kunne undersøge ovenstående problemstilling og svare på ovenstående problemformulering, da har vi valgt at afgrænse emnet i forhold til følgende områder: Afgrænsning af det sociale problem: Gravide med et rusmiddelforbrug har som oftest flere sociale problemer, men da arbejdet med den tidlige indsats har vist bedst effekt ved en helhedsorienteret indsats, har vi bevidst ikke afgrænset det sociale problem. Afgrænsning af målgruppen: Målgruppen vi har valgt at arbejde med i denne opgave, er afgrænset til kun at omfatte gravide med et skadeligt brug af rusmidler. Vi har hermed bevidst udeladt familier, hvor det udelukkende er faderen, der har et skadeligt brug af rusmidler. Yderligere har vi udeladt gravide, der inden de vidste, at de var gravide, har indtaget stoffer eller alkohol, og gravide der indtager metadon som smertebehandling. Til sidst har vi afgrænset målgruppen til kun at omfatte gravide, som er i behandling hos Familieambulatoriet, eller som har en sag hos Familierådgivningen, eller begge. Alle dele af afgrænsningen er valgt ud fra, at den samlede målgruppe for Familieambulatoriet og Familierådgivningen er så bred, at denne opgave ikke vil kunne rumme det, hverken tidsmæssigt eller omfangsmæssigt. Afgrænsning af aktører: For at belyse ovenstående problemformulering, kan der inddrages forskellige aktører (bl.a. jordemødre, læger, psykologer, misbrugskonsulenter). Vi har valgt at afgrænse vores inddragelse af aktører til kun at rumme socialrådgivernes arbejde udført i Familierådgivningen og Familieambulatoriet for, at holde fokus på det sociale arbejde, og undgå at komme til at analysere ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Afgrænsning af perspektiv: Som ovenfor skrevet har vi valgt kun at arbejde ud fra socialrådgiverperspektiv, og har udeladt samarbejdspartnernes perspektiver. Det kunne dog være spændende at have været nysgerrig på lægernes syn på problemstillingen, da det jf. begge forskningsinterview er svært at samarbejde med lægerne. Da det er den socialfaglige og tidlige indsats vi har fokus på, har vi fravalgt at se problemstillingen fra et borgerperspektiv, men til gengæld at inddrage et samfundsperspektiv for, at undersøge konsekvenserne af en manglende socialfaglig og tidlig indsats. Side 12 af 68

13 2. Det sociale arbejde med gravide med et rusmiddelforbrug 2.1 Målgruppens problemstillinger Gravide med et skadeligt brug af rusmidler, har som regel andre problemer på mange områder, og deres livssituation kan være præget af deres egen opvækstforhold eksempelvis psykisk syge- eller rusmiddel afhængige forældre, anbringelse uden for hjemme m.m., samt en aktuel psykosocial situation hvor fx eksistensgrundlag, civilstatus, eller kriminalitet kan have en betydning. De betydelige og komplekse helbredsmæssige, psykiske og sociale problemer kan udgøre flere risikofaktorer set i forhold til graviditeten og det ufødte barns liv og udvikling. Mange af de gravide som er i behandling ved Familieambulatoriet, er ofte boligløse eller har ikke en bolig der er egnet til børn. Oplever den gravide belastende begivenheder i sin livssituation såsom brud i relationer, voldsomme parforholdsproblemer, eventuelt vold, tilbydes der akutte krisesamtaler med en socialrådgiver i Familieambulatoriet. Den gravide støttes i at kunne etablere kontakt med de instanser, som kan yde den støtte, rådgivning eller behandling, der måtte være behov for, eksempelvis Statsforvaltningen eller socialforvaltningen. Socialrådgiveren i Familieambulatoriet har ansvaret for, at de flest mulige sociale problemer bliver forsøgt løst inden barnet bliver født. En del gravide har manglende tillid til de social myndigheder, og det bør derfor gøres klart og tydeligt hvilke forskellige roller og kompetencer, der er i det tværfaglige og tværsektorielle team (Sundhedsstyrelsen, 2009) 2.2 Præsentation af Familieambulatoriet Organisation: Familieambulatoriet er et landsdækkende projekt, som er organiseret under Regionerne, hvor ledelsesopgaverne er i Regionerne forskellige, og: I Region Syddanmark er lederen af familieambulatoriet den faglige organisatoriske leder, mens den personalemæssige ledelse ligger hos de afdelingsledelser, som allokerer personale. (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 14) Familieambulatoriets målgruppe: Gravide med risikoforbrug af alkohol og/eller rusmidler og/eller afhængighedsskabende medicin. Side 13 af 68

14 Gravide som inden for de sidste par år har haft et risikoforbrug af alkohol eller andre rusmidler. Børn fra 0 ca. 7 år (dvs. indtil skolealderen) som i fostertilværelsen har været udsat for alkohol eller andre rusmidler. Gravide, hvis partner har et risikoforbrug af rusmidler, og hvor det vurderes at det kan have konsekvenser for svangerskabet eller barnets udvikling. (Region Syddanmark, 2012, side 5) Familieambulatoriet i Esbjerg er en tværfaglig regional enhed, som ledelsesmæssigt er placeret og forankret ved Odense Universitetshospital, med afdelinger i henholdsvis Odense, Kolding, Sønderborg og Esbjerg, og som varetager den forebyggende og behandlende svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer. Ambulatoriet hører under gynækologisk-obstetrisk afdeling, og har ligeledes funktioner i både neonatal, barselsafsnit og børneafdelingen for, at give den gravide en helhedsorienteret indsats med få skift mellem de fagpersoner som følger hende. Juridisk ramme: Jf. Sundhedsloven 119 er det kommunalbestyrelsens ansvar, at skabe en sund levevis, ved at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, og som supplement her til, skal Regionerne tilbyde patientrettet tilbud i sygehusvæsenet, som blandt omfatter Familieambulatoriet. På baggrund af satspuljeaftalen for 2008 er der med finansloven for 2008 afsat midler til etablering af landsdækkende familieambulatoriefunktioner i det regionale sundhedsvæsen, jf på finansloven for 2008 (Sundhedsstyrelsen, 2009, side 5) Etableringen er et supplement til den kommunale indsats på området, og som en forstærket indsats til den regionale indsats, som allerede sker på området (Sundhedsstyrelsen, 2009). Den socialfaglige indsats: Socialrådgiverens opgave i Familieambulatoriet er at have rådgivende samtaler med den gravide, og eventuelt sammen med hendes partner, med fokus på hendes samlede livssituation. Formålet med disse samtaler er, at motivere den gravide til behandling. Den indledende samtale med den gravide startes med den sociale anamnese, som omhandler kvindens ressourcer og barrierer i forhold til graviditets- og fødselsforløbet, og som giver et helhedsbillede i forhold til, at kunne tilrettelægge et Side 14 af 68

15 behandlingsforløb både medicinsk, socialt og psykologisk, og som er tilpasset den gravides forhold. Socialrådgiveren i Familieambulatoriet er koordinator for det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, og tilrettelægger møder herunder indkaldelser, dagsorden og referater, samt opfølgning på mødebeslutninger, og evt. underretninger, samt udfærdiger en anamnese. Socialrådgiveren vidensdeler med andre faggrupper og institutioner for, at udbrede kendskab til Familieambulatoriets arbejde (Olofsson, M. 2010). Den sundhedsfaglige indsats: Da kommunen har kompetencen som myndighed på området, er Familieambulatoriet et supplement til den socialfaglige indsats, og ansvarlig for den specialiserede sundhedsfaglige opgave. Familieambulatoriet har det overordnede ansvar for koordineringen af den sundhedsfaglige indsats under graviditeten, og så længe moderen er indlagt både under og efter graviditeten. Familieambulatoriet modtager henvisninger på børn under skolealderen, hvor der er formodning om, at barnet har været rusmiddeleksponeret i fostertilværelsen, og som ønskes undersøgt med henblik på diagnostisk afklaring og tilrettelæggelse af en relevant behandlingsplan for barnet og familien. (Region Syddanmark, 2012, side 6) Metode tilgang: De landsdækkende Familieambulatorier er opbygget efter en interventionsmodel, som gennem mange år er udviklet på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Interventionsmodellen har dannet basis for udvikling og etablering af initiativer for omsorg og behandling af gravide med et skadeligt brug af rusmidler og deres nyfødte børn, og er tilpasset de enkelte kommuners øvrige tilbud til gravide rusmiddelbrugere. I Familieambulatoriet arbejdes der ydermere ud fra en anerkendende tilgang, idet at alle gravide bliver anerkendt i den situation de er i, ligeledes er det baseret på empowerment tankegangen, hvor der bliver fokuseret på de ønsker og mål den gravide måtte have. Kriterierne for familieambulatoriets målgruppe er afhængig af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rusmidler. Ud fra en tværfaglig, tværsektoriel og helhedsorienteret tilgang samarbejdes der ud fra en interventionsfilosofi, som bygger på at forebyggelse og behandling sættes ind tidligt Side 15 af 68

16 og intensivt, ikke kun i forhold til gravides skadelige brug af rusmidler, men også i forhold til den gravide og hendes families samlede livssituation, og den samlede helbredstilstand, både fysisk, psykisk og socialt. Det kan være en kompliceret intervention, som vil inddrage mange samarbejdsparter og instanser på tværs af sektorer, hvor det derfor er essentielt, at både den regionale og kommunale indsats koordineres (Olofsson, M, 2010). Tværfaglighed: Det tværfaglige samarbejde er kernen i Familieambulatoriets struktur, hvor koordineringen af den samlede tværfaglige indsats som hovedregel ligger hos det lokale ambulatorium. Behandlingsindsatsen foregår via koordinerede møder, hvor relevante kommunale fagpersoner indkaldes til et tværsektorielt møde. Formålet med det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er, at sikre et helhedsorienteret grundlag for de beslutninger, der skal træffes for barnet og familien. Både forløb og behandlingstilbud er forskellige fra gravid til gravid da det i enkelte forløb fx vurderes tilstrækkeligt med et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken med henblik på kontaktetablering allerede før fødslen. I andre tilfælde kan indsatsen bestå i at den gravide deltager i en samtale med socialforvaltningen, som på den måde bliver opmærksomme på den gravides livssituation og behovet for støtte både under og efter fødslen. Tilbuddet i Familieambulatoriet indeholder flere scanninger i graviditeten, mere tid til de forskellige konsultationer og opfølgning af barnet af en børnelæge og psykolog når det bliver født, hvilket kan være en beroligende indsats for de gravide at støtte sig op ad. Hos gravide i en belastet livssituation og med aktuelle rusmiddelproblemer tilstræbes der, at etablere et tværsektorielt samarbejde kort efter, at der er indledt et forløb med den gravide i Familieambulatoriet. Formålet med Familieambulatoriets tilbud er, at sygdom og fejludvikling opspores så tidligt som muligt, samt forebygge eventuelle rusmiddelskader på det ventede barn, som er udsat for rusmidler under graviditeten, ydermere at den gravide, barnet og familien får den hjælp og behandling som de måtte have brug for, og ligeledes for at sikre barnet en sund og god fysisk og psykisk udvikling (jf. Serviceloven 46). Hvis den gravide udtrykker forbehold for Familieambulatoriets behandlingstilbud, underrettes der til Familierådgivningen, og det vil være en myndighedsopgave at få dem til at møde op til scanninger og konsultationer. Familieambulatoriet motiverer fra første samtale til afholdenhed og støtte i graviditeten. Side 16 af 68

17 2.3 Præsentation af Familierådgivningen i Esbjerg Kommune Organisation: Familierådgivningen i Esbjerg Kommune er organiseret under Børn og Kultur hvor Jørn Henriksen er direktør, under Børn og Kultur hører Familie & Forebyggelse, som er ledet af Jørgen Bruun. Myndighed er en del af Familie & Forebyggelse og ledes af distriktsledere, og det er i denne del af organisationen myndighedskompetencen indenfor Familie & Forebyggelse ligger. Familierådgivning Midt, som er vores informants arbejdsplads, hører under denne del af organisationen 3. Juridisk ramme: Familierådgivningen i Esbjerg Kommune arbejder ud fra Servicelovens kapitel 11, som bl.a. jf. Serviceloven 46 foreskriver, at kommunen skal sikre at børn med behov for særlig støtte får mulighed for udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune reviderede i 2008, på baggrund af Serviceloven 19 stk. 2, den Sammenhængende børnepolitik, hvor de beskriver at Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnets og den unges hverdag.. ( Esbjerg Kommune, 2008, side 4) Socialfaglig metode: For at starte en sag op skal Familierådgivningen have viden om, at en kvinde med et skadeligt brug af rusmidler er gravid, og at barnet får brug for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Denne viden får Familierådgivningen fra bl.a. læger, jordemødre, Familieambulatoriet, misbrugscenteret og institutioner, som via en underretning giver Familierådgivningens Forvisitation besked om deres bekymring. Forvisitationen vurderer underretningen, og hvis det vurderes at sagen kan klares indenfor 3 måneder, så beholder de sagen, og hvis de vurderer, at der skal et længere sagsbehandlingsforløb i gang, så sender de den i bagland for yderligere sagsbehandling. Familierådgivningens bagland starter arbejdet med den tidlige indsats for den gravide med et skadeligt brug af rusmidler, så snart man få viden om situationen, altså når de får overdraget sagen fra forvisitationen, hvis det er en ny sag. Jf. Serviceloven 50 kan Familierådgivningen ved antagelse af, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, undersøge de kommende forældres forhold nærmere, 3 Se bilag (organisationsdiagram). Side 17 af 68

18 hvilket udføres så vidt muligt i samarbejde med de kommende forældre. Viser den børnefaglig undersøgelse, at der er behov for støtte, sættes der ind med den tidlige indsats, som indebærer samtaler, hvor konkret rådgivning og vejledning i forhold til hendes situation er i fokus, dvs. at den gravide får forklaret hvilke konsekvenser hendes valg om et eventuelt fortsat misbrug har for fosteret og efterfølgende for barnet. Hun vil ligeledes blive vejledt i hvilke tilbud, der er for misbrugsbehandling, og Familierådgivningen vil hjælpe hende til at skabe kontakten til behandlingsstedet, hvis hun vælger at gå i behandling. Familierådgivningen skal, jf. Serviceloven 52 stk. 4, under graviditeten træffe afgørelse om foranstaltning hvis det vurderes, at barnet har brug for særlig støtte efter fødslen, og derefter skal der jf. Serviceloven 140 udarbejdes en handleplan i samarbejde med familien, med formålet for støtten som så skal pege på hvilken foranstaltning der vurderes til at være mest hensigtsmæssig for at udvikle på familiens udfordringer (Esbjerg Kommune, 2014). Socialfaglige tilbud: Familierådgivningen har mulighed for at tilbyde samtaler, råd og vejledning ved den sagsbehandler som har fået overdraget sagen. Familieambulatoriet er Familierådgivningens bedste mulighed for at tilbyde den gravide en individuel og helhedsorienteret indsats som er målrettet den gravides ønsker 4. Men ydermere har de mulighed for at bevillige et mor og barn ophold i et af landets familiehuse, bla. Ehlershjemmet, som beskriver deres målgruppe således: Familiernes problemstillinger kan blandt andet dreje sig om: mødre/forældre, der er meget unge og umodne mødre/forældre, der er/har været misbrugere, som er i afvænnings- eller vedligeholdelsesforløb mødre/forældre, der er retarderede eller psykisk syge familier, der er særlig sårbare, socialt belastede, samspilsramte m.m. (Ehlershjemmet Aps, 2014) Der arbejdes på Ehlershjemmet med at skabe en god relation og en sund tilknytning, og sideløbende med at udvikle på forældrekompetencerne. (ibid, 2014) 4 Se beskrivelse under afsnittet Præsentation af Familieambulatoriet. Side 18 af 68

19 Spædbørnsteamet er et tilbud i Esbjerg Kommunes eget regi under Børnecenteret, som er en hjemmehos funktion, som gør det muligt at arbejde med familier med trivsels- og omsorgsproblematikker i hjemmet. Spædbørnsteamet er et tilbud under Familieværksted Nord, hvor der lægges vægt på at give familierne indsigt i egen situation, og at støtte familierne til at klare sig selv og få et kvalitativt bedre liv (Esbjerg Kommune, 2014) 3. Metode 3.1 Videnskabsteori Fænomenologi Når det drejer sig om kvalitativ forskning er fænomenologi i almindelighed et begreb, der peger på en interesseret i at forstå sociale fænomener ud fra aktørens egne perspektiver og beskrive verden som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter (Kvale S & Brinkman, S. 2009, s. 44 ) Indsigt i socialrådgivernes verden har været formået med vores to interviews, og vi har forsøgt at få adgang til denne verden via den fænomenologiske tilgang i vores interviews. Målet med fænomenologien er, at belyse hvordan denne verden fremstår, da tilgangen beskæftiger sig med aktørernes egne perspektiver og beskriver hvordan den reelt opleves af de interviewede, ligeledes fokuserer den fænomenologiske tilgang på personlig og beskrivende beretninger fra socialrådgivernes side (Ibid.) Hermeneutik: I vores projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. Hermeneutik betyder fortolkningslære og udspringer i humanismen, hvilket er vigtigt når det handler om at forstå andre menneskers handlemåder, følelser og oplevelser. Vi vil med udgangspunkt i dette, forsøge at opnå en forståelse af den gravide med et skadeligt brug af rusmidler livsverden. Hermeneutikken forsøger ligeledes at forstå og fortolke mennesket, som indeholder dets egne værdier, holdninger, meninger og følelser (Thurén, 2008). Den hermeneutiske spiral: Side 19 af 68

20 Vi inddrager ligeledes den hermeneutiske spiral, som er en velegnet metode til, at fremme en bedre forforståelsen, som er et centralt begreb inden for hermeneutikken (Ibid). Spiralen er en forståelsesproces, som forklarer forholdet mellem fortolker og genstand, som er i en kontant bevægelse, da det er en løbende proces, som består af forståelse, fortolkning, dialog og ny forståelsesramme og ny fortolkning, hvori processen vil via dialog og selvrefleksion medfører kontinuerlige fortolkninger i den hermeneutiske spiral. Processen begynder med forståelsen, hvorefter dialogen går over i ens egen forståelse, og får betydning for en ny forståelse. (Andersen, I. 2009) På denne måde bliver vores viden løbende udviklet og udvidet, og den hermeneutiske spiral fortsætter. 3.2 Det kvalitative semi-strukturerede interview Ved indhentelse af empiri til videre bearbejdelse i analysen, og for til sidst at kunne svare på vores problemstilling, da har vi valgt at afholde to kvalitative interviews. Den kvalitative metode Selve den kvalitative metode kendetegnes ved at beskrive, forstå og forklare det der definerer det undersøgte. Undersøgelsesmetoden kan bl.a. være casestudie med interview. Det overordnede perspektiv er dybde, det handler altså om at få mange oplysninger om få undersøgelsesenheder, og at finde det specielle omkring undersøgelsesenheden, som kan give svar på opgavens problemformulering, det være handleforløb eller beskrivelser om bestemte situationer. Udover ovenstående, så skal undersøgelsesenheden have relevans i forhold til problemstillingen. Det kvalitative interview Det kvalitative interview har til sigte at forstå den interviewedes livsverden, og da man ikke kan sammenligne livsverdener, er der derfor lille grad af generaliserbarhed i et kvalitativt interview. I det kvalitative interview ønsker man, at skabe en dybere forståelse for den problemstilling man undersøger, og at forstå sammenhængen med helheden (Kvale, S. & Brinkman, S., 2009). Ved at vælge det kvalitative interview som redskab, får vi mulighed for at komme ind i vores informanters livsverden, og få et indtryk af deres syn på problematikken beskrevet Side 20 af 68

21 i vores problemstilling, og vi får mulighed for at spørge ind til de elementer af problematikken vi har valgt at arbejde med i vores analyse. Via det semi-strukturerede interview får vi mulighed for, at fordybe os i informanternes livsverden og til at dykke dybere ned i de informationer, vi får i løbet af interviewet. Den i forvejen udarbejdede interviewguide, er som ordet siger en guide, som åbner for vores nysgerrighed og på samme tid holder os fokuserede på, at få oplysninger som kan bruges til at svare på vores problemformulering. Begge informanter havde fået tilsendt interviewguiden et par dage før vores aftale, men grundet ferie var det kun den ene informant der havde haft mulighed for at gennemlæse guiden, hvilket gav et tydeligt billede af, at muligheden for at forberede sig ved gennemlæsning af guiden før interviewet, gav et meget præcist fagligt fokus. Udover de to kvalitative interviews, da brugte vi tidligt i processen den mulighed at lave et pilotinterview med informanten fra Familieambulatoriet. Pilotinterviewet blev brugt til at være nysgerrige på områder af Familieambulatoriets socialrådgivers arbejde, som kunne være brugbare vinkler i vores opgave, og til at høre hvor udfordringerne lå uden at informanten var informeret om vores indgangsvinkel. Interviewet var ikke planlagt, og blev derfor en dialog uden anden struktur end, at det handlede om Familieambulatoriets arbejde og de fakta der ligger til grund for deres arbejde. 3.3 Kvales syv faser For at skabe overblik og systematik i vores interviewundersøgelse har vi valgt, at arbejde ud fra Kvales syv faser (Kvale, S. & Brinkman, S, 2009), som også er den metode som vi har haft fokus på i undervisningen på uddannelsen. Kvales syv faser beskriver den lineære udvikling fra ideer til den endelige rapport, hvilket er tiltænkt som en hjælp for den uerfarne forsker (ibid. s.123). Denne meget stringente struktur håber vi kan hjælpe os med at bevare overblikket og systematikken i vores interviewundersøgelse. Tematisering Tematisering af en interviewundersøgelse omfatter afdækning af formålet med undersøgelsen, altså undersøgelsens hvorfor (ibid. s. 126). I denne opgave er formålet, at få mere viden om det i problemstillingen beskrevne sociale problem, en empirisk Side 21 af 68

22 viden som er indhentet gennem vores informanter via kvalitative interviews. Før vores interviews havde vi en forforståelse af, at den tidlige indsats overfor gravide med et skadeligt brug af rusmidler ikke var koordineret godt nok, så man ikke kom tidligt nok ind i den gravides liv, og derved kunne sætte tidligt ind for at modarbejde at fosteret tog skade af moderens skadelige forbrug. Undersøgelsens hvad henviser til at der skal være en afklaring af emnet for undersøgelsen, altså en begrebslig og teoretisk forståelse for det undersøgte, som grundlag for at tillægge sig ny viden indenfor temaet (ibid. s 127). Vi har derfor været nysgerrige og undersøgende på hvilke fagpersoner, der arbejder med dette sociale problem, og hvordan og hvorfor fagpersonerne arbejder med netop dette sociale problem. For at få en så bred viden som muligt fra start, har vi valgt at læse relevant faglitteratur, søge på nettet og at lave et telefonisk pilotinterview med socialrådgiveren ved Familieambulatoriet i Esbjerg. Design Begrebet design dækker over interviewundersøgelsens hvordan, herunder selve planlægningen af hvordan man indhenter empiri til undersøgelsen (ibid. s. 129). Vi ønsker i vores undersøgelse at belyse vores problemstilling fra et socialrådgiverperspektiv, og derfor er begge interviews set fra socialrådgiverperspektivet, men med to forskellige faglige perspektiver, nemlig en rådgiver med socialfaglig udgangspunkt og med myndighedskompetence, og en rådgiver med social- og sundhedsfaglig udgangspunkt og uden myndighedskompetence. Vi har i denne opgave valgt at lave to kvalitative og semi-strukturerede interview, hvilket betyder at vi ikke kun får svar på vores tænkte spørgsmål, men også de spørgsmål der affødes af de svar vores informanter kommer med. Vores interviews er ikke anonymiserede, da ingen af vores informanter har ytret ønske om det efter vores forespørgsel. Dog var tanken, at hvis den ene informant ønskede at interviewet anonymiseredes, så ville vi også anonymisere det andet interview, da læseren ellers via opgavens emneberøringer ville kunne genkende begge parter. For at lette analyseprocessen har vi transskriberet begge interview Interview Side 22 af 68

23 Pilotinterview med socialrådgiveren fra Familieambulatoriet: Vi foretog tidligt i processen et pilotinterview med socialrådgiveren fra Familieambulatoriet. Interviewet blev lavet som telefoninterview, og var et interview uden struktur. Vores hensigt var at indhente generel viden til brug i vores problemstilling, for at sikre at vores fokus i problemstillingen var genkendelig hos Familieambulatoriet. Semistruktureret interview med socialrådgiver fra Familieambulatoriet: Via mail aftalte vi rammerne for interviewet, og havde også via mail afklaret samtykket til optagelse af interviewet, og spørgsmålet om anonymisering var også afklaret via mail. Vores informant havde stillet sit kontor til rådighed og havde afsat 2 timer til interviewet. Vi havde udarbejdet en interviewguide ud fra vores problemformulering, som var skræddersyet til vores informant, som skulle danne grundlaget for interviewet. Vi udarbejdede en interviewguide til hver af informanterne, da vi havde fornemmelsen af at de besad meget forskellig viden om emnet, og vi derfor var nødsaget til at spørge ind i forskellige retninger. Interviewguiden blev to dage før den aftalte dato sendt til vores informant til gennemsyn og evt. forberedelse, og gav derved informanten mulighed for at undersøge ved eventuel usikkerhed vedrørende nogle af spørgsmålene. Med baggrund i pilotinterviewet, hvor informanten var meget faglig i hendes sprog, da har vi valgt at bruge fagudtryk i udpræget grad i interviewguiden, for på den måde at have en fælles forståelse af hvad der bliver talt om. Semistruktureret interview med socialrådgiver fra Familierådgivningen: Også dette interview blev afstemt via mail, hvad angår samtykke til optagelse og spørgsmålet om anonymisering. Informanten fra Familierådgivningen havde stillet et mødelokale til rådighed og hun havde afsat 1½ time til interviewet. Interviewguiden var også her sendt via mail til informanten to dage forinden det planlagte interview, men da informanten lige havde afholdt ferie, så havde hun ikke haft mulighed for at gennemse interviewguiden. Transskription Vi har valgt at optage begge vores interview på diktafon for, at have mulighed for, at transskribere interviewene. Vi har valgt at transskribere interviewene, da metoden giver let adgang til at anvende den indhentede empiri i vores analyse. Side 23 af 68

24 Begge interview er transskriberet ordret, dog er ordlyde som øh og lignende udeladt, da vi vurderer, at vi på denne måde får et mere læseværdigt og sammenhængende produkt. Vi er bevidste om at der i en transskription kan forekomme fejlhøringer og fejlfortolkninger, samt at man kan have sat kommaer og punktummer der bevirker at meningen bliver en anden end det informanten ville videreformidle, derfor har vi en aftale med begge informanter om, at de skal have mulighed for at gennemlæse de passager hvor deres oplysninger bliver brugt i analysen, og derved have mulighed for at få rettet eventuelle fejlfortolkninger. Analyse: Grundlaget for vores analyse er de transskriberede interviews, og vi bruger derfor den meningskondenserende metode til, at analysere vores bearbejdede forskningsinterviews. Nogle af vores informanters svar er lange og af og til lidt sprogligt snørklede, vi bruger derfor meningskondensering til at gøre de lange og snørklede udsagn kortere, og omformulerer dem til få ord med hovedbetydningen intakt. Verifikation Validitet: Validitet betyder at man skal undersøge det, man har til formål at undersøge og ikke andet. Vi har kunnet sikre os en høj validitet i vores kvalitative interview, da vi før interviewene har udarbejdet en interviewguide som vi har brugt som arbejdsredskab i interviewene, og vi har haft mulighed for gennem interviewene at ændre spørgsmålene og at få uddybet svarene, med formålet at kunne holde fokus på og kunne besvare vores problemformulering. For at validiteten blive gennemsigtig i projektet, så har vi brugt citater fra den indhentede empiri. Reliabilitet: Begrebet reliabilitet dækker bl.a. over temaer som pålidelighed i en undersøgelse, altså om den er foretaget korrekt og om dataene er behandlet korrekt (Larsen, A.K, 2010). For at højne reliabiliteten har vi transskriberet begge de kvalitative forskningsinterviews med henblik på at have mulighed for, at behandle den indhentede empiri korrekt, ydermere har vi lavet aftale med begge informanter om at de gennemser de dele af opgaven, hvor der bliver brugt empiri indhentet hos dem for, at forhindre at de bliver fejlfortolkede i analysen. Vi mener derfor, at vi har gjort hvad vi kunne for at få så høj en reliabilitet i projektet som muligt, men vi har ikke kunne forhindre at informanterne eventuelt er blevet påvirket af situationen eller intervieweren. Side 24 af 68

25 Generaliserbarhed: Resultaterne af en interviewundersøgelse kan enten generaliseres eller ej. Ved generalisering forstås at samme resultater kan overføres til andre interviewpersoner og situationer (Kvale, S. og Brinkman, S. 2009) I denne opgave stiller vi spørgsmål ved, om vi ved at geninterviewe de samme informanter vil være sikre på, at få samme resultat som ved første interview, da informanterne både via det allerede gennemførte interview og ved deltagelse i det daglige arbejde kan have flyttet sin forforståelse, og derved give nye oplysninger til de allerede én gang stillede spørgsmål. Med understøttelse fra teori og relevant empiri fra andre forskningsundersøgelser, mener vi dog at kunne besvare vores problemformulering med den indhentede empiri. Rapportering Denne undersøgelse skal udmunde i et bachelorprojekt, hvor modtagerne fortrinsvis er undervisere og evt. socialrådgiverstuderende, for at være et anvendeligt projekt skal undersøgelsen være valid og informativ for eventuelle læsere. 3.4 Præsentation og valg af informanter Vi har valgt at bruge socialrådgiveren fra Familieambulatoriet som informant, idet hun besidder en stor viden om, hvordan man bedst etablerer kontakten med den gravide med et rusmiddelforbrug, og om hvilke tilbud til den gravide der er mest effektive i forhold til at forebygge, at der bliver født børn med rusmiddelskader. At valget faldt på præcis denne rådgiver er givet ud fra, at hun er den eneste socialrådgiver, der er ansat i Familieambulatoriet i Esbjerg. Endvidere har vi valgt at bruge empiri fra en socialrådgiver fra Familierådgivningen i Esbjerg. Dette valg kommer af det tætte samarbejde mellem Familieambulatoriet og Familierådgivningen, og afhængigheden af samarbejdet mellem de to, for at nå det fælles mål, at forebygge rusmiddelskader hos børn. Valget af socialrådgiver i Familierådgivningen er baseret på at denne rådgiver har haft mange sager med gravide med et rusmiddelforbrug, og har dermed stor erfaring i sagsarbejdet i denne type sager. 3.5 Etiske overvejelser i vores interview De etiske problemstillinger er ifølge Kvale vigtige at være bevidste om, da de kan opstå i alle interviewets faser. Kvale betegner hele interviewsituationen, som et moralsk Side 25 af 68

26 foretagende, fordi mennesker påvirker hinanden indbyrdes, hvilket har betydning for den viden, der bliver fremført af de interviewede (Kvale, S & Brinkman, S, 2009) Vi har indhentet informeret samtykke fra begge interviewpersoner, hvor der har været fokus på at det var frivilligt om de ville deltage, og at de kunne trække sig fra vores undersøgelses, hvis de ønskede dette. Vi bad om tilladelse til at optage interviewene på diktafon, for senere at kunne transskribere ordret, og kunne gengive så præcist som muligt, for at mindske fejlfortolkninger. De oplysninger vi har indsamlet bliver behandlet fortroligt, og ligeledes kan informanterne være anonyme om ønskeligt. 4. Præsentation og begrundelse for teorivalg 4.1 Antonovsky Antonovsky arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse frem for fokus på selve diagnosen og sygdomstilstanden. Vi vil i analysen se på Antonovskys tre former for forebyggelse; den primære, den sekundære og den tertiære og til sidst den sundhedsfremmende indsats, og hvordan disse 4 forskellige arbejdsgange ses i Familieambulatoriets tilbud til de gravide med et skadeligt brug af rusmidler. Set med Antonovskys øjne er Familieambulatoriet og Familierådgivningen den tertiære forebyggelse, hvor man med Antonovskys flodmetafor trækker de misbrugende gravide man kan se op af vandet (Niklasson, G. 2006). Desuden arbejder Antonovsky med begrebet OAS 5, som bygger på følgende tre begreber; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Svensson, K. mf., 2009). Disse tre tilstande danner ifølge Antonovsky basis for menneskets resiliens og dermed dets modstandsdygtighed mod bl.a. stress, sorg og depression. Antonovskys teori om OAS vil vi bruge til at analysere Familieambulatoriets arbejde med gravide med et skadeligt brug af rusmidler, både i forhold til at se tilbage i tiden, men også i forhold til at arbejde videre med den tilstand de er i nu, både i forhold til graviditet og rusmiddelforbrug og begge dele som en helhed. 5 Oplevelse af sammenhæng. Side 26 af 68