Den nordiske skolen fins den? DaDi- seminar 17. juni 2013 Kris;ne Kabel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nordiske skolen fins den? DaDi- seminar 17. juni 2013 Kris;ne Kabel"

Transkript

1 Den nordiske skolen fins den? DaDi- seminar 17. juni 2013 Kris;ne Kabel

2 Baggrund Nordfag.net 2007 (IMEN) modersmålslærernes forståelse af deres iden;tet som dansk-, norsk- og svensklærere i lyset af de has;ge forandringer i de nordiske uddannelsessystemer Den nordiske models livskran?

3 Baggrund Nordfag.net 2007 (IMEN) modersmålslærernes forståelse af deres iden;tet som dansk-, norsk- og svensklærere i lyset af de has'ge forandringer i de nordiske uddannelsessystemer Den nordiske models livskran? Pasi Sahlberg

4 Metode 26 lærere fra de tre lande Didak;ske dagbøger over seks lek;oner Semistrukturerede interviews PortræTer og didak;ske profiler

5 Metode 26 lærere fra de tre lande Didak;ske dagbøger over seks lek;oner Semistrukturerede interviews PortræTer og didak;ske profiler Hvordan konstruerer nordiske modersmålslærere deres professionsiden;tet/ professionelle iden;tet/faglige iden;tet?

6 Hanne Int.: Hvad for en betydning ;lskriver du egentlig danskfaget? H: Ja, det er da det vig;gste fag Int.: Siger du det med, seriøst eller mener du det? H: Jamen det mener jeg, det mener jeg fordi ( )?

7 Resten af oplægget Findes så den nordiske skole? Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer Medierne og spørgsmålet om pædagogisk affordans Hvilken literacy?

8 Findes så den nordiske skole? Ja

9 Findes så den nordiske skole? Ja: funnene i Nordfag- prosjektet [kan] relateres ;l et gjennomgående trekk i den nordiske (eller kjanske mer presist, den skandinaviske) modellen, nemlig at den har skapt en skole, som i høy grad seter eleven i sentrum. DeTe er skjedd ut fra sosialdemokra;ske ideer. Skolen skal fokusere på individets utvikling og sam;dig være et instrument ;l utjevning av klasse-, eterhvert også kjønnsforskeller og de siste årene også etniske forskjeller. (Krogh, Penne, Ulfgard: 257) en viss aksept av statlig styring (ibid: 245) homogenisering (ibid: 245)

10 Findes så den nordiske skole? Ja: funnene i Nordfag- prosjektet [kan] relateres ;l et gjennomgående trekk i den nordiske (eller kjanske mer presist, den skandinaviske) modellen, nemlig at den har skapt en skole, som i høy grad seter eleven i sentrum. DeTe er skjedd ut fra sosialdemokra;ske ideer. Skolen skal fokusere på individets utvikling og sam;dig være et instrument ;l utjevning av klasse-, eterhvert også kjønnsforskeller og de siste årene også etniske forskjeller. (Krogh, Penne, Ulfgard: 257) en viss aksept av statlig styring (ibid: 245) homogenisering (ibid: 245) heterogenisering

11 Findes så den nordiske skole? Paradigmer (ener Sawyer & Van de Ven 2006) Det akademiske paradigme Udviklingsparadigmet Det kommunika;ve paradigme Det u;litaris;ske paradigme

12 Findes så den nordiske skole? Paradigmer (ener Sawyer & Van de Ven 2006) Det akademiske paradigme Udviklingsparadigmet Det kommunika've paradigme Det u;litaris;ske paradigme

13 Findes så den nordiske skole? Paradigmer (ener Sawyer & Van de Ven 2006) Det akademiske paradigme Udviklingsparadigmet Det kommunika've paradigme Det u;litaris;ske paradigme Kim ;l nye (ener Kaspersen: ) Det tekno- semio;ske Det kogni- semio;ske

14 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52)

15 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer eleverne er ny<eorienterede AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52)

16 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer eleverne er ny<eorienterede AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) omsorgslæreren ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52)

17 Den elevcentrede diskurs og motoren for fagdidak;ske ændringer AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase: 159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete med ekteskap og forelskelse og forhold i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne: 47-48) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne: 52) eleverne er ny<eorienterede omsorgslæreren manglende progressionstænkning.

18 Diskurs i Den nordiske skolen fins den? Lærer Andrés didak;ske mål er kanskje bare mulig på skoler der elever søker seg på grunnlag av faglig mo;vering og solide karakterer. Det er iallfall et faktum at jo mer mo;verte eleverne AT alla elever ska kunna utrycka sig for at göra sin røst hörd och for at hävda sin rät. Det är vik;gare än Kaja (Anna, svensklærer, Aase s.159) ( )då prøver eg liksom å tenkje kva som foregår i deira liv og kor er dei kome i er i de foreliggende data, jo mer målretet læring inngår i tankegangen så er det dete med forelskelse. Når me tjenker på I Amalie Skram så er det dete lærerens med ekteskap program. (Penne: forelskelse forhold 53) i relasjonar ;l menneske. Det er veldig bra å ta opp med dei [ ]eg synes ikkje det er så vig;g [at de leser de eldre teksterne] (Hege, norsklærer, Penne s ) Didak;sk fantasi (Kaspersen: 201) Men målet mit er at eg vil ha med elevane opp på eit intellektuelt nivå der ein kan snakke om ein tekst ut frå forskjellige vinklar. (André, norsklærer, Penne s. 52) Det er et mønster at når lærerne er i krevende situasjoner med svake eller umo;verte elever, overtar profesjonsfeltets fokus på individets utvikling og de fagdidak;ske argumenter svekkes. Lærere med engasjerte og ak;ve elever kan med andre ord ;llate seg å være fagdidak;kere. De har overskudd ;l å formidle sit fag. (Krogh, Penne, Ulfgard: 254)

19 Diskussionsspørgsmål Hvad bør drive fagdidak;ske ændringer? Hvordan kan progressionstænkning få en mere central fagdidak;sk placering? (Hvad skal der ;l?) Hvad forstår vi egentlig ved fagdidak;k?

20 Medierne og spørgsmålet om pædagogisk affordans Mono- og dobbeltmodale tekster i undervisningen Det verbalsproglige udfordres af det visuelle (Elf: 110) Et mål kan være: At lære at verden kan repræsenteres og kommunikeres forskelligt gennem forskellige modaliteter (Elf: 113)

21 Hvordan skal eleverne vide at verden kan repræsenteres og kommunikeres forskelligt gennem forskellige modaliteter?

22 Problema;k ved literaturundervisning [i de fleste literaturpædagogikker i engelsksprogede lande er] the nature of the language expressing code and gaze [ ] largely invisible (Chris;e 2011) They are onen at a loss [ ] as to what to comment on and how. (Derewianka 2008:43)

23 Literacy danskfaglig talen og skriven, forstås som tolkende og betydningsskabende [ ] fagets særlige didak;ske opgave i forhold ;l andre humanis;ske fag er at skabe rammer for faglig refleksion over den sproglige posi;onering, selvudtryk og stemmer i tekster [ ] refleksion over perspek;ver er retet mod at forstå, at diskurser, genrer og tekstnormer er knytet ;l magsorhold, at de er historisk foranderlige og at de grundlæggende forandres af mennesker der bruger dem (Krogh: 63)

24 Literacy danskfaglig talen og skriven, forstås som tolkende og betydningsskabende [ ] fagets særlige didak;ske opgave i forhold ;l andre humanis;ske fag er at skabe rammer for faglig refleksion over den sproglige posi;onering, selvudtryk og stemmer i tekster [ ] refleksion over perspek;ver er retet mod at forstå, at diskurser, genrer og tekstnormer er knytet ;l magsorhold, at de er historisk foranderlige og at de grundlæggende forandres af mennesker der bruger dem (Krogh: 63)

25 Elevers s;llingtagen the redefini;on of cri;cal literacy focuses on teaching and learning how texts work, understanding and re- media;ng what texts atempt to do in the world and to people, and moving students to ac've posi'on- takings with texts [ ] (Luke 2000: 453)

26 Elevers lingvis;ske ressourcer»for at støte læring og imødekomme de lingvis;ske udfordringer som elever s;lles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvis;ske ressourcer.«(liberg, Geijerstam & Folkeryd 2007)

27 PISA PISA niveau 4-6 København: Et fald fra 28% > 23% Drenge, danske elever (Christensen, Egelund & Nielsen 2011)

28 PISA PISA niveau 4-6 København: Et fald fra 28% > 23% Drenge, danske elever (Christensen, Egelund & Nielsen 2011) Er nogle tekster mere velegnede ;l at lægge op ;l at forholde sig kri;sk vurderende?/tolkende/

29 Mulige diskussionsspørgsmål Hvad bør drive fagdidak;ske ændringer? Hvordan kan progressionstænkning få en mere central fagdidak;sk placering? (Hvad skal der ;l?) Hvad forstår vi egentlig ved fagdidak;k? Et fagdidak;sk dobbeltblik: Fx: Hvordan skal eleverne vide, at verden kan repræsenteres og kommunikeres forskelligt gennem forskellige modaliteter? Hvad er fagets særlige opgave?

30 Referencer Chris;e, Frances (2011):»Knowledge Structures and School Literary Studies«. Foredrag 25/ i Torre do Tombo. Optagelse og pptx lokaliseret juni 2013 på: htps://educast.fccn.pt/vod/clips/6cs00bsxg/quick;me.mov Christensen, V.T., Egelund, N. & Nielsen, C.P. (2011): PISA København København: AKF Derewianka, Beverly (2008):»Venturing Beyond YouTube: Learning the Language og Appraisal«in: TESOL in Context, Volume 18 No. 2. Liberg, Caroline, Geijerstam, Åsa & Folkeryd, Jenny W (2007): A Linguis;c Perspec;ve on Scien;fic Literacy. I: Cedric Linder, Leif Östman & Per- Olof Wickman (ed.) Promotong Scien;fic Literacy: Science Educa;on Research in Transac;on. Proceedings of the Linnaeus Tercentenary Symposium, Uppsala University, Uppsala, Sweden, May 28-29, (p ) Luke, Allan (2000): Cri;cal Literacy in Australia: A MaTer of Context and Standpoint Journal of Adolescent & Adult Literacy, Vol. 43, No. 5, Interna;onal Reading Associa;on O Halloran, Kay L. (2007):»Systemic Func;onal Mul;modal Discourse Analysis (SF- MDA). Approach to Mathema;cs, Grammar and Literacy«in: McCabe, Anne et. al (ed.): Advances in language and educaaon. London: Con;nuum Sawyer, W & Van de Ven, P.H (2006): Star;ng Points. Paradigms in Mother Tongue Educa;on I: L1 Educa;onal Studies in Language and Literature Vol. 7 Issue 1, 5-20

Genre er kommet på dagsordenen i den

Genre er kommet på dagsordenen i den Hvad er genre i genrepædagogikken? Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Genre er kommet på dagsordenen i den pædagogiske verden, og det skyldes ikke mindst den interesse

Læs mere

Læsning en del af faget hjemkundskab

Læsning en del af faget hjemkundskab Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles

Læs mere

Tid til et læse(efter)syn?

Tid til et læse(efter)syn? Tid til et læse(efter)syn? Henriette Lund, Specialeskriver på Cand. Pæd. i Didaktik mshp. Dansk, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet At kunne læse og skrive er en forudsætning for

Læs mere

Forskningsprojekt om Minecraft i dansk

Forskningsprojekt om Minecraft i dansk Man kan jo ikke overleve, når man ikke kan dø! didaktiske refleksioner over brug af Minecraft i danskfaget Thorkild Hanghøj, lektor, ph.d., Aalborg Universitet Forskningsprojekt om Minecraft i dansk Forskningsprojektet

Læs mere

LÆRERES BRUG AF iskriv

LÆRERES BRUG AF iskriv Af Stig Toke Gissel I dette casestudie undersøges læreres brug af et didaktisk, digitalt læremiddel. Gennem interviews med tre lærere på mellemtrinnet i den danske folkeskole afdækkes deres brug og vurdering

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder?

Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder? Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder? Af Bodil HedeBoe, lektor, PH.d., StockHolmS universitet i en lille svensk forstadsskole (klassetrin 1 6) har lærerne

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

80 Nummer 14 september 2013. Hvor skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder,

80 Nummer 14 september 2013. Hvor skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder, Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt når børn læser multimodal og interaktiv børnelitteratur på skærm Alice Bonde Nissen, lektor, Center for E-læring og Medier og Læreruddannelsen i ilkeborg, VIA

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen MONA 2006 2 27 Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen fokus på tekstbogen (også) i det flersprogede klasserum Helle Pia Laursen CVU København & Nordsjælland I denne artikel, der er baseret på

Læs mere

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier Børnekultur, leg, læring og interaktive medier Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen Danmarks Pædagogiske Universitet (uddrag fra The changing face of children s play culture, Lego Learning Institute

Læs mere

Unge og teknologi. Ungdomsforskning:

Unge og teknologi. Ungdomsforskning: Ungdomsforskning: Unge og teknologi Foran på bordet ligger hendes mobiltelefon synligt fremme. Men den ringer eller bipper ikke en eneste gang, mens hun sidder der. Hun sidder alene midt mellem alle de

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber (Nielsen, J. (2008). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis., s. 243-270. Kbh.: Frydenlund). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Læs mere

Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1

Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1 Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education Historiefagets forhold til redegørelse Nordidactica 2015:1 ISSN 2000-9879 The online version of this paper can be found at: www.kau.se/nordidactica

Læs mere

Et fast greb i rebet om Claras levede erfaringer som nycirkus artistelev

Et fast greb i rebet om Claras levede erfaringer som nycirkus artistelev Et fast greb i rebet om Claras levede erfaringer som nycirkus artistelev Stine Degerbøl Indledningsvis præsenteres nycirkus og de institutionelle forhold, som nycirkus artisteleven Clara bevæger sig i.

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Bachelor. Dansk som andetsprog. Jeanett Petersen, Lrnet922

Bachelor. Dansk som andetsprog. Jeanett Petersen, Lrnet922 Bachelor Dansk som andetsprog Jeanett Petersen, Lrnet922 Bacheloropgave Sommer 2013. Skrevet af Jeanett Petersen Studienr. Lrnet922 Vejledere: Merete Hull-Havgaard Og Anette Haaber Ihle Opgave titel: DSA

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til

Læs mere

Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse

Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse Af AnnA steenberg gellert, cand.mag. i Audiologopædi og dansk som fremmed- og Andetsprog, videnskabelig medarbejder ved center for læseforskning, københavns

Læs mere

Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 1

Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 1 www.folkeskolen.dk maj 2006 (små rettelser nov. 2007) 1 / 17 Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 1 Carsten Elbro Man stiller bestandig spørgsmålet: Hvordan skal jeg undervise i læsning?

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Professionshøjskolen UCC Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør Kommune Lene Herholdt og Susanne Arne-Hansen 01-07-2011 Indhold

Læs mere

Ved treårsalderen er 80 % af alle de forbindelser i hjernen dannet (synapser. er forudsætningen for læring og intelligensmæssig udvikling.

Ved treårsalderen er 80 % af alle de forbindelser i hjernen dannet (synapser. er forudsætningen for læring og intelligensmæssig udvikling. Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning! Klara Korsgaard, projektkonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det er til at få ondt i maven af at tænke på, hvor stor betydning

Læs mere

Af: Karsten Gynther, leder af Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, University College Sjælland, dk.

Af: Karsten Gynther, leder af Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, University College Sjælland, dk. Zonen for nærmeste forskel - strategier for - organisatorisk forankring af - og pædagogiske perspektiver på et grænseoverskridende nordisk skolesamarbejde. Af: Karsten Gynther, leder af Education Lab Forskningsprogram

Læs mere

13 Hvad er undersøgende matematikundervisning og virker den?

13 Hvad er undersøgende matematikundervisning og virker den? Preprint af kapitel til Håndbog for matematikvejledere, der er under udgivelse på Dansk Psykologisk Forlag, redigeret af Michael Wahl og Peter Weng. Udgivet i Liv i Skolen, november 12, Temanummer: Matematik

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere