PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

Transkript

1 PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014

2 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret? 2. Hvad er særligt ved en OPP-kontrakt? 3. Finansiering af OPP-projekter 4. Risikoallokering i OPP-projekter 5. Udbudsmæssige overvejelser ved OPP

3 VORES PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP - UDPLUK side 3 Kliplev Motorway Group A/S (KMG) Rådgivningsydelser i forbindelse med etableringen af Kliplev-Sønderborg- Motorvejen som OPPprojekt, (2009, afsluttet). Køge Kommune Rådgivning om opførelse af Køge Park som et OPPprojekt, (verserende). Carlsberg Byen (UCC) Etablering a Campus Carlsberg 2016 som et OPPprojekt, (verserende).

4 VORES PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP - UDPLUK side 4 Frederikssunds Kommune Rådgivning om etablering af ny bydel i Frederikssunds Kommune (OPP-model), (verserende). Campus Næstved Rådgivning om etablering af nyt uddannelsesfællesskab Campus Næstved (mulig OPP-model), (verserende). Aarhus Kommune Rådgivning om opførelse af administrationsbygning som et OPP-projekt, (verserende).

5 HVORDAN ER OPP-PROJEKTER STRUKTURERET? side 5 Greenfield OPP Opførelse og drift af nyt anlæg/aktiv Brownfield OPP Renovering og drift af eksisterende anlæg/aktiv Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

6 HVORDAN ER OPP-PROJEKTER STRUKTURERET? side 6 De private parter vil typisk udgøre en større entreprenørvirksomhed, en driftsoperatør og en eller flere financiers. Når udbuddet er vundet opretter de private parter sammen et fælles formålsbestemt selskab (SPV) OPP-selskabet. OPP-selskabet agerer kontrahent med den offentlige bestiller og påtager sig de respektive forpligtigelser i OPP-kontrakten. STAT REGIONER KOMMUNER BANKER INSTITUTIONELLE - INVESTORER OPP-selskabet vil typisk eje aktivet i hele kontraktsperioden. Den samlede finansiering har klassisk været tilvejebragt via fremmedkapital fra banker eller institutionelle investorer. Kilde: ATP (m.fl.) Rapport Organisering og finansiering af offentlige infrastrukturprojekter Balancen mellem bygge- og driftsudgifterne (totaløkonomien) er et særligt fokus i OPP- Projekter

7 HVAD ER SÆRLIGT VED EN OPP-KONTRAKT side 7 OPP-kontrakten omfatter design, projektering, anlæg, drift & vedligeholdelse. OPP-kontrakten vil som udgangspunkt have en varighed på år. OPP-kontrakter er langvarige og komplekse aftaler OPP-kontrakten bygger på funktionskrav, hvorved der er mere luft til innovation og optimering. Væsentlige elementer i OPP-kontrakter Funktionskravene Betalingsmekanismen Bodsbestemmelser Risikoallokeringen Ejerskab og overførsel af aktivet Kilde: ATP Rapport Organisering og finansiering af offentlige infrastrukturprojekter

8 FINANSIERING AF OPP-PROJEKTER side 8 Finansieringen af OPP-projektet vil ofte have stor betydning for den endelige projektpris. I klassiske OPP-projekter varetager OPP-selskabet både anlægsfinansiering og driftsfinansieringen. I OPP-projekter med offentlig finansiering OPP-light varetager OPP-selskabet anlægsfinansieringen, men det offentlige betaler for anlægget ved ibrugtagning. Brugerbetaling som finansieringskilde er stort set ikke benyttet i danske OPP-projekter (muligvis grundet efterspørgselsrisikoen) (brugt ved svømmehal og p-hus) De mest anvendte finansieringskilder er banker og institutionelle investorer. EIB ikke anvendt (endnu) PRIVAT FINANSIERING OFFENTLIG FINANSIERING ANLÆG DRIFT Finansieringen af et OPP-projekt består af en kort (anlæg) og en lang (drift) finansiering PRIVAT OFFENTLIG

9 FINANSIERING AF OPP-PROJEKTER side 9 CASH FLOW I OPP-PROJEKTER År 0 År 2 År 25 ANLÆGSFASE DRIFT- & VEDLIGEHOLDELSESFASE PRIVAT FINANSIERING: OFFENTLIG FINANSIERING: OPP-selskabet afholder alle anlægsomkostninger OPP-selskabet afholder alle anlægsomkostninger, men modtager betaling for anlægget ved ibrugtagning år 2 OPP-selskabet modtager følgende kvartalsvise betalinger fra bestiller: - Leje af anlægget - Betaling for energi og forbrug - Betaling for drift & vedligeholdelse OPP-selskabet modtager følgende kvartalsvise betalinger fra bestiller: - Betaling for energi og forbrug - Betaling for drift & vedligeholdelse *OPP-selskabet overdrager anlægget til bestiller for en nærmere bestemt pris *OPP-selskabet kan også beholde ejerskabet til anlægget ved udløb af OPP-kontrakten

10 FINANSIERING AF OPP-PROJEKTER side 10 EGENKAPITAL Indskud af de private parters egne midler Sponsors (institutionelle investorer) FREMMEDKAPITAL Fremmedkapital fra de private parter selv Banklån (+EIB?) Direkte lån fra institutionelle investorer Betydning af kapitalomkostninger Renteniveau: 5% 89 Renteniveau: 6% 100 Renteniveau: 7% 112 OPP-Anlægssum (indekseret) Obligationsudstedelse (institutionelle investorer) Erfaringsmæssigt har en 1 % forskydning af det vægtede afkastkrav en effekt i størrelsesordenen 10 % -15 % af anlægsomkostningerne. Ved en anlægsomkostning på 100 mio. kr. vil en forskydning i afkastkravet fra 5 % til 6 % således betyde en øget omkostning for bestiller på mio. kr., målt i nutidsværdi.

11 RISIKOALLOKERING I OPP-PROJEKTER side 11 Den centrale risikoallokering er fordelingen af risiko mellem den offentlige bestiller og OPP-selskabet. Risikoallokering internt mellem de private parter i OPP-selskabet (back-to-back hæftelse). De private parter foretager en systematisk gennemgang og kvantificering af risiciene over hele projektets levetid. Risikoallokering i OPP-projekter er væsentlig for projektets pris, da OPP-selskabet vil kræve en risikopræmie for at bære enhver risiko Risici i OPP-projekter skal placeres hos den part, der har bedst mulighed for at bedømme, påvirke og håndtere den givne risiko...

12 RISIKOALLOKERING I OPP-PROJEKTER side 12 Risici, der bedst håndteres af den private leverandør: Risici knyttet til renoveringsarbejdet Risici knyttet til drift og vedligeholdelse af bygningen i henhold til funktionskrav Energiforbrug risikoen kan dog med fordel ofte deles mellem de to parter Forsinkelser Force majeure, der kan forsikres Renterisici fra der er indgået aftale til kontrakten løber ud Risici, der bedst håndteres af den offentlige myndighed: Adgang til anlægget Forurening alternativt kan forurening varetages af den private leverandør på baggrund af en undersøgelse udført af den offentlige myndighed, der stilles til rådighed i forbindelse med udbuddet Force majeure, der ikke kan forsikres Renterisici fra tilbudsgivning til der er indgået aftale Inflationsrisiko Projektspecifikke lovændringer

13 SPØRGSMÅL? Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel Fax horten.dk

14 PROFIL PETER BISGAARD side 14 Peter Bisgaard er juridisk, strategisk og kommerciel rådgiver for en række danske og internationale virksomheder samt en række kommuner primært inden for OPP og andre offentlig/private samarbejder, udvikling og salg af fast ejendom, udarbejdelse af komplekse kontrakter samt energiret, særligt elforsyning. Peter Bisgaard har indgående kendskab til OPP og ejendomsbranchen. Han har mange års erfaring som rådgiver for både OPP-bestillere og OPP-leverandører samt aktører på markedet for fast ejendom med fokus på ejendomsselskaber og developere. Peter Bisgaard rådgiver endvidere i en lang række selskabsretlige spørgsmål og bistår i alle faser af en virksomhedsoverdragelse. Peter Bisgaard Partner Dir: Mob: Partner, Horten, 2008 Partner, Westergaard & Alstrøm, 1998 Møderet for landsret, 1996 Advokatbeskikkelse, 1993 Edinburgh University, 1993 Advokat og advokatfuldmægtig, Westergaard & Alstrøm, Cand.jur., Aarhus Universitet, 1990 Specialer Virksomhedsrådgivning & kontrakter Selskabsret Offentlige Private Samarbejder Omtale Legal Energy

15 PROFIL ANDREAS CHRISTENSEN side 15 Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCOsamarbejder. Endvidere har Andreas Christensen været medlem af regeringens statsstøtterådgivningsgruppe og rådgivet i forbindelse med nogle af de største statsstøttesager i de seneste 10 år. Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012 Møderet for Højesteret, 2011 Partner, Horten, 2005 Møderet for landsret, 2005 Advokatbeskikkelse, 2002 Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, Justitsministeriet, Cand.jur., Københavns Universitet, 1998 Andreas Christensen Partner Specialer Udbudsret Konkurrenceret Statsstøtte EU-ret & menneskerettigheder Erhvervsstrafferet Retssager Offentlige Private Samarbejder Dir: Mob: Omtale Legal EU & competition Chambers Europe - Competition/European Law/Public Procurement