Lektier Leg - Læring Lektiecaféer i mange miljøer

Transkript

1 Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund får en ungdomsuddannelse. Indsatsen arbejder med mange forskellige tiltag, metoder og værktøjer; herunder lektiecaféer. Denne publikation præsenterer de erfaringer, som Brug for alle unge har samlet siden 2002 i arbejdet med lektiecaféer. Lektier Leg - Læring Formålet med håndbogen er at formidle erfaringer med at etablere lektiecaféer samt inspirere til at nytænke lektiecaféen som koncept. Håndbogen er målrettet frivillige foreninger, klubmedarbejdere, virksomheder, bibliotekarer, integrationsmedarbejdere og andre, som overvejer at gå i gang med at etablere en lektiecafé. Du kan læse mere om lektiecaféer og om Brug for alle unges øvrige indsatsområder på Lektier Leg - Læring Lektiecaféer i mange miljøer Lektiecaféer i mange miljøer

2 2 3 Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer, 2011 Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening for Brug for alle unge, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. ISBN-nr Publikationen kan hentes elektronisk på og eller bestilles i trykt form pr. til ksbf@ksbf.dk eller info@brugforalleunge.dk. Jeg kommer, så jeg kan lave flere lektier og lære mere. Og så behøver jeg ikke lave dem derhjemme hele tiden. Nada, 8 år Det gode ved at være i lektiecafé er, at man kan få hjælp til meget forskelligt, og så kan man spille computer eller være sammen med sine veninder, når man kommer hjem i stedet for. Victoria, 8 år Konsulent Inaam Illahi Sahibzada, Brug for alle unge. Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S Fotos: Lars Sohl, Det Sicilianske Vaskeri. De angivne citater er fremkommet under udarbejdelsen af denne håndbog, men er anvendt som generelle udtalelser og er dermed ikke nødvendigvis placeret i forbindelse med det sted, de er blevet sagt. Det er mest for matematikken, jeg går her, og jeg er blevet bedre. Oscar, 9 år Når jeg har været i lektiecaféen føler jeg mig mere sikker på de ting, jeg afleverer, og jeg synes, jeg forstår mere. Bolette, 18 år, gymnasieelev I lektiecaféen får jeg nogle AHA-oplevelser og kommer et skridt videre. Sofie, 18 år, gymnasieelev 3

3 4 5 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion - Lektiecaféer er en succes KAPITEL 1 - Opret en lektiecafé Indledende overvejelser - Hvordan kommer jeg i gang? Lektiecafé på skolen - Hvad skal jeg overveje? Lektiecafé på biblioteket - Hvordan kan jeg samarbejde? Lektiecafé andre steder - Hvad hvis jeg har andre ideer? Samarbejde med forældrene - God kontakt er vigtig for succes Få fat i brugerne - Hvordan markedsfører jeg lektiecaféen? KAPITEL 2 - Samarbejde med frivillige Kom godt fra start - Frivillige er en god hjælp KAPITEL 3 - En lektiecafé er mange ting Forskellige typer lektiecaféer - Målgruppen er afgørende for hvor og hvordan Gode råd KAPITEL 4 - Gode eksempler = 3 - Fodboldklubben tager ansvar for lokalsamfundet Fodboldklubben kan nå de urolige - Ingen er uden for pædagogisk rækkevidde Lektier på spil - Netcaféen belønner med gratis spil Online lektiehjælp - Også Internettet kan hjælpe Et tilbud blandt mange - Etnisk forening har brugerne i forvejen Café i boligforeningen - En social gevinst Mange nationaliteter - Lektiecafé på biblioteket kan rumme alle En god start er vigtig - Vesterbro Ungdomsgård har lang erfaring Hjælpen banker på døren - Eget hjem kan også være rammen Ditte og Sara - Venskab og lektier går hånd i hånd Udvidet lektiehjælp - Gymnasieelever kan også have brug for hjælp Frirum uden drenge - I pigeklubben hjælper de hinanden Ikke kun for børn - Skolen tilbyder hjælp til forældre Links og henvisninger

4 6 7 FORORD Uddannelse er nøglen til at klare sig godt i nutidens samfund og afgørende for at opfylde erhvervslivets behov for veluddannet arbejdskraft. Derfor er det positivt, at flere og flere unge nu begynder på en uddannelse. Desværre er der for mange, som ikke gør deres uddannelse færdig. Frafaldet er særlig højt blandt nydanskere. Det skyldes blandt andet, at mange børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan få hjælp til lektierne af deres forældre. En stor andel af de tosprogede elever forlader også grundskolen med mangelfulde faglige kvalifikationer. Undersøgelser viser, at 38 procent af de tosprogede elever ikke læser godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når de går ud af niende klasse. (PISA 2009.) Det ses tydeligst på erhvervsskolerne, hvor seks ud af ti nydanske elever falder fra, før de har gjort en uddannelse færdig som eksempelvis maler, mekaniker eller murer. Lektiecaféer styrker på mange måder En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund betydeligt sjældnere end danske børn og unge får støtte hjemmefra til lektier. ( Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel 2010 ). For at sikre at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får den bedste støtte til lektierne og dermed bliver bedre i stand til at holde fast i et uddannelsesforløb, har Integrationsministeriet og Brug for alle unge gennem en årrække støttet over 300 lektiecaféer. Her kan børn og unge få hjælp til lektierne, så de bedre kan følge med i undervisningen, fordi de møder velforberedt op. Lektiecaféerne er dog andet og mere end hjælp til skolearbejdet. Caféerne udgør et frirum, hvor børn og unge møder voksne, som frivilligt vælger at være sammen med dem. For mange børn og unge er denne kontakt den eneste, de har til etniske danskere ud over pædagoger og skolelærere. De frivillige lektiehjælpere er altså med til at udvide børns og unges netværk. Endvidere udgør de en vigtig kilde til viden om dansk kultur. På den måde er lektiecaféerne med til at styrke børnenes sociale og personlige kompetencer. Lektiecaféerne hjælper dem til at forstå uskrevne regler i samfundet og giver dem mod til at træde ind i nye fællesskaber. Mød børn og unge i øjenhøjde For at nå ud til så mange som muligt af de børn og unge, som har brug for ekstra støtte i hverdagen, er det vigtigt hele tiden at udvikle lektiecaféerne, så de matcher målgruppernes behov. De fleste lektiecaféer er placeret på biblioteker og skoler. Men der skyder også caféer op i andre miljøer som for eksempel karateklubber, netcaféer og på Internettet i kraft af hjemmesider som I skolen bruger børn og unge ofte meget energi på at have det dårligt over, at de ikke har lavet lektier. Det er nemmere at få noget ud af undervisningen, når de i stedet kan bruge energien på det nye, der skal ske. Iben Valentin Jensen, cand.pæd., University College Syd Erfaringer tyder på, at den slags alternative lektiecaféer er særligt gode til at fange og fastholde skoletrætte drenge i teenagealderen, som typisk vælger de traditionelle lektiecaféer fra. Det gør de blandt andet, fordi de ikke synes, det er sejt at opsøge hjælp, og fordi en lektiecafé måske minder for meget om skolen. Det kan af nogle opfattes som endnu et nederlag at opsøge en traditionel lektiecafé. Derfor er det rigtig vigtigt at oprette lektiecaféer i miljøer, som drengene har tillid til, og hvor de i forvejen er motiveret til at komme. I denne håndbog giver vi inspiration og praktiske råd til, hvordan du kan oprette og udvikle en lektiecafé. Vi har samlet en række konkrete idéer til, hvordan du kan komme godt i gang, og vi beskriver succesfulde eksempler på forskellige typer caféer og andre former for lektiehjælp. Vi håber, at håndbogen vil være med til at sikre, at der fremover bliver oprettet endnu flere lektiecaféer af alle mulige slags, der møder børn og unge i øjenhøjde. God læselyst!

5 8 9 Introduktion - Lektiecaféer er en succes Niras Analyse & Strategi evaluerede i 2010 de lektiehjælpsordninger, som Integrationsministeriet og Brug for alle unge har støttet fra 2006 til Evalueringen bygger på en undersøgelse af over 300 lektiecaféer. Konklusionen er overordnet, at de børn og unge, som har deltaget i lektiecaféerne, har udviklet sig både socialt, personligt og især fagligt. Derved får de bedre muligheder for at klare sig godt i grundskolen og for på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fælles for næsten alle lektiecaféerne i undersøgelsen er, at de bygger på frivillige lektiehjælpere. Evalueringen viser, at netop frivilligheden motiverer børn og unge i lektiecaféerne, fordi de opfatter det som noget særligt at få hjælp af en person, der ikke får penge for det. For de børn og unge, som har svært ved at koncentrere sig, og som måske har ry som ballademagere i skolen, kan det være lettere at få hul på det faglige, når de får hjælp af en person, som de kan starte på en frisk med. Der er forskel på drenge og piger Selve kontakten mellem elev og lektiehjælper er altså vigtig, og børnene og de unge i lektiecaféerne ender også tit med at se hjælperne som en slags forbilleder. I nogle lektiecaféer er tidligere brugere også senere selv blevet frivillige lektiehjælpere. Lektiecaféens beliggenhed er vigtig i forhold til, hvilken type brugere du ønsker at tiltrække. Hvis lektiecaféen ligger på en skole, er der en tendens til, at der kommer flere piger end drenge. Men det er omvendt, hvis den ligger i for eksempel en fodboldklub. Hvis du vil nå drengene, er det vigtigt at tænke i nye baner og andre vinkler. Det gælder også i forhold til den pædagogiske tilgang. Flere drenge end piger har behov for at kunne røre sig, mens de laver lektier. Det kan ske ved at gå til stoffet på andre måder eller ved at give dem mulighed for indimellem at gå ud og afreagere. Det skal også være sjovt Det er også vigtigt, at du i lektiecaféerne arbejder med børnene og de unge på en positiv måde, så de ikke bare får lavet lektierne, men også begynder at synes, at det er sjovt. Simpelthen fordi de finder ud af, at de godt kan. Her hjælper det at anerkende den enkelte og tage udgangspunkt i det, han eller hun allerede kan, i stedet for at fokusere på det, de ikke kan. Evalueringen konkluderer også, at det kan få flere børn og unge til at komme i lektiecaféen, hvis deres forældre bliver inddraget. Det gælder især op til ca. 5. klasse. Der er brug for flere lektiecaféer Børn og unge fra de ældste klasser i folkeskolen eller fra ungdomsuddannelserne kan have behov for speciel vejledning. Nogle lektiecaféer har succes med et system, hvor brugerne online kan booke en lektiehjælper til et bestemt fag som for eksempel historie. Det er gennemgående vigtigt, at en lektiecafé er et sted, hvor børn og unge befinder sig godt. Det skal være rart for dem at komme, og de skal få hjælpen til lektierne i et tillidsfuldt miljø, hvor de synes, det er sjovt at hive bøgerne frem. Når de får støtte til at finde ud af, at de godt kan, kommer resultaterne. Endelig konkluderer evalueringen, at der blandt både de udad-reagerende drenge og de mere stille børn og unge er stor efterspørgsel efter lektiehjælpsordninger. Det konkluderes desuden, at efterspørgslen er større, end de lektiecaféer, som allerede er der, kan dække. Det er ikke nær så svært at lave lektier, når man får hjælp i lektiecaféen. Og så er det hyggeligt. Jannie, 14 år I skolen bruger børn og unge ofte meget energi på at have det dårligt over, at de ikke har lavet lektier. Det er nemmere at få noget ud af undervisningen, når de i stedet kan bruge energien på det nye, der skal ske. Iben Valentin Jensen, cand.pæd., University College Syd

6 10 11 Lektiehjælpen er god, fordi her er mange voksne. Jeg lærer mest dansk, og så lærer jeg at læse svære ord. Josef, 10 år Det er sjovt at gå til lektiehjælp, for så behøver man ikke lave det derhjemme. Jan, 9 år Opret en lektiecafé Jeg går til lektiehjælp, fordi jeg kan få hjælp til dansk og matematik, og fordi det er sjovere at lave lektier sammen med mine veninder end derhjemme alene. Mariam, 9 år Det bedste ved lektiecaféen er, at man får lavet sine lektier. Og man får ikke bare lavet dem, man forstår også, hvad det går ud på. Mohammed, 12 år Det bedste er at få hjælp til matematikken, for så bliver jeg også bedre ovre i skolen. Jarla, 10 år

7 12 13 Indledende over vejelser - Hvordan kommer jeg i gang? Du kan indrette en lektiecafé på mange måder. Der er ikke nogen facitliste med den bedste model. Inden du opretter en lektiecafé, er der en række generelle spørgsmål, som det kan være en god idé at overveje: Hvilken slags lektiecafé ønsker du? Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvem lektie caféen skal henvende sig til. Skal caféen være åben for alle? For bestemte klassetrin, for bestemte grupper eller for bestemte fag? Du kan også overveje, om den skal være for piger eller drenge eller for alle. Er der andre lektiehjælpsordninger i lokalområdet? Der kan sagtens være behov for flere tilbud i området, men det er en god idé, at lektiecaféerne arbejder sammen. Dermed kan I give forskellige tilbud og tiltrække forskellige brugere i stedet for at konkurrere mod hinanden. Hvornår skal caféen holde åbent? Det er en fordel, at caféen er åben mindst to gange om ugen, så flere har mulighed for at deltage. Her skal du overveje, om den skal være åben tidligt på dagen, så yngre elever kan komme direkte fra sidste time, eller senere, hvor alle har fri. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår andre lektiecaféer i lokalområdet har åbent, så I kan vælge jeres åbningstider på andre dage. På den måde kan de unge få mulighed for at få lektiehjælp de fleste af ugens dage. Hvem skal hjælpe med lektierne? Der er mange muligheder. Det kan være uddannede lærere, det kan være studerende eller ansat personale på for eksempel biblioteket. Det kan også være frivillige fra lokalområdet eller organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Red barnet ungdom og Ungdommens Røde Kors. Hvordan er de økonomiske betingelser? Økonomien er vigtig. Du skal derfor overveje nøje, hvor ofte og hvor længe caféen skal være åben. Du skal også overveje, hvor mange lektiehjælpere der skal være. Det kan være en god idé at afsætte penge til at skabe en caféstemning, og du bør også overveje, hvordan du kan påskønne frivillig hjælp. Det kan desuden være en god idé at afsætte penge i budgettet til sociale aktiviteter såsom museumsbesøg, biograf- eller bowlingture. Hvor kan du få penge fra? Det er muligt at få økonomisk støtte til at oprette og/eller drive en lektiecafé. Alt afhængig af hvilken type lektiecafé du har valgt at oprette, kan der være større eller mindre tilskud at hente fra offentlige myndigheder, private fonde eller foreninger. Det kan for eksempel være Socialministeriet, kommunen eller Brug for alle unge. Det kan også være, at det sted, hvor du har valgt at placere din lektiecafé, er villig til at betale noget af regningen, eller at du kan finde lokale sponsorer. Det gode ved at gå til lektiehjælp her er, at der er større frihed. De lukker ikke bare, vi må altid gerne komme. Josef, 13 år

8 14 15 Lektiecafé på skolen - Hvad skal jeg overveje? Hvis du ønsker, at lektiecaféen skal foregå på skolen, er der flere ting, du skal tage i betragtning. Nogle af de spørgsmål, du skal tage stilling til, kan være: Hvor skal lektiecaféen foregå? Du skal beslutte, hvor lektiehjælpen fysisk skal foregå. Det kan ofte være en fordel at bruge skolebiblioteket eller et lokale, der ikke minder om et klasselokale. Derved oplever eleverne et skift fra skole til café. Hvordan kan du fange elevernes interesse? Det er en god idé at gøre en særlig indsats for at fange brugerne. Overvej for eksempel hvordan du kan indrette caféen, så den bliver et hyggeligt værested, hvor eleverne kommer, fordi de har lyst, og ikke fordi de skal. Hvordan kan du inddrage forældrene? Samarbejdet med forældrene er vigtigt, når det drejer sig om elever, som har et særligt behov for at bruge lektiecaféen. Specielt når det drejer sig om tosprogede børn, skal du være opmærksom på, hvordan du kommunikerer. Ofte kan der være både sproglige og kulturelle udfordringer for det vigtige samarbejde med forældrene. Hvordan kan du inddrage faglærerne? Det er også vigtigt, at samarbejdet mellem lektiecaféen og skolens øvrige lærere er godt. Her skal du blandt andet overveje, hvordan arbejdet i lektiecaféen bedst spiller sammen med skolens daglige undervisning. Derved kan lektiehjælpen blive mere målrettet. Hvem skal hjælpe? Hvis skolen vil afsætte penge til, at en eller flere lærere hjælper med lektierne i eller uden for skoletiden, kan du overveje, om det skal være lærere inden for specielle fag og hvilke. Hvis lektiehjælpen foregår i skole- tiden, kan det være lettere at finde de rette fagkombinationer. Skal der personer ind udefra? Du skal overveje, om det kan være en fordel at arbejde sammen med personer, der kommer udefra. Det kan for eksempel være frivillige forældre, personer fra ungdomsskolen eller fra biblioteket. I den sammenhæng handler det ikke kun om hjælp til lektierne, men også om det sociale samvær og den kultur, du ønsker af skabe i lektiecaféen. Jeg kan godt lide at komme i lektiecaféen, fordi man lærer noget. Det er bedre end at læse lektier derhjemme, for her kan de hjælpe rigtig meget. Abdallah, 12 år

9 16 17 Lektiecafé på biblioteket - Hvordan kan jeg samarbejde? Det er også en mulighed, at lade folkebiblioteket være rammen om lektiecaféen. Også i den forbindelse er der flere ting, du skal tage i betragtning. Det kan for eksempel være: Hvor i biblioteket skal lektiehjælpen finde sted? Du skal overveje, om lektiecaféen skal være i udlånsområdet, eller om der er et andet egnet lokale. Nogle biblioteker foretrækker, at det foregår i et særskilt lokale. Andre mener, at det tiltrækker flere børn, når det er synligt. Erfaringer har vist, at lektiehjælpen godt kan foregå i udlånsområdet, hvis caféen fungerer som et rum i rummet. Hvordan skal du indrette lektiecaféen? Ordet café antyder, at det også skal være hyggeligt at være der. Derfor skal du over veje, hvordan indretningen kan tiltrække børn og unge. Måske er der brug for nye møbler. Du skal også overveje, om der skal være computere i lektiecaféen, og om der for eksempel skal være ordbøger eller sprogprogrammer. Andre overvejelser kan være, om der skal være noget at spise og drikke eller spil, som børnene og de unge kan bruge, når de er færdige med lektierne. Hvem skal få fat i hjælperne og sætte lektiecaféen i system? Det er muligt, at biblioteket kan trække på lokale humanitære organisationer eller foreninger og bede dem danne en gruppe af frivillige lektiehjælpere. Derefter kan biblioteket sætte arbejdet i system, sørge for gode rammer og reklamere for tilbuddet, så børnene og de unge får lyst til at bruge det. Skal brugerne komme ind fra gaden, eller skal de tilmelde sig? De fleste biblioteker foretrækker et åbent tilbud for alle. Hvis du vælger en model, hvor den enkelte skal tilmelde sig, er det nødvendigt at indgå en mere fast aftale med skolen og/eller forældrene. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at tilbuddet kan få mere karakter af skal end af lyst, når der er indgået faste aftaler med børnene og de unge. Jeg kommer til lektiehjælp, fordi det er sjovt at lave lektier her, og så behøver man ikke lave dem derhjemme. Anita, 9 år Er det en fordel at samarbejde med andre? Det kan være værd at overveje, om lektiecaféen kan indgå samarbejde med flere skoler, med andre biblioteksfilialer, foreninger, klubber, pædagogisk/psykologisk rådgivning, integrationsråd eller andre parter i lokalområdet. Hvem skal koordinere lektiecaféen? Der er nogen, som skal stå for at markedsføre tilbuddet og sikre den daglige drift. Der kan også være tale om at koordinere samarbejdet mellem bibliotek og de frivillige eller mellem bibliotek og skole osv. Det er vigtigt at afklare, hvem der gør hvad, inden du går i gang.

10 18 19 Lektiecafé andre steder - Hvad hvis jeg har andre ideer? Det er ikke kun skolen eller biblioteket, der kan være rammen om en lektiecafé. Du kan oprette din egen lektiecafé i lige præcis det miljø, du synes, er bedst egnet. Når der ikke er nogen etablerede rammer som skole eller bibliotek at tage udgangspunkt i, er der rigtig meget, du skal overveje på forhånd: Hvor skal lektiehjælpen fysisk ske? Når du har gjort dig klart, hvem du vil hjælpe med lektierne, skal du finde ud af, hvor det vil være bedst at placere lektiecaféen. Det er ikke lige meget, om det er små piger, store drenge eller en bred gruppe, du vil tiltrække. Alt efter hvem målgruppen er, må du finde et egnet lokale. Det skal være let for børnene og de unge at komme derhen, og der skal være plads nok til alle. I kapitel tre og fire kan du finde yderligere inspiration til at afholde lektiecaféer i alternative rammer. Hvordan kommer du i gang? Måske bor du i et boligområde, hvor der er et eller flere lokaler til fælles brug. Her kan du spørge beboerforeningen, om du må bruge dem til at afholde lektiecafé i. Eller måske er du medlem af en sportsklub eller en forening, som har nogle lokaler, der ikke bliver brugt hele tiden. Her kan du spørge ledelsen, om du må bruge lokalerne, når de står tomme. Du kan også tage kontakt til kommunen og spørge, om der er nogle egnede lokaler, du kan indrette som lektiecafé. Hvordan kan du indrette lektiecaféen? Når du indretter lektiecaféen, er det vigtigt at vide, om der er andre, der også bruger lokalet, og hvad de bruger det til. Du kan måske samarbejde med de andre brugere om at gøre det til et hyggeligt sted at være. Det kan være nye farver på væggene, udstilling af børnenes og de unges arbejde eller af klubbens pokaler og andet. Hvem klarer det praktiske? Når du opretter en lektiecafé, er der mange praktiske ting, du skal overveje. Det drejer sig ikke bare om at finde de rigtige lektiehjælpere, der skal også være nogen til at tage sig af alt det andet. Hvem skal åbne og lukke caféen? Hvem skal tage sig af de urolige børn og unge? Hvem skal rydde op? Hvem skal bage kage eller lave saftvand, hvis du vil servere lidt godt? Der er nødt til at være nogen, som koordinerer alle de forskellige ting. Der vil ofte være god hjælp at hente hos dem, der ejer lokalerne, uanset hvem det er. Hvordan samarbejder du med de frivillige? Der er mange organisationer, der har erfaring med at finde frivillige lektiehjælpere, så det kan være en fordel at kontakte en af disse. Organisationerne kan også ofte hjælpe med at lave kontrakter og indhente børneattester, så du er sikker på, at alt er i orden. Hvis jeg ikke gik til lektiehjælp her, men bare ovre på skolen, så ville jeg kun komme nogle gange. Benjamin, 13 år

11 20 21 Samarbejde med forældrene - God kontakt er vigtig for succes Forældre er vigtige, når det drejer sig om børns opdragelse og uddannelse. Det gælder både nydanske og etnisk danske forældre. Mange nydanske forældre kommer fra kulturer, hvor de har en anden tradition for at deltage i børnenes uddannelse. Alle forældre ønsker, at deres børn klarer sig så godt som muligt. På samme måde ønsker børn og unge at leve op til forældrenes forventninger, når de kan. Nydanske forældre vil også gerne hjælpe deres børn med lektierne, men det kan være svært, hvis de ikke er gode til det danske sprog. Forældrene skal medvirke De nydanske børn og unge får styrke og lyst til at uddanne sig, når de mærker støtte og opbakning fra forældrene. De har brug for ro og trygge rammer, når de skal lave deres lektier. Nogle forældre kan ikke selv hjælpe med lektierne, og derfor er det vigtigt at fortælle, at der er andre, der kan hjælpe. Nogle lektiecaféer, som er oprettet i etniske foreninger, har haft succes med at inddrage nydanske mødre. Det har haft en positiv effekt på at tiltrække nye brugere især yngre børn (op til 6. klasse.) Etniske foreninger har ofte i forvejen god kontakt til nydanske familier i lokalområdet. Foreningerne har også ofte andre aktiviteter rettet mod den øvrige del af familien. Derfor kan det være lettere at få kontakt til forældrene, hvis en lektiecafé ligger i en etnisk forening eller har et samarbejde med en etnisk forening. Din lektiecafé kan tiltrække og fastholde flere yngre deltagere, og du kan øge kendskabet til caféen hos en stor gruppe, hvis der er mulighed for at samarbejde ved at der er plads til forældrebesøg og til at udveksle erfaringer inddrage forældrene i forskellige aktiviteter give direkte og målrettet information i form af for eksempel breve, telefonopkald eller hjemmebesøg samarbejde med en etnisk forening i lokalområdet. Du kan også tiltrække forældre ved at give plads og rum til dem i lektiecaféen, så de kan se, hvad der foregår, og så de føler sig som en del af sammenholdet. På samme måde er det vigtigt, at der er arrangementer for både børn og forældre. Jeg kommer til lektiehjælp, fordi jeg gerne vil lave mine lektier, men min mor kan ikke hjælpe, og min søster arbejder. Hilal, 13 år

12 22 23 Få fat i brugerne - Hvordan markedsfører jeg lektiecaféen? Når du har oprettet din nye lektiecafé, er det vigtigt at reklamere for tilbuddet ved at gøre det synligt og sætte fokus på den forskel, lektiecaféen kan gøre. For skolens vedkommende er det også vigtigt at synliggøre det nye lektiecafétilbud i skole-hjem samarbejdet, på forældremøder, i klasserne og på skolens hjemmeside. Jeg har delt sedler ud ovre i skolen, så der måske er flere, der også kommer til lektiehjælp. Osman, 11 år Den mest effektive reklame er mund til mund-anbefalinger uanset om det går via børn, forældre eller andre. Helt overordnet er det derfor vigtigt, at der er en eller flere nøglepersoner, som kan sprede information om lektiecaféen med en vis gennemslagskraft. Nøglepersoner kan for eksempel være børn med en central rolle i en venskabsgruppe, forældrerepræsentanter og lærere. Endvidere kan det være centrale personer i etniske grupper i lokalsamfundet eller frivillige i foreninger, idrætsklubber osv. Specielt for skolen Når der er en lektiecafé på skolen, er det vigtigt at markedsføre den indadtil på skolen. Det er oplagt at dele en folder ud til alle elever og forældre med praktisk information om den nye lektiecafé. Specielt for biblioteket Når lektiecaféen ligger på biblioteket, er der behov for at sætte fokus på at markedsføre den udadtil i lokalområdet. Erfaringer viser, at det kan tage lang tid at komme i gang med en lektiecafé på biblioteket, fordi mange børn holder sig tilbage i starten. En bevidst indsats for at markedsføre lektiecaféen er derfor vigtig allerede fra starten. Det er ikke nok at annoncere i lokalaviserne og på bibliotekets hjemmeside, hvis du vil opnå en bred interesse blandt elever, forældre og lærere. Derfor må du først og fremmest målrette indsatsen over for hver enkelt gruppe. Du må lægge en opfindsom og systematisk plan for at nå hver af grupperne. Det kan også være en god idé at udvælge nogle lokale ambassadører, som vil påtage sig at fortælle om lektiecaféen.

13 24 25 Strategi over for lærerne Lærerne har den direkte kontakt med de børn og unge, som kan have glæde af lektiecaféen - og med deres forældre. Derfor er de vigtige i forbindelse med at markedsføre det nye tilbud. Du kan for eksempel gøre lektiecafétilbuddet synligt over for lærerne ved at skrive et indlæg til skolens hjemmeside eller opslagstavle uddele en folder med information til hver enkelt lærer tage direkte kontakt til de lærere, der bruger biblioteket i forbindelse med undervisningen annoncere målrettet om det nye tilbud i lokalavisen, eller få avisen til at skrive en artikel om lektiecaféen. Strategi over for børn og unge I forbindelse med at markedsføre lektiecaféen kan du målrette din indsats til børn og unge ved at tage fat i dem, som i forvejen kommer på biblioteket, og fortælle om den nye lektiecafé og invitere dem til en åbningsfest foreslå de lærere på skolerne, du har kontakt til, at de skal fortælle eleverne om lektiecaféen og eventuelt uddele bogmærker med reklame for den i klasserne give børnene og de unge gode oplevelser at fortælle om og foreslå dem at invitere venner med lave en SMS-kæde med de faste brugere og bede dem om at sende beskeden videre til deres kammerater, når der skal ske noget særligt som for eksempel forfatterbesøg eller en tur i biografen benytte sociale netværk som for eksempel facebook og twitter, som børnene og de unge allerede gør brug af. I alle tilfælde er det vigtigt at gøre en særlig indsats over for de elever, som har en central rolle i forhold til forskellige grupper af børn og unge. Strategi over for forældrene Forældrene skal give støtte hjemmefra og bakke op om vigtigheden af at lave lektier. Derfor er denne gruppe i mange tilfælde den allervigtigste, når det gælder om at få børn og unge til at tage imod tilbuddet om lektiehjælp. Du kan målrette din indsats over for forældrene ved for eksempel at bede lærerne på skolerne om at dele foldere ud og at fortælle om lektiecaféen på forældremøder og ved skole-hjemsamtaler tage kontakt til skolefritidsordninger, klubber, beboerforeninger og andre, som er i daglig kontakt med forældrene, og bede dem dele foldere ud eller hænge en plakat på opslagstavlen invitere lokalavisen på besøg og give mulighed for at interviewe og fotografere lektiecaféens brugere selv at deltage i forældremøder på skolen og fortælle om lektiecaféens muligheder lave åbent-hus-arrangementer, så forældrene selv kan se, hvad der foregår. Strategi over for forældre med andet modersmål end dansk Nogle nydanske forældre læser ikke altid dansk godt nok til at forstå, hvad der står i de lokale aviser. Det er heller ikke sikkert, at de helt forstår, hvad der er skrevet i de foldere, de får uddelt, som er skrevet på dansk. Derfor må du finde andre metoder til at komme i kontakt med forældrene. Når du skal i kontakt med de etniske forældre, som ikke taler flydende dansk, er det ofte bedre at satse på mundtlig kontakt end på skriftlig. Hvis der er mulighed for det, kan du også kombinere den mundtlige kontakt med at uddele foldere, som er oversat til forældrenes modersmål. I stedet for at reklamere i de lokale aviser kan du satse på at informere om lektiecaféen til modersmålslærere, klasselærere, pædagoger og andre, som er i jævnlig kontakt med tosprogede børn og deres forældre, og bede dem fortælle det videre opslag og information på modersmål i sprogcentre, boligforeninger, lokale indvandrerråd, etniske foreninger, sportsklubber osv. at fortælle de ansatte i de lokale butikker, hvor de etniske grupper handler ind, om lektiecafétilbuddet og bede dem hænge opslag op på de forskellige modersmål eller fortælle det videre mund til mund at få omtale eller annoncere på modersmål i lokalradio, på lokal-tv eller i skrevne medier målrettet etniske mino-riteter. Det bedste ved lektiecaféen er, at vi får hjælp og bliver klogere og har det sjovat og hjælper hinanden. Eda, 9 år

14 26 27 Det er spændende at snakke med børnene og høre om deres forskellige baggrunde. Inger, 66 år, frivillig lektiehjælper Jeg er lektiehjælper, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Jeg er spastiker, så der er mange, der hjælper mig i min hverdag, og jeg er glad for at kunne give noget tilbage. Maria, 34 år, frivillig lektiehjælper Jeg har valgt at være frivillig her, fordi det er hyggeligt, og børnene er søde. Det er kun to timer om ugen, og man får så meget mere igen! Monika, 21 år, frivillig lektiehjælper Jeg vil gerne være gymnasie lærer, og ved at være lektiehjælper her udvikler jeg mine kompetencer. Rent ideologisk foretrækker jeg også at være frivillig i en lektiecafé. Jeg vil hellere hjælpe mange her end hjælpe et par rige forældres børn på timebasis. Rasmus, 27 år, frivillig lektiehjælper Jeg er frivillig, fordi uddannelse er det vigtigste, man overhovedet kan give videre til den generation, der følger vores. Camilla-Dorthea, 27 år, frivillig lektiehjælper Samarbejde med frivillige

15 28 29 Kom godt fra start - Frivillige er en god hjælp Mange lektiehjælpere er frivillige fra humanitære organisationer. Det har en række fordele, blandt andet økonomisk. Skolernes lektiecaféer har som regel satset på at finde hjælpere blandt skolens egne lærere, men også her kan et samarbejde med frivillige være en fordel. Alle, der ønsker at drive en lektiecafé, kan have god gavn af at benytte sig af frivillige hjælpere. De frivillige er typisk ressourcestærke unge, friske pensionister og andre med tid, lyst og overskud. Uanset om du ønsker at oprette en lektiecafé i en boligforening, ungdomsklub, en skole, sportsklub eller andre steder, er her et par gode råd til, hvordan du kan få lektiehjælpen og samarbejdet med frivillige til at fungere godt. Først og fremmest handler det om at erkende, at frivillige ved noget om lektiehjælp, og du ved noget om brugerne. Find en partner Du kan selv stå for at finde de frivillige, men det er ikke altid lige let at finde personer til frivilligt arbejde i lokalområdet. Derfor kan det være en god idé at samarbejde med en humanitær organisation, som ofte har et stort og stabilt netværk af frivillige at trække på. Det kan for eksempel være Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors eller Red Barnet Ungdom. Organisationens opgave er at skaffe de frivillige og klæde dem på til opgaven - kort sagt at stå for at tilrettelægge samarbejdet med de frivillige. Organisationen står for at annoncere efter frivillige, tilbyde dem kurser og indhente børneattester for at sikre, at de frivillige ikke

16 30 31 Jeg er frivillig lektiehjælper, fordi jeg selv er inder og ikke selv kunne få hjælp derhjemme i det omfang, jeg kunne have ønsket mig. Jeg har oplevet den frustration, man mærker, når man går i stå, og det vil jeg gerne forhindre, at andre kommer til. Satnam, 22 år, frivillig lektiehjælper har begået noget strafbart mod børn og unge. Endvidere har organisationen ansvaret for, at der er frivillige nok, at de er dygtige og motiverede, og at de samarbejder godt både med hinanden og med jer. De fleste organisationer kender mulighederne for at skaffe frivillige i et bestemt område og kan derfor fortælle, om det er nemt eller svært at finde nogen med særlige kompetencer. Det kan for eksempel være frivillige med fysikkundskab, mandlige frivillige, frivillige med anden etnisk baggrund end dansk osv. Lektiecaféens opgave Det er din opgave at sørge for, at samarbejdet med de frivillige fungerer, og at rammerne for samarbejdet er i orden. Først og fremmest skal børnene og de unge kende til lektiecaféen og møde op. Den fysiske indretning kommer i anden række. Det vigtigste er brugerne, og de skal være motiveret til at få hjælp til lektierne. Motivationen kan komme på mange måder, for eksempel gennem forældre, lærere, ældre søskende, beboerrådgivere, fodboldtrænere eller andre. Det skal være hyggeligt både at få og at give lektiehjælp. Det er en god idé at sørge for, at der er en kop kaffe og et glas saftevand, at der er ryddet op i lokalet, og at urolige børn har mulighed for at komme udenfor. Du kan også bede en af forældrene eller et bestyrelsesmedlem om at sikre de bedst mulige rammer for lektiehjælpen. Du står også for at reklamere for tilbuddet, så børn og unge får lyst til at gøre brug af det. Endvidere kan der være brug for at holde humøret oppe hos de frivillige i starten, hvor der måske kun kommer få eller ingen brugere. Husk at takke de frivillige De frivillige får ikke løn for deres arbejde i lektiecaféen. Derfor er det en god idé, at du på en anden måde påskønner de frivilliges indsats. Det kan for eksempel være i form af en julegave eller ved at byde på et arrangement, en udflugt eller en sommerafslutning med frokost eller middag. Det er en fordel for både lektiecafé og hjælpere, hvis der er udpeget en bestemt person til at stå for kontakten til de frivillige og alt det praktiske omkring lektiecaféen. Det er også en god idé at udpege en eller to kontaktpersoner blandt lektiehjælperne. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at de frivillige ud over at være kontaktpersoner også er lektiehjælpere, og derfor skal det være så nemt som muligt for dem at administrere. Det, de frivillige er gode til, er samværet med børn og unge. De skal bruge deres tid og kræfter på at være sammen med børnene og de unge, læse lektier, lytte og have ro til at tale om andre ting end lige lektiehjælp. Alt det praktiske udenom må andre tage sig af. Indgå samarbejdsaftaler Et andet godt råd er at indgå en aftale med de frivillige/organisationen om, hvem der er ansvarlig for hvad. På den måde får sam- arbejdet en god start, og det er lettere at afstemme forventningerne. Aftalen udtrykker hensigterne og definerer rammerne. Både brugere og hjælpere deltager frivilligt, men du kan være med til at sikre, at rammerne er de bedst mulige, og at alle kender deres opgaver og ansvar. Samarbejdsaftalen kan indeholde punkter som for eksempel, hvem der leder og organiserer lektiecaféen, tidspunkt for lektiehjælp, målgruppe for hjælpen, og hvem der åbner og lukker caféen. Aftalen kan også definere, hvordan økonomien er bygget op, om der er lektiehjælp i skoleferier, og hvem der er kontaktperson til de frivillige og organisationen. Husk også at beskrive, hvilket ansvar lektiecaféen har, og hvilket ansvar organisationen har. Endelig kan aftalen gøre det klart, hvordan caféen kan blive ændret eller ophøre. Det vigtigste er, at man holder hjernecellerne i gang samtidig med, man gør en forskel. Palle, 65 år, frivillig lektiehjælper

17 32 33 Jeg får bedre styr på matematikken af at komme her, og man får også noget ud af at forklare det for andre, når der er noget, man har forstået. Iris, 18 år, gymnasieelev En lektiecafé er mange ting Det er sjovt at være i lektiecafé, for man kan spille computer og få nye venner. Mie, 10 år Det bedste ved lektiecaféen er, at man får hjælp og lærer nye mennesker at kende. Og man kan også spille computer. Sami, 8 år Jeg kommer i lektiecaféen hver gang. Jeg får hjælp til matematikken, for det er svært, når man ikke er matematisk anlagt. I timerne går det så hurtigt, og her har de en anden tilgangsmåde. Astrid, 18 år, gymnasieelev I lektiecaféen får jeg hjælp til mine afleveringer. Uden lektiecaféen ville jeg ikke kunne lave dem, for der er så mange. Gowana, 19 år, gymnasieelev

18 34 35 Forskellige typer lektiecaféer - Målgruppen er afgørende for hvor og hvordan Lektiehjælp dækker i dag over mere end bare at hjælpe børn og unge med at møde forberedt op i skolen. Begrebet er mere rummeligt, fordi det har vist sig, at en del børn og unge har brug for hjælp i bredere forstand. At opøve deres fællesskabsfølelse og indlevelsesevne er også vigtige elementer. Lektiehjælp kan således bidrage til at styrke selvværdet hos børnene og de unge. Derfor er der både en faglig og en social vinkel på det, der foregår i en lektiecafé. Samtidig kan den hjælpe de unge med at afklare deres uddannelsessituation og fremtidige uddannelsesvalg. Du kan med fordel starte en lektiecafé, hvor børn og unge i forvejen er trygge ved at komme, og med lektiehjælpere, som de allerede kender eller hurtigt kan udvikle et tillidsfuldt forhold til. Få fat i alle Alt afhængig af hvilken gruppe du vil henvende dig til, skal du tænke over, hvor lektiehjælpen skal foregå. Det kan være traditionelt på skolen eller biblioteket, eller det kan være i ungdomsklubben, sportsklubber og andre steder, hvor børn og unge kommer i deres fritid. I den forbindelse skal du huske på, at der for tiden opstår en lang række nye miljøer, hvor børn og unge samles i andre sammenhænge, og hvor det vil være naturligt at starte en lektiecafé, fordi brugerne allerede er der. Det kan for eksempel være på Internetcaféer, i rollespilklubber, på sociale Internetsider som facebook og arto m.v. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvor og hvornår du kan få fat på dem, du ønsker at hjælpe. Hvis der skal være gode tilbud til både piger og drenge i alle aldre, er det vigtigt, at der kommer lektiecaféer alle steder, hvor de færdes i deres dagligdag. I nogle tilfælde kan hjælpen foregå mere uformelt i klubber uden at være en egentlig lektiecafé. Kombination af sport og lektier er ofte godt til ældre teenagedrenge, mens piger kan have mere lyst til at sidde stille ned og udveksle erfaringer. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at lave en lektiecafé, som kun henvender sig til enten piger eller drenge. Tænk utraditionelt Du skal også tænke over, om du vil nå mindre børn, unge teenagere eller begge dele. Hvis du vil henvende dig til mindre børn, kan du måske lade ældre elever hjælpe. Hvis du vil henvende dig til de ældre elever, kan du overveje at udvide tilbuddet til at omfatte eksamenshjælp. Husk også på, at alle har deres egen måde at lære på. Nogen skal lege det ind, nogen kan bedst lære, når det er uformelt, og nogen skal have faste rammer og retningslinjer. Under alle omstændigheder er det den personlige kontakt mellem barn eller ung og lektiehjælper, der gør en forskel. Erfaringer viser, at det er en fordel at oprette lektiecaféen så tæt på brugerne, som muligt. De viser også, at der bør være en balance mellem leg og pligt, hvis du skal fastholde en stor gruppe af brugere og tiltrække nye. Jo mere utraditionelt du tænker, jo flere børn og unge er det muligt at få fat på. Du kan derfor tage udgangspunkt i hvad som helst i dit lokalmiljø. Det kan være Taekwondoklubben, den lokale ungdomsforening, danseskolen, skaterbanen, svømmehallen, eller hvor børnene og de unge ellers holder til. Lektiecaféen er både et socialt og et fagligt læringsrum Tænk utraditionelt; sportsklubber, boligforeninger, caféer og meget andet kan med fordel danne ramme om en lektiecafé Nogle steder som for eksempel sportsklubber henvender sig bedst til drenge, mens andre steder som for eksempel caféer bedst henvender sig til piger Lek tiecaféen skal være der, hvor de unge er! Det bedste er, at bagefter spiller vi skak! Melek, 10 år

19 36 37 Gode råd Flere lektiecaféer har fungeret længe, og der er derfor gode råd at hente mange steder fra, når du vil starte en ny lektiecafé. Noget af det, du kan gøre for at få det til at glide let, er at samarbejde med etniske foreninger, sports-klubber, eller andre, der er tæt på brugerne inddrage spil, sport eller andre fritidsinteresser i selve lektiecaféen sam arbejde med forskellige grupper af lokale for at markedsføre lektiecaféen indgå sam arbejdsaftaler med en humanitær organisation og de frivillige tilbyde børn og unge en eller anden form for belønning for at deltage i lektiecaféen. I arbejdet med frivillige kan det være en god idé at afsætte tid til jævnlig kontakt tilbyde kurser, debataftener m.v. sætte penge af til aktiviteter som for eksempel skovture, filmaftner med frokost eller middag tilbyde udtalelser, når de frivillige har været fast tilknyttet i for eksempel seks måneder. Det ser godt ud på CV et og kan derfor tiltrække frivillige få andre til at tage sig af det, der ikke er lektier. På de næste sider følger en række eksempler på, hvordan forskellige typer af lektiecaféer er organiseret. Jeg kommer til lektiehjælp, fordi man lærer dansk og matematik, og man læser. Det er bedre end at lave lektier derhjemme, for der skal man spise og passe babyen, hvis ens mor og far har sådan en, og så kan man ikke lave lektier, hvis den græder. Fatima, 8 år

20 = 3 - Fodboldklubben tager ansvar for lokalsamfundet Selvfølgelig kræver det en del af en forening at gå i samarbejde med frivillige om at give et tilbud om lektiehjælp. Uanset om du er i en boligforening, en etnisk forening eller en sportsforening, er det et valg, du skal træffe, fordi du har lyst til at hjælpe. Sådan ser Bent Bonne i hvert fald på sagen. Han er daglig leder af KFUM Fodbold i Herning og blev begejstret, da chancen bød sig for at få en lektiecafé ind i klubben: I Herning og omegn er vi måske ti fodboldklubber, der konkurrerer om børnenes interesse. Derfor er den sociale tilgang meget vigtig for os. Det, at vi har mange tilbud til børnene og de unge, er med til at gøre os til en attraktiv klub og ikke bare endnu en lokal fodboldklub. Til gavn for alle Vi vil gerne være med til at tage ansvar for lokalområdet, men ofte mangler vi som klub redskaberne til at bevæge os uden for vores eget interesseområde. Derfor er det vigtigt, at de personer, som gerne vil i gang med et projekt, husker at tænke på sådan nogen som os. Naturligvis er det vigtigt for os, at vi ikke taber penge på at gå ind i noget nyt. Vi er en lille klub, og det skal ikke gå ud over vores spillere og egne frivillige, at vi også laver andet. Men samtidig er det også sådan, at vores lokaler næsten ikke bliver brugt i dagtimerne - og det er jo ærgerligt. Som repræsentant for huset og foreningen kan jeg se og høre næsten alt. Samarbejdet med de frivillige fungerer. Der er stort set ingen problemer, og der bliver ved med at komme nye børn og unge til. Oprindeligt håbede vi på, at ordningen også kunne give nye medlemmer af klubben, men det er der desværre ikke kommet så meget ud af endnu. Det vigtigste for os er også, at lektiecaféen er et positivt tiltag, som hjælper os til at udnytte vores lokaler bedre. Måske skal forældrene også med Lektiecaféen giver en god stemning og ekstra liv i klubben. Her kommer mange drenge med anden etnisk baggrund end dansk, og med både lektiecafé og fodboldklub har vi Det er rigtig godt at gå i lektiecafé, for så har man lavet sine lektier og er klar til i morgen. Jonas, 10 år mulighed for at få et godt forhold til denne gruppe af unge. Hvis vi skal udvikle projektet endnu mere, kan vi måske i fremtiden inddrage forældrene noget mere. Mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk har ingen erfaringer med foreningslivet og det er trist. Samarbejdet mellem fodboldklubben og lektiecaféen kan måske være en måde til at føre dem ind i foreningslivet, slutter Bent Bonne. En lokal klub kan skille sig ud ved at have lektiehjælp som et ekstra tilbud En lektiecafé skaber liv og gør, at man kan udnytte lokalerne bedre Ved at kombinere tilbud bliver begge parter styrket Kombinationen af lektiecafé og klub kan være med til at føre nye grupper ind i foreningslivet.

21 40 41 Fodboldklubben kan nå de urolige - Ingen er uden for pædagogisk rækkevidde Hos KFUM fodbold i Herning har de siden sommerferien 2009 tilbudt lektiehjælp to gange om ugen. Der er i alt ca. 40 brugere, og der kommer mellem 20 og 30 børn og unge hver gang. Koordinator for lektiehjælpen er Lisbet Holm, og hun mener, der kommer så mange, fordi hun og de andre frivillige gør rigtig meget ud af at skabe gode kontakter. Børnene skal føle sig betydningsfulde, og det skal være tiltrækkende at komme i lektiehjælpen. For Lisbet handler det om at give plads til de urolige børn, fordi det kan være svært at få den gruppe til at gøre brug af et tilbud om lektiehjælp. Derfor er det ekstra vigtigt, at alle børn og unge mærker, at der er plads til dem, når de kommer. Få hjælpere er bedre end mange Der er tre frivillige i lektiecaféen hos KFUM. Med to åbningsdage om ugen lægger det et stort pres på de voksne, men de er enige om, at det er bedst på den måde. Tankegangen er: Jo færre frivillige, jo bedre. For denne lektiecafé har det været klart, at for mange forskellige frivillige giver uro. Børnene prøver hele tiden grænser af, og når der er mange forskellige hjælpere, får både børn og voksne mindre ud af samværet. I stedet koncentrer de sig om at have få, stabile voksne med stærk motivation. En del af lektiecaféens særpræg er, at den lægger særlig vægt på det faglige. Lektiecaféen er både et værested og et lærested, men først og fremmest skal børnene have lyst til at lære. Noget af det, de bruger meget tid på, er ekstraopgaver og dem bliver der lavet rigtig mange af. Når en elev er færdig med sine lektier, er det helt i orden at sætte sig og spille computer, snakke med sine venner eller tegne. Langt de fleste går dog straks i gang med en ekstraopgave. Der er stor prestige i at løse disse opgaver. Når lektiecaféens brugere har løst 100 opgaver, arrangerer lektiehjælperne en lille fest for dem. Der er særlige regler for, hvilke opgaver de må løse. Derfor skriver børnene og de unge navn på en opgave, når de afleverer den. På den måde kan de frivillige rimelig let vurdere, om en elev har løst en opgave på et passende niveau, for den må ikke være under hans eller hendes normale faglige standpunkt. Succeshistorier Målet med de mange frivillige opgaver er at vække den indre motivation. Hvis en elev har interesse for matematik, kan han eller hun ved at bruge lidt ekstra tid på skolearbejdet være med til at gøre noget godt for hele gruppen. En af de største succeshistorier indtil nu har været en 13-årig dreng, som er kommet i lektiecaféen lige fra starten. Tidligere var der ikke et tilbud om lektiehjælp, som kunne rumme ham, men efter blot et par måneder her var der mærkbar fremgang. I begyndelsen kom han bare for at hygge sig, men senere begyndte han også at tage sine lektier med. Lisbet fortæller, at første gang hun fik lov til at hjælpe ham med lektierne, kom han bagefter og fortalte, at de andre drenge havde grinet ad ham. Han var aldrig før mødt forberedt op til en time i skolen, så det var en overraskelse for alle. Nu har han ofte lavet sine lektier, rækker tit fingeren op og laver mindre ballade både i skolen og i lektiecaféen. Det er vigtigt at give plads til urolige børn Få, men motiverede frivillige giver ro Ekstraopgaver er med til at styrke den enkelte En fest eller en fælles udflugt kan motivere At anerkende den enkelte giver en bred målgruppe. Det bedste er, at når man er færdig med sine lektier, kan man lave opgaver, og det er godt med et sted at lave lektier. Rana, 10 år