miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

Transkript

1 fsb regnskab

2 miljøberetning Klimaændringer og energiforbrug står fortsat højt på dagsordenen i fsb, og med god grund. Mange af boligafdelingerne er opført i første halvdel af forrige århundrede. Derfor er der massive behov for renoveringer, også på energisiden. Det kræver både opfindsomhed og solide investeringer, fx i form af bedre isolering og varmegenvinding. Der er dagligt fokus på energiledelse i driften af fsb's afdelinger, og i 21 viste resultaterne i boligafdelingerne gode takter, men der er stadig udfordringer. varmeforbrug Varmeforbrug (kwh/m² korrigeret for graddage) Landsgennemsnit Resultatet Varmeforbruget i fsb er faldet, og der er sparet 6. MWh på opvarmning alene. Det svarer til ca. 3,8 millioner kr. Besparelserne kunne have været større, hvis ikke det havde været for de meget kolde vintermåneder. Flere boligafdelinger fik efterisoleret facader eller tag i 21. Nogle af disse fik - for en minimal merpris - bedre isolering, end bygningsreglementet kræver. Det forventes at give et lavere varmeforbrug og dermed gode besparelser de kommende år. Det lavere forbrug skyldes ikke kun energirenoveringer, men også den daglige drift. Via grundig energistyring og ejendomsmestrenes daglige indsat optimeres opvarmningen af fsb's ejendomme, uden at det går ud over komforten. Beboerne bliver vejledt om, at det er godt at spare på varmen, men også at det er vigtigt at lufte rigtigt ud og have varme på i alle rum for at undgå fugt. Nogle bygninger i fsb er dog så dårligt isoleret, at det er svært at spare på varmen uden at der opstår fugt og skimmelsvamp, eller at beboerne kommer til at sidde og fryse. Her er renoveringer nødvendige. Flere boligafdelinger er blevet udvalgt til undersøgelser og pilotprojekter, hvor der søges løsninger på finansieringen og nye teknologiske fremgangsmåder til renovering af bygningerne. vandforbrug Vandforbrug (l/pers/døgn) Gennemsnit KBH 29 Målsætning fsb 212 Resultatet fsb vedtog i 21 en ny målsætning om at nedbringe vandforbruget, så det i 212 kommer ned på 125 liter vand i døgnet pr. person. I 21 lå forbruget på 128 liter vand i døgnet pr. person. Forbruget reduceres år for år, men der er stadig et stykke til målsætningen er nået. Flere boligafdelinger fik i 21 tilskud til at skifte toiletter ud og til at få opsat individuelle vandmålere, og det har påvirket vandforbruget i positiv retning. Afdelinger med højt vandforbrug bliver vejledt om at skærpe opmærksomheden på at nedbringe vandforbruget, og de får også idéer til, hvordan de kan spare. Samtidig er der gang i flere projekter med opsamling af regnvand, der kan bruges til toiletskyl eller i vaskeriet. Alt sammen tiltag, der kan give besparelser på drikkevandet

3 miljøberetning fælles-el Fælles elforbrug ,1 16,83 16,42 16,7 (millioner kwh) Resultatet Forbruget af fælles-el til fx belysning af opgange, gangstier og vaskerierne faldt. Det er lykkedes at spare 7. kwh på et år, svarende til ca. 14. kr. Nogle boligafdelinger har udskiftet el-tørretumblere til maskiner, der drives af naturgas, og det har givet et betydeligt fald i elforbruget her. I flere boligafdelinger er der interesse for vedvarende energi, og fsb fik i 21 sit tredje solcelleanlæg. Solcelleanlæg, der producerer strøm, kan i dag etableres mere rentabelt, så det nu tager ned til 15 år, inden investeringen har tjent sig ind , affald og arbejdsmiljø Restaffald (usorteret husholdningsaffald) (ton/år) Resultatet Affaldet fik stor opmærksomhed i 21. Flere afdelinger har indviet nye miljøgårde med affaldscontainere, så det er let at sortere sit affald, og der er iværksat kampagner med vejledning. I 21 blev der sat fokus på mere sikker håndtering af affaldet. Nogle afdelinger fik ombygget de skralderum, hvor affaldsposen lander, når den bliver kastet i skakten. Dermed fik de ansatte et bedre arbejdsmiljø

4 ledelsesberetning Årets resultat udviser et overskud på kr. 4,4 mio. kr. Egenkapitalen udgør ved årets udgang 388 mio. kr. mod 178 mio. kr. ved udgangen af 29. Årsagen til den store stigning er indregning af egen trækningsret. Den samlede balance er steget med 237 mio. kr. til 78 mio. kr. i 21. Den frie likviditet, opgjort som forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld ultimo 21, udgør 17 mio. kr. mod 9 mio. kr. ved udgangen af 29. Bruttoadministrationshonoraret pr. lejemålsenhed udgør i kr. mod 3.14 kr. i 29. Renteudlodning og tilskud for 21 bliver 637 kr. pr. lejemål mod 267 for 29. Ovenstående medfører et fald i nettoadministrationshonoraret på 27 kr. pr. lejemålsenhed, fra kr. til 2.63 kr. Boligorganisationens økonomiske udvikling de seneste tre år samt budget for 211 fremgår af hoved- og nøgletalsoversigten på næste side. Overskuddet efter renteudlodning og tilskud er 4,4 mio. kr. og overføres til boligorganisationens arbejdskapital. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet væsentlige begivenheder, der påvirker boligorganisationens økonomiske stilling. Medarbejderforhold Boligorganisationen beskæftiger ved årets udgang 12 fuldtidsansatte i administrationen. Ledelsens påtegning Efter vores opfattelse er årsregnskabet aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen og giver et retvisende billede af boligorganisationens aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultat. Bestyrelsen har i dag behandlet årsregnskabet for 21 som indstilles til repræsentantskabets godkendelse. København, den 11. maj 211 i bestyrelsen Birthe Qasem formand Ib Sørensen næstformand Anita Heisterberg Bjarne Jensen Dan Pedersen Esam Rashwan Jana Semenova Dorthe Raltters Sørensen Steen Søndergaard Thomsen Laila Jølving valgt af medarbejderne Kaj S. Michaelsen valgt af medarbejderne René Bastue-Bredal første suppleant

5 hoved- og nøgletal Regnskaber Budget I 1. KR. Administrationsbidrag, egne afdelinger Administrationsbidrag, eksterne Sideaktivitetsafdelinger Byggesagshonorarer Gebyrer og andre indtægter Administrationsindtægter m.v. i alt Administrationsudgifter m.v Dækning for udgifter i % Resultat før renter Renteindtægter - renteudgifter, netto Tilskud til afdelinger Ekstraordinære poster, netto Årets resultat Antal lejemålsenheder (ultimo året) Egne afdelinger Administrerede Selvejende ungdomsboliger og kollegier Antal lejemålsenheder i alt Nøgletal pr. lejemålsenhed Administrationsbidrag (omkostningsægte) Tilskud pr. lejemålsenhed 2 2 Nettoadministrationsbidrag fordeling af indtægter, administration m.v. 21 Administrationsbidrag Sideaktivitetsafdelinger Gebyrer og særlige ydelser Byggesagshonorar Andre og ekstraordinære indtægter 64% 14% 13% 8% 1%

6 resultatopgørelse For tiden 1. januar til 31. december 21 Indtægter - i 1. Kr. Administrationsbidrag Sideaktivitetsafdelinger Gebyrer og særlige ydelser Byggesagshonorar Andre & ekstraordinære indtægter Indtægter, administration m.v. Tilskud til afdelinger Nettoindtægter, administration m.v Udgifter - i 1. Kr. Bestyrelseshonorar Personaleomkostninger Møde- og kursusudgifter m.v. Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Andre driftsudgifter Udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster, netto Årets resultat fordeling af udgifter 21 Bestyrelseshonorar Personaleomkostninger Møde- og kursusudgifter m.v. Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Andre driftsudgifter 1% 72% 4% 11% 6% 2% 4%

7 selskabets balance Pr. 31. december 21 Aktiver - i 1. Kr. Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver: Udlån fra dispositionsfonden Indestående i Landsbyggefonden Andre finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Mellemregning med afdelinger m.v. Andre tilgodehavender m.v. Obligationsbeholdning Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver - i 1. Kr. Egenkapital Dispositionsfond Opskrivningshenlæggelse Arbejdskapital Egenkapital i alt Langfristet gæld Prioritetsgæld Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Mellemregning med afdelinger m.v. Bankgæld Afsætninger Anden gæld Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt udvikling i egenkapitalen de seneste fem år mio. kr. 188 mio. kr. 156 mio. kr. 178 mio. kr. 388 mio. kr. Dispositionsfond Opskrivningshenlæggelse Arbejdskapital

8