Fokusområder for reduktion af energiforbrug i udvalgte husdyrproduktioner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokusområder for reduktion af energiforbrug i udvalgte husdyrproduktioner."

Transkript

1 Fokusområder for reduktion af energiforbrug i udvalgte husdyrproduktioner. Indledning I 2002 udkom Energisparekatalog i landbruget. Kataloget udkom som resultat af et samarbejde mellem flere regionale og lokale energiselskaber, daværende DEFU (Danske Elværkers Forenings Udrednignsafdeling), daværende Danmarks Jordbrugsforskning Forskningscenter Bygholm, samt daværende Landskontoret for Bygninger og Maskiner, med sidstnævnte som projektleder. Formålet med Energisparekataloget var at skabe et generelt værktøj til brug for energireduktion og energirigtig projektering i landbruget. Kataloget giver en beskrivelse af de forskellige energiforbrugende teknologier i landbruget, både indengårds og ude i marken. I kataloget er der både generelle og specifikke spareråd til de enkelte teknologier. Imidlertid er der kommet en ny teknologi til siden katalogets fremkomst. Dette notat giver en opsummering af de indengårdsteknologier, der er kommet til siden 2002, med angivelse af det besparelsespotentiale man kan forvente at opnå ved at implementere teknologierne. Undervejs i notatet henvises direkte til specifikke afsnit i Energisparekataloget. Notatet her skal således ses som et opdateret supplement til Energisparekataloget og bør derfor læses i sammenhæng hermed. Notatet er rekvireret af Miljøstyrelsen, til brug for vurdering af, hvilke teknologier der kan anvendes af kommunen til vurdering af BAT på forskellige typer af husdyrbrug. Landbrugets energiforbrug Landbruget som helhed forbruger årligt omkring Tera Joule energi (tabel 1). Heraf kommer ca. 60 % fra fyrings- og dieselolie og knap 25 % fra elektricitet. Resten af energiforbruget kommer fra halm og flis, biogas, naturgas og små mængder af andre brændsler. Husdyrproduktionens energiforbrug udgør en ikke uvæsentlig del af de driftsudgifter, der kan relateres til produktionen. Det er derfor relevant, at have fokus på, hvorledes disse udgifter kan reduceres, fordi det netop er i husdyrproduktionens energiforbrug, der er mulighed for at finde besparelser.

2 Tabel 1. Landbrugets direkte energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen. Rådgivning om besparelsesmuligheder Flere rådgivningsinstanser har kompetencer indenfor landbrugets energiforbrug. Landbrugets egne organisationer har også specialister på området. Nogle energiselskaber har ligeledes rådgivere med specifikke kompetencer inden for landbrugsområdet. Det er her vigtigt at påpege, at såfremt man skal have succes med at generere energibesparelser inden for en bestemt branche, er det nødvendigt, at man har kendskab til processen i branchen. Alternativt kan produktionstab og forøgelse af andre driftsudgifter nemt overstige den energibesparelse man måtte opnå. For at vurdere, om der er et energibesparelsespotentiale i en landbrugsbedrift med animalsk produktion, er det nødvendigt med et kendskab til energiforbruget, opdelt på både el og varme. Produktionens størrelse og driftsform er også nødvendigt at have kendskab til, såvel som beskaffenheden af nogle af hovedteknologierne. Energiforbruget i det konkrete landbrug sættes i forhold til produktionens størrelse og type. Med kendskab til dette nøgletal, kan man danne sig et indtryk af besparelsespotentialet i det konkrete landbrug. Følgende tal kan anvendes som nøgletal for, hvornår der er et besparelsespotentiale i et landbrug. Det kan der være hvis: Elforbruget pr. årsso er større end kwh, afhængig af, om man selv producerer foder. (30 kilos-produktion) Elforbruget pr. produceret slagtesvin er over 10 kwh Forbruget til opvarmning er større end 100 kwh/m² beboelse Varmeforbruget er større end 354 kwh pr. faresti med hule Varmeforbruget er større end 46 kwh pr. 2-klima stiplads Elforbruget er større end kwh pr. ko Baggrunden for ovenstående tal er dels analyser af mange landbrugs energiforbrug foretaget af dette notats forfatter og dels udregninger fra det tidligere Forskningscenter Bygholm. En hurtig screening af forbrug og produktion, kan f.eks. foretages i regnearket Normenergiforbrug i landbruget, udarbejdet af denne artikels forfatter. Regnearket er udviklet i 2007 og vil blive revideret i 1. halvår 2011 og vedlagt dette notat som bilag. Det talmæssige grundlag for regnearket fremgår af bilag 1 til dette notat. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 2

3 Man kan bruge tallene i bilag 1 manuelt, indtil en opdatering af regnearket foreligger. Det gøres ved at summere talværdierne på de teknologiområder, der er aktuelt de dyre grupper man ønsker at kende forbruget på. Tallene tages fra de linjer i tabellen, der er angivet som kwh pr. dyr. Energicheck eller screening af et landbrugs energiforbrug Såfremt et landbrugs energiforbrug overstiger de førnævnte nøgletal, er det relevant at foretage et egentligt energicheck, for at belyse, hvor i bedriften besparelsespotentialerne er, og hvor store de reelt er. Endvidere foretages et energicheck for at give et estimat af de forventede investeringer for at opnå de belyste energibesparelser og give en beregning af investeringens tilbagebetalingstid samt den investerede kapitals forrentning. Et egentligt energicheck vil kunne rekvireres hos en energikonsulent, såfremt den forudgående screening viser nødvendigheden heraf. Det er en integreret del af princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) at inddrage bl.a. ressourcen energi. Imidlertid er det vanskeligt at opstille egentlige grænser for forbruget af energi. Her skal kommunen indtil videre selv vurdere, hvad der er BAT og på den baggrund fastsætte vilkår herom i den enkelte godkendelse. Der er i den forbindelse god hjælp at hente i BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 samt det tværgående BREF-dokument om energi. Eksempelvis betragtes det heri som BAT at arbejde på at optimere energieffektiviteten på anlægget. Det vil sige at sikre, at særligt energiforbrugende installationer for eksempel ventilationsanlæg - løbende kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt, samt at eventuel overskudvarme udnyttes andre steder på anlægget. Endvidere kan det betragtes som BAT at registrere vand- og energiforbruget løbende med henblik på at identificere defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber. I forbindelse med planlægning af nyanlæg, er det således altid relevant at foretage en energimæssig vurdering. Både af den del af det bestående anlæg, der fortsat skal anvendes, men i lige så høj grad af de nye anlægs forventede energiforbrug i forhold til den teknologi, man påregner at anvende. De nye anlæg, der bliver valgt, har ofte stor fokus på miljøhensyn og produktionseffektivitet. Dette er både naturligt og fornuftigt. At inddrage energimæssige forhold i planlægningen burde desuden være en selvfølge, qua stigende energipriser og deraf følgende forringet driftsøkonomi. Ved at fokusere på energiomkostninger ved valg af teknologier, sætter man samtidig fokus på levetidsomkostninger frem for investeringssummen alene. Energispareråd Især i den animalske produktion, er der ofte store energibesparelsespotentialer. Nogle af disse potentialer er adfærdsbetingede, som f.eks. at slukke varmelampen ved EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 3

4 smågrisene rettidigt, at få indstillet ventilationsstyringen med de rette set-punkter o.s.v. Andre tiltag er teknologi baserede. I de efterfølgende afsnit, er der en gennemgang af, hvilke energibesparende teknologier, der er kommet til, siden den første udgave af Energisparekataloget. Der henvises direkte til specifikke afsnit i Energisparekataloget fra EC-Ventilation (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om ventilation, pp ) I en almindelig AC motor består rotoren primært af jern, der skal magnetiseres ved hjælp af en elektrisk strøm. I en EC motor består rotormaterialet primært af permanente magneter, der er magnetiseret en gang for alle. At EC motoren ikke hele tiden skal bruge strøm til at magnetisere en stor jernmasse, reducerer energiforbruget betydeligt. AC-motorer er asynkrone. Det betyder, at motoren hele tiden halter lidt bagefter det synkrone omdrejningstal, som er bestemt af netfrekvens og antal poler i motoren. Slippet er udtryk for den energi, der går tabt i forsøget på at nå synkrontallet. ACmotorers virkningsgrad kan være helt ned til under 50 %. En EC-motor er derimod en synkronmotor, hvor motorens integrerede styring sørger for, at motorens viklinger får tilført den korrekte mængde strøm på det korrekte tidspunkt, hvorved der opnås en højere effektivitet. EC-motorers virkningsgrad kan være op til 89 %. I løbet af 2009 blev EC-motorer introduceret i ventilationsanlæg til landbruget. Nogle af leverandørerne har endvidere udviklet på ventilatorvingen, hvilket bevirker at: - Vindfølsomheden reduceres - Brug af spjældbegrænsning kan reduceres - Motoromdrejningstallet kan reduceres. Alle 3 forhold reducerer energiforbruget. Kontrolmålinger udført i to konkrete slagtesvinestalde med 550 stipladser med hhv. AC-motorer med triac regulering og EC-motorer, viser da også besparelsespotentialer på op til 70 % (figur 1). I skrivende stund (marts 2011) er stort set alle ventilationsfabrikater, der henvender sig til landbruget, leveringsdygtige i EC-motorer. Med det besparelsespotentiale der er i denne teknologi, kan nyanlæg med fordel forsynes med denne teknologi til ventilation, såfremt merprisen i forhold til de hidtidigt anvendte teknologier er beskeden. I regelen er merprisen tilbagebetalt på under 2 år. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 4

5 Figur 1. Kontrolmålinger af hhv. AC-motor (rød) og EC-motor (blå) Varmelampestyringer (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om varmebehov i stalde, pp ) I smågrisehuler benyttes i de fleste tilfælde gulvvarme, suppleret med varmelampe til lokal opvarmning. Ulempen ved disse teknologier har hidtil været, at det ikke har været muligt, at tilpasse varmeafgivelsen i forhold til det varierende behov i smågrisehulen, henover døgnet. Hvis der anvendes gulvvarme, skal dette ideelt set have en gulvtemperatur på C når smågrisene er nyfødte og omkring 31 C når grisene er ca. 10 dage. Da gulvvarme er meget trægt at regulere og aldersforskellen på grisene i et hold grise nemt kan være op til 4 dage, tilstræbes i praksis i stedet en konstant gulvtemperatur på C i hele anvendelses perioden. En blandekreds i gulvvarmeanlægget skal sørge for at holde den vandtemperatur, der giver denne gulvtemperatur. Man kan reducere varmetabet fra smågrisehulen med en forsatsplade, og det kan i nogle tilfælde lade sig gøre helt at undvære gulvvarmen (figur 2). Det kan dog være nødvendigt at lægge en isolerende måtte i bunden af hulen. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 5

6 Figur 2. Smågrisehule med forsats plade. Smågrisehulens varmebehov varierer hen over døgnet. Men varmelampen afgiver konstant varme, hvilket bevirker, at smågrisene nogle gange trækker ud af hulen, fordi der er for varmt derinde. Det er uheldigt, da de derved risikerer at blive ligget ihjel af soen. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 6

7 Figur 3. Varmelampestyring. Til at regulere varmelampens effekt, kan man etablere varmelampestyringer. De består af en styre-enhed og en infrarød temperatursensor, der monteres i smågrisehulens låg (figur 3). Sensoren måler kontinuert overfladetemperaturen på grisene i hulen. Temperaturmålingen sammenholdes med en kurve for varmebehov, som ligger i styreenheden. Ved for lav temperatur, øges varmestyrken gradvist på varmelampen og ved for høj temperatur reduceres varmestyrken tilsvarende. Man har så at sige en termostat på hver enkelt smågrisehule. Qua tabellen Energiforbrug til opvarmning i stalde p 46 i Energisparekataloget, spares der 354 kwh pr. smågrisehule, såfremt gulvvarmen kan slukkes. Det svarer til ca. 45 l. fyringsolie. Varmelampestyringen fungerer desuden bedst uden gulvvarme, idet temperaturføleren i nogle tilfælde ellers måler på gulvets temperatur, afhængig af, hvor i hulen grisene ligger. Og hvis gulvet har en lavere temperatur end varmelampestyringens set-punkt, vil den tilføre varme, selvom grisene ikke har behov for det. Så energibesparelsen ved varmelampestyringer består dels i, at man sparer gulvvarmen, og dels i, at man undgår et overforbrug på el til varmelampen. Hvor meget man sparer på el til varmelampen, afhænger af, hvor meget varmelamperne bruger i forvejen. Men ofte kan man påregne 25 % i el-besparelse ved brug af varmelampestyringer. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 7

8 Hvis forudsætningen er, at man kan spare gulvvarmen og 25 % af varmelampens elforbrug, kan investering i varmelampestyringer tilbagebetales i løbet af ca. 4 år, med de energipriser, der er gældende i 1. halvår Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle smågrisehuler kan undvære gulvvarme. Såfremt hulen har et stort varmetab, f.eks. som følge af, at stien er sidevendt, vender ud mod en kold ydervæg eller lignende, kan varmeforsyningen til smågrisehulen ikke klares med en varmelampe alene Intelligente/behovs styrede overdækninger til fravænningsstalde (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om varmebehov i stalde, pp ) Varmelampestyringer kan desuden anvendes i fravænningsstalde. Her er filosofien, at det gælder om at holde på den varme, der er i smågrisenes nærområde. I smågrisehulen gøres dette ved at sætte en forsatsplade foran hulen. I fravænningsstalden, kan det gøres ved at reducere overdækningens åbningshøjde. Derved bliver varmeudvekslingen mellem luften under overdækningen og staldrummet, reduceret. Det øger lokaltemperaturen under overdækningen, og rumtemperaturen kan reduceres tilsvarende (figur 4). Ved at slukke for gulvvarmen og regulere lokaltemperaturen under overdækningen ved hjælp af varmelamper med styring, typisk 2 varmelamper i hver overdækning, spares der meget energi til opvarmning. Foreløbige målinger indikerer besparelser på helt op til 90 % af det varmeforbrug, der er vist i tabellen Energiforbrug til opvarmning i stalde p. 46 i Energisparekataloget. Altså forbrug der kan komme ned på 5 kwh pr. stiplads pr. år, i stedet for 46 kwh pr. stiplads pr. år. Ud over at kunne regulere lokaltemperaturen under overdækningerne, kan styringen også åbne overdækningerne ved hjælp af et wire-træksystem, forbundet til et centralt stempel pr. sektion. Dette sker, når både rumtemperatur og lokaltemperatur bliver tilpas høj. Denne funktionalitet kan være med til at forebygge gødningsafsætning i stien og dermed reducere ammoniakfordampningen. En sidegevinst ved intelligent overdækning kan være, at når rumtemperaturen i stalden sænkes, reduceres også gylletemperaturen i gyllekælderen. Derved reduceres ammoniakfordampningen fra stalden alt andet lige også. I skrivende stund (marts 2011) pågår der målinger af dette. Hvis forudsætningen er, at man kan spare ca. 40 kwh pr. stiplads pr. år ved investering i intelligent overdækning, og den sparede energi kommer fra fyringsolie, er tilbagebetalingstiden på investeringen 2 3 år. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 8

9 Figur 4. Intelligent overdækning. Bemærk wiren mellem lamperne til automatisk åbning af overdækningen Andre metoder til reduktion af varmeforbrug i smågrisestalde (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om varmebehov i stalde, pp ) Som alternativ til intelligent/behovsstyret overdækning, kan anvendes forskellige lavteknologiske løsninger til at reducere overdækningsåbningshøjde. Det kan være afdækning med papir eller gennemsigtigt PVC (se figur 5). Disse løsninger monteres manuelt på overdækningen ved opstart af hvert hold grise, og fjernes ligeledes manuelt, når det vurderes, at behovet ikke længere er til stede. Ved denne type løsninger er der ikke automatisk åbne-lukke funktion af overdækningerne, hvorfor energibesparelsen ved disse løsninger kun vurderes til at være det halve af, hvad det er med intelligente overdækninger. Der er endnu ikke lavet målinger eller undersøgelser af energiforbruget ved disse løsninger. Men idet man kan reducere rumtemperaturen flere grader, ved at øge lokaltemperaturen, sparer man både på transmissions- og ventilations-varmetabet. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 9

10 Figur 5. PVC-nedhæng fra overdækning, til reduktion af åbningshøjde Malebro-mølle (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om foderfremstilling pp ) Energiforbruget til formaling af foder, skal ses i relation til formalingsgrad (finhed). Især smågrise og slagtesvin fordrer et fint formalet foder for at få en høj foderudnyttelse. Men jo finere formaling, des højere specifikt energiforbrug. Det seneste tiltag indenfor formalingsteknologi er en såkaldt malebro-mølle. Det er i princippet en traditionel slaglemølle, men i ca. 20 % af svøbet er der indbygget en rillet malebro. Se figur 7. Denne malebro bevirker en hårdere mekanisk behandling af kornet, hvilket igen bevirker en kortere opholdstid i møllen, inden den ønskede formalingsgrad opnås. Derved skulle både energiforbrug og varmeudvikling reduceres. Foreløbige undersøgelser indikerer et vist besparelsespotentiale i forhold til traditionelle slaglemøller, og mindre besparelser i forhold til skivemøller. I skrivende stund (marts 2011) forventes det, at der vil blive etableret målinger og forsøg af energiforbruget til de forskellige typer møller. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 10

11 Figur 6. Nærbillede af malebro-mølle Regulering af transport udstyr til formaling (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om foderfremstilling pp ) En asynkron motors virkningsgrad ligger typisk mellem 70 % og 85 %, afhængig af fabrikat og størrelse. De største motorer har den højeste virkningsgrad. Reduktion i motorens virkningsgrad skyldes friktionstab, strømtab, jerntab og ventilationstab. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 11

12 Asynkronmotoren dimensioneres normalt, så den har sin højeste virkningsgrad ved ca. 75 % belastning. Ved belastningsgrader under % falder virkningsgraden hurtigt og særlig hurtigt for små motorer. Det er derfor vigtigt, at elmotorer belastes optimalt hele tiden. I formalingsanlæg ses det ofte, at man nedregulerer transportudstyrets kapacitet for at undgå overbelastning af møllen. Overbelastning af møllen kan forekomme som følge af ændringer i kornets vandindhold, hvorved kornets flyde evne ændres. Det betyder, at motoren, der driver møllen, ikke arbejder i det punkt, hvor den har sin højeste virkningsgrad. Og det handler ikke kun om den motor, der driver møllen. Ofte er der indtil flere motorer i transportanlægget og blanderen, der også er i drift, samtidig med møllen. Dermed stiger det specifikke energiforbrug pr. tons der formales. Man kan optimere motorernes energiforbrug med et overvågningsudstyr, der holder øje med møllens strømoptag (ampere). Såfremt møllens strømoptag falder som følge af ændringer i kornet, opreguleres transportudstyrets hastighed og møllebelastningen stiger. Det vurderes, at der kan spares 1-2 kwh pr. tons, der formales ved at installere sådan et udstyr. Det kan ikke eftermonteres i alle styringer og der skal også formales en del korn, for at udstyret har en kort tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstiden på udstyret i nyanlæg vil ofte være under 2 år Regulerede cirkulationspumper (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om cirkulationspumper p. 48.) Når et varmeanlæg er i almindelig drift, er der en sammenhæng mellem vandmængde og tryk. Når radiatortermostaterne lukker ned falder flowet i systemet. Med en almindelig pumpe ville trykket stige. I en hastighedsreguleret pumpe er der en tryktransmitter, der ved stigende tryk, nedregulerer motorens omdrejningstal via en frekvensomformer. Dermed falder forbrug til både varmetab og el, fordi der cirkuleres mindre vand og motoren kører med færre omdrejninger. Endvidere er motorerne i disse pumper ofte permanente magnetmotorer, som har en højere virkningsgrad ved lavere omdrejningstal, end en almindelig AC-motor. Når radiatortermostaterne lukker op igen, falder trykket i systemet og pumpens frekvensomformer øger omdrejningstallet igen, for at kompensere for det faldende tryk. En yderligere fordel ved en reguleret pumpe er, at man minimerer susen og støj i radiatorventilerne, som følge af, at tryk og flow er tilpasset behovet. Regulerede pumper bør som hovedregel installeres i nye rum varmeanlæg og som hovedcirkulationspumpe, men ikke i gulvvarmeanlæg, der typisk kører med et konstant vand-flow. I nyanlæg er tilbagebetalingstiden på regulerede pumper ofte mindre end et par år. Skal en bestående, ikke-reguleret pumpe udskiftes til en reguleret pumpe, er tilbagebetalingstiden typisk 3-4 år Kondenserende oliekedler (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om fyringsolie p. 50.) EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 12

13 Ifølge Bygningsreglement 2010, skal nye kedler, der fyres med olie, have en nyttevirkning ved fuldlast på 93 % og ved dellast på 98 %. Dette krav kan kun imødekommes af kondenserende kedler, hvilket betyder at røggasserne fortættes, så den energi, der er i vanddampene i røggasserne nyttiggøres og overføres til varmeanlægget. Lignende krav er gældende for kedler, der fyres med naturgas. Kondenserende kedler skal have adgang til afløb fra aftrækket Biobrændselskedler (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om biobrændselsanlæg pp ) Kontinuert fyrede biobrændselsanlæg kan være on/off regulerede. I praksis foregår det ved, at anlægget tilsluttes en passende stor akkumuleringstank og er udstyret med en anordning til automatisk opstart. Når akkumuleringstanken er opvarmet, slukker fyret på signal fra akkumuleringstankens termoføler. Når termoføleren igen kommer under sit set-punkt giver den signal til kedlen om at starte op igen. Det er vigtigt, for at undgå for mange start/stop cyklusser på kedlen, at akkumuleringstanken er stor nok. Denne form for regulering er en stor fordel, idet biobrændselsanlæg har deres bedste virkningsgrad ved fuldlast. Med on/off-regulering kører kedlen med fuldlast, når den er i drift. Grundig og hyppig rengøring af biobrændselsanlæggets røgkanaler er vigtig, af hensyn til anlæggets nyttevirkning. Simple forsøg med daglig kontra ugentlig rengøring af vandret-liggende røgkanaler i en træpillekedel, viste en besparelse på 25 % på brændselsforbruget ved daglig rengøring. Mange nyere kedler er forsynet med anordning til automatisk rensning af røgkanaler. Dette bør være standard på enhver ny biobrændselskedel. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 13

14 Figur 7. Biobrændselskedel med automatisk rensning af røgtræk og herd, samt automatisk udaskning. Kedlen bør altid tilsluttes en passende stor akkumuleringstank Frekvensreguleret vakuum-pumpe (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om malkning p. 65.) Vakuumpumpens omdrejningstal har hidtil ofte været konstant. Overskydende luft har været drøvlet bort med en ventil. Inden for de senere år er frekvensregulerede vakuumpumper blevet mere almindelige, især efter udbredelsen af malkerobotter. Også i traditionelle malkestalde og malkekarruseller er denne måde at regulere vakuumpumperne på en god ide, da der derved ikke bliver produceret mere luft, end der er behov for. I akkumuleringstanken er der en vakuumføler, som sender signal til frekvensreguleringen på vakuumpumpen. Denne op- og nedregulerer pumpens hastighed i forhold til behovet, og sparer derved el-energi, til at producere den luft, der ellers ville være blevet ledt ud til det fri, via drøvleventilen. Der bør installeres frekvensregulerede vakuumpumper i alle nyanlæg. I anlæg med flere malkerobotter, kan man lade et mindre antal pumper forsyne flere robotter, eventuelt i et master-slave system, hvor pumperne af hensyn til ensartet slitage, skiftes til at være den styrende, f.eks. en uge ad gangen. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 14

15 Frikøling af mælk (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om mælkekøling pp ) Med den mælkemængde der er på store kvægbesætninger, er der ofte overskydende varme, som skal bortledes, selvom der er varmegenindvinding på kølekompressoren. Det kan ske på flere måder, typisk har man anvendt en luftkølet kondensator. I disse køleanlæg er det dog næsten altid rentabelt at etablere frikøling af mælken med grundvand. Det forudsætter naturligvis at vandet, der opvarmes ved frikølingen, anvendes til et fornuftigt formål, f.eks. som drikkevand til dyrene eller til rengøringsformål. Ofte fungerer kølemaskinen både som kølemaskine og varmepumpe med tilkoblede jordslanger. Det betyder, at hvis der ikke kan hentes varme nok til eksempelvis rengøring via genindvinding af varme fra kølemaskine ved produktion af isvand eller direkte køling af mælken, så bliver varmen hentet i jordslangerne. I perioder hvor der er overskudsvarme, ledes denne ned i jordslangerne i stedet, så disse fungerer som kondensator for kølemaskinen (figur 9). Frikøling af mælken med grundvand har normalt en tilbagebetalingstid på 2-3 år, når det eftermonteres. I større besætninger (>2.000 tons mælk årligt) bør det altid etableres i nyanlæg Varmtvands akkumulering og isvands akkumulering (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om mælkekøling pp ) Af hensyn til energiforbruget til opvarmning af vand i malke-kølefaciliteterne er det vigtigt, at elvandvarmere altid har vandindtag fra genindvindingsbeholderen. Og det er meget vigtigt, at genindvindingsbeholderen er stor nok. I dimensioneringen af genindvindingsbeholderen, skal der både tages hensyn til det samlede forbrug over et døgn, men også samtidigheden af forbruget. Ofte har der været installeret en beholder på l., men behovet er nogle gange meget større, da f.eks. tankvask af en silotank med isvandskreds i, kan forekomme umiddelbart efter vask af malkerobotter. Ved isvandsanlæg skal man være opmærksom på tykkelsen af is på kølerørene. En stor istykkelse, betyder godt nok stor akkumulering af kuldeenergi, hvilket kan være en fordel, når der malkes i malkestalde eller karruseller. Men det giver også et forøget energiforbrug til køling, idet isen virker isolerende i forhold til kølemidlets afsætning af kulde til vandet. Og når der malkes med robotter, er der ikke behov for så stor kulde-akkumulering, idet kølebehovet er kontinuert LED belysning EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 15

16 Figur 8. Eksempel på opbygning af køleanlæg med isvand, frikøl med grundvand og varmepumpe med jordslanger. Kilde: DVI. (Supplement til Energisparekatalogets afsnit om belysning pp ) LED (Light Emitting Diode) eller diode lys er en elektronisk komponent, der omsætter elektrisk energi til et smalt bølgelængde-interval. LED lys har flere fordele, både i forhold til HF (HøjFrekvent) belysning, glødepærer og sparepærer: - Lysudbyttet er højere flere lumen pr. W. - Levetiden er markant længere, man regner med timer, inden lysstyrken er nede på 70 % af, hvad den var, da lyskilden var ny. Almindelige lysstofrør holder typisk timer. - Et meget lille spoletab. LED-belysning fås som erstatning til stort set alle gængse lyskilder. Til landbruget er det mest relevant som erstatning til traditionelle lysstofrør. Ved installation af LED-belysning skal man være opmærksom på, at LED-røret passer til det armatur, man bygger det ind i, hvis det indbygges. Der skal naturligvis foretages en lysberegning inden montering, ligesom man også gør det med traditionelle lyskilder. Det er især vigtigt, fordi LED kun udsender lys i én retning, for LED-rørs vedkommende typisk 120 grader. Det er vigtigt, ved køb af LED-belysning, at man har vurderet både farvetemperatur og farvegengivelsesevnen (Ra-index). Farvetemperatur er et udtryk for, om lyset er meget hvidt/blåligt eller mere orange/gulligt. Ved udskiftning, prøv da først at købe ét rør og vurdér egenskaberne, inden alle rør udskiftes. Forlang også dokumentation for, at røret kan tåle at være monteret i et staldmiljø, der indeholder meget støv, NH 3 m.v. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 16

17 Et LED-rør, der kan erstatte et 36 W lysstofrør, som inkl. spole forbruger 45 W, bruger W, afhængig af fabrikat og type. Det vil sige, at energiforbruget kun er ca. det halve. Tilbagebetalingstiden for et LED-rør ved en daglig driftstid på 15 timer er 4-5 år. Figur 9. LED-lysrør. EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 17

18 Litteraturliste Bygningsreglement Dansk Energi Energiguiden. Dansk Landbrugsrådgivning Landbrugsinfo Det økologiske råd. Energi i landbruget forbrug og besparelser. ISBN El- og vandforbrug ved malkning. Farmtest rapport kvæg nr. 17, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. El- og vandforbrug ved malkning med AMS. Farmtest rapport kvæg nr. 61, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Energihåndbogen 2002, Foreningen for Energi og Miljø, Teknikerbyen 45, 2830 Virum ISBN Energisparekatalog i landbruget, Energistyrelsen, energistatistik STATISTIK/Sider/Forside.aspx Håndbog til Driftsplanlægning 2010, Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15, 8200 Århus N. ISBN Teknologisk Institut Videncenter for Halm- og flisfyring EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg, 18

Hvad der er sparet er tjent!

Hvad der er sparet er tjent! Hvad der er sparet er tjent! Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Vejle d. 22-11-2012 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition Præsentation

Læs mere

Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Energiforbrug og -omkostninger i landbruget. Herning 18-01-2010

Energiforbrug og -omkostninger i landbruget. Herning 18-01-2010 Energiforbrug og -omkostninger i landbruget. Herning 18-01-2010 Hvor kan der spares Af Energirådgiver Kurt Mortensen Tlf.: 2363 7827 kmo@energimidt.dk Fakta om EnergiMidt Et moderne el- og bredbåndsselskab

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Tilskud til energibesparelser

Tilskud til energibesparelser Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015

Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015 Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015 Indenfor området energi findes der 2 tilskudsmuligheder, som er åbne i øjeblikket. Begge mulighederne kører løbende nogen år ud i fremtiden. Det er: A. Energisparetilskud,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED SPARE PÅ FORBRUG UDENFOR ÅBNINGSTID?

HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED SPARE PÅ FORBRUG UDENFOR ÅBNINGSTID? HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED SPARE PÅ FORBRUG UDENFOR ÅBNINGSTID? VELKOMMEN Her har du din gratis E-bog. Energibesparelser betyder både noget for miljøet og for bundlinjen. Der er mange steder en virksomhed

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Del 1: Metoder til fastsættelse af dagens standard

Del 1: Metoder til fastsættelse af dagens standard Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning I medfør af energispareaftalen af 16. december 2016 kan der indberettes energibesparelser fra øget produktionsvolumen for

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning. Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning Energibesparelser i Praksis Rådgivning Program for i dag Hvorfor spare på energien? Walk and Talk hos IRON Pump Hvor kan I spare? Kom godt i gang Opsamling og tak for i dag IRON Pump A/S er en 105 år gammel

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

- alternativer til oliefyr

- alternativer til oliefyr Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Resdal Bakke 11A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-013007 Energikonsulent: Niels Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kirstineparken 6 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2015 Til den 25. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkeparken 228B 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-043 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere