Kasserer mikrofoner for millioner

Transkript

1 1. OKTOBER 2010 UGE 39 Kasserer mikrofoner for millioner Nye EU-regler tvinger DR til at kassere fuldt brugbare mikrofoner - og købe nye for et tocifret millionbeløb. DRåben i denne uge: Spændende? Ja! Realistisk? Nej! 2 Til P-bommen og ikke længere 5 Lyd er det onde dyr i storrummet 7 Vil ikke give slip på DR 9 Jubilæum 11 Reception 12 Ledige stillinger 12 Lige så lille den er, lige så udbredt og anvendt er den i DR. Den sorte, diskrete mikroportmikrofon, der sørger for at transportere ord og lyd ud til seerne af stort set alle tv-programmer. Og nu skal den så forsvinde. I hvert fald i sin nuværende skikkelse. Det lyder lidt som en aprilsnar i utide, men det er det ikke, og derfor er konsulent Erik Erik Dixen med en af de sendere, Dixen, TF Distribution, en mand med der får de små mikroportmikrofoner til at virke. en mission. Det er nemlig ham, der skal sørge for, at alle DR s mikroports bliver samlet ind og gemt væk inden Til gengæld sørger jeg så for, at folk får nye mikroport sæt i stedet, så jeg har da heldigvis noget at lokke med, siger han. Og helt dybt bekymret behøver Erik Dixen heller ikke at være, for der er styr på hovedparten af mikrofonerne. De allerfleste er nemlig nu blevet registreret via en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at optælle og registrere alt trådløst udstyr. Der, hvor der kan være problemer, er de steder, hvor man har nogle mikrofon sæt liggende i et skab eller en taske. Mikrofoner der er købt ind i forbindelse med et eller andet projekt, og som bruges her og der, uden at vi har kendskab til dem, forklarer Erik Dixen. Foto: Kirsten Stubbe-Teglbjærg 1

2 Bekymringen skyldes, at det fra udgangen af 2012 bliver forbudt at anvende de eksisterende mikroport mikrofoner, da de benytter en sendefrekvens, der i fremtiden skal udnyttes til andre formål herunder mobilt bredbånd eller LTE. Der er tale om en overordnet EU-beslutning, som herhjemme får den konsekvens, at staten sælger en del af de frekvenser, Mikrofon-melding Ligger der en mikroport mikrofon i skabet på redaktionen, kan I få den udskiftet til den nye model ved at henvende jer til: Erik Dixen, edi@dr.dk eller ring som vi hidtil har haft at boltre os på. Så hvis ikke der sker en udskiftning eller modifikation af mikrofonerne, vil det skabe sammenstød og problemer både for os der skal bruge lyden, og dem der skal benytte de trådløse netværk, som jo allerede kendes i forbindelse med mobiltelefoni og internet. For DR betyder udskiftningen af de mange små mikrofoner en stor udgift. Erik Dixen har ikke det endelige overblik, men er ret sikker på, at man vil bevæge sig op i et tocifret millionbeløb. I DR er denne udgift er dog med i investeringsplanen for henholdsvis 2011 og Men da denne mikrofontype også er udbredt på skoler, forsamlingshuse, konferencecentre, teatre med videre, har det været nævnt, at udgifterne på landsplan kan løbe op i ca. en milliard. Her hos os i DR gælder det nu først og fremmest at få kontakt til alle dem, der har mikroports liggende, så vi kan få et overblik over, hvad der er brug for at få købt ind. Og så kan folk jo glæde sig over, at de samtidig får en gratis opdatering af udstyret, siger Erik Dixen. kit Spændende? Ja! Realistisk? Nej! Fire af DR s politiske journalister fandt første afsnit af Borgen underholdende - men realismen halter i detaljen, er de enige om. En statsminister med alvorlige problemer på hjemmefronten. En arrogant og ryggesløs oppositionsleder. En spindoktor med en temmelig blakket moral. En kvindelig tv-journalist med komet-karriere og erotiske relationer til hele to presserådgivere. Et lig. En gammel ræv. Et folketingsvalg. Og en yngre undertippet partileder, der pludselig stiger op som statsministeremne. Der var nok at se til og på, da første afsnit af den nye DR-dramaserie Borgen søndag aften gik over skærmen. Dagen derpå var avisernes anmeldere en anelse tilbageholdende med roserne: Klichefyldt, kulørt, urealistisk men også veldrejet, var nogle af tillægsordene. DRåbens sofa-reporter var på pletten foran tv et og kedede sig bestemt ikke. Og selv om DRåben normalt ikke befatter sig med anmeldelser, gøres der her en undta- 2

3 gelse: Vi har bedt fire erfarne DR-Christiansborgjournalister om at fortælle, hvad de oplevede ved tv-skærmen søndag aften mellem og Christiansborgveteran Bent Stuckert hæfter sig ved, at Borgen har lånt inspiration fra den virkelige verden på flere punkter - blandt andet hvad angår den skandale, der udløses af, at den siddende statsminister bruger statsministeriets kreditkort, da han i Bent Stuckert en forretning føler sig presset til at betale godt kroner for en taske, hans temmelig uligevægtige kone insisterer på at få. Det minder jo meget om Sahlins kreditkort-affære, siger Bent Stuckert - og hentyder til den såkaldte Toblerone-sag i Sverige i 1995, hvor det blev afsløret, at den socialdemokratiske politiker og senere partiformand Mona Sahlin ved flere lejligheder havde købt privat ind for statens penge i sin tid som arbejdsmarkedsminister. Til gengæld finder Bent Stuckert seriens personer noget stereotype, og dele af handlingen er temmelig naiv, mener han. Det gælder fx den centrale scene, hvor hovedpersonen, lederen af De Moderate Birgitte Nyborg Christensen (spillet af Sidse Babett Knudsen) går stik imod sin spindoktors råd under den afsluttende partilederdebat i tv: Man vinder altså ikke et valg ved at smide det forberedte manus væk og stille sig op og improvisere en ny og rørende tale på tv, mens spindoktoren står i kulissen og fægter med armene. Det er naivt. Hvis serien skal blive ved med at være interessant, må karaktererne udvikle sig og få flere facetter, siger Bent Stuckert, der heller ikke mener, at den meget oprigtige og idealistiske De Moderate -partiformand kan blive ved med at være så ren. Det er blevet sagt om politik, at det er som at sætte sig op på ryggen af en tiger, der så løber længere og længere ind i bush en med én. Men lad os nu se, hvad der sker videre frem, siger Bent Stuckert, der føler sig udmærket underholdt af Borgen. En anden af DR s meget erfarne Christiansborgfolk, journalist Henning Olsson, synes, at der er mange elementer i Borgen, der rammer meget godt, og at første afsnit var underholdende. Men virkelighedens spindoktorer, mener han, er langt mindre magtfulde og egenrådige end tv-seriens. Og helt usandsynligt mener Olsson det 3

4 bliver, da Arbejderpartiets leder bruger den afsluttende tv-partilederdebat til at slagte sin politiske modstander for åben skærm ved at hive et bilag frem, der dokumenterer, at statsministeren har købt privat ind for skatteydernes penge. Hvis det havde været virkelighed, ville man have brugt det bilag på en langt mere sofistikeret måde - typisk ville man have lækket det til pressen, siger Henning Olsson, Henning Olsson der har det skidt med den måde, journaliststanden fremstilles i Borgen: Vi bliver udstillet som dikkende lammehaler. Det er ikke hverdagen her - virkeligheden er, at pressen er mangeartet, siger Henning Olsson Politisk journalist Anja Westphal kan ikke lade være med at være en anelse misundelig på sine journalistiske kolleger i første afsnit af Borgen : Det ville sør me være dejligt for en reporter, hvis der skete så meget på Christiansborg i løbet af så kort tid. Men OK, der har været perioder med rigtig meget gang i den - som for eksempel under opgøret hos de konservative midt i 90 erne, hvor der var masser af dramatik og godt Anja Westphal med knive i luften, husker Anja Westphal, der glæder sig til at se næste afsnit af Borgen og ikke har noget presseetisk problem med, at seriens hovedperson Birgitte Nyborg Christensen i et direkte tv-interview få dage før et folketingsvalg pludselig konfronteres med uventede og indvandrerkritiske udtalelser fra den politiske samarbejdspartner Michael Laugesen (Peter Mygind) fra Arbejderpartiet: Til gengæld er det urealistisk, at en erfaren politiker som De Moderates leder straks efter at have set klippet trækker sin støtte til oppositionslederen for åben skærm. I virkelighedens verden ville hun sige noget i retning af, at Det her er nyt for mig. Vores samarbejde er noget, jeg taler direkte med Laugesen om, ikke gennem fjernsynet, mener Anja Westphal. 4

5 Også kollegaen Camilla Thorning, der længe har været en del af DR s politiske redaktion på det rigtige Borgen, men som i øjeblikket arbejder for Horisont, synes, at Borgen holder - selv om også hun slår ned på urealistiske detaljer. Noget, hun finder helt usandsynligt, er, at De Moderates spindoktor Kasper Juul (Pilou Asbæk) i en sen nattetime forærer stærkt belastende materiale om den siddende statsminister til Arbejderpartiet s Anja Westphal skruppelløse leder - muligvis, fornemmer man, fordi den utro spindoktor håber at blive belønnet med et job hos den måske kommende statsminister. Alfa og omega for en spindoktor er at være loyal over for sin arbejdsgiver. Hvis han har noget sprængfarligt materiale, er det det parti, han arbejder for, der skal have fordelen. Slipper det ud, at han har været illoyal, er han en færdig mand - for så vil andre partier tænke, at de måske risikerer den samme form for illoyalitet, hvis de ansætter ham, siger Camilla Thorning. bnc Til P-bommen og ikke længere Få dage efter at DR Byens grusparkeringsplads lukkede, løb parkeringsanlægget tør for gæstepladser. Tirsdag formiddag fik Camilla Hansen, Aftenshowet, noget uventet brug for sit bakgear. Camilla havde kørt sin bil i position ved bommen ind til DR Byens Parkering Vest. Som midlertidig ansat i DR står hun på venteliste til en fast parkeringstilladelse - derfor var det en gæste-p-billet, hun regnede med at se komme ud af automaten, da hun trykkede på billetknappen. Men der kom ingen billet, og bommen forblev i vandret spærrende position. I stedet meldte automaten lakonisk Alt optaget. Og så var det, at bak-gearet måtte i brug. Camilla Hansen bor 13 km fra DR Byen og har skiftende arbejdstider. Derfor tager hun et par gange om ugen bilen på arbejde og har hidtil parkeret på den grusparkeringsplads, der lukkede for en uge siden. DR havde opsagt lejeaftalen på arealet for at spare, men det skulle ikke give problemer: Selvom det medfører færre p- pladser i DR Byen, viser optællinger, at asfaltparkeringen dækker det almindelige parkeringsbehov. Medarbejdere med P-kort er således fortsat garanteret en parkeringsplads. Samtidig vil der fortsat være et pænt antal gæstepladser til bilister uden P-kort, hed det beroligende i en meddelelse på Inline tidligere på måneden. Men tirsdag var de afsatte 80 gæstepladser altså brugt 5

6 Der er 80 gæstepladser på DR Byens parkeringsplads. Når de er brugt, forbliver bommen i denne position - undtagen hvis man har permanent P-tilladelse. op, og Camilla Hansen måtte se sig om efter alternativer. Jeg kørte lidt rundt for at finde en parkeringsplads, og til sidst fandt jeg én nede bag ved Grønjordskollegiet. Der er også andre DR-medarbejdere, der holder der, men det er jo til gene for beboerne på de små veje, så det er ikke noget, DR bliver populær på, siger Camilla Hansen, der fortæller, at hun ikke var den eneste, der måtte ud og lægge beslag på en stump Amager til sin bil: Jeg så i hvert fald fire biler blive afvist ved parkeringsanlægget, siger hun. Som det er nu, slipper P-automaten maksimalt 80 gæster ind på DR Byens parkeringsplads ved metrostationen inden for normal arbejdstid: De øvrige pladser i området er forbeholdt medarbejdere, der betaler 500 kroner om måneden for en fast parkeringstilladelse. Men antallet af tilladelser er begrænset, og ikke alle DR-medarbejdere, der selv mener, at de har et behov, kan få en - så DRåben har spurgt chef for Interne & FM Services Stella Høedt, hvad hendes råd til Camilla og andre ikke-faste parkerende er, når gæstepladserne slipper op? Hvis man ikke har en permanent parkeringstilladelse, kan man søge om at få én - og indtil man får den, må man finde et andet sted at parkere, hvis gæstepladserne er optaget siger Stella Høedt. Men er det godt for DR s renomme, at medarbejdere uden P-kort og gæster holder på villavejene i området? Uden for almindelig arbejdstid har vi 350 gæstepladser, så ofte er der ingen problemer. Men andre store virksomheder har heller ikke store parkeringspladser stående klar med plads til alle gæster. I meldte meget skråsikkert ud for 14 dage siden, at der er pladser nok på den nuværende parkeringsplads. Mener du stadig, der er det? Det, vi hele tiden har sagt, er, at der er nok af pladser til de medarbejdere, der har permanent parkeringstilladelse, og det er der. Hvis man ikke har en tilladelse, er der en risiko for, at man afvises. 6 Foto: Bent Ketil Christensen

7 Kan det ikke være katastrofalt for DR s programmer, hvis en gæst afvises på parkeringspladsen og kommer for sent til en udsendelse, fordi han eller hun har måttet ligge og køre rundt på Amager for at finde en P-plads? Redaktioner, der venter programgæster, kan melde det på forhånd på Inline, og så får gæsterne lov til at parkere - også selv om der ikke er nogen gæstepladser. Vi går ind i efteråret med nogle regnvejrsdage, der måske kan få nogen til at lade cyklen stå og tage bilen. Kunne man ikke forestille sig, at det ville forøge presset på gæsteparkeringspladsen? Vi holder hele tiden øje med situationen, men jo - der er en risiko for, at der bliver større pres på parkeringsområdet i efteråret, og så må folk uden permanent parkeringstilladelse finde et andet sted at parkere, siger Stella Høedt. bnc Lyd er det onde dyr i storrummet Torben Brandt har problemer med at arbejde, når han er på arbejde - det fik ham til at kigge nærmere på storrumskontorer. Torben Brandt i storrumskontoret, hvor man må beskytte sig mod andres larm og selv undgå at tale for højt, for ikke at irritere andre. Hvem pokker er den idiot der opfandt det åbne kontor? En undersøgelse af hvad det er, der går galt, når vi ikke kan holde ud at være på vores arbejdsplads. I raseri over ikke at kunne arbejde, når han er på arbejde, opsøger Torben Brandt en række eksperter og brugere ude i de moderne kontorlandskaber - og gradvist går det op for ham, at lyden er det onde dyr i åbenbaringen. Sådan lyder programomtalen til P1 udsendelse på onsdag kl hvilket udløste et par spørgsmål fra DRåbens redaktion til udsendelsens tilrettelægger, Torben Brandt: Du har et passioneret forhold til storrums kontorer, kan jeg forstå? Ja, men nu har jeg jo fået det nuanceret noget i takt med mine undersøgelser af fænomenet - kombineret med lidt selvanalyse osv. Min udsendelse handler ikke om forholdene i DR, men jeg har lavet en udsendelse, Foto: Bjarne Bergius Hermansen 7

8 hvor jeg forsøger at kontakte lytterne, der formentlig også sidder i et storrumskontor. Hvilket giver et dobbelt problemer, for jeg må ikke tale højt og de kan ikke høre mig, for de må ikke skrue op for deres radio Så det ender jo i et billede af hele Danmark med hovedtelefoner på. Enten for at høre, det de gerne vil høre, eller for at dæmpe støjen og signalere til omgivelserne, at de ikke vil forstyrres. Udspringer ideen af, at du selv er generet af at arbejde i et storrum? Jeg tager udgangspunkt i en lidt personlig vinkel, men har været rundt i en masse virksomheder for at finde ud af, hvordan de har indrettet sig. De fleste af os her i DR har vel efterhånden mere end et kontor alt efter hvad behovet er. Jeg arbejder selv to steder, for jeg har også et hjemmekontor, hvor der er gulvtæppe og hvor jeg kan ryge! Problemet er så at hjemmet pludselig også bliver ens arbejdsplads. Som Carsten Thau, der er professor på arkitektskolen fortæller, er der en engelsk undersøgelse der viser, at det moderne menneske føler sig mest hjemme i bilen! Der er man selv herre over kommunikations flowet, man kan sidde og pille næse og man kan råbe og skrige, som man har lyst til Hvad har du så fundet frem til? Det er blevet en meget radiovenlig historie, for den handler om lyd! Moralen i den er, at det gælder om at arbejde alvorligt med akustik og lyd. Det er helt klart, at man arbejder seriøst med at indrette kontorerne på den bedst mulige måde. Men det sidste man tager fat i, det er akustikken, mens det første der bliver problemer med lige meget hvad der er gjort det er akustikken! Research er blevet et problem Torben Brandt henviser til, at han har arbejdet med medier på redaktioner overalt på kloden, og det der karakteriserer de kontorer er, at der stort set altid er gulvtæpper og nogle skærme, som journalisterne kan dukke ned bag og lave deres research. Mit største problem, der hvor jeg sidder i DR Byen, er, at jeg har svært ved at lave research. Jeg føler ikke, at jeg kan snakke ordentligt med folk. Hvis jeg taler højt får jeg det ene blik efter det andet. Det, der burde være det vigtigste i vores arbejde, er researchen, og jeg møder bare den ene efter den anden, der render rundt i kroge og hjørner med mobiltelefonen. Torben Brandt konkluderer i udsendelsen, at han trods alt ikke ønsker at komme tilbage til det lille cellekontor. Jeg er ikke en mavesur gammel mand. Men når jeg kigger ind i DR med de briller og den viden, jeg har nu, synes jeg, at det er sært at det i en virksomhed, der i 8

9 den grad lever af sin research, er så vanskeligt at lave research. Er der ikke en del af programmedarbejderne, der benytter ledige radiostudier til at føre den slags telefonsamtaler? Nogle gang sidder jeg derinde en hel dag. Men min frygt er, at der bliver lavet mindre research eller måske sker det i metroen på vej til arbejdet? Som du selv nævner, så er der jo mange som går rundt og taler i telefon i Indre Gade og på gangene rundt omkring Ja, man ser mange farte rastløst rundt med mobiltelefonen for øret. Men man kan jo ikke tage noter eller tjekke et website, hvis man går rundt på den måde. Og det jeg i hvert fald ser, er større og større reoler, der kan adskille folk og give dem lidt frirum. Og så forstår jeg slet ikke, hvorfor man her til lands har afskaffet alle gulvtæpperne? Vi elsker at designe det ene og det andet, men vores forhold til akustik er fuldstændig råddent. Det er helt uhyggeligt som arkitekter kan få lov til at lave huse, hvor glas, træ, sten og marmor får lyden til at reflekteres helt forfærdeligt. Torben Brandts udsendelse sendes 6. oktober kl kit Vil ikke give slip på DR Mai-Britt Julie Grenaa-Andersens DR-job er på vej til at forsvinde, men hun ønsker ikke en skilsmisse fra DR. Ny artikel i DRåben-serien Her er jeg - brug mig! Mai-Britt Julie Grenaa-Andersen har set DR Byen fra fundament til færdig bygning. Og hun er ked af skulle at miste både den daglige udsigt og job-tilknytningen til DR. Foto: Bent Ketil Christensen Tilbage i begyndelsen af 90 erne sad Mai-Britt Julie Grenaa-Andersen i Arbejdernes Landsbanks Kongelundsvejfilial på Amager og kedede sig. Kunderne havde simpelt hen så godt styr på økonomien, at det var til at gabe over. End ikke et bankrøveri en torsdag formiddag kunne for alvor fjerne fornemmelsen af ensformighed. Få år senere var kedsomheden luget ud af Mai-Britts liv. Nu stod der DR på hendes lønsedler, og det har der gjort de seneste 10 år - men det kan snart være slut: 9

10 Ja, min tidsbegrænsede kontrakt løber ud til nytår, hvor det område, jeg sidder i, bliver udliciteret. Men jeg vil gerne blive i DR: Jeg kan godt lide at være her, fordi DR ikke er nogen stiv arbejdsplads, og fordi de mennesker, man møder her, er søde, rare og hjælpsomme - også når der er stress på. Sådan er det langtfra alle steder, siger Mai-Britt, der har meldt sig til DRåbens serie Her er jeg - brug mig! for at vise, at hun gerne stiller sig til rådighed andre steder i huset, når hendes job i det nuværende DR ES Projekt og Rådgivning forsvinder ved årsskiftet. Indtil da er hun projektsekretær og løser en stribe meget forskelligartede administrative opgaver i afdelingen fra behandling af fakturaer til økonomiopfølgning, mødetilrettelæggelse, indkøb og IT-ansvar. Jeg er villig til at lære hvad som helst, siger Mai-Britt Julie Grenaa-Andersen. Og kigger man på listen over de arbejdspladser og -funktioner, Mai-Britts arbejdsliv har rummet, må man sige, at det ser ud, som om der er grund til at tro hende: Efter at have kedet sig tilstrækkeligt længe i banken tog Mai-Britt springet over i musikbranchen, i første omgang til det lille lydstudie MI-Musik. Herfra gik turen til pladeselskabet Edel Scandinavia, hvor hun ligesom i det foregående job klarede en række administrative opgaver men også stod for markedsføringen af selskabets stjerneband Big Fat Snake. Super Sound og Skandinavisk Film Kompagni kom også på CV et - sidstnævnte sted i et job, der blandt andet gik ud på at holde styr på kostumerne i programmet Finn sk Fjernsyn med Finn Nørbygaard. Og en periode, hvor Mai-Britt var tilknyttet et vikarbureau, bragte hende omkring så forskellige arbejdspladser som Wella Frisør Service og TV 3 Sporten. Rundt i DR Så kom en reception, der endnu engang ændrede Mai- Britts arbejdsliv. Den fandt sted i DR, og anledningen var, at Mai-Britts far gik på efterløn fra sit mangeårige job som programrekvisitør. Ved den lejlighed fik hun plantet et budskab om, at hvis nogen kunne bruge hende i TV- Byen, var hun meget interesseret. Dagen efter ringede de fra DR og spurgte, om jeg ville være assistent for Piet Van Deurs, husker Mai-Britt Julie Grenaa-Andersen. Opgaven var at hjælpe Van Deurs, der arbejdede på tvserien Danmark - Storhed og Fald, med at renskrive hans manuskripter. Både inden optagelserne - og bagefter, når udsendelserne skulle arkiveres, og det skulle skrives ud, hvad Van Deurs så rent faktisk havde sagt. Hvilket godt kunne være to ret forskellige opgaver: Han holdt sig aldrig til manus!, husker Mai-Britt, der også assisterede i marken som sminkør, statist - og af og til som computer-problemløser, et felt, der ikke just var den historiekyndige tv-mands spidskompetence. 10

11 Da Van Deurs gik på pension som 70-årig, fik Mai-Britt et planlægnings- og administrations job i DR Grafik (det nuværende DR Design). Efter et par år ramte nedskæringer området, og turen gik i en kortere periode til Licenskontoret på Gladsaxevej. Derfra blev kursen sat mod selveste fremtiden: Mai-Britt fik job som projektassistent på Projektkontoret i Ørestaden, hvor DR Byen skød op på den flade mark. Opgaverne var mange og forskellige, og byggeriet fascinerede: Jeg har fulgt DR Byen fra den stort set ikke var andet end et fundament til dens nuværende udseende, siger Mai-Britt, der dog endnu engang måtte se sin indtægtskilde tørre ud, nemlig da byggeriet nærmede sig sin afslutning i Men så dukkede et økonomiassistentbarselsvikariat op i DR Design, og senere fik Mai-Britt via folk i sit netværk endnu et nyt jobtilbud: Nemlig i DR Projekt og Rådgivning, hvor hun arbejder nu, men altså for Gud-ved-hvilken-gang med udsigt til, at indtægten kun er sikret nogle måneder ud i fremtiden. Det kan godt koste noget nattesøvn, siger hun. Født ind i DR Jubilæum Nu håber Mai-Britt Julie Grenaa-Andersen, at det personlige netværk - eller måske denne artikel - kan hjælpe hende til også at kunne kalde sig DR-medarbejder, når Rådhusuret har slået 12 nytårsnat og hendes nuværende afdeling er udliciteret til et eksternt firma. Hvad hun er interesseret i? Næsten lige meget hvad. Jeg føler nærmest, at jeg er født ind i DR: Min far var ansat her i 42 år, og for mig var det som at komme hjem, da jeg blev ansat her. Det er som at være medlem af en stor familie: Uanset hvilken afkrog af DR, man færdes i, møder man nogen, man kender. Og DR bliver meget let en del af éns identitet, siger Mai-Britt, der altså helst vil blive, men som af nød også skæver efter stillinger uden for DR. Men ikke i banken igen. Det er altså for kedeligt!, kommer det fra Mai-Britt Julie Grenaa-Andersen. bnc Tv-tekniker Casper Maarbjerg, TU Mediesystemer, kan i dag, 1. oktober fejre 25 års jubilæum i DR. I den forbindelse skriver centerchef Lene Solvang: Tv-tekniker Casper Maarbjergkan fejre 25 års jubilæum 1. oktober. I den anledning skriver centerchef Lene Solvang Jensen: Casper blev i sin tid ansat til at beskæftige sig med opbyg- 11

12 ning af Danmarks Radios TV- og radiofonitekniske anlæg, og det gør han stadig. Der er mange afdelinger der har haft fornøjelse af Caspers engagement og viden igennem tiderne. Anlægsafdelingen i TAA, teknikområdet i Dekorationen, Designområdet, Datatekniksektionen og diverse centre i TU. I dag har vi fornøjelse af at have ham som kollega i TU produktionssystemer. I forbindelse med udflytningen til DR Byen gjorde Casper en ekstraordinær indsats ved etableringen af det virtuelle studie. Desværre har DR siden, i bogstaveligste forstand, lagt projektet på hylden, men det skyldes ikke teknikken men nye produktionstrends. De seneste år er Casper nok bedst kendt for at skabe bedre vejr altså at forbedre de tekniske muligheder for at kommunikere vejret. Han har bl.a. været i front med implementering af DRs første touchskærm, som har været med til at give DRs sidste valgudsendelser et nyt element at lege med, og det er planen at touchskærmen fremover skal anvendes af bl.a. metrologerne i det ny Nyhedskoncept. Ud over de tekniske kompetencer har Casper et særligt kendetegn som bør nævnes. Han går på bare tæer året rundt (i hvert fald indendørs), og det passer rigtig fint til Caspers stille og rolige gemyt, som vi som kolleger sætter pris på. Kære Casper Tak for 25 gode år! Reception I anledning af mit 25 års jubilæum vil det glæde mig meget at se nuværende og tidligere kolleger til reception fredag den 15. oktober fra kl. 14 til 16 i Segment 3 møderum 2. sal. Casper Maarbjerg Ledige stillinger Internt opslag Alsidig og erfaren projektleder til PMO Projektlederen kan lede projekter med varierende teknisk fagligt grundindhold i spektret fra klassiske it-projekter til mere branchespecifikke broadcastprojekter. Projektlederen formår at skabe et hurtigt overblik over projektets størrelse, kompleksitet og omkostningsniveau. Kerneopgaverne er at drive planlægning, definition og estimering af arbejdspakker, fremdrift, resultatskabelse og imødegåelse af risici i projekterne. Projektlederen varetager den daglige ledelse af arbejdet i projektet, som bemandes med fagressourcer fra udviklingsafdelingen. Vi lægger vægt på evnen til dialog og på at omsætte anvendelsesbehov til konkrete teknologileverancer i projektet. Projektlederen motiverer og faciliterer, samt styrer indenfor projektets bevilgede rammer. Projektlede- 12

13 ren referer i projektet til en styregruppe, som kan være større eller mindre afhængig af projektets fokus og beskaffenhed. DR har en projektmodel, som sætter rammer for projektlederens virke. Modellen, som er under revision med projektlederne som drivkraft, er inspireret af Prince2, men med mange DR-specifikke varianter. Der er en tendens til at flere projekter også anvender agil udvikling, fx scrum. Det er derfor en fordel at have indsigt eller erfaring i metoder fra begge værktøjskasser. Stillingen er 2-årig med løbende evaluering af forlængelse ift. DR s behov Du kommer til at arbejde i et inspirerende, fleksibelt miljø med en uformel omgangstone, hvor du får selvstændigt ansvar for afvekslende opgaver. Du får gode muligheder for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte porteføljechef Flemming Højskov Andersen, Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest onsdag den 6. oktober kl. 12. Skriv i emnefeltet. Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 13