NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

2 SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN

3 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven INTRODUKTION I forløbet kommer eleverne til at opleve vilkår for spirende frø, og hvad der betyder noget for de fremvoksende planter. Når man dyrker planter, har man en interesse i at give frø, spirende frø og de små planter de bedste betingelser for deres vækst. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET April-juni Formål Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære om processen fra frø til spire til plante. De skal lære, hvordan man får forskellige typer frø til at spire, og hvordan spirende frø skal passes. Dette skal eleverne erfare gennem egne undersøgelser. Eleverne skal arbejde med forskellige metoder at forspire på og erfare, at der er forskellige faktorer at tage højde for, når de forskellige slags frø bliver sået. Eleverne skal gennem forløbet give kvalificerede bud på optimale vilkår for at få et frø til at spire. De skal gennem forsøg finde og udvælge optimale dyrkningsvilkår fra frø til spire og dermed lære om planters evne til at tilpasse sig et bestemt miljø. Derigennem får de også indsigt i forholdet mellem lys, ilt og plantens vækst.

4 SIDE 4 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål UNDERSØGELSE Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Naturfaglig undersøgelse Eleven kan opstille forventninger, der kan testes i undersøgelser. Eleven har viden om enkle undersøgelsers muligheder og begrænsninger. Organismer Eleven kan undersøge dyr og planters tilpasninger til naturen. Eleven har viden om dyr og planters levesteder og livsbetingelser. MODELLERING Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad. Naturfaglig modellering Eleven kan konstruere enkle modeller. Eleven har viden om symbolsprog i modeller.

5 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleven kan opstille spiringsforsøg ud fra variablerne lys, vand og temperatur. Eleven bliver i stand til at forklare, hvad vand, lys, temperatur og næring betyder for spiringsprocessen. Eleven kan vurdere spirers tilstand ud fra faktorer som vand, lys, temperatur og næring. Eleven bliver i stand til at tegne en model af spiringsprocessen med brug af fagbegreberne frø, kimrod, stængel og kimblad. Faglige begreber - Fotosyntese - Kimblad - Spiring - Næringsstoffer

6 SIDE 6 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG OG FORLØB LEKTION 1-2 LEKTION 3-5 LEKTION 6-7 LEKTION 8-9 April/maj April/maj Maj/juni Maj/juni Introduktion til spirer og opstilling af spiringsforsøg Omplantning eller udplantning? Fra spire til plante Forventninger til spiring og opsamling I KLASSEN I SKOLEHAVEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN Planlægning Forløbet påbegyndes i april-maj måned og strækker sig over mindst fem uger. Frø spirer ikke ens, nogle er længe om at spire, mens andre er meget hurtige. Desuden skal du tage højde for de forskellige forhold, hvorpå frøene er sat til at spire. Det er en rigtig god ide at tale med eleverne om, hvilke frø de godt kunne tænke sig at få til at spire, inden I går i gang. Det vil skærpe deres interesse for forløbet. Arbejdsform Eleverne skal gennem forløbet arbejde i grupper, hvor de laver forsøg med spiring under forskellige forhold og opstille forventede resultater for disse. Du skal som lærer i høj grad fungere som facilitator og vejleder for eleverne under dette forløb. Ved forløbets start skal du ved en klassesamtale afdække elevernes forforståelse inden for emnet. MaterialeVALG Det er en fordel at anvende spirer, som forekommer naturligt i den danske natur. På den måde undgår man, at frøene skal forspires. Der kan eventuelt anvendes jord, som er gødet i forvejen for at spare tid. Når der skal bruges undervandingsdug, kan man bruge en fiberdug. Der er som regel 10 meter i sådan en pakke. Den resterende mængde dug, som du ikke når at bruge, kan du senere bruge til at skygge for planter.

7 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. INTRODUKTION TIL SPIRER OG OPSTILLING AF SPIRINGSFORSØG Intro Disse lektioner skal bruges til forforståelse og introduktion til forløbet om spirer. Klassen skal diskutere, hvad der skal til for at få et frø til at spire, samt hvilke forhold der kan vanskeliggøre eller helt umuliggøre processen. Derefter skal eleverne i grupper opstille spiringsforsøg. Læringsmål på elevniveau - Du kan opstille forventninger til, hvad der er vigtigt for at få et frø til at spire. - Du kan opstille et spiringsforsøg på baggrund af dine forventninger til, hvad der er vigtigt for at få et frø til at spire. Materialer Undervandingsdug eller fiberdug (kan købes ved de fleste gartnere) Bakker fra tomater eller andre grøntsager og bær med gennemsigtigt låg Små potter eller den nederste tredjedel af mælkekartoner - prik 6 huller med diameteren 4 mm i bunden af hver. Alternativt kan I lave jeres egne potter af avispapir Så- og spirejord Frø til spiring (f.eks. ærter, solsikker, bønner, hestebønner, squash) Eventuelt et sæt til at så karse i klassen Gennemførsel Det vil være meget illustrativt, hvis du i klassen har sørget for at så en bakke karse til jeres madpakker. Herfra er det nemt at dreje opmærksomheden over på de planter, som I gerne vil dyrke i skolehaven, og hvordan man kan give dem de bedste vækstbetingelser. Fortsæt derfor lektionen med at lade eleverne fortælle om de frø, de godt kunne tænke sig at dyrke selv. Måske har I tidligere lavet forløb, hvor I har beskæftiget jer med høst af frø eller frø sået i skolehaven; disse erfaringer kan med fordel inddrages. Vær nysgerrig, og spørg ind til det, eleverne siger. Forklar eleverne, at der er stor forskel på, hvor hurtigt et frø spirer. Du kan få eleverne til at fundere over, om et spirende frø først sætter den grønne spire eller først udvikler en rod. Lad eleverne kigge på frøpakkerne. På mange af dem vil der være retningslinjer for så-afstand, hvor meget lys de har brug for, og hvor dybt de skal sås, og hvor jævnligt de skal vandes. Hvis det ikke står på pakkerne, er det en god ide, at fortælle eleverne det. Forklar, hvorfor nogle planter ikke kan sås direkte udendørs. Planter, der ikke forekommer naturligt i den danske natur, skal ofte forspires, så man på den måde giver dem en længere vækstsæson og dermed efterligner plantens naturlige vilkår.

8 SIDE 8 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN Vi drager fordel af at forspire nogle planter indenfor. Lad eleverne gætte på hvilke, f.eks. kål, ærter og nogle krydderurter. Disse planter kan sås direkte, men man opnår større og stærkere planter ved forspiring. Dette skyldes, at sæsonen forlænges, og planter beskyttes i de tidlige stadier mod skadedyr, kulde og ugunstige jordforhold. Du kan på forhånd have forberedt en opstilling med de fire spiringsforsøg, som eleverne skal arbejde med, så eleverne kan se, hvordan de skal gøre. Du kan også vælge at lade eleverne selv byde ind med ideer for at give dem et større ejerskab til projektet og for at få dem til at italesætte den viden, de i forvejen har om planters livsforløb. Introducér eleverne til de frø, de skal forspire. Opstil forventninger til optimale forhold for spiring af frø. I kan eventuelt skrive forventningerne ind i et skema. Opdel klassen i grupper. Det betyder ikke så meget, om to grupper laver samme spiringsforsøg. Lad hver gruppe stå for spiring af en type frø. Hver gruppe skal opstille mindst fire forsøg: 1. Kontrolforsøg 2. Forsøg uden lys 3. Forsøg med ekstra varme 4. Forsøg uden vand Til hvert forsøg bør hver gruppe så tre frø. Hver gruppe skal have 12 frø. Hvis eleverne selv er kommet med ideer til en måde at spire på, vil det være rigtig godt at lade dem afprøve dem. Lad grupperne indbyrdes tale om, hvad de forventer, der sker med frøene. Hvor forventer de, at frøene trives bedst eller dårligst? Eleverne skal begrunde og nedskrive deres forventninger i en forsøgsplan/ dagbog. Nu skal eleverne så deres frø. Vær opmærksom på, at frøene har forskellige krav til såning: dybde, afstand og vanding. For at sikre de spirende frø den rette mængde vand kan du med fordel anvende en undervandingsdug. Man undgår også, at det spirende frø rådner grundet overvanding. Eleverne skal lave en plan over, hvem der vander hvornår, og hvor meget der skal vandes. Det kan de gøre i deres forsøgsplan/dagbog. Pasning af forsøgene er helt afgørende for udbyttet. Lad eleverne dokumentere forsøget med billeder.

9 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 9 LEKTION 3-5. OMPLANTNING ELLER UDPLANTNING? Intro Disse lektioner afvikles ca. tre uger efter frøene er sat til spiring. Eleverne skal i disse lektioner i haven med deres planter. De skal bedømme, hvorvidt planterne er klar til at blive plantet ud, eller om de fortsat skal stå inde. Læringsmål elevniveau - Du kan beskrive, hvordan jeres spiringsforsøg ser ud i forhold til de forventninger, som du opstillede, da du såede. - Ud fra jeres spiringsforsøg kan du forklare, hvad vand, lys og varme betyder for spiringsprocessen. Materialer Priklepind eller kæp med en diameter på cirka 4 cm til at lave plantehuller til de små planter Fiberdug eller mistbænk/væksthus til at beskytte de små nye skud Materialer til skiltning af planter, træpind, vandfast tusch, eller laminerede skilte Logbog til forsøgsobservationer Gennemførsel Begynd timen med en fælles snak om de forventninger, I opstillede, da I såede frøene. Se på de forskellige spirende frøs udvikling ud fra følgende kriterier: - Roddannelse. Vend potten forsigtigt, så kan røddernes udvikling i de forskellige forsøg sammenlignes. - Stængel. Er den kraftig eller ranglet? - Hvor lange er planterne blevet mål og skriv i forsøgsplan. - Kimbladene (begyndende bladsætning). Se særligt efter farven, men også formen på bladene. - Stemmer forventningerne overens med, hvad der er sket? Tal om fotosyntese i denne forbindelse. Brug forsøget med de tildækkede planter til at illustrere forskellen. - Hvad skete der med de frø, der ikke fik vand? Hvis I prikler (planter) direkte ud i skolehavens jord: - Vær opmærksomme på, at de små planter skal placeres med en bestemt afstand. Kål kræver for eksempel en del plads. - Nu skal I prikle de små planter enten direkte i jorden eller i nye større potter. Det kan være en fordel at bruge en priklepind til formålet, så man ikke skader de spæde rødder på planten. - Vand der, hvor planterne skal i jorden. Det skal gøres, inden de små planter kommer i jorden, ellers risikerer I, at planterne beskadiges under vandingen.

10 SIDE 10 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN Hvis I potter om og placerer de små planter i mistbænk/væksthus: - Vær opmærksom på, at kål danner lange rødder og derfor kræver potter af en vis højde. - Vær opmærksom på, at forårssolen kan være meget skarp, og det derfor kan være nødvendigt at skærme planterne ved enten at kalke eller male væksthus/mistbænk med skyggepasta for at skærme mod solen. Du kan også lægge fiberdug over planterne. Hvis I har tid, kan I så frø direkte i skolehavens jord. Det kan være gulerod, salat, spinat og radiser.

11 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 11 LEKTION 6-7. Fra spire til plante Intro Disse lektioner skal placeres 1-2 uger efter udplantningen. Når eleverne kommer i skolehaven, skal de tage stilling til, hvorvidt deres små planter er klar til at blive plantet direkte i jorden, eller om de stadig skal have tid i et væksthus eller en mistbænk, førend de er klar til for alvor at komme i skolehavens jord. Læringsmål på elevniveau - Du kan undersøge, om planterne har fået tilstrækkeligt med lys, varme og vand. - Du kan vurdere, om planten mangler næring. Materialer Priklepind eller kæp med en diameter på cirka 4 cm til at lave plantehuller til de små planter Materialer til skiltning af planter (husk pinde, vandfast tusch, eller laminerede skilte I har lavet i forvejen) Bambuskæppe/pinde Snor, eksempelvis jutesnor, der ikke beskadiger de små planter Logbog til forsøgsobservationer Gennemførsel Begynd timen i skolehaven med at gå en tur rundt for at se på jeres planter. Gentag opmærksomhedspunkter fra tidligere lektioner. Lad eleverne sammenligne planterne ud fra de billeder, de har taget og lad dem tage nye. - Er de vokset (måling med lineal, og sammenlign med tidligere måling).? - Har planterne fået nok vand? Strutter de, eller hænger de? - Hvilken farve har planternes blade har de fået tilstrækkelig med næring? - Observér, hvordan bladene har udviklet sig fra kimblad til blivende blade. Til de små planter, I har priklet ud: - Lug forsigtigt omkring planterne. Se godt efter, at det kun er ukrudt, der trækkes op. Se på kimbladene, hvis planterne ser ens ud og står på række, er det sandsynligvis ikke ukrudt. Har I planter i mistbænk eller væksthus: - Undersøg, om der er synlige rødder i bunden af potterne, hvis det er tilfældet, er det tid til at plante ud. Gentag processen fra forrige forløb omkring udplantning. - Måske nogle børn har sået planter, der har brug for støtte. Det kan for eksempel være stangbønner eller ærter. Eleverne kan lave et stativ eller anden støtte til planten (måske bare en kraftig bambuspind) og binde planten forsigtigt fast til pinden med jutesnor eller lignende.

12 SIDE 12 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN LEKTION 8-9. FORVENTNINGER TIL SPIRING OG OPSAMLING Intro I disse lektioner skal eleverne arbejde med at forkaste eller acceptere deres forventninger til forsøgene, samt tegne og beskrive spiringsprocessen. Læringsmål på elevniveau - Du kan forklare, hvordan I har testet dine forventninger til spiring, og hvilke resultater det har givet. - Du kan beskrive spiringsprocessen med ord og tegning. Materialer De billeder eleverne har taget Logbog til forsøgsobservationer Gennemførsel Lad eleverne tale om deres forsøgsforventninger i grupperne. Kan forventningerne accepteres som rigtige eller forkerte? - Hvordan gik det med frøene, der ikke fik vand? - Bed eleverne samle de billeder, de har taget, og lad dem fortælle om deres forventninger og derefter om, hvordan det siden gik de små planter, da de kom i skolehaven. Bed dem anvende de udtryk, I har brugt i undervisningen til at forklare, hvad de har lært, og hvilket spiringsforsøg der har været mest succesfuldt. - Eleverne kan eventuelt give respons på hinandens billeder. Har der været forskel på de forskellige typer af frø?

13 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 13 Forslag til evaluering Tegn på læring Når du skal vurdere, om eleverne har nået målene for dette forløb, kan du vælge at gøre det bagudrettet, fremadrettet eller bedst begge dele. Når du foretager den løbende fremadrettede evaluering af dette forløb, kan du vurdere elevernes arbejde med spiring ved at se efter følgende tegn på læring: Eleven kan via billeder og forsøgsplan fremlægge deres forventninger til, hvordan man kan få et frø til at spire. Eleven kan opstille spiringsforsøg, hvor lys, vand og jord indgår som faktorer. Eleven kan, via billeder, fortælle om spiringsprocessen, og kan forklare om planters vækst ved at koble vand/saftspænding, næring, varme og lys/vækst og bladenes farve.

14 SIDE 14 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN Forslag til udfordringsopgaver Lav timelapse af frø, der spirer. Kender frøet forskel på op og ned? Hvordan vender planter sig efter solen? Hvordan kan man på lidt plads dyrke grøntsager? En perspektivering til urban gardening Lav et eksperiment med LED-lys i stedet for dagslys eller som et supplement til dagslys.

15 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 15 LINKS OG LITTERATUR LINKS Link til skema over forsøg. Kopiér skemaet, og tilføj/slet, så det passer til dit forløb Lav selv spirepotter af gamle aviser Forskellige gødningsmidler Litteratur NaturTeknik for anden Af Christine Moorcroft, oversat af Ole Haubo Christensen, Forlaget Gonge. Omkring os Natur/Teknik Metodisk vejledning til natur/teknik i anden klasse Af Jørn-Ole Holm, Forlaget Munksgaard. Begge bøger kan lånes ved CFU. Klik på link i PDF og gå direkte til materialet!

16

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Majseksperimentet De seje majs Introduktion Forløbet har majs som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne april, maj og afsluttes med høst i august/september. Forløbet de seje majs sætter fokus

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Fra saltvand til ferskvand

Fra saltvand til ferskvand Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Kartoffeleksperimentet

Kartoffeleksperimentet Kartoffeleksperimentet Kartoffeleksperimentet Introduktion Forløbet har kartoflen som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne marts, start april, maj og afsluttes i juni. Forløbet Kartoffeleksperimentet

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder. Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE. Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE. Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE Mangel på vand kan give mangel på fødevarer i fremtiden INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige

Læs mere

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Grønne Spirer Periode: April-juni 2019 Tema: Jord Afdeling: Udgård Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Hvert år deltager Valhalla i Grønne Spirer, hvor vi retter

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål Månestenen Opgaveark Matematik og N/T, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kamelgrublerier I dette opgaveark finder du en række aktiviteter, der styrker eleverne i at blive bedre problemløsere. Eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Eleverne arbejder med 6 hovedemner: 1) Vand skifter form 2) Sanserne 3) Nedbør 4) Din krop 5) Træer og skov 6) Lad det spire og gro Uger Læringsmål

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har

Læs mere

DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 1 DANSK. Poesi i skolehaven

DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 1 DANSK. Poesi i skolehaven SIDE 1 DANSK POESI I SKOLEHAVEN DANSK Poesi i skolehaven SIDE 2 DANSK POESI I SKOLEHAVEN DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 3 DANSK Poesi i skolehaven INTRODUKTION Alle børn burde have mulighed for at kende

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Fra agern til egetræ

Fra agern til egetræ Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive

Læs mere

Inspiration til forberedelse

Inspiration til forberedelse LÆRERVEJLEDNING Fra frø til plante Det er tilrettelagt som et besøg i Væksthusene suppleret med arbejde hjemme på skolen. Besøget i Væksthusene giver eleverne en faglig viden om planter i forskellige klimazoner

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Projekt X. Kold College

Projekt X. Kold College Projekt X Kold College Overordnet formål Eleven som forsker, hvordan griber vi det an? Hovedfokus vil være, hvordan vi kan fremme elevernes evne til at stille gode produktive spørgsmål gennem hypotesedannelser.

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Så dine egne tomatplanter

Så dine egne tomatplanter Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kompost i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kompost i skolehaven

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen 42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere

Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019. Formål:

Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019. Formål: Årsplan for Natur/teknik 6. klasse 2018/2019 Formål: Undervisningen i Natur/teknik er bygget op omkring 4 kompetencer: - Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse -

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klasse 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har været

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1 TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Digitale afstemninger og netværk Blok 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode "F"-er

Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode F-er Et bud på faglighed i naturfag i ti faser med ti gode "F"-er De ti faser skal opfattes som overvejelsesfaser i lærerens planlægning af et undervisningsforløb i naturfag. Hvordan sikres fagligheden i naturfag?

Læs mere

Rent vand til alle. Eleverne skal have kendskab til simpel mekanisk vandrensning.

Rent vand til alle. Eleverne skal have kendskab til simpel mekanisk vandrensning. Side 1/10 Fag/klassetrin: N/T, 2.4. klasse Omfang: Ca. 6 lektioner Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Målet er, at eleverne aktivt indkredser forskellige muligheder for bedst

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har været børneslaver

Læs mere

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen Lærervejledning Besøg på genbrugspladsen for 0.-4. klasse Om besøg på genbrugspladsen Elever i grundskolens 0.-4. klasse inviteres til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere

Læs mere

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel) Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for skoleåret 2018/19 Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur og Teknologi i 4. 5. 6. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 12/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min om torsdagen Undervisningen

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Jammerbugt Kommune Liv i by og skole

Jammerbugt Kommune Liv i by og skole Jammerbugt Kommune Hvordan organiseres åben skole i kommunerne? Skole og Dagtilbudschef, Diana Lübbert Pedersen og Skoleleder, Lars Salomonsen. Jammerbugt Kommunes skolevæsen 12 skoledistrikter med 4 centerbyer

Læs mere

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE MIN BY MIN LETBANE Kære lærer Formålet med dette materialet om Odense Letbane er at oplyse byens grundskole-elever på 5. 9. klassetrin om byens kommende letbane, beslutningsgrundlaget for den samt borgernes

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere