Bilag 1 Ansøgningsnr Dato

Transkript

1 LandbNrd Bilag 1 Ansøgningsnr Dat Oplysninger m ejendmmen Østergaard, Neestvej 40, 9480 Løkken Krt beskrivelse Gdr. Allan Sand Christensen, Neestvej 40, 9480 Løkken søger m en udvidelse af kvægprduktinen på ejendmmen Østergaard. Ejendmmen er i dag gdkendt til 413,2 DE (2010) svarende til 493 DE i 2012, besætningen ønskes udvidet til 928 DE. I frbindelse med udvidelsen skal der bygges ny kviestald g ny kstald, begge stalde bygges i frlængelse af nuværende stalde. Udvidelsen ønskes udført i etaper: Etape I en udvidelse til 400 køer med kalve. Etape II en udvidelse til 500 køer plus pdræt i alt 929 DE Der indgår t 16 gdkendelser i ansøgningen. Blæshøjvej 70 g Vrenstedvej 253. Ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Malkekøer, st. race , ,85 Småkalve, 0-3 mdr., årsdyr Tyrekalve kg ,4 1, ,73 2,45 Opdræt, 27 mdr. kælvning, årsdyr 15 7, ,2 I alt 413,2 413,2 Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser Ansøgningen verhlder det generelle ammniak reduktinskrav på 20% i frhld til reference stalden. Ammniakemissinen fra prduktinen verhlder det vejl. ammniakemissinskrav. Kravene er pfyldt, idet den nye kstald etableres med fast, drænet gulv g skrabere. Der ikke prblemer med lugtgener i frhld til enkeltbebelse, samlet bebyggelse eller byzne. Alle ejede g frpagtede arealer ligger i nitratklasse 2. Kravet til N-udvaskning fra dette mråde er pfyldt gennem valg af sædskifte g etablering af 9,1 % ekstra efterafgrøder ud ver de lvpligtige. 75% af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsmt indvindingsmråde (grundvand). Gylleaftalerne har arealer i nitratfølsmt indvindingsmråde/ nitratklasse g der er 16 gdkendelser på begge gylleaftaler. Derudver afsættes den verskydende husdyrgødning til bigasanlæg. Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin). Side 1/10

2 LandbNrd Gdkendelsen ønskes pdelt i 2. etaper med samlet udnyttelse indenfr 5 år. 1.Etape frventer ansøger at udvidebesætningen i eksisterende bygninger. 2.Etape bygges ny kviestald g ny kstald, samt flere kalve hytter Oplysninger m biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) Gennem Husdyrlven pålægges den enkelte landmand at redegøre fr brugen af BAT - bedst tilgængelig teknlgi. Idet der er tale m en ansøgning IPPC-grænsen (en 12-sag) skal der redegøres fr følgende 6 mråder: staldindretning, fder, pbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, frbrug af vand g energi, management. Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknlgier, der ikke kan betegnes sm BAT, skal der redegøres fr hvrnår disse staldafsnit renveres, således at de lever p til BAT. Der skal endvidere redegøres fr evt. fravalg af plagte teknlgier. I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) suppleret med de danske BAT-byggeblade (med frbehld fr at de reelt er arkiveret g udløbet ). Det bemærkes, at kvæg ikke er beskrevet i EU-kmmissinens referencedkument, hvrfr det ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de frhld der nævnes i BREF-dkumentet kan dg verføres til kvægbesætninger, herunder frhld vedrørende pbevaring, behandling g udbringning af husdyrgødning samt vedr. management. Det bemærkes endvidere, at der i frbindelse med Husdyrlven er indført referencestaldsystemer fr de frskellige dyretyper. Referencesystemet er den tilgængelige staldtype med lavest NH3-frdampning g kan sm sådan betragtes sm bedst tilgængelig teknlgi. I bilag 3, i vejledningen til Husdyrlven, er der anført en række teknlgier, der kan anvendes til yderligere reduktin af NH3-frdampningen g sm anses fr tilstrækkeligt dkumenterede. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt anlægstegning sm bilag 2. I etape 2 bygges ny kvie g ny kstald. Den nye kstald bliver på ca m2 bygningen g den nye kviestald bliver på ca m2. Bygningerne pføres i lyse elementer med gardiner i siden. Taget er grå eternit. Belysning er markeret på anlægstegning. Bygning g gylletanke er afskærmet med eks. beplantning md syd. Generelle afstandskrav Jf. nedenstående tabel er afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse verhldt fr staldbygning sm skal indrettes til sengestald. Side 2/10

3 LandbNrd Afstand fra staldbygning til: Afstand (meter) Krav ifølge Lv m miljøgdkendelse Enkelt vandindvinding (bruges ikke) 100 m (ny stald) 25 meter Almene vandfrsyningsanlæg 1700 m 50 meter Vandløb 150 m 15 meter Offentlig vej 42 m (eks. stald) 15 meter Nabskel 48 m 30 meter Bebelse på samme ejendm til stald sm skal indrettes med flere sengebåse 90 m 15 meter Bebelse samme ejendm til eks. kalvestald (fjernes 2. Etape) 0 15 meter Levnedsmiddelvirksmhed > meter Landskabelige hensyn (Beskrivelse af den verrdnede udpegning fr anlæg g arealer samt evt. knflikter) Anlægget g hvedparten af arealerne ligger i "jrdbrugsmråde" i henhld til Nrdjyllands Amts reginplan I henhld til Miljøprtalens arealplysninger er der er ingen knflikter med øvrige beskyttelseslinjer, fredninger eller andet. Ejendmmen ligger ikke i særlig værdifuldt landskab, værdifuldt kulturmiljø, større ufrstyrret landskab. Frhld til 3 i Naturbeskyttelseslven samt Natura 2000 mråder (Beskrivelse af evt. knflikter mellem udbringningsarealer g arealer mfattet af 3 i Naturbeskyttelseslven). Redegørelse fr evt. arealer i Natura2000 mråde ) Der er verlap mellem udbringningsarealer g 3-areal sm er registreret sm kulturenge (mark nr. 21-3). Arealet anvendes til afgræsning g udbringning af husdyrgødning. Arealet indgår derfr i harmniarealet. Frpagtninger g gylleaftaler (høringsberettigede) Der indgår følgende frpagtninger g aftalearealer i ansøgningen: Navn Adresse Type Kim Lunden-Hansen Neestvej 45, 9480 Løkken Frpagtning Olav Sand Christensen Neestvej 18, 9480 Løkken Frpagtning Kels S. Vittrup Blæshøjvej 122, 9700 Brønderslev Frpagtning Niels Villerup Enghavevej 12, 9480 Løkken Frpagtning Jens Albertsen Ingstrupvej 89, 9493 Saltum Frpagtning Arealer i øvrigt Hvedparten af arealerne ligger på lavbundsjrde i pland til Natura 2000 vandmråde, der er verbelastet med fsfr. Alle arealerne er angivet sm drænet i ansøgningsskemaet. Jrdtype (JB nr.) er angivet med udgangspunkt i ansøgers markplan. På arealer med lerjrd (JB6) er der indtastet fsfr tal i beregningerne. Staldindretning Side 3/10

4 LandbNrd Staldindretning på ansøgt ejendm Kategri Antal/DE Staldsystem Småkalve, 0-6 mdr. 110 /29,73 Dybstrøelse Opdræt, 6 mdr. 27 mdr. 375 / 187,50 Sengestald med spalter & skrabere Opdræt, mdr. 20 /13,70 Sengestald med fast gulv med skrabere Malkekøer, st. race 146 /209,03 Sengestald med spalter g skrabere Malkekøer, st. race 327 /468,17 Sengestald, fast drænet gulv med skrabere Malkekøer, kælvningsbkse 27 /38,65 Dybstrøelse Tyrekalve, kg 250 /2,45 Dybstrøelse I frbindelse med udvidelsen etableres 2 nye stalde med fast drænet gulv g Den eksisterende kstald anvendes fremver til ungdyr g køer. Småkalve fra 0-6 mdr. samt tyrekalve pstaldes på dybstrøelse. Knkret Bat- beregninger fr ansøgningen Iht. Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdier g It-ansøgningen må prduktinen give anledning 5805 kg NH3-N fr den samlede besætningen, se nedenstående beregning. Antal Emmisin Ttal emmisin Kilde, hvr emmisinsværdi er fundet Små kalve dybstrøelse 110 2,83 311,3 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Kvier dybstrøelse 4,29 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Kvier fast gulv 3,11 0 Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Kvier sengestald med spalter 3,11 0 Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Kvier BAT gulv 395 2,34 924,3 Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Tyrekalve kg 250 0,96 12 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Køer dybstrøelse 27 14,4 388,8 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Køer spalter eks stald , ,44 Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Køer fast gulv eks stald 10,64 0 Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Køer BAT gulv eks stald Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Køer BATgulv ny stald Vejledende emisinsgrænseværdier pn. v. anv. af BAT Heste dybstrøelse 700 kg 11,35 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Heste dybstrøelse kg 6,84 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Heste dybstrøelse u 300 kg 4,14 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Ammekøer 600 kg dybstrøelse 10,69 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Ammekøer kg dybstrøelse 5,6 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Ammekøer u 400 kg dybstrøelse 3,87 0 Bek. m tilladelse g gdk. mv. af husdyrbrug 31/3 09 Ttal 5805,84 Den aktuelle frdampning fra kvæg besætningen er 1598,3 kg ammniak -N, g kravet er dermed pfyldt. Det er dermed vres vurdering, at BAT- niveauet fr den samlede prduktin på denne ejendm er verhldt. Side 4/10

5 LandbNrd Fder Fdringsstrategi på ejendmmen Bedriftens eget grvfder er basis i fderratinen g der supplerede med indkøbt kraftfder, krn, mineraler, vitaminer m.m. Der tages analyser af alt grvfder, således at fderplanen kan ptimeres efter bl.a. energi- g prteinindhld. Der udarbejdes fderplan i samarbejde med kvægknsulent. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende g der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Køerne fdres med en fuldfderblanding suppleret med ekstra kraftfder afhængig af ydelse. Ungdyr fdres ligeledes med en fuldfderblanding baseret på grvfder (græs, majs, halm etc.), mens småkalve tildeles mælk g krn/kraftfder. Redegørelse fr anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge fdereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fsfrudskillelse BAT at anvende fasefdring med højtfrdøjelige urganiske fderfsfater g/eller fytase. Det er vigtigt at være pmærksm på, at BREF-dkumentet alene mhandler svin g fjerkræ g ikke kvæg. Idet ken er en drøvtygger, kan de frhld der er nævnt i BREF-dkumentet ikke ukritisk verføres til en kvægprduktin. Således er det f.eks. ikke muligt at anvende fytase eller syntetiske aminsyrer. I de senere år har der imidlertid været øget frsknings- g rådgivningsmæssig fkus på fsfr g frdringsnrmen fr fsfr er reduceret. Gennem fderplanlægningen er der ligeledes fkus på indhldet af såvel fsfr sm prtein i fderblandingen Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Opbevaring g behandling af husdyrgødning Gyllen pbevares i ejendmmens t gylletanke på hhv g m3, samt ny gyllebehlder på M3.Der er derudver en kapacitet i gyllekælder på 400 m3 g frtank rummer 95 m3. På Blæshøjvej 85, V. Hjermitslev pbevares 2000 m3 i tank fra Der er vedlagt kapacitetserklæring (bilag 5). På gylletankene etableres naturligt flydelag eller flydelag med snittet halm eller tilsvarende g der føres lgbg. Alle tanke pfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr ) til pumper etc. Der udføres 10 års-behlderkntrl af gdkendt firma. Tankene tømmes nrmalt 1 gang årligt med henblik på inspektin. Fast møg pbevares på eksisterende møddingsplads med fast bund g afløb til gylletank. Der fretages ikke behandling (separatin, beluftning, bilgisk behandling, frsuring, kmpstering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Der er tilstrækkeligt landbrugsareal til rådighed i lkalmrådet. Der er ikke etableret fast verdækning på gylletankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke prblematisk at etablere et gdt flydelag g der er derfr begrænset effekt ved etablering af fast verdækning. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderens bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderen skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække Side 5/10

6 LandbNrd behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenhldes ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Udbringning af husdyrgødning Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen g i henhld til Plantedirektratets nrmer fr tilførsel af næringsstffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. En række af arealerne ligger under m fra sårbare arealer i henhld til 7 i Husdyrlven g her nedfældes gyllen på srt jrd g i græs. Der udarbejdes mark- g gødningsplan g der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frsne eller versvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstffer til mgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behv fr næringsstffer. Det er endvidere BAT at reducere risiken fr frurening af mgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, versvømmede, frsne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte p til vandløb samt at udbringe gødning så tæt sm muligt på tidspunktet fr afgrødens ptagelse af næringsstffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risiken fr lugtgener fr mgivelserne minimeres. Sammenhldes ansøgers redegørelse fr udbringning af husdyrgødning med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag) Der er naturlig ventilatin i alle staldbygninger. Der er etableret varmegenvinding i frbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til pvarmning af servicebygning g sm pvarmning af rengøringsvand. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). Der er dagslysstyring på hvedparten af den udendørs belysning g timer på lys i staldafsnittene. Der anvendes lavenergi-belysning. I den nye kstald er der natlys med få armaturer tændt i periden 18 til 5. I den gamle kstald er 2 natlys tændt. Det frventede frbrug af lie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af lietanke m.m. fremgår af bilag 2. BAT vedr. energifrbrug Med henblik på at reducere energifrbruget er det i henhld til BREF BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin, er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssy- Side 6/10

7 LandbNrd stemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er ikke etableret timer/sensrer/ energibesparende lys på alt det udendørs g indendørs lys. I takt med at der bliver behv fr udskiftning/reparatin af belysningen, vil det blive ændret til energibesparende lys. Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af energifrbruget med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr så vidt angår energibesparende belysning er det dg først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt pnås. Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger). Det frventede vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der fretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på reduktin af vandfrbruget. Der sker hyppig rengøring hs småkalve g i øvrige staldafsnit rengøres efter behv. BAT vedr. vandfrbrug Med henblik på reduktin af vandfrbruget er det ifølge BREF BAT at rengøre stald g inventar med højtryksrenser efter hver prduktinscyklus, at fretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg fr at undgå spild, at registrere vandfrbrug samt at finde g reparere evt. lækager. Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder). Placering af afhentningsplads fremgår af anlægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse nr Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3 Spildevand (Angivelse af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm.) Afløbsfrhld fremgår af anlægstegningen bilag 2. Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Overfladevand g vaskevand fra vaskeplads ved gylletank tilledes gylletanken. Der er i nrmtallet fr gylleprduktinen indregnet l rengøringsvand g drikkevandsspild pr. k. Tagvand fra de ældste staldbygninger samt stuehus ledes til terræn eller grøft, Tagvand fra fderlade er ledt til stenfaskine, tagvand fra de t kstalde ledes via regnvandsbassin til grøft. Der er ikke sanitært spildevand fra driften. Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk samt ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr Side 7/10

8 LandbNrd transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller tilsvarende på ruter). Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Transprt med husdyrgødning af ffentlig vej er indtegnet på vedlagte bilag 6. En str del af arealerne ligger tæt på ejendmmen men der er transprt med husdyrgødning g markafgrøder af ffentlige veje. Med hensyn til antallet af transprter henvises til bilag 3. Gylletransprter g transprter med markafgrøder er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. En del af gylletransprter udføres af maskinstatin. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v.) Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støj- g vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er malkeanlæg, fderanlæg, gyllepumper, højtryksrenser, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Desuden kan indblæsning af fder give anledning til støj. Malkerbtter er i drift døgnet rundt. I stald med malkestald malkes 2 gange i døgnet. I frbindelse med malkeanlægget er der en snegl, der transprter kraftfder til rbtter/malkestald. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der er begrænset støj i frbindelse med flytning g transprt af dyr. Gyllepumper kører ca. 1 gang m ugen. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilde. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder, der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne). Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes, at disse støvkilder ikke giver støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Skadedyr bekæmpes generelt i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Der anvendes Neprex (ell. Tilsvarende middel) sm larvemiddel til bekæmpelse af fluelarver ved kalvene. Dette hindrer flueprblemer. Ved behv anvendes derudver middel md vksne fluer i løbet af smmeren. Der er fast aftale med rttebekæmpelsesfirma, der aflægger ejendmmen besøg 4 gange årligt. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider) Der henvises til anlægstegning (bilag 2) med hensyn til placering af kemikalier samt påfyldning af sprøjte. Indvendig rengøring af sprøjte fregår i marken, hvr rengøringsvandet udsprøjtes på den nysprøjtede afgrøde. Bedriften fører lvpligtig sprøjtejurnal hvraf detaljerede plysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dsering g dat fr behandling fremgår. Jurnalen føres senest 7 dage efter behandling g pbevares i 5 år på bedriften. Side 8/10

9 LandbNrd Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie) Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel, kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Det frventede frbrug af lie, diesel, øvrige kemikalier m.m. fremgår af bilag 3. Ud ver lie g diesel anvendes der rengøringsmidler/desinfektinsmidler i frbindelse med rengøring af malkeanlægget. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Der pbevares ensilage i køresiler ved ejendmmen. (se anlægstegning bilag 2). Eksisterende plansiler udbygges. Derudver vil der ved behv blive pbevaring af ensilage i markstakke i henhld til gældende regler fr bl.a. tørstfindhld ved placering af ensilage i markstakke. Kraftfder, krn, mineraler m.m. pbevares i siler g sm sækkevarer se placering på bilag 2. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages samt hvilke tiltag der iværksættes, hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der er generatr der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises til afsnittet management & egenkntrl, samt den udarbejdede beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der udarbejdes mark- g gødningsplan i henhld til lvkrav, således at tildelingen af næringsstffer til afgrøderne ptimeres Kvælstftilførslen krrigeres årligt i frbindelse med kvælstfprgnsen der ffentliggøres mkring 1.april (N-prgnsen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der gennemgår bedriften med ejer g medarbejdere efter behv Der udarbejdes EndagesFderKntrl (EFK). Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der er fast dyrlægeaftale. Der føres sprøjtejurnal, medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autriseret kølefirma. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Persnalet uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse. Malkerbtter er tilkblet alarmanlæg. Ved påfyldning af marksprøjte sikres at der ikke sker verløb. Der er vandfrsyning fra lukket system. Der leveres mælk til Arla g prduktinen er dermed mfattet af kvalitetsprgrammet Arlagården ( der stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendmmen. BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af marker- Side 9/10

10 LandbNrd ne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen (Kun 12 anlæg). Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør) Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Ejendmmens bygninger vil løbende blive vedligehldte evt. vil dele af driftsbygninger blive nedrevet således at ejendmmen ikke frfalder. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer) Et alternativ til udvidelsen er bibehlde ungdyrene på ejendmmen fra fødsel til kælvning eller at etablere en kvægprduktin på en anden ejendm. Ved at sende ungdyr på kviehtel g indrette staldene til malkekøer pnås imidlertid en række strdriftsfrdele, samtidig med at det daglige arbejde g tilsyn med dyrene lettes. Staldkapaciteten g rbtter vil blive fuldt udnyttet i den nye stald med deraf øget frrentning. 0-alternativet. I enhver landbrugsprduktin er der et løbende behv fr udvidelse af prduktinen. Med stigende mkstninger inden fr de fleste mråder skal der prduceres stadigt mere fr at verleve øknmisk. Derfr vil det være uundgåeligt at prduktinen løbende skal udvides. Derudver er der bedre muligheder fr at tiltrække g fasthlde udefra kmmende arbejdskraft med en større prduktin i nye g arbejdsvenlige prduktinsanlæg. Side 10/10