Er din medicin effektiv?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er din medicin effektiv?"

Transkript

1 Dansk Parkinsonforening Parkinsons sygdom Er din medicin effektiv? Lær at genkende og håndtere de svingninger i din tilstand, der skyldes aftagende effekt eller wearing off Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:42

2 Denne brochure informerer om et langsigtet problem ved Parkinsons sygdom, nemlig aftagende effekt, eller såkaldt wearing off. Vi gennemgår også, hvordan du i samarbejde med din neurolog kan genkende tegn og symptomer på aftagende effekt. Hvis du oplever aftagende effekt, er det vigtigt, at du taler med din læge. Der findes nu medicin, som kan afhjælpe problemerne. Brochuren er gennemgået og indholdet accepteret af overlæge Erik Dupont, Neurologiks afdeling, Århus Sygehus, samt overlæge Tove Henriksen, Neurologisk afdeling, KAS Glostrup. Dansk Parkinsonforening Grafisk design: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P.J. Schmidt Grafisk, 2006, ISBN: Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:43

3 Hvad forstås ved aftagende effekt? Bevægeforstyrrelserne, de såkaldte motoriske forstyrrelser, ved Parkinsons sygdom skyldes en langsom tiltagende mangel på dopamin i nervesystemet. Med tiden forværres symptomerne. Derfor kan symptomerne, du har i dag efterhånden ændre sig. Symptomerne kan opleves forskelligt fra person til person, da der er store individuelle variationer. Heldigvis virker medicinsk behandling hos de fleste patienter godt mod sygdommens symptomer. Én af behandlingerne, lægemidlet levodopa, har været grundstenen i behandlingen af Parkinsons sygdom i næsten 40 år. Levodopa er sædvanligvis en meget effektiv symptombehandling i de første år af sygdommen. Men med tiden oplever mange patienter, at medicineffekten ændres. Der opstår tidspunkter på dagen, hvor medicineffekten ikke er så god. Samtidig kan opleves tilbagevenden af de symptomer, som tidligere svandt under medicineringen, herunder problemer med evnen til at bevæge sig. Disse forandringer kaldes alment for motoriske svingninger. Symptomerne begynder at komme tilbage, før det er tid til at tage den næste dosis medicin. Denne forandring kaldes aftagende effekt eller wearing off. Når aftagende effekt bliver mere udtalt, bemærker du måske, at tidsrummet, hvor der er en god virkning af levodopa (såkaldt on tid), bliver kortere. Tidsrummet, hvor der er en ringere virkning af levodopa (såkaldt off tid), kan samtidig blive længere. Hvis symptomerne vender tilbage, på den før nævnte måde, i løbet af dagen, kan det betyde, at du har aftagende effekt. Ved justering eller ændring af din behandling bedres symptomkontrollen ofte. Når disse motoriske svingninger begynder at vise sig, kan der også komme andre bivirkninger forårsaget af parkinsonmedicinen. Ved for stærk effekt af medicineringen kan der forekomme ufrivillige bevægelser, som kaldes dyskinesi eller overbevægelser. På andre tidspunkter kan der i stedet forekomme dystoni (ofte smertefulde muskelkramper). Dystoni kan forekomme ved både for svag og for stærk effekt af medicineringen. 3 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:44

4 Typisk mønster for aftagende effekt af levodopa i løbet af dagen 4 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:50

5 Hvorfor kommer de motoriske svingninger? I sygdommens tidlige faser er hjernen i stand til at optage tilstrækkeligt med levodopa og opbevare det som dopamin. Denne evne til opbevaring muliggør en mere konstant frigivelse af dopamin i hjernen fra disse depoter, selvom medicinen tilføres stødvis i løbet af dagen. Ligesom hjernen stadig har en vis produktion af dopamin. Denne jævne tilførsel af dopamin giver en mere konstant kontrol over symptomerne og en normal evne til bevægelse. Når sygdommen over årene forværres, vender de motoriske symptomer tilbage, ofte flere gange i løbet af dagen. Hjernen er nu blevet dårligere til at lagre den dopamin, som dannes fra tilført levodopa, og som skulle frigives på et senere tidspunkt. Resultatet af den nedsatte evne til opbevaring af dopamin i hjernen bliver aftagende effekt symptomerne vender periodevis tilbage i løbet af dagen. Hjernen bliver samtidig mere følsom for større mængder medicin. Der kan således både forekomme svingende effekt af medicinen og overbevægelser. Hvordan identificeres aftagende effekt? Parkinsons sygdom er en sygdom med bevægeforstyrrelser, og lægen vil derfor i særlig grad være opmærksom på problemer med bevægelserne, de såkaldte motoriske symptomer. Der kan imidlertid også forekomme symptomer, som ikke har relation til bevægelserne, såkaldte ikke-motoriske symptomer. Det kan dreje sig om påvirkning af tankefunktionen, følelser og velbefindende. Aftagende effekt kan således omfatte både motoriske og ikke-motoriske symptomer. Det kan være vanskeligere for både dig og din læge, at erkende de ikke-motoriske symptomer på aftagende effekt. De forekommer mindre synlige, men du kan hjælpe din neurolog med at identificere ikke-motoriske symptomer ved at fortælle ham/hende, hvordan og hvornår disse lægemiddelrelaterede symptomer opstår. Hvilke symptomer er forbundet med aftagende effekt? Nedenfor findes en liste over nogle af de symptomer, som du kan rammes af ved aftagende effekt. Nøglen, til at forstå om du har aftagende effekt, er at lægge mærke til, om symp- 5 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:50

6 tomerne er til stede inden eller lige efter næste planlagte dosis. MOTORISKE SYMPTOMER Motoriske symptomer har noget at gøre med bevægelse og bevægelighed f.eks.: Hænderne ryster Besvær med at bruge hænderne Besvær med at rejse sig fra en stol Muskelkramper Problemer med at fokusere eller dobbeltsyn Utydelig tale Synkebesvær Langsom bevægelse Almen stivhed Usikker balance IKKE-MOTORISKE SYMPTOMER Symptomer der påvirker tankevirksomheden, følelserne og opfattelsen af velbefindende: Angst Rastløshed Panikanfald Vejrtrækningsbesvær Søvnløshed eller søvnforstyrrelser Overdreven svedtendens Besvær med at tænke klart Langsom tankevirksomhed Energiforladthed Smerter og følelsesløshed Hvornår kan du rammes af aftagende effekt? Parkinsons sygdom viser sig forskelligt fra person til person. Man har ingen mulighed for at forudsige, om eller hvornår du rammes af aftagende effekt. Næsten halvdelen af patienterne får imidlertid aftagende seffekt efter nogle få års behandling med levodopa. Hvis du er i behandling med levodopa, er det derfor vigtigt, at du kan genkende symptomerne og fortæller det til din læge, så forværring kan forebygges. Din læge har måske allerede konstateret, at du har haft aftagende effekt, og fordelt medicindoserne over flere tidspunkter på dagen. Hvis du for øjeblikket f.eks. tager mere end tre doser levodopa om dagen, kan det være for at mindske risikoen for aftagende effekt. Ved mistanke om aftagende effekt Hvis du mener, at du har aftagende effekt skal du fortælle din læge om symptomændringerne. Der findes lægemidler, som kan mindske risikoen for aftagende effekt. Det er ikke sandsynligt, at kontrollen over symptomerne bliver 6 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:55

7 bedre af sig selv. Måske bliver den dårligere. Når man har fastslået, at du har aftagende effekt, kan man prøve forskellige behandlinger. Jo flere detaljerede oplysninger du giver din læge, jo flere muligheder er der for at behandle dine symptomer. Hvordan behandles aftagende effekt? Hvis du har aftagende effekt, kan din læge prøve at justere din behandling ved at ændre tidspunkter og doser. Dette kan give dig en bedre effekt af medicinen. Måske skal du ændre din dagligdag. Lægen kan give yderligere lægemidler eller kombinere forskellige lægemidler. BEHANDLINGSMULIGHEDER I blodbanen bliver levodopa nedbrudt af normalt tilstedeværende enzymer. Desværre bevirker denne nedbrydning, at levodopa kun i begrænset omfang når den del af hjernen, hvor det skal virke. Især to enzymer nedbryder levodopa. De benævnes DDC og COMT. Hvis man blokerer disse to enzymer, kan man hæmme nedbrydningen af levodopa. Dette bevirker at en større mængde levodopa når den del af hjernen, hvor det skal virke. Lægemidler som blokerer enzymer kaldes enzymhæmmere. Kort efter at levodopa blev indført som behandling, blev der udviklet en gruppe lægemidler benævnt perifere DDC-hæmmere. Disse DDC-hæmmere blokerer et af de enzymer, der nedbryder levodopa. De sørger for at en større mængde levodopa når den del af hjernen, hvor det skal virke. Men de mindsker også risikoen for bivirkninger, som f.eks. kvalme og opkastning, der kan forekomme når indholdet af dopamin i blodet er højt. I Danmark findes 2 lægemidler som indeholder DDC-hæmmere: Madopar og Sinemet. I 1990 erne blev der udviklet en anden gruppe enzymhæmmere, COMT-hæmmere. COMT-hæmmere, som f.eks. entakapon, Comtess og tolkapon, Tasmar, giver længere og mere jævn tilgængelighed af levodopa til hjernen. Kombinationen af en COMT-hæmmer og levodopa kan bedre symptomerne og forlænge det tidsrum, hvor symptomerne er under god kontrol. I 2003 kom der endnu et nyt lægemiddel på markedet, som kombinerer levodopa med både en DDC-hæmmer (carbidopa) og en COMT-hæmmer (entakapon) i én enkelt tablet Stalevo. 7 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :51:55

8 Der findes også MAO-B hæmmere, som hæmmer et andet enzym, som nedbryder dopamin i hjernen. For en del år siden kom selegilin (Eldepryl ) på markedet i Danmark, og senest også rasagilin (Azilect ). Afhængig af bl.a. din alder og dine symptomer kan der sommetider findes grund til at starte behandling med en af dopamin-agonisterne, som findes tilgængelige (Parlodel (bromocriptin), Bromergon (bromocriptin), Cabaser (cabergolin), Permax (pergolid), Mirapexin Orifarm (pramipexol), Sifrol (pramipexol), Requip (ropinirol)). Til behandling af meget svingende symptomer og derfor oftest i et sent sygdomsforløb findes også levodopa i gelform (Duodopa ), som tilføres i konstante små mængder ved hjælp af en sonde og en pumpe. Sonden går ind gennem huden på maven, ind i mavesækken og videre ned i tolvfingertarmen. Der findes også mulighed for at give en vandopløselig dopaminagonist (apomorfin), som hurtigvirkende indsprøjtninger eller ligesom Duodopa, i konstante små mængder via en pumpe ind i underhuden. Der findes også mulighed for at give en dopaminagonist (apomorfin) som hurtigvirkende Levodopabehandlingen kan forbedres for at mindske aftagende effekt Er din medicin effektiv_ny udgav :23:24

9 indsprøjtninger ved pludselig off, eller konstant infusion via en pumpe ind i underhuden. For nylig er der tilkommet to yderligere muligheder for konstant behandling med dopaminagonister. Dels plasterbehandling med rotigotine (Neupro), dels depot tablet med pramipexol (Requip). Plastret kan med fordel anvendes, hvis man har synkeproblemer eller skal faste over længere tid eksempelvis i forbindelse med en operation. Hvis du mærker at din levodopamedicin ikke fungerer så godt som tidligere, skal du fortælle om dine iagttagelser til din neurolog eller læge. Det er muligt, at denne kan justere medicinen, så der opnås bedre kontrol over symptomerne. Hvilke oplysninger har din læge brug for? Det er vigtigt i samarbejde med din læge at vælge den bedste behandling til dig. Giv en grundig beskrivelse af hvordan og hvor længe dine medicindoser virker. Fortæl også om du oplever bivirkninger. Medbring gerne en liste med alle informationerne. Det gør det nemmere, hvis du fører dagbog over, hvornår du tager din medicin. Skriv oplysningerne ned i nogle dage og vis dem til neurologen ved næste besøg. Eksempler på oplysninger du kan skrive i dagbogen: De tidspunkter på dagen hvor du tager din parkinsonmedicin. Det gælder al den parkinsonmedicin, du tager. De tidspunkter på dagen hvor du har en god kontrol over symptomerne. Hvilke symptomer der kommer igen i løbet af dagen, og hvornår det sker. Hvilke symptomer du har om natten (f.eks. søvnforstyrrelser). Eventuelle komplikationer, f.eks. overbevægelser og deres sammenhæng med hvornår du tager medicinen. Det kan også være en hjælp at registrere, hvornår du spiser. Vær opmærksom på om tidspunkterne for måltiderne påvirker din symptomkontrol. Nogle synes, det er hensigtsmæssigt at beskrive deres symptomer med ord. Måske har du lyst til at skrive ned, hvordan symptomerne påvirker din dagligdag. Anvend en metode som passer dig. Er din medicin effektiv_ny udgav :23:24

10 En dagbog hjælper lægen til at forstå, hvad du oplever udenfor konsultationen. Den vil også kunne beskrive virkningen af en ændring i behandlingen. Ved at føre dagbog over symptomerne får du en nøjagtig registrering over længere tid. Måske vil din læge også gerne have en kopi af dagbogen i din journal. Her til højre findes en formular, som kan gøre det lettere at genkende symptomerne på aftagende effekt. Du kan udfylde formularen og medbringe den ved næste lægebesøg. Husk at du til stadighed skal fortælle din læge din sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver om dine symptomer. Et nært samarbejde øger kvaliteten af din behandling. 10 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :52:01

11 FØLG OP PÅ EFFEKTEN AF DIN MEDICIN Dato: Parkinsonmedicin: Navn: Fødselsdato: Telefon: Udfyld venligst denne formular og medbring den, når du træffer din læge. Til højre for skemaet kan du notere, om der er andet, du vil tale med din læge om. Sæt kryds i første kolonne ud for de symptomer, som du oplever på en almindelig dag. I anden kolonne sætter du kryds, hvis du oplever, at symptomerne forsvinder eller lindres efter, at du har taget din parkinsonmedicin. Hvis du ikke oplever nogen forandring, skal du ikke sætte noget kryds. Oplevede symptomer Sædvanligvis forbedring efter min næste dosis Rysten Stivhedsfornemmelse af krop og lemmer Langsomme bevægelser Nedsat fingerfærdighed Besvær med at komme op af stolen Svagheds- eller træthedsfølelse Problemer med balancen Muskelkramper Talebesvær Svedtendens Maveubehag Varme- og kuldefølelse Smerte Ømhedsfornemmelser Snurren eller følelsesløshed i fingrene Forandring i humøret Urofølelse, ængstelse Panikfølelse Tristhed, langsom tankegang 11 Er din medicin effektiv_til tryk.indd :52:01

12 2006 Dansk Parkinsonforening Kirke Værløsevej Værløse Tlf: Foreningens formål er bl.a. at udbrede viden om Parkinsons sygdom. Af andre formål kan nævnes, at foreningen skal hjælpe patienter og deres pårørende og støtte forskning indenfor sygdomsområdet. Er din medicin effektiv_til tryk.indd :52:05

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Lær at leve med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen Lær at leve med Parkinsons sygdom Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer, der netop har fået stillet diagnosen. Formålet er at give nogle gode råd til at komme videre

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November 2015. Nr. 4. Medlemsinfo

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November 2015. Nr. 4. Medlemsinfo Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen November 2015. Nr. 4 Medlemsinfo Kredsbestyrelse: Adresser og telefonnumre findes på side 19. Ansvarshavende Redaktør: Ole Maymann. Stof til bladet: Sendes til

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED MEDICINSK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED MEDICINSK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED MEDICINSK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM 2013 Indberettede bivirkninger ved medicinsk behandling af parkinsons sygdom Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59

Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59 Forord Mange danskere rammes hvert år af Parkinsons sygdom, og der findes i Danmark ca. 6000-7000 personer, der lider af sygdommen. Når man får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, melder der sig mange

Læs mere

PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen

PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen Parkinsonforeningen PARKINSONS SYGDOM Compliance At tage eller ikke at tage medicin som ordineret Behandling Hvordan medicinerer man hvad og hvorfor Stephen Wørlich Pedersen parkinsons sygdom 2008 til

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Azilect

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2 Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2 Medlemsinfo Kredsbestyrelse: Adresser og telefonnumre findes på side 23. Ansvarshavende Redaktør: Ole Maymann. Stof til bladet: Sendes til Ole Maymann.

Læs mere

Impulskontrolforstyrrelser

Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle

Læs mere

PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS

PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS OKTOBER 2014 PARKINSONFORENINGEN PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2014 PARKINSONFORENINGEN

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen. Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

MEDICIN OG PARKINSON

MEDICIN OG PARKINSON MEDICIN OG PARKINSON INDHOLD 3 FORORD 5 MEDICINEN OG DIG 9 DIN KONTAKT TIL AMBULATORIET 13 HVIS MEDICINEN IKKE TAGES, SOM DEN SKAL 19 DIN PARKINSON SVINGNINGER OG BIVIRKNINGER 31 APPENDIX: HVORDAN VIRKER

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Cabaser 1 mg og 2 mg tabletter cabergolin

Cabaser 1 mg og 2 mg tabletter cabergolin Indlægsseddel : Information til brugeren Cabaser 1 mg og 2 mg tabletter cabergolin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen

Indlægsseddel: Information til patienten. Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen Indlægsseddel: Information til patienten Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes oplysninger om sikkerheden.

Læs mere

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Trimetazidindihydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Trimetazidindihydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Vastarel 20 mg, filmovertrukne tabletter, Trimetazidindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Vejledning. i brugen af Durogesic (fentanyl) Janssen-Cilag A/S

Vejledning. i brugen af Durogesic (fentanyl) Janssen-Cilag A/S Vejledning i brugen af Durogesic (fentanyl) Janssen-Cilag A/S 3 Udarbejdet i samarbejde med sygeplejerske Helle Gamborg Indhold 4 6 9 10 16 Introduktion Kort om Durogesic Hvor hurtigt og hvor længe virker

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet har modtaget bidrag fra følgende: Danmarks Apotekerforening UCB Medicintilskudsnævnet, 8. september 2015 København,

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinsons sygdom Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinson s syge Diagnose ud fra symptomerne Manglende kontrol af bevægelser Bradykinesi, rigiditet, tremor, postural

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Patientinformation. Springfinger. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Springfinger. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Springfinger Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til springfinger Fingerens bøjesener løber i såkaldte seneskeder. Disse seneskeder

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom aggrund Lægemiddelstyrelsen har anmodet Medicintilskudsnævnet

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme!

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme! Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme! Specialeansvarlig overlæge, neurolog, lektor Lene Wermuth DemensklinikkenOUH Odense Universitetshospital Læringsmål Hvordan stiller man diagnosen Parkinson/parkinsonisme?

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zovir 200 mg, 400 mg og 800 mg tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE) Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Adartrel 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell, depotplaster. Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nicotinell, depotplaster. Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nicotinell, depotplaster Nicotin 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Skelen operation af børn

Skelen operation af børn Skelen operation af børn Information om skelen Ved skelen peger øjnene ikke i samme retning. At skele er ikke ualmindeligt, da ca. 5 % af danske børn skeler. Det kan være medfødt, eller opstå når som helst.

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 27. april 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom.

Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 27. april 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom. Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 27. april 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom. Vi har modtaget høringssvar fra følgende: Danmarks Apotekerforening

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Roxithromycin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Roxithromycin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Roxithromycin Orifarm filmovertrukne tabletter 150 mg og 300 mg Roxithromycin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere