Klima i Tal og Grafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima i Tal og Grafik"

Transkript

1 Klima i Tal og Grafik Boligisolation i Hjemmet Af Adam, Philip, Jonatan og Jacob R Roskilde Tekniske Gymnasium - Klasse 1.4 November 2012 Som en del af vores grundforløb i klasse 1.4, har vi i grupper arbejdet med overemnet Klima i Tal og Grafik. Her har vi undersøgt, redegjort og analyseret forskellige data og artikler, samt lavet et produkt der skal vise hvordan det står til lige nu, og hvordan vi kan rede planeten. Ud fra vores selvvalgte emne Boligisolation i hjemmet har vi lavet en temperaturmåler som produkt, og en planche som IT- Produkt. Alt denne kommer i nærmere ind på i denne rapport.

2 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemanalyse... 3 Problemformulering... 4 Klimaproblematikken... 5 Baggrunden for (et hurtigt brush-up)... 5 Årsager og konsekvenser... 5 Hvad bliver der gjort?... 6 Internationalt samarbejde... 6 Danmarks miljøplaner... 7 Forbrugerens ansvar... 7 Firmaers initiativer... 7 Er det så godt nok?... 8 Delkonklusion... 9 Analyse af CO2-Data Introduktion Vores hypotese Behandling af CO2-Data Konklusion Vores produkt (Temperaturmåler) Introduktion En analyse af produktet Features Design Implementering Test og resultater Delkonklusion Formidling af IT-Produktet

3 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Valg af produkt Målgruppen Designprocessen Implementering Konklusion Afslutning Den samlede konklusion Kilder Bilag

4 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Indledning Problemanalyse Klimaet i vores lille verden er begyndt at løbe løbsk. Indlandsisen smelter, og det har fatale konsekvenser, siger næsten alle nyhedsstationer og aviser verden over. Isen bruges som skjold, mod solens varmestråling. Derved undgår vi at kloden bliver varmet op, men nu hvor at der er kommet en masse uventede faktorer i Jordens stofkredsløb, som for eksempel Biler, fly, og en enorm produktion af ting, er kloden begyndt at opvarme sig selv, ved at der er kommet et lag af kuldioxid i atmosfæren. Kuldioxiden virker som et drivhus, som holder på varmen, og gør at det der er under drivhuset, mere tropisk. Og når solens varmestråler, bliver reflekteret af indlandsisen, og prøver på at komme ud af jordens atmosfære, vil strålerne blive holdt inde af jordens drivhus. Konsekvenserne af det er selvfølgelig en varmere klode, men også forøget vandstande, uregelmæssige strømme i havene, og klimaændringer på jordens overfade. Det ændrer især dyrenes levevis, som fiskene som følger strømmende, fuglene som lever lige præcis dét sted, hvor den har det bedst, og isbjørnen, som mister sin plads på isen, mener DOF, og mange andre dyrefredningsvirksomheder. Endnu en faktor til at jorden bliver varmet op, er også en kæmpe energiproduktion. I 2010 blev der produceret 4158,5 TWh, som er svarende til 1,49706 * joule, siger EDF og Opserv ER. Ud over det bliver der også produceret ufatteligt meget varme ved en forbrænding af halm, affald eller kul. Den her energi bliver brugt til næsten alt nu til dags. Meget af energien bliver brugt til opvarmning af vores huse. Enten ved centralvarme eller elektrisk opvarmning. Begge to kommer fra en samlet pulje, og ikke en energikilde som kommer fra husgrunden. Og det er her isolering kommer ind i billedet. Isolering er utrolig vigtigt, i forhold til at opretholde en kropstemperatur på 37 grader, står der på første linje på Wikipedia, ved isolering. Det er hovedårsagen til at man bruger isolering. Isolering kom atter på tale, da det verdensomspændende isoleringsfirma, Rockwool, blev etableret i Der er sket meget med isolering og Rockwool siden dengang. Efter en periode på år, hvor der udelukkende blev bygget parcelhuse med ringe isolering i Københavns forstæder, under den kæmpe udvidelse af byen, og nu en periode hvor at klima er på tale hver dag, er der kommet kæmpe fokus på energitab gennem husenes vægge. I blev en masse baggårde revet ned i København, da der kom en sanering om at husene ikke måtte ligge så tæt. Det gjorde at en masse måtte flytte. Samtidig med at det skete, var der en masse der flyttede ud af byen, da de havde fået nok af den tætte by. Begge ting gav en kæmpe udvidelse af byen, og senere er der kommet S-tog linjerne med sine 6 fingre, som binder det hele sammen. En med Køge, Taastrup, Frederikssund, Farum, Hillerød og Klampenborg. Det bandt atter byen sammen til en stor enhed. Når mange huse bliver bygget på meget kort tid, er det klart, at det ikke kan blive virkelig godt. Det kan sammenlignes lidt med en skoleklasse. Jo flere elever, des mindre tid til den enkelte. Og med et meget lille fokus på isolering og miljø, gik det hele alt for stærkt, og det har så også vist sin dårlige side nu. Politikken skrev en artikel i januar 2008, hvor at de skriver at parcelhuse er dårligt isoleret, og at der om året 3

5 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 bliver spildt 4.5 milliarder danske kroner i varme, som forsvinder ud gennem, vægge, lofter og vinduer. Det er grundet af uopmærksomhed, og forhast, som jeg har sagt. Hvis du bor i et gammelt hus, vil det være en stor fordel at isolere ens vægge, da det er de største flader i et hus. Når luften så passerer væggen bliver det kølet ned, hvis der er dårlig isolering, og skal derfor varmes op igen og det er det der går hårdt ud over vores elregning og varmeregning, alt efter hvilken form for vandopvarmningsmetode man bruger, fortæller en rapport fra DTU. Vores problemformulering Vi vil undersøge nærmere på hvilke huse i Danmark der har brug for den nødvendige isolation, hvor meget udledning af varme de giver, og hvilke produkter og teknikker der er mulighed for til dags dato. For at bringe det samfundsmæssige ind i projektet, vil vi også kigge på de økonomiske aspekter såsom omkostninger af forskellige isolationsmetoder. Dernæst vil vi selv give nogle eksempler på et eller flere produkter, der skal gøre folk opmærksom på problemet. Til sidst vil vi lave en samlet konklusion ud fra vores undersøgelser. 4

6 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Klimaproblematikken Baggrunden for (Et hurtigt brush-up): Klimaet i vores lille verden er begyndt at løbe løbsk. Indlandsisen smelter, og det har fatale konsekvenser, siger næsten alle nyhedsstationer og aviser verden over. Isen bruges som skjold, mod solens varmestråling. Derved undgår vi at kloden bliver varmet op, men nu hvor at der er kommet en masse uventede faktorer i Jordens stofkredsløb, som for eksempel Biler, fly, og en enorm produktion af ting, er kloden begyndt at opvarme sig selv, ved at der er kommet et lag af kuldioxid i atmosfæren. Kuldioxiden virker som et drivhus, som holder på varmen, og gør at det der er under drivhuset, mere tropisk. Og når solens varmestråler, bliver reflekteret af indlandsisen, og prøver på at komme ud af jordens atmosfære, vil strålerne blive holdt inde af jordens drivhus. Konsekvenserne af det er selvfølgelig en varmere klode, men også forøget vandstande, uregelmæssige strømme i havene, og klimaændringer på jordens overfade. Det ændrer især dyrenes levevis, som fiskene som følger strømmende, fuglene som lever lige præcis dét sted, hvor den har det bedst, og isbjørnen, som mister sin plads på isen, mener DOF, og mange andre dyrefredningsvirksomheder. Først i 90 erne er man begyndt at tage hensyn til mijøet. Under FN har man valgt at lave Kyoto aftalen. Den går ud på at der bliver stillet en masse krav til de lande der er med på aftalen. Den går overall ud på at få mindsket CO2 udslippet så meget som muligt. I starten har der dog været nogle lande der ikke har ønsket at deltage i aftelen, herunder Kina og USA, som er 2 af de største lande med et stort CO2 udslip. Dog har Kina nu valgt at være med på aftalen, og Rusland har også men med nogle undtagelser specifikt for dem. USA står stadig ikke på, men dette siges at kunne ændres under Obamas styre. Årsager og Konsekvenser Den helt store årsag til at vi har dette klimaproblem, er vores brug af fossile brændstoffer. Det fossile brændstof som jorden har lagret i millioner af år, er også blevet glemt af jordens eget økosystem. Når vi derfor begynder at ekstrahere den olie som ikke mere er en del af systemet, kommer der pludselig et overskud som jorden kan kan tage vare af. Når vi så derfor fyrer mere og mere olie, kul og koks af, bliver CO2 udslippet betydeligt større. Nu er vi nået et punkt hvor vi også er blevet mere og mere afhængig af disse brændstoffer, og for os kan det derfor være svært at bryde denne onde cirkel. Mange firmaer ønsker selv ikke at stoppe brugen af disse brændstoffer. Eksempelvis mener også flere republikanere i USA at man skal vedvare den store olieproduktion USA allerede har i forvejen. Andre firmaer fra Kina ønsker også at købe land i eksempelvis Grønland for at investere i eventuelt olieboreplatforme. Mange af disse årsager er så hvad der leder til temperaturstigninger. Lige nu er stigningen på 0,7 grader celcius, men den vil uden tvivl stige meget mere end den gør nu. Ud fra en rapport der er blevet lavet af 50 klima forskere fra Climate Vulnerable Forum og udviklingsorganisationen DARA Group, at erhvervsvirksomheder, er det ikke nogen leg mere, tallene viser at det ikke er 2 grader det handler om mere, men 4 6 grader, og det har altså alvorlige konsekvenser for vores samfund som vi kender det. 5

7 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Den udvikler der sker med vores verden viser bare at de politiske beslutninger har meget i munden, men ingenting i hånden siger Jørgen E. Olesen, fra Aarhus Universitet, og han udtaler også at rapporten er dybt skræmmende da der sker hurtigere end vi nogensinde havde forventet. Som sagt er målet at holde temperatur stigningen under 2 grader, og det er op til C20-landende at sørge for det. En rapport som kommer hvert år fra PwC (PriceweterCoopers) som viser hvor gode de enkelte lande er til at bremse co2-udledningen. De regner resultater ud i reducering af udledningerne pr. BNP-dollar det seneste år. Og de regner så ud hvor meget der skal gøres frem over for at kunne holde målet. Den rapport PwC lavede i år 2009 viser beregningen at de 20 C20-lande skal formindske CO 2 -udledningen pr. dollar med 3,7% pr. år. Frem til år Hvis det lykkes er der 50 % chance for at den globale opvarmning holder sig under 2 grader. Men som det ser ud nu, går det ikke så godt med det mål. Så som det ser ud nu skal landene reducere CO 2 -udledningen pr. dollar med 4,8% pr. år frem til år og man skulle jo så tro at landene nu kunne se at de måtte gøre en støre indsats, men i fald CO 2 - intensiteten kun med 0,7%. Dvs. at vi nu skal i gennemsnit pr. år formindske CO 2 -intensiteten med 5,1 % ferm til år Hvis vi ikke kommer i gang bliver det bare svære og svære, og ikke kun for de lande, men for hele verden. PwC vurderer at der er meget urealistisk som det ser ud nu at holde opvarmningen under 2 grader. Med alt dette skal man stadig huske på at det ikke kun kommer til at påvirke ikke kun os selv, men også specielt U-lande. Nogle af disse lande har allerede problemer med deres klima, heriblandt tsunamier og voldsomme regnskyld der forårsager skader for mange milliarder kroner hvert år. Derudover skal I-Landene som allerede låner penge ud skylde flere penge, hvilket skaber økonomisk usikkerhed i sidste ende. Hvad bliver der gjort? Internationalt samarbejde: En af de helt store ting man har gang i som gælder for alle lande, er COP (Climate Change Conference) møderne. Her bliver der eksempelvis snakket om hvordan landene skal agere og samarbejde for at belaste miljøet mindst muligt. Under COP15 i København blev der dog ikke lavet nogle konkrete aftaler for hvad der skulle gøres, men der blev fremsat mange aftaler til næste møde. Dette har haft en del kritik, især også fra danske politiske partier i venstrefløjen. I år 2012 skal der igen være møde mellem landene i Qatar, hvor man forventer at der endeligt bliver aftalt nogle regler, eller eventuelt en fornyelse af Kyoto aftalen. Kyotoaftalen går ud på, at man har en politisk bindende aftale frem til år 2012 med et vist antal lande, mere specifikt Europæiske lande og nogle østlige lande. I bund og grund går den ud på, udslipningen af drivhusgasser skal sænkes, og dette gælder ikke kun CO 2 men også 5 andre drivhusgasser. Det store mål er at få reduceret udslippet af ihvertfald CO 2 med 5,2%, men det kan vise sig ikke at være lykkedes. Så er der også Kyoto aftalen lavet og underskrevet d. 11. december 1997 i Kyoto Japan. Aftalen går ud på at beskytte klimaet her på jorden. Hvis man deltager i aftalen, skriver man under på at begrænse og på længere sigt at reducere udslippet af kuldioxid og 5 andre drivhusgasser. Det store mål er at reducere co2 udslippet fra 1990 med 5,2 % frem til perioden Kina og Indien er de to lande, 6

8 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 der har formindsket CO 2 -udledningen mindst hvorimod at USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig er de 4 lande der har formindsket CO 2 -udledningen mest. Danmarks miljøplaner: I danmark er miljø blevet en rigtig stor mærkesag for alle partier, og derfor er der blevet sat ekstra meget fokus af til hvordan vi skal løse problemet. Faktisk har man i år lavet en ny energiaftale hvor regeringen sammen med Venstre, DF og De Konservative lavet en miljøplan for de næste 8 år. Initiativerne fortsætter på regeringens nuværende mål, hvor de vil sørge for at 100% af vores strømforbrug kommer fra vedvarende energi, og at der stadig er en høj forsyningssikkerhed. Dette skal også skabe mere tryghed for danskerne og danske firmaer i forhold til de store svingninger eller stigende omkostninger af fossile brændstoffer. Sammen med Vestas vil de også forsøge at lave 250 meter høje vindmøller der kan skabe nok strøm til eksempelvis hele Fyn, og el-opladere til elbiler bliver også sat op i Københavnsregionen. Vores kommuner har derfor også en vigtig indflydelse på hvad vi skal gøre ved problemet. Kommunerne har nemlig næsten frit valg for hvad de vil gøre, men det er stadig regeringen der sætter nogle faste rammer. Ifølge Roskilde Kommunes miljøside er de lige nu en af Danmarks mest miljøvenlige kommuner, og det er med god grund. Som et nyt projekt skal der bl.a. opsættes LED lygtepæle op som har et betydeligt lavere strømforbrug end nuværende lygtepæle. Ikke nok med at det kun er miljøvenligt, men folk har også haft positive indvendinger over disse nye lysmetoder. Fjernvarme har også været en høj prioritet, da det nye kraftvarmeanlæg snart er klart. Derfor er der også blevet gravet rør ned i hele kommunen som sikrer billigere varme. Andre kommuner følger også trop, og kigger også på andre ting som eksempelvis er afbrænding af affaldet, transport og bæredygtig byudvikling. Forbrugerens ansvar: Som forbruger i Danmark er der gennem de seneste år åbnet op for en masse nye muligheder for at hjælpe med klimaet. Et af de mest populære emner der har været op er solceller, fordi det viser sig at de i længden kan betale sig tilbage efter 10 år. Derfor har mange danskere investeret i dem, og det har vist sig også at være godt for elselskaberne, der kan købe den overskydende strøm og sælge det videre eller returnere strømmen i visse tilfælde. En anden, men mindrere, vigtig problemstilling er det med boligisolation. Som skrevet tidligere, er der en stor folkemængde der har ældrere huse som vha. bedre isolation kan reducere energiforbruget, og på længere sigt CO 2 udslippet. Og derfor er der som et nyt produkt skifergasser, som er en løsning mange samfund kigger på, fordi det er en let og hurtig måde at formindske CO 2 -udledningen på, de eneste 2 ulemper er at gasprisen er lav, så det kan medføre færre investorer i CO 2 -fattig atomkraft, og at nogle lande måske så fortsat vil blive afhængelige af fossile brændsler. Dette er også en af grundene til at man i USA bl.a. har kunnet reducere CO2 udledningen, fordi det overall har en lavere belastning i forhold til miljøet og været populært nok. Firmaers initiativer: Nogle virksomheder er også enige i at det er et problem. Bl.a. er det firmaet Concito som har åbnet en virtuel butikskæde ved navn contant. Konceptet går ud på, at de vil sælger varerne til en CO 2 værdi. Dvs. at jo mere CO 2 man bruger på at lave varen, jo dyrere er den. De skriver bl.a. at vores forbrug af mad, udleder lige så mange drivhusgasser om vores direkte forbrug af energi. og hovedparten af drivhusgasudledningen 7

9 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 stammer fra vores forbrug af produkter, rejser og serviceydelser siger Torben Chrintz som er viden chef i concito. Man kan dog ikke relatere denne CO 2 betalingsmåde til vores hverdag, da en dyr (i forhold til kr.) bornholmsk øl koster mere end en normal Tuborg i CO 2 priser, da den bornholmske øl er økologisk. Dette er en udtagelse for contant selv hvordan de definerer deres Project: ``Den virtuelle butikskæde CONTANT er et oplysningsprojekt, hvor vi sætter fokus på forbrugets klimaeffekter. Det er sjov for alvor, som gennem udvalgte eksempler skal give forbrugere, indkøbere og beslutningstagere en bedre fornemmelse af forskellige varegruppers og serviceydelsers klimabelastning og dermed vise, hvordan vi får mindre CO2-udledning for pengene.`` Concito har også et link til hvordan en sådan tilbudsavis kunne være: Andre danske selskaber som Movia er begyndt at investere i nye motorer til deres busser der kører oftere i timerne. Det giver mindre udslip og mindre forbrug af benzin. Er det så godt nok? Der er blevet givet mange forskellige muligheder for at kunne løse problemet. Vi tror dog på at nogle af disse internationale love der bliver lavet kan have en stor indflydelse på os alle sammen, så de gælder helt ned på et individuelt niveau. Det handler også meget om at vi som personer selv handler og tager stilling til miljøet. Selv de mindste ting som for eksempel at sortere skraldet på lossepladsen og tænke på hvornår lyset skal være tændt kan hjælpe enormt meget hvis flere personer gør det. På den her måde kommer vores produkt ind i spil så at sige. Vi vil her gerne give et bud på isolation der er billigt og godt i forhold til miljøet. Det kommer senere i denne rapport. Ovenover er der vist en feedbackmodel som er udviklet på baggrund af Eastons model. Den skal vise hvordan det politiske system fungerer i Danmark, og hvorfor det er så åbent. Ud fra denne model har vi selv taget et emne med isolation i hjemmet der viser hvordan systemet fungerer, og det skal kunne bruges til at vise om vi faktisk kan forbedre miljøet. 8

10 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Delkonklusion Ud fra vores eget perspektiv, vil vi gerne konkludere ud fra de givede artikler og inspirationsarktikler, at der altså bliver gjort noget ved problemet, men det ligger så også i om det faktisk er godt nok det vi gør. Vi er stadig kraftigt nødt til at tage stilling til problemet. På den positive side er vi dog godt på vej, men der skal gøres mere hvis vi ikke skal nå tipping pointet. Fra politikernes standpunkt, mener vi at selvom der blev aftalt at der skulle gøres noget ved problemet, vil man så at sige at de stadig gør mere end de bider. Der bliver ikke gjort noget ved problemet internationalt. Dog kan vi ud fra vores egen model også bestemme, at vi i Danmark gør en stor indsats for at reducere vores udslip og hjælpe miljøet. 9

11 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Analyse af CO2 Data Introduktion The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) Noaa er en organization som undersøger og advare mod vand, vin dog vejer. De laver mange statistikker for at kunne vise folket hvor meget vores verden har ændret sig i løbet af det sidste mange år. Orginationen er dannet i 1970 d. 7 oktober. Deres 4 over missioner er: Sikre bæredygtig brug af ressourcer og balance konkurrerende anvendelser af kyst-og marine økosystemer, erkender både deres menneskelige og naturlige komponenter. Forstå ændringer i klimaet, herunder den globale klimaændring og El Niño fænomenet, for at sikre, at amerikanerne kan planlægge og reagere korrekt. Giv data og prognoser for vejr og vandkredsløbet begivenheder, herunder storme, tørke og oversvømmelser. Giv vejr, klima og økosystem oplysninger for at sikre individuel og erhvervsmæssig transport er sikker, effektiv og miljøvenlig. Her er 5 hovedfunktioner som de har: Overvågning og observere Jordens systemer med instrumenter og indsamling af data netværk. At forstå og beskrive Jordens systemer gennem forskning og analyse af disse data. Vurdere og forudsige ændringer i disse systemer over tid. Engaging, rådgive og informere offentligheden og partner organisationer med vigtige oplysninger. Håndtering af ressourcer til gavn for samfund, økonomi og miljø. Vores hypotese: Vores hypotese går på, at de givede tal fra NOAA med CO 2 i PPM er eksponentielt stigende i forhold til årstal. 10

12 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Behandling af CO2 data: Ud fra vores bilagte CO2 data fra NOAA, har vi lavet nogle diagrammer der skal kunne vise den eksponentielle stigning af CO2. Den går ud fra at alle data er opsat i et x og y koordinatsystem hvor x er år, mens y er ppm CO2: PPM CO R² = 0, PPM CO2 PPM forudsigelse fra 1995 PPM forudsigelse 300 År Grafen ovenover viser 2 grafer. Den røde graf indikerer de værdier, der er gennemarbejdet fra NOAA s tabel fra 1959 til 2011 i Parts Per Million. Den blå graf er en forudsigelsesgraf som vi ud fra rentes rente formel har udarbejdet. Den indicere at der kunne være tale om en eksponentiel stigning på længere sigt (op til år 2059). Den grønne graf er taget ud fra 1995 og frem, og er udregnet ud fra samme formel som den blå. Den er valgt ud fra 1995, fordi den procentvise stigning begynder at stige meget mere dette år. Grafen er udregnet ud fra, at vi har fundet den procent vise stigning fra år til år når vi tog alle dataerne. Og tog gennemsnittet af dem, kunne vi brugt rentes renter formlen for at lave en graf der viser en eksponentiel stigning til år 2059: Hvor: n er antal år frem i tiden fra 1959 til 2059 (dvs. 100 år) p er den gennemsnitlige stigning ppm CO2 hvert år i procent. 11

13 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 K o er udgangspunktet af ppm, dvs. ppm CO2 i år 1959 K n er ppm efter n te år Vi har følgende berenginger: n antal år er fra år p gennemsnitlige stigning i procent er 0, procent = 100 år Ud fra alle dataerne, har vi kigget på stigningen af ppm CO2 år til år, og derefter lavet dem til en procentvis stigning. Ud fra alle disse procentvise stigninger, har vi taget gennemsnittet af dem og brugt det som udgangspunkt p. Se evt. vedlagt excelark. K o er 315,98 ppm CO2 Det er vores udgangspunkt (ppm CO2 i år 1959) Derfor er følgende ligning blevet brugt, når variablerne er indsat: vores forudsagte eksponentielle funktion har den en korrelationsefficient R som er 0,9971 og er forholdsvis præcis Eksponentiel funktion. Konklusion: Ud fra vores undersøgelser og bearbejdning af data, konkludere vi at der er tale om en eksponentiel stigning. Og at efter 1995 er stigning meget bestemt. Derfor hvis vi forsætter som vi gør nu, og ikke ændrer vores vaner, kan temperaturstigningen bestemt blive en realitet. 12

14 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Vores produkt (Temperaturma ler) Introduktion Som en del af rapporten har vi skulle i El-Værkstedet og designe et produkt. Da vi har om boligisolation valgte vi derfor at gå efter en temperaturåler, som vi kan bruge til at få data der viser hvilken slags isolation der bedst kan betale sig. En analyse af produktet Problemet ligger i, at vi gerne vil finde ud af om vores isolation faktisk udslipper varme, og derfor må vi opfinde et produkt der kan det. Vi regner med at denne temperaturmåler sammen med en opsætning af en konservesdåse og isolationsmateriale kan vise hvor vidt om den er god nok eller ej. Brugen af produktet kan bedst betale sig til forbrugere der ønsker at udskifte deres isolation til et bedre materiale, og uden at det skal koste meget for at finde ud af det. Dette problem kan nemlig omfange alle boliger der ikke er af god byggekvalitet, og for eksempel er bygget i 60 erne hvor isolation var en mindre prioritering. Vores produkt er heller ikke noget der er nyt på markedet, fordi denne slags teknologi allerede eksisterer, og produkter magen til findes på markedet. Features: Nødvendige features: Skal kunne vise temperaturen i celcius Klare høje temperaturer uden at gå i stykker Solid og holdbar Features med mindre prioritering: Vejer ikke meget Simpelt design og brugervenlig Design Se bilag Temperaturmåler produkt (Vedlagte Billeder med kommentarer) for billeder og kommentarer dertil. Til vores produkt, skal der stilles nogle krav til hvordan produktet skal være. Som vist på billederne, skal den kunne måle en temperatur, som forstærkes gennem nogle elektroniske komponenter og display, så vi kan bruge dataen senere hen. Som start har vi kigget på nogle skitser: Vi har en blokmodel her som først viser hvad vi skal bruge af komponenter. Det kan ses at vi skal bruge en temperatursensor som forstærkes, og herefter konverteres til digitalt data der kan analyseres og fremvises på et display. 13

15 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Som et mere dybdegående visning har vi nogle skitser til stregmodeller der viser hvordan sensoren virker. Siden at når switchen kan give et fejlrum hvor den giver forkerte data, har vi lavet en logisk switch der bypasser det fejlgivne område. På den måde sikrer vi mere præcise data. Herefter har vi på et testboard begyndt at opsætte alle vores komponenter inden vi begynder på selve lodningen. Derfor ender vi ikke med at lodde det hele på plads og finde ud af at noget er forkert. Til selve testen har vi anskaffet en konservesdåse der rummer et vist antal centiliter vand, og der skal derefter isolation uden om for at kunne vise hvor godt det valgte materiale er til isolation af varme. Vi bruger rockwool samt styrolit. Vi har lavet en del skitser af produktet, og også arbejdet med Autodesk Inventer Pro, som er et tegneprogram, hvor at vi også har prøvet at formidle vores produkt. Vi regnede målene ud, ved at antage, at rumfanget skulle være 1 liter. Derefter fandt vi radius og højden, og tegnede det i Inventer. Vi har også gjort os tanker om, hvilke isoleringsmaterialer der skulle testes som skrevet tidligere. Det hele skal sættes sammen, og her skal temperaturmåleren så kunne vise hvor godt styrolit og rockwool isolerer i forhold til temperaturen udenfor og det varme vand inde i dåsen. Vi blev dog desværre ikke færdig med vores produkt, og vi er derfor gået til en færdig løsning. Implementering Se bilag Temperaturmåler produkt (Vedlagte Billeder med kommentarer) for billeder og kommentarer dertil. Temperaturmåleren er blevet isat i vores forskellige isolationsmaterialer inde ved det kogende vand, så vi kan se over 1 time hvor meget temperaturen er faldet. På den måde finder vi ud af hvilket isolationsmateriale der er bedst. Til forsøget har vi isoleret hver dåse med 5cm materiale rundt om hver side, samt bunden og toppen. Test og resultater 14 Se bilag Temperaturmåler produkt (Vedlagte Billeder med kommentarer) for billeder og kommentarer dertil. Testen foregik således, at vi havde en temperaturmåler sat ind i hver dåse, hvorefter vi hældte det kogende vand nede i. Vi skrev hvad starttemperaturen var, og derefter ventede vi 1 time. Efter timen var gået, skrev vi sluttemperaturen. På den måde kan vi analysere hvor meget temperaturforskellen er mellem isolationsmaterialerne, og finde ud af hvilket materiale der er bedst til isolation. Vores kvantificerbare data fra forsøgene (Varighed 1 time): Isolationsmateriale Starttemperatur Sluttemperatur Difference Rockwool 90 grader C. 54,5 grader C. 35,5 grader C. Isoleringsskum 90 grader C. 79 grader C. 11 grader C. Flamingo 92,6 grader C. 82,1 grader C. 10,5 grader C.

16 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Fra de kvantificerbare data, har vi et søjlediagram der viser temperaturfaldet for hvert materiale: Temperaturfald i grader C. Rockwool Styropor Flamingo Temperaturfald i grader C. Vi vil gerne finde ud af hvor meget bedre flamingo procentvis er i forhold til rockwool. Vi bruger følgende formel til at finde procenten: Temperaturforskel er forskellen mellem den højeste temperatur og den laveste. I dette tilfælde 35,5 grader C. subtrakteret med 10,5 grader C. Udgangspunkt er flamingoet, da vi vil finde ud af hvor meget procentvis den er steget i forhold til Rockwoolet. I dette tilfælde er udgangspunktet 10,5 grader C. Procentvise forskel er resultatet i procent. Det vil sige, at ved at bruge flamingo i stedet for rockwool, er temperaturfaldet ca. 238 procent. Det vil også sige at energiudslippet kan være op til 238 procent mindre hvis man udskifter det til en bedre isolationsmetode. Delkonklusion Desværre blev vores temperaturmåler ikke færdig til tiden, og vi måtte derfor gå til en færdig løsning. Dog kan vi ud fra vores resultater vise, at isolation bestemt kan betale sig, og temperaturmåleren duede (Selvom det ikke er vores produkt). Her viste det sig, at flamingo er den bedste løsning til isolation, hvor isoleringsskummet kommer lige bagefter. Vi er dog også sikre på, at vores resultater og kvaliteten af produktet kunne være betydelig bedre hvis den givne tid var noget længere, og skolen havde lidt bedre resourcer til det. Også hvis gruppen havde en større 15

17 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 erfaring inden for disse områder, ville produktet på længere sigt kunne finpudses, og alle designfeatures kunne blive en realitet. En af disse features ville have været at læse temperaturforskellen over tid og gemme det, så man kan se faldet over længere tid. Her har vi kun opnået at få et resultat til hvert materiale. Vi ville også gerne have beregnet K-værdier, men igen så var der tidspres der gjorde vi ikke havde mulighed for at lave det. 16

18 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Formidling af IT-Produktet Valg af produkt Som en del af rapporten har vi også besluttet at lave et IT produkt der skal understøtte det færdige produkt. Der har vi valgt at gå efter at lave en plance, der med simple stikord og billeder skal vise hvad det er vi har arbejdet med. Derudover har vi også valgt at lave en lille hjemmeside med forløbet af vores IT Produkt og måske også selve produktet. Målgruppen Målgruppen skal være de folk der kommer til ferniseringen, og det er oftest nogle der ikke har meget erfaring eller ved meget om det produkt vi har. Derfor er det vigtigt at planchen er simplificeret, og har lidt tekst, og mange billeder i stedet for, da vi også selv regner med at forklare og fremvise forskellige komponenter. Designprocessen Se bilag It Produkt arbejdsproces (Vedlagte Billeder med kommentarer) for billeder og kommentarer dertil. Som en del af produktet i Kommunikation / It, har vi taget udgangspunkt i systemudviklingsmodellen. Vi har 7 faser som bruges metodisk til at designe et produkt, i dette tilfælde vores plance. Da vi ikke har nået at få lavet hele planchen endnu, så står vi stadig i designfasen, hvor vi er i gang med at tilrettelægge designet og features på plakaten. Igen, vi regner med at planchen skal opføres på A1 eller A2, og have billeder med stikordsbeskrivelser, så den ikke tager interessen væk fra det vi ønsker at fortælle til. Vi begyndte at lave nogle skiter til hvordan vi kan opsætte billederne og teksten: 17

19 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Dernæst valgte vi ud fra skitserne den bedste model (efter vores mening), og starte med at designe den i et billedebehandlingsprogram, bl.a. InkScape og Gimp. Der har vi prøvet os frem med programmet til vi får et flot layout ud af det. Dog tager dette en del tid, da vi ikke er dygtige nok med programmet endnu. Implementering Da vi ikke er nået til denne fase endnu, kan vi ikke på nuværende tidspunkt bestemme hvordan planchen skal implementeres. Men vi regner med at den skal opstilles ved siden af vores produkt til ferniseringen, og fungere som en sekundær informationskilde til den målgruppe, der søger mere viden om emnet og produktet. Konklusion Da vi heller ikke har nået mere med vores IT-produkt, kan vi ikke helt bestemme om vi har ramt vores målgruppe. Dog har vi indtil videre brugt systemudviklingsmodellen for fremgang og vi står lige nu i designfasen. Dog er vi sikre på at det endelige produkt nok skal blive som vi forventer det. 18

20 Afslutning [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Den samlede konklusion Ud fra vores delkonklusioner, kan vi komme frem til en endelig konklusion. Fra vores samfundsfaglige analyse, kan vi konkludere at vi sådan set er godt på vej til at blive CO2 neutrale, men der er stadig mange ting der skal gøres inden vi kan begynde at mærke en forskel. Vi ved også at problemet stadigt er stigende, fordi vores bearbejdede CO2 data viser at der kan være tale om en eksponentiel stigning hvis vi ikke ændrer vores adfærd og forbrug. Vores IT-produkt rammer indtil videre vores målgruppe, og indtil videre har den de funktioner som den skal have. Dog er der stadig en del der skal laves, og bliver desværre lavet uden for rapportens afleveringsfrist. Som følge af modellen til systemudvikling Vores løsning er også kun en delvis løsning til et større problem, og vores produkt er et hjælpemiddel der skal vise om vi som individuelle personer kan hjælpe ved at udskifte isolationen. Hvis vi også selv havde mere erfaring og en bedre tidsramme til dette produkt, kunne det også blive betydeligt bedre en det er nu. Det vil også sige, at ud fra vores kvantificerbare data på isolationen, så kan de altså betale sig at bruge bedre isolation. Vores løsningsforslag kan herved også bruges til at forbedre varmeudslippet i sidste ende, og derved reducere CO2 udslippet. Kilder Kilder der er blevet brugt til rapporten: Forlaget SysTime - Samfundsfag C-niveau HTX - År 2012 J.S. Nielsen - Klimakrise og fossil energi æder af væksten - Information J.S. Nielsen - Vi kommer aldrig tilbage til tiden før krisen - Information J.S. Nielsen - Vi er hastigt på vej op over to graders opvarmning - Information Global Økologi - Klimabelastningen bestemmer prisen - År 2012 Energistyrelsen, Energiaftalen 22. marts 2012: Concitos - Hovedhjemmeside - År Roskilde Kommune - Miljøplan og politik - År DSBO - Fakta om isolering - År

21 [KLIMA I TAL OG GRAFIK] Boligisolation i hjemmet Af Adam,Philip, Jonatan og Jacob R November 1, 2012 Bolius - Isolering og varmetab - År Plastindustrien - Polyurethan til isolering Rockwool - Hyppige spørgsmål om efterisolering - År Bolius - Fjern husets kuldebroer - År Rockwool - Den lille lune ROCKWOOL - År Politiken boligejere kunne tjene på isolering Wikipedia engelsk - Isolationsmaterialer til bygninger - År Green Goddess - Green Earth Climate Change - År Yale Climate Media - Recent lover global temperatures - År Bilag Bilag der er lagt sammen med denne rapport: Vores Problemformulering NOAA, Klimadata CO2 Data - år 2012 Bearbejdede CO2 Data i Excel Temperaturmåler produkt (Vedlagte Billeder med kommentarer) IT Produkt arbejdsskitser (Vedlagte Billeder med kommentarer) 20

22 11/1/2012 RTG JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER Problemformulering Klimaprojekt 2012

23 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] Problemobservation: Vores klode er ved at blive belastet af det CO2 vi mennesker udleder. Over de seneste 150 år, er bl.a. vores forbrug af fossile brændstoffer steget, og det begynder at påvirke vores klima på jorden. Grundet den farlige stigning af CO2 i atmosfæren, er folk verden over begyndt at tage stilling til problemet, og vi begynder mere og mere at kigge på, hvordan vi kan mindske udledningen. Ét af disse problemer tror vi, ligger i den måde vores huse er bygget på. I Danmark finder vi oftest huse, der er bygget omkring I den periode var tanken om grønt klima nærmest ikke-eksisterende, og derfor var isoleringsmetoder ikke en vigtig prioritering for folk. I dag er der er omkring enfamilieboliger i Danmark som har så dårlig isolering, at det endda kunne betale sig at få isolering. Ikke nok med at familierne kan spare penge, men også de firmaer der leverer varme evt. gennem fossile brændstoffer skal bruge mindre energi, hvilket også giver en mindre udledning. Der er allerede nogle metoder for at finde ud af om der faktisk er tale om udslip i disse huse. Med en varmemåler der udsender stråling, der kan aflæse temperaturen kan bruges til at finde ud af hvordan materialerne holder på varmen. Dette har ledt til udviklingen af nye metoder til isolering. Problemet ligger dog i, at mange af disse nye isolationsmetoder, bl.a. med polyethylen er at det udsender meget giftige røgpartikler hvis huset begynder at brænde. Søgen på det perfekte isolationsmateriale er stadig relevant i dag. Vi vil derfor undersøge nærmere på hvilke huse i Danmark der har brug for den nødvendige isolation, hvor meget udledning af varme de giver, og hvilke produkter og teknikker der er mulighed for til dags dato. For at bringe det samfundsmæssige ind i projektet, vil vi også kigge på de økonomiske aspekter såsom omkostninger af forskellige isolationsmetoder. Dernæst vil vi selv give nogle eksempler på et eller flere produkter, der skal gøre folk opmærksom på problemet. Til sidst vil vi lave en samlet konklusion ud fra vores undersøgelser. Isolering, derfor er det vigtigt! Klimaet i vores lille verden er begyndt at løbe løbsk. Indlandsisen smelter, og det har fatale konsekvenser, siger næsten alle nyhedsstationer og aviser verden over. Isen bruges som skjold, mod solens varmestråling. Derved undgår vi at kloden bliver varmet op, men nu hvor at der er kommet en masse uventede faktorer i Jordens stofkredsløb, som for eksempel Biler, fly, og en enorm produktion af ting, er kloden begyndt at opvarme sig selv, ved at der er kommet et lag af kuldioxid i atmosfæren. Kuldioxiden virker som et drivhus, som holder på varmen, og gør at det der er under drivhuset, mere tropisk. Og når solens varmestråler, bliver reflekteret af indlandsisen, og prøver på at komme ud af jordens atmosfære, vil strålerne blive holdt inde af jordens drivhus. Konsekvenserne af det er selvfølgelig en varmere klode, men også forøget vandstande, uregelmæssige strømme i havene, og klimaændringer på jordens overfade. Det ændrer især dyrenes levevis, som fiskene som følger strømmende, fuglene som lever lige præcis dét sted, hvor den har det bedst, og isbjørnen, som mister sin plads på isen, mener DOF, og mange andre dyrefredningsvirksomheder. Endnu en faktor til at jorden bliver varmet op, er også en kæmpe energiproduktion. I 2010 blev der produceret 4158,5 TWh, som er svarende til 1,49706 * joule, siger EDF og Opserv ER. Ud over det Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 1

24 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] bliver der også produceret ufatteligt meget varme ved en forbrænding af halm, affald eller kul. Den her energi bliver brugt til næsten alt nu til dags. Meget af energien bliver brugt til opvarmning af vores huse. Enten ved centralvarme eller elektrisk opvarmning. Begge to kommer fra en samlet pulje, og ikke en energikilde som kommer fra husgrunden. Og det er her isolering kommer ind i billedet. Isolering er utrolig vigtigt, i forhold til at opretholde en kropstemperatur på 37 grader, står der på første linje på Wikipedia, ved isolering. Det er hovedårsagen til at man bruger isolering. Isolering kom atter på tale, da det verdensomspændende isoleringsfirma, Rockwool, blev etableret i Der er sket meget med isolering og Rockwool siden dengang. Efter en periode på år, hvor der udelukkende blev bygget parcelhuse med ringe isolering i Københavns forstæder, under den kæmpe udvidelse af byen, og nu en periode hvor at klima er på tale hver dag, er der kommet kæmpe fokus på energitab gennem husenes vægge. I blev en masse baggårde revet ned i København, da der kom en sanering om at husene ikke måtte ligge så tæt. Det gjorde at en masse måtte flytte. Samtidig med at det skete, var der en masse der flyttede ud af byen, da de havde fået nok af den tætte by. Begge ting gav en kæmpe udvidelse af byen, og senere er der kommet S-tog linjerne med sine 6 fingre, som binder det hele sammen. En med Køge, Taastrup, Frederikssund, Farum, Hillerød og Klampenborg. Det bandt atter byen sammen til en stor enhed. Når mange huse bliver bygget på meget kort tid, er det klart, at det ikke kan blive virkelig godt. Det kan sammenlignes lidt med en skoleklasse. Jo flere elever, des mindre tid til den enkelte. Og med et meget lille fokus på isolering og miljø, gik det hele alt for stærkt, og det har så også vist sin dårlige side nu. Politikken skrev en artikel i januar 2008, hvor at de skriver at parcelhuse er dårligt isoleret, og at der om året bliver spildt 4.5 milliarder danske kroner i varme, som forsvinder ud gennem, vægge, lofter og vinduer. Det er grundet af uopmærksomhed, og forhast, som jeg har sagt. Hvis du bor i et gammelt hus, vil det være en stor fordel at isolere ens vægge, da det er de største flader i et hus. Når luften så passerer væggen bliver det kølet ned, hvis der er dårlig isolering, og skal derfor varmes op igen og det er det der går hårdt ud over vores elregning og varmeregning, alt efter hvilken form for vandopvarmningsmetode man bruger, fortæller en rapport fra DTU. Byg.dtu.dk Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 2

25 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] Målgrupper Målgruppen for denne rapport, er tiltænkt personer, der skal til at købe hus eller allerede har et hus. Det skyldes, at det er dem der skal tage stilling til den isolering de ville have i deres huse, i forhold til miljøet, og det det koster at få installeret isoleringen, i forhold til det man kan spare på at have den givne isolering. Husejere vil have brug for at vide, hvad der er på markedet, inden de går ud at investerer deres penge i isolering. Derfor er vores rapport en slags håndbog til hvilken slags isolering, der er den bedste til prisen og/eller bedst for miljøet. Problemtræ og afgrænsning: Vores problemtræ viser nogle af de konsekvenser og årsager der er ud fra nøgleordet: Dårlig vægisolering øger energiforbruget og CO 2 udledningen Ud fra problemtræet, har vi valgt at fokusere på en enkelt årsag, samt nogle af de konsekvenser der er. Som skrevet tidligere, skal det gerne kunne relatere til noget samfundsmæssigt, og miljøet skal også være til stede. Årsager: Vi mistænker udbud og efterspørgsel, for den dårlige isolation i perioden Der var meget stor efterspørgsel på isolationsmaterialer til nye huse i 60 erne, grundet et lavt udbud, dvs pris og kvalitet, som kunne lade sig gøre, da der ikke blev tænkt på miljø. I takt med at udbudet steg, (da der kom miljø ind i isolationsproduktionen), faldt efterspørgslen. De rimelige priser, og uden tanke for miløet, har dette bl.a. gjort at vi har brugt asbest i nogle huse, som har vist sig at være rigtig giftigt. Konsekvenser: Af de konsekvenser vi vil se nærmere på, har vi mest det økonomiske aspekt, altså hvad det koster for samfundet at producere, og installere disse metoder. Dernæst kigger vi også på, hvor godt de forskellige materialer er til genbrug, fordi at hvis det er muligt at genbruge materialerne til andre huse, kan det betyde færre omkostninger for de selskaber og firmaer der laver dem. Derudover kan det også blive billigere for de mennesker der købe genbrugsmateriale. Udslip af varme kræver så også, at huset skal opvarmes mere. Derfor bliver det betydeligt dyrere for en familie at opvarme huset, når eventuelt radiatorerne kører konstant fordi alt varmen siver ud. Derfor kigger vi også på, hvad en familie kunne spare årligt eller månedligt. Så er der også firmaerne der producerer naturgas eller el, og hvad det vil betyde for CO2 udslippet. På den næste side findes vore afgrænsede problemtræ. Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 3

26 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] Isen smelter ved polerne, som gør at der ikke er noget der kan reflektere solens stråler tilbage i rummet. Det får vandestanden til at stige, men det får også vandet til at blive varmere, så saltbalancen falder, og ændrer på strømmende, som så ændrer det biologiske kredsløb, og de vandstrømme, som giver varme til en stor del af verden. Mere CO 2 i luften. Drivhuseffekten bliver kraftigere Vi rk ni ng er Øget produktion og mere forbrænding Øget forbrug af energi Svært at genbruge materialer ved renovering Dyrt for samfundet N ø gl e pr o bl e m År sa ge r Sygdom ved giftige materialer Udbud og efterspørgsel Dårlig vægisolering øger energiforbruget og CO 2 udledningen Flere mennesker og tilflyttere Masseproduktion Uopmærksomhed Miljøet og indeklimaet var ikke på dagsordenen dengang Billige alternativer Global opvarmning var ikke visuelt synlig Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 4

27 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] Løsningsforslag og spørgsmål Vores løsningsforslag skal løse følgene krav: 1. Det skal være økonomisk billigt i forhold til andre alternativer. 2. Det skal være miljøvenligt at fremstille. 3. det skal være et grønt produkt som er sikkert, hvis der skulle opstå brand i huset(ikke udslip af giftige stoffer). Eller hvis isolering bliver våd(hvad sker der så). Vægtning Krav til løsning Materiale Miljø tid Arbejds- Husets Økonomi Økonomi sum tilgængelighed forsikring forsikring nutid fremtid Renovering 2/8 5/25 2/4 3/3 4/16 2/4 5/20 80 Nedrivning 2/8 3/15 1/2 4/4 5/20 5/20 71 Lade det stå 5/20 1/5 5/10 5/5 1/4 5/10 1/4 58 vægtning krav til løsning Renovering med stenuld Renovering med styropor Renovering med skum Materiale Miljø Opsætnings Husets Økonomi Brandsikkerhed Giftsikkerhed sum Tilgængelighed tid forsikring Opsætning 5/10 4/20 3/6 4/16 4/16 5/20 3/ /10 3/15 3/6 3/12 4/16 2/10 2/8 87 3/6 4/20 2/4 3/12 4/16 3/12 4/16 93 Spørgsmål der skal besvares i rapporten: 1. Hvorfor er isolering vigtig. 2. Hvilke forskelige isolering materialer findes der. 3. Hvor gode er de til at isolere? 4. Hvorfor tænkte man ikke så meget til materialerne før i tiden (60-80) 5. Hvorfor er nogle isoleringsmaterialer giftige / hvad er det giftige i dem? 6. Er det svært at isolere gamle huse og er det dyrt at gøre? 7. Hvad kan man spare ved at isolere sit hus, og hvor lang tid tager det før du har tjent isoleringen hjem? 8. Hvilke mål prøver man at opnå på isolering? 9. Hvad er det dyreste og hvad er det billigste isolering materiale, og er der stor forskel på dem i forhold til pris? Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 5

28 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] Indløbsliste Vi regner med at skulle bruge følgende materialer indtil videre: Isoleringsmaterialer (Aftales senere hen hvilke vi skal bruge, evt rockwool) Gaffatape Glascylinder Tidsplan: I den kommende måned, har vi lavet en lille tidsplan for, hvad vi vil undersøge og hvad vi har tænkt os at lave. Den er opdelt i hvad der skal nås for hver uge, og dernæst hvad der kan følges op på fra uge 44 til 48: Uge Uge 44 Hvad skal der nås? Problemformuleringen skal laves færdig og afleveres den 1. november. Uge 45 Alle i gruppen finder litteratur samt kildekritiske hjemmesider der kan være relevant for vores emne. Alt dette skal derefter læses igennem af alle i gruppen, og der deles om hvem der skriver noter til hvad. Et kort mundligt referat kan evt. også være muligt. Uge 46 Bearbejdning af alt vores stof, og skrives ind i rapporten. Vi regner med at lave undersøgelser i evt. byggeværkstedet på isolationsmaterialer til rapporten. Uge 47 Der arbejdes med vores produkt tirsdag og torsdag i el-værkstedet. Videreskrivning på rapporten, den bliver også tjekket og gennemgået for hvad der mangler. Uge 48 Rapporten bliver gennemgået og tjekket for fejl og mindre mangler. Grupperapporten skal være klar, og afleveres den 25. november. Der er også en tidsplan der beskriver vores deadline ud fra tidsplanen ovenover: Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 6

29 November 1, 2012 [JONATHAN, PHILIP, ADAM OG JACOB R KLIMA I TAL OG GRAFIK PROBLEMFORMULERING BOLIG OG ISOLATIONSMETODER] Litteraturliste: Inspirationsartikler: Politiken, boligejere kunne tjene på isolering, år 2008: Lading arkitekter + konsulenter A/S, isolering, år 2008: Bolius, Isolering og varmetab, år 2008: Bolius, Fjern husets kuldebroer, år 2012: Plastindustrien, PUR Skum til isolering, år 2012: Af Adam, Philip, Jonathan og Jacob R Klasse 1.4 Page 7

30 Temperaturmåler - Produkt og arbejdsproces Før vi begyndte på produktet, prøvede vi at rode lidt rundt med hvordan boardet og elektronikkomponenterne fungerede. På den måde skabte vi et overblik over hvordan vi skulle lave temperaturmåleren.

31 Vi lavede en blokskitse der viser hvad vores temperaturmåler skal bestå af. (En uddybet fremgang findes i rapporten) Et at problemerne vi stødte ind i var en usikkerhedsmåling. Det problem løste vi ved at lave en deadzone, hvor tælleren ikke registrede et input. Det gav os mere præcise data.

32 Vi fremskaffede nogle af de materialer vi skulle bruge. Ud over dåsen og rockwool, har vi også anskaffet isoleringsskum og flamingo.

33 På dette board har vi temperaturmåleren. Den kan indtil videre vise temperaturen fra en temperatursensor. Den mangler dog en pulssender og en converter der kan gemme dataene.

34 Vi har her fået opsat pulssenderen og converteren der kan sende dataene så de kan gemmes. Da hele boardet nu er færdigtestet, så begyndte vi på at lodde komponenterne fast.

35 Lodningen foregår her på bagsiden, og komponenterne loddes fast. Vi nåede ikke videre end dette, men vi forventer at kunne lave resten færdigt senere (efter rapportens afleveringsfrist)

36 Til vores forsøg har vi derfor brugt et færdigt produkt. Til 1. forsøg har vi brugt flamingo, og her bores der et hul til dåsen. Laget er på 5 cm, og det samme med de andre forsøg.

37 Efter at have placeret lagene, borer vi et hul til ledningen der skal ned i det kogende vand så vi kan få temperaturen.

38 Dette er den 1. opstilling af forsøget med flamingoet.

39 Til det 2. forsøg har vi brugt skummet. For at få en radius på 5 cm har vi lavet en cylinderform til det. En anden grund til formen er også fordi at isoleringsskummet udvider sig ekstremt meget, så vi er nødt til at hodle det inde på en eller anden måde.

40 Dåsen bliver her hængt op så afstanden fra toppen og bunden er 5 cm når skummetet fyldes ind.

41 Dette er efter skummet er blevet skudt ud på siderne. Vi har lagt nogle ved siden af, som kan klippes ud og ligges oven på toppen.

42 Vi har sat det 2. forsøg i gang med isoleringsskummet. Ligesom det 1. forsøg har vi også ventet 1 time her. Herefter har vi så sat 5cm rockwool hele vejen rundt om dåsen til det 3. forsøg.

43 Til sidst med Rockwoolet har vi så sat temperaturmåleren ind til det kogende vand, og derefter vente 1 time og målt temperaturen igen. Resultaterne er i rapporten.

44 IT Produkt - Arbejdsskitser Skitse 1: Til denne skitse kiggede vi på hvordan vi kunne placere tekst og billeder på et A1 ark, samt nogle måder hvorpå figurer kunne være. Vi har gået efter et systematisk design, hvorpå vi regnede med at målgruppen ville læse fra højre til venstre fra toppen af, og der tænkte vi på hvad der så skulle prioriteres først, og hvad der er vigtigst for læseren at bemærke. Eventuelt kommer der et billede først med en kort tekst. Dernæst kommer alt det overskydende tekst længere nede, så hvis personen har interesse for produktet, så kan de læse det mere uddybende nedenunder.

45 Skitse 2: Til denne skitse kiggede vi på hvordan vi kunne placere vores information vi har fået fra den samfundsfaglige analyse. Vi regner med at starte på en overskrift, hvor vi så nedad ville gennemgå hvad de forskellige overskrifter går ud på. Vi starter globalt, og går derefter nedad mod hvad den individuelle person kan gøre for miljøet. Det ville give en spænende planche hvor personen der læser evt. ville have mere interesse i at læse videre på den.

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 50 10.12.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 37,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 34,00 31,00 28,00 25,00 22,00 19,00 16,00 29-01-2015 28-02-2015 31-03-2015 30-04-2015 31-05-2015

Læs mere

- alternativer til oliefyr

- alternativer til oliefyr Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Nye muligheder for varme i boligen

Nye muligheder for varme i boligen FREMTIDENS VARME Nye muligheder for varme i boligen Opvarmning med olie trappes ud over de kommende år herefter øvrige fossile brændsler Fremtidens varme er miljøvenlig og mere effektiv Der kan være mange

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Kan det betale sig at bygge lavenergi?

Kan det betale sig at bygge lavenergi? Kan det betale sig at bygge lavenergi? Af Cand. Merc. Ulrik Juul Andersen fra www.isobyg.dk Der kan være mange årsager til at bygge lavenergi. For tiden er fokus hovedsageligt rettet mod to grunde, hvor

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse...

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

ZERObolig. ProjectZERO:

ZERObolig. ProjectZERO: ZERObolig ProjectZERO: ProjectZERO er visionen om at gøre Sønderborg CO2-neutral inden år 2029. Herunder hører ideen om ZERObolig til sammen med en masse andre initiativer påfund. ZERObolig: ZEROboligen

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere