FlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013

Transkript

1 FlexNyt LandboThy Silstrupparken Thisted tlf landbothy.dk CVR-nr Indhold Mark Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Markvanding Hitliste for får og geder Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn Aktuelt i marken Vårbyg Bladlus og kornbladbiller Vækstregulering OBS! Pas på skadedyr i kornlageret Der er et relativt lavt sygdomstryk i vårbyg i øjeblikket. Skal vårbyggen behandles med mangan, kan der medtages en lav dosis af svampemiddel. Disse marker skal svampebehandles igen omkring fuld gennemskridning. I vårbyg og havre ses enkelte lave angreb af bladlus og kornbladbillelarven (snotklatterne), men der er ikke et generelt behov for bekæmpelse på nuværende tidspunkt. Kornbladbillen er ofte et større problem i havre end vårbyg. Skadetærsklen for bladlus i korn er 40% angrebne strå frem til st. 73. Såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse, er skadetærsklen kun 25% angrebne strå. Skadetærskelen for kornbladbillens larve er 0,5-1,0 pr. aksbærende strå. Skal vårbyg vækstreguleres mod lejesæd med Cerone, er det i st Det er kun få marker, der har et behov. Afgrøden må under ingen omstændigheder være stresset af f.eks. vandmangel. Vedr. midler og mængde kontakt din planteavlskonsulent. Forebyg skadedyr i kornlageret Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse.... vi gør en forskel for DIG!

2 Opbevaring Håndtering generelt Indlæg afgrøden i tynde lag Tjekliste for ensilering i markstak Tjekliste for ensilering i køresilo Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Sørg for at få klargjort siloanlæg. Sørg for gode kørselsforhold omkring stak og anlæg. Sørg også for gode veje til og fra marken, dette kan spare penge på maskinstationsregningen!! Gummiged eller traktor med stakudjævner og silosvans skal arbejde i stakken under hele indlægningen. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med at få afsluttet ordentlig i toppen af lageret. Afgrøden skal lægges ind i tynde lag på max. 10 cm og gerne mindre. Udlægning i tynde lag samt den tid, der bruges på at køre i stakken, er de to faktorer, som har allerstørst betydning for pakningsgraden. Vognstørrelser og antal skal afpasses her efter. Dette betyder også, at ensilagen bliver mere ensartet, og der kan være flere FE i siloen. Der er gode erfaringer med brug af en traktor med stakudjævner eller en gummiged med greb, når græsset skal fordeles i de tynde lag. Hold bunden jævn og fri for sten og andre skarpe ting. Brug altid bundplastik så bredt at der lægger 1 m ud på hver side af ensilagen. Tip første læs i den ene ende og læg så afgrøden ud på langs af plastikken i tynde lag. Fortsæt med at udlægge i tynde lag. Undlad at køre ud på jorden med gummigeden, medens indlægningen foregår. Overtræk stakken med plastik, så snart indlægning er færdig, og stakken er jævn og fast. Brug det tynde plastik (0,04 mm) som underlagsfolie, det smyger sig til stakkens overflade, så risikoen for luftlommer begrænses. Rul den frie bund- og dækplastik sammen i siderne som en pølse og dæk med sand. Dæk med et kraftigt lag plastik (0,15-0,2 mm), som lægges stramt over stakken. Dæk med sand, bildæk eller bedre kraftigt net som beskytter plastikken. Reparér og rengør anlægget i god tid. Afdæk rå og skarpe kanter med plastik. Hæng ny plastik over kanten af anlægget som sideplastik. Plasten skal nå helt ned til bunden og 1 m ind på bunden. Sideplastikken skal dække stakken helt med et overlap på mindst 2 m på midten. Indlæg afgrøden i tynde lag i hele anlæggets længde (hvis muligt). Sørg for at der bliver pakket uafbrudt og sørg for fast og jævn overflade inden dækning. Læg tynd folie (0,04 mm) på, før plastikken fra siderne lægges over. Læg et tyndt lag melasse mellem overlappet af plastikken det hindrer ilttilgang. Pres plasten ned med grussække, bildæk eller sand. Læg grussække langs kanterne. Ensilering i baller Tørstofprocenten skal også her være 30-35%. Vær opmærksom på at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50%. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest mulig indhold i ballerne. For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen, er det en fordel at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. Spar ikke på plasten, hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer.

3 Ballerne sættes på 5 10 cm sand. Dels udgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik end der er på den runde side. Foder Hold øje med græsset Muggen foder Mark Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Hvert år sker det, at ensilagen af 2. og måske 3. slæt bliver for tør. Det skyldes, at græsset ofte tørrer meget hurtigere på denne årstid, både på grund af vejret, men også fordi der er mindre græs på arealet. Ofte er én dags tørring tilstrækkeligt. Altså ved at man skårlægger kl om formiddagen, så kan det være tiden at snitte/presse allerede sidst på eftermiddagen. Vær derfor meget opmærksom på, hvor hurtigt græsset tørrer. Græs med 50 60% tørstof kan være vanskelig at ensilere. For dem, som ikke har taget 1. slæt endnu og de findes! - er det ved at være høje tid. De, som har ventet til nu, er ofte dem, som ønsker tung fordøjelig ensilage (wrap) med en høj tørstofprocent. På dette tidspunkt er sukkerindholdet ved at være meget lavt. Derfor vil græsset have meget vanskeligt ved at ensilere i kombination med lavt vandindhold. Vi ser næsten hvert år ensilage/wrap, som er muggen bl.a. af denne grund. Indpakningen får tit skylden, men ovenstående er ofte årsagen. Heste kan absolut ikke tåle muggen ensilage, og drøvtyggere har heller ikke godt af det! Markvanding Det er ved at være tørt flere steder, og det betyder, at man skal til at vande igen. Da det er meget forskelligt, hvor mange mm vand, der er kommet inden for de sidste par dage, er det vigtig at følge med i udviklingen af vandunderskuddet. I prognoserne ser det ikke lige ud til, at der vil komme vand i større mængder. Lige nu er det alle afgrøder, som skal vandes, dog er det i vintersæden, der er det største forbrug af vand lige nu. Når der startes med vanding, så start i vinterbyg, vinterraps og vinterrug, og herefter fortsæt videre i vinterhveden, triticalen og vårsæden. Lige nu er der mange, der er ved at tage slæt, så derfor er det vigtig at få vandet græsmarkerne, så de kan komme i vækst igen. En anbefaling kunne være at få udbragt gødningen hurtig til 2. slæt og herefter vande markerne. Anbefalingen vil være at vande med 30 mm vand.

4 Får og geder Hitliste for får og geder Hitlisterne er et katalog over får og geder samt ældre og yngre handyr med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan anvendes af såvel avlere som producenter til at finde avlsdyr, der kan forbedre besætningens resultater. Se dem på nedenstående link: Ordninger Ansøgningsfrist 1. august Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Nu er tilskudsordningen for natur- og miljøprojekter åben for ansøgningsåret Der kan søges tilskud indtil 1. august. Under ordningen kan der søges tilskud til næsten alle typer projekter, der medfører en naturmæssig forbedring eller indeholder planlægningen af et projekt. Der kan for eksempel søges tilskud til konkrete anlægsprojekter med etablering af nye vandhuller, indhegninger, plantning af remiser og lignende eller etablering af stendiger. 75% tilskud Til denne type projekter får man normalt 75% af de støtteberettigede omkostninger dækket. Til gengæld søges der generelt om tilskud til betydeligt flere projekter, end der gives tilsagn til. Derfor er det vigtigt, at det projekt, man søger om, giver mest natur for pengene. Enten ved at der er særlige naturmæssige værdier i projektområdet (Natura 2000, værdifulde og beskyttede naturområder eller sjældne arter), eller at projektet er billigt at gennemføre. Fremhæv kvaliteter Arrangement Søndag d. 30. juni 2013 Program Kl Kl Det er naturligvis også vigtigt at fremhæve de særlige kvaliteter, der er ved det ansøgte projekt. Under natur- og miljøprojektordningen vil der også kunne søges tilskud til udarbejdelse af naturplaner. For denne del af ordningen gives der normalt tilskud til alle ansøgninger. Til gengæld er tilskuddet for denne projekttype kun på 50% af omkostningerne. Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn Besætningsbesøg hos limousinebesætning med gårdbutik. Frokost og rundtur på Ditlevsdal Bisonfarm. Rundvisning i Svanninge Bjerge med græssende Welsh Black kvæg. Afgang fra Landbrugscentret i Billund, Majsmarken 1 - præcis. Besøg hos Anne Marie og Kristian Kyed i Morud. De driver en limousinebesætning samt en gårdbutik. Desuden netbutikken Der er netop bygget ny stald til 100 dyr.

5 Kl Ditlevsdal Bisonfarm hvor der er frokost. Derefter rundtur blandt bisonokserne i traktorvogn. Kl Svanninge Bjerge med rundvisning i Stensgård og Knagelbjerg Skov, som Bikubenfonden ejer. Der arbejdes på en naturgenopretningsplan med græssende Welsh Black kvæg. Kl Forventet hjemkomst til Billund. Pris incl. bus, rundstykker, frokost m. drikkevarer og guidet tur på bisonfarm: Kr. 400,-. Børn kr. 100,-. Tilmelding til Orla Kalhøj el mail: kalhoj@mvb.net senest den 25. juni. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf