Indholdsplan for Blidstrup Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Blidstrup Efterskole 2011-2012"

Transkript

1 Indholdsplan for Blidstrup Efterskole Side 1/38

2 Indholdsplan Blidstrup Efterskole Formål Værdigrundlag Elevgrundlag Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Kontakt til hjemmet klasse Fag kendt fra skemaet: Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik Kristendom Biologi Geografi Historie og samfundsfag Ud i livet Fællesidræt Praktisk arbejde Sidste time Fællesmøde Sangtime IT Skema Valgfag: Ridning Elektronik Jagt Spring Sammenspil Glas Flet Guitar Motorlære Fodbold Håndbold Fitness Smykker Volleyball Keramik Hjemkundskab Sløjd Linjefag: Idræt Billedkunst Medie Outdoor adventure Ridning Håndværk Design Kok amok Anderledes uger Introuge Praktikuge 9. klasse Side 2/38

3 10.4. Selvvalgt opgave 10. klasse Emneuge Adventsstue Terminsprøver/gymnastik Projektopgave Skriftlige prøver Mundtlige prøver Lejrskole Den sidste uge Faste ugentlige timer Morgenløb Jokertime Kontaktgruppetime Andagt Spisning Lektietime Aftensamling Rengøring/duksepligter Morgentjek på værelser Rengøring/oprydning ( fredag) Duksepligter ( gang, klasse og almindelige) Køkkendukse Anderledes undervisningstimer Gangmøde Fagformiddage Kontaktgruppesamtaler( september) Samtaler i klasseteams Uddannelsesdag (oktober) Juletur Påskeemnedag Skoledag (april) Gymnastikstævne KFUM/K skolernes Gymnastikopvisning Thyhallen Fodboldstævne, håndboldstævne, indeforboldstævne, volleystævne Musikfestival Aktivitetsdag Arrangementer Aftenarrangementer Samtaleklub Afslutningsfest Juleafslutning Aftenfester/elevfester Forældre arrangementer Forældredag Forældresamtaler Nye elevers aften Store familiedag Bestyrelses arrangementer Bestyrelsesmøder Bestyrelses og medarbejder møde (januar) Generalforsamling/skolekredsmøde Medarbejderarrangementer Medarbejdermøder Klasseteams Åbne arrangementer Elevstævne Efterskolernes dag Gensynsweekend Side 3/38

4 Adventsstue Åbent hus Grundlovsmøde Side 4/38

5 1. Formål I skolens vedtægter lyder 1 således: Hjemsted og formål: 1. Stk. 1 Blidstrup Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Institutionen er oprettet af Indre Mission og K.F.U.M. og K. F.U.K. d. 3. maj 1962 og har hjemsted i Morsø Kommune. Stk. 3 Skolen ejer ejendommen matr. 1 A m.fl. Blidstrup Hgd, Blidstrup beliggende Blidstrupmark 23, 7990 Øster Assels. Stk. 4 Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler. Stk. 5 Skolens værdigrundlag er et kristent livssyn ud fra den evangeliske-lutherske kirkes lære, hvor vi ønsker at skabe rum for oplevelse, der kan bevæge til eftertænksomhed og dialog om tro, liv og kærlighed til medmennesket og skaberværket. 2. Værdigrundlag Skabe rum for oplevelse, der kan bevæge til eftertænksomhed og dialog om tro, liv og kærlighed, til medmennesket og skaberværket. Vi vil gerne at eleverne i kraft af skolens grundholdning oplever At der er plads til alle i et godt og ligeværdigt fællesskab. At alle føler et ansvar, ikke bare over for sig selv, men også overfor fællesskabet. Dagligt samvær hvor vi taler om tro og tvivl, håb og tilgivelse. Et hav af gode oplevelser der henvender sig til alle sider af mennesket Levende traditioner og festlige højtider. 3. Elevgrundlag Skolens elevgruppe: 100 elever fordelt på ca.50 drenge og 50 piger. Eleverne er delt op i to 9. klasser og tre 10. klasser. Det er vores vurdering at 10-20% har bevist valgt skolen ud fra dets kirkelige ståsted/værdigrundlag. Geografisk rekruttering: Fra Mors: ca. 1/3 Fra Thy og Salling : ca. 1/3 Fra andre steder i landet: ca. 1/3 Der sker dog nogle ændringer i disse år, mod en større geografisk spredning. Eleverne kan være på skolen i to skoleår. 4. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse At den unges dagligdag ikke længere er en stribe af miljøskift mellem hjem, skole, fritidsjob, klub, forening, kammerater osv., men nu udgør et overskueligt hele, er udgangspunkt for undervisning og samvær. Det skal give den unge lejlighed til at erfare, at livet kan leves anderledes og er rig på muligheder. Samværet er både et samvær med jævnaldrende og med voksne, hvorfor det er vigtigt, at flest mulige Side 5/38

6 medarbejdere har bopæl på skolens grund, så eleven også udenfor den egentlige undervisningstid møder andre voksne end de to lærere, der har tilsyn på det givne tidspunkt. Det er de tilsynshavende læreres opgave at have kontakt til hele elevgruppen og at inddrage mere stille elever i fællesskabet. I lektietimen opsøges eleverne på deres værelser og tilbydes hjælp til lektier - og har her også mulighed for samtale med den voksne om mere private emner. Envidere tilbydes lektiehjælp i lektiecafeen i skolens naturfagslokalet i lektietimen Efter sengetid går de tilsynshavende lærere rundt på værelserne for at sige godnat. Samværet i fritiden kan stimuleres ved forskellige arrangementer og aktiviteter, som tilrettelægges af elever og lærere i fællesskab eller af eleverne alene. Lærere der har tilsyn er til rådighed for alle elever, men skal være særligt opmærksomme på elever, der ikke har så mange kammerater. Skolens dagligstue er et naturligt sted for kontakt med eleverne. Eleverne har ret til ophold på skolen i alle weekender og ferier, der indgår i kursustiden, men det er elevens og hjemmets afgørelse i hvilket omfang dette tilbud benyttes - i enkelte weekender kan eleverne dog have pligt til at være på skolen. Eleverne opfordres til at være på skolen også i weekenderne. De lærere, der har tilsyn i weekenden har ansvaret for, at der tilrettelægges et program for en del af weekenden - gerne sammen med eleverne. Dette program er obligatorisk for de elever, der er i weekenden. Det obligatoriske program kan have karakter af undervisning - f.x. en ekskursion, organiseret leg eller projekter som afvikles i løbet af weekenden. Såvel i weekends som på hverdage løser eleverne alene eller i samarbejde med lærerne de opgaver, der er nødvendige for at skolen kan fungere som i et hjem, f.x. opvask, borddækning, rengøring m 5. Kontakt til hjemmet I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer hvor forældrene inviteres. Det drejer sig om: August September Oktober November Januar Februar Marts April Juni Velkomst dag Efterskolernes dag Forældredag Forældresamtaler med kontaktgruppelæreren Musical Adventsstue Orientering om ungdomsuddannelserne Forældresamtaler med faglærere Besøgsdag En række gymnastikopvisninger. Bl.a. i Thyhallen og på skolen Åbent hus og Store familiedag Grundlovsmøde og afslutningsfest Med løbende opdateringer, forældrebreve og indbydelser på skolens hjemmeside informeres forældrene forældrebreve udsendes pr post. Endelig udleveres/udsendes Blidstrup bladet 3 gange om året. Kontaktgruppelæreren (se yderlige forklaring på funktionen på s. 29) sørger desuden for kontakten til eleven og hjemmet ved behov klasse Udgangspunktet er, at eleverne igennem faget dansk, matematik, engelsk, kristendom, fællesidræt, fællestime, sangtime samt emneuger får dækket det timekrav, der er stillet. Derudover har de mulighed for tilvalg af Tysk og Fysik. I efteråret er 10.klasses eleverne en uge i brobygning og i foråret udarbejder eleverne den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (Også kaldet OSO-opgaven) med udgangspunkt i deres valg af ungdomsuddannelse/fremtidig erhvervsvalg. Side 6/38

7 7. Fag kendt fra skemaet: 7.1. Dansk Det er danskundervisningens mål, at eleven: får kendskab til dansk litteratur og egen kulturbaggrund, udvikler sin evne til at udtrykke holdninger, følelser og fantasi på en varieret måde, får øget deres sans for perspektiver, normer og værdier, får lyst til at se, læse og lytte for at opleve og for at tilegne sig viden, får kendskab til andre mennesker og deres kulturer, så der kan skabes forståelse for anderledes tænkende personer, får gode arbejdsmetoder til både at indse, formulere og løse problemer og til at erhverve sig viden. Undervisningens mål i mundtlig dansk er, at eleven: lærer at forstå og dermed formulere indholdet af de læste, hørte eller på anden måde erfarede tekster, får sikkerhed i at læse for at opleve, erhverve viden og derved lære, via samtale og diskussion lærer at udtrykke og argumentere for egne synspunkter og være lydhør overfor divergerende opfattelser. Undervisningens mål i skriftlig dansk er, at eleven: lærer at give udtryk for sin holdning på en nuanceret måde, arbejder med forskellige skriftlige udtryksformer, får forbedret sin stavefærdighed, bliver rimelig sikker i brugen af tegnsætning. Emnerne kan bl.a. være: tekst- og sprogiagttagelse, medier, forfatterskaber, boganmeldelser, grammatik, lyrik, triviallitteratur, billeder, reklameanalyse, historiske perioder, eventyr, myter, kreativ skrivning, rusmidler, ungdomsproblemer, børn unge - voksne, u-landsproblematik, minoritetsgrupper, sundhed, etik, miljølære, uddannelses- og erhvervsorientering. Midler: Vi bruger internettet på klassen via projektor, diskussion, samtale, fortælling, oplæsning, foredrag, bøger, film, video, dvd, mundtlige og skriftlige opgaver, stileskrivning, plancher, brevskrivning, teaterbesøg, radio og tv, morgensang, dramatik og evt. selvproducerede materialer. Undervisningen i dansk tildeles 5 ugentlige lektioner på årgangsdelte hold samt 2 fagformiddage á 4 lektioner, hertil kommer fællesmøder, kontaktgruppemøder, linieundervisning, emnedage og uger, sangtimer, foredrag Matematik Faget har til formål, at eleverne bliver i stand til at forstå, tænke logisk, eksperimentere, analysere, argumentere og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres daglige liv. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik er et redskab til problemløsning. De skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Det er matematikundervisningens mål, at eleven: får gode arbejdsmetoder til dels at erkende, formulere og løse problemer og dels at skaffe sig viden, opøver sin logiske og abstrakte tænkeevne, bliver øvet i at benytte faget som beskrivelsesmodel og løse praktiske problemer, opnår en overskuelig orden i sine opgaveløsninger og notater, Side 7/38

8 opnår indsigt i udvalgte områder indenfor faget, oplever glæden ved faget. Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal der opnås færdighed i: at anvende tal at beskrive størrelser ved måling og beregning at behandle funktioner og bruge grafiske fremstillinger at arbejde med geometri i plan og rum, herunder areal- og rumfangsberegninger konstruktioner og tegneformer at benytte variabler og formler at anvende og vurdere statistik kombinatorik sandsynlighedsregning og at forholde sig til sandsynligheder Eleverne skal derudover være i stand til at benytte datatekniske hjælpemidler. Midler: Bøger, mundtlige, skriftlige og praktiske elevopgaver, indsamlet materiale, praktiske hjælpemidler, programmer til EDB. Undervisningen i faget matematik tildeles 4 ugentlige lektioner pr. klasse (2 enkelt lektioner og 1 dobbeltlektion), der placeres i skemaet. Der ud over er der 1 fagformiddag á 4 lektioner pr. år. Faglærerne på hver årgang koordinere antal og placering af større skriftlige afleveringer, så eleverne på tværs af deres klasser har mulighed for at arbejde sammen om løsningen af opgaver Engelsk Mål. Det er engelskundervisningens mål, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de: forstår talt og skrevet engelsk kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt udvikler bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug bliver bevidste om læringsstrategier og arbejdsmetoder Det er desuden engelskundervisningens mål, at undervisningen skaber rammer for: succes og glæde ved engelsk oplevelse, indsigt og samarbejde at bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur indsigt i kultur- og samfundsforhold international forståelse og forståelse af egen kultur Indhold. Overordnet er variation, sammenhæng, mening og progression vigtigt. Kommunikative færdigheder. Lytte til engelsk. Referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner. Læse og bearbejde forskellige teksttyper. Formidle indhold, erfaringer og meninger ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Skrive sammenhængende tekster. Sprog og sprogbrug Grammatik, retstavning, ordforråd, forskellige skriftlige teksttyper, udtale. Sprogtilegnelse. Arbejde med at tilegne sig engelsk ved hjælp af tale-, læse-, lytte- og skrivestrategier. Side 8/38

9 Kultur og samfundsforhold Emner og tekster der beskriver: dagliglivet, samfundsforhold, normer og værdier, historie og kulturliv i engelsktalende lande. Midler. Overordnet er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er præget af tryghed, glæde og evnesvarende krav, og at formen varieres og udfordrer så mange intelligenser som muligt. Opgaver og aktiviteter i forbindelse med: tale/samtale, tekstlæsning, lytning, skrivning, sang og musik, film og billeder, kommunikative lege, drama. IT: elektronisk tekstbehandling, ordbøger, informationssøgning på internet, fagspecifikke programmer. Struktur. I skemaet: 9. klasses engelsk er obligatorisk og tildeles 3 lektioner ugentligt, samlæst. Samt 2 fagformiddage á 4 lektioner. 10.klasses engelsk er obligatorisk og tildeles 4 lektioner ugentligt - samlæst. Samt 1 fagformiddag á 4 lektioner. På klassen: Arbejdsform: individuelt, parvis, i grupper og klasseundervisning. Ud over den skemalagte ugentlige undervisning suppleres undervisningen med engelsktalende gæstelærere og engelsk fagformiddag Tysk Mål. Det er tyskundervisningens mål, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de: forstår talt og skrevet tysk kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt udvikler bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug bliver bevidste om læringsstrategier og arbejdsmetoder at undervisningen skaber rammer for: succes og glæde ved tysk oplevelse, indsigt og samarbejde at bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur indsigt i kultur- og samfundsforhold international forståelse og forståelse af egen kultur Indhold. Overordnet er variation, sammenhæng, mening og progression vigtigt. Kommunikative færdigheder. Lytte til tysk Referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner. Læse og bearbejde forskellige teksttyper. Formidle indhold, erfaringer og meninger ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Skrive sammenhængende tekster. Sprog og sprogbrug Grammatik, retstavning, ordforråd, forskellige skriftlige teksttyper, udtale. Sprogtilegnelse. Arbejde med at tilegne sig tysk ved hjælp af tale-, læse-, lytte- og skrivestrategier Kultur og samfundsforhold Emner og tekster der beskriver: dagliglivet, samfundsforhold, normer og værdier, historie og kulturliv i tysktalende lande Midler. Side 9/38

10 Overordnet er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er præget af tryghed, glæde og evnesvarende krav, og at formen varieres og udfordrer så mange intelligenser som muligt. Opgaver og aktiviteter i forbindelse med: tale/samtale, tekstlæsning, lytning, skrivning, sang og musik, film og billeder, kommunikative lege, drama. IT: elektronisk tekstbehandling, ordbøger, informationssøgning på internet, fagspecifikke programmer. Struktur. I skemaet: 9. klasses tysk er valgfrit. Der er tildeles 3 lektioner ugentligt og faget er ikke niveaudelt. 10.klasses tysk er valgfrit. Faget er niveaudelt med henholdsvis 4 og 3 lektioner ugentligt. På klassen: Arbejdsform: individuelt, parvis, i grupper og klasseundervisning Fysik Det er undervisningens mål, at eleven: får forbundet hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener, får en forståelse af sansefænomener, opnår kendskab til den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffernes periodiske system, stifter bekendtskab med beskrivelsen af kerneprocesser og radioaktivitet, ser eksempler på, hvordan miljøforhold kan have betydning for mennesker, dyr og planter og ser, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet fysisk og kemisk, får kendskab til energiforbrug samt fordele og ulemper ved brug af forskellige energikilder. oplever faget som et undringsfag, hvor eleven opdager, undres og oplever sammenhænge med verden omkring sig, og derigennem får lyst til at lære nyt. Emnerne kan bl.a. være: - magnetisme - elektromagnetisme - el-lære - atom- og kernefysik - syre, baser og salte - kalk - astronomi - lyd - lys - organisk kemi: olie, alkohol, biogas etc. - energi Undervisningen er obligatorisk i 9. klasse og valgfri i 10. klasse. I 9.klasse til dels 2 lektioner ugentligt, i 10.klasse 3 lektioner ugentligt. Undervisningen forgår i naturfagslokalet, og baseres på elevforsøg, lærerforsøg og fælles gennemgang på klassen Kristendom Det er kristendomsundervisningens mål at eleven: får læst og oplevet en række centrale bibelske tekster, får viden om den kristne tro og dens baggrund, oplever og erfarer mythos sproget (hjerte sproget) som livsnødvendigt, oplever og deltager i kristne traditioner, oplever en åben og magtfri samtale om centrale livsspørgsmål møder et miljø, hvor man kan komme med sin tvivl og sin tro, og hvor der er plads til at stille de spørgsmål, man gerne vil, gennem oplysning og oplevelse kan udvikle et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling til moralsk-etiske spørgsmål, får kendskab til andre kirkelige retninger og ikke kristne religioner, Side 10/38

11 Bibelsk stof. Historisk stof. Tekster i bred forstand: Billeder, rocksange, nye og gamle salmer, skønlitteratur, noveller, avisartikler, musikvideo, plakater, tegneserier, film etc. Etik. Planlægning og afvikling af gudstjenester, morgen og aften-andagter. Besøg udefra af personer der kan informere, inspirere eller provokere Desuden praktisk/kreativ/musiske aktiviteter. Midler: Der lægges vægt på, at der føres en åben og magtfri samtale. Kristendomsundervisningen formidles som oplevelser, samtale, samvær, stilhed, nærvær, praktiske og kreative tiltag. Undervisning i faget kristendomskundskab tildeles 2 ugentlige lektioner på hold, som er identiske med danskholdene. Faget kører parallelt med skolens øvrige klasser, så ind imellem brydes holdopdelingen. Lærerne arbejder derfor også tæt sammen fra idefase, oplæg til gennemførelse og udnytter på den måde hinandens ressourcer. Da skolens betragter faget primært som et oplevelses fag, er eleverne fritaget for prøve Biologi Mål Målet for undervisningen i biologi er læren om det levende. Eleverne skal tilegne sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. I undervisningen forsøger vi at tage udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søger at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Indhold Undervisningen i biologi tager afsæt i de 3 store temaer: Økologi Fysiologi Genetik Der arbejdes i økologi med plantelære, fotosyntese, respiration, naturens kredsløb, ukønnet og kønnet formering, gødning, ph, cellelære, stoffers kredsløb i naturen. I fysiologi arbejdes med kroppens opbygning, respiration, celler og deres funktion, kost og motion, mad og sundhed, fordøjelse og blodets kredsløb. I genetik arbejdes med arvelighedslære herunder DNA, kromosomer og gener, celler og deres funktion, kønnet og ukønnet formering, mutation, dannelse af protein, dominerende og vigende gener, bioteknologi kloning og gensplejsning, etik, livets opståen og Darwins rejser og opdagelser. Midler Der gøres i undervisningen brug af undervisningssystemerne BIOS A og B. Der suppleres med filmklip, dias og forskellige artikler samt CD-rommen Dyrene ved de ferske vande udviklet i samarbejde med AQUA og UNI C. Skolen har desuden et udvalg af feltbiologisk udstyr som benyttes sideløbende med den teoretiske undervisning. Struktur Undervisningen er obligatorisk i 9.klasse og tildeles 1 lektion ugentligt. Geografi og biologi er placeret i en blok, således der er mulighed for at have 2 sammenhængende lektioner. Side 11/38

12 Der arbejdes fra gang til gang med en lektie eleverne har læst hjemmefra. Så vidt muligt suppleres lektien med praktiske forsøg, undersøgelser i naturen, modeller og filmklip Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer, forstår at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold, tilegner sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik, forholder sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikler ansvarlighed i forbindelse hermed, anvender geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. Globale mønstre: Globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge Beskrivelse af den globale befolknings- og storbyfordeling globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening Naturgrundlaget og dets udnyttelse Beskrive det geologiske kredsløb Beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden Beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber Beskrive og forklare sammenhænge mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne. Kultur og levevilkår Forhold der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i DK forhold Menneskers levevilkår i eget og andre samfund Give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold Vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundets udnyttelse af naturgrundlaget Midler: I Geografi vil midlerne der arbejdes med være forskellige, men hovedsageligt vil der arbejdes med tabeller, atlas, kort, internet mm. Geografi er et obligatorisk fag i 9. klasse og tildeles 1 lektion ugentligt. I undervisningen diskuteres og bearbejdes forskellige geografirelevante temaet og fakta. Der er både klassearbejde og gruppearbejde, der kan tage udgangspunkt i læst tekst, billeder, film, dias eller kort Historie og samfundsfag Undervisningens mål er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Undervisningen skal bidrage til historiebevidsthed som et samspil mellem nutidsforståelse, fortidsfortolkning og fremtidsforventning. Side 12/38

13 Undervisningen beskæftiger sig med emner som politik, økonomi, miljø, konflikter, historiske begivenheder, menneske og stat, menneske og natur, menneske og kultur, menneske og samfund og historie i fortid og i nutid. Midler: Diskussioner, samtaler, ekskursioner, fortælling, oplæsning, bøger, film, nyhedsudsendelser m.m. Undervisningen i historie og samfundsfag er obligatorisk i 9. klasse, og undervisningen foregår dels skemalagt med 2 ugentlige lektioner samt aktuel orientering og fællesmøde - og er dels indlagt i årsplanen som erhvervspraktik, orienteringsdage og emneuger Ud i livet Undervisningens mål er at få eleverne til at tage stilling til det samfund og den kultur de er en del af. Undervisningen skal hjælpe eleverne til at tage stilling til deres eget liv, og få dem til at reflektere over deres fortid, nutid og fremtid Undervisningen skal give eleverne indsigt i aktuelt stof der vedrører nationale og internationale forhold og hjælpe dem med at tage stilling til den nationale og internationale udvikling. Ud i livet er et tilbud for de 10. klasses elever, der ikke har tysk og/eller fysik. Ud i livet er et fag, der i vid udstrækning forsøger at forberede eleverne til (voksen)livet. Ud i livet er primært et samfundsorienteret fag, der har til formål at få eleverne til at tage stilling til det samfund og den kultur de er en del af. Indhold Faget beskæftiger sig med emner som politik, økonomi, uddannelse, etik, filosofi, livsstil, historie, globalisering, eksistens, religion, og meget andet. Ud i livet fokuserer ofte på aktuelle emner og nyheder fra både ind- og udland, og giver dermed eleverne mulighed og plads til at debattere, diskutere og reflektere over, hvad der rører sig i Danmark og i resten af verden. Struktur Undervisningen i Ud i livet tildeles 2 ugentlige lektioner. Midler: Diskussioner, samtaler, ekskursioner, fortælling, oplæsning, bøger, film, nyhedsudsendelser, dias, teater, m.m. Ud i livet tilbydes ikke i skoleåret Fællesidræt Mål Idrætsundervisningen på Blidstrup Efterskole har hovedsageligt en fælles gymnastikoplevelse som fokus. Ugentligt deltager eleverne i 2 lektioners gymnastik, hvor de i et stort fællesskab agerer i samarbejde med såvel kammerater som lærere. Samtlige elever skal i løbet af året arbejde frem mod adskillige gymnastikopvisninger, hvor der bliver arbejdet med forskellige kompetencer og færdigheder. Indhold I undervisningen vægtes følgende elementer: Koordination Balance Kropsspænding Kropsbevidsthed Styrketræning Musik, bevægelse og udtryk Samarbejde Side 13/38

14 Midler Opvarmningselementer som gang, løb, hop, sving, styrke og udstræk kombineret med leg, småsekvenser, dans og rytmisk grundtræning. I undervisningen inddrages forskellige musikgenrer. Struktur Undervisningen tildeles 2 lektioner ugentligt, undtaget emneuger og anderledes dage. Alle 100 elever deltager på samme tid. I januar tildeles desuden halvdelen af terminsprøveugen, således at eleverne har prøver halvdelen af dagen og gymnastik den anden halvdel. Her arbejdes der intenst med indlæringen af rytmiske sekvenser i forbindelser med forårets opvisninger Praktisk arbejde Hver dag har en klasse 1 lektion til at hjælpe til med, at dagligdagen fungerer rent praktisk. Eleverne skal gøre rent på bo-områder, toiletter, klasseværelser, fællesområder, m.m. De skal også hjælpe til i køkkenet med madlavningen og med generel vedligeholdelse af udendørsarealer. I forbindelse med rengøringen har eleverne ved skolestart fået en grundig introduktion i de rengøringsmidler, og teknikker der anvendes. Målet med praktisk arbejde på Blidstrup Efterskole er, at eleverne lærer at hjælpe til, både ude og inde, at de bliver bevidste om, at man har et fælles ansvar for, at dagligdagen fungerer på en skole. Til jul og til sommer er der sat ekstra tid af til hovedrengøring, hvor eleverne undervises i at komme i dybden. Dette gøres for at lære eleverne, hvad det vil sige at holde rent omkring sig selv og i sit nærmiljø Sidste time Ugen afsluttes med en fællestime for alle eleverne. Her reflekteres over ugen der gik programmet for den kommende uge aktuelle problemer vendes orientering om ombygning, økonomi eller andet der sker eller skal ske på skolen plads for spørgsmål fra eleverne Fællesmøde Målet Målet med dette møde er, at eleverne oplever demokrati og folkestyre som en forståelig og naturlig del af deres hverdag. Mødet baseres på, hvad der rører sig i elevflokken af gode og dårlig ting. Det kan være alt fra glemte sager, et surt opstød fra gangduksene om, at der bliver rodet for meget på gangene, til nye ideer og tiltag. Det er ønsket, at eleverne derved føler større engagement og ansvarlighed overfor de ting, der sker på skolen. Lærerne møder eleverne i øjenhøjde, og deltager på samme vilkår som eleverne. Medarbejderrådet forbeholder sig dog vetoret over for nye ideer og tiltag. Indhold Punkter som godt og skidt, glemte sager, økonomi, nyt fra kontaktgruppen og medarbejdermødet, ugens par, ugens bommert etc. behandles fast hver uge. Under hvert punkt er det muligt for elevflokken at komme til orde, hvis man har en kommentar. Nye tiltag kan dog kun vedtages, hvis punktet forud for mødet er blevet påført dagsordenen. Elevholdet tildeles hver måned 2000 kr. fra skolen. Pengene kan bruges til indkøb af nye ting eller til erstatning af ting ødelagt ved unavngivet hærværk. Ud fra indkomne forslag stemmes der om, hvad pengene skal bruges til. Side 14/38

15 Midler Fællesmødeudvalget har forud for mødet en lektietime til rådighed, hvor de i samråd med 2 tilknyttede lærere udarbejder en dagsorden. Struktur Mødet afholdes en gang ugentligt, hvor alle elever deltager. Fællesmødeudvalget bestående af ordstyrer, referent og økonomiansvarlig styrer mødet ud fra en fast dagorden. Denne dagsorden udarbejdes 2 dage forud for mødet, hvoraf det fremgår hvilke punkter, der skal behandles. 2 lærere er tilknyttet til at rådgive og hjælpe udvalget forud for mødet. Der afholdes valg til fællesmødet 3 gange årligt, hvor der hver gang vælges 4 elever, heraf én suppleant Sangtime Sangtimen er obligatorisk og er tildelt 1 lektion ugentligt. Sangtimen er en vigtig del af elevernes almene dannelse og skal give eleverne en bevidsthed om sangen, som et vigtigt kulturelt og historisk element. Sangtimen er en konstant sondring mellem det kendte, der bringer sangglæden frem og nye sange der skal læres og udvide elevernes repertoire. Sangtimerne har forskelligt fokus, fx kan den være tematisk eller omhandle én sangskrivers musik, repræsentere en årstid eller handle om kærlighed. Sangtimen kan også bruges til at indstudere en flerstemmig sang, synge kanons, danse, spille og synge samba IT Vi har opsat følgende mål for undervisningen og skolen: Alle unge skal have lige vilkår og forudsætninger inden for IT. IT skal være en selvfølgelig del af skolens hverdag for både lærere og elever. Lærerne er habile personlige brugere af IT - og har en pædagogisk holdning til at integrere IT i undervisningen. IT-udstyret er let tilgængeligt i undervisningen og i fritiden. Vi udnytter informationsteknologien til at understøtte lærersamarbejdet og forældresamarbejdet på Blidstrup Efterskole Skema Forud for skolestart vælger eleverne de boglige valgfag: Tysk (i 9. og 10. klasse) og Fysik (i 10. klasse). Ligeledes vælger eleverne inden skolestart linjefag for det første halvår. Valg af valgfag for det første halvår sker i untrougen. Side 15/38

16 8. Valgfag: 8.1. Ridning Se beskrivelse af faget s Elektronik Det er elektronikundervisningens mål, at eleven: oplever glæden ved at sætte komponenter sammen til et brugbart produkt får et elementært kendskab til de almindeligste elektroniske komponenter lærer præcision og nøjagtighed i en arbejdsproces frem mod et produkt får håndværksmæssige færdigheder får opøvet finmotorikken og synet lærer at lodde, montere og evt. fejlfinde lærer at overføre informationer fra tegning, skitser og tekst til praktisk elektronik bygger bro/samler erfaring i forhold til evt. senere uddannelse indenfor elektronikområdet. Introduktion i anvendelse af de mest almindelige komponenter Startprojekt, hvor der vælges mellem flere; her arbejdes helt fra grunden med selvlavet print, printmontage, ledningsmontage af eksterne komponenter og færdiggørelse med tilpasning og montering i plastkasse/boks Side 16/38

17 Selvvalgte mindre elektroniske kredsløb, valgt ud fra interesse, evner og pris. Rep. og fejlfinding på egne eksisterende elektroniske kredsløb. Evt. rep af skolens elektronisk udstyr eller undersøgelse af kredsløb eller komponenter fra kasseret elektronisk udstyr. Montering eller rep. af kabler til fx musik. Udvikling af alternativ brug af komponenter fx lysdioder i computer. Midler: Et nyindrettet og tidssvarende naturfagslokale med høje forsøgsborde og regulerbare kontorstole med hjul. Forskriftsmæssig punktudsugning. Strømforsyninger, loddekolber og alt nødvendigt håndværktøj. En til faget fremstillet bore-ø med søjleboremaskine og 2 mindre præcisionsboremaskiner, desuden en lille rundsav til skæring af print. Ætsemaskine og udstyr til fotoprint i tilhørende depotrum. Et større udvalg af komponenter og andre dele til faget. Faget tildeles 1ugentlige dobbeltlektion, og det er et ½ årligt fag. Der er ca. 12 på et hold. Faget kræver ikke et forhåndskendskab og kan vælges af både nybegyndere og videregående Jagt Eleverne undervises hen imod den obligatoriske jagtprøve, så den kan bestås Følgende undervises eleverne i, så de har de bedste muligheder for at bestå den obligatoriske jagtprøve: Vildtkendskab Vildtbiologi Jagtvåben Forsigtighedsregler Jagt-etiske regler Våbenkendskab og etik Love og bekendtgørelser der vedrører våben, jagt og naturforvaltning Jagt tilbydes ikke som valgfag i skoleåret Spring Mål Springundervisningen er delt i to moduler med hver sin målsætning. Ved den første del er målet at lære nye spring og andre kropslige færdigheder, ud fra en dels eksperimenterende/legende tilgang og dels en trinvis opbygning frem mod færdige spring. Det andet moduls målsætning og fokus er en springserie til den fælles gymnastikserie. Indhold Med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder arbejdes med spring og akrobatik. Selvom vi starter så alle kan være med vil progressionen derfor være meget forskellig. De spring/færdigheder der normalt indgår er: Hovedstand Håndstand Ruller Tyvspring Overslag Rondat (Vejrmølle/araber) Salto (forlæns/baglæns) Kraftspring Flikflak Wallflip Forskellige akrobatiske færdigheder startende med feks. 2- mand høj Side 17/38

18 Midler Vi træner frem til mod de færdige spring vha. almindelige gymnastikredskaber, airtrack og flikbungye Struktur Faget er som nævnt delt i to moduler. Disse er hvert på et ½ år skemalagt med 2 lektioner ugentligt Sammenspil Mål Undervisningen har til opgave at dygtiggøre eleverne i sammenspil. Undervisningen skal bidrage til større viden og kunnen inden for musikalsk skaben, musikforståelse, musikteori og musikhistorie I undervisningen fokuseres der på betydningen af musik i en samfundsmæssig og historisk - kulturel kontekst. Undervisningen har til opgave at lære eleverne at spille og udtrykke sig på ét eller flere forskellige instrumenter Faget fokuserer på musikalsk udøvelse, musikalsk skaben, musik forståelse, musik teori og musik historie. Faget kræver ikke at man har særlige forudsætninger, blot viljen og lysten til at beskæftige sig med musik. I sammenspilssammenhæng beskæftiger faget sig med flere genrer, dog primært rock og pop. Undervisningen i sammenspil tildeles 1 ugentligt dobbeltlektion, og dels indlagt i årsplanen som emneuger Glas Mål - at eleverne oplever glæde ved at arbejde med materialet glas. - at eleverne opnår de nødvendige færdigheder, så de er i stand til at arbejde selv. Indhold Eleverne skal blive kendt med materialer og redskaber, så de er i stand til: at skære glas så det passer til den valgte form, at dekorere glas, at de får kendskab til ovnprocessen (fusing og slumping), at de lærer at pakke ovnen. Midler værkstedsarbejde, enkeltvis eller fælles. ekskursioner til arbejdende værksteder eller færdige udstillinger. hvis færdig brænding og tømt ovn, altid fælles evaluering af produkter. Struktur 1 ugentlig dobbeltlektion Flet Mål. Flet kan udvikle og styrke elevens selvstændighed, tålmodighed, selvtillid, kreativitet, håndelag og fantasi ved: At eleven lærer at mestre forskellige flette teknikker. At eleven stifter bekendtskab med forskellige fletmaterialer Side 18/38

19 At eleven lærer at følge en opskrift At eleven udfordres finmotorisk At eleven oplever glæden ved et flot produkt At eleven oplever et pusterum i en travl hverdag At eleven oplever succes Indhold. Indlæring af grundlæggende flette-teknikker Produktion af mange forskellige emner indenfor kurve, tasker, bakker, pynteting, lysholdere etc. Midler. Vi fletter med runde peddigrør og sjener. Disse er stængelkernen af en bambuspalme. Materialet lægges i blød i vand i ca. 10 min. og er derefter klar til at flette med. Andre materialer: Papirsnor i mange udgaver og farver, søgræs, ståltråd, papir, etc. Pil bruger vi, når vi har hele dage til rådighed. Struktur. Et håndværksfag der er tildelt en dobbeltlektion ugentligt Guitar Det er guitarundervisningens mål, at eleven: oplever glæden ved at spille på et instrument får et elementært kendskab til takt og rytme får lært de mest almindelige akkorder får lært at spille sammen med andre, ved at akkompagnere til sange, som passer til elevernes niveau bliver præsenteret for og spiller sange i forskellige genrer lærer at stemme guitaren får et brugbart kendskab til nodelæsning opfordres til at anvende guitarspillet i fællessamlinger Lettere danske børnesange. Nyere danske populærsange f.eks. Gasolin, Poul Krebs, Anne Linnet, Johnny de Luxe. 60ere og 70er hits udenlandske og danske. f.eks. Beatles, Bob Dylan, Scorpions. Sange med folkemusikpræg. Lejlighedssange eks. julesange/salmer. Nyere tilgængelige hits hvor det niveaumæssigt kan passe. Midler: Der anvendes dels egen guitar og dels de guitarer, som skolen råder over. Mest almindelig er den spanske guitar med nylonstrenge, men der anvendes også westernguitar med stålstrenge. Desuden flere guitarstemmere. El-guitarer henvises til sammenspilholdet. I skolens fællesdagligstue hænger der 3 spanske guitarer til fri afbenyttelse af alle også ikke guitarspillere. Faget har 1 ugentlig dobbeltlektion, fordelt på en undervisningslektion med holdundervisning (ca. 6 på et hold) og en individuel øve-time, som eleven selv administrerer. Det forventes at eleven derfor er forberedt til undervisningstimen. Når eleverne når et passende niveau, spiller de f.eks. til en sangtime eller giver et indslag til jule- eller sommerafslutningen. Side 19/38

20 8.9. Motorlære At eleverne igennem praktiske forløb opnår viden om motorer og dertil hørende tings (kobling, gearkasse, bremser, tænding osv.) virkemåde At eleverne får lyst til at arbejde med motorer, og derved erhverver praktiske færdigheder om motorer I faget motorlære tager vi udgangspunkt i det praktiske: en knallert, en scooter, en plæneklipper, en havetraktor, en bocard eller en anden ting med motor på. Ved at skille tingene ad og få dem til at køre igen lærer man noget om hvordan en motor fungerer, om gearkasse, om bremser, om tænding, om kobling osv. Eleverne må gerne selv medbringe ting(en knallert, en scooter, en havetraktor osv.), der skal gøres køreklar. Faget er både for dem, der er nybegynder og dem, som har makket i længere tid. Faget har en dobbeltlektion pr. uge. Faget kører som halvårsvalgfag Fodbold Fodbold er et fantastisk boldspil, der både er udfordrende socialt som individuelt. Sammenspil og afhængigheden af sine medspillere gør, at den enkeltes accept af andres kunnen udfordres. Individuelle teknikker og færdigheder indenfor fodbold præciseres, så man ikke bare øver de enkelte teknikker, men også er bevidst om disse, og hvordan de udføres. Forskellige taktikker og tekniker omkring opstillinger på fodboldbanen bliver gennemgået for at styrke elevernes forståelse af spillet både på banen og som tilskuer. Fodboldfaget indeholder både teknisk, taktisk og sociale udfordringer. Tekniker der vil blive gennemgået er: driblinger, korte afleveringer, lange afleveringer, pasningsspil, hovedstød, tacklinger og scoringer. Taktikker der vil blive gennemgået er: opstilling, kantspil, stjerneformation, centerspil, dødbolde, offside og temposkifte. De sociale aspekter, der bliver gennemgået er: psykologien på banen, sproget på banen og afhængigheden af sine medspillere Midler: Fodbold foregår på skolen fodboldbane, hvor der både bruges 11-mandsmål, 7-mandsmål, og hockeymål. Keglebaner og kegleopstillinger og selvfølgelig en masse fodbolde indgår ligeledes i undervisningen. Fodboldfaget er oftest delt op i 3 moduler, en tredjedel opvarmning og teknikøvelser, en tredjedel sammenspilsøvelser og en tredjedel konkurrencespil Fodbold er et idrætsfag, der er tildelt en dobbeltlektion ugentligt Håndbold Håndbold er et fantastisk boldspil, der både er udfordrende socialt som individuelt. Sammenspil og afhængigheden af sine medspillere gør, at den enkeltes accept af andres kunnen udfordres. Individuelle teknikker og færdigheder indenfor håndbold præciseres, så man ikke bare øver de enkelte teknikker, men også er bevidst om disse og hvordan de udføres. Forskellige taktikker og tekniker omkring sammenspillet på håndboldbanen bliver gennemgået for at styrke elevernes forståelse af spillet, både på banen og som tilskuer. Side 20/38

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

Valgfag skoleåret 2014-15

Valgfag skoleåret 2014-15 Valgfag skoleåret 2014-15 Kære elever og forældre Det er med stor glæde, at vi igen i år kan præsentere en valgfagsfolder, hvori vi kan tilbyde en række spændende, kreative og udfordrende undervisningstilbud

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 -

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 - Årsplan for 6.- 7. C - 1 - Status Årsplan for 6.- 7. C Klassen består af seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 12 til 13 år. Fire elever går i syvende klasse og to elever går i sjette klasse.

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Valgfag i skoleåret 14/15 for 3.-7. klasse

Valgfag i skoleåret 14/15 for 3.-7. klasse Valgfag i skoleåret 14/15 for 3.-7. klasse I det kommende skoleår vil eleverne fra 3.-7. klasse have valgfag 2 sammenhængende lektioner hver torsdag i normale skoleuger. Eleverne vil have mulighed for

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE. Valgfagshæfte. efterår 2011. Valgfagsbeskrivelser efterår 2011/12

SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE. Valgfagshæfte. efterår 2011. Valgfagsbeskrivelser efterår 2011/12 SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE Valgfagshæfte efterår 2011 Valgfagsbeskrivelser efterår 2011/12 VALGFAG Du sidder nu med et hæfte, der fortæller hvilke valgfag, der er mulighed for at vælge i efteråret 2011.

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere