Den nordiske skolen fins den? DaDi- seminar 17. juni 2013 Kris;ne Kabel

Transkript

1 Den nordiske skolen fins den? DaDi- seminar 17. juni 2013 Kris;ne Kabel

2 Baggrund Nordfag.net 2007 (IMEN) modersmålslærernes forståelse af deres iden;tet som dansk-, norsk- og svensklærere i lyset af de has;ge forandringer i de nordiske uddannelsessystemer Den nordiske models livskran?

3 Baggrund Nordfag.net 2007 (IMEN) modersmålslærernes forståelse af deres iden;tet som dansk-, norsk- og svensklærere i lyset af de has'ge forandringer i de nordiske uddannelsessystemer Den nordiske models livskran? Pasi Sahlberg

4 Metode 26 lærere fra de tre lande Didak;ske dagbøger over seks lek;oner Semistrukturerede interviews PortræTer og didak;ske profiler

5 Metode 26 lærere fra de tre lande Didak;ske dagbøger over seks lek;oner Semistrukturerede interviews PortræTer og didak;ske profiler Hvordan konstruerer nordiske modersmålslærere deres professionsiden;tet/ professionelle iden;tet/faglige iden;tet?

6 Hanne Int.: Hvad for en betydning ;lskriver du egentlig danskfaget? H: Ja, det er da det vig;gste fag Int.: Siger du det med, seriøst eller mener du det? H: Jamen det mener jeg, det mener jeg fordi ( )?

7 Resten af oplægget Findes så den nordiske skole? Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer Medierne og spørgsmålet om pædagogisk affordans Hvilken literacy?

8 Findes så den nordiske skole? Ja

9 Findes så den nordiske skole? Ja: funnene i Nordfag- prosjektet [kan] relateres ;l et gjennomgående trekk i den nordiske (eller kjanske mer presist, den skandinaviske) modellen, nemlig at den har skapt en skole, som i høy grad seter eleven i sentrum. DeTe er skjedd ut fra sosialdemokra;ske ideer. Skolen skal fokusere på individets utvikling og sam;dig være et instrument ;l utjevning av klasse-, eterhvert også kjønnsforskeller og de siste årene også etniske forskjeller. (Krogh, Penne, Ulfgard: 257) en viss aksept av statlig styring (ibid: 245) homogenisering (ibid: 245)

10 Findes så den nordiske skole? Ja: funnene i Nordfag- prosjektet [kan] relateres ;l et gjennomgående trekk i den nordiske (eller kjanske mer presist, den skandinaviske) modellen, nemlig at den har skapt en skole, som i høy grad seter eleven i sentrum. DeTe er skjedd ut fra sosialdemokra;ske ideer. Skolen skal fokusere på individets utvikling og sam;dig være et instrument ;l utjevning av klasse-, eterhvert også kjønnsforskeller og de siste årene også etniske forskjeller. (Krogh, Penne, Ulfgard: 257) en viss aksept av statlig styring (ibid: 245) homogenisering (ibid: 245) heterogenisering

11 Findes så den nordiske skole? Paradigmer (ener Sawyer & Van de Ven 2006) Det akademiske paradigme Udviklingsparadigmet Det kommunika;ve paradigme Det u;litaris;ske paradigme

12 Findes så den nordiske skole? Paradigmer (ener Sawyer & Van de Ven 2006) Det akademiske paradigme Udviklingsparadigmet Det kommunika've paradigme Det u;litaris;ske paradigme

13 Findes så den nordiske skole? Paradigmer (ener Sawyer & Van de Ven 2006) Det akademiske paradigme Udviklingsparadigmet Det kommunika've paradigme Det u;litaris;ske paradigme Kim ;l nye (ener Kaspersen: ) Det tekno- semio;ske Det kogni- semio;ske

14 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52)

15 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer eleverne er ny<eorienterede AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52)

16 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer eleverne er ny<eorienterede AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) omsorgslæreren ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52)

17 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52) eleverne er ny<eorienterede omsorgslæreren manglende progressionstænkning.

18 Diskurs i Den nordiske skolen fins den? Lærer Andrés didak;ske mål er kanskje bare mulig på skoler der elever søker seg på grunnlag av faglig mo;vering og solide karakterer. Det er iallfall et faktum at jo mer mo;verte eleverne AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase s.159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i er i de foreliggende data, jo mer målretet læring inngår i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete lærerens med ekteskap program. (Penne: forelskelse forhold 53) i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne s ) Didak;sk fantasi (Kaspersen: 201) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne s. 52) Det er et mønster at når lærerne er i krevende situasjoner med svake eller umo;verte elever, overtar profesjonsfeltets fokus på individets utvikling og de fagdidak;ske argumenter svekkes. Lærere med engasjerte og ak;ve elever kan med andre ord ;llate seg å være fagdidak;kere. De har overskudd ;l å formidle sit fag. (Krogh, Penne, Ulfgard: 254)

19 Diskussionsspørgsmål Hvad bør drive fagdidak;ske ændringer? Hvordan kan progressionstænkning få en mere central fagdidak;sk placering? (Hvad skal der ;l?) Hvad forstår vi egentlig ved fagdidak;k?

20 Medierne og spørgsmålet om pædagogisk affordans Mono- og dobbeltmodale tekster i undervisningen Det verbalsproglige udfordres af det visuelle (Elf: 110) Et mål kan være: At lære at verden kan repræsenteres og kommunikeres forskelligt gennem forskellige modaliteter (Elf: 113)

21 Hvordan skal eleverne vide at verden kan repræsenteres og kommunikeres forskelligt gennem forskellige modaliteter?

22 Problema;k ved literaturundervisning [i de fleste literaturpædagogikker i engelsksprogede lande er] the nature of the language expressing code and gaze [ ] largely invisible (Chris;e 2011) They are onen at a loss [ ] as to what to comment on and how. (Derewianka 2008:43)

23 Literacy danskfaglig talen og skriven, forstås som tolkende og betydningsskabende [ ] fagets særlige didak;ske opgave i forhold ;l andre humanis;ske fag er at skabe rammer for faglig refleksion over den sproglige posi;onering, selvudtryk og stemmer i tekster [ ] refleksion over perspek;ver er retet mod at forstå, at diskurser, genrer og tekstnormer er knytet ;l magsorhold, at de er historisk foranderlige og at de grundlæggende forandres af mennesker der bruger dem (Krogh: 63)

24 Literacy danskfaglig talen og skriven, forstås som tolkende og betydningsskabende [ ] fagets særlige didak;ske opgave i forhold ;l andre humanis;ske fag er at skabe rammer for faglig refleksion over den sproglige posi;onering, selvudtryk og stemmer i tekster [ ] refleksion over perspek;ver er retet mod at forstå, at diskurser, genrer og tekstnormer er knytet ;l magsorhold, at de er historisk foranderlige og at de grundlæggende forandres af mennesker der bruger dem (Krogh: 63)

25 Elevers s;llingtagen the redefini;on of cri;cal literacy focuses on teaching and learning how texts work, understanding and re- media;ng what texts atempt to do in the world and to people, and moving students to ac've posi'on- takings with texts [ ] (Luke 2000: 453)

26 Elevers lingvis;ske ressourcer»for at støte læring og imødekomme de lingvis;ske udfordringer som elever s;lles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvis;ske ressourcer.«(liberg, Geijerstam & Folkeryd 2007)

27 PISA PISA niveau 4-6 København: Et fald fra 28% > 23% Drenge, danske elever (Christensen, Egelund & Nielsen 2011)

28 PISA PISA niveau 4-6 København: Et fald fra 28% > 23% Drenge, danske elever (Christensen, Egelund & Nielsen 2011) Er nogle tekster mere velegnede ;l at lægge op ;l at forholde sig kri;sk vurderende?/tolkende/

29 Mulige diskussionsspørgsmål Hvad bør drive fagdidak;ske ændringer? Hvordan kan progressionstænkning få en mere central fagdidak;sk placering? (Hvad skal der ;l?) Hvad forstår vi egentlig ved fagdidak;k? Et fagdidak;sk dobbeltblik: Fx: Hvordan skal eleverne vide, at verden kan repræsenteres og kommunikeres forskelligt gennem forskellige modaliteter? Hvad er fagets særlige opgave?

30 Referencer Chris;e, Frances (2011):»Knowledge Structures and School Literary Studies«. Foredrag 25/ i Torre do Tombo. Optagelse og pptx lokaliseret juni 2013 på: htps://educast.fccn.pt/vod/clips/6cs00bsxg/quick;me.mov Christensen, V.T., Egelund, N. & Nielsen, C.P. (2011): PISA København København: AKF Derewianka, Beverly (2008):»Venturing Beyond YouTube: Learning the Language og Appraisal«in: TESOL in Context, Volume 18 No. 2. Liberg, Caroline, Geijerstam, Åsa & Folkeryd, Jenny W (2007): A Linguis;c Perspec;ve on Scien;fic Literacy. I: Cedric Linder, Leif Östman & Per- Olof Wickman (ed.) Promotong Scien;fic Literacy: Science Educa;on Research in Transac;on. Proceedings of the Linnaeus Tercentenary Symposium, Uppsala University, Uppsala, Sweden, May 28-29, (p ) Luke, Allan (2000): Cri;cal Literacy in Australia: A MaTer of Context and Standpoint Journal of Adolescent & Adult Literacy, Vol. 43, No. 5, Interna;onal Reading Associa;on O Halloran, Kay L. (2007):»Systemic Func;onal Mul;modal Discourse Analysis (SF- MDA). Approach to Mathema;cs, Grammar and Literacy«in: McCabe, Anne et. al (ed.): Advances in language and educaaon. London: Con;nuum Sawyer, W & Van de Ven, P.H (2006): Star;ng Points. Paradigms in Mother Tongue Educa;on I: L1 Educa;onal Studies in Language and Literature Vol. 7 Issue 1, 5-20