3. Det formidlingsmæssige greb

Transkript

1 Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 19. oktober 2015 Notat til Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Forslag til Planstrategi 2015 offentlig høring Konklusion Dette notat indeholder bemærkninger og svar til de emner og spørgsmål der blev rejst under byrådsbehandlingen den 7. oktober Bymønster og centerstruktur Helt principielt omhandler planstrategiforslaget hele Aarhus Kommune. Når der skrives Aarhus og når der skrives byen menes som hovedregel summen af alle byområderne i kommunen, det vil sige det sammenhængende byområde, der består af midtbyen og de gamle forstæder, og de fritliggende bysamfund i det åbne land. Centerstrukturen omfatter City, bydelscentre, bycentre og lokale butikscentre. Centrene ligger både i det sammenhængende byområde og i de fritliggende bysamfund. Planstrategiforslaget har fokus på fortætning, større mangfoldighed i boligudbud og serviceudbygning omkring alle centerområder (såvel som andre steder). TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte npm@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Niels-Peter Mohr 2. Involvering af fællesrådene m.fl. Af byrådsindstillingen fremgår, at der i høringsperioden holdes separate møder med fællesråd, diverse institutioner, foreninger, erhvervskredse m.v. Kommuneplanstyregruppen arbejder p.t. på en aktivitetsliste, hvor foreløbigt følgende er nævnt: Erhverv Aarhus, Erhvervskontaktudvalget, Børn- og ungebyrådet, Aarhus Universitet, Studenterhuset, Arkitektskolen, byens arkitekter, bygherrer, rådgivere og entreprenører, Byggesocietetet og fællesrådene. Den 19. oktober mødes fællesrådene og Teknik og Miljø til det halvårlige møde. Her vil behovet for møder om planstrategien blive drøftet. Der er allerede aftalt møde med Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd den 12. november. På længere sigt lægger planstrategiforslaget op til en betydelig inddragelse af ikke mindst fællesrådene når større mangfoldighed, udvikling af centerområder og stationsnære områder og fortætningsmulighederne i de eksisterende boligområder m.v. skal drøftes og igangsættes. I første omgang er det aftalt, at fællesrådene skal bidrage til lokalsamfundsbeskrivelsen når forslaget til Kommuneplan 2017 skal udarbejdes.

2 3. Det formidlingsmæssige greb Strategipapiret i Forslag til Planstrategi 2015 er et dokument, der i kort form beskriver byrådets mål for byudviklingen i Aarhus, de givne forudsætninger, samt hvilke strategier og indsatser byrådet ønsker at anvende i byudviklingen for at forfølge målene og skabe klog vækst frem mod Strategien er baseret på fire hovedtemaer med underliggende mål og indsatser. Side 2 af 5 I byrådsdebatten blev der efterspurgt en drøftelse af det formidlingsmæssige greb i forbindelse med den offentlige høring. Ønsket var mere overskuelighed og en tydeliggørelse af sammenhængen og afvejninger på tværs af de fire hovedtemaer. En mulighed for at borgere m.fl. nemmere kan danne sig et overblik over mål og indsatser vil være at lave en version af planstrategien i lommeformat med uddrag fra strategidokumentet, hvor hovedindholdet udgøres af de små indledende rubriktekster Aarhus på vej mod 2050 (mål) og Derfor vil vi i byudviklingen (indsatser). På bagside kan være en QR-kode som viser hen til planstrategiens fulde format. Vedlagt hurtigt udarbejdet eksempel på lommeformat 10x15 cm vedr. afsnittet koncentreret byvækst (strategipapiret side 10-11). Alternativt kan pressemeddelelsen vedr. Planstrategi fra d. 24/9 udleveres. Her er strategien kort beskrevet og indsatserne kogt sammen til 14 punkter. Det betyder således, at der er tale om en fortolkning og en afvejning. Pressemeddelelsen er ligeledes vedlagt dette notat. 4. Hvorfor kommer Danmarks Statistik og Aarhus Kommune frem til forskellige befolkningstal i 2050? Planstrategien opererer med indbyggere i Ikke som et resultat af præcise prognoser, men mere som et mål, et arbejdsprogram, en ambition. Tallet er rundt og har dermed en god formidlingsmæssig appel. Tallet kan selvfølgelig vise sig at blive et helt andet - vi kan nå de tidligere eller senere. Der ligger derfor mest af alt en vigtig signalværdi i tallet, nemlig at Aarhus Kommune tænker langsigtet og arbejder seriøst og målrettet med at understøtte vækststrategien. Tallet er dog ikke grebet ud af den blå luft. Det støtter sig, som det fremgår af planstrategien, del 2 (indstillingens bilag 3) på befolkningsfremskrivninger foretaget både af Danmarks Statistik og i Borgmesterens Afdeling. De to institutioner bruger forskellige metoder, som det også fremgår af bilaget. I befolkningsstatistisk henseende arbejder man normalt ikke med så langt et tidsperspektiv, idet usikkerheden herved er betragtelig.

3 Aarhus Kommunes befolkningsprognose tager udgangspunkt i historiske data pr. 1. juli vedrørende befolkningens sammensætning på alder, fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring og flytninger. De forskellige kvotienter vedr. fertilitet, dødelighed osv. beregnes ud fra de seneste 3 år, hvor de enkelte år vægtes med henholdsvis 0,2, 0,3 og 0,5 med størst vægt på det sidste år. Side 3 af 5 Danmark Statistiks anvender en lidt mere detaljeret fremskrivningsmetode, hvor de forskellige kvotienter også beregnes på køn. Den kortsigtede fertilitet beregnes på historiske data i perioden , og den beregnes ud fra kvindernes baggrund som dansk eller udenlandsk, indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund og efterkommere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund. Herudover anvender Danmark Statistik den langsigtede fertilitet som nås 10 år inde i fremskrivningsperioden. Danmarks Statistiks officielle befolkningsfremskrivninger går p.t. til Danmarks Statistik og Aarhus Kommunes befolkningsfremskrivninger lander i 2040 på henholdsvis og Aarhus Kommunes tal for 2050 lander på Borgmesterens Afdeling har herefter foretaget en fremskrivning af Danmarks Statistiks tal, hvor det antages, at Aarhus Kommunes andel af Danmarks samlede befolkningstilvækst, vil være som de forudgående år. I forlængelse heraf har Danmarks Statistik (i 2040) den regulator, at de enkelte kommuners befolkningstilvækst skal summere op til et samlet tal for hele landet. Herved lander Danmarks Statistik s befolkningstal for 2050 på Som nævnt i bilagsnotatet er der en hel masse faktorer, der kan påvirke det reelle befolkningstal i 2050 både helt eksterne faktorer og kommunalpolitiske tiltag. Det er derfor bevidst valgt at vise begge befolkningsfremskrivningerne for at anskueliggøre det betydelige spænd, der udgør usikkerhedsmomentet ved at lave så lange forudsigelser. Et befolkningstal på i 2050 er i forlængelse heraf valgt som et realistisk måltal, den vækststrategi som planstrategien er udtryk for taget i betragtning, men det skal altså ikke opfattes som hverken facit eller succeskriteriet. 5. Kommentar til artiklerne i Børsen Finans, 5. oktober 2015 og JP- Aarhus den 6. oktober om til- og fraflytninger. Der har de seneste uger været en del mediediskussion af fraflytning fra storbyerne blandt andet i Børsen under overskriften Danskerne flytter nu fra storbyerne. Der er tale om kendte mønstre og tendenser i forhold til til- og fraflytning. Det er ikke nyt, at en del børnefamilier flytter til omegnskommunerne, men artik-

4 lens påstand er, at dette i 2015 for Aarhus s vedkommende overstiger den tilflytning, som de unge, typisk uddannelsessøgende, tegner sig for. Side 4 af 5 For det første har vi ikke tal for tredje kvartal 2015, hvor langt de fleste uddannelsesinstitutioner har studiestart. Da hovedparten af tilflyttere de seneste mange år er kommet til Aarhus i tredje kvartal og da tallene for de to første kvartaler ikke ser meget anderledes ud end i 2014, er forudsigelsen uunderbygget indtil de faktiske tal kendes. For det andet skal man gøre sig klart, at der ikke er tale om omvendt urbanisering, hvor man vandrer fra by til land. Fraflytterne i Aarhus kan inddeles i to hovedkategorier nemlig, flytninger til København og udflytning til omegnskommunerne. Det første er en problemstilling, der primært er influeret af det arbejdsmarkedspolitiske i det omfang, at en sådan vandring kan ændres. Fraflytningen til omegnskommunerne er derimod indenfor den sfære som kan påvirkes med byudvikling og planlægning. Der er netop ikke tale om, at folk flytter til de åbne vidder ved kysterne, men at typisk børnefamilier vælger at flytte til Hinnerup eller Skanderborg for at få mere hus for pengene. Der er altså dels tale om, at folk fraflytter kommunen men bliver i det større byområde, der omtales Business Region Aarhus. Dels er det noget vi i Aarhus Kommune kan påvirke modsat en generel afvandring i landdistrikterne. Det har dog også sit tydelige afsæt i landets generelle makroøkonomiske tilstand. Huspriserne følger disse udviklinger, og det har derfor stor betydning for, om folk bliver boende i deres lejligheder, som det sås i kriseårene, og for om man opsøger mere bolig for pengene i omegnskommunerne. Netop dette var en hovedkonklusion i den fraflytningsanalyse som Aarhus Kommune i 2014 fik foretaget af Fremforsk. Heri konkluderer blandt andre Jesper Bo Jensen (som citeres i ovennævnte artikel), at 70 procent af dem der fraflytter Aarhus gør det for at få mere bolig for pengene. Et sådant tal siger noget, men skal helt åbenlyst sættes i forhold til de generelle fraflytningstal og mønstre. Dette peger på et opmærksomhedspunkt i fraflytningsdiskussionen: Man kan og skal ikke generalisere på spinkelt talmateriale som eksempelvist to kvartaler. Der er derfor heller ingen grund til at tro, at Aarhus står overfor en ny og massiv fraflytningstrend (og slet ikke til fjerntliggende landdistrikter), men det er klart, at hvis det viser sig, at tendenserne fra 2014 (se tabel nedenfor) bider sig fast eller forstærkes vil Aarhus Kommune stå over for en problemstilling omkring børnefamiliers manglende bosætningsmuligheder indenfor kommunegrænserne. Det er netop sådanne udfordringer der beskrives i planstrategien, hvor det skitseres, hvordan Aarhus Kommune med en målrettet indsats vil give de nuværende fraflyttere attraktive bosætningsalternativer i byen og kommunen.

5 Side 5 af 5 Bemærkninger til tabellen i øvrigt Tilflytningen i Aarhus Kommune fra andre landsdele har ligget stabilt over en årrække med et niveau på personer om året. Den største mængde af tilflyttere ligger altid i tredje kvartal, hvor de fleste uddannelsesinstitutioner påbegynder studieåret. Folketallet voksede i 2014 med personer, hvilket er lavt i forhold til årene siden 2007, hvor tilvæksten var på et tilsvarende niveau. At tallet er lavt et enkelt år eller to giver ikke anledning til at konkludere, at der er tale om en længerevarende tendens. I forlængelse heraf, er fraflytningen i 2014 noget højere end de tidligere år. Forskellen mellem indenlands tilflyttere og fraflyttere er ikke voldsom, og det må tages i betragtning at Aarhus som universitetsby skal servicere andre dele af landet med akademikere. Hvis der tages en anskuelse i to-års intervaller er der ingen forskel på og Det er kendt, at det er gruppen fra år, der udgør det største antal fraflyttere. Det handler således om unge, der påbegynder uddannelse eller andre livsbaner udenfor Aarhus, eller har færdiggjort en uddannelse og påbegynder en karriere i andre byer, alternativt flytter ud af Aarhus og arbejder i Aarhus. Niels-Peter Mohr Vedlagt Strategipapirets side som lommeformat Pressemeddelelse