HVIDBOG TIL STRATEGI FOR KOMMUNEPLAN 2013

Transkript

1 HVIDBOG TIL STRATEGI FOR KOMMUNEPLAN 2013 Assens Kommune 2011

2 2 HVIDBOG TIL STRATEGI FOR KOMMUNEPLAN 2013 DOK. NR. : SAGS NR.: 11/10988 DOKUMENT DATO: 20. oktober 2011

3 PLANSTRATEGI 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 HVIDBOGENS INDHOLD... 6 HVIDBOGENS VALG AF TEMAER... 6 SAMMENFATNING AF HVIDBOGENS TEMAER Byernes udvikling 8 Handlinger som foreslås gennemført... 8 Spørgsmål til drøftelse Regional udvikling Byudviklingsplaner Udvikling af mindre byer og landsbyer Landskab, natur og kultur 10 Handlinger som foreslås gennemført Spørgsmål til drøftelse Landskabsplanlægning Naturkvalitetsplanlægning Kulturarv Friluftsliv Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder Infrastruktur tilgængelighed og sammenhæng 12 Handlinger som foreslås gennemført Spørgsmål til drøftelse Infrastruktur Cykelstier generelt samt strækningen mellem Assens og Tommerup Trafiksikkerhed Klima og energi 14 Handlinger som foreslås gennemført Spørgsmål til drøftelse Energifokuseret planlægning Vindmøller Planlægning for varmeproduktion Biogasanlæg Klimatilpasning FORSLAG TIL PRIORITERING AF EMNER TIL PLANSTRATEGI Prioriteringsskala REDEGØRELSE FOR TEMAER OG EMNER BYERNES UDVIKLING Regional udvikling Byudviklingsplaner Udvikling af mindre byer og landsbyer REGIONAL UDVIKLING BYUDVIKLINGSPLANER UDVIKLING AF MINDRE BYER OG LANDSBYER LANDSKAB, NATUR OG KULTUR

4 HVIDBOG SAGS NR.: 11/ Landskabsplanlægning Naturkvalitetsplanlægning Kulturmiljø Friluftsliv Planlægning for landbrugsområder LANDSKABSPLANLÆGNING NATURKVALITETSPLANLÆGNING KULTURARV FRILUFTSLIV PLANLÆGNING FOR LANDBRUGSOMRÅDER INFRASTRUKTUR TILGÆNGELIGHED OG SAMMENHÆNG Infrastruktur Rekreative områder og cykelstier Strækningen Assens Tommerup Trafiksikkerhed INFRASTRUKTUR REKREATIVE OMRÅDER OG CYKELSTIER STRÆKNINGEN ASSENS-TOMMERUP TRAFIKSIKKERHED KLIMA Energifokuseret planlægning Planlægning for vindmøller Planlægning for varmeproduktion Planlægning for biogas Klimatilpasning ENERGIFOKUSERET PLANLÆGNING PLANLÆGNING FOR VINDMØLLER PLANLÆGNING FOR VARMEPRODUKTION PLANLÆGNING FOR BIOGAS KLIMATILPASNING

5 PLANSTRATEGI 2011 INDLEDNING Assens kommune skal som led i forarbejdet til den kommende kommuneplanrevision, udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien kalder vi i almindelig tale for Planstrategi En planstrategi er i planlovens forstand en strategi for kommuneplanlægningen, som alle kommuner skal tilvejebringe inden udløb af 2. år i en valgperiode. Konkret skal den derfor godkendes af Byrådet inden udgangen af I kommuneplanen fastlægger byrådet byernes og det åbne lands udvikling, infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Byrådet planlægger inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne varetager både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne. Strategien skal give svar på, hvilke dele af kommuneplanen, der skal revideres. Det sker med afsæt i den hidtidige planlægning, samt i Byrådets vision og strategi for kommunens udvikling. Byrådet har besluttet, at arbejdet med planstrategi 2011 sker gennem 3 faser: Analyser og vurdering af behov og muligheder: april-august 2011 Intern dialog og udarbejdelse af selve strategien: September-november 2011 Beslutning og høring: December-april 2011 Byrådet har også besluttet, at der udarbejdes en ny vision for Assens Kommunes udvikling Vision Dette arbejde løber i samme tidsperiode, og forventes afsluttet i november/december Det er en væsentlig forudsætning for udarbejdelse af planstrategien, at resultatet af arbejdet med Vision 2018 bliver indarbejdet i Planstrategi 2011, for at sikre, at planstrategien og dermed den kommende kommuneplanrevision bringes til at understøtte realiseringen af Byrådets vision for kommunens udvikling. Denne sammenhæng og proces er gengivet i nedenstående figur. Hvidbog Planlægningsmæssige forudsætninger og behov Vision 2018 Byrådets ønsker til kommunens udvikling Planstrategi Byrådets Vision Planlægningsmæssige behov 3. Angive revision af kommune-plan 2013 Proces mod ny kommune -plan i

6 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 HVIDBOGENS INDHOLD Denne hvidbog er resultatet af en administrativ screening af behov og muligheder i den eksisterende planlægning og udvikling indenfor de områder, som kommuneplanen dækker. Assens Byråd inviteres til at udfordre og drøfte de anbefalinger og emner, som hvidbogen indeholder. Hvidbogen er opbygget omkring 4 hovedtemaer, der angiver konkrete forslag til hvilke dele af den nuværende kommuneplan, som med fordel kan revideres. De fire temaer er: Byernes udvikling Landskab, natur og kultur Infrastruktur tilgængelighed og sammenhæng Klima og energi Valget af de fire temaer begrundes kort i det efterfølgende fra side 8, de højt prioritede emner og handlinger som foreslås gennemført oplistes, og der opstilles en række spørgsmål til drøftelse. På side 16 er der opstillet et forslag til prioritering af de emner som medtages i planstrategien og den efterfølgende kommuneplanlægning. Foreslåede emner og handlinger som ikke er højt prioritede forudsættes ikke gennemført. Fra side 18 gennemgås baggrunden og det mulige indhold af emner til planstrategien mere detaljeret, sammen med alle foreslåede mulige men ikke nødvendigvis prioriterede handlinger. HVIDBOGENS VALG AF TEMAER Som det fremgår af temaerne, anbefales det, at kommuneplan 2013 ikke gennemgår en fuld revision, men udelukkende revideres dér, hvor der foreligger et behov herfor og/eller dér, hvor planstrategien kan understøtte Byrådets visioner og mål. Med en delvis revision begrænser indholdet i den kommende kommuneplanrevision til det, Byrådet finder er vigtigst. Desuden vil det sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de knappe planlægningsmæssige ressourcer. 6 I det foreliggende arbejde med Hvidbogen har kriteriet for valg af temaer og revisionsemner været følgende: Styrkelse af kommunens kvaliteter gennem kommuneplanlægningen. Forbedring af sammenhæng i planlægningen og af kommuneplanen som grundlag for administration og myndighedsbehandling. Ændret lovgivning eller anden national og regional udvikling, der nødvendiggør eller muliggør - en revision Muligheder og potentialer i Assens Kommunes stærke sider og hidtidige politiske visioner og mål

7 PLANSTRATEGI 2011 I denne sammenhæng skal planstrategi 2011 indeholde temaer, der understøtter realiseringen af, at Assens Kommune vil være den foretrukne bosætningskommune for borgere og virksomheder, som ønsker at leve og virke i levende, naturnære og dynamiske byer og lokalsamfund (central formulering fra Vision 2010 og Planstrategi 07). KOMMUNEPLANFAKTA I kommuneplanen fastlægger Byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land, infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Byrådet planlægger af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land, inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne varetager både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne. 7

8 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 SAMMENFATNING AF HVIDBOGENS TEMAER 1 Byernes udvikling Assens Kommune kan realisere visionen om at være en foretrukken bosætningskommune, der både er attraktiv for nye borgere og spændende, fremtidsrettede erhverv. En udvikling som understøttes af af kvaliteter som beliggenheden op mod Odense, god tilgængelighed med motorvej og togstationer i den nordøstlige del af kommunen, nærheden til Trekantsområdets arbejdsmarked, de attraktive naturområder og en spændende kyststrækning. 8 Strategi 07 havde fokus på byernes udvikling, med det perspektiv, at der skulle skabes plads til udvikling over det hele både i vores centerbyer, mindre byer (bymønsterbyer) og landsbyer og lokalsamfundsudvikling. I lyset af den seneste udvikling med stigende arbejdsløshed og stagnation i befolkningstal er der dog brug for at gentænke udviklingsstrategien. Handlinger som foreslås gennemført Kommuneplanlægningen vurderes i forhold til den fynske og regionale udvikling Der udarbejdes byudviklingsplaner og bymidteplaner i de større byer Spørgsmål til drøftelse Nogle af de centrale politiske spørgsmål er: Med et vigende boligmarked og kommuneplanrammer, som sikrer byvækst i de kommende år kan der spørges til om der i stedet skal fokuseres på forbedring af kvaliteten af bymiljøerne og byernes omgivelser til gavn for borgere, erhverv og turister? Skal der være fokus på byudvikling i 19 byer (decentral strategi), eller skal strategien være mere fokuseret på at fremme kvalitet og udvikling i færre områder og byer? Hvor er det bedst at bo og starte virksomhed? o I Assens, Hårby eller Glamsbjerg med nærhed til kyst og købstad? Eller o I Aarup, Tommerup eller Vissenbjerg med motorvej og storby? Hvordan modvirker vi de nærmest globale tendenser til befolkningskoncentration i de store byer, som pt. har den afsmittende effekt på Assens Kommune, at vi har et stagnerende indbyggertal? o Skal vi planlægge efter: Vækst eller afvandring? o Skal vi styrke det vi har eller skabe nyt? o Skal vi planlægge for vækst og nye boliområder gennem byudviklingsplaner? eller o Skal vi planlægge for at styrke kvaliteten af vores bymiljøer gennem bymidteplaner? Hvordan sikrer vi fortsat, at der skabes en god balance mellem vores større byers udvikling på den ene side, og på den anden side mulighederne for at

9 PLANSTRATEGI 2011 bevare og udvikle levedygtige lokalsamfund i vores mindre byer, landsbyer og i det åbne land? 1.1 Regional udvikling Fynsprojektet er et samarbejde om den fysiske planlægning mellem de fynske kommuner. Det fysiske og funktionelle grundlag for en positiv vækst på Fyn kan fremmes ved at tage udgangspunkt i de særlige fynske vækstpotentialer og en rollefordeling mellem kommunerne på Fyn. Den relative tilbagegang på Fyn i forhold til andre storbyområder skal vendes til en positiv og bæredygtig vækst. Det er et succeskriterium for kommunerne og Region Syddanmark, at samarbejdet medvirker til, at staten understøtter udviklingen på Fyn, og at Fyn nævnes i kommende landsplanredegørelse. 1.2 Byudviklingsplaner Byerne skal følge med tiden og rustes til fremtidens udfordringer. Her kan planlægningen medvirke til at skabe og bevare levende og varierede bymidter og sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder. Eksisterende byområde udvikler sig løbende eller kan omdannes til nye funktioner. Med planlægning for bymidterne og deres funktioner og miljø, kan private og offentlige investeringer være med til at skabe kvalitet, og understøtte at byerne følger med tiden. Byvæksten kan ske på basis helhedsvurderinger, der bl.a. inkluderer hensynet til infrastruktur, befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den fynske udvikling. I den nordlige del af kommunen kan forskellige transportformer og byerne kan integreres i en sammenhængende infrastruktur og knudepunkter eksempelvis med cykelstier og pendlerparkering ved motorveje og stationer Mod sydvest kan kysten, købstad og bymiljøerne give attraktive rammer for erhverv og bosætning. 1.3 Udvikling af mindre byer og landsbyer Med planer for de mindre byer og landsbyer vil udviklingen i højere grad kunne ske under hensyn til byernes kvaliteter og miljø. Planlægningen kan medvirke til at fremme en hensigtsmæssig og realistiske udvikling. I landsbyerne kan planlægningen muliggøre en realisering af beboernes ønsker og drømme om deres egen landsby samt nybyggeri i begrænset omfang. 9

10 HVIDBOG SAGS NR.: 11/ Landskab, natur og kultur Beskyttelsesinteresser og bevaringsværdier i det åbne land omfatter natur, de økologiske forbindelser, landskab, kulturhistorie og geologi. Afvejningen mellem udviklingen af kommunen og beskyttelse af det åbne land er en hel central del af kommuneplanen. Handlinger som foreslås gennemført Der gennemføres i 2012 en landskabsanalyse for Assens Kommune med henblik på en revision af landskabstemaet i kommuneplanen. Kortlægning og retningslinjer for naturkvalitet opdateres i kommuneplanen i forhold til den øvrige kommuneplanlægning. Resultaterne af Kulturmiljøscreeningen fra 2009 implementeres i kommuneplanen Registreringen af bygninger med SAVE-værdi 1 til 3 Der udarbejdes en handlingsplan for kommunens kulturarv. Der planlægges for friluftlivets forbindelser, områder og aktiviteter for lokalbefolkning og turister. Der gennemføres en planlægning for landbrugsområder Spørgsmål til drøftelse Afhængig af opgørelsesmetode bor mellem 2/3 og halvdelen af borgerne i byerne. o Hvad skal prioriteres? Planlægningen af byernes eller landsbyernes udvikling i forhold til landskab og natur? Hvor finder kommunen finde sine største styrke inden for natur, landskab og kulturarv? Hvordan kan kulturarven bruges som et aktiv til at udvikle Assens Kommune? o Hvor ambitiøse skal vi være i forhold til at arbejde aktivt med kulturarven i den forbindelse? Natur- og friluftsliv: o Hvordan skaber vi gode synergier mellem bevaring og udvikling af naturkvalitet og en tilgængelig natur med gode adgangsforhold? o Hvilke temaer skal understøttes gennem planlægning? Eksempelvis Sti- og vandreruter eller andre projekter, der bidrager til nye oplevelser og forbedret adgang til naturen? Forbedring af biodiversiteten i naturområder? eller? 2.1 Landskabsplanlægning Landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt, både i byer og på landet. 10

11 PLANSTRATEGI 2011 Der mangler et grundlæggende datagrundlag i form af en landskabsanalyse, som vil kunne understøtte strategi og planlægning for landskab, landbrug, natur, rekreative værdier, byvækst og tekniske anlæg. Med en landskabsanalyse og planlægning kan værdifulde landskaber beskyttes og byvækst, nødvendige anlæg, landbrug med mere kan lokaliseres under hensyn til landskabet. 2.2 Naturkvalitetsplanlægning Styrkelse af naturværdierne og udnyttelse af naturens potentialer er væsentlig i samspillet med udvikling af byerne, det åbne land og infrastrukturen. Assens Kommune dækker geografisk over varierede landskaber, der blandt andet er med til at give en varieret natur med naturtyper, der rummer mange forskellige dyr og planter. Kommunerne har siden 2007 haft langt hovedparten af de myndighedsopgaver, som relaterer sig til beskyttelsen af vores lysåbne naturområder. Flere undersøgelser har vist, at naturområder herunder i særlig grad kyst og skov er et af danskernes foretrukne udflugtsmål. 2.3 Kulturarv Mange samfundsmæssige udviklingstræk findes i byer eller i det åbne land kan opleves som sammenhængende kulturmiljøer i samspil med deres omgivelser, herunder landskabet og naturen. Kommuneplanen kan medvirke til at udvikling sker under hensyn til at sikre værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder, kirker, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg. Assens Kommune er rig på kulturarv, og landskabet og byerne rummer mange særligt bevaringsværdige spor efter den samfundsmæssige udvikling. De særligt bevaringsværdige kulturmiljøer spænder fra det lille ydmyge fiskerleje til den store hovedgård med sine prangende bygninger. Herudover rummer landskabet mange øvrige og mindre spor efter den samfundsmæssige udvikling. Kommunen kan udnytte denne ressource. Skal kulturarven være en del af en større løftestang for kommunens udvikling, kan den derfor tænkes ind i planlægningen og prioriteres. 2.4 Friluftsliv Med planlægning og omtanke for landskabs- og naturværdier kan potentialerne udnyttes og styrkes. Gode friluftsmuligheder er væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhverv. 11

12 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 Mulighederne for at dyrke friluftslivet kan øges gennem den fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres. Udbygning af rekreative færdsels- og friluftsmuligheder i det åbne land kan tilbyde gode oplevelser for såvel lokalbefolkning som turister. Forbindelser mellem og adgang til skove, søer, vandløb og kyster gavner for både lokalbefolkningen og turismen. Naturen kan med respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så flere får mulighed for at bruge den og opleve landskaberne. 2.5 Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger kan understøtte udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidigt forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. Med planloven er det i dag blevet et krav, at kommunerne skal planlægge for særligt værdifulde landbrugsområder baseret på nyeste analyse af jordbrugserhvervene. 3. Infrastruktur tilgængelighed og sammenhæng Den fysiske planlægning kan medvirke til, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. 12 Blandt andet fastlægges beliggenhed og linjeføring af overordnede veje og anlæg i kommuneplanen. Handlinger som foreslås gennemført Vurdering og udarbejdelse af en samlet planlægning af infrastruktur i forhold til byvækst og den overordnede infrastruktur Planlægning for udbygning af rekreative stier og cykelstier Planlægning for bløde trafikanter herunder cykelstier og kantudvidelser. Sikring af arealforløbet Assens-Tommerup (den nedlagte jernbanestrækning) Spørgsmål til drøftelse Bliver der behov for at udbygge nogle af de overordnede veje i nær fremtid? Hvilke løsninger skal planlægningen tage højde for i den forbindelse? o Skal der eksempelvis bygges nye veje, rundkørsler, cykelstier eller andet? Kan kommunen prioritere større anlægsarbejder eksempelvis fremtidige vejkorridorer og større bygværker som f.eks. broudvidelser? Skal banestrækningen Assens-Tommerup bruges af

13 PLANSTRATEGI 2011 o mellem 4600 og 9200 skinnecyklister en gang om året, o eller mere end 8000 motionister året rundt, 6000 turister og et pt. ukendt antal borgere til og fra skole, arbejde, indkøb m.v.? Trafiksikkerhed for de bløde o I gl. Fåborg Kommune var der i 2002 mellem 0,1 til 0,3 km cykelsti pr. km kommunevej og i alt mellem km cykelsti. o I Odense Kommune var talene 0,3-0,5 og i alt mellem km. o I gl. Middelfart Kommune var tallene 0,3-0,5 og i alt mellem km. o I gl. Sønderborg Kommune var tallene 0,3-0,5 og i alt mellem km. o I gl. Assens Kommune var tallene 0,0-0,1 og i alt mellem 0-20 km. Længden af cykelstier er tilsvarende begrænset i Assens Kommune i øvrigt. Er der behov for, at Assens Kommune gør mere for de bløde trafikanter? 3.1 Infrastruktur Det foreslås, at der udarbejdes en samlet plan for infrastrukturen, som tager udgangspunkt i arealplanlægningen og de infrastrukturproblemer, som eksisterer i dag. Infrastrukturprojekter fremmer væksten og tiltrækker virksomheder og bosætning ved at: bibringe kortere transporttid, forbedre de eksisterende sammenhænge i infrastrukturen, forbedre trafiksikkerhed. Planen afstemmes med det arbejde, der pt. er i gang under Fynsprojektet, som nævnt i afsnit 1.1., således at den overordnede planlægning i Assens Kommune er velkoordineret med det fynske udviklingsperspektiv Cykelstier generelt samt strækningen mellem Assens og Tommerup Der kan udpeges strækninger, hvor man med tiden ønsker etableret cykelstier samt strækninger, hvor brede kantbaner med fordel kan anlægges i forbindelse med sideudvidelse af vejen. Blandt andet kan det vurderes, hvilket potentiale det gamle jernbaneterræn har for at etablere cykelsti på strækningen i forhold til skinnecykler i dag. Retningslinjer kan medvirke til, at der tidligt i planlægningen af byvækst bliver taget stilling til cykelstier, og at der som minimum bliver udlagt korridorer til etablering af cykel- og gangstier og sammenhæng af disse. 3.4 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er et vigtigt område at have opmærksomhed på. Der er store omkostninger for den enkelte, de pårørende og for kommunen, når en borger kommer til skade. Kommunen har en selvstændig trafiksikkerhedsplan, hvor der er angivet mål for reducering af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Denne plan kunne med 13

14 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 fordel underbygges med nogle analyser, der støtter fremtidige mål i Trafiksikkerhedsplanen. En fokusering på trafiksikkerhed vil fremme reducering af dræbte og tilskadekomne i kommunen, større tryghed på vejene i kommunen, besparelse af sygedagpenge, hospitalsudgifter m.m. til gavn for alle borgere i kommunen. 4. Klima og energi CO 2 -reduktion og uafhængigheden af olie, gas og kul kan fremmes ved blandt andet at udbygge den vedvarende energi og bruge mere vind og mere biomasse. Handlinger som foreslås gennemført Drøftelse og eventuel revurdering af planlægning for vindmøller Analyse og planlægning for biogasanlæg Klimatilpasning af arealudlæg Spørgsmål til drøftelse Den nuværende vindmølleplan gør det muligt for Assens kommune at blive selvforsynende med el. o Ønskes vindmølleplanen fastholdt? eller o Skal der planlægges for kystnære havvindmøller? Og hvem samarbejder vi med? Skal fjernvarmeforsyningen udvides til områder, der nu forsynes med naturgas og olie? o Eller skal der satses på individuelle vedvarende energianlæg? o Skal affald, halm, varmepumper, sol- og vindenergi anvendes i kraftvarmeproduktionen? Energifokuseret planlægning kan fremmes på mange måder: Gennem konkrete eksempelprojekter (fx nye udstykninger for lavenergihuse) eller en strategisk energiplan, der ser samlet på mulighederne. En strategisk energiplan blev ikke prioriteret i budget o Skal der startes med enkeltprojekter eller med en samlet strategi? Hvordan fremmes en klimasikring af vores byer, så det også bidrager til et bedre og mere rekreativt bymiljø? Udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan blev ikke prioriteret i budget Energifokuseret planlægning Assens Kommune er klimakommune og har som mål at være CO2- neutral geografisk enhed i Det CO2-neutrale samfund kan skabes ved langt større udnyttelse af vindenergi, mere fjernvarme, flere varmepumper, omfattende energieffektiviseringer og transport baseret på el og bioenergi.

15 PLANSTRATEGI 2011 Energifokuseret planlægning beskriver hvilke indsatser, der kan iværksættes for at statens og Assens Kommunes mål om at blive et CO 2 -neutralt samfund kan nås. De enkelte indsatsområder uddybes i underemnerne om planlægning for vindmøller, varmeproduktion og biogas Vindmøller Gennem vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplan kan planlægningen fremme opstillingen af vindmøller i kommunen forudsat, at konsekvenserne for eventuelle naboer på forhånd er vurderet og accepteret Planlægning for varmeproduktion Konvertering fra naturgas til fjernvarme vil betyde energibesparelser og et fald i Danmarks CO2-udledning. Kommunen kan pålægge forsyningsselskaber at udarbejde projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser muligheder for at øge tilslutningen til fjernvarmenettet eller udvide et forsyningsområde. Bortset fra planlægning til konkrete varmeforsyningsværker er planlægning for varmeproduktion ikke direkte relateret til kommuneplanen Biogasanlæg For at fremme at husdyrgødning kan anvendes til grøn energi, kan der gennemføres en planlægning for lokalisering af biogasanlæg. I vurderingen af den bedste placering af biogasanlæg kan indgå hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandør, omgivelserne og tracéer til veje og gasledninger. Der er foretaget en konfliktsøgning, som tager højde for en lang række af anlæg og anvendelser af det åbne land for at finde frem til placeringsmuligheder for biogasanlæg. 4.2 Klimatilpasning Klimaændringerne har de seneste år vist sig med bl.a. kraftige regnskyl og deraf følgende oversvømmelser. Kommuneplanens retningslinjer og rammer for arealudnyttelse kan tilpasses for at forebygge generne. Det er en forudsætning for en klimarobust planlægning, at der udarbejdes en klimatilpasningsplan, der analyserer og beskriver udsatte områder i kommunen, samt muligheder for at forebygge og afhjælpe gener af klimaforandringerne. Klimatilpasningsplanen indgår ikke i budget

16 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 FORSLAG TIL PRIORITERING AF EMNER TIL PLANSTRATEGI 2011 Tema/Emne Relaterede emner Forslag til prioritering 1. Byernes udvikling Regional udvikling Byudviklingsplaner Byplaner Bymidteplaner Udvikling af mindre byer og landsbyer 2. Landskab, natur og kultur 2.1 Landskabsplanlægning 2.2 Naturkvalitetsplanlægning 2.3 Kulturarv Implementering af Kulturmiljøscreeningen SAVE-registreringen af bygninger med SA- Er igangsat. VE-værdi 1 til Fuld SAVE-registrering Har været politisk vurderet, men ikke prioriteret Undersøgelse af naturarven Kulturarv, steder og begivenheder og personer 16 Kan fx løftes via Kultur og Fritidspolitikken, eller turismepolitikken Formidling af Kultur- og naturarven Vejledningspanel, bygningskultur Handlingsplan for kulturarv. Indgår direkte som mulig handling i Kultur og Fritidspolitikken. Handlingsplanen kan evt. samle Friluftsliv 2.5 Planlægning for landbrugsområder Krav jf. planloven 3. Infrastruktur - Tilgængelighed og sammenhæng

17 PLANSTRATEGI Infrastruktur 3.2 Rekreative områder og cykelstier 3.3 Strækningen Assens-Tommerup 3.4 Trafiksikkerhed 4. Klima 4.1 Energifokuseret planlægning Planlægning for vindmøller Planlægning for varmeproduktion Varmeplanlægning kan prioriteres forudsat interesse og investeringspotentiale kan afklares Planlægning for biogas Krav jf. planlovsændring. 4.2 Klimatilpasning Prioriteringsskala Der er givet forslag til prioritering af emnerne med nedenstående skala. Forslaget til prioritering er udtryk for en løs afvejning mellem nytteværdi, ressourcebehov og eventuel betydning for relaterede emner. Prioriteres ikke Prioriteres Høj prioritet Nødvendig 17

18 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 REDEGØRELSE FOR TEMAER OG EMNER I det følgende gennemgås baggrunden og det mulige indhold af emner til planstrategien mere detaljeret, sammen med alle foreslåede mulige men ikke nødvendigvis prioriterede handlinger. 18 Under hvert tema referes først de enkelte emner efterfulgt af skemaer med udførlige redegørelser for emnerne. 1. BYERNES UDVIKLING Planlægningen kan medvirke til at sikre kvalitet og udvikling af kommunen, byerne og landsbyerne, som rammer for borgernes og erhvervets liv og virke. 1.1 Regional udvikling Den fysisk og funktionelle indretning af Fyn er en vigtig rammebetingelse for vækst. Blandt andet gennem kommuneplanlægning kan Assens Kommune medvirke til at fremme på udviklingen af Fyn i samspil med de øvrige fynske kommuner. Fynsprojektet lægger linjerne for en fælles fynsk vækstdagsorden den fælles fremtidige fysiske udvikling, der understøtter med henblik på at fremme kvalificering og tiltrækning af arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Samtidig er formålet at formulere et nyt fælles syn på den fysiske planlægning og en forpligtende fælles indsats mellem de 9 kommuner over længere tid. Det kræver at der udvikles fælles principper i planlægningen og en fælles byudviklings- og infrastruktur, der kan stimulere vigtige investeringer og sætte de fynske styrker og potentialer i spil. Forslag til handlinger Kommuneplanlægningen vurderes i forhold til at understøtte realiseringen af en fælles fynsk planlægning, og at understøtte mål og handlinger i den Regionale Udviklingsplan. 1.2 Byudviklingsplaner Udvikling af byerne og deres bymiljøer foreslås fremmet gennem udarbejdelse af overordnet planlægning for de enkelte større byer med deres bymidter. Gennem byudviklingsplanerne kan fremme hensigtsmæssighed, kvalitet, identitet og stærke bymidter. Byudviklingen kan ligeledes ske i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet.

19 PLANSTRATEGI 2011 Gennem omdannelse af udtjente erhvervsområder i eksempelvis Assens by til blandede byområder med boliger, erhverv, institutioner, centerfunktioner og rekreative arealer kan byerne revitaliseres og en væsentlig del af nybyggeriet ske på tidligere byarealer, så behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres. Boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål kan placeres så behovet for transport reduceres, så der er sammenhæng mellem planlægning og infrastrukturen. Byudviklingsplanerne kan prioriteres for kommunens større byer beliggende i den nordøstlige del af kommunen og især Aarup, Vissenbjerg, Tommerup St. og Tommerup. Forslag til handlinger Der udarbejdes løbende byudviklingsplaner for kommunens større byer. Planerne omfatter 2 typer planer: Planer for hele byen Bymidteplaner 1.3 Udvikling af mindre byer og landsbyer Befolkningsprognosen fra 2011 forudsiger et faldende befolkningstal over de næste 12 år. Sat i perspektiv, så vinder de største byer i Danmark for øjeblikket, og de seneste prognoser fra Danmarks Statistik udfordrer landkommunerne og kommunerne udenfor de store byer: Urbaniseringen er stigende og landkommunerne taber terræn. Landsbyerne er generelt hårdt trængte i forhold til at tiltrække nye tilflyttere. Mange boliger er utidssvarende, grundene er små, og der er en del funktionstømte landbrugsbygninger. Landsbyerne ligger tæt på naturen, har nogle særlige fordele ved den lille skala, folk kender hinanden, landsbyerne har deres egne traditioner, og der er ofte potentiale for større sammenhold end i byerne. Med planer for de mindre byer og landsbyer vil udviklingen i højere grad kunne ske under hensyn til byernes kvaliteter og miljø. Planlægning og vejledning kan medvirke til at fremme en hensigtsmæssig og realistiske udvikling. Forslag til handlinger Det foreslås at der for kommunens mindre byer og landsbyer udarbejdes udviklingsplaner for at fremme en hensigtsmæssig og realistiske udvikling samt sikre byernes og landsbyernes kvaliteter. at behovet for revision af kommuneplanens generelle retningslinjer for erhverv og boliger i landsbyer vurderes. at den faglig og kvalitativ vejledning og dialog i forhold udvikling af landsbyerne søges styrket. 19

20 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 at kommuneplanens rammer og retningslinjer revideres i forhold til den i 2008 udarbejdede kulturmiljøscreening. Udviklingsplanerne udarbejdes som tillæg til kommuneplanen med henblik på blandt andet at reviderer kommuneplanens rammer. 20

21 PLANSTRATEGI REGIONAL UDVIKLING Indhold Kommuneplanlægningen i forhold til den fynske og regionale planlægning. Formål Mål og handlinger i kommuneplanlægningen koordineres i forhold til samarbejdet mellem de fynske kommuner om en fælles fynsk planlægning. Målsætninger Med Kommuneplan besluttede byrådet, at Fyn skal være en del af vækst-strengen omkring Det store H. Forslag til handlinger Med Kommuneplan udarbejdes redegørelser, som vurderer kommuneplanlægningen i forhold til at understøtte realiseringen af en fælles fynsk planlægning, og at understøtte mål og handlinger i den Regionale Udviklingsplan. Ansvarlige fagområde Plan og Kultur Vej og Trafik Nytteværdi (KDSS = Kan det svare sig) Ved at indgå i tværkommunale samarbejder og planlægningen kan realisering af fælles mål fremmes med større gennemslagskraft på regionalt og nationalt plan. Redegørelse Baggrund, behov og dokumentation I Kommuneplan er visionen for den regionale udvikling, at Fyn skal være en del afvækststrengen omkring Det store H. at Assens Kommune - udover prioriteringen af Odense - vil udnytte sin nærhed til det østjyske bybånd og udviklingen i Trekantsområdet. Energifelter og afhængigheder Fynsprojekt På baggrund af forslag til Landsplanredegørelse 2009 valgte ni fynske borgmestre at søge de fynske muligheder for vækst og udvikling fremmet i landsplanlægningen, og dermed at se Fyn som en fælles byregion, hvor udviklingen er et fælles anliggende. Fyn oplever generelt en lavere vækst i forhold landets to andre store byregioner, Østjylland og Hovedstadsområdet. Projektet er med den fysiske planlægning som overordnet ramme igangsat 21

22 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 for at skabe grundlaget for optimale vækstbetingelser for Fyn. Projektet er opdelt i 3 faser: Fase 1 - indledende fase - grundlaget og sigtelinjen (juni-oktober 2011) Fase 2 - udviklingsfase - initiativerne og det fælles slutprodukt (nov aug. 2012) Fase 3 - Afslutningskonference, opfølgning og implementering (sep.-dec. 2012) Som udgangspunkt vurderes det, at det fælles slutprodukt bliver et fælles strukturbillede for Fyn. Strukturbilledet kan bruges som afsæt for udarbejdelse af en fælles Planstrategi Fyn på sigt. Projektgruppen har opstillet følgende foreløbige mulige temaer til en fælles fynsk planlægning: Nyt billede af Fyn Strategiske fyrtårne Nyt omdømme Livsstil, geografi og by Fortællinger om Fyn Den gode historie de strategiske gode historier om Fyn Fynsk dynamik strategiske satsninger Fynsk idyl Nyt syn og strategiske satsninger Rammevilkår for en moderne vækstregion Hvad skaber vækst på Fyn? Herunder Mobiliteten/tilgængeligheden/infrastrukturens betydning Kulturens og kulturarvens betydning Naturen og kystens betydning Rammevilkår for erhvervslivet og kommunerne på Fyn Særlige styrkepositioner Særlige indsatsområder Region Syddanmark Med Strategi 07 blev det besluttet, at Assens Kommune ønsker at deltage i et positivt og dynamisk samspil med regionen og øvrige parter i realisering af regionens visioner og mål. Regional Udviklingsplan Fælles indsats fælles udfordringer Den regionale udviklingsplan er en plan for udviklingen i hele Syddanmark, der vedtages af regionsrådet inden udgangen af Vi kan i Assens Kommune udnytte vores position mellem Odense og Trekantområdet ved at arbejde med infrastruktur, bosætning og erhvervsudvikling i dialog med andre kommuner og Region Syddanmark. Fælles berøringsflader kan blandt andet være infrastruktur, bosætning og samtænkning af klimaindsatsen med rekreative områder. 22

23 PLANSTRATEGI 2011 Konsekvensvurdering - Ressourcebehov og økonomi Til Fynsprojektet forudsættes der anvendt kr. og 0,1 årsværk. Tidshorisonter Fynsprojektet for en fælles fynsk planlægning afsluttes med et fælles slutprodukt, som godkendes politisk ultimo Den Regionale Udviklingsplan vedtages af regionsrådet med udgangen af Hvor det med regionens udviklingsplan vil være muligt at tilrette arbejdet med kommuneplanen i forhold til udviklingsplanen, vil en fuld implementering af Fynsprojektet først være realistisk med Planstrategi 2015 og den efterfølgende kommuneplan. Interessenter Fynske Kommuner Udvikling Fyn Region Syddanmark Referencer Dok. nr.: ; Kommissorium for Fynsprojektet Dok. nr.: ; Fynsprojektet - Projektgrundlag, oktober

24 HVIDBOG SAGS NR.: 11/ BYUDVIKLINGSPLANER Indhold Planlægning for kommunernes enkelte hovedbyer Formål Bevaring og udvikling af byernes kvaliteter og potentialer. Målsætninger Byernes og bymidternes særlige kvaliteter og potentiale søges bevaret og udviklet. Forslag til handlinger I de kommende år forslås det, at der løbende udarbejdes byudviklingsplaner for kommunens større byer. Planerne omfatter 2 typer planer: Planer for hele byen Bymidteplaner Ansvarlige fagområde Udarbejdelsen af byplaner varetages af Plan og Kultur. Vej og Trafik bidrager i forhold til planlægning af infrastruktur. Natur og Miljø bidrager i forhold til natur, miljø og vandmiljø. Nytteværdi (KDSS = Kan det svare sig) Planlægning af byernes og deres bymidter er en relativt omfattende og ressourcekrævende opgaven, men indsatsen vil fremme udvikling af byerne, prioritering af initiativer og projekter, bevarelse af eksisterende kvaliteter og effektiv og helhedsorienteret sagsbehandling. Redegørelse I følge kommuneplanen skal udviklingen af byerne ske med udgangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer. Assens Kommune har 7 større byer og et større antal mindre byer og landsbyer. Byerne er forskellige i udformning, i struktur, i indhold, i arkitektur, og ligger i hver deres landskabsrum. Byerne har med andre ord hver deres identitet. Ud fra hvad der kendetegner den enkelte by og den enkelte landsby kan vi i den fysiske planlægning arbejde for, at udvikle de særlige værdier. Baggrund, behov og dokumentation Planerne for udvikling af byerne og deres bymidter, forudsættes udarbejdet som temaplaner til kommuneplanen. Med byudviklingsplanerne opdateres og revideres kommuneplanens formelle rammer og retningslinjer for byerne. Udarbejdelse af byplaner kan være retningsgivende og sikre et sammenhængende grundlag byernes planlægning og udvikling. 24

25 PLANSTRATEGI 2011 Der udarbejdes en analyse af, hvad der er særligt og værdifuldt for den enkelte by, så planlægningen præges af helhedssyn og tager udgangspunkt i byernes særlige potentialer og behov. Byplanerne kan fremme at eksisterende værdier bevares, og at planlægning i modstrid dermed undgås. Byudviklingsplanerne kan omfatte planlægning af bystruktur bymidteplaner bosætning erhvervsudvikling rekreative områder infrastruktur arealudlæg og drikkevandinteresser detailhandel Byvækst og arealudlæg Med udarbejdelsen af planer for de enkelte byers udvikling, kan planlægningen baseres på overvejelser om den samlede bys udvikling set i et perspektiv, der dækker flere generationer. Med byplaner for de enkelte større byer, kan den landsigtede byudvikling sikres gennem analyser af arealudlæg i forhold til byvækst, infrastruktur, landskab, naturværdier, grundvandsinteresser, rekreative værdier og potentialer. Det foreslås desuden, at det vurderes, om kommuneplanens retningslinjer for byvækst kan suppleres for at fremme en hensigtsmæssig byudvikling på lang sigt. Møde mellem by og land Det er en forudsætning for kommunens planlægning, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Spredt byvækst ønskes undgået blandt andet fordi det medføre tab af landbrugs og naturarealer, øger transportafstande eksempelvis mellem hjem og skole eller arbejde, og kan hindre den landbrugsmæssige udvikling. Bymidteplaner Bevarelse og udvikling af bymiljøer og kvaliteter foreslås fremmet gennem udarbejdelse af overordnet planlægning af bymidterne, som en del af byplanerne for kommunens større byer. Bymidteplanerne kan medvirke til at sikre og skabe hensigtsmæssighed, kvalitet, identitet, koncentrerede bycentre, og byggemuligheder. Eksisterende åndehuller sikres, og der kan etableres nye store og små grønne rekreative arealer. Se eksempel på en plan for Hammels midtby i Favskov Kommune på dette link 25

26 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 Bosætning Generelt gælde det, at nærhed til en større by (Odense) kan give potentialet til at kunne tiltrække bosætning. Odense tilbyder både arbejdspladser, handel og uddannelse. Tilbud som kan supplere kvaliteterne ved at bo i et mindre bysamfund. 26 I Assens Kommune kan der planlægges en forstad til Odense bestående af Vissenbjerg, Skallebølle, Tommerup og Tommerup st. by., hvor der blandt andet er mulighed for stationsnær bosætning. Forstaden skabes ved at sammenbinde byerne og det mellemliggende landskab med nye byområde, stier, veje, grønne områder med mere. Udviklingen i bosætning tyder på, at Aarup og Tommerup har kunnet udnytte nærheden til Odense. Derimod har Vissenbjerg ikke kunnet udnytte placering ved Odense i samme grad, og der må antages at være et væsentligt potentiale for vækst i bosætningen. Assens by og turisme Mange turister i dag ønsker at have det sjovt, at komme væk fra dagligdagen, være sammen med familie og venner, slappe af, få nye oplevelser og komme ud i naturen. Et turistområde i og omkring Assens by, hvor der er variation og kvalitet, kan tilbyde turisterne rammerne for en sådan ferie. Flere tiltag som kan understøtte en sådan udvikling er allerede gennemført i form af planlægning for campingplads og arealerne omkring havnen. Med Assens Arena er der opført faciliteter som på mange forskellige måder vil skabe aktivitet og tilbud i området. I og omkring Assens by er der desuden frigjort store arealer og mulighed for

27 PLANSTRATEGI 2011 at inddrage nye arealer til byvækst med god beliggenhed, som kan omdannes til attraktive byområder til eksempelvis ferie og fritidsanlæg. Et turistområde i og omkring Assens by kan med fordel tage udgangspunkt i eksisterende forhold, herunder Assens købstadsmiljø, attraktioner, aktivitetsmuligheder, værdifulde natur- og landskabsområder m.m. Herudover kan kommunerne gennemføre tiltag, som kan støtte udviklingen af turismen i og omkring byen og kommunen. Det kan handle om at understøtte muligheden for oplevelser, aktiviteter, overnatning attraktioner, pleje af fortidsminder og bevaringsværdige bygninger, pleje af værdifuld natur, etablering af vandrestier og cykelstier, således at der er adgang til oplevelserne. Erhvervsområder Erhvervsudviklingen er vigtig for byerne og for bosætningen i kommunen. En fortsat planlægningen af attraktiv erhvervsområder vil kunne medvirke til at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser. Planlægningen til erhverv kan omfatte attraktive erhvervsområder ved centerbyerne, der møder virksomhedernes behov, fornyelse og oprydning i eksisterende erhvervsområder, og fortsat planlægning af erhvervsområder til tung transport omkring motorvejen. Rekreative områder Det foreslås, at der fortsat arbejdes for realisering af følgende målsætningerne fra Strategi 07: "Ved planlægning af nye boligområder planlægges for nødvendige grønne områder, stier og udendørsfaciliteter til sport og friluftsliv." "Der skal ske skovrejsning i nærheden af by og bosætningsmuligheder, så borgere kan udnytte skoven i dagligdagen til rekreation, motion og andre friluftsaktiviteter." "Med henblik på at øge tilgængeligheden til natur, kyster, skove og landskab planlægges for og etableres et sammenhængende rekreativt stisystem inden for kommunen i sammenhæng med regionale stisystemer." Det er ofte svært at bevæge sig fra byerne ud i landskabet. Der kunne med fordel planlægges for rekreative aktiviteter og områder i byens kant. Borgernes benyttelse af landskabet, skove og strande er blandt de mest udbredte fritidsaktiviteter og er derfor af væsentlig betydning for borgernes sundhed og velfærd. Bynær skovrejsning for at beskytte grundvandet og etablering af andre større bynære naturområder kan planlægges i samspil med byernes udvikling og etablering af rekreative områder. Stier omkring byerne er en del af attraktive lokale friluftsmuligheder og kan også fungere som sociale forbindelser mellem byer. 27

28 HVIDBOG SAGS NR.: 11/10988 Detailhandel Som en del af udarbejdelsen af byplaner for de enkelte byer vurderes og planlægges der for hensigtsmæssige lokalisering og indpasning af detailhandelen i byen blandt andet for at sikre tilgængelighed og styrke kvaliteten af bymidterne. En stærk detailhandel i midtbyerne er vigtig. Ønske om nyetablering af butikker kan dog medføre væsentlige ændringer af bymiljøet og øget trafik. Nogle steder kan nybyggeri til butiksformål fremme en tiltrængt oprydning i byen. Med nedrivninger af eksisterende bygninger og nybyggeriet kan der dog også mistes kvaliteter og kulturhistorie. Det er dog derfor en fortsat udfordring at vurdere placering og indpasning af nybyggeri til butiksformål i bymiljøet. Indpasningen af nybyggeri sker blandt andet gennem lokalplanlægning for de konkrete butiksprojekter. Placering og indpasning af detailhandelen generelt kan dog med fordel ske på et overordnet kommuneplanniveau gennem udarbejdelsen af overordnede by- og bymidteplaner for de enkelte byer. Planlægning for større udvalgsvarebutikker I forlængelse af ændringen af planloven i gældende fra 1. september 2011 undersøges behov og muligheder for at planlægge for én ny større udvalgsvarebutik på over m 2 placeret i bymidten i Assens, Glamsbjerg eller Aarup. Byvækst og transport Med udarbejdelsen af byplaner foreslås det, at udbygning af veje og stier prioriteres i forhold til at sikre skoleveje og udbygningen af arealer til bosætning og erhverv. For desuden at reducere energiforbruget og miljøbelastningen planlægges byudviklingen, så behovet for transport reduceres og brugen af kollektiv transport bliver nemmere. Forskellige transportformer og byerne kan integreres i en sammenhængende infrastruktur og knudepunkter eksempelvis med cykelstier og pendlerparkering ved motorveje og stationer. Tilgængelighed til stationerne kan blandt andet fremmes gennem planlægning af tætte byer omkring stationerne og ved at etablere gode parkeringsforhold og gode sti og vejforbindelser til stationerne. 28 Konkret foreslås, at Aarup, Tommerup St. by, og Skalbjerg og Vissenbjerg prioriteres som bosætningsbyer for pendlere til og fra arbejde og uddannelse i Odense og Trekantsområdet. at planlægge og fremme god tilgængelighed til stationerne i Aarup, Tommerup St. by, og Skalbjerg (Vissenbjerg). Ud over at planlægge for boliger i ovennævnte byer foreslås, at der planlægges for og etablerer gode adgangs og parkeringsforhold

29 PLANSTRATEGI 2011 omkring stationerne, og at der planlægges for og etableres gode og sikre forbindelser for cyklister til stationerne. Generelt kan der for at fremme sikre skoleveje i kommuneplanens retningslinjer fastsættes krav om, at disse skal sikres ved udlæg af nye boligområder. Energifelter og afhængigheder Byudvikling er et centralt emne i kommuneplanlægningen med forbindelse til de fleste af kommuneplanens øvrige temaer. Med udarbejdelsen af byplaner for kommunens større byer kan der med en helhedsorienteret tilgang ske en koordinering af den rekreative planlægning, naturbeskyttelse, sikring af vandmiljøet og udbygningen af infrastrukturen. Ressourcebehov og økonomi Anslået ½ årsværk og kr. pr. byplan dvs. i alt ca. 4 årsværk og kr. for 7-8 byplaner. Tidshorisonter Med et antaget tidsforbrug på 3/4 år pr. byplan, kan det antages, at der for kommunens større byer vil kunne foreligge byplaner inden for en tidshorisont på 6 år, det vil sige med udgangen af Interessenter Overordnede planer for byudviklingen kan have betydning for mange borgere og interessenter. Ud over borgerne generelt, kan der være mulighed for at inddrage blandt andet fritids- og kulturliv, handelsstandsforeninger, borgersammenslutninger og erhvervene. Referencer - I forhold til den mere generelle kommuneplanlægning kan byudviklingsplanerne med hensyn til borgerinddragelsen have den kvalitet, at de forholder sig mere konkret til de enkelte byer. Det kan derfor antages, at planerne for mange borgere og interessenter vil være vedkommende og blive mødt med interesse og ønsket om at øve indflydelse på udvikling. 29

30 HVIDBOG SAGS NR.: 11/ UDVIKLING AF MINDRE BYER OG LANDSBYER Indhold Kommuneplanlægning af mindre byer og landsbyer Formål Bevarelse og udvikling af de mindre byers og landsbyers kvaliteter og potentialer. Målsætninger Målsætninger for planlægning af de mindre byer og landsbyer er at styrke liv og miljø i kommunens landsbyer, at fremme udvikling af landsbyerne, og at forebygge stagnation. Forslag til handlinger Det foreslås at der for kommunens mindre byer og landsbyer udarbejdes udviklingsplaner for at fremme en hensigtsmæssig og realistisk udvikling samt sikre byernes og landsbyernes kvaliteter. at behovet for revision af kommuneplanens generelle retningslinjer for erhverv og boliger i landsbyer vurderes. at den planlægningsfaglige og kvalitative vejledning og dialog i forhold udvikling af landsbyerne søges styrket. at kommuneplanens rammer og retningslinjer revideres i forhold til den i 2008 udarbejdede kulturmiljøscreening. Udviklingsplanerne udarbejdes som tillæg til kommuneplanen med henblik på blandt andet at revidere kommuneplanens rammer. Ansvarlige fagområde Plan og Kultur Nytteværdi (KDSS = Kan det svare sig) Det kan fremme dialog og en rationel sagsbehandling at udarbejde overordnede planer for de mindre byer og landsbyer. Særligt for landsbyerne må det antages, at udviklingsplanerne kan forenkle sagsbehandlingen af landszonetilladelse, samtidigt med at udviklingen kan ske i forhold til nogle overordnede mål. Der kan være behov for at vurdere indsatsen af medarbejderressourcer og økonomi i forhold til effekten. Det må antages udbyttet i forhold til indsatsen vil være størst hvis planlægningsindsatsen prioriteres i forhold til de større byer. For landsbyerne kan udviklingsplanerne være forholdsvist enkle. Derimod kan ressourcebehovet ved planlægning af en større eller en mindre by antages, at være nogenlunde lige omfattende. 30

31 PLANSTRATEGI 2011 Redegørelse Baggrund, behov og dokumentation Med planer for de mindre byer og landsbyer vil udviklingen i højere grad kunne ske under hensyn til byernes kvaliteter og miljø herunder bevarelse af eventuelle særlige kulturmiljøer. Planlægningen kan medvirke til at fremme en hensigtsmæssig og realistisk udvikling samt sikre landsbyens kvaliteter. Planlæggerrollen kan desuden søges styrket i forhold til landsbyerne, gennem øget dialog samt faglig og kvalitativ vejledning. Landsbyerne er generelt hårdt trængte i forhold til at tiltrække nye tilflyttere. Mange boliger er utidssvarende, grundene er små, og der er en del funktionstømte landbrugsbygninger. Landsbyerne ligger tæt på naturen, har nogle særlige fordele ved den lille skala. Folk kender hinanden, landsbyerne har deres egne traditioner, og der er ofte potentiale for større sammenhold end i byerne. Landsbyerne kan være genstand for en større opmærksomhed og planlægning i form af rammer, der muliggør en realisering af beboernes ønsker og drømme om deres egen landsby, som netop er udgangspunktet for Assens Kommunes landdistriktspolitik. Udbygning med helårsboliger Med ændringen af planloven skal kommunen meddele tilladelse efter 35 til opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer med mindre væsentlige hensyn taler imod. For mange landsbyer vil ønsket om byggeri til helårsboliger være begrænset eller uproblematisk. Det kan være hensigtsmæssigt at vurdere eller screene kommunens landsbyer i forhold til om udbygningen skal afgrænses af hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer. Energifelter og afhængigheder Udarbejdelse af udviklingsplaner for de mindre byer og landsbyer som en del af kommuneplanen kan blandt andet baseres på kulturmiljøscreening fra 2008, landdistriktspolitikken fra 2009, og de 9 udviklingsplaner for en del af kommunens landsbyer. Supplerende hertil vil udarbejdelsen af en landskabsanalyse for hele kommunen kunne være et vigtigt grundlag for udviklingsplanerne. Ressourcebehov og økonomi Udarbejdelsen af udviklingsplaner antages at forudsætte et ressourceforbrug på 31