PLENARMÖTE. Rättshistoriskt föredrag:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLENARMÖTE. Rättshistoriskt föredrag:"

Transkript

1 PLENARMÖTE i Universitetets solennitetssal kl under ordförandeskap av hæstaréttardomari År ni Tryggvason. Rättshistoriskt föredrag:»sociallovgivningen I ISLAND I DET 12. ÅRHUNDREDE«Ordföranden: Ärade församling. Mina damer och herrar. På programmet för detta plenarmöte står ett ämne, som torde vara sällsynt, om inte unikt i de nordiska juristmötenas historia, nämligen en rättshistorisk föreläsning:»sociallovgivningen i Island i det 12. århundrede,«men denna programpunkt har tagits upp ej minst på de andra nordiska juristernas önskan. Vi isländska jurister har glädjen att i vår krets äga en man, som åtnjuter, och med rätta, ett särskilt anseende som en av Nordens främsta vetenskapsmän på detta område, professor emeritus Ölafur Lárusson. Trots tämligen hög ålder har han, vår beundrade lärofader, samtyckt till att i ett kort föredrag delge oss något av sitt eget stora vetande på detta område. Med djup vördnad lämnar jag ordet åt professor Ólafur Lárusson. Professor Ólafur Lárusson (Reykjavik): Ærede forsamling. Den sociale lovgivning jeg her vil omtale er nogle bestemmelser i Grågås, angående dels forsørgelse af fattige og dels visse foranstaltninger som skulde forhindre, at fattige blev en byrde for andre. Helt i fra menneskehedens barndom har det problem stillet sig, hvorledes det skulde forholdes med de af stammens medlemmer, som af en eller anden grund ikke var i stand til at forsørge sig selv. Dette problem er gennem

2 J 76 Ólafur Lárusson tiderne blevet løst på forskellige måder, helt i fra primitive folks skik at udsætte de nødlidende og til nutidens humane sociale forsorg. De bestemmelser i Grågås, som jeg kommer til med at omtale, viser, hvorledes islænderne søgte at løse dette problem for 7 til 8 hundreder år siden. Jeg skal bemærke, at navnet Grågås er en fælles betegnelse for de håndskrifter af retsligt indhold som er blevet bevaret fra den gamle fristats tid. Jeg vil allerede bemærke, at jeg synes det er klart, at de mænd, som har forfattet Grågåsens fattiglovgivning, har sat sig det mål at give en udtømmende ordning af forsørgelsespligten. De har villet give alle nødlidende en retslig sikret adgang til forsørgelse et eller andet steds fra. I det 11. og 12. århundrede var slægtskabets bånd endnu fastknyttede i det islandske samfund. Det var derfor naturligt og sikkert i overensstemmelse med gammel skik og med gammel ret at forsørgelse af nødlidende hvilede først og fremmest på hans slægtninge og da i første række på deres familie. Sådan var det også efter Grågås. Børn var ubetinget pligtige at forsørge deres forældre, selvom de ingen midler ejede. I så fald skulde de forsørge dem ved deres arbejde, d.v.s. de skulde give bidrag af sin arbejdsfortjeneste til dem, som i deres sted forsørgede deres forældre. Denne pligt var så streng, at børnene skulde, hvis det gjordes nødvendigt, give sig i skyldtrældom hos forsørgeren. Samme regel gjalt om forældrenes pligt til at forsørge deres børn, dog med den forskel, at faderen kunde vælge imellem om han gav sig selveller barnet i skyldtrældom. Endelig var søskende gensidig forsørgelsespligtige selvom de ingen midler havde, men gældstrældom omtales ikke i den forbindelse. Hvis der ikke fandtes nogen af disse familiemedlemmer eller ingen af dem var i stand til at forsørge den fattige faldt forsørgelsen på den nærmeste slægtning således at den fjernere kom efter den nærmere helt til slægtsskabets grænse ved femte led. Disse slægtningers pligt var dog betinget af, at vedkommende slægtning ejede visse midler d.v.s. livsophold for sig og sin husstand i et til fire år efter slægtsskabets nærhed. På denne måde var familiens og slægtens forsørgelsespligt ordnet i Grågås. Som vi har set var den ganske vidtrækkende, men jo mere vidtrækkende den var jo flere var de forsørgelsespligtige og jo mere sandsynlighed var der for at den kunde blive effektiv. Men trods det kunde det hænde at ingen af familiens medlemmer og ingen af slægten var i stand til at forsørge den fattige og da trådte det offentliges forsorg til og da først og fremmest kommunens.

3 Sociallovgivningen i Island i det 12. århundrede 177 Landet var inddelt i kommuner. De blev kaldt»hreppar«, en betegnelse, som bruges den dag i dag om landkommunerne. Ordets oprindelse eller egentlige betydning er hidtil ikke blevet forklaret på en fyldestgørende måde. I norsk findes det samme ord repp og betyder der en kreds eller en række gårde, så islænderne har antagelig bragt dette ord med hjem fra Norge. Ordet repp findes også i svensk, hvor det betegner en del af et kirkesogn. Hverken i norsk eller svensk synes ordet at have nogen retslig betydning. Landets inddeling i kommuner er rent territoriel. Hver kommune omfatter et bestemt landområde med bestemte grænser. Dog skulde der være mindst 20 bønder i hver kommune. Denne inddeling af landet stod ikke i nogen forbindelse med andre inddelinger således som inddelingen i fjerdinger eller»gosors«, for såvidt disse delinger var territoriale og kommunen faldt ikke sammen med kirkesognene. De fleste kommuner omfattede flere kirkesogne. Vi ved ikke med nogen sikkerhed, hvor gammel denne institution, kommunen, er i islandsk ret. Nogle forskere har ment, at den først er opkommet efter kristendommens indførelse i landet, da den humanitet der ligger til grund for kommunens virksomhed skulde have været utænkelig medens folket endnu var hedensk. Ganske vist sporer man en virkning fra kirken i nogle af disse bestemmelser, men det udelukker ikke at kommunen har sine rødder tilbage i hedenskabets tid. Kommunerne var autonome institutioner. De havde sin egen bestyrelse. Hvert år skulde der vælges 5 bestyrere for kommunen. De skulde vælges blandt kommunens bønder, undtagelsesvis måtte der dog vælges en mand som ikke havde sin egen selvstændige husholdning. Disse bestyrere blev nævnt»soknarmenn«fordi de blandt andet skulde anlægge sager for overtrædelse, navnlig af reglerne om kommunens fattigforsørgelse. Kommunerne havde også sine»ting«. Tre gange om året, til bestemte tider, skulde der holdes et ordinært kommunemøde, hvor alle kommunens bønder skulde give møde selv eller ved en stedfortræder. På disse sommenkomster som kaldtes»samkoma«er kommunens forskellige anliggender blevet drøftede og afgjorte bl.a. skulde»soknar«mændene da modtage bøndernes endelige selvangivelse og ansætte beløbet af hver enkelts tiende. Overordentligt kommunemøde kunde hver enkelt bonde sammenkalde, hvis man mente at en fattig urettelig var blevet tilført ham. Blandt kommunens hverv var fattigforsørgelsen den mest betydnings- 12

4 ] 7g Ólafur Lárusson fulde. Kommunen skulde forsørge dem som ikke fik forsørgelse et andet sted og forsørgelsespligten faldt på den kommune hvor den fattiges nærmeste pårørende havde sit hjem, ikke fjernere end næstsøskendebarn. I tilfælde af at en mand enten ingen slægtning havde her i landet eller kun slægtninge der var fjernere end næstsøskendebarn faldt forsørgelsen dog ikke på kommunen, men i dets sted enten på fjerdingen eller på landets i dets helhed. Med disse bestemmelser fik alle landets indbyggere retslig adgang til forsørgelse hvis de blev trængende. Det er en anden sag, hvor effektiv denne ordning har været. Vi har historiske kilder fra det 12. og 13. århundrede som Sturlungasamlingen og Bispesagaerne som viser os utallige og mange slags folkelivsbilleder som vi ikke har nogen grund til at tvivle at er virkelighedstro og hvor vi ikke sjælden møder omstrejfende tiggere, trods det at Grågås har meget strenge straffebestemmelser mod tiggeri. Kommunens forsørgelse synes at have været ordnet på den måde, at bønderne modtog de fattige i sit hjem hvor de fik sin underholdning en bestemt tid efter»soknar«mændenes påligning. De skulde nyde den samme forplejning som tjenestefolkene på gården og det var forbudt at give dem i gældstrældom eller sælge dem til udlandet. Kommunens forsørgelsespligt har sikkert været den mest omfattende næst slægtens. Men Grågås nævner desuden nogle tilfælde hvor pligten falder på andre end slægten eller kommunen. Det gælder nogle specielle tilfælde som jeg ikke skal gå nærmere ind på. Jeg skal kun nævne, at hvor en mand, som blev dømt fredløs eller som blev landsforvist, havde en fattig i sin forsorg så gik forsørgelsespligten over på fjerdingen eller hele landet eftersom forsørgeren blev dømt på Altinget eller et forårsting og den fattige blev da tilladt at rejse rundt i vedkommende distrikt og tigge og alle var da pligtige til at give ham mad og nattely. Grågås bruger ordet»omagi«i denne forbindelse hovedsagelig om dem der må få sin forsørgelse hos en anden, sædvanligvis i en andens mands hjem. Ordet»J?urfamaSur«har en noget anden betydning. Det betyder en husfader som er så fattig at der er fare for at han ikke kan beholde sin husholdning og da bliver»omagi«hvis han ikke får understøttelse andet steds fra. Kommunen har været interesseret i at sådanne mænd fik vedligeholdt sit hjem og derfor gives der forskellige bestemmelser om understøttelse for disse»]?urfamenn«og andre begunstigelser for dem. Således skulde en fjerdedel af den tiende som kommunens beboere skulde betale uddeles mellem dem og ligeledes de såkaldte»matgjafir«som bestod af de aftensmåltider som bonden sparede for sig selv og sine tjenestefolk

5 Sociallovgivningen i Island i det 12. århundrede jyg på visse fastedage. En femtedel af fangst på helligdage og en femtedel af drivtømmer som blev bjerget på helligdage gik også til»j?urfa«mændene. På flere måder søgte loven at begunstige dem som havde en»omagi«at forsørge. En sådan tjenestekarl måtte betinge sig højere løn end andre og en fattig husfader måtte arbejde mere på helligdage end andre. Et andet af kommunens hverv var at den var en gensidig forsikringsanstalt for kommunens bønder. Denne forsikring var dels kreaturforsikring og dels brandforsikring. Kreaturforsikringen omfattede dog kun hornkvæg som kun blev erstattet, hvis de døde af sygdom men ikke hvis de gik tabt ved ulykkeshændelser eller døde på grund af magerhed. Erstatning blev ikke givet medmindre en fjerdedel eller mere af den skadelidendes kvægbestand døde. Brandforsikringen omfattede tre huse på gården. Hvis der stod en kirke eller et kapel på gården så var det det fjerde hus som forsikringen omfattede. Løsøre som gik tabt ved branden blev ikke erstattet undtagen husbondens hverdagsklædning og daglige brugsgenstande og madvarer. Kirkens skrud og dens mest værdifulde klokke skulde også erstattes. Den skadelidende skulde lade fem af sine naboer vurdere skaden og han skulde frembære sine erstatningskrav på kommunemøde. Han fik da den halve skade erstattet. Erstatningen blev pålignet kommunens bønder efter deres formue. Dog var ingen pligtig til at betale mere end 1% af sin formue. Hvis erstatningen blev højere skulde den reduceres forholdsvis. Endvidere bestemmes der at ingen har krav på erstatning oftere end 3 gange. Man har ment at det bar vidne om at den nødlidende selv var skyld i skaden. Det er interessant at finde her i Island så tidlig så forholdsvis udviklede regler om forsikring, og det er nærliggende at spørge, hvor har islænderne haft disse regler fra. Er det noget som de har selv udtænkt eller har de støttet sig til forbilleder fra et andet hold. Vi kender noget lignende fra de andre nordiske landes middelalder. Når en gildebroder blev ramt af brandskade skød de andre gildebrødre sammen for at erstatte hans skade. Deres hjælp bestod som oftest af arbejde og materiale til genopbygning af det brændte hus. Denne hjælp blev således knyttet til gilderne, ikke til kommunerne og der var ikke tale om nogen nedligning af erstatningen og der findes heller ingen spor af kreaturforsikring. Det skal bemærkes at ved den tid som de islandske love blev nedskrevet hørte Islands kirke under ærkebiskoppen i Lund. I Lund blev den første biskop på Holar, Jon Ögmundsson, ordineret i året 1106, 11 år 12*

6 180 Knut Robberstad før de islandske love blev nedskrevet. Det var derfor en mulighed for en gensidig kulturel påvirkning mellem de to lande og for at f.eks. islænderne har fået ideen om den gensidige forsikring fra kendskabet til den skånske brandstod. Jeg vil dog ikke lade forstå at det forholder sig således. Det modsatte er også muligt. De nævnte bestemmelser om den gensidige forsikring findes kun i det ene af Grågås hovedhåndskrifter, StaSarholsbok, og vi kender dem ikke fra nogen andre kilder. Dette tyder måske på at de er forholdsvis unge. Dette emne omtales heller ikke i de nye lovbøger, JårnsiSa 1271 og Jönsbök 1281 som begge for en stor del indeholder norsk ret og ikke nogle yngre kilder, hvad det tyder på at de er trådt ud af kraft inden ret længe. Hensigten med disse bestemmelser har sikkert været den at forebygge at større ulykker, som traf en af kommunens bønder førte til at han måtte blive»}?urfama3ur«og blive andre til byrde. Dette blev undgået ved en deling af risikoen, således at alle bønderne tog del i skaden uden at hver enkelts andel blev så stor at den kunde virke skadeligt for ham. Man kan derfor med nogen ret henføre disse bestemmelser til fristatens sociale lovgivning. Professor Knut Robberstad (Oslo) fekk so ordet og bar fram ei helsing til professor Ölafur Lárusson frå juristane i Norden, serleg frå dei som hadde korne over havet til dette juristmötet. Det vart peika på den eineståande stilling som Ólafur Lárusson har på Island, med det at han har vore universitetslærar for mest alle dei islandske juristane. Det vart streka under den serlege interesse som nordiske juristar har for Islands gamle lov og rett, og peika på at Ólafur Lárusson gjenom sitt vitskaplege arbeid og sine publikasjonar har vore på tilsvarande vis ein lærar i dette emnet for alle juristar i Norden. Talen enda med ei takk til professor Ólafur Lárusson for di han hadde gjeve oss»ny kunnskap um gamal rett«.* *) På grund av ett tekniskt missöde förstördes bandupptagningen från denna del av mötet. Talaren har samtyckt till att hans tal refereras såsom ovan gjorts.

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?

Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? Bilag 2 Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? BØR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE FREMMES GENNEM LOVGIVNING? Det er ikke første gang at ligestilling er diskuteret

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen?

HJEMMEHJÆLP. tid og omsorg savnes. Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? s undersøgelse Ældrepakken et brugerperspektiv Resume og anbefalinger HJEMMEHJÆLP tid og omsorg savnes Hvad mener 800 ældre, 300 pårørende og 200 ansatte om hjemmehjælpen? 1 FORORD Usynlige forbedringer

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Når to bliver til én OMSORG FOR ÆLDRE EFTERLADTE UNDERVISNINGSMATERIALE OG INSPIRATION TIL AT UDARBEJDE EN HANDLEPLAN FOR ÆLDRE I SORG.

Når to bliver til én OMSORG FOR ÆLDRE EFTERLADTE UNDERVISNINGSMATERIALE OG INSPIRATION TIL AT UDARBEJDE EN HANDLEPLAN FOR ÆLDRE I SORG. Når to bliver til én OMSORG FOR ÆLDRE EFTERLADTE UNDERVISNINGSMATERIALE OG INSPIRATION TIL AT UDARBEJDE EN HANDLEPLAN FOR ÆLDRE I SORG. 2 PROJEKTETS STYREGRUPPE ANNALISA LINDUM, psykoterapeut, sygeplejerske,

Læs mere

Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv

Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv Signe Hald Andersen (red.), Frank Ebsen, Mette Ejrnæs, Morten Ejrnæs, Peter Fallesen og Signe Frederiksen Når man anbringer

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE C DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Den virkelige lokale tid

Den virkelige lokale tid Den virkelige lokale tid Af Peter Øhrstrøm Center for Filosofi og Videnskabsteori Aalborg Universitet I det moderne undervisningssystem præsenteres et tidsbegreb, som er abstrakt i matematisk henseende.

Læs mere

Vil du vide noget om

Vil du vide noget om Vil du vide noget om 1 Niels Henrik David Bohr (1885-1962) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere