Den Motiverende Samtale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Motiverende Samtale"

Transkript

1 Den Motiverende Samtale Redskaber til at motivere mennesker til forandring november + 9 december 2010

2 Tankpassermodellen for motivation 2

3 3

4 Et simpelt blik på forandring Forandringsproces Stabil tilstand Stabil forandring Status Quo Ny status Quo 4

5 Det centrale fokus i Den Motiverende Samtale: Forholdet ml. rådgiveradfærd og forandringer Motivation er relationel Rådgiveradfærd: Empatisk Spørgende Autonomi Optimisme Ønske Evne Grunde Nødvendighed Forpligtelse Tage skridt Handling/ adfærdsændringer 5

6 Program og læringsmål Modul I: Introduktion til Den Motiverende Samtale Hvad er motivation Forandringens stadier Hvad er DMS? Ånd, principper og grundbegreber Afklaring af ambivalens Klientens udsagn at spore motiverende udsagn At skabe motiverende udsagn: åbne spørgsmål Modul II: De avancerede teknikker At gå med modstanden At give information på en klientcentreret måde Øvelser/eksperimenter/træning/videodemo 6

7 Hilse på hinanden og forventninger Tag et papkort og en tusch Find sammen 2 og 2 med en person du ikke kender Præsenter jer for hinanden: navn, hvor arbejder I og hvem motiverer I til hvad? Noter på kort Præsenter hinanden kort 7

8 Hvad er motivation? Synonymer og associationer 8

9 Hvad er motivation? Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner Vigtighed Motivation (Readyness to Change) Tro på egne evner 9

10 Stages of Change Model Før overvejelsesstadiet Målet er nået! Handlingsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Overvejelsesstadiet Forberedelsesstadiet 10 10

11 Stages of Change Forskellige faser i en vellykket forandringsproces: Tænker over forandring Beslutter at forandre sig Forbereder sig Forpligter sig Handler og implementerer Holder fast 11

12 Øvelse overtalelse Gå sammen 2 og 2 A er styrende rådgiver B er sig selv B du skal vælge en adfærd/situation som du enten ønsker at ændre, skal ændre, bør ændre, eller har overvejet at ændre, men som du endnu ikke har ændret fordi du er ambivalent (cykelhjelm, mindre slik, motionere mere, flytte, skifte job ) A spiller den styrende rådgiver. Du skal først: Lytte lidt til B's problemstilling: på den ene side, på den anden side (ca. 2-3 minutter) Derefter (jf. næste slide): Forklare hvorfor B bør ændre denne adfærd Fortælle B om mindst 3 fordele ved at ændre adfærd Fortælle B om hvordan han/hun kan ændre adfærden Understrege hvor vigtigt det er for B at ændre adfærden Beordre B til at gøre det! B vurderer til sidst sin motivation til forandring på en skala fra

13 Ordne refleksen Hvordan hjælper vi normalt andre mennesker? Give råd Tage styring Foreskrive rigtige handlinger Fortælle om løsninger Vise vejen Have autoritet Jeg ved bedre 13

14 Normale reaktioner på ordne refleksen Sur I opposition Defensiv Retfærdiggørende Ikke forstået Ikke hørt Overrumplet Skam Nedværdiget Disengageret Modstand Kommer ikke igen 14

15 Øvelse En smag af DMS Gå sammen 2 og 2 (samme som før) A er rådgiver B er sig selv B du skal vælge samme adfærd/situation som før A lyt nu nøje med det formål at forstå dilemmaet giv plads til historien Giv ingen råd! Stil blot disse 4 spørgsmål: Hvad får dig til at ønske at ændre adfærden/situationen? På en skala fra 0-10 hvor vigtig er forandringen? Og følg op: hvorfor X og ikke 0? Nævn 3 grunde Derefter opsummerer rådgiveren B s opfattelse af situationen og B s gode grunde til forandring og stiller følgende nøglespørgsmål: Så hvad tænker du om det? Hvad har du tænkt dig at gøre? B svarer og vurderer til sidst sin motivation til forandring på en skala fra

16 Skalaspørgsmålet Et klientcentreret og styrende værktøj til at skabe forandringsudsagn Hvor vigtig er en forandring for dig? Status quo udsagn 5 Forandringsudsagn 16

17 Almindelige reaktioner på det at blive lyttet til Forståelse Vil tale mere Kan lide rådgiveren Åben Accepteret Respekteret Tryg Engageret Godt tilpas Interesseret Vil komme igen Samarbejde 17

18 Litteratur At motivere mennesker til forandringer Kurset er hovedsageligt baseret på: Miller & Rollnick 2002 Motivationssamtalen Miller, Rollnick & Butler MI in Health Care Rollnick, Mason og Butler 1999 Health Behavior Change C. E. Mabech 2005 Introduktion til Den Motiverende Samtale Find mere på denmotiverendesamtale.dk 18

19 Den Motiverende Samtale (eng: Motivational Interviewing) Hvad er Den Motiverende Samtale En evidensbaseret og videnskabeligt veldokumenteret metode til at motivere mennesker til forandringer. Anbefales bl.a. af Sundhedsstyrelsen i den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats Evidens (metaanalyser): Dunn 2001 (misbrug): 29 studier: ¾ har signifikant effekt Rubak 2005 (sundhed): 72 studier: ¾ har signifikant effekt. 15 min = 64% Lundahl 2009 (25 år): 119 studier: ¾ har signifikant effekt. Lige så effektiv som CBT og 12-trinsprogrammer - på kortere tid! 19

20 Den Motiverende Samtale Oprindeligt udviklet til samtaler om alkohol og stofmisbrug Oprindeligt designet til at have 1-3 samtaler videreudviklet til også at kunne bruges på kortere tid Kan både bruges isoleret, som pre-treatment før anden behandling (spiseforstyrrelse, selvmord) og sammen med andre metoder (eks. CBT og 12-trinsprogrammer) Har et stærkt fokus på den terapeutiske relation: Rosenthal effekten 12 minutters forsøget 20

21 Hvad er Den Motiverende Samtale? "En klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens" (Miller & Rollnick s. 47, mine udhævninger) 21

22 Klientcentreret At arbejde klientcentreret vil sige At arbejde med udgangspunkt i personens perspektiv og situation At arbejde ud fra en forståelse af personens forandringsparathed At arbejde med en samarbejdende relation hvor man respekterer personens valg og autonomi 22

23 En klientcentreret og styrende metode Empati Diskrepans Empati Vigtighed Åbne? Anerkende Reflektere Opsummere Ambivalens Empati Tro på evner Empati 23

24 Styrende et eksempel på strukturering af en samtale Metaniveau Samtalestrategier 1: Diskrepans 2: Ambivalens 3: Vigtighed 4: Evner Diskrepans Ambivalens Vigtighed Evner Handlingsniveau Samtaleteknikker 1: Åbne spørgsmål 2: Anerkendende udsagn 3: Reflekterende lytning 4: Opsummering Åbent spørgsmål Hvordan hænger det sammen, at du fortæller at du er bange for at få kræft samtidig med at du ryger? Refleksion Ahh, så du tænker det bliver svært, men du kunne faktisk godt tænke dig at stoppe. Åbent spørgsmål Hvad er det egentlig du ser af gode ting ved at ryge? Og hvilke ulemper ser du? Åbent spørgsmål På en skala fra 0-10 hvor vigtigt er det for dig at stoppe? Refleksion Så grundene til at stoppe er børn, helbred og økonomi Åbent spørgsmål På en skala fra 0-10 hvor stor er din tro på dine evner Opsummering Du ligger på et 4-tal. Du tænker det kan blive vanskeligt, men omvendt ved du også at du har gjort det før, og du er sikker på at familien vil hjælpe Opsummering - af diskrepans - af ambivalens - af vigtighed - af evner 24 24

25 Teknikker & strategier for Den Motiverende Samtale Samtaleteknikker De konkrete redskaber Åbne spørgsmål Anerkendende udsagn Reflekterende lytning Opsummering Samtalestrategier Det kort vi styrer efter Udvikling af diskrepans Afklaring af ambivalens Udforskning af værdier Synliggørelse af ressourcer 25

26 Ånden i Den Motiverende Samtale Samarbejde ikke konfrontation Frembringe ikke installere Autonomi ikke autoritet Motto: Du er eksperten i dit liv jeg er eksperten på, hvad der er af muligheder og hvad andre har gjort 26

27 De 4 principper i Den Motiverende Samtale Udtryk empati Udvikling af diskrepans Støt troen på egne evner Undgå diskussion 27

28 Motivationssamtalens ånd vs. traditionel rådgivning Motivationssamtalen Respekt Samarbejde Frembringe Autonomi - valgfrihed Følelser Motivation er der allerede Motto: "Du er eksperten i dit liv" Traditionel rådgivning Bedreviden Konfrontation Undervisning/installere Autoritet intet valg Information Motivation fyldes på udefra Motto: "Hvis jeg var i dine sko" 28

29 Farlige antagelser Farlige antagelser: At klienten burde forandre sig At klienten ønsker at forandre sig Klienten motiveres primært gennem sundhedsmæssige argumenter En hård og bestemt tilgang er den bedste Nu er det rette øjeblik for forandring Hvis klienten ikke ønsker at forandre sig har samtalen været mislykket 29

30 Ambivalens Ambi: to valens: gyldighed Konflikt hvor man både tiltrækkes og frastødes af en mulighed. Modsatrettede og inkompatible følelser eller indstillinger overfor et fænomen fastlåser personen Jeg vil og jeg vil ikke (stoppe med at ryge, spise sundt, motionere, tage stoffer ) Tegn på ambivalens: Ja, men ( Ja, jeg vil gerne stoppe med at ryge, men ) Normalt aspekt af menneskets natur Ikke tegn på manglende motivation tværtimod! 30

31 Ambivalens hvad er det? Ambivalens: en tilstand der går forud for forandring At tøve At være usikker Ikke at kunne bestemme sig At være ubeslutsom At være i tvivl At være inkonsistent At være på nippet til At stå mellem to At have delte følelser At være splittet Den ene side åbner den anden side 31 For og imod

32 Beslutningsbalancen at lade personen afveje fordele/ulemper Nuværende adfærd Forandring Fordele Ulemper Fordele Ulemper 32

33 Forandringens pris - et simpelt redskab Nu Mål 33

34 DMS grundbegreb: Ambivalens At udforske fordele og ulemper Øvelse i ambivalens i grupper a 2 personer (en du ikke kender) Vælg et emne der har betydning for dig (ikke for personligt) og som du føler dig splittet omkring Udfyld skemaet for dig selv ved at udforske pro og con ved begge scenarier (hjemmeopgaven) Rollespil: A er sig selv, B er rådgiver ud fra DMS principper og udforsker nysgerrigt A s ambivalens (15 min) Don t try to fix it! Begræns ordnerrefleksen Din rolle er først og fremmest at finde ud af A s problemstilling og hjælpe A til at blive mere afklaret Afslut med en opsummering af ambivalensen og spørg: så hvor er du lige nu? Byt roller 34

35 Dans ikke brydning 35

36 Videodemonstration Pony Tail John (26 min.) Rådgiver Kig efter Empati Ånden i metoden Udforskning af ambivalens Udvikling af diskrepans Klient Kig efter Fordele ved forbrug Ulemper ved forbrug Argumenter for forandring Argumenter for status quo 36

37 Øvelse til video Grupper af 3-4 personer besvarer følgende: Hvilket stadie (jf. Stages of Change) befinder John sig i? Hvor vigtig er en forandring nu og her for John? (på en skala fra 0-10) Hvor stor er John s tro på at han kan forandre sig nu og her? (på en skala fra 0-10) Hvad skaber udvikling og motivation? 37

38 Forandringsudsagn og forandringer Ønske Evne Grunde Nødvendighed Forpligtelse Tage skridt Adfærdsændringer 38

39 Forandringsudsagn er som toppen af et isbjerg 39

40 Forholdet mellem forandringsudsagn og forandringer Processen med at vække og forme klientens sprog hen imod forandring under terapisessioner er blevet inddraget som en årsagsmekanisme i Motivational Interviewing (MI). I overensstemmelse med Bems selvopfattelsesteori (1972) opstillede Miller og Rollnick (1991, 2002) hypoteser om, at det er det at ytre en mening, enten for eller imod forandring, der fremkalder troen på det. Følgelig: klienter, der taler for forandring i MIsessioner, er faktisk i gang med at overbevise sig selv om, at forandre sig mens de taler. (Theresa B. Moyers (ph.d.) & Tim Martin (ph.d.). Journal of Substance Abuse Treatment 30 (2006) ). 40

41 Klientudsagn to typer Status quo udsagn Jeg er glad for at ryge Jeg vil ikke kunne mærke forandringen Jeg kan ikke Det er ikke nødvendigt Jeg ønsker ikke forandringer Forandringsudsagn Jeg hoster og hakker Jeg vil få det meget bedre Jeg kan hvis jeg vil Jeg SKAL Jeg vil gerne ændre adfærd 41

42 Forandringsudsagn 6 forskellige kategorier Ytringer om Ønsker "Jeg ville ønske jeg kunne tabe mig", "Jeg kunne tænke mig " Forandringsudsagn er udtryk, der fortæller om personens egne grunde og fordele ved forandring Ytringer om Evner "Jeg tror godt jeg kan tabe mig" Ytringer om Grunde "Det er jo sundhedsskadeligt at være så overvægtig og inaktiv" Ytringer om Nødvendighed "Der er ikke noget at diskutere jeg SKAL tabe mig", "Jeg er nødt til " Ytringer om Forpligtelse "Jeg gør det på mandag" jf. "I do" i kirken Ytringer om at Tage skridt "Jeg har allerede skåret ned på smøgerne", "Jeg tager medicinen" 42

43 Øvelse: At genkende forandringsudsagn Vurder hvorvidt følgende udtalelser er forandringsudsagn vurder hvilken type Jeg elsker at ryge smøger Jeg hader dette behandlingsforløb vil I ikke bare lade mig være? Jeg er nødt til at få et job Jeg vil bare gerne vågne og føle at jeg skal noget Det er bare helt udelukket at jeg skal være arbejdsløs igen Jeg har ikke råd til at tage så mange stoffer Hvis jeg fortsætter risikerer jeg at miste mit job Jeg tror faktisk godt at jeg kan skære ned på mit forbrug Jeg er sikker på jeg kan få et job 43

44 Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Vægttab Jeg kunne godt tænke mig at tabe mig Jeg tror godt jeg kunne tabe 10 kilo Jeg er begyndt at cykle på arbejde Jeg ville få mere energi Jeg skal tabe 10 kilo mandag! Jeg er nødt til at tabe 10 kilo 44

45 Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Jobsøgning Jeg kunne godt tænke mig et job Jeg tror godt jeg kan finde et job Jeg er begyndt at søge igen Jeg ville få råd til lækkert tøj Jeg sender 3 ansøgninger i denne uge Jeg er nødt til at få et job 45

46 Forandringsudsagn Kategoriser disse udsagn Emne: Rygestop Jeg er nødt til at stoppe med at ryge Jeg ville ønske jeg kunne stoppe Jeg kvitter smøgerne til den 1. Jeg ville være sundere hvis jeg stoppede Jeg tror jeg kan gøre det Jeg tygger faktisk nikotin tyggegummi nu 46

47 Forandringsudsagn noter forandringsudsagn Case 1 s. 101 Case 2 s

48 Hvordan fremkalder og behandler vi forandringsudsagn? Åbne spørgsmål "Hvilke tanker gør du dig i øjeblikket om din situation?" Åbner klientens perspektiv. Anerkendende vinkler "Så du har faktisk allerede fået ændret en masse ting på 3 måneder, som du til at starte med troede ville tage et år". "Hvad får det dig til at tænke om dig selv?" Hjælper klienten til at se sig som ressourcefuld. Reflekterende lytning "Så du vil gerne tabe dig for at blive mere fit". Reflekterer det sagte tilbage. Inviterer klienten til at fortsætte med at tale. Teknik der viser empati. Papegøje el. fortolkning. Opsummering "På den ene side kan du godt lide rusen ved alkoholen, og du kan lide at hygge dig med gutterne med nogle øl. På den anden side bekymrer dit forbrug dig også: Du synes ikke du er nærværende hjemme, og du fortæller at du glemmer vigtige ting". 48

49 Lukkede spørgsmål Har et kort svar (ja/nej) Har du drukket i denne uge? Spørger efter en specifik information Hvor bor du? Kan indeholde flere valg Hvad er din plan: stoppe, skære ned eller fortsætte med at ryge? Begrænser samtalepartnerens muligheder 49

50 Hvordan skaber vi forandringsudsagn? Åbne spørgsmål hvad er det? Story starters Spørgsmål der ikke kan besvares med ja eller nej eller 5. maj Spørgsmål der opmuntrer klienten til at tale Spørgsmål der åbner for klientens perspektiv og giver klienten mulighed for at udtrykke sig frit Kan indeholde implicitte forudsætninger: Hvad kan du gøre? I stedet for Kan du gøre noget? Starter ofte med hv-ord 50

51 Spørgsmål er styrende Man må huske, at spørgsmål i betydelig grad bebuder svaret, fordi det indkredser områder for et passende svar (Karl Tomm, 1992) Eksempel: Kan du gøre noget? Hvad tror du at du kan gøre? Det første spørgsmål er et lukket spørgsmål. Det andet spørgsmål er et åbent spørgsmål med indbygget kompetencetilskrivelse. 51

52 Øvelse Åbne/lukkede spørgsmål Gå sammen 3 og 3. Besvar om følgende spørgsmål er åbne eller lukkede. 1. Hvad er det du godt kan lide ved at tage stoffer? 2. Hvor voksede du op? 3. Er det ikke vigtigt for dig at have mening i din tilværelse? 4. Hvor gammel bliver en ræv? 5. Hvad bringer dig herind i dag? 6. Har du nogensinde tænkt på det at gå en tur som en enkel form for motion? 7. Hvilke fordele ser du ved at få et job? Og ulemper? 8. Hvordan har du tidligere overvundet forhindringer og løst problemer i dit liv? 9. Hvorfor? 10. Kunne det være en ide at overveje at cykle til og fra arbejde? 52

53 At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn Ti strategier til at fremkalde forandringsudsagn 53

54 At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn Videosekvens omkring værdier og rygning ved brug af værdikort Opgaver: Gruppe 1: noter klientens forandringsudsagn Gruppe 2: noter hvilke spørgsmål rådgiveren stiller, der bevidst styrer i retning af forandringsudsagn 54

55 At styre samtalen bevidst, så der skabes forandringsudsagn Værdikort 1. Bed personen om at sortere kortene ud fra hvad der er ikke vigtigt, vigtigt, meget vigtigt 2. Bed personen om at prioritere de 3-5 vigtigste værdier 3. Spørg personen hvordan han opfatter disse værdier og hvorfor de er vigtige for vedkommende (tag en ad gangen) 4. Spørg hvorledes disse værdier harmonerer med personens handlinger (evt. udvikling af diskrepans) 55

56 Diskrepans Diskrepans betyder uoverensstemmelse. At vælge diskrepans som samtalestrategi indebærer, at man sammen med personen hjælper personen til at se, at der er en kløft mellem personens handlinger og holdninger eller mellem personens dybeste værdier og måde at leve sit liv på. Eksempler: En god mor er der for sine børn når de har behov Jeg er ikke der ikke for mine børn når jeg tager heroin Jeg må stoppe med at tage heroin. Når jeg kører bil samtidig med at jeg drikker bringer jeg andres liv i fare Jeg ønsker ikke at dræbe andre i en trafikulykke Jeg bliver nødt til at stoppe med at drikke når jeg kører bil At drikke mere end 35 genstande om ugen vil medføre sundhedsmæssige problemer jeg drikker normalt 50 genstande om ugen Jeg bør holde op med at drikke da jeg ønsker et sundt liv. Udvikling af diskrepans består i at hjælpe personen med at udforske bekymringer, utilfredshed og ubehag ved den nuværende adfærd og samtidig hjælpe personen til at anerkende vigtigheden af forandring gennem en oplevelse af at personens liv matcher med personens værdier. 56

57 Anerkendelse i DMS Ved tale om problemer er det meget let at blive optaget af problemerne og glemme de positive ting. Mange af de personer vi møder er unsuccessful self-changers (DiClimente) Anerkendelse handler om at: Vise personen respekt som menneske Respektere deres værdier Respektere deres kampe Respektere deres følelser Hjælpe personen til at se sig selv som ressourcefuld 57

58 Anerkendelse i DMS Et par eksempler: En mor der er bekymret for at myndighederne vil fratage hende sit barn: Du er en person der bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for at beholde det. En person der gentagne gange er indgået i misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: Du er virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes. En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller om hvor hårdt det er: Det er hårdt og til tider meget udfordrende du må virkelig være en stærk person når du holder fast som du gør. 58

59 Anerkendelse i DMS Et par ting at huske om anerkendende udsagn: Pas på det ikke bliver falsk/kunstigt Undgå at dømme og tale ned til Er forskelligt fra ros og komplimenter Undgå at bruge ordet jeg brug ordet du Fokuser på beskrivelser ikke evalueringer Tænk på anerkendende udsagn som tilskrivelse af ressourcer til personen Vær katalysator for ressourcetænkning frem for mangeltænkning 59

60 Anerkendelse i DMS Et par eksempler: En mor der er bekymret for at myndighederne vil fratage hende sit barn: Du er en person der bekymrer sig for sit barn og er parat til at kæmpe for at beholde det. En person der gentagne gange er indgået i misbrugsbehandling og nu ønsker det igen: Du er virkelig determineret - på trods af tilbagefald er du fast besluttet på at dit liv skal blive anderledes. En person der er ved at kvitte smøgerne og fortæller om hvor hårdt det er: Det er hårdt og til tider meget udfordrende du må virkelig være en stærk person når du holder fast som du gør. 60

61 Øvelse i anerkendelse Ressourcespotting Lav anerkendende udsagn ud fra følgende udsagn: (pas på det ikke bliver overfladisk eller latterligt) Nu er jeg for tredje gang faldet i Jeg har søgt job i 5 måneder nu og har sendt 50 ansøgninger uden held Jeg prøver virkelig at spise sundere, men det er bare ikke så let det lykkedes kun i 3 uger I virkeligheden har jeg jo ønsket at kvitte smøgerne i de sidste 10 år af mit liv Sidste gang jeg forsøgte at blive stoffri troede jeg at jeg skulle dø Puha det er hårdt: mit parforhold fungerer ikke, børnene rydder ikke op på værelset og på jobbet er jeg den eneste der laver noget 61

62 Reflekterende lytning 3 steder hvor kommunikationen kan gå galt: Mange sproglige misforståelser opstår pga. uoverensstemmelser i betydning af ord Ved at reflektere klientens udsagn sikrer du dig at I er samme sted og dette viser du klienten Reflekterende lytning og empati er intimt forbundet 2. Ord der udtales 1. Det der menes Mening 3. Ord der høres 4. Ord der fortolkes Mening 62

63 Reflekterende lytning Reflekterende lytning bruges til at vise accept og til at opbygge det empatiske forhold. Ved at vise, at man giver plads og accepterer det personen siger, opbygger man et tillidsforhold mellem person og rådgiver. Reflekterende lytning sikrer at man fokuserer processen på personen og ikke rådgiveren og man opfordrer personen til at udforske sine tanker, følelser og konflikter. I en samtale med en ung person kan denne f.eks. sige: Min mor er sådan et fjols. Hun fortæller mig altid hvad jeg skal gøre og vil ikke lade mig gøre noget som helst af det jeg kan lide. Ved at bruge reflekterende lytning kan man sige: Så du er ret frustreret i øjeblikket fordi din mor behandler dig som et barn. Dette vil få den unge til at føle sig hørt og forstået og den unge vil åbne endnu mere op omkring hans/hendes følelser om det at være teenager. 63

64 Reflekterende lytning Reflekterende udsagn er: Som et spejlbillede Påstande snarere end spørgsmål Et gæt der udtrykker en hypotese om klientens mening, holdning, følelser, oplevelse osv. Et spejl der til tider godt må have buler og dermed skabe refleksion Tilbagelægninger Styrende 64

65 Reflekterende lytning Eksempler Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre Du føler dig lidt forvirret i øjeblikket Jeg ved ikke om det er alle de bajere der gør at jeg mister koncentrationen Du tænker om der er en sammenhæng mellem dit forbrug og din koncentration Jeg må til at spise sundere Der er nogle ting ved din kost du vil ændre Jeg bliver nødt til at stoppe med at drikke Du har nogle bekymringer i forhold til at drikke Jeg har ikke noget egentligt problem med alkohol Dit forbrug bekymrer dig ikke Ja ok skemaet viser at jeg drikker mere end 8 genstande om dagen, men jeg er ikke alkoholiker Jeg kunne forestille mig at det er forvirrende for dig når du ser dit forbrug på denne måde: på den ene side passer ordet alkoholiker ikke på dig fordi tingene bare ikke er så slemme, omvendt kan du se at der er ved at opstå nogle problemer omkring dig Sundhed er vigtigt for mig Sundhed er noget du virkelig vil ofre noget for 65

66 Reflekterende lytning Starter ofte med Så du føler at Du tænker om at Du har en oplevelse af Det lyder som om du Det virker på dig som om Så du 66

67 Reflekterende lytning Eksempler på ikke-reflekterende lytning: Det kender jeg godt fra min søster Det var ligesom i går, da jeg Det er jeg ikke enig i Det du mener er i virkeligheden Det minder mig om dengang da Dit problem handler vist mere om Måske skulle du hellere 67

68 Øvelse i reflekterende lytning In the moment Lav reflekterende udsagn 68

69 Opsummeringen Hvad er det? En genfortælling af det personen har sagt. Det er et spejl, hvor personen kan høre sig selv og få mulighed for at reflektere over det han/hun har sagt Opsummeringen samler vigtige temaer fra samtalen og gør status over det der er sagt og kan forbinde personens forandringsudsagn til en helhed vi hjælper her med at organisere personens tanker og erfaringer I opsummeringen er vi styrende: hold fokus på forandringsudsagn (men få også nuancerne med) Bruges ofte ved faseskift: afslutning af indledning, afslutning af vigtighed og overgang til tro på egne evner, afslutningen af samtalen og næste skridt 69

70 Opsummeringen Hvad er det? Eksempler Sammenfatning og opsummering af et synspunkt: Det der er vigtigt for dig i forhold til din overvægt er din bekymring om dit helbred, her tænker du særligt på risikoen for at udvikle diabetes. Du har også andre bekymringer der går mere i retning af udseende og forfængelighed Sammenfatning og opsummering af ambivalensens to sider: Så det lyder som du er lidt splittet. Du vil gerne ændre din livsstil, men du har også en bekymring over hvorvidt det overhovedet er muligt for dig at ændre din livsstil. Så på den ene side er du lidt usikker på om det vil lykkes for dig, og på den anden side lyder det også som om, at det er meget vigtigt for dig at ændre din livsstil til en sundere og dermed sikre dit helbred - her tænker du også på dine børn og din rolle som rollemodel 70

71 Øvelse i opsummering In the moment Lav en opsummering 71

72 Øvelse i åbne spørgsmål, reflekterende lytning og opsummering Grupper af 4 personer (1 fokusperson, 3 rådgivere der skiftevis stiller åbne spørgsmål og laver reflekterende udsagn. Der startes med et åbent? dernæst et reflekterende udsagn, dernæst åbent? Etc. Der afsluttes med en opsummering) I bytter efter 7 min. Emnet for samtalen: Hvad der tiltrækker dig ved dit job. Eksempel: 1: Fortæl mig hvad det er der tiltrækker dig ved dit job? (åbent spørgsmål) Fokusperson: Hmm jamen det er det med at arbejde med mennesker 2: Så du holder meget af at arbejde med mennesker. (reflekterende lytning) Fokusperson: Ja det er sgu fedt at se mennesker udvikle sig 3: Hvad giver det dig at se mennesker udvikle sig? (åbent spørgsmål) Fokusperson: Tjae det giver mig mening i arbejdslivet 1: Så det at du ser mennesker udvikle sig, giver dig en mening med dit job og dit arbejdsliv (refleksion) Fokusperson: Ja jeg tænker tit på mit job med et veltilfreds smil på læberne. 2: Sidst du gjorde det, hvad var der da sket på dit arbejde? (åbent spørgsmål) Fokusperson: Hmm sjovt du spørger jamen jeg oplevede faktisk her forleden at 3: Opsummering: Du har ofte et smil på læberne når du tænker på dit job. Det der tiltrækker dig ved jobbet er det at arbejde med mennesker i udvikling. Du fortæller at sidst du var rigtig glad for dit job, var da du Fokuspersonen må gerne irettesætte hvis de reflekterende udsagn ikke er rigtige 72

73 Modstand et relationelt fænomen Diskussion Ligegyldighed Passivitet Benægtelse 73

74 Modstand Modstand er noget der finder sted i relationen mellem klient og rådgiver Modstand er et relationelt fænomen Modstand er klientens måde at sige til dig at du skal gøre noget andet uanset hvad du gør, så gør noget andet 74

75 Modstand Når du møder modstand så overvej om I er samme sted: Fokuserer du på tro på egne evner hvorimod klienten ikke er overbevist om vigtigheden af forandringen? Overvurderer du klientens tro på egne evner og er ved at skubbe klienten et sted hen han/hun ikke føler sig klar til? Er du i gang med at give løsninger i stedet for at lade klienten selv finde løsningerne? Argumenterer du for én bestemt løsning hvor det måske er mere komplekst for klienten? Ser du på det forkerte mål eller den forkerte strategi? 75

76 Modstand Hvad gør vi når vi møder modstanden: Lyt til modstanden giv den plads Gå med modstanden reflekter den Undgå diskussion mød ikke kraft med kraft Understreg personlig kontrol og autonomi Undersøg vigtighed og tro på egne evner Skift emne 76

77 Videodemonstration The Rounder Kig efter: Hvorledes rådgiveren (Teflon-Theresa) går med modstanden Opbygger relationen vha. reflekterende udsagn Ikke diskuterer Understreger personlig kontrol 77

78 Information Vi giver f.eks. information for at: Sætte mennesker i stand til at tage bedre vare på egen situation Forbedre menneskers mulighed for at øve indflydelse på egen situation Påvirke mennesker til at ændre adfærd Informere mennesker om rettigheder og pligter 78

79 Rådgivning To elementer: Er til bør Give information: Rygning øger risikoen for kræft med Reglerne for ledighed er således at Overtalelse: Du bliver nødt til at stoppe med at ryge! Du bliver nødt til at finde dig et job! Hvordan bringer vi vores faglige ekspertise ind i samtalen på en måde, der respekterer klienten og dennes autonomi, uden at det fungerer som overtalelse? 79

80 At give information dialogisk UGU-modellen Udforsk hvad personen ved og ønsker at vide Giv relevant information på neutral måde Udforsk personens forhold til ny information 80

81 At give information dialogisk - øvelse UGU-modellen Her følger en bid fra en samtale, hvor rådgiveren giver information og råd. Denne bid har brug for at blive repareret så den følger UGU-modellen. Som det er med enhver reparation skal noget bevares og andet ændres. Noter hvordan du vil ombygge dette udsagn du behøver ikke bruge samme ord, men prøv at udtrykke de tanker (og den bekymring) der formidles i udsagnet 81

82 At give information dialogisk - eksempel Jeg ved der er bivirkninger ved din medicin, men du kan ikke bare tage dem når du har lyst. Antidepressiver fungerer ikke på den måde; du skal tage dem regelmæssigt. Når du tager dem på den måde du tager dem, får du alle bivirkningerne men ingen af fordelene. Bekymringen ved denne udtalelse er, at det gode råd er iklædt et forsøg på overtalelse. Det vil sandsynligvis fungere bedre hvis man bruger UGU modellen: eksempel Er det ok hvis jeg fortæller dig lidt om hvordan antidepressiver virker? Stop mig endelig hvis du allerede har hørt det før. Med denne type medicin tager det lidt tid inden man mærker effekten og derfor bør man tage dem hver dag hvordan passer det med din oplevelse? Hvis man ikke tager medicinen dagligt får man ikke de doser der er nødvendige for at få en gavnlig effekt men man får dog desværre bivirkningerne. Jeg tror medicinen vil være gavnlig for dig på sigt, men det er selvfølgelig dig der i sidste ende skal afgøre om du vil tage medicinen. Hvad tænker du om dette? 82

83 At give information dialogisk - øvelse Du bør virkelig begynde at spise mere frugt og grønt og skære ned på fast food en. Hvis ikke du gør det, risikerer du forhøjet blodtryk, og på sigt øger du risikoen radikalt for en blodprop. Og det er jo sådan, at risikoen for at dø af blodprop nummer to, er væsentlig større end risikoen for at dø fra den første du lige har haft. Du skal være glad for at du er i live, så du bliver nødt til at tage det alvorligt denne gang. 83

84 Agenda setting skema Stress Kost Alkohol Andet? Udfordring Job Motion Rygning Relationer 84

85 Agenda-setting skema Multipel adfærd Misbrug er en kompleks størrelse hvor mange faktorer spiller ind Forandringer bør tages et skridt ad gangen Vi er alle motiveret forskelligt for disse skridt Små vedvarende forandringer som personen selv vælger er de forandringer der holder Små forandringer kan starte en domino effekt Videosekvens: E chap. 4 scene 5 85

86 Agenda-setting skema øvelse Design et agenda setting skema for din arbejdsplads den skal indeholde de udfordringer dine klienter oftest møder og derudover et par tomme felter. På næste side er et skema du kan bruge, men du kan også bruge andre måder at lave det på. 86

87 Agenda setting skema Udfordring 87

88 En typisk dag Denne strategi er ikke raketvidenskab den går i al sin enkelthed ud på, at personen beskriver en typisk dag i sit liv. Udfordringen består i at få nyttig information uden at få for meget information (det skal ikke tage en time): Eksempel: Jeg ved lidt om hvordan dit liv ser ud, ud fra de ting du tidligere har nævnt. Jeg ved dog ikke hvordan en typisk dag ser ud for dig og det kan være nyttigt for mig at vide lidt mere om. Så kan vi ikke lige bruge et par minutter på at du fortæller mig lidt om hvordan en typisk dag ser ud for dig. Hvis vi starter med når du står op om morgenen Brug uddybende spørgsmål for at få relevante detaljer (hvad tid står I op? Hvad sker der så?) 88

89 En typisk dag øvelse Lav en indledning til hvordan I kunne bruge strategien En typisk dag i jeres arbejde 89

90 At lufte en bekymring I stedet for at sige til en person at personen tager fejl eller gør noget forkert, er det bedre blot at lufte bekymringen der ligger bag: Eksempel med prøveløsladt misbruger, der har besluttet sig for at mødes med sine gamle venner fra misbrugsmiljøet: Jeg er lidt bekymret i forhold til din beslutning om at mødes med dine gamle venner. Min bekymring går på at du måske risikerer at falde i igen. Du har fortalt at sidste gang du var ude på prøveløsladelse mødtes du med dine gamle venner, og dette endte med at du tog stoffer igen og det resulterede i at du så endte her i fængslet igen. Du har også fortalt mig at du ikke vil ende her igen. Det er selvfølgelig dig der i sidste ende bestemmer om du vil gøre det ene eller andet hvad tænker du om denne bekymring? Vær klar til at bruge de 4 værktøjer efterfølgende 90

91 At lufte en bekymring øvelse Lav et eksempel på hvordan I kunne bruge strategien At lufte en bekymring i jeres job 91

92 Hjemmeopgave Gennemfør 3 samtaler, hvor du bevidst bruger teknikker og strategier fra dette modul (Åbne spørgsmål, skalaspørgsmål, ambivalens, værdikort ). Et godt råd: beslut dig inden samtalen for en bestemt målsætning, f.eks. at målet for denne 1. samtale med en ny bruger er at stille minimum 5 åbne spørgsmål. F.eks.: Fortæl mig hvad der er den vigtigste grund til at du er kommet her i dag? Hvad kunne du godt tænke dig at få ud af denne snak her? Hvad er det du godt kan lide ved at tage stoffer? Hvad hæfter du dig særligt ved i relation til dit forbrug af stoffer? Hvad har været de største ulemper forbundet med dit forbrug af stoffer? Aftal med din gruppe en plan: f.eks. at du vil prøve beslutningsbalancen med Kaj og værdikort med Michael. Noter til næste gang de vigtigste læringspunkter fra disse 3 samtaler: Hvad gik godt? Hvorfor gik det godt? Hvad var vanskeligt? Hvad gjorde det vanskeligt? Hvor har jeg udviklingsbehov? Hvad vil jeg gerne være bedre til? 92 92

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes

Læs mere

Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale. Marts 2007

Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale. Marts 2007 Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale Marts 2007 Program Dag 1: Introduktion til Den Motiverende Samtale Hvad er MI? Ånden i MI. MI s principper og grundbegreber Øvelser/eksperimenter Dag 2: Den

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

En indføring i Den Motiverende Samtale

En indføring i Den Motiverende Samtale Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Introduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi

Introduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi Indledning Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)

Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI) REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Kombineret ungdomsuddannelse November 2017 Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi, medlem af MINT Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Motivational interviewing.

Motivational interviewing. Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det?

Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Introduktion til teori og praktik i den motiverende samtale Slagelse 8. maj 2012 Gregers Rosdahl, cand. mag. I filosofi, medlem af Motivational Interviewing

Læs mere

Den motiverende samtale MI

Den motiverende samtale MI Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Introduktion til MITI

Introduktion til MITI Introduktion til MITI Hvad er MITI og hvordan bruges det Gregers Rosdahl, medlem af MINT inq. 13.09.2011 Introduktion til MITI I det følgende beskrives MITI og hvordan MITI bruges Du finder også information

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 -- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug? Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Introduktion til Den Motiverende Samtale AF GREGERS ROSDAHL, CAND. MAG. I FILOSOFI, MEDLEM AF MINT Hvordan kan man gennem samtale motivere mennesker til adfærdsændringer? Det er det spørgsmål, den motiverende

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Motiverende samtaler 2 dages grundkursus

Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Kjeldsen, hekj@odense.dk 1 Tre kommunikative stile At følge At vejlede At styre At trøste : Her spiller lytning hovedrollen.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

STEP1. Indrøm det. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv.

STEP1. Indrøm det. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv. STEP1 Indrøm det Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv. Fortrængning Jeg har altid elsket store bål. Sammen med min bedste ven,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Samtaleteknik. At spørge sig frem Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere