Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen udarbejdet juni 2011.

Transkript

1 Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen udarbejdet juni Generelt om skolen: Brøndagerskolen er en specialskole for børn med autisme samt generelle indlæringsvanskeligheder. Denne målgruppe udgør 85 % af skolens elevgrundlag. De resterende 15 % af eleverne, vil kunne betegnes som børn på et tidligt udviklingstrin, med autismelignende problematikker. Denne børnegruppe har mental retardering som primært handicap. Helhedstilbudet har elever fordelt fra børnehaveklasse til 10. klassetrin. Der er op til 95 elever fordelt på 2 afdelinger. De ældste klassetrin på Gymnasievej, de yngste på Nordmarks Allé. Eleverne er fordelt i klasser/grupper med ca. 6 elever i hver. Vi bruger ordet gruppe på skolen, men i nedenstående redegørelse anvendes klasse/gruppe i flæng. Skolen har ikke noget elevråd, og det er skolens arbejdsmiljøgruppe, der står for undersøgelsen samt udarbejdelsen af nærværende rapport i samarbejde med skolens leder. Undersøgelsen: Sikkerhedsgruppen har taget udgangspunkt i en interaktiv spørgeundersøgelse fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever, således at personalet i grupperne selv kunne tage stilling til, hvorvidt den enkelte elev magtede at udfylde skemaet. Da samtlige elever var tilmeldt, men kun få svarede i hver enkelt gruppe, har det ikke været muligt at trække resultaterne ud for en enkelt gruppe, men kun samlet for Brøndagerskolen som helhed. Undersøgelsen er foretaget i april Børnene, som har deltaget i undersøgelsen, har sprog og er som regel i stand til at tage stilling til et spørgsmål, og er således blandt de mest velfungerende børn på Brøndagerskolen. Der er 41 elever, der har deltaget i undersøgelsen ud af et elevtal på elever har kunnet svare på alle spørgsmål, de resterende 3 elever har deltaget i dele af undersøgelsen. Eleverne har foretaget besvarelserne sammen med personale fra gruppen. Vi har valgt at lade samtlige elever, uanset klassetrin, besvare spørgeskemaet på niveau Indskoling, da udformningen af spørgsmål og den visuelle besvarelsesform er bedst egnet for vores elevgruppe. Undersøgelsen er visuelt udformet med svarmuligheder, der er illustrerede med forskellige ansigts-udtryk. Ovenstående (Brøndagerskolens målgruppe samt valg af spørgeskema) gør det svært at sammenligne vores resultat med landsgennemsnittet. Det skal samtidig nævnes, at vores elever kan have et problematisk forhold til spørgeskemaer: spørgsmålene kan blive opfattet meget konkret, og blive besvaret udfra hvordan eleven har det på besvarelsestidspunktet, og derfor ikke nødvendigvis er udtryk for en generel opfattelse. Resultatet af undersøgelsen Termometeret kan findes under linket Miljø på forsiden af skolens hjemmeside. Beskrivelse og vurdering: Køn:

2 35 drenge og 6 piger har deltaget i undersøgelsen. Skævheden skyldtes at det i overvejende grad er drenge, som er diagnosticeret med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har derfor flest drenge på Brøndagerskolen. Generel tilfredshed: Resultatet viste, at børnene overvejende (26 svarede ja, og 11 nogle gange) er glade for at gå i skole samt i høj grad glade eller nogenlunde glade for deres lærere, klasse og klasekammerater. Der er de færreste af vores elever (10 har kammerater med hjem og 12 leger hos kammerater), der leger hos hinanden efter skoletid. Dette kan skyldes flere forskellige ting. For det første har børnene ofte en lang skoledag, nogle er først hjemme kl. 17:30. For det andet kan det være svært for forældrene at overskue at have 2 børn med empatiforstyrrelser hjemme, der opstår konflikter, og der er mange hensyn at tage. Sidst men ikke mindst skal nævnes, at børnene kommer fra et stort geografisk område (det tidligere Kbh.s Amt), og at netop det sociale samspil er svært for vores elevgruppe. Klassen og kammeraterne: Knap 80 % af eleverne fortæller at de har venner i deres gruppe, og de fleste mener også, at deres kammerater kan lide dem. De fleste af børnene siger, at der er regler for, hvordan de skal opføre sig, og de mener, at både de selv og kammeraterne er gode til at overholde reglerne. Under halvdelen af eleverne synes, at der af og til er en grim sprogtone blandt eleverne i klassen. Mobning: Besvarelsen viser, at knap 2/3 ikke oplever drillerier fra børn i de andre klasser, men flere oplever, at der godt kan være drillerier i egen klasse. 1 elev oplever tit drilleri fra en lærer, og 9 oplever det nogle gange. Dette er et svært emne for vores elevgruppe, da de fleste af vores elever ikke forstår ironi, sarkasme o. lign. Samtidig kan de godt føle sig drillet af anden elev, der har en ufrivillig adfærd, der kan irritere den pågældende elev. Klaselæreren: Da vores elever undervises i grupper med et team af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, har vi valgt, at det ikke er klasselæreren som sådan, undersøgelsen omhandler, men al det faste personale i gruppen. Langt den overvejende del af elver synes, at de voksne kan lide dem, og de synes også, at de voksne gør noget for at, alle har det godt, og de fleste mener, at de kan hente hjælp hos de voksne, men 2 mener, at de ikke kan få hjælp. Samtidigt synes de fleste at der altid eller nogle gange tales om, hvordan børnene har det i skolen. Timerne og undervisningen: Vores elever synes overvejende, de klarer sig godt og lærer noget i skolen, samtidig synes de fleste at de bliver rost af de voksne. Flere af eleverne keder sig, og en overvejende del af eleverne synes, at det de arbejder med er både for let og for svært. Over halvdelen af elever synes, at de er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med. Skolen pædagogik bygger på en meget struktureret arbejdsform, hvor størstedelen af elevernes arbejdsopgaver er aftalt i deres handleplaner.

3 Rammer 1: Skolen råder over to store legepladser samt boldbaner desuden har hver gruppe på afdelingen på Nordmarks Allé er mindre legeplads i umiddelbar tilknytning til klasselokalet. Vi har ikke nogen decideret skolegård. På grund af dette kan det være svært at vide, hvad det konkret er eleverne har svaret på, men halvdelen af børnene finder legepladsen god eller nogenlunde. En del er glade for boldbanerne og deres svar vedr. skolegård er ikke entydig. De fleste synes, at der er områder udenfor, hvor der er rart at være. Langt de fleste børn syntes, at det er rart at være i deres klasselokale, og hovedparten synes, at der er plads nok i lokalet og til at de kan arbejde i fred og ro. Det samme gør sig gældende for garderobe og toiletforhold. Over 1/3 af børnene føler, at de ikke har indflydelse på, hvordan klasselokalet ser ud. Dette skal ses i lyset af den pædagogiske metode, vi arbejder efter. Her er det vigtigt, at indretningen af lokalerne signaler, hvad der skal foregå i de enkelte områder derfor er det problematisk at have eleverne med til at bestemme indretningen. Nogle af eleverne kan også blive synsmæssig forstyrret af for mange ting på væggene. Knap 2/3 kan lide farverne på væggene, og lige så mange synes, at toiletforholdene er i orden. Rammer 2: Børnene er oftest glade for deres skolemøbler, og de fleste synes, at de sidder godt. Vi skønner, at eleverne sidder sundt, men ikke alle elever vil sige, at sidde sundt er det samme som at sidde godt. Over halvdelen af børnene kan se, hvad der sker på tavlen. (det er langt fra alle af vores grupper, der har tavler til fælles brug), og langt de fleste kan høre, hvad der sker i klassen. Hvad angår temperaturen på skolen synes de fleste, at der er en fin temperatur for det meste. Temmelig mange synes at klassen roder, og de fleste synes, at der er beskidt nogle gange, og godt halvdelen synes, at der lugter. Sikkerhed: Halvdelen af eleverne ved, hvordan de skal agere i tilfælde af brand på skolen. 8 af børnene svarer, at de har prøvet at komme så slemt til skade, at der er blevet ringet efter forældrene det har vi voksne ikke kendskab til, og vi har en formodning om, at eleverne forstår spørgsmålet som om, de er blevet ringet hjem i det hele taget noget der af og til sker i forbindelse med sygdom. Helbred: Som indledning skal det her nævnes, at vores børnegruppe nemt bliver anspændte, og derfor kan der opstå spændinger som hovedpine, ondt i maven og andre kropsspændinger. Dette kan også ses af svarene, hvor mange af eleverne nævner, at de nogle gange eller tit har førnævnte symptomer. De har sjældent feber, og det er de færreste, der har problemer med allergi eller udslæt. Over 80 % af børnene skriver, at de tit er i rigtig godt humør og føler sig godt tilpas, og samtidig fortæller 60 %, at de tit er trætte og uoplagte. Det skal hertil nævnes, at mange af vores elever døjer med søvnproblemer og atypiske søvnmønstre. Konklusion: Mange af vores børn er generelt glade for at gå i skole og har stor tiltro til deres personale i grupperne. De fleste af børnene er også glade for deres klassekammerater, selvom de sjældent besøger hinanden efter skoletid. Dette kan skyldes flere forskellige ting. For det første har børnene ofte en lang skoledag, nogle er først hjemme kl. 17:30. For det andet kan det være svært for

4 forældrene at overskue at have 2 børn med empatiforstyrrelser hjemme, der opstår konflikter, og der er mange hensyn at tage. Sidst men ikke mindst skal nævnes, at børnene kommer fra hele det gamle Københavns Amt, så afstandene mellem børnenes bopæl kan være store. Over halvdelen af børnene bliver aldrig drillet af hverken kammerater eller lærere, og de fleste synes, at man er gode til at overholde de regler, der i den enkelte gruppe. I forhold til rammerne er børnene rigtig glade for deres klasselokale, men halvdelen af børnene beskriver det som værende beskidt, og syntes der lugter. Skolen har stadig et problem vedr. rengøring. Eleverne er generelt glade for deres indendørsarealer og deres møbler, hvorimod over 1/3 ikke synes om skolens legeplads. Sidst men ikke mindst skriver omkring halvdelen af eleverne af børnene, at de har problemer med hovedpine og ondt i maven, og omkring 15 % fortæller, at de har problemer men udslæt. Skolen har indeklimaproblemer, og der arbejdes løbende med forbedringer f.eks. tætning til kælder m.v. Prioritering og handleplan: Flere af de problemer, der nævnes ovenfor, er direkte relateret til elevernes handicap. Derfor vil flere af løsningsmulighederne være indeholdt i de handleplaner, som kontaktlærer og kontaktpædagog udarbejder en gang om året. Her er forældrene inddraget i fastsættelse af mål og løsningsforslag. Desuden er der jævnligt kontakt mellem hjem og skole, netop med henblik på elevens trivsel. Det er derfor kun de undervisningsmiljøproblemer, der er gældende for hele skolen, der bliver nævnt nedenfor. Sikkerhed: Der er opsat brand og varslings-instruks i samtlige lokaler. Derudover afholdes der brandøvelser på begge afdelinger, således at de voksne og så vidt muligt også eleverne har prøvet at udføre instrukserne i praksis. Opfølgning på handleplan fra sidste UVM-rapport. Rengøring: Skolen døjer stadig generelt med en dårlig rengøring. Det er svært at gøre rent på skolen, da der er mange møbler, kasser og ting i hvert lokale. Vi taler jævnligt om, at personalet skal være mere opmærksomt på, hvad de har i lokalet, og hvordan de opbevarer deres materialer. Kortsigtet mål: Vi har bedt personalet om at have en ugeturnus for, hvornår gulvtæpper bliver rullet sammen, sofaer rykket udfra væggen osv., så rengøringen kan komme til. Desuden anbefaler vi, at den nederste hylde i reolerne er i en højde, så der kan bliver gjort rent under den, og at materialerne opbevares i kasser med låg eller skabe/reoler med låger. Langsigtet mål: Det er kompliceret at få organiseret en decideret hovedrengøring, da skolen er åben året rundt, men vores mål er, at alle lokaler skal hovedrengøres i indeværende skoleår dette mål er ikke nået, men der er blevet gjort hovedrent i flere af lokalerne i forbindelse med gruppeflytning Ansvarlige: Det er personalet i de enkelte grupper, der er ansvarlige for, at den daglige rengøring kan finde sted som beskrevet.

5 Der er en rengøringskoordineringsperson på hver afdeling, der i samarbejde med ledelsen og lederen af den kommunale rengøring, har ansvaret for hovedrengøring, og de problemer, der måtte opstrå i forbindelse med rengøringen. Maling af vægge: Der er ikke udarbejdet en tidsplan for, hvornår væggene i de forskellige klasselokaler og fælles arealer skal males. I klasserne sker det oftest i forbindelse med, at grupperne skifter lokale eller ændring af vægge. Farven er som regel hvid, da det er den mest neutrale farve, og derfor bedst egnet til vores elevgruppe. Men da over halvdelen af de adspurgte børn, synes at farverne på væggene ikke er pæne, kunne det være, at der skal ses på valg af vægfarve i første omgang til fælles arealerne. Kortsigtet mål: I løbet af skoleår 08/09 skal det diskuteres, om der skal ændres på farverne i fælles arealerne. Hvordan dette skal foregå, tages op af ledelsen, som derved også har ansvaret. Langsigtet mål: På sigt vil det være godt, hvis der blev udarbejdet en turnus for, hvornår og hvor tit de enkelte lokaler skal males. Ansvaret for dette ligger hos den øverste leder i samarbejde med skolens pedel. Siden sidsteuvm-undersøgelse er der ikke blevet udarbejdet en turnus for maling af div. lokale, men der er blevet malet i de lokaler, hvor der har været gruppeflytning. Der er også ved at blive lavet maleprøver på fællesarealerne. Vi har ikke diskuteret farvevalg. Set i forhold til denne UVM-undersøgelse er det stadig rengøring/indeklima, der skal prioriteres. Albertslund kommune har fået et påbud fra Arbejdstilsynet vedr. undersøgelse af indeklimaet. Dette skal være afsluttet medio juli Vi afventer resultaterne deraf. Retningslinjer for opfølgning: Det er arbejsmiljøgruppen og skolens MED-udvalg, der følger op på, om de enkelte delmål bliver nået. Ifølge lov om UVM skal der planmæssigt laves en UVM-undersøgelse hvert tredje år, dvs. at Brøndagerskolen skal udarbejde den UVM-rapport senest maj Hvis der - mod forventning skulle ske noget, der kan have indflydelse på elevernes undervisningsmiljø inden da, vil der blive lavet en UVM-undersøgelse tidligere.