Indholdsplan for Blidstrup Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Blidstrup Efterskole 2011-2012"

Transkript

1 Indholdsplan for Blidstrup Efterskole Side 1/38

2 Indholdsplan Blidstrup Efterskole Formål Værdigrundlag Elevgrundlag Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Kontakt til hjemmet klasse Fag kendt fra skemaet: Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik Kristendom Biologi Geografi Historie og samfundsfag Ud i livet Fællesidræt Praktisk arbejde Sidste time Fællesmøde Sangtime IT Skema Valgfag: Ridning Elektronik Jagt Spring Sammenspil Glas Flet Guitar Motorlære Fodbold Håndbold Fitness Smykker Volleyball Keramik Hjemkundskab Sløjd Linjefag: Idræt Billedkunst Medie Outdoor adventure Ridning Håndværk Design Kok amok Anderledes uger Introuge Praktikuge 9. klasse Side 2/38

3 10.4. Selvvalgt opgave 10. klasse Emneuge Adventsstue Terminsprøver/gymnastik Projektopgave Skriftlige prøver Mundtlige prøver Lejrskole Den sidste uge Faste ugentlige timer Morgenløb Jokertime Kontaktgruppetime Andagt Spisning Lektietime Aftensamling Rengøring/duksepligter Morgentjek på værelser Rengøring/oprydning ( fredag) Duksepligter ( gang, klasse og almindelige) Køkkendukse Anderledes undervisningstimer Gangmøde Fagformiddage Kontaktgruppesamtaler( september) Samtaler i klasseteams Uddannelsesdag (oktober) Juletur Påskeemnedag Skoledag (april) Gymnastikstævne KFUM/K skolernes Gymnastikopvisning Thyhallen Fodboldstævne, håndboldstævne, indeforboldstævne, volleystævne Musikfestival Aktivitetsdag Arrangementer Aftenarrangementer Samtaleklub Afslutningsfest Juleafslutning Aftenfester/elevfester Forældre arrangementer Forældredag Forældresamtaler Nye elevers aften Store familiedag Bestyrelses arrangementer Bestyrelsesmøder Bestyrelses og medarbejder møde (januar) Generalforsamling/skolekredsmøde Medarbejderarrangementer Medarbejdermøder Klasseteams Åbne arrangementer Elevstævne Efterskolernes dag Gensynsweekend Side 3/38

4 Adventsstue Åbent hus Grundlovsmøde Side 4/38

5 1. Formål I skolens vedtægter lyder 1 således: Hjemsted og formål: 1. Stk. 1 Blidstrup Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Institutionen er oprettet af Indre Mission og K.F.U.M. og K. F.U.K. d. 3. maj 1962 og har hjemsted i Morsø Kommune. Stk. 3 Skolen ejer ejendommen matr. 1 A m.fl. Blidstrup Hgd, Blidstrup beliggende Blidstrupmark 23, 7990 Øster Assels. Stk. 4 Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler. Stk. 5 Skolens værdigrundlag er et kristent livssyn ud fra den evangeliske-lutherske kirkes lære, hvor vi ønsker at skabe rum for oplevelse, der kan bevæge til eftertænksomhed og dialog om tro, liv og kærlighed til medmennesket og skaberværket. 2. Værdigrundlag Skabe rum for oplevelse, der kan bevæge til eftertænksomhed og dialog om tro, liv og kærlighed, til medmennesket og skaberværket. Vi vil gerne at eleverne i kraft af skolens grundholdning oplever At der er plads til alle i et godt og ligeværdigt fællesskab. At alle føler et ansvar, ikke bare over for sig selv, men også overfor fællesskabet. Dagligt samvær hvor vi taler om tro og tvivl, håb og tilgivelse. Et hav af gode oplevelser der henvender sig til alle sider af mennesket Levende traditioner og festlige højtider. 3. Elevgrundlag Skolens elevgruppe: 100 elever fordelt på ca.50 drenge og 50 piger. Eleverne er delt op i to 9. klasser og tre 10. klasser. Det er vores vurdering at 10-20% har bevist valgt skolen ud fra dets kirkelige ståsted/værdigrundlag. Geografisk rekruttering: Fra Mors: ca. 1/3 Fra Thy og Salling : ca. 1/3 Fra andre steder i landet: ca. 1/3 Der sker dog nogle ændringer i disse år, mod en større geografisk spredning. Eleverne kan være på skolen i to skoleår. 4. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse At den unges dagligdag ikke længere er en stribe af miljøskift mellem hjem, skole, fritidsjob, klub, forening, kammerater osv., men nu udgør et overskueligt hele, er udgangspunkt for undervisning og samvær. Det skal give den unge lejlighed til at erfare, at livet kan leves anderledes og er rig på muligheder. Samværet er både et samvær med jævnaldrende og med voksne, hvorfor det er vigtigt, at flest mulige Side 5/38

6 medarbejdere har bopæl på skolens grund, så eleven også udenfor den egentlige undervisningstid møder andre voksne end de to lærere, der har tilsyn på det givne tidspunkt. Det er de tilsynshavende læreres opgave at have kontakt til hele elevgruppen og at inddrage mere stille elever i fællesskabet. I lektietimen opsøges eleverne på deres værelser og tilbydes hjælp til lektier - og har her også mulighed for samtale med den voksne om mere private emner. Envidere tilbydes lektiehjælp i lektiecafeen i skolens naturfagslokalet i lektietimen Efter sengetid går de tilsynshavende lærere rundt på værelserne for at sige godnat. Samværet i fritiden kan stimuleres ved forskellige arrangementer og aktiviteter, som tilrettelægges af elever og lærere i fællesskab eller af eleverne alene. Lærere der har tilsyn er til rådighed for alle elever, men skal være særligt opmærksomme på elever, der ikke har så mange kammerater. Skolens dagligstue er et naturligt sted for kontakt med eleverne. Eleverne har ret til ophold på skolen i alle weekender og ferier, der indgår i kursustiden, men det er elevens og hjemmets afgørelse i hvilket omfang dette tilbud benyttes - i enkelte weekender kan eleverne dog have pligt til at være på skolen. Eleverne opfordres til at være på skolen også i weekenderne. De lærere, der har tilsyn i weekenden har ansvaret for, at der tilrettelægges et program for en del af weekenden - gerne sammen med eleverne. Dette program er obligatorisk for de elever, der er i weekenden. Det obligatoriske program kan have karakter af undervisning - f.x. en ekskursion, organiseret leg eller projekter som afvikles i løbet af weekenden. Såvel i weekends som på hverdage løser eleverne alene eller i samarbejde med lærerne de opgaver, der er nødvendige for at skolen kan fungere som i et hjem, f.x. opvask, borddækning, rengøring m 5. Kontakt til hjemmet I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer hvor forældrene inviteres. Det drejer sig om: August September Oktober November Januar Februar Marts April Juni Velkomst dag Efterskolernes dag Forældredag Forældresamtaler med kontaktgruppelæreren Musical Adventsstue Orientering om ungdomsuddannelserne Forældresamtaler med faglærere Besøgsdag En række gymnastikopvisninger. Bl.a. i Thyhallen og på skolen Åbent hus og Store familiedag Grundlovsmøde og afslutningsfest Med løbende opdateringer, forældrebreve og indbydelser på skolens hjemmeside informeres forældrene forældrebreve udsendes pr post. Endelig udleveres/udsendes Blidstrup bladet 3 gange om året. Kontaktgruppelæreren (se yderlige forklaring på funktionen på s. 29) sørger desuden for kontakten til eleven og hjemmet ved behov klasse Udgangspunktet er, at eleverne igennem faget dansk, matematik, engelsk, kristendom, fællesidræt, fællestime, sangtime samt emneuger får dækket det timekrav, der er stillet. Derudover har de mulighed for tilvalg af Tysk og Fysik. I efteråret er 10.klasses eleverne en uge i brobygning og i foråret udarbejder eleverne den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (Også kaldet OSO-opgaven) med udgangspunkt i deres valg af ungdomsuddannelse/fremtidig erhvervsvalg. Side 6/38

7 7. Fag kendt fra skemaet: 7.1. Dansk Det er danskundervisningens mål, at eleven: får kendskab til dansk litteratur og egen kulturbaggrund, udvikler sin evne til at udtrykke holdninger, følelser og fantasi på en varieret måde, får øget deres sans for perspektiver, normer og værdier, får lyst til at se, læse og lytte for at opleve og for at tilegne sig viden, får kendskab til andre mennesker og deres kulturer, så der kan skabes forståelse for anderledes tænkende personer, får gode arbejdsmetoder til både at indse, formulere og løse problemer og til at erhverve sig viden. Undervisningens mål i mundtlig dansk er, at eleven: lærer at forstå og dermed formulere indholdet af de læste, hørte eller på anden måde erfarede tekster, får sikkerhed i at læse for at opleve, erhverve viden og derved lære, via samtale og diskussion lærer at udtrykke og argumentere for egne synspunkter og være lydhør overfor divergerende opfattelser. Undervisningens mål i skriftlig dansk er, at eleven: lærer at give udtryk for sin holdning på en nuanceret måde, arbejder med forskellige skriftlige udtryksformer, får forbedret sin stavefærdighed, bliver rimelig sikker i brugen af tegnsætning. Emnerne kan bl.a. være: tekst- og sprogiagttagelse, medier, forfatterskaber, boganmeldelser, grammatik, lyrik, triviallitteratur, billeder, reklameanalyse, historiske perioder, eventyr, myter, kreativ skrivning, rusmidler, ungdomsproblemer, børn unge - voksne, u-landsproblematik, minoritetsgrupper, sundhed, etik, miljølære, uddannelses- og erhvervsorientering. Midler: Vi bruger internettet på klassen via projektor, diskussion, samtale, fortælling, oplæsning, foredrag, bøger, film, video, dvd, mundtlige og skriftlige opgaver, stileskrivning, plancher, brevskrivning, teaterbesøg, radio og tv, morgensang, dramatik og evt. selvproducerede materialer. Undervisningen i dansk tildeles 5 ugentlige lektioner på årgangsdelte hold samt 2 fagformiddage á 4 lektioner, hertil kommer fællesmøder, kontaktgruppemøder, linieundervisning, emnedage og uger, sangtimer, foredrag Matematik Faget har til formål, at eleverne bliver i stand til at forstå, tænke logisk, eksperimentere, analysere, argumentere og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres daglige liv. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik er et redskab til problemløsning. De skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Det er matematikundervisningens mål, at eleven: får gode arbejdsmetoder til dels at erkende, formulere og løse problemer og dels at skaffe sig viden, opøver sin logiske og abstrakte tænkeevne, bliver øvet i at benytte faget som beskrivelsesmodel og løse praktiske problemer, opnår en overskuelig orden i sine opgaveløsninger og notater, Side 7/38

8 opnår indsigt i udvalgte områder indenfor faget, oplever glæden ved faget. Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal der opnås færdighed i: at anvende tal at beskrive størrelser ved måling og beregning at behandle funktioner og bruge grafiske fremstillinger at arbejde med geometri i plan og rum, herunder areal- og rumfangsberegninger konstruktioner og tegneformer at benytte variabler og formler at anvende og vurdere statistik kombinatorik sandsynlighedsregning og at forholde sig til sandsynligheder Eleverne skal derudover være i stand til at benytte datatekniske hjælpemidler. Midler: Bøger, mundtlige, skriftlige og praktiske elevopgaver, indsamlet materiale, praktiske hjælpemidler, programmer til EDB. Undervisningen i faget matematik tildeles 4 ugentlige lektioner pr. klasse (2 enkelt lektioner og 1 dobbeltlektion), der placeres i skemaet. Der ud over er der 1 fagformiddag á 4 lektioner pr. år. Faglærerne på hver årgang koordinere antal og placering af større skriftlige afleveringer, så eleverne på tværs af deres klasser har mulighed for at arbejde sammen om løsningen af opgaver Engelsk Mål. Det er engelskundervisningens mål, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de: forstår talt og skrevet engelsk kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt udvikler bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug bliver bevidste om læringsstrategier og arbejdsmetoder Det er desuden engelskundervisningens mål, at undervisningen skaber rammer for: succes og glæde ved engelsk oplevelse, indsigt og samarbejde at bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur indsigt i kultur- og samfundsforhold international forståelse og forståelse af egen kultur Indhold. Overordnet er variation, sammenhæng, mening og progression vigtigt. Kommunikative færdigheder. Lytte til engelsk. Referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner. Læse og bearbejde forskellige teksttyper. Formidle indhold, erfaringer og meninger ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Skrive sammenhængende tekster. Sprog og sprogbrug Grammatik, retstavning, ordforråd, forskellige skriftlige teksttyper, udtale. Sprogtilegnelse. Arbejde med at tilegne sig engelsk ved hjælp af tale-, læse-, lytte- og skrivestrategier. Side 8/38

9 Kultur og samfundsforhold Emner og tekster der beskriver: dagliglivet, samfundsforhold, normer og værdier, historie og kulturliv i engelsktalende lande. Midler. Overordnet er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er præget af tryghed, glæde og evnesvarende krav, og at formen varieres og udfordrer så mange intelligenser som muligt. Opgaver og aktiviteter i forbindelse med: tale/samtale, tekstlæsning, lytning, skrivning, sang og musik, film og billeder, kommunikative lege, drama. IT: elektronisk tekstbehandling, ordbøger, informationssøgning på internet, fagspecifikke programmer. Struktur. I skemaet: 9. klasses engelsk er obligatorisk og tildeles 3 lektioner ugentligt, samlæst. Samt 2 fagformiddage á 4 lektioner. 10.klasses engelsk er obligatorisk og tildeles 4 lektioner ugentligt - samlæst. Samt 1 fagformiddag á 4 lektioner. På klassen: Arbejdsform: individuelt, parvis, i grupper og klasseundervisning. Ud over den skemalagte ugentlige undervisning suppleres undervisningen med engelsktalende gæstelærere og engelsk fagformiddag Tysk Mål. Det er tyskundervisningens mål, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de: forstår talt og skrevet tysk kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt udvikler bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug bliver bevidste om læringsstrategier og arbejdsmetoder at undervisningen skaber rammer for: succes og glæde ved tysk oplevelse, indsigt og samarbejde at bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur indsigt i kultur- og samfundsforhold international forståelse og forståelse af egen kultur Indhold. Overordnet er variation, sammenhæng, mening og progression vigtigt. Kommunikative færdigheder. Lytte til tysk Referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner. Læse og bearbejde forskellige teksttyper. Formidle indhold, erfaringer og meninger ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Skrive sammenhængende tekster. Sprog og sprogbrug Grammatik, retstavning, ordforråd, forskellige skriftlige teksttyper, udtale. Sprogtilegnelse. Arbejde med at tilegne sig tysk ved hjælp af tale-, læse-, lytte- og skrivestrategier Kultur og samfundsforhold Emner og tekster der beskriver: dagliglivet, samfundsforhold, normer og værdier, historie og kulturliv i tysktalende lande Midler. Side 9/38

10 Overordnet er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er præget af tryghed, glæde og evnesvarende krav, og at formen varieres og udfordrer så mange intelligenser som muligt. Opgaver og aktiviteter i forbindelse med: tale/samtale, tekstlæsning, lytning, skrivning, sang og musik, film og billeder, kommunikative lege, drama. IT: elektronisk tekstbehandling, ordbøger, informationssøgning på internet, fagspecifikke programmer. Struktur. I skemaet: 9. klasses tysk er valgfrit. Der er tildeles 3 lektioner ugentligt og faget er ikke niveaudelt. 10.klasses tysk er valgfrit. Faget er niveaudelt med henholdsvis 4 og 3 lektioner ugentligt. På klassen: Arbejdsform: individuelt, parvis, i grupper og klasseundervisning Fysik Det er undervisningens mål, at eleven: får forbundet hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener, får en forståelse af sansefænomener, opnår kendskab til den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffernes periodiske system, stifter bekendtskab med beskrivelsen af kerneprocesser og radioaktivitet, ser eksempler på, hvordan miljøforhold kan have betydning for mennesker, dyr og planter og ser, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet fysisk og kemisk, får kendskab til energiforbrug samt fordele og ulemper ved brug af forskellige energikilder. oplever faget som et undringsfag, hvor eleven opdager, undres og oplever sammenhænge med verden omkring sig, og derigennem får lyst til at lære nyt. Emnerne kan bl.a. være: - magnetisme - elektromagnetisme - el-lære - atom- og kernefysik - syre, baser og salte - kalk - astronomi - lyd - lys - organisk kemi: olie, alkohol, biogas etc. - energi Undervisningen er obligatorisk i 9. klasse og valgfri i 10. klasse. I 9.klasse til dels 2 lektioner ugentligt, i 10.klasse 3 lektioner ugentligt. Undervisningen forgår i naturfagslokalet, og baseres på elevforsøg, lærerforsøg og fælles gennemgang på klassen Kristendom Det er kristendomsundervisningens mål at eleven: får læst og oplevet en række centrale bibelske tekster, får viden om den kristne tro og dens baggrund, oplever og erfarer mythos sproget (hjerte sproget) som livsnødvendigt, oplever og deltager i kristne traditioner, oplever en åben og magtfri samtale om centrale livsspørgsmål møder et miljø, hvor man kan komme med sin tvivl og sin tro, og hvor der er plads til at stille de spørgsmål, man gerne vil, gennem oplysning og oplevelse kan udvikle et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling til moralsk-etiske spørgsmål, får kendskab til andre kirkelige retninger og ikke kristne religioner, Side 10/38

11 Bibelsk stof. Historisk stof. Tekster i bred forstand: Billeder, rocksange, nye og gamle salmer, skønlitteratur, noveller, avisartikler, musikvideo, plakater, tegneserier, film etc. Etik. Planlægning og afvikling af gudstjenester, morgen og aften-andagter. Besøg udefra af personer der kan informere, inspirere eller provokere Desuden praktisk/kreativ/musiske aktiviteter. Midler: Der lægges vægt på, at der føres en åben og magtfri samtale. Kristendomsundervisningen formidles som oplevelser, samtale, samvær, stilhed, nærvær, praktiske og kreative tiltag. Undervisning i faget kristendomskundskab tildeles 2 ugentlige lektioner på hold, som er identiske med danskholdene. Faget kører parallelt med skolens øvrige klasser, så ind imellem brydes holdopdelingen. Lærerne arbejder derfor også tæt sammen fra idefase, oplæg til gennemførelse og udnytter på den måde hinandens ressourcer. Da skolens betragter faget primært som et oplevelses fag, er eleverne fritaget for prøve Biologi Mål Målet for undervisningen i biologi er læren om det levende. Eleverne skal tilegne sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. I undervisningen forsøger vi at tage udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søger at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Indhold Undervisningen i biologi tager afsæt i de 3 store temaer: Økologi Fysiologi Genetik Der arbejdes i økologi med plantelære, fotosyntese, respiration, naturens kredsløb, ukønnet og kønnet formering, gødning, ph, cellelære, stoffers kredsløb i naturen. I fysiologi arbejdes med kroppens opbygning, respiration, celler og deres funktion, kost og motion, mad og sundhed, fordøjelse og blodets kredsløb. I genetik arbejdes med arvelighedslære herunder DNA, kromosomer og gener, celler og deres funktion, kønnet og ukønnet formering, mutation, dannelse af protein, dominerende og vigende gener, bioteknologi kloning og gensplejsning, etik, livets opståen og Darwins rejser og opdagelser. Midler Der gøres i undervisningen brug af undervisningssystemerne BIOS A og B. Der suppleres med filmklip, dias og forskellige artikler samt CD-rommen Dyrene ved de ferske vande udviklet i samarbejde med AQUA og UNI C. Skolen har desuden et udvalg af feltbiologisk udstyr som benyttes sideløbende med den teoretiske undervisning. Struktur Undervisningen er obligatorisk i 9.klasse og tildeles 1 lektion ugentligt. Geografi og biologi er placeret i en blok, således der er mulighed for at have 2 sammenhængende lektioner. Side 11/38

12 Der arbejdes fra gang til gang med en lektie eleverne har læst hjemmefra. Så vidt muligt suppleres lektien med praktiske forsøg, undersøgelser i naturen, modeller og filmklip Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer, forstår at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold, tilegner sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik, forholder sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikler ansvarlighed i forbindelse hermed, anvender geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. Globale mønstre: Globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge Beskrivelse af den globale befolknings- og storbyfordeling globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening Naturgrundlaget og dets udnyttelse Beskrive det geologiske kredsløb Beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden Beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber Beskrive og forklare sammenhænge mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne. Kultur og levevilkår Forhold der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i DK forhold Menneskers levevilkår i eget og andre samfund Give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold Vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundets udnyttelse af naturgrundlaget Midler: I Geografi vil midlerne der arbejdes med være forskellige, men hovedsageligt vil der arbejdes med tabeller, atlas, kort, internet mm. Geografi er et obligatorisk fag i 9. klasse og tildeles 1 lektion ugentligt. I undervisningen diskuteres og bearbejdes forskellige geografirelevante temaet og fakta. Der er både klassearbejde og gruppearbejde, der kan tage udgangspunkt i læst tekst, billeder, film, dias eller kort Historie og samfundsfag Undervisningens mål er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Undervisningen skal bidrage til historiebevidsthed som et samspil mellem nutidsforståelse, fortidsfortolkning og fremtidsforventning. Side 12/38

13 Undervisningen beskæftiger sig med emner som politik, økonomi, miljø, konflikter, historiske begivenheder, menneske og stat, menneske og natur, menneske og kultur, menneske og samfund og historie i fortid og i nutid. Midler: Diskussioner, samtaler, ekskursioner, fortælling, oplæsning, bøger, film, nyhedsudsendelser m.m. Undervisningen i historie og samfundsfag er obligatorisk i 9. klasse, og undervisningen foregår dels skemalagt med 2 ugentlige lektioner samt aktuel orientering og fællesmøde - og er dels indlagt i årsplanen som erhvervspraktik, orienteringsdage og emneuger Ud i livet Undervisningens mål er at få eleverne til at tage stilling til det samfund og den kultur de er en del af. Undervisningen skal hjælpe eleverne til at tage stilling til deres eget liv, og få dem til at reflektere over deres fortid, nutid og fremtid Undervisningen skal give eleverne indsigt i aktuelt stof der vedrører nationale og internationale forhold og hjælpe dem med at tage stilling til den nationale og internationale udvikling. Ud i livet er et tilbud for de 10. klasses elever, der ikke har tysk og/eller fysik. Ud i livet er et fag, der i vid udstrækning forsøger at forberede eleverne til (voksen)livet. Ud i livet er primært et samfundsorienteret fag, der har til formål at få eleverne til at tage stilling til det samfund og den kultur de er en del af. Indhold Faget beskæftiger sig med emner som politik, økonomi, uddannelse, etik, filosofi, livsstil, historie, globalisering, eksistens, religion, og meget andet. Ud i livet fokuserer ofte på aktuelle emner og nyheder fra både ind- og udland, og giver dermed eleverne mulighed og plads til at debattere, diskutere og reflektere over, hvad der rører sig i Danmark og i resten af verden. Struktur Undervisningen i Ud i livet tildeles 2 ugentlige lektioner. Midler: Diskussioner, samtaler, ekskursioner, fortælling, oplæsning, bøger, film, nyhedsudsendelser, dias, teater, m.m. Ud i livet tilbydes ikke i skoleåret Fællesidræt Mål Idrætsundervisningen på Blidstrup Efterskole har hovedsageligt en fælles gymnastikoplevelse som fokus. Ugentligt deltager eleverne i 2 lektioners gymnastik, hvor de i et stort fællesskab agerer i samarbejde med såvel kammerater som lærere. Samtlige elever skal i løbet af året arbejde frem mod adskillige gymnastikopvisninger, hvor der bliver arbejdet med forskellige kompetencer og færdigheder. Indhold I undervisningen vægtes følgende elementer: Koordination Balance Kropsspænding Kropsbevidsthed Styrketræning Musik, bevægelse og udtryk Samarbejde Side 13/38

14 Midler Opvarmningselementer som gang, løb, hop, sving, styrke og udstræk kombineret med leg, småsekvenser, dans og rytmisk grundtræning. I undervisningen inddrages forskellige musikgenrer. Struktur Undervisningen tildeles 2 lektioner ugentligt, undtaget emneuger og anderledes dage. Alle 100 elever deltager på samme tid. I januar tildeles desuden halvdelen af terminsprøveugen, således at eleverne har prøver halvdelen af dagen og gymnastik den anden halvdel. Her arbejdes der intenst med indlæringen af rytmiske sekvenser i forbindelser med forårets opvisninger Praktisk arbejde Hver dag har en klasse 1 lektion til at hjælpe til med, at dagligdagen fungerer rent praktisk. Eleverne skal gøre rent på bo-områder, toiletter, klasseværelser, fællesområder, m.m. De skal også hjælpe til i køkkenet med madlavningen og med generel vedligeholdelse af udendørsarealer. I forbindelse med rengøringen har eleverne ved skolestart fået en grundig introduktion i de rengøringsmidler, og teknikker der anvendes. Målet med praktisk arbejde på Blidstrup Efterskole er, at eleverne lærer at hjælpe til, både ude og inde, at de bliver bevidste om, at man har et fælles ansvar for, at dagligdagen fungerer på en skole. Til jul og til sommer er der sat ekstra tid af til hovedrengøring, hvor eleverne undervises i at komme i dybden. Dette gøres for at lære eleverne, hvad det vil sige at holde rent omkring sig selv og i sit nærmiljø Sidste time Ugen afsluttes med en fællestime for alle eleverne. Her reflekteres over ugen der gik programmet for den kommende uge aktuelle problemer vendes orientering om ombygning, økonomi eller andet der sker eller skal ske på skolen plads for spørgsmål fra eleverne Fællesmøde Målet Målet med dette møde er, at eleverne oplever demokrati og folkestyre som en forståelig og naturlig del af deres hverdag. Mødet baseres på, hvad der rører sig i elevflokken af gode og dårlig ting. Det kan være alt fra glemte sager, et surt opstød fra gangduksene om, at der bliver rodet for meget på gangene, til nye ideer og tiltag. Det er ønsket, at eleverne derved føler større engagement og ansvarlighed overfor de ting, der sker på skolen. Lærerne møder eleverne i øjenhøjde, og deltager på samme vilkår som eleverne. Medarbejderrådet forbeholder sig dog vetoret over for nye ideer og tiltag. Indhold Punkter som godt og skidt, glemte sager, økonomi, nyt fra kontaktgruppen og medarbejdermødet, ugens par, ugens bommert etc. behandles fast hver uge. Under hvert punkt er det muligt for elevflokken at komme til orde, hvis man har en kommentar. Nye tiltag kan dog kun vedtages, hvis punktet forud for mødet er blevet påført dagsordenen. Elevholdet tildeles hver måned 2000 kr. fra skolen. Pengene kan bruges til indkøb af nye ting eller til erstatning af ting ødelagt ved unavngivet hærværk. Ud fra indkomne forslag stemmes der om, hvad pengene skal bruges til. Side 14/38

15 Midler Fællesmødeudvalget har forud for mødet en lektietime til rådighed, hvor de i samråd med 2 tilknyttede lærere udarbejder en dagsorden. Struktur Mødet afholdes en gang ugentligt, hvor alle elever deltager. Fællesmødeudvalget bestående af ordstyrer, referent og økonomiansvarlig styrer mødet ud fra en fast dagorden. Denne dagsorden udarbejdes 2 dage forud for mødet, hvoraf det fremgår hvilke punkter, der skal behandles. 2 lærere er tilknyttet til at rådgive og hjælpe udvalget forud for mødet. Der afholdes valg til fællesmødet 3 gange årligt, hvor der hver gang vælges 4 elever, heraf én suppleant Sangtime Sangtimen er obligatorisk og er tildelt 1 lektion ugentligt. Sangtimen er en vigtig del af elevernes almene dannelse og skal give eleverne en bevidsthed om sangen, som et vigtigt kulturelt og historisk element. Sangtimen er en konstant sondring mellem det kendte, der bringer sangglæden frem og nye sange der skal læres og udvide elevernes repertoire. Sangtimerne har forskelligt fokus, fx kan den være tematisk eller omhandle én sangskrivers musik, repræsentere en årstid eller handle om kærlighed. Sangtimen kan også bruges til at indstudere en flerstemmig sang, synge kanons, danse, spille og synge samba IT Vi har opsat følgende mål for undervisningen og skolen: Alle unge skal have lige vilkår og forudsætninger inden for IT. IT skal være en selvfølgelig del af skolens hverdag for både lærere og elever. Lærerne er habile personlige brugere af IT - og har en pædagogisk holdning til at integrere IT i undervisningen. IT-udstyret er let tilgængeligt i undervisningen og i fritiden. Vi udnytter informationsteknologien til at understøtte lærersamarbejdet og forældresamarbejdet på Blidstrup Efterskole Skema Forud for skolestart vælger eleverne de boglige valgfag: Tysk (i 9. og 10. klasse) og Fysik (i 10. klasse). Ligeledes vælger eleverne inden skolestart linjefag for det første halvår. Valg af valgfag for det første halvår sker i untrougen. Side 15/38

16 8. Valgfag: 8.1. Ridning Se beskrivelse af faget s Elektronik Det er elektronikundervisningens mål, at eleven: oplever glæden ved at sætte komponenter sammen til et brugbart produkt får et elementært kendskab til de almindeligste elektroniske komponenter lærer præcision og nøjagtighed i en arbejdsproces frem mod et produkt får håndværksmæssige færdigheder får opøvet finmotorikken og synet lærer at lodde, montere og evt. fejlfinde lærer at overføre informationer fra tegning, skitser og tekst til praktisk elektronik bygger bro/samler erfaring i forhold til evt. senere uddannelse indenfor elektronikområdet. Introduktion i anvendelse af de mest almindelige komponenter Startprojekt, hvor der vælges mellem flere; her arbejdes helt fra grunden med selvlavet print, printmontage, ledningsmontage af eksterne komponenter og færdiggørelse med tilpasning og montering i plastkasse/boks Side 16/38

17 Selvvalgte mindre elektroniske kredsløb, valgt ud fra interesse, evner og pris. Rep. og fejlfinding på egne eksisterende elektroniske kredsløb. Evt. rep af skolens elektronisk udstyr eller undersøgelse af kredsløb eller komponenter fra kasseret elektronisk udstyr. Montering eller rep. af kabler til fx musik. Udvikling af alternativ brug af komponenter fx lysdioder i computer. Midler: Et nyindrettet og tidssvarende naturfagslokale med høje forsøgsborde og regulerbare kontorstole med hjul. Forskriftsmæssig punktudsugning. Strømforsyninger, loddekolber og alt nødvendigt håndværktøj. En til faget fremstillet bore-ø med søjleboremaskine og 2 mindre præcisionsboremaskiner, desuden en lille rundsav til skæring af print. Ætsemaskine og udstyr til fotoprint i tilhørende depotrum. Et større udvalg af komponenter og andre dele til faget. Faget tildeles 1ugentlige dobbeltlektion, og det er et ½ årligt fag. Der er ca. 12 på et hold. Faget kræver ikke et forhåndskendskab og kan vælges af både nybegyndere og videregående Jagt Eleverne undervises hen imod den obligatoriske jagtprøve, så den kan bestås Følgende undervises eleverne i, så de har de bedste muligheder for at bestå den obligatoriske jagtprøve: Vildtkendskab Vildtbiologi Jagtvåben Forsigtighedsregler Jagt-etiske regler Våbenkendskab og etik Love og bekendtgørelser der vedrører våben, jagt og naturforvaltning Jagt tilbydes ikke som valgfag i skoleåret Spring Mål Springundervisningen er delt i to moduler med hver sin målsætning. Ved den første del er målet at lære nye spring og andre kropslige færdigheder, ud fra en dels eksperimenterende/legende tilgang og dels en trinvis opbygning frem mod færdige spring. Det andet moduls målsætning og fokus er en springserie til den fælles gymnastikserie. Indhold Med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder arbejdes med spring og akrobatik. Selvom vi starter så alle kan være med vil progressionen derfor være meget forskellig. De spring/færdigheder der normalt indgår er: Hovedstand Håndstand Ruller Tyvspring Overslag Rondat (Vejrmølle/araber) Salto (forlæns/baglæns) Kraftspring Flikflak Wallflip Forskellige akrobatiske færdigheder startende med feks. 2- mand høj Side 17/38

18 Midler Vi træner frem til mod de færdige spring vha. almindelige gymnastikredskaber, airtrack og flikbungye Struktur Faget er som nævnt delt i to moduler. Disse er hvert på et ½ år skemalagt med 2 lektioner ugentligt Sammenspil Mål Undervisningen har til opgave at dygtiggøre eleverne i sammenspil. Undervisningen skal bidrage til større viden og kunnen inden for musikalsk skaben, musikforståelse, musikteori og musikhistorie I undervisningen fokuseres der på betydningen af musik i en samfundsmæssig og historisk - kulturel kontekst. Undervisningen har til opgave at lære eleverne at spille og udtrykke sig på ét eller flere forskellige instrumenter Faget fokuserer på musikalsk udøvelse, musikalsk skaben, musik forståelse, musik teori og musik historie. Faget kræver ikke at man har særlige forudsætninger, blot viljen og lysten til at beskæftige sig med musik. I sammenspilssammenhæng beskæftiger faget sig med flere genrer, dog primært rock og pop. Undervisningen i sammenspil tildeles 1 ugentligt dobbeltlektion, og dels indlagt i årsplanen som emneuger Glas Mål - at eleverne oplever glæde ved at arbejde med materialet glas. - at eleverne opnår de nødvendige færdigheder, så de er i stand til at arbejde selv. Indhold Eleverne skal blive kendt med materialer og redskaber, så de er i stand til: at skære glas så det passer til den valgte form, at dekorere glas, at de får kendskab til ovnprocessen (fusing og slumping), at de lærer at pakke ovnen. Midler værkstedsarbejde, enkeltvis eller fælles. ekskursioner til arbejdende værksteder eller færdige udstillinger. hvis færdig brænding og tømt ovn, altid fælles evaluering af produkter. Struktur 1 ugentlig dobbeltlektion Flet Mål. Flet kan udvikle og styrke elevens selvstændighed, tålmodighed, selvtillid, kreativitet, håndelag og fantasi ved: At eleven lærer at mestre forskellige flette teknikker. At eleven stifter bekendtskab med forskellige fletmaterialer Side 18/38

19 At eleven lærer at følge en opskrift At eleven udfordres finmotorisk At eleven oplever glæden ved et flot produkt At eleven oplever et pusterum i en travl hverdag At eleven oplever succes Indhold. Indlæring af grundlæggende flette-teknikker Produktion af mange forskellige emner indenfor kurve, tasker, bakker, pynteting, lysholdere etc. Midler. Vi fletter med runde peddigrør og sjener. Disse er stængelkernen af en bambuspalme. Materialet lægges i blød i vand i ca. 10 min. og er derefter klar til at flette med. Andre materialer: Papirsnor i mange udgaver og farver, søgræs, ståltråd, papir, etc. Pil bruger vi, når vi har hele dage til rådighed. Struktur. Et håndværksfag der er tildelt en dobbeltlektion ugentligt Guitar Det er guitarundervisningens mål, at eleven: oplever glæden ved at spille på et instrument får et elementært kendskab til takt og rytme får lært de mest almindelige akkorder får lært at spille sammen med andre, ved at akkompagnere til sange, som passer til elevernes niveau bliver præsenteret for og spiller sange i forskellige genrer lærer at stemme guitaren får et brugbart kendskab til nodelæsning opfordres til at anvende guitarspillet i fællessamlinger Lettere danske børnesange. Nyere danske populærsange f.eks. Gasolin, Poul Krebs, Anne Linnet, Johnny de Luxe. 60ere og 70er hits udenlandske og danske. f.eks. Beatles, Bob Dylan, Scorpions. Sange med folkemusikpræg. Lejlighedssange eks. julesange/salmer. Nyere tilgængelige hits hvor det niveaumæssigt kan passe. Midler: Der anvendes dels egen guitar og dels de guitarer, som skolen råder over. Mest almindelig er den spanske guitar med nylonstrenge, men der anvendes også westernguitar med stålstrenge. Desuden flere guitarstemmere. El-guitarer henvises til sammenspilholdet. I skolens fællesdagligstue hænger der 3 spanske guitarer til fri afbenyttelse af alle også ikke guitarspillere. Faget har 1 ugentlig dobbeltlektion, fordelt på en undervisningslektion med holdundervisning (ca. 6 på et hold) og en individuel øve-time, som eleven selv administrerer. Det forventes at eleven derfor er forberedt til undervisningstimen. Når eleverne når et passende niveau, spiller de f.eks. til en sangtime eller giver et indslag til jule- eller sommerafslutningen. Side 19/38

20 8.9. Motorlære At eleverne igennem praktiske forløb opnår viden om motorer og dertil hørende tings (kobling, gearkasse, bremser, tænding osv.) virkemåde At eleverne får lyst til at arbejde med motorer, og derved erhverver praktiske færdigheder om motorer I faget motorlære tager vi udgangspunkt i det praktiske: en knallert, en scooter, en plæneklipper, en havetraktor, en bocard eller en anden ting med motor på. Ved at skille tingene ad og få dem til at køre igen lærer man noget om hvordan en motor fungerer, om gearkasse, om bremser, om tænding, om kobling osv. Eleverne må gerne selv medbringe ting(en knallert, en scooter, en havetraktor osv.), der skal gøres køreklar. Faget er både for dem, der er nybegynder og dem, som har makket i længere tid. Faget har en dobbeltlektion pr. uge. Faget kører som halvårsvalgfag Fodbold Fodbold er et fantastisk boldspil, der både er udfordrende socialt som individuelt. Sammenspil og afhængigheden af sine medspillere gør, at den enkeltes accept af andres kunnen udfordres. Individuelle teknikker og færdigheder indenfor fodbold præciseres, så man ikke bare øver de enkelte teknikker, men også er bevidst om disse, og hvordan de udføres. Forskellige taktikker og tekniker omkring opstillinger på fodboldbanen bliver gennemgået for at styrke elevernes forståelse af spillet både på banen og som tilskuer. Fodboldfaget indeholder både teknisk, taktisk og sociale udfordringer. Tekniker der vil blive gennemgået er: driblinger, korte afleveringer, lange afleveringer, pasningsspil, hovedstød, tacklinger og scoringer. Taktikker der vil blive gennemgået er: opstilling, kantspil, stjerneformation, centerspil, dødbolde, offside og temposkifte. De sociale aspekter, der bliver gennemgået er: psykologien på banen, sproget på banen og afhængigheden af sine medspillere Midler: Fodbold foregår på skolen fodboldbane, hvor der både bruges 11-mandsmål, 7-mandsmål, og hockeymål. Keglebaner og kegleopstillinger og selvfølgelig en masse fodbolde indgår ligeledes i undervisningen. Fodboldfaget er oftest delt op i 3 moduler, en tredjedel opvarmning og teknikøvelser, en tredjedel sammenspilsøvelser og en tredjedel konkurrencespil Fodbold er et idrætsfag, der er tildelt en dobbeltlektion ugentligt Håndbold Håndbold er et fantastisk boldspil, der både er udfordrende socialt som individuelt. Sammenspil og afhængigheden af sine medspillere gør, at den enkeltes accept af andres kunnen udfordres. Individuelle teknikker og færdigheder indenfor håndbold præciseres, så man ikke bare øver de enkelte teknikker, men også er bevidst om disse og hvordan de udføres. Forskellige taktikker og tekniker omkring sammenspillet på håndboldbanen bliver gennemgået for at styrke elevernes forståelse af spillet, både på banen og som tilskuer. Side 20/38

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Indholdsplan for Blidstrup Efterskole

Indholdsplan for Blidstrup Efterskole Indholdsplan for Blidstrup Efterskole 2017-2018 Side 1! /! 1.Formål I skolens vedtægter lyder 1 således: Hjemsted og formål: 1. Stk. 1 Blidstrup Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR BLIDSTRUP EFTERSKOLE

INDHOLDSPLAN FOR BLIDSTRUP EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN FOR BLIDSTRUP EFTERSKOLE 2016-2017 Side 1/31 Indholdsplan Blidstrup Efterskole 2016-2017 1. Formål... 4 2. Værdigrundlag... 4 3. Elevgrundlag... 4 4. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse...

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

INDHOLDSPLAN BLIDSTRUP EFTERSKOLE

INDHOLDSPLAN BLIDSTRUP EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN BLIDSTRUP EFTERSKOLE 2019-2020 Side 1! /! 1.Formål I skolens vedtægter lyder 1 således: Hjemsted og formål: 1. Stk. 1 Blidstrup Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Årsplan for gruppe 3 2013-14

Årsplan for gruppe 3 2013-14 Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Årsplan og skema gr. 2

Årsplan og skema gr. 2 Årsplan og skema gr. 2 Skema 2014-15 Mandag CE/MJ/OR Tirsdag MJ/CE Onsdag Torsdag CE/OR Fredag OR/SL 9.00-9.55 Morgensang Engelsk Fællestime (IJ) Samfundsfag Matematik Nyheder Pause 10.20-11.00 Pause 11.10-11.50

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Skjern 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

Årsplan 5.-7. C 2012/2013

Årsplan 5.-7. C 2012/2013 Årsplan 5.-7. C 2012/2013 Klasselærere: Lise-Lotte Kallesøe og Jan Mastrup Status: Klassen består af 5 drenge og 4 piger i alderen 11-12 år. Klassen er en sammenbragt klasse, der består af elever fra to

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere