Tre forløb der opsøger og udforsker kultur
|
|
- Per Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Temaer for alle tre forløb er kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hensigten er, at der tages afsæt i lokalsamfundet, således at spejderne oplever kulturelle forskelle og ligheder som en del af deres hverdag. Spejderne arbejder først med forståelsen af egen kultur og identitet, som de så efterfølgende præsenterer og diskuterer med en repræsentant fra en Anden kultur. Alle aktiviteter har som omdrejningspunkt en eller anden form for handling, som kan åbne op for undren og refleksion. Forløb: 8-10 år (mini) Møde 1 (kulturforståelse) Sang: Der er et yndigt land Hvad er det at være dansk? OPGAVE: patruljen skal i hytten finde fem danske og fem udanske ting Præsentation for de øvrige er de enige/uenige med de valgte ting? LEG: forskelle og ligheder Spejderne i rundkreds spejderen i midten råber f.eks. blå øjne og så skal alle med blå øjne bytte plads. Møde 2 (kulturmøde) Sang: Tænk hvis jeg sad på månen Kimsleg at sanse det fremmede 1) Smage 2) Se 3) Lytte el. føle? 4) (evt. Tip en 13 er om gæstens kultur) Kulturmøde Spejderne stiller spørgsmål til gæsten Gæsten bliver præsenteret for spejdernes plancher; stiller spørgsmål At undersøge kultur OPGAVE 1: Hvem er jeg? Spejderne laver en planche over temaet Hvem er jeg? OPGAVE 2: Hvem er du? Patruljen formulerer fem spørgsmål til en fremmed Afslutning og Spejderbror LEG: klæd dig ud som en fremmed Patruljerne får til opgave at klæde sig ud som en bestemt gruppe; de præsenterer sig for de andre, som skal gætte hvem de er Legen afsluttes med en snak om fremmed påklædning og udseende Afslutning og Spejderbror AKTIVITET 1: at være dansk Der indledes med at synge en dansk sang (for eks. Der er et yndigt land ). Herefter åbnes op for en kort samtale, hvor spejderne kommer med deres input til, hvad dansk betyder for dem.
2 OPGAVE: I patruljer får spejderne nu opgaven at finde fem genstande der er danske og fem som er udanske. Tanken er, at spejderne finder dem ved at gå på opdagelse i hytten (tid: ca min.). Herefter skal patruljerne præsenterer deres genstande for de andre. Ved afstemning afgøres det, om de øvrige er enige i patruljens valg. Læringsmål: at få spejderne til at reflektere over betydningen af national kultur. At vise hvordan genstande kategoriseres som hhv. dansk og ikke dansk. Det sidste lægger op til overvejelser omkring Det fremmede i lokalsamfundet. AKTIVITET 2: forskelle og ligheder Spejderne står i en rundkreds med en, der er den. Spejderen i midten skal få de andre til at skifte plads ved at nævne ting de har til fælles. Det kan være udseende ( blå øjne ), påklædning ( cowboybukser ), familieforhold ( lillesøster ), interesser ( fodbold ) osv. Hvis spejderne kan identificere sig med det, der bliver råbt, skal de bytte plads. Spejderen i midten skal så prøve at tage en plads fra en af de andre. Hvis ALLE skal flytte sig, kan der bruges fælles træk som: to øjne, ti fingre, tænder osv. Hvis KULTUR skal understreges, kan man overveje at bruge træk som taler to sprog, har familie i udlandet, går i kirke osv. Dog er vigtigt at spejdere med minoritetsbaggrund ikke kommer til at føle sig udstillet. Læringsmål: aktiviteten har til formål at give spejderne en oplevelse af hvad det er der gør os forskellige og lig hinanden. Der lægges op til et fokus på udseende og påklædning og deres betydning for den måde, hvorpå vi ser hinanden. AKTIVITET 3: at undersøge kultur (strækkes evt. over flere møder) Spejderne skal først forholde sig til spørgsmålet Hvem er jeg? Indledningsvis kan temaet identitet slås an, for eksempel som opfølgning på opgaven om dansk og udansk. Spejderne laver hver en planche, som de skal bruge til at præsentere sig selv over for en fremmed gæst (inviteres til næste møde). Spejderne opfordres til at lave en collage med tegninger og tekst. Til mødet ugen efter kan de evt. supplere med billeder eller genstande. Anden del af aktiviteten består af en opgave til hele patruljen. Her skal spejderne sammen find på spørgsmål (4-5?), som de vil stille til en gæst fra en fremmed kultur. Hvor det er muligt, kan det være en god ide at fortælle spejderne om de skal regne med en udlænding eller en repræsentant for en etnisk/religiøs minoritet. På et senere møde bruge spejderne plancher og spørgsmål til at 1) præsentere deres kultur og identitet 2) interviewe en gæst om kultur og identitet. Seancen kan lede over i en samtale omkring det gode spørgsmål og nysgerrighed som metoder til at undersøge det fremmede.
3 Læringsmål: at få en forståelse af egen identitet og kultur. At overveje forskelle og ligheder i forhold til de fællesskaber, spejderne selv indgår i. At lære at formulere gode spørgsmål, der kan hjælpe til at udforske en ukendt person/kultur. AKTIVITET 4: at sanse det fremmede Fokus for disse aktiviteter er den måde det fremmede udfordrer vores sanser. Format er den klassiske Kims Leg. Tanken er at aktiviterne gennemføres på et møde, hvor spejderne får besøg af en gæst fra en anden kultur. Dette kan fint afspejles igennem de typer mad, genstande osv. der bruges i Kims legen. Tanken er at spejderne går rundt i patruljer og prøver følgende: 1) Smage Kims Leg: smage fra den anden kultur 2) Se Kims Leg: genstande fra en anden kultur 3) Føle/dufte/lytte: her kan man lige overveje hvad der kan lade sig gøre (evt. med input fra gæsten). Lytte, for eks. kan involvere noget musik, sprog, en reklame, gadestøj.... Er der mere end 2-3 patruljer kan der evt. indgå en Tip en 13 er opgave med spørgsmål om gæstens kultur Læringsmål: at give spejderne en fornemmelse af, hvordan et kulturmøde kan udfordre sanserne, fordi smage, lyde, lugte er anderledes end det vi kender. Her udforskes det fremmede direkte, og man kan overveje, i hvilket omfang spejderne skal udsættes for kulturchok AKTIVITET 5: klæd dig ud som en fremmed I patruljen får spejderne til opgave at klæde hvert patruljemedlem ud som repræsentant for en bestemt kultur (det kan være en nationalitet, en religion, en profession eller noget helt andet). De får at vide, at det giver point hvis de andre patruljer kan gætte hvad det er for en kultur, den enkelte spejder skal forestiller. Ud over udklædning kan der suppleres med fagter eller måske lyde (f. eks. sækkepibe for en skotte). Efter gættelegen præsenteres spejderne for billeder af de forskelige typer de er blevet bedt om at præsentere. Lederne snakker med spejderne om, hvor vigtigt udseende er for den måde vi oplever hinanden på. Læringsmål: at give spejderne en forståelse af udseende/udklædning som en faktor, der påvirker den måde hvorpå vi opfatter hinanden. At udfordre forestillingen om at repræsentanter for en bestemt nation/religion/profession ser ens ud.
4 Forløb: år (junior) Møde 1 (kulturforståelse) Sang: Det er en fin ting at vinde venner De Andres Regler Spejderne inddeles i patruljer, som introduceres til Billen. Når de senere bytter plads, opdager de en ukendt kultur ved de andre borde. Effekten styrkes hvis spejderne ikke må tale efter de første runder. Opgaven afsluttes med at spejderne bliver spurgt Hvad oplevede du? Herefter introduceres Kultur som et sæt skrevne/uskrevne spilleregler Identiteter BRAINSTORM: spejderne kommer med forslag til hvad identitet er IND. OPGAVE: spejderne sætter ord på egen identitet PATRULJE: hvilke kulturer i patruljen? LEG: Tegn & Gæt Spejderne trækker forskellige nationale, etniske, religiøse stereotyper Legen afsluttes med at lederen introducerer begrebet Stereotyper SANG: Lyseblå bananer Mødet slutter med at hver patrulje vælger en etnisk gruppe, som de vil undersøge Møde 2 (kulturmøde) SANG: Noget om billigrejser Madlavning: Patruljerne laver en ret fra den etniske kultur, som de valgte til forrige møde. Afhængig af patruljernes modenhed kan de få til opgave at købe ind til madlavning i de etniske butikker. Mens patruljerne laver mad, kan lederne snakke med dem om, hvor meget de ved om den valgte kultur. LEG: frugtsalat Kan leges på den traditionelle vis eller ved at bruge forskellige lokale grupper ( f. eks. jyde, fynbo, sjællænder.... Fælles spisning Hver patrulje fortæller lidt om deres etniske gruppe Oprydning/opvask SANG: It s a small world Verdenskortet: Mødet afsluttes med at spejderne placerer nåle på et verdenskort som markering af en international relation (familie, rejse, oprindelse... ) Spejderbror AKTIVITET 1: De Andres Regler Den normale billeleg går ud på, at spejderne skal konkurrere om, hvem der først for tegnet en bille. De skiftes til at slå med en terning og skal først slå 1, så de kan tegne kroppen. Nu kan de så tegne et hoved (kræver en 2 er), en hale (kræver en 4 er) eller seks ben (kræver en 3 er for hver). Når de har tegnet hovedet skal de slå to gange 5 for at tegne følehorn og
5 to gange 6 for at tegne øjne. Den der først tegner billen har vundet; der spilles til alle er færdige. I denne udgave sidder patruljerne ved forskellige borde. De får udleveret forskellige regler, således at en krop ved det ene bord kræver en 1 er, ved det andet bord en 6 er osv. Når de har prøvet at spille et par gange, får de besked på at lægge reglerne væk. Samtidigt bliver de præsenteret for to nye spilleregler: 1) de må ikke længere sige noget og 2) vinderen skal skifte bord. Den der skifter vil opleve, at hans/hendes regler ikke accepteres ved den anden patruljes bord. Læringsmål: at lære spejderne noget om normer, og hvordan forskellige normer kan resultere i et kultursammenstød. De oplever frustrationen ved at blive konfronteret med at kendte regler ikke anerkendes. AKTIVITET 2: Identiteter Første del af øvelsen går ud på, at spejderne sætter ord på hvad identitet kan være. Denne brainstorm kan starte med, at lederen hænger en skabelon af en menneske op på en væg. Spejderne kommer så med forslag på hvad identitet består af. Hvert nøgleord skrives op på et kort, som sættes op på skabelonen. Når der ikke kommer flere ideer, afrunder lederen denne del af opgaven. Del 2: hver spejder skal nu prøve at beskrive egen identitet i forhold til de nøgleord, der er kommet frem i brainstormen. Det kan de gøre ved at skrive, tegne eller noget helt andet. Overskrift for deres refleksion kan være: Hvem er jeg? Del 3: Patruljen skal nu sammen kigge på, hvad de forskellige har skrevet. På baggrund af denne samtale laves en plancher om identiteter eller kulturer i patruljen. Det er vigtigt, at det understreges over for spejderne, at det er okay med flere bud på for eksempel sprog, religion, oprindelse, køn osv, Læringsmål: at give spejderne et indblik i hvilke elementer der kan indgå i og være med til at definere kultur. Spejderne kommer samtidigt til at sætte ord på egen identitet/kultur og forholde sig til en evt. kulturel mangfoldighed i patruljen. AKTIVITET 3: Tegn & Gæt m. stereotyper På kortene skrives navne på forskellige nationaliteter, religioner, professioner og andre former for kultur der har været oppe og vende i spejdernes brainstorm. Der spilles nu med de almindelige regler for Tegn & Gæt. Efterfølgende tages en snak med spejderne om hvad det er vi lægger mærke til ved en person, som får os til at forbinde vedkommende med en bestemt kultur. Afslutningsvis kan lederne vælge at præsentere spejderne for begrebet stereotyper.
6 Læringsmål: at få spejderne til at tænke over hvad det er for elementer, vi bruger, når vi skal repræsentere en bestemt gruppe. At reflektere over den måde hvorpå kulturelle særpræg bruges til at kategorisere andre mennesker. AKTIVITET 4: Etniske danskere Der indledes med enten en brainstorm eller en kort introduktion af en leder, således at spejderne har et overblik over, hvad der er af forskellige etniske grupper i deres lokaleområde og det danske samfund generelt. I patruljer vælger de en gruppe, som de vil arbejde med. Til mødet den efterfølgende uge skal de: 1) have fundet information om denne gruppe, 2) have valgt en opskrift på en ret, som de gerne vil lave og 3) have købt ind til madlavning i en etnisk forretning. På næste møde laver patruljerne mad til hinanden. Under madlavningen forberedes samtidigt en planche eller et kort oplæg om den valgte gruppe. Disse præsenteres for de andre under den fælles spisning. Der kan suppleres med sange/musik eller måske en historie? (kan evt. medbringes af lederne) Opgaven kan gøres nemmere og sværere alt efter hvor modne spejderne af. For eks. kan en leder på forhånd udvælge nogle opskrifter og hjælpe spejderne med indkøb. Læringsmål: at give spejderne mulighed for at udforske det multikulturelle Danmark, således at de opnår en bedre forståelse af hvad det kan betyde at være dansker af anden etnisk herkomst. AKTIVITET 5: Verdenskortet Til aktiviteten skal bruges et verdenskort + nåle. Verdenskortet hænges op på en opslagstavle og spejderne placerer sig i en halvcirkel, så alle kan se kortet. Der indledes med en kort snak om, hvordan vi hver især har internationale relationer, for eks. fordi vi har venner/familie i udlandet, har boet i et andet land, har forældre der er tilflyttere/indvandrere, har besøgt et andet land, osv. Spejderne får nu at vide, at de kan gå op enkeltvis og placere en nål på kortet, samtidigt med at de fortæller, hvad det er for en international relation, deres nål markerer. Spejderne skiftes til at placere en nål indtil de ikke længere kan komme på flere eksempler. Spejderne opfordres til at kigge nærmere på kortet hvor er der flest relationer, hvor mange lande er repræsenteret osv. Læringsmål: at visualisere det globale, således at det giver mening i forhold til spejdernes dagligdag. At skabe en forståelse af relationer, rejser og migration som noget, der knytter os sammen på tværs af nationale grænser.
7 Forløb: år (trop) Møde 1 (kulturforståelse) SANG: Noget om helte Udforskning af kultur LØB f. eks. Woop med spørgsmål relateret til kultur i lokalsamfundet Møde 2 (kulturmøde) Dansk middag Spejderne laver mad og dækker bord; samtidig med snakker de om, hvordan de vil præsentere deres kultur for gæsten Præsentation af kultur Patruljen får til opgave at præsentere deres kultur i trop og lokalområde for en fremmed Patruljen vælger selv et passende medium (f.eks. en video, en sketch, en tegneserie... ) Opgaven skal være færdig til møde 2 SANG: Bakke op og bakke ned Hvorfor er det en dansk sang? Dansk eller udenlandsk? Spejderne skal sortere i en række billeder; de skal motivere deres valg Hvad mener vi med udenlandsk? Hvad betyder udseende for vores opfattelse af andre mennesker SANGLEGE Spejderne har valgt en dansk leg, som de skal lære deres gæst Gæsten inviteres til at lære spejderne en leg fra hans/hendes kultur (lederne passer maden imens) Kulturmøde Spejderne serverer for deres gæst, forklarer om mad, ritualer osv. Spejderne præsenterer den film, sketch osv. de har forberedt DIALOG: gæsten udfordrer spejderne på deres præsentation; efterfølgende kan spejderne udfordrer gæsten AFSLUTNING: Spejderbror Spejderne forklarer gæsten hvad sang og ritual går ud på Til sidst vælger patruljen en dansk ret de vil lave til næste møde AKTIVITET 1: Udforskning af kultur Spejderne sendes på et løb, hvor de skal svare på spørgsmål, der relaterer til de forskellige former for kulturelle institutioner, identiteter og særpræg, som de kan møde i deres lokalområde. Tanken er, at løbet skal fungere som inspiration til mødets anden aktivitet. For eksempel Woop eller et baseløb vil være velegnet til formålet. Spejderne kan også sendes på et byløb, hvor de besøger etniske butikker, forskellige religiøse samlingssteder,
8 kulturelle foreninger, Blå Kors eller lign. Det kræver dog at der sættes mere tid af til aktiviteten. De kulturer, der udforskes af spejderne, udvælges efter hvad der er relevant for gruppens lokalområde. Der kan være tale om religiøse samfund, etniske minoriteter, flygtninge, men også eksempelvis hjemløse eller socialt udsatte. Lige gyldigt hvad der vælges, er det dog vigtigt at spørgsmål og opgaver udarbejdes på en måde, der viser respekt, således at de kommer til at udfordre frem for at fastlåse eventuelle fordomme hos spejderne. Læringsmål: at gøre spejderne bevidste om og nysgerrige i forhold til forskellige former for kultur i lokalområdet; at give spejderne en forståelse af kulturel mangfoldighed i dagens Danmark AKTIVITET 2: Præsentation af kultur Indledningsvis bliver spejderne bedt om i patruljen at overveje hvilke kulturer, der er repræsenteret i deres patrulje. De kan eventuelt sammenligne med det, de netop har lært om lokalområdet. Efterfølgende får patruljen opgaven, at de skal præsentere kultur i trop og lokalområde for en fremmed. Der lægges op til, at patruljen laver enten en kort film, en fotomontage, eller måske et lille teaterstykke, men andre medier kan også bruges. Spejderne får omkring en time til at planlægge og begynde dette arbejde, som skal være færdigt til et senere møde (afhængigt af hvor ambitiøse spejdernes planer er, kan lederne overveje, om spejderne skal have 14 dage til dette arbejde). På et efterfølgende møde afsluttes aktiviteten med, at spejderne præsentere deres film osv. for en fremmed. Gæsten orienteres på forhånd om, at han/hun gerne må spørge ind til spejdernes præsentation, således at der kommer en dialog omkring kulturelle særpræg og erfaringer. Samtidigt kan gæsten fortælle spejderne om hans/hendes kultur. Læringsmål: at få spejderne til at reflektere over egen kultur og den måde, hvor på denne kan præsenteres for andre; at udfordre spejdernes kulturforståelse igennem mødet med en ukendt gæst AKTIVITET 3: Dansk eller udenlandsk? Som forberedelse laver lederne en stak kort med billeder af personer, genstande, mad, bygninger osv. Spejderne får nu til opgave at dele kortene i to bunker: dansk og udenlandsk. For at lægge pres på spejderne kan der evt. sættes en tidsgrænse på m. Efterfølgende skal spejderne forklare deres valg. Hvis opgaven er lavet i patruljer, kan det gøres overfor hele troppen. Alternativt kan lederne spørge ind til spejdernes sortering. Til sidst tages der en snak om, hvad det er for kriterier, spejderne vælger ud fra. Her kan man komme ind på udseende, påklædning og genkendelig.
9 Læringsmål: at få spejderne til at overveje, hvad det er for faktorer, der afgør, om en genstand eller en person opfattes som dansk eller fremmed. At skabe basis for en samtale om kulturelle stereotyper. AKTIVITET 4: Kulturmødet Spejderne får på mødet før besked om, at de skal vælge en dansk ret, som de skal købe ind til, tilberede og servere for en (ikke-dansk?) gæst. De bliver samtidigt bedt om at overveje, hvordan de vil præsentere mad, den film/fotobog osv. de har forberedt for deres gæst. PÅ selve mødet starter spejderne med at tilberede deres rette, dække bord osv. samtidigt med at de snakker videre om hvordan de vil præsentere det, de har forberedt. På et tidspunkt under mødet ankommer gæsten, som spejderne nu skal underholde, for eks. ved at lære vedkommende en sang eller en leg. Imens sørger lederne for at passe spejdernes mad. Når maden er færdig, inviteres gæsten indenfor hvor spejderne har gjort klar til at servere. Under middagen viser spejderne deres præsentation af kultur2, som gæsten kan spørge ind til. Til gengæld fortæller gæsten om egen kultur, således at der skabes en dialog omkring kulturmødet. Læringsmål: at give spejderne en erfaring med at præsentere og kommunikere omkring egen kultur; at arbejde med dialog som en måde at udforske og lære omkring andre kulturer.
Samarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereVerdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder
Verdensborger Mig og mine 10 millioner veninder Målgruppe: Spejdere og seniore Årstid: Hele året. Kan med fordel bruges op til Tænkedag Varighed: 4 trin + et engagement Mig og mine 10 millioner veninder
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereSnik og Snak Hulahop rundkreds
Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereIntroduktion - Modul 2
Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereScenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen
- Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereUddannelse & Job klasse
Uddannelse & Job 0. 3. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug i indskolingen Uddannelse og job i indskolingen På
Læs mere8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer
8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor
Læs mereKulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011
Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereKrop og bevægelse. Jeg er min krop
Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereAktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.
Aktiviteter I den store udgave af undervisningsmaterialet; den der rummer nøjere introduktioner til de enkelte salmer, vil der med tiden være aktiviteter og øvelser, specifikt til de enkelte salmer. Her
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereEventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:
Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs merePædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereVEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
Læs merePædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune
I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereSkoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016
Vi glæder og til samarbejdet Skoleparat Borup Privatskole 2015-2016 At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i skole, skal være klar
Læs mereHvad er en flygtning?
Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereJUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012
JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereMad- og måltidspolitik i Marthagården
Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereTema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål
Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Få barnet til at føle sig som en værdifuld person i fællesskabet. Besøge alle børste-børns hjem. Her vil vi tage billeder af det pågældende barn
Læs mereSprog indsatsområde
Sprog indsatsområde 2013-2015 Dig og mig og vi to temaprojekt i perioden jan, feb, marts 2015 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereLærervejledningen til Pumpefabrikken
Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs merePige. Kærlighed. Årstid: Hele året
Pige Kærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 4 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereEn god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:
I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1
Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI
Læs mereTro og etik. Ærlighed
Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 4 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed,
Læs mereMellemtrin. Job i lokalsamfundet
Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mere