Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt

Transkript

1 Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Nordjyllands Amt 2005

2 Forord Rapporten præsenterer resultaterne af pilotprojektet: Medicingennemgang for polyfarmacipatienter. Projektet blev gennemført i perioden fra sommer/efterår 2004 til efteråret Projektet var et samarbejde mellem 13 læger og 4 apoteker i Aalborg. De 4 apoteker var Nørresundby Apotek, Aalborg Svane Apotek, Aalborghus Apotek og Vejgaard Apotek. Der deltog 79 kunder, som fik 6 præparater eller derover i daglig dosering. Projektet er ikke randomiseret, og der var ingen kontrolgruppe udover baggrundsbefolkningen. Lægerne, der deltog i projektet, repræsenterede Aalborg Midtby, Nørresundby, Vejgaard, Gug og Svenstrup. I tillæg til projektet blev der lavet en brændpunktsanalyse af samspillet mellem læger og farmaceuter. Med brændpunktsanalysen identificeres problemområder (brændpunkter) samt stærke og svage sider ved den samarbejdsmodel, der er brugt i dette projekt, og modellens anvendelse i praksis samt forslag til forbedringer af modellen og alternative samarbejdsformer. Styregruppen til projektet bestod af repræsentanter fra Nordjyllands Amt, apoteker, Kvalitetsenheden i Nordjyllands Amt og Danmarks Apotekerforening. Se bilag 1 Projektgruppen bestod af de deltagende læger og farmaceuter. Se bilag 2. Projektet blev finansieret af midler fra Apotekerfonden af 1991, U2F Dansk Farmaceutforening og Kvalitetsudviklingsudvalget i Nordjyllands Amt. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Resume Introduktion Baggrund Formål Metode Problemstillinger Målgruppe for interventionen Interventionen Produkter fra pilotprojektet Resultater I: Effektevaluering Demografi Humanistiske effekter Tilfredshed Sundhedsøkonomi Interventioner Konklusion I Resultater II: Evaluering af modellen Samarbejdet mellem læger og farmaceuter Relationer til kunder og samarbejdspartnere Opgavens udførelse Fordele ved modellen Ulemper ved modellen Delkonklusion Perspektivering Resultater III: Dataindsamling Beskrivelse af indsamlingsforløbet Konklusion Kildehenvisning Bilagsoversigt...31 Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 3

4 1. Resume Projektet blev initieret i et samarbejdsudvalg mellem Nordjyllands Amt og apotekerne i Nordjyllands Amt ved et møde i september 2003, hvorefter de praktiserende læger i Nordjylland blev inviteret til at deltage. Der blev således nedsat en styregruppe i januar 2004, og modellen for samarbejdet mellem læger og farmaceuter blev aftalt. Projektet blev effektueret i 2004, hvor 4 apoteker indgik i samarbejdsmodellen med 13 læger, der inkluderede i alt 77 patienter (74,9 år og 69 % kvinder). Selve modellen foreskrev, at lægerne skulle inkludere patienter, hvorefter patienterne skulle henvises til farmaceuterne. Dernæst talte lægen og farmaceuten sammen om, hvilke interventioner, der skulle gennemføres, hvorefter farmaceuten indsamlede oplysninger fra patienten. Farmaceuten udfærdigede derpå en problemanalyse og fastlage mål og plan for patienten i samarbejde med lægen. Derefter implementerede lægen interventionerne med patienten. Tre måneder efter fik farmaceuten en tilbagemelding på patientens resultater, hvorefter lægen til sidst blev informeret om opfølgningen. I forbindelse med evalueringen blev der foretaget en effektanalyse samt en brændpunktsanalyse. Disse redskaber skulle besvare projektets tre formål: 1. At dokumentere at en fælles indsats (mellem læge og farmaceut) kan give besparelser i form af færre udgifter til medicin og evt. færre indlæggelser 2. At bibringe den polymedicinerede patient et bedre overblik over medicinen og opnå en større viden om egen lægemiddelbehandling 3. At identificere, løse og forebygge evt. lægemiddelrelaterede problemer. Alle tre hovedformål blev tilstrækkeligt undersøgt og besvaret. Projektet gav således anledning til en umiddelbar samlet årlig besparelse af lægemiddeludgifter på kr. svarende til en besparelse på 479 kr. per patient på årsbasis. Og selv om medicingennemgangen ikke nødvendigvis gav lavere medicinomkostninger (der var ingen kontrolgruppe at sammenligne med), kunne den overordnet set være samfundsøkonomisk fordelagtig. Patienterne rapporterede forbedret viden om deres medicin - både når de blev adspurgt specifikt (32 %) om det - men også i den generelle evaluering af projektet. Der var ingen, der tilkendegav forværring på dette punkt. Endvidere gav patienterne også udtryk for øget tilfredshed - især om forbedret viden omkring deres medicin (64 %). Farmaceuterne foreslog mindst én intervention for 92 % af patienterne, hvilket resulterede i en meget høj acceptrate (89 %) blandt lægerne af de af farmaceuterne foreslåede interventioner. Dette viser, at selv om Brændpunktsanalysen identificerer flere barrierer i det faglige samarbejde mellem læger og farmaceuter, er der alligevel stor enighed om anvendeligheden af interventionerne i praksis. Det tyder på, at ydelsen kan være relevant for målgruppen. Endvidere viste Brændpunktsanalysen, at interventionsmodellen blev vurderet af farmaceuter såvel som læger som værende for tids- og ressourcekrævende. Det er muligt, at en forenklet model ville kunne resultere i en mere omkostningseffektiv intervention. 4

5 Endvidere viste projektet fra patienternes synsvinkel, at de havde opnået forbedret viden om, at de kunne benytte farmaceuten som en relevant leverandør af lægemiddelinformation. Dette resultat vil muligvis give anledning til, at patienterne i højere grad vil benytte farmaceuterne på apoteket som lægemiddelinformationskilde fremover. Der var kun få deciderede negative enkeltrapporteringer i datamaterialet, hvilket sandsynliggør, at projekter af denne art har en permanent plads i den primære sektor fra patientperspektivet. Brændpunktsanalysen viste, at både farmaceuter og læger var kritiske over for modellen, men begge parter var positive over for det intensiverede samarbejde, som modellen medførte. Hvis denne model skulle implementeres i praksis, er der behov for en revideret udgave af interventionsmodellen, men alle parter er positive over for konceptet. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 5

6 2. Introduktion 2.1 Baggrund Fejlmedicinering og non-compliance er velkendte problemer i det danske sundhedsvæsen (1). Problemerne bidrager til at fordyre samfundets udgifter til lægemidler (1), resulterer i indlæggelser (1) og har helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte. De er også bidragende årsager til samfundets betydelige omkostninger til lægemiddelkassation og destruktion (1). De ældre er en særlig udsat gruppe, når det gælder fejlmedicinering og noncompliance, bl.a. pga. multimorbiditet, polyfarmaceutisk behandling og evt. et svækket kognitivt funktionsniveau (1). De ældre står for ca. 34 % af lægemiddelforbruget, selvom de udgør en mindre befolkningsgruppe (13,2 % af befolkningen, 1999). Ifølge Lægemiddelstyrelsens statistik over ældres medicinforbrug indtager de ældre et stigende antal lægemidler, og tendensen er, at de er sat i medicinsk behandling af mere end en læge. Knap 65 % af befolkningen over 65 år fik mindst 3 lægemiddelstoffer i Der er således en stor grad af polyfarmacipatienter i denne patientpopulation, som er i kronisk lægemiddelbehandling, og ifølge statistikken stiger lægemiddelforbruget med stigende alder (2). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i øjeblikket øget fokus på klinisk farmaci. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. havde til formål at fremkomme med forslag til aktiviteter og ydelser, der kunne fremme udbyttet af lægemiddelbehandlingen, herunder forslag om iværksættelse af pilotprojekter (3). I arbejdsgruppen har man set på, hvor der er evidens for, at klinisk farmaci kan have positiv effekt både på det økonomiske område og set fra patientvinklen (3). I rapporten var et af de områder, der blev lagt vægt på, farmaceutisk omsorg og forløb af medicingennemgange. Man ønskede disse udbygget som tilbud for patienter i fast behandling med fem eller flere receptpligtige lægemidler dagligt og patienter med astma (3). Et andet fokusområde, der blev lagt vægt på, var, at man ønskede øget etablering af kontrollerede effektundersøgelser, som belyste såvel de kvalitetsmæssige som de økonomiske effekter af klinisk farmaci i lægepraksis (3). Om den farmaceutiske medicingennemgang Apotekets medicingennemgang er en afprøvet, evalueret og dokumenteret ydelse. Ydelsens gennemførelse er kvalitetssikret og -styret (1, 4). Den farmaceutiske medicingennemgang blev således evalueret i rapporten Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service (1). Der blev vist signifikant forskel for interventionspatienterne i form af færre indlæggelser, forbedret eller uændret helbredsrelateret livskvalitet i forhold til en reduktion hos kontrolpatienterne (SF-36) samt fald i antallet af behandlingskrævende sygdomme og symptombelastningen hos den enkelte. Antallet af problemer med medicinen (primært af teknisk art) faldt, og de ældres tilfredshed blev øget. Samlet set viste evalueringen også, at de ældre oplevede en større forståelse omkring medicinen, de fik forbedret overblik over lægemiddelbehandlingen og forbedret forståelse af deres helbredstilstand (1). 6

7 Medicingennemgang har også vist sig at give økonomiske besparelser for den ældre og samfundet. Ifølge rapporten fra undersøgelsen: Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service (1) fremkom besparelsen på grund af færre lægekontakter, færre indlæggelsesdage og færre udgifter til medicin. Besparelse på medicinudgifter var årligt 734 kr. pr. år pr. ældre i målgruppen, herudover var der en reduktion i udgifter til hospitalsindlæggelser, lægebesøg mv. Disse resultater søges overført til Nordjyske forhold. I Nordjyllands Amt var der således i 3. kvartal personer over 65 år, som fik seks forskellige lægemidler eller derover i en periode på 3 måneder (5). Teoretisk set kan en medicingennemgang umiddelbart give amtet en besparelse på kr. per kvartal (udregningen er baseret på de personer ganget med 183,50 kr., hvilket er en fjerdedel af ovenstående årlige besparelse på i alt 734 kr. pr. ældre). I rapporten fra undersøgelsen: Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service (1) var der resultater for patienternes tilfredshed med den farmaceutiske rådgivning. Spørgsmålene vedrørte bl.a. tilfredshed med farmaceutens information og kompetence, tilfredshed med den personlige kontakt og tilfredshed med samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Det konkluderedes, at over 90 % var tilfredse med farmaceutens rådgivning om medicin og helbredstilstand, og at farmaceuten vidste mere herom, end patienten havde forventet fra start. Næsten alle (98 %) syntes, at alle ældre medicinbrugere burde modtage den samme service, som de selv har fået i projektet. I Ølstykke-projektet viste resultaterne, at 38 % fik forbedret deres kendskab til receptmedicin, og 27 % fik et større kendskab til, hvordan medicinen skal tages. 27 % var også tilfredse med den samlede medicinering og tryghed ved brugen af medicinen. Endelig viste resultaterne, at patienterne var meget tilfredse med farmaceutens personlige og faglige kompetencer med hensyn til receptpligtige lægemidler og interesse for at løse eventuelle lægemiddelrelaterede problemer (6). I dette projekt var der tilknyttet en farmaceut til en lægepraksis. Denne farmaceut gennemgik udvalgte journaler med henblik på at optimere patienternes medicinering. Farmaceuten informerede også patienterne omkring deres medicin. De forventede gevinster ved medicingennemgang, der er for hhv. den ældre, amtet, lægen og apoteket, er illustreret i boks 1: Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 7

8 Boks 1. Fordele ved medicingennemgang fra forskellige perspektiver Gevinst for den ældre Et forbedret udbytte af lægemiddelbehandlingen Forbedret helbredsrelateret livskvalitet Forbedret overblik og viden i forhold til lægemiddelanvendelsen Mere tryghed i lægemiddelanvendelsen - giver mere selvhjulpne ældre Lægemiddelrelaterede problemer bliver identificeret, løst og forebygget En let tilgængelig ydelse Besparelse på medicinudgift. Gevinst for amtet Kvalitetssikret lægemiddelanvendelse Et rationelt lægemiddelforbrug Færre indlæggelser på sygehus Øget folkesundhed Øget samarbejde i sundhedssektoren med en bedre udnyttelse af de eksisterende sundhedsprofessionelle ressourcer og kompetencer Besparelse på medicinudgifterne. Gevinst for lægen Kvalitetssikring af ældre polyfarmacipatienters lægemiddelbehandling En farmaceutisk vurdering af den polyfarmaceutiske behandling og forslag til relevante interventioner for at forbedre den enkeltes medicinering Større overblik over ældre polyfarmacipatienters lægemiddelanvendelse og indtagelse Ekspertstøtte til en indsats over for compliance og concordence, således at den ordinerede behandling i større grad gennemføres af patienten Mere selvhjulpne patienter og dermed færre kontakter, der skyldes usikkerhed ved behandling, uhensigtsmæssig lægemiddelanvendelse, akut receptfornyelse m.m. Støtte til mest rationel lægemiddelbehandling til færrest mulige udgifter (hjælp i medicinjunglen) Mulighed for udarbejdelse af en konstruktiv model for et samarbejde om anvendelse af PEM data. Gevinst for apoteket/farmaceuten Øget samarbejde med de praktiserende læger (gensidig læring) Deltager aktivt i sundhedsfremme og forebyggelse Få placeret apoteket som en integreret del af den primære sundhedssektor Faglig udfordring for farmaceuterne Mulighed for udarbejdelse af en konstruktiv model for et samarbejde om anvendelse af PEM data. 2.2 Formål At dokumentere at en fælles indsats (mellem læge og farmaceut) kan give besparelser i form af færre udgifter til medicin og evt. færre indlæggelser At bibringe den polymedicinerede patient et bedre overblik over medicinen og opnå en større viden om egen lægemiddelbehandling At identificere, løse og forebygge evt. lægemiddelrelaterede problemer. 8

9 3. Metode 3.1 Problemstillinger Der blev gennemført to typer af evalueringer: 1. Evaluering af effekter på resultater og proces 2. Evaluering af samarbejdsmodellen. Tabel 3.1 Problemstillinger og datagrundlag for de enkelte evalueringer Delmål og problemstillinger for de to evalueringer Effektevaluering Mål: At gennemføre en foreløbig effektundersøgelse Datagrundlag Virker interventionen som forventet? Hvilke interventioner er gennemført Hvad er effekten af ydelsen for kunderne Hvad er de økonomiske effekter Accepteres ændringerne Analyse af apotekets registreringsskemaer Analyse af spørgeskemaet udfyldt af kunderne Test af samarbejdsmodel Mål: At vurdere om den opstillede model er brugbar i forhold til et fremtidigt samarbejde om medicingennemgang mellem læger og farmaceuter Rapport om brændpunktsanalysen Test af design og instrumenter til dataindsamling Fungerer designet og instrumenterne til dataindsamling: Fungerer modellen for samarbejdet mellem læger og farmaceuter Hvilke problemer er der med udfyldelse af skemaerne Hvilke problemer har der været med at indsamle data. Rapport om brændpunktsanalyse Data fra projektgruppen, vejledninger m.m. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 9

10 3.2 Målgruppe for interventionen Det var nødvendigt at vælge en forholdsvis afgrænset målgruppe af kunder, der skulle tilbydes medicingennemgangen. Valget faldt på borgere over 65 år, der får 6 præparater eller derover dagligt. Antallet af præparater blev foreslået af lægerne på et fællesmøde. De mente, at dette antal af præparater gjorde, at både læge og patient kunne have brug for farmaceutfaglig bistand til at gennemgå medicineringen med henblik på optimering af behandlingen. De ældre skulle være i så god helbredsmæssig tilstand, at de selv kunne kommunikere omkring medicinen, og samtidig skulle de være mobile, således at de kunne møde op til en medicingennemgang på apoteket. De skulle være kunder på et af de fire projektapoteker. Hver læge rekrutterede kun patienter til ét af de fire projektapoteker. Det vil fortrinsvis være det apotek, hvortil lægen havde flest patienter. Patienter, der modtog maskinel dosispakning, kunne ikke rekrutteres til dette projekt. 3.3 Interventionen Praktisk tilrettelæggelse af undersøgelsen og interventionen Beskrivelse af ydelsesprocessen (interventionsprocessen): Der tages udgangspunkt i Danmarks Apotekerforenings ydelse Medicingennemgang - Få styr på medicinen (Danmarks Apotekerforening 2005)(4). Som tidligere nævnt er denne ydelse afprøvet og kvalitetssikret i rapporten fra projektet Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem apotekets ældre service (1). Visitation til en medicingennemgang foregik i nærværende projekt ved, at de ældre blev henvist fra lægen - dvs., at lægen udvalgte relevante personer til projektet. Hver læge skulle helst kunne rekruttere 8 patienter til projektet for at sikre flowet i samtalerne. Dette var målet for, at projektet skulle være så rationelt som muligt rent tidsmæssigt for læger og farmaceuter. Lægen sørgede for, at patienten underskrev en samtykkeerklæring for deltagelse i projektet og til, at farmaceuterne måtte have lov at søge kundernes oplysninger i PEM. PEM står for personlig elektronisk medicinjournal. I denne findes en samlet oversigt over alt det medicin, der er ordineret til den pågældende patient. Både fra dennes egen læge og for andre læger. Dermed er denne oversigt mere komplet end den, patientens egen læge har i journalen. Fra PEM kan også udskrives compliance-kurver, som angiver, om patienten indløser sine recepter som vedkommende burde, og dermed om patienten tager sin medicin som foreskrevet. Det er dog ikke altid, PEM kan bruges. I de tilfælde hvor doseringen, der er indberettet, kun angiver efter aftale, vil der ikke kunne laves compliance-kurver. Hvis lægen stødte på patienter, der ikke ønsker at deltage, udfyldtes skemaet Hvorfor ønsker patienten ikke at deltage i projektet? (Bilag 9), alternativt blev et skema udfyldt for de patienter, der gerne ville deltage (Bilag 7). Dernæst udfyldte lægen medicinoversigterne, 4 ad gangen, og mailede dem til apoteket. Derved havde farmaceuten mulighed for at gennemgå dem, inden det første møde mellem læge og farmaceut. På det første møde diskuterede lægen og farmaceuten fire patienters individuelle medicinering og mulige interventioner forslået af farmaceuten. Det blev besluttet hvilke interventioner, der var mulige at gennemføre. Der blev således etableret et tæt samarbejde mellem den praktiserende læge og farmaceuten. Samtalen mellem 10

11 lægen og farmaceuten inden farmaceutens møde med patienten blev lagt ind i forløbet for at sikre, at læge og farmaceut fremstod enige omkring patientens medicinering og de interventioner, der evt. skulle foretages, så man på den måde undgik at forvirre patienten. Derefter havde farmaceuten samtaler med de første 4 patienter, hvor de blev interviewet efter interviewguiden, der findes i protokollen til medicingennemgang for at få styr på medicinen. Interventionen, som blev gennemført i dette projekt, benyttede dataindsamlingsskemaer til brug ved levering af interventionen såvel som i evalueringsøjemed; en protokol, en interviewguide, skema til medicinoversigt samt beskrivelse af SOATP modellen, som blev fulgt for at afdække patienternes væsentligste lægemiddelrelaterede problemer. SOATP modellen sikrer, at man får alle oplysninger fra patienten, så man kan finde frem til hvilket problem, der er patientens hovedproblem. Således står S for subjektive oplysninger - altså symptomer, reaktioner og problemer beskrevet af patienten. O et står for objektive data, dvs. målinger eller observationer. A et analyse dvs. årsager, der medvirker til problemet. T et = Målsætning eller target, det man vil opnå; skal kunne måles, observeres og dokumenteres. P et står for plan dvs. de interventioner, der skal gøres for, at målet kan opnås. De lægemiddelrelaterede problemer blev afdækket under en samtale med patienten om dennes medicin som fastsættes til at vare ca. 45 minutter. Fokusområder til vurdering af lægemiddelbehandlingen var bl.a. om der var bivirkninger, tegn på overdosering, hensigtsmæssigt præparatvalg, dobbeltdosering, ubehandlede indikationer, medicinering uden begrundet indikation. Der tjekkes bl.a. også for interaktioner, og det afklares, om der er tegn på uhensigtsmæssig anvendelse af lægemidlet hos den ældre. Medicingennemgangen gennemføres i apotekets samtalerum, efter samtale mellem læge og farmaceut, hvor den ældre og farmaceuten kan sidde i fred og ro, og hvor der er adgang til relevante videnskabelige redskaber. På det andet møde mellem læge og farmaceut blev eventuelle interventioner for de næste fire patienter gennemgået, og farmaceuten meldte tilbage omkring de samtaler, farmaceuten havde haft med de første fire patienter. På det sidste møde mellem læge og farmaceut fik lægen tilbagemelding på de sidste fire patienter. Efter tilbagemeldingen fra farmaceutens interview med patienten blev den endelige medicinering fastlagt. Lægen tog kontakt til patienten og præsenterede eventuelle ændringer i medicinen. Hvis lægen fandt, at der var behov for at se patienten i sin praksis og foretage en yderligere udredning af patienten, kunne lægen gøre dette enten inden første møde med farmaceuten, eller inden patienten skulle tale med farmaceuten. Det blev noteret i interventionsskemaet, at der er foretaget yderligere udredning. Lægen noterede på eget skema og i patientens journal, hvilken/hvilke udredninger, der blev foretaget. Efter tre måneder kontrollerede farmaceuten bl.a. efterlevelsesgraden på interventionerne vha. et spørgeskema, der blev sendt til kunden. Her blev også spurgt til forståelsen af behandlingen, virkning, bivirkninger, manglende virkning, ændring i dosering og livskvalitet. Efterlevelsesgraden blev også tjekket via PEM en. Bilag 8. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 11

12 Nedenfor vises medicingennemgangen i et forløbsdiagram. Lægen finder egnede patienter og sender medicinoversigten i udfyldt stand til farmaceuten Udarbejdelse af medicinprofil Tjek for lægemiddelrelaterede problemer (farmaceut) Inden samtalen Samtale mellem læge og farmaceut. Enighed om hvilke interventioner, der kan gennemføres Samtale Indsamling af oplysninger fra patienten (farmaceut) Problemanalyse Identifikation af årsager til problemerne vha. SOATP (farmaceut) Fastlæggelse af mål og plan i samarbejde mellem farmaceuten og lægen på næste møde Opsummering - medicinoversigten opdateres, og lægen præsenterer interventionerne for patienten Opfølgning Tilbagemelding til farmaceuten fra patienten efter 3 måneder Opfølgning på patientens resultater Vurdering af behov for yderligere opfølgning (farmaceut) Tilbagemelding til lægen (Mundtligt, hvis det vurderes som nødvendigt) Registrering og dokumentation 12

13 Valg af enheder Forsøgsapotekerne Der deltog 4 apoteker fra Aalborg og Nørresundby i projektet: Nørresundby Apotek, Aalborg Svane Apotek, Aalborghus Apotek og Vejgaard Apotek. De blev udvalgt blandt de apoteker, der svarede positivt på en skriftlig opfordring til at deltage i projektet. Apotekerne blev indbudt pr. brev til at deltage i et projekt om medicingennemgang i efteråret Brevet blev sendt af Apotekerforeningens kredskonsulent. Brevet blev sendt til alle apoteker i Nordjyllands Amt. Der var 7 apoteker, den tilmeldte sig. Styregruppen vedtog, at projektet skulle dække et lille geografisk område for at lette logistikken i forbindelse med de møder, der skulle holdes mellem læger og farmaceuter. Derfor blev apotekerne i Aalborg og Nørresundby udvalgt til at deltage i projektet. De apoteker, der ikke kom til at deltage, fik mundtlig besked fra kredskonsulenten. Der blev holdt 2 møder i projektperioden med farmaceuterne, hvor forskellige tvivlsspørgsmål primært af praktisk art blev drøftet med projektkoordinatoren. Apotekerne blev honoreret for farmaceuternes deltagelse i projektet med to takster. En takst på 289,90 blev brugt, når de brugte tid på projektet på apoteket, der lå udover den tid, der var inkluderet i honoreringen for medicingennemgangen. Den anden takst på 625 kr. blev brugt, når farmaceuterne var ude af apoteket i forbindelse med projektet, fx til møde med lægerne. Derudover fik apotekerne 400 kr. pr. medicingennemgang. Lægerne Blev udvalgt ud fra en liste fra sygesikringen i Nordjyllands Amt. Af denne liste fremgik det, hvilke lægepraksis, der havde flest polyfarmacipatienter over 65 år, der købte deres medicin på et af de 4 projektapoteker. Disse lægepraksis fik en skriftlig invitation til at deltage i et orienteringsmøde om projektet. Herefter kunne de melde sig til at deltage i projektet. De praktiserende læger blev honoreret efter PLO s konsulenttakst med 750 kr. pr time. Der skulle bruges ca. 15 læger til projektet for at sikre 100 medicingennemgange, idet der var foreslået, at hver læge skulle gennemgå ca. 8 patienter. Patienterne Lægerne rekrutterede patienterne til projektet vha. en liste fra sygesikringen. Af denne liste fremgik hvilke af lægens patienter, der opfyldte inklusionskriterierne, som var: Ældre borgere over 65 år, der bruger mindst seks lægemidler dagligt. De ældre skulle være i så god helbredsmæssig tilstand, at de selv kunne kommunikere omkring medicinen, og samtidig skulle de være mobile, således at de kunne møde op til en medicingennemgang på apoteket. De skulle være kunder på et af de fire projektapoteker. Hver læge rekrutterede kun patienter til ét af de fire projektapoteker. Det vil fortrinsvis være det apotek, hvortil lægen havde flest patienter. Patienter, der modtog maskinel dosispakning, kunne ikke rekrutteres til dette projekt. Lægerne udvalgte patienterne ved at starter oppefra på listen og blev ved at spørge patienter, om de ville deltage i projektet, indtil der var nogle, der sagde ja. Kundernes cpr-nummer, navn, adresse og telefonnummer blev registreret og opbevaret på apotekerne, så det var muligt at kontakte dem igen, hvis der opstod tvivlsspørgsmål. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 13

14 Evaluering af interventionen Effektevaluering Effektevalueringen blev foretaget som en før- og en eftermåling med effektmålingen placeret 3 måneder efter interventionen. (Dvs. 3 måneder efter samtalen med kunden). For parametrene; viden, gener, overblik, tryghed, livskvalitet, forhold til lægen og farmaceut er der i pilotprojektet kun foretaget eftermålinger. Effektparametre Følgende typer af effektparametre ønskes dokumenteret: Trivsel og mestring (Humanistiske data): o Livskvalitet o Viden og adfærd o Tilfredshed med servicen Ressourcer (økonomiske data): o Forbrug af lægemidler før medicingennemgang o Forbrug af lægemidler efter medicingennemgang Effekter af programmet: Validering af samarbejdsmodellen omkring medicingennemgangene mellem farmaceuter og læger. Dataindsamling De instrumenter, der blev brugt til måling af effekter i pilotprojektet, var flg. skemaer: 1. Medicinoversigt til brug for læger (bilag 5) 2. Medicingennemgang - skemaer (bilag 6) 3. Patientoplysninger (bilag 7) 4. Medicinprofil (bilag 8) 5. Hvorfor ønsker patienten ikke at deltage i projektet? (bilag 9) 6. Yderligere udredninger foretaget i forbindelse med projektet (bilag 10) 7. Samspil mellem farmaceuter og praktiserende læger (bilag 11) 8. Tilfredshed med projektet (bilag 12). Instrumenterne blev ikke testet inden projektets start, men blev rettet til løbende i projektperioden, når der blev fundet uhensigtsmæssigheder. Regnearket til indsamling af data blev således redigeret flere gange og endeligt testet af Martin Knudsen, Danmarks Apotekerforening. Protokollen Medicingennemgang - Få styr på medicinen (4) var dog testet i Ældreprojektet, som før nævnt. Lægen udfyldte skema 1 eller evt. skema 5 ved første henvendelse til kunden. Efter 1. samtale med farmaceuten udfyldte lægen skema 6, hvis yderligere udredninger var aktuelle. Farmaceuten udfyldte skema 3 og 4 inden 1. samtale med lægen, skema 7 under samtalen med kunden og skema 2 efter at have modtaget evalueringsskemaet fra kunden. Kunden udfyldte skema 8 tre måneder efter samtalen med farmaceuten. Skemaet blev sendt til kunden pr. post, og der var vedlagt frankeret svarkuvert. Til evaluering af selve samarbejdet mellem læger og farmaceuter blev der lavet 2 fokusgruppeinterview, der dannede grundlag for en brændpunktsanalyse, som blev lavet af Rasmus Amtoft, Institut for Sociale forhold og Organisation ved AAU. Analysen af de økonomiske data blev beregnet udfra de indsamlede data om medicinforbrug (Bilag 3). Disse data blev oplyst af kunden, læge og tjekket via PEM samt udleveringslister fra apotekerne. 14

15 3.4 Produkter fra pilotprojektet Ved projektets afslutning forelå følgende produkter: Dokumentation for Medicingennemgang på Nordjysk, Farmaci nr Medicingennemgang for ældre polyfarmacipatienter, Farmaceuten nr. 3/05 Medicingennemgang for polyfarmacipatienter, NOLK 2005 Brændpunktanalyse, samarbejde mellem farmaceuter og læger i Aalborg, Farmaceuten primo 2006 Medicingennemgang på Nordjysk, Resultater, Farmaci primo 2006 Medicingennemgang for polyfarmacipatienter, Resultater, Farmaceuten primo 2006 Medicingennemgang for polyfarmacipatienter, Resultater NOLK, primo 2006 Instrumenter til effektmåling Vejledning til farmaceuter Brændpunktsanalyse over samarbejdet mellem læger og farmaceuter Rapport over pilotprojektet. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 15

16 4. Resultater I: Effektevaluering Det var målet, at 100 patienter skulle inkluderes i projektet. Undervejs viste det sig dog svært at rekruttere dette antal. Lægerne har ikke registreret systematisk, hvor mange der sagde nej og hvorfor, selvom det egentlig var meningen, at de skulle. En enkelt læge forklarede dog bl.a., at en patient, han adspurgte, gav udtryk for, at det jo var ham, lægen altså, der havde ordineret medicinen, og så måtte det vel være godt nok. En anden læge forklarede, at det forsinkede processen, at man var nødt til at vente med at spørge patienten, om de ville være med, indtil de kom i praksis alligevel. Derudover er der ikke beskrevet nogen grunde til problemerne med rekruttering. Styregruppen har diskuteret undervejs, hvor mange eller rettere hvor få patienter det var acceptabelt at køre videre med. Styregruppen fandt det i orden med de 77 altså 77 % af det oprindelige mål. Alle de adspurgte farmaceuter sagde ja til at deltage. Undervejs meldte en fra, men hans rolle blev overtaget af en nyansat kollega. Der var 3 lægepraksis, der oprindeligt havde sagt ja til at deltage, som meldte fra undervejs af forskellige årsager. Den gennemgående forklaring var dog for stort arbejdspres og manglende tid. Der blev fundet en lægepraksis, der ville deltage i stedet for de, der havde meldt fra. 4.1 Demografi Der blev i alt inkluderet 77 patienter, der havde en gennemsnitlig alder på 74,9 år (s.d. 5,5 år, yngste: 63 år, ældste: 90 år). Blandt de inkluderede patienter var der 53 (69 %) kvinder. Nørresundby Apotek stod for hovedparten (55 %) af medicingennemgangene i projektet (Tabel 4.1). Tabel 4.1. Fordelingen af patienter på apoteker Apotek Antal patienter Aalborg Svane Apotek 11 (14 %) Aalborghus Apotek 11 (14 %) Nørresundby Apotek 42 (55 %) Vejgaard Apotek 13 (17 %) I alt 77 Af farmaceuterne foretog M. Höhle de fleste (23 %) af medicingennemgangene i projektet (Tabel 4.2). Tabel 4.2. Fordelingen af patienter på farmaceuter Farmaceut Antal patienter C. Pedersen 5 (6 %) G. Rasmussen 8 (10 %) H. Enevoldsen 11 (14 %) H. Sørensen 10 (13 %) K. Helkjær 14 (18 %) M. Höhle 18 (23 %) Saimadurrani 6 (8 %) TH. Andersen 5 (6 %) I alt 77 16

17 Der var fire læger, der hver inkluderede 8 patienter som aftalt i projektet. Det drejede sig om JV. Andersen, K. Konstantinos, L. Kjærulf og M. Siersbæk (Tabel 4.3). De resterende læger inkluderede færre patienter. Tabel 4.3. Fordeling af patienter på læger Læge Antal patienter A. Nielsen 7 (9 %) B. Wyberg 3 (4 %) B. Sodemann 5 (6 %) H. Meyer 6 (8 %) J. Kronsted 7 (9 %) JV. Andersen 8 (10 %) K. Konstantinos 8 (10 %) L. Kjærulf 8 (10 %) M. Siersbæk 8 (10 %) M. Nielsen 3 (4 %) N. Engel 6 (8 %) O. Gamst 3 (4 %) V. Bjørkjær 5 (6 %) I alt Humanistiske effekter Overordnet set resulterede medicingennemgangene i størst effekt på vidensområdet. Ifølge patienterne opnåede de selv en forbedret viden omkring deres medicin generelt og om substitution som resultat af projektdeltagelsen, og over halvdelene (55 %) fik en forbedret oplevelse af farmaceutens viden (Tabel 4.4). Flere rapporterede, at de havde fået en forbedret medicinhåndtering på forskellig vis, og nogle (13 %) havde fået en forbedret livskvalitet. Atter andre (10 %) havde fået et forbedret forhold til deres læge i dette projekt. Størsteparten af responserne viste dog uændrede forhold - men kun få rapporterede forværring af de individuelle outcomes. Tabel 4.4. Humanistiske effekter Forbedret Uændret Ikke Forværret besvaret Viden Viden om medicin generelt 25 (32 %) 48 (62 %) 0 (0 %) 4 (5 %) Viden om substitution 21 (27 %) 50 (65 %) 1 (1 %) 5 (6 %) Medicinhåndtering Gener i forbindelse med at tage 4 (5 %) 67 (87 %) 1 (1 %) 5 (6 %) medicinen Evne til at holde styr på medicinen 9 (12 %) 64 (83 %) 0 (0 %) 4 (5 %) Tryghed ved at bruge medicinen 12 (16 %) 57 (74 %) 1 (1 %) 7 (9 %) Andre effekter Påvirkning af livskvalitet 10 (13 %) 61 (79 %) 1 (1 %) 5 (6 %) Forhold til lægen 8 (10 %) 64 (83 %) 1 (1 %) 4 (5 %) Oplevelse af farmaceutens viden 42 (55 %) 27 (35 %) 0 (0 %) 8 (10 %) Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 17

18 Af de fire patienter, der havde responderet, at der havde været dage inden for de sidste to uger, hvor de ikke havde taget medicinen, angav tre af dem årsager til noncompliance. I to tilfælde drejede det sig om bivirkninger, og den tredje oplyste, at vedkommende har det bedst, når medicinen tages hver dag. Dagen før besvarelsen af spørgsmålene havde to patienter ikke taget deres medicin som ordineret. Den ene af dem indikerede også non-compliance ved besvarelse af ovenstående spørgsmål. Den anden angav ikke nogen årsag til non-compliance. Der var imidlertid seks andre patienter, som angav årsager til non-compliance, men disse havde ikke responderet med indikation af non-compliance inden for de foregående 2 uger (eller den foregående dag)! Tabel 4.5. Patienters selvrapporterede non-compliance Ja Nej Ikke besvaret Har der været dage inden for de sidste to uger, hvor du ikke har taget din medicin? 4 (5 %) 68 (88 %) 5 (6 %) Tog du medicinen i går? 70 (91 %) 2 (3 %) 5 (6 %) 4.3 Tilfredshed Størsteparten af patienterne (64 % af 42 respondenter) rapporterede, at de havde fået øget information om deres medicin, bedre forståelse for deres medicin eller værdsat diskussion af deres medicin, da de blev adspurgt om hvilke fordele, de havde oplevet ved deltagelse i projektet. (Tabel 4.6). Tabel 4.6. Patienters angivelse af fordele ved deltagelse i projektet Fordel Antal besvarelser (n=42) Øget information, bedre forståelse og diskussion af medicinen - især mht. bivirkninger 27 (64 %) Har været godt/udmærket 3 (7 %) Interventionen har været god 2 (5 %) Ingen fordele (eller ulemper) 8 (19 %) Skuffet over, at lægen ikke foreslog ændringer 1 (2 %) Ved ikke 1 (2 %) Derudover havde 43 (56 %) oplevet mindst én forbedring (ud over deres forhold til lægen eller farmaceuten) ved at deltage i projektet. Ingen patienter havde responderet, at de havde oplevet ulemper i forbindelse med projektdeltagelse. 4.4 Sundhedsøkonomi Den økonomiske evaluering viste, at de af farmaceuterne foreslåede og af lægen accepterede interventioner overordnet ville give anledning til en besparelse af lægemiddeludgifter på 85,30 kr. per døgn (Tabel 4.7), hvilket svarer til en besparelse på gennemsnitligt 0,45 kr. per døgn per patient (Tabel 4.8). Når de økonomiske konsekvenser estimeres til et årlig resultat, vil der være en samlet besparelse af lægemiddeludgifter på ,84 kr. svarende til en besparelse på 478,97 kr. per patient på årsbasis. 18

19 Tabel 4.7. Samlede medicinudgifter fordelt på foreslået intervention af farmaceut Initial medicinudgift per døgn Ændring af medicinudgift per døgn Nyordination med erstatning 552,06-152,89 Nyordination (uden 0,00 265,37 erstatning) Seponering 204,45-204,45 Dosisændring 26,88 6,67 Ændring af anvendelse 66,33 0,00 Ikke klassificeret 10,12 0,00 intervention Ikke evaluerbar - - Ingen intervention 2.111,12 0,00 I alt 2.970,97-85,30 Tabel 4.8. Medicinudgifter/besparelser pr. lægemiddel pr. foreslået intervention Initial medicinudgift per døgn Ændring af medicinudgift per døgn Nyordination med erstatning 5,41-1,56 Nyordination (uden 0,00 8,29 erstatning) Seponering 4,87-4,87 Dosisændring 2,99 0,74 Ændring af anvendelse 6,63 0,00 Ikke klassificeret 5,06 0,00 intervention Ikke evaluerbar - - Ingen intervention 4,40 0,00 I alt 4,39-0, Interventioner For hovedparten af patienterne (n=71-92 %) foreslog farmaceuten intervention i forbindelse med medicingennemgangen. Der blev i alt evalueret 709 lægemidler, hvoraf langt de fleste (68 %) ikke resulterede i interventionsforslag fra farmaceuten. Det hyppigste interventionsforlag var substitution af et lægemiddel til et andet (14 %) (tabel 4.9). Tabel 4.9. Intervention foreslået af farmaceut Antal Nyordination med erstatning 102 (14 %) Nyordination (uden erstatning) 32 (5 %) Seponering 42 (6 %) Dosisændring 9 (1 %) Ændring af anvendelse 10 (1 %) Ikke klassificeret intervention 2 (0 %) Ikke evaluerbar 32 (4 %) Ingen intervention 480 (68 %) I alt 709 Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 19

20 Nogle lægemidler indgik dog i flere foreslåede interventioner, men en overordnet kodning blev foretaget for at gøre det muligt at foretage den økonomiske analyse. Der var således i alt 256 foreslåede interventioner på 240 lægemidler. Datamaterialet viser, at lægerne accepterede 207 (89 %) af 233 foreslåede interventioner (baseret på én foreslået intervention per lægemiddel). Dvs. at lægens holdning til de foreslåede interventioner til et lægemiddel ikke er rapporteret i 7 tilfælde. I 12 (16 %) tilfælde resulterede medicingennemgangen i en yderligere lægefaglig udredning. Imidlertid var der 9 (12 %) patienter, der angav, at de ikke accepterede de ændringer, som lægen havde foreslået. 4.6 Konklusion I Evalueringen af lægemiddelomkostningerne viste, at medicingennemgangene resulterede i en samlet årlig besparelse af lægemiddeludgifter på ,84 kr. svarende til en besparelse på 478,97 kr. per patient på årsbasis. Dette resultat er lidt mindre end de 734 kr. per år per ældre, som Apotekets Ældre Service (1) fandt i deres undersøgelse. Udgifter til interventionen løb således op i 916 kr. per patient (løn til farmaceuter og læger i projektet). Fratrækkes dette beløb besparelserne i lægemiddeludgifterne, skal der yderligere samfundsøkonomiske besparelser til, for at medicingennemgangen tjener sig selv ind (= omkostningsneutral). Potentielle besparelser grundet mulige færre lægekontakter, færre indlæggelsesdage og andre omkostninger er ikke undersøgt i dette projekt, men det er muligt, at en sådan analyse ville kunne identificere yderligere samfundsøkonomiske besparelser. Endvidere er det også muligt, at en gevinst i livskvalitet kunne identificeres, hvis det havde været undersøgt. Det skal dog nævnes, at projektet om Apotekets Ældre Service var gennemført med kontrolleret design, hvilket ikke var tilfældet i den aktuelle undersøgelse. Den kontrollerede undersøgelse var derfor stærkere rent metodologisk end den aktuelle undersøgelse. Endvidere foreligger der ikke statistiske test af, om forskellen mellem de to undersøgelser er signifikant, eller om den kan forklares med tilfældige udsving i en relativ lille population. Imidlertid var der andre positive resultater fra projektet, som ikke umiddelbart kan prissættes. Det drejer sig om øget tilfredshed blandt patienterne - især omkring forbedret viden om deres medicin. Patienterne gav både udtryk for forbedret viden om deres medicin, da de blev spurgt specifikt om det - men også i den generelle evaluering af projektet. Endvidere viste resultaterne også, at patienterne havde fået forbedret viden om, at farmaceuten kunne være en relevant leverandør af lægemiddelinformation. Dette resultat vil muligvis give anledning til, at patienterne i højere grad vil benytte farmaceuterne på apoteket som lægemiddelinformationskilde i det følgende. Et tredje positivt resultat var, at ingen patienter havde rapporteret om ulemper ved at deltage i projektet. Der var kun få deciderede negative enkelt-rapporteringer i datamaterialet. Ovenstående sandsynliggør, at projekter af denne art har en permanent plads i den primære sektor. Projektet resulterede i, at farmaceuterne foreslog mindst én intervention for 92 % af patienterne, og en meget høj acceptrate (89 %) blandt lægerne af de af farmaceuterne foreslåede interventioner blev vist. Det tyder på, at ydelsen kan være relevant for målgruppen. 20

21 Ved gennemgang af data blev der identificeret én patient, der var blevet inkluderet, selv om patienten ikke levede op til inklusionskriterierne. Patienten var 63 år - altså under de 65 år, der var krævet for inklusion. Patienten er dog alligevel inkluderet i databearbejdningen. Et andet resultat var, at flere læger inkluderede færre end de 8 patienter, som det var foreslået i protokollen, hvorved kontinuiteten i medicingennemgangene kunne være suboptimal. Evaluering af den nærværende undersøgelse viser således, at man i et praktisk setup er i stand til at gentage resultatet af Apotekets Ældre Service med hensyn til medicinbesparelser. Den afprøvede samarbejdsmodel er temmelig omkostningstung, og der er derfor behov for at udvikle mindre omkostningstunge interventioner. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 21

22 5. Resultater II: Evaluering af modellen 5.1 Samarbejdet mellem læger og farmaceuter Projektets start Apotekerne har et samarbejdsudvalg med Nordjyllands Amt. Projektforslaget blev først forelagt udvalget på et møde i september Udvalget besluttede, at hvis de praktiserende læger i Nordjylland kunne bakke op om projektet, kunne det sættes i værk. Derfor blev der afholdt et møde med de praktiserendes lægers formand i Nordjylland Svend Erik Åbom og formanden for lægemiddelenheden Jørgen-Peter Ærthøj. Dette møde blev afholdt d. 27. januar På dette møde blev styregruppen nedsat samt modellen for samarbejdet mellem læger og farmaceuter aftalt. Det blev også aftalt, at projektet skulle finansieres af eksterne midler, da amtet ikke kunne afsætte ressourcer til et pilotprojekt af denne art. Jørgen-Peter Ærthøj skulle søge midlerne til at dække lægernes honorar, og Christina Pedersen, projektkoordinator, skulle søge midlerne til at dække farmaceuternes/apotekernes udgifter i forbindelse med projektet. Styregruppemøder Der er blevet afholdt 5 møder i styregruppen i løbet af På disse møder har det mest været ting af praktisk art, der er blevet diskuteret, samt en agenda for hvordan de praktiserende læger skulle rekrutteres til projektet. Planen for opstartsmødet med lægerne blev også planlagt. I 2005 er der blevet afholdt 5 møder i styregruppen. Emnerne har været fokusgruppeinterviewene med læger og farmaceuter i forbindelse med brændpunktsanalysen, fastlæggelse af en analyseplan og diskussion af den endelige rapport fra projektet. Opstartsmøde med farmaceuter Dette møde blev afholdt d. 7. oktober Her blev farmaceuterne sat ind i det praktiske omkring projektets forløb. Opstartsmøde med læger Mødet blev afholdt d. 23. november De læger, der deltog her, tilkendegav alle, at de gerne ville deltage. Lægerne blev introduceret til modellen for samarbejdet mellem læger og farmaceuter og fik klarlagt hvilke opgaver, de skulle tage sig af i forbindelse med projektet. Lægerne fik også at vide, at dataindsamlingen til projektet startede 1. januar De involverede farmaceuter samt Rasmus Amtoft fra AAU deltog også i dette møde, så de forskellige parter havde mulighed for at møde hinanden. Efter mødet besøgte projektkoordinatoren yderligere fire lægepraksis, som ikke havde mulighed for at deltage i mødet, men som gerne ville orienteres om og deltage i projektet. Møder med farmaceuter Der er yderligere blevet holdt et møde med farmaceuterne i april 2005 om den praktiske håndtering af dataene. Desuden er farmaceuterne løbende blevet orienteret via mail. Farmaceuterne deltog også i et fokusgruppeinterview, der havde til formål at evaluere samarbejdet med lægerne samt modellen for dette samarbejde vha. en brændpunktsanalyse. 22

23 Orientering til lægerne Lægerne blev, via et nyhedsbrev der blev sendt rundt pr. , løbende orienteret om, hvor langt man var kommet i projektet. Lægerne deltog, ligesom farmaceuterne, også i et fokusgruppeinterview, der havde til formål at evaluere samarbejdet mellem farmaceuterne og lægerne samt modellen for dette samarbejde vha. en brændpunktsanalyse. 5.2 Relationer til kunder og samarbejdspartnere De kunder, som farmaceuterne mødte på apoteket, var interesserede og har generelt evalueret projektet positivt. Lægerne har givet udtryk for, at det har været sværere at rekruttere kunder til projektet end forventet (Brændpunktanalysen side 9). De øvrige samarbejdspartnere i projektet, dvs. lægemiddelenheden i Nordjyllands Amt, områdekonsulenten fra Danmarks Apotekerforening, Pharmakon, sundhedsøkonomen i Danmarks Apotekerforening samt Institut for Sociale forhold og Organisation ved AAU, er der opbygget gode samarbejdsrelationer til, og alle har været engagerede og til stor hjælp. 5.3 Opgavens udførelse Redskaber og processer i forløbet De forskellige registreringsskemaer var ikke helt færdige ved projektets start, specielt gælder det interventions- og evalueringsskemaet samt spørgeskemaet til kunderne. Dette skyldtes, at det tog lidt tid, inden styregruppen fik gjort sig helt klart, hvilke parametre der skulle evalueres på udover de økonomiske. Derfor blev vejledningen til farmaceuterne også skrevet om adskillige gange. Dette har igen gjort, at der nogle gange opstod lidt forvirring om, hvilke skemaer der skulle bruges, og hvordan de skulle udfyldes. Der blev derfor holdt et ekstra møde med farmaceuterne, hvor diverse skemaer blev gennemgået. Ellers er de blevet vejledt via telefon og mail. For at evaluere samarbejdsmodellen og samarbejdet mellem læger og farmaceuter blev der lavet en brændpunktsanalyse. Denne analysemodel er valgt, fordi den kan identificere de stærke og svage sider i samarbejdet mellem de involverede praktiserende læger og farmaceuter. Gennem en identifikation af stærke og svage sider er det muligt at afdække barrierer og muligheder for nærværende samarbejdsrelationer (7, 8). Der har været brugt følgende registreringsskemaer: Registreringsskema til kunder der ikke ønskede at deltage i projektet Registreringsskema til om der er foretaget yderligere interaktioner Registreringsskema til patientoplysninger Medicinoversigt Medicinprofil Interventions- og evalueringsskema Protokollen til Medicingennemgang - Få styr på medicinen. Aktører Læger og farmaceuter. Begge faggrupper karakteriserede samarbejdet overordnet som værende godt, om end man havde forskellige forventninger til projektet. Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt 23

24 Viden, kompetence og holdninger Viden Farmaceuternes rolle i dette projekt var at være lægemiddelekspert. Den rolle anerkendtes til dels af de praktiserende læger. Farmaceuterne fremfører dog en hvis usikkerhed over denne rolle, som udmøntede sig i, at de brugte meget tid på at forberede sig fagligt. Denne usikkerhed kom til at virke som en barriere. Dog forsvandt usikkerheden efter første møde med lægen, hvor arbejdsdelingen faldt på plads(bpkt s.11). Flere af farmaceuterne beskriver sig som autoritetstro, og at de derfor føler sig underlegne i forhold til lægerne i projektet. Farmaceuterne ved godt, at det er deres egne fordomme, og at barriererne udspringer af deres selvopfattelse. Lægerne evaluerede farmaceuternes farmakologiske viden og indsats i projektet som positivt, dog nævner de, at farmaceuternes viden om sygdomme ikke er godt nok i forhold til, at de skal bevæge sig ind på et nyt arbejdsområde (Bpkt. s.14). Farmaceuterne kommenterede ikke lægernes viden, men lægerne giver selv udtryk for, at de ind imellem overser, at der er kommet nye præparater på markedet. Derudover nævnede lægerne, at farmaceuterne har det samlede billede af både den receptpligtige og ikke-receptpligtige medicin, patienterne tager, og farmaceuterne ved, hvordan ikke-receptpligtige præparater kan indvirke på den receptpligtige medicin (Bpkt. s.8). Kompetencer De praktiserende læger har oplevet et ligeværdigt samarbejde med farmaceuterne i forbindelse med medicingennemgangen, men de bemærkede dog, at samarbejdets behagelige karakter og ligeværdighed måske dækker over en grundlæggende ulige relation, da det jo er lægen, der har ordinationsretten og dermed det sidste ord (Bpkt. s.7). Lægerne mente, at der har været tale om en uklar rollefordeling i projektet, som i nogle tilfælde har gjort patienterne usikre, fordi de ikke var klar over, hvor meget farmaceuten bestemte i forhold til deres medicin (Bpkt. s.14). Holdninger Farmaceuterne nævnte, at de syntes, at de praktiserende læger ikke altid har virket engagerede i projektet. Det har dog været forskelligt, hvilken oplevelse farmaceuterne har haft alt efter hvilken læge, farmaceuterne har samarbejdet med (Bpkt. s.13). De nævner, at de har brugt uforholdsmæssig meget tid på at få lægerne til at opspore de patienter, der skulle deltage i projektet og på at arrangere møder med lægerne (Bpkt. s.11). Farmaceuterne pegede også på, at de finder det som en barriere, at lægerne opsporede og rekrutterede patienterne til projektet, idet det har vist sig, at de opfangede de mest velregulerede patienter og overså problempatienterne, som projektet rettede sig imod (Bpkt. s.12). Lægerne kan godt forstå, at farmaceuterne syntes, de har været uengagerede. Lægerne mente, at det har været farmaceuternes projekt fra start, og lægerne præsentere en mistanke om, at det for farmaceuterne ikke kun handler om rationel farmakologi, men også om at opdyrke nye arbejdsområder. De praktiserende læger oplevede, at de ikke får nok ud af at deltage i projektet. De havde således blot fået en gennemgang af deres arbejde med ordinering af medicin. Lægerne peger på, at det er vanskeligt at have tillid til en samarbejdspartner, som har fordomme om den måde, lægerne organiserer deres arbejde på. Lægerne nævner i øvrigt, at det farmaceuterne opfatter som manglende engagement i projektet snarere er et spørgsmål om manglende tid (Bpkt. s.13). 24