Parcelgårdens byggeblade

Transkript

1 Parcegårdens byggebade 2012

2 Parcegårdens Byggebade Fundamenter Indedning Husene er opført med to typer fundamenter; de pudsede betonfundamenter mod haven og de murede tegsstensfundamenter mod gården, herunder også gårdmuren. F1,1ndamentets synige de over terræn benævnes også sokke. Arbejdsbeskrivese -pudsede betonfundamenter Pudsreparationer udføres med sokkepuds C 100/400. En eventue udskiftning af ventiationsriste mod haven ska ske med indmuringsriste i dimensioner som eksisterende - 55 x 239 mm. Ristene sikrer ventiationen af krybekæderen, så der ikke opstår fugtprobemer, og må ikke ukkes. Pudsede soker overfadebehandes med tjære, jf. byggebad om overfadebehanding. Arbejdsbeskrivese- murede tegstensfundamenter Udskiftning af defekte sten ska udføres som eksisterende med mursten på højkant - standerskifte. Sten ska være frostsikre, gue bødstrøgne sten, jf. byggebad om ydervægge og murværk. Mørte ska være bakkemørte jf. byggebad om ydervægge og murværk. Opmuring ska ske med 5 mm udkradsede fuger, jf. byggebad om ydevægge og murværk. Revideret. marts 200

3 Parcegårdens Byggebade Murede ydervægge Indedning Husene er opført med store tagfader, markante gave og høje skorstene - at sammen udført i teg - hviket giver bebyggesen et robust og gedigent præg. Et præg som yderigere forstærkes af den overvejende brug af teg i bebyggesens øvrige dee som udhusene, gårdmurene samt beægningerne på terrasserne og i gårdene, inkusive vindfanget. Tag- og mursten har med tiden fået en naturig patina af bandt andet ager og sodpartiker, men har bevaret en harmonisk farvebaance meem de røde tage og de gue facader, og murfaderne udført i karakterfude sten med koksudsag giver fortsat bebyggesen en smuk og evende overfade. a består des af 3 skifter med 2 øbere og een kop og des af skifte kun med øbere, jf. fig. Fugerne på facademurene opmures med fydte fuger og udkradses efter opmuring i 5 mm dyb-. de. Dette gæder også tegstensfundamenternes standerskifter, hvorimod fuger ved ruskifter trykkes mindst muigt med fugeske, jf. byggebad om ydervægge og murværk. Arbejdsbeskrivese Sten ti de murede ydervægge ska ære gue bødstrøgne sten, der i farve svarer nøje ti eksisterende. F i g. Forbandt, må :20. Den oprindeigt anvendte facadesten er»mangehusten, BS gu med spi og koksudsag, str. 55 x 110 x 230 mm.«fra Frederikshom Tegværker. Denne sten er imidertid ikke ængere i produktion. Den sten, som i dag kommer tættest på den originae er»d 32 (eventuet D 31) Dansk Norma Format (DNF)«fra Petersens Teg, Egernsund A/S. Stenen er massiv og frostsikker, og kan også anvendes ti ruskifte på gårdmure og som standerskifte ti soker. En hårdtbrændt sten vie være mere hodbar ti formået, men fmdes ikke i tisvarende farve. Mørte ti opmuring ska være med bakkegrus (ikke standard); ti facaderne, skorstenene og gårdmurene KC 50/ BYG-ERFA og ti ru- og standerskiftene KC 50/ eer stærkere. Betegneserne dækker over bandingsforhodet meem kak, cement og sand. Forbandet (mønstret) i en mur karakteriseres ved den forskydning, der er meem de enkete skifter (rækker). Det anvendte \14-stens forbandt Revideret t. marts 200

4 Parcegårdens Byggebade Træbekædte fader Indedning De træbekædte fader på. sa mod haven, på kvistens funker (siderne), i»hakket«ved havedøren og på udhuset er udført i brædder med en særig profi, som ved.reparation eer udskiftning ska speciafremsties, da den ikke er en norma agervare. Arbejdsbeskrivese Træ ska være fyrretræ - eventuet trykimprægneret -»fudkantet«og uden større knaster (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Brædderne ska være ru pøjede og have dimensioner og profiering som eksisterende, jf. fig.. Bemærk at der på enkete huses.sa optræder to forskeige dimensioner. Bekædningen på. sa og udhus udføres vandret, bekædningen på funker udføres odret og bekædningen i»hakket«ved terrassedøren udføres paraet med husrækken. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. Fig.! Snit, må 1:1, må i ca. mm. Revideret L marts 200

5 Parcegårdens Byggebade Skorstene Indedning Skorstenene er på grund af deres størrese og pacering i»gaven«et meget karakterfudt træk ved husenes arkitektur. Det er derfor af stor betydning, at disse vedigehodes og restaureres korrekt, såedes at bebyggesens oprindeige udtryk fasthodes. 25 Arbejdsbeskrivese Sten ti skorstene ska være gue, bødstrøgne sten, der i farve svarer nøje ti eksisterende, jf. byggebad om murede ydervægge. - Mørte ska være bakkemørte, jf. byggebad om murede ydervægge. Opmuring ska udføres med forbandt som eksisterende, jf. byggebad om murede ydervægge. 7/0>'950 Fig.! Snit, må :, må i ca. mm. Afdækning udføres som en 125 mm. høj, kegestubformet betonafdækning med udkraget vandrie svarende nøje ti eksisterende. Udkragnin-. gen ska være 30 mm. og smiget 25 mm., jf. fig.. Afdækningen udstøbes på asfatpap. Pejseskorstene Pejseskorstene ved havestuerne udføres håndværksmæssigt som hovedskorstene, men kan i højden tipasses de specifikke forhod - dog adrig højere end 80 cm. over tagkip på havestuen. Revideret 6. januar 2002

6 Parcegårdens Byggebade Gårdhavemure Indedning Gårdhavemurenes udseende har stor betydning for om det enkete hus og dermed også bebyggesen som hehed fremstår harmonisk og smukt vedigehodt. Forfad af gårdhavemurene, der viser sig ved opfugtet murværk og frostsprængninger af murens tegsten, skydes primært at "murafsutningen" opadti er bevet utæt. En utæt "murafsutning" medfører, at der siver regnvand ned i muren. Dette nedbryder murværket, og ved frostvejr søndersprænges de enkete tegsten i muren. Desværre er der i vores bebyggese eksemper på, at nyudførte murafsutninger er udført håndværksmæssigt sjusket og/eer byggeteknisk dårigt. Der er derfor i det føgende givet en forhodsvis detajeret forskrift for udføresen. Forskriften tager udgangspunkt i pubikationen "Teg 16- Afsutning af fritstående mure", udgivet af Murfagets Opysningsråd og er tænkt som forskrift for det firma, der ska udføre opgaven. Mange eksisterende gårdhavemure i bebyggesen vi kunne "reddes" ved: - udskiftning af murafsutningen - erstatning af frostsprængte sten med nye - reparation af forvitrede mørte fuger. Det afgørende for hodbarheden af den nyopførte eer reparerede gårdhavemur er murafsutningens udførese. fad p mørte - -- fuge --..._ murasfa tpap på ( mørteafretningsag / J \ zinkøskant under '/ murasfatpap GÅRDHAVEMUR J Lod ret snit i øvre de af gårdhavemur Arbejdsbeskrivese for "murafsutningen" Murafsutningens øverste række tegsten "rueskiftet" er udsat for større variationer i temperatur og fugtindhod end den underiggende de af muren og ska derfor hodes adskit fra denne, såedes at even- tueie temperaturbevægeser ikke overføres, og fugtvandring nedefter udeukkes. Der ska derfor indægges et fugthindrende ag (kraftig asfatpap), der samtidig ska fungere som et gideag ved murafsutningens temperaturbevægeser. For at hindre vandindtrængning under dette ag angs den revne, der vi opstå ved gidning, indægges der vandnæser (zinkøskanter) i begge sider under det fugtisoerende ag. r -.L...r<!-- murafsutning udført som et "rueskifte" / r:rcrcrc"l-;"l-;"l-;"l-;"l-;,.lf--- g at mørt e a f ret n i n g t i OK zinkøskant >f-r-r-;r<--,r--- 20cm bredt murasfatpap på kæbet zinkøska nt zinkøskant "Detaje A" ved odret snit i gårdhavemur Arbejdsgangen er føgende: Zinkøskanter monteres. - Afretning med mørte, så murens overside biver pan uden unker. Udægning af kraftigt asfatpap i banebredde = murbredden. Ved saminger af asfatpapbaner, ska disse kæbes vandtæt sammen og have et overæg på minimum 10 cm.. Der henmures et rueskifte med rengjorte/nye tegsten. Det er afgørende for hodbarheden, at der mures med het udfydte mørtefuger. Rueskiftets opadvendte mørtefuger ska have fad fra midten og udefter, og fugernes overside ska "gittes" omhyggeigt med en fugeske. Der må ingen steder være "unker", hvori der kan stå vand. For beskyttese af rueskiftet mod vandnedsivning kan rueskiftets overside eventuet overfadebehandes med kar siicone-imprægnering. Hvor der er risiko for hurtig udtørring, når arbejdet er afsuttet, må muren afdækkes. Arbejdet bør ikke udføres i regnvejr, eer når der ventes frost. Bedste udføresestidspunkt er medio forår eer efterår. Vag af mursten, mørtetype mv. Der henvises ti byggebad ru og Revideret september 2001

7 Parcegårdens Byggebade TAGVINDUER Indedning den for bebyggesen gædende okapan nr 26, under 8.4, fastægges føgende retningsinier for bebyggesens tagvinduer: "Tagvinduer kan udskiftes med runde eer rektanguære termoruder med et area på maksimat 3 x 4 sten. Tætsiddende tagvinduer paceres med minimum række tagsten meem vinduerne. I oftsrum kan pr. ejendom maksimat anbringes 4 runde tagvinduer eer termoruder som nævnt ovenfor, heraf maximat 3 på tagfaden mod havesiden og maximat 2 på tagfaden mod gårdsiden. Overkant af disse termoruder ska paceres 3 eer 4 tagsten fra tagryg og bør fugte i samme husrække." Siden okapanens udarbejdese i 1981 er der kommet et term o ovenysvindue på markedet: "VELUX, fredningsvindue: GVO", som udseendemæssigt ægger sig meget tæt op af bebyggesens oprindeige tagvinduer (støbejernsvinduer med et ag gas). Fere ejendomme har aerede anvendt dette term o ovenysvindue, fx: Granhomen O, 16, 18, 22, 31, 34, 42 og Parcevej 38A. Samtidigt har udvikingen vist, at okapanens retningsinier for tagvinduernes højdernæssige paceringer(''-- 3 eer 4 tagsten fra tagryggen og bør fugte i samme husrække") ikke fungerer i praksis. Grundej erforeningens forskrift for tagvinduer N edenstående grundejerforen in g s forskrift vedr. tagvinduer har ti formå at sikre et bedre arkitekten is k hehedsindtryk af bebyggesens eksteriør. ejendommens oftsrum bør tagvinduer mb t. udformning og pacering føge nedenstående forskrift: -Tagvinduer bør være som: "VELUX, fredningsvindue: GVO". -Overkant aftagvinduer bør paceres 4 tagsten nedenunder tagryggen. -Mod gårdsiden bør der pr. ejendom kun isættes J stk tagvindue, i "odret fugt" med det oprindeige t;jgvindue i ejendommens trapperum. Eksist. tagvinduer i ejendommens hovedbus (oprindeige støbejernsvinduer og/eer eksist. tagvinduer med term og/as) bør udskiftes ti tagvinduer som: "VELUX, fredningsvindue: GVO". NB: Føges ovenstående grundejeforeningsforskrift vi grundejerforeningen kunne støtte grundejeres dispensationsansøgninger ti kommunen om tiadese ti at pacere 4 stk tagvinduer mod havesiden, forudsat at disse paceres "på rad og række" med en tagsten imeem eer i "to sæt" med en tagsten imeem -jf. iustration nederst næste side. i'! IIII 1 1 i IIII i oo 1 oooo! IIIIIII i III I! i IIII IIII '----- GÅRDSIDEN Gårdfacadetegn ing. der iustrerer grundejerforeningens forskrift for tagvinduer j Dato sidste revision. marts 2007

8 Parcegårdens Byggebade IIIDDIII i j j j j IIDOII IIIDDIIIIDIDIII 11 III 1 ' DODO gg DODO gg =, i J j - r-- HAVESIDEN: Iustration af grund ejerforenin gens forskrift for tagvinduer. Ejendommen ti venstre: "3 enketvist pacerede tagvinduer". Ejendommen ti hojre: "3 tagvinduer på rad og række" (en facademæssig smukkere øsning). r;--:--:--:- IJ j j j '! j j IJ ' i j ' j i J J J j J J IID D 11 IIDDIII III D DIIIIIIDIDIII J j j '! i III, D. i I IIII IIIII IIIII IIIIIII i II I ' IIIII III IIIII II! [J D Din j r U' iu LJ II.L o o ID D! 1101]1 In n ' u i! J t-::1 i ' HAVES! DEN: NB: Pacering af4 stk. tag vmduer mode ha vesiden kræver en kom muna dispensationstadcse. Gru ndejerforeningen vi stote dispensationsansøgni nger, når ovenysvinduerne foger grund ejerforen in gs forskriften og vinduern e pace res i "to sæt" eer "på rad og række" Dato sidste revision. marts ' i

9 Parcegårdens Byggebade Tømmerkarm - kvist Indedning Kvisten udfor kammeret er en såkadt taskekvist eer mere præcist en putkvist / Taget har ensidigt fad og bæres af tømmer karmen, som samtidig udgør seve karmen, hvori vinduesrammerne er monteret. Det er såedes ingen øsning at montere et»færdigt«vindue med karm og rammer i tømmerkarmen; det vi give en at for stor»dobbetkarm«og et at for ie gasarea, som vi afvige markant fra de øvrige kvistvinduer, jf. fig.. Arbejdsanvisning Tømmeret (drager, to søjer, bundkarm og Iodpost) ska være fyrretræ - eventuet trykimprægneret (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Tømmeret ska have dimensioner (drager og søjer 120x20 mm.) og profiering som eksisterende, og karmen ska sames efter samme principper som eksisterende. Overfaden ska være ru pøjet. Nederst på karmens sid,er fræses ud ti zinkinddækningen. Nederst på karmens front fræses ud ti byinddækningen, jf. byggebad om inddækninger. Fig.! Snit, må 1:1, må i ca. mm. De oprindeige broncebånd kan med forde erstattes med»tætningsister«af kunststof, som fræses ind i tømmerkarmen. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. Revideret 6. januar 2002

10 Parcegårdens Byggebade Funker- kvist Indedning Kvistens sider benævnes funker. Funkerne er ca. 100 mm. tykke og udvendigt bekædt med en odret bræddebekædning. En eventue efterisoering ska frarådes, idet den kun er muig indvendig og her vi komme i karamboage med vinduesrammen. Arbejdsbeskrivese Træ ska være trykimprægneret fyrretræ (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Brædderne ska have dimensioner og profiering som eksisterende, jf. byggebad om træbekædte fader. Overfaden ska være ru pøjet. Bekædningen på kvistens funker udføres odret, jf. byggebad om træbekædte fader. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. Revideret 6. januar 2002

11 Parcegårdens Byggebade Inddækninger - kvist Indedning K vistens inddækninger vedrører funkerne og tømmerkarmen. Oprindeigt var kvisten uden tagrende, men det ringe udhæng betød, at regnen øb ned af vinduet. Der er derfor efterføgende monteret tagrender og nedøbsrør på angt de feste huse. Arbejdsbeskrivese Inddækninger meem funker og tag udføres som eksisterende i zink og monteres skjut under henhodsvis træbekædningen og tagfaden, jf. fig.. Inddækningen meem bundkarm og tagfaden udføres som eksisterende i by og monteres udfræsningen i bundkarmen, jf. byggebad om tømmerkarm. Bypaden gives en størrese, så den går 150 mm ud på tagfaden. Inddækningen hvor tagfaden»knækker«udføres som eksisterende i by- mindst muig. Tagrenden på kvisten føres på kvistens højre siden - set fra gården - udover tømmerkarmen, så nedøbsrøret på kvisten via et»bajonetknæ«føres ned på siden af tømmerkarmen (brug ikke præfabrikerede»s vanehase«), jf. byggebad om tagrender og nedøbsrør. Fig. Snit, må :!, må i ca. mm. Revideret 6. januar 2002

12 Parcegårdens Byggebade /'"'"' Entredør Den oprindeige entredørs "gasfydinger" er kun forsynet med et ag gas, Dagens standard energisparebestræbeser tisiger, at entredørens gasfydinger bør udføres som en 2-ags termorude. Termorudens totatykkese anbefaes=:= 12mm. De oprindeige entredøre er ofte i en god materiaeog håndværksmæssig stand. Hvor dette er tifædet, kan det anbefaes at "ombygge" den oprindeige entredør såedes at der kan monteres temoruder. En oprindeig entredør isat termorude - som iustreret på nedenstående tegninger - kan beses på adressen: Granhomen 20. En aternativ metode ti isætning af termoruder i den oprindeige entredør er at øge dybden i dørens "gasfase" (arbejdet bør udføres på snedkerværksted), såedes at gasfas-dybden øges ti: 20 mm+ termorudens tykkese. En oprindeig entredør isat termagas efter den aternative metode kan beses på adressen: Granhomen 41. Hvis der væges en udskiftning af entredøren fremfor en "ombygning", er det væsentigt for bebyggesens hehedspræ g, at den nye entredør mht. dimension af gasfydinger, rammetræ og udformning af gasister svarer ti den oprindeige dør. Ved en udskiftning af entredøren bør dette byggebad derfor udeveres ti det udførende firma. Vag af træsort, maerbehanding, kuør mv. Der henvises ti byggebad nr Opstat af entredør + 32mm # 105 mm.>:-!<h M "'fe + bf = J' " Vandret snit i oprindeig entredør Vandret snit i entredør- efter "ombygning" Revideret september 2001

13 Parcegårdens Byggebade Køkkenvindue De oprindeige køkkenvinduer er kun forsynet med et ag gas, Efter dagens standard bør køkkenvinduet have en 2-ags termorude eer forsynes med et sæt indvendige forsatsrammer med et ag gas. Det oprindeige køkkenvindue kan ombygges ti montering af 2-ags termoruder, som iustreret på nedenstående tegninger. Et oprindeigt vindue isat termorude kan beses på adressen: Granhomen 20. Hvis der væges en udskiftning af køkkenvinduet fremfor en "ombygning", er det væsentigt for bebyggesens hehedspræg, at det nye vindue mht. dimensioner af karm, rammetræ og udformning af hængsing og gasister nøje svarer ti det oprindeige køkkenvindue. Bemærk i den forbindese at vindueskarmen ofte er i god stand, dvs. vindueskarmen med forde kan bibehodes sevom vinduesrammerne ska udskiftes. Ved en udskiftning af køkkenvinduet bør dette byggebad udeveres ti det firma, som ska udføre arbejdet. r c. 11 '\ "' CO :Z o 0 v 6+. 7Å='.'};;t> Vag af træsort, maerbehanding, kuør m v. Der hen1ises ti byggebad nr Opstat af køkkenvindue " :-KANt M. j / + 32mm # 42mm + WØJ J OOE. Vandret snit i oprindeigt køkkenvindue Vandret snit i køkkenvindue - efter "ombygning" Revideret september 200

14 Parcegårdens Byggebade K vistvindue De oprindeige kvistvinduer er udformet som en såkadt "tømmerkarm med midterpost", hvori der er isat to kobede rammer med et ag 3mm gas i hver ramme. Ang. tømmerkarmen, se også byggebad nr Nedenfor gives forsag ti hvordan det eksisterende kvistvindue kan ombygges, hvis man ønsker at den kobede vinduesramme udskiftet med en vinduesramme isat en to ags termorude. Når det gæder kvistvinduet, ska den oprindeige vindueskarmen derfor atid bibehodes og en vinduesudskiftning omfatter såedes aene en udskiftning af vinduets "gående rammer". Ved prisindhentning bør man sikre sig at tibudsgiver er kar over dette forhod, samt at han i sit tibud har indregnet påbygning, finjustering og nødvendig reparation af den eksisterende tømmerkarm. Ved isætning af nye vinduesrammer i kvistvinduet bør dette byggebad derfor udeveres ti det firma, som ska udføre arbejdet. ""' r;a.t ct 'j8 v.<;u,< '\J :;Ja ot-7137 /at Vag af træsort, maerbehanding, kuør mv. Der henvises ti byggebad nr Opstat af kvistvindue ka4m.e:i{ &ocær "-'11-fME j J v / 42mm + :..:u.rrc. /.:-::: _ :.7!;"f<MFA(;J :.-IN OE.'.:.:UDE.:- Vandret snit i oprindeigt kvistvindue Vandret snit i kvistvindue - efter "ombygning" Revideret september 200

15 Parcegårdens Byggebade UDHUSVINDUER Indedning Den for bebyggesen gædende okapan nr 26, 8.1 har føgende ordyd: "Der må ikke foretages tiføjeser eer ændringer der forandrer den oprindeige bebyggeses karakter og udseende, herunder fjernese eer nedrivning af skodder, gårdmure, skorstene eer vinduer." Siden okapanens udarbejdese i 1981 har mange husejere imidertid ønsket at indrette udhuset het eer devist ti toiet eer bryggers, og i den forbindese er der opstået et ønske om at etabere dagsysindtag uduftningsmuigheder. Grundejerforeningens forskrift for udhusvinduer N edenstående grundejerforeningsforskrift for etabering af vinduer i udhuset, er forhåndsgodkendt af bypanforvatningen i Rudersdas Kommune, som værende foreneig med okapanens bestemmeser. I den forbindese ska det dog understreges, at såfremt udhuset oprindeige funktion ("uopvarmet udhus redskabsskur") ønskes ændret ti et opvarmet boigrum (fx. toiet eer bryggers) ska der indhentes en byggetiadese, som udstedes af kommunen. Der kan isættes maksimat to vinduer i udhusets træfacade. Udhusvinduer ska have et udvendigt karmmå = 50 x 50 cm. Overkant af vindueskarm ska fugte med overkant af udhusets trædøre. Jf nedenstående ijjustration. Udhusvinduets karme og rammer ska maerbehandes med samme maingstype kuør, som udhusets træfacade-jf byggebad nr Opstat af udhusets træ facade, der iustrerer grundejerforeningens forskrift for udhusvinduer. Dato sidste revision : marts 2007

16 Parcegårdens Byggebade.07.Q-03 Udvendig overfadebehanding Lokapan 26 for Parcegårdens Rækkehuse angiver de overfader og farver, der ska anvendes på bebyggesens udvendige overfader. Dette byggebad konkretiserer overfadebehandingen (ved angivese af kuør, gans og dæknings- " grad") og kommer herudover med forsag ti produktvag. Tidigere har det været forbundet med store vanskeigheder at forskrive præcise farver (kuører). I dag er det imidertid såedes, at farvekoordinatsystemet NCS (Natura! Coour System) har fundet så stor udbredese, at det er tæt på en position som en "genere standard". Dette har b.a. betydet, at næsten ae de store farveproducenter (Fi.igger, Sadoin, Dyrup etc.) anvender NCS-farvekoder. I nedenstående skema over overfadebehandinger er farvevag derfor angivet som: NCS-farvekoordinater (bemærk i den forbindese at de angivne NCS-farvekoordinater er anført i "udgave 2- nummerering"). Formået med denne forskrift er naturigvis at bebyggesen ska fremstå så pæn, ensartet og harmonisk som muigt - herunder fasthode de oprindeige farver og overfadekarakterer. Materiae Bygningsde Farve, Gan s mv. Produktforsag Høvet fyrretræ Entredør+ Skoddedør "Brækket hvid": ) Linoiemaing, hedækkende Køkkenvindue (vacuumimprægneret Havedøre *) NCS-farvekoordigrundet med svampe- Vinduer mod haveterrasse nat: S 0500-N Acrypast- eer Akydoiemaing, 2) Ftigger, Sadoin, DYRUP m.f.: dræbende midde) Vinduer+ døre i (påbyg- 3) GORI 88, træbeskyttese "Kridt': get) "terrassekamap" havbank Bryggersdør "Mørk portgrøn": ) Linoiemaing, hedækkende- bank Kvist- og gavvinduer Vinduesskodder *) NCS-farvekoordi- 2) Fh1gger, Sadoin, DYRUP m.f. Gårdåge nat : S 8010-G30Y Akydoiemaing Garageport 3) GORI 88, træbeskyttese: "gran" havbank Savskåret (uhøvet) fyrretræ Vinduer og døre i "Sort-brun" ) L inoiemai ng, aserende. (tibygget) havestue 2) FLUGGER 96, træoie: "Moseeg"+ aserende "Sort" i bandingsforhodet : Udhusets træfucader 3) GORI 44, træoie: "Moseeg" Havestues træfacader Kvistkarme og funker Tag udhæng Beton pudset murv ærk Beto nsoker, pudsede Sort, bank Sokkeasfat -soker Zink Tagrender, nedøbsrør og Ubehandet "zinkøskanter" *) NCS koordinater seco nd edition Revideret september 200

17 Parcegårdens Byggebade Pacering af aftræk Indedning Paceringen af gasfyrets aftræk (skorsten) er som et nyt eement af stor betydning for bebyggesens såve som for det enkete hus' hehedspræg. Paceringen påvirker imidertid ikke bare bebyggesens arkitektur, men indebærer også en række damp-, ugt og støjgener for det nærmeste mijø. Nedenfor gennemgås forskeige paceringsmuigheder for gasfyret og dets aftræk. Men det ska understreges, at det sevføgeig atid påhvier den enkete grundejer sev at søge kommunen om tiadese ti instaation af gasfyr, herunder hvordan fyret og aftrækket paceret. Det gæder også, sev om den vagte»mode«er godkendt for andre ejendomme i bebyggesen. Arbejdsbeskrivese Mode -»Skorstensøsningen«. Gasfyret paceres, hvor det game oiefyr stod og den eksisterende skorsten anvendes som aftræk. Nye instaationer i den eksisterende skorsten bør udføres, så de ikke er synige udefra, hviket betyder, at de ska afsuttes under overkanten af skorstenens betonafdækning. Løsningen griber minimat ind i bebyggesens arkitektur og er desuden den bedste, hvad angår damp-, ugtog støjgener. Mode 4 -»Udhusøsningen«. Gasfyret paceres i udhuset, og aftrækket - udformet som en metaskorsten - paceres på udhusets tagfade. Set fra såve gården som fra padsen påvirker denne øsning på afgørende vis bebyggesen og det enkete hus i negativ retning. Væges denne øsning trods de æstetiske probemer bør aftrækket paceres på tagfaden mod egen gård så angt ned mod tagrenden og så angt inde mod huset, som muigt. Desuden bør aftrækket afsuttes under overkanten af tagryggen på udhuset. Grundejerforeningens anbefaing. Grundejerforeningen anbefaer ud fra en overordnet, æstetisk vurdering ti sikring af bebyggesens såve som den enkete ejendoms hehedspræg, at aene mode, 2 og 3 bringes i anvendese, hviket grundejerforeningen samtidig vi anbefae Søerød Kommunabestyrese at ægge ti grund for kommunens tiadeser på området. Det ska i den sammenhæng bemærkes, at mode 2 giver de samme frihedsgrader hvad angår nyindretning af køkken og bryggers, som mode 4. Mode 2 -»Kæderøsningen«. Gasfyret paceres i kæderen ud for kædertrappen. Herfra føres aftrækket odret op gennem det indbyggede garderobeskab i gangen og ud gennem ydermuren i»trekanten«over den tagfade på udhuset, der vender mod egen gård. Løsningen griber kun i mindre omfang ind i bebyggesens arkitektur, og damp-, ugt- og støjgenerne er begrænsede, jf. fig.. Løsningen er gennemført på Granhomen 41. Mode 3 -»Bryggersøsningen«. Gasfyret paceres i det eksisterende bryggers i hjørnet ved den todete bryggersdør, og aftrækket føres ud gennem ydermuren over udhusets tag. Løsningen griber som mode 2 kun i mindre omfang ind i bebyggesens arkitektur, og damp-, ugtog støjgenerne er begrænsede, jf. fig. 2. Revideret. marts 200

18 Parcegårdens Byggebade Pacering af aftræk = F=. Fig.!»Kæderøsningen«. = D IIII røgafkast på facade ca. 40 cm under tagr ende ' i ', i indvendigt ' røg rør for ' nyt gasfyr i i i nyt g ;a s fyr 1.., kæde r. ' t----- L EJ LI G H E D S S K E L _-'-J.. 1 '-_ i OD IIIIII = =.,.,.-- D /''.,.Et-- røgafkast på facade ca. 40 cm under tagrende! IIIII / :1 ' ;-::..:;-gaskede og aftræk 1 ' paceret i bryggers på facadevæggen,,, _j OD I U LEJLIGHEDSS KEL Fig.2»Bryggersøsningen«. Rev ideret. marts 200

19 Parcegårdens Byggebade Låge Indedning Tremmeågen er et af de mest synige træk ved bebyggesen, og det derfor vigtigt ved reparation eer udskiftning at fasthode materiaer, proportioner, besag og farve. Arbejdsbeskrivese Tremmeågen ska udføres som vist på figur. Bemærk dog, at tremmedøren ska fugte med overkanten af gårdmuren, hvis højde varierer fra gård ti gård. Træ ska være fyrretræ -eventuet trykimprægneret - fudkantet og uden større knaster (brug ikke andre træsorter af hensyn ti overfadebehandingen). Tremmer og rever ska udføres i høvet træ og have dimensioner som eksisterende. Det vi sige, at tremmerne ska være 34 x 170 mm., de vandrette rever 40 x 170 mm. og skråreven 34 x 170 mm. Skråreven indstemmes de vandrette rever som vist på fig.. Træet behandes med træbeskyttese, jf. byggebad om overfadebehanding. 1" /70.{ CA. //<SO. Staber ti indmuring og stabehængser ska være varmforzinkede. Dr monteres ås og greb af typen»coupe«, som ska være i rustfrit stå. Fig.! Opstat set fra gården, må :20, må i ca. mm. Rev ideret. marts 200

20 Ti Parcegårdens grundejere Med henvisning ti den skriftige indka dese ti grundejerforeningens generaforsaming omdees herved tegningsmateriae visende bestyresens fors ag ti udformning og pacering af ind ividuee haveskure. Med ven ig hisen på bestyresens vegne Per Føner Biag: Ark.tegn.nr 0 1, 11 og 12, ae dateret

21 ( \ Parcegrden, pads 6 LJ tr-=-j - Pa rcegrden, pads U_ ) p=jicr=;:j!r==. :- i =-= \ -. i GRANHOLMEN 1 - irr=ljr!c=iji -u-c, 6 a 6 o "",: ;J -... I _! 150cm cm G 50 cm cm-_ Pa rce g rd en. pads r L_ L r J j matrikeke L r-:j ' 1. S IT U A T O N S P LA N U D S N T 1:5 o o UDS N IT C 100 NOTER : Ovenstaende situationspanudsnit viser princip for udægning af byggefeter ti haveskure. Pacering af nye haveskure ska ske inden for et for hver grund udagt byggefet Byggefeterne udægges paraet med eer vinke ret pa husfacaden - dvs. byggefeterne føger bebyggesens 2 hovedretninger. Byggefeterne udægges i bredde = skurets bredde og med fast afstand= 1,5 meter ti ejendomsske mod offentigt area. Miderrækkehusenes haveskur ska væ re type A og paceres indenfor et U-formet byggefet, jvf. ovenstaende panudsnit C. Enderækkehusenes haveskur ska være type A eer B og paceres indenfor et rektanguært byggefet med en afstand pa 1,5 meter ti ske mod offentigt area og 0, 8 meter mod naboskel Der udægges kun rekta nguære byggefeter angs ejendomsske mod offentigt area pa de strækninger hvor matrikeskee t forøber paraet med bebyggesens hovedretninger. Sag: Nye haveskure i "Parc e g rde n " m 1 :500/1 :100 Emne: Situationspanudsnit visende byggefeter for nye haveskure 01 Dato: O f OG H & fo LIHR ARKITEKTFIR M A A/S ARKIHKHR MAA KULSVIERVE 1 50 O K 2800 LYNGBY TEEFAX TH HON 4 59] 4 010

22 .1-- ) J j, JLJ ---=u== ,._.. -. E?:r.= OO.IOOrMI -- oonf rwt ""'"'... - OOkiXIrm g i 8' fk( ; r--- -.::==- '"'." / ',,_ f- tr* p.uc'uie BAGFACADE 1: 10.(O LÆNG DESN IT 1:10 tx: _k f- bnrem50o:100mon.:e.. OK r;.. 20onrubi!f!!--- tr)oomøfagntrtt\ag1jis.75mm """""""""" ca i O cm)<tnitkp. tedotm. i<;jtr w! =æ: fms1 - TVÆRSN IT 1:1 0 ' -- L )8i r- --,:!_ -oo -- - u -... n y - L r - :{ -"-- _ 1,.",.,.., 11 i i i i i i i i i i i i i i i i i r+- >IOipe SO.OOnn i I i i : NOTER Udvendig bfæddebekædning udf01'es savs::.1ret gran med det v1ste tværsnit (sider og bund 1 v-not er dog høy!ede fader). (Bekædningen svarer ti ebist. bræddebekædning pa bebyggs!ns udhuse) LODRET SN I T BRÆDDEBEKLÆDN I NG 1:1 Udvemhg bed.ædning er 5otret gran. ØVrigt trævær: er vsk.met fyr eer gran. 5.1mnger ITII"IIem s to. rem og taobjæke udføres med 8MF-50mbesaq.AJt dtg træværi:. overadebehande\ 5oOI1 facadebedædoin p.a bebyqgebem ucm AngMde havesi:uret1 pacenng p.1 den enkete grund se tegn nr O I NDGANG SFACA DE 1: 1 O PLAN : O Sag: Haveskur t 1 miderrækkehuse i Parcegaarden Emne: Ha>Æsur type A : pan, snit og optater Dato: HAVESKUR-TYPE A Sag m PGe r- - m> L 11

23 r -- ) J ) t:''] -- :=i ,,..., - """" r,oo:.., e M i _.s: OK - =IIC!hu!e bundrom')(b;ioo!nm )br(>rsjsrnn bt BAGFACAD E 1 : 10 ' LÆNGDESNIT 1 : O ca 20cm!Ubgr..s a.iocmtv\<1nttp "'-iw!ii.ifiwiwi =a=:... ims- ' """"' "' TVÆR SNIT 1: O u. ==-=--===--= F o r ::.(» -== :, b L - k- - =-=, j r _ u - """ -,r- r. :'- - "'_"_ -v- --- m -ri ), 11 i i i i Ugbgtr.S0.75"""" i i i i i ' i i i i i i i i i i i i i i i i i i i i NOTER: Udvend1g bræddebek.ædni'\g udføres i savsk.ret gran med det VISte tværsnit r og bund 1 V-not er dog twmede fader). (Bekædningen svarw ti t. bræddibtk.jdniog p bebyggq!sqn1 udhus'!) LOD RE T SN IT BRÆDDEBEKLÆD NI NG 1 : 1 Udvenchg be:.\ædntng er saret gran. Øvrigt trævæn er savs::et f)1' eer gran. Samrqer em toføer. rem 09 ta9ke udf0res med BMF At!Jdo.oeodtgt fævrt overfadebeha som facadebekædnngeo p bebmebens udme Ang.k!nde et> paceong den enkete grund se tegn nr O I NDGA N GSFA C ADE : 10 PLAN 1: 10 HA V ESKUR- T YPE B r- Sag: -;iivi!srtji-;nderækkehusei 'Parcegaarden' Sagnr PGB Emne Ha>Æskur - type B. pan, snit 09 opstater Dato: O ma