Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen"

Transkript

1 Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kristina Møberg Jensen Anders Lund Jensen og Bo Klinkvort Kempel Revisionsnr. 03 Kvalitetssikring Bjarne Moeslund Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund Opmåling Metode Hydraulisk model Manningtal Scenarier Resultater Stuvningszoner Stuvningspåvirkning af grødeøer Fjernelse af grødeøer Grødeskæring af grødeøer Konklusion... 13

3 BILAGS- OG APPENDIKSFORTEGNELSE 1. Bilag 1: Opmålte tværsnit 2. Bilag 2: Oprensede tværsnit 3. Bilag 3: Vandstand år 2010 udløb Nørreå 4. Bilag 4: Længdeprofil Nørreå Viborg Randers Havn 5. Bilag 5: Længdeprofil Gudenå Ulstrup Randers Havn 6. Appendiks 1: Metode 7. Appendiks 2: Stuvningszone

4 1. BAGGRUND Over tid er der opstået en række sedimentfyldte grødeøer i Gudenåen opstrøms motorvejsbroen ved motorvej E45, se Foto 1. Vandet strømmer som følge af grødeøerne i to primære kanaler på hver side af grødeøerne. Grødeøernes indhold af sediment vurderes at være opstået ved aflejring af vandløbssediment som følge af stuvningspåvirkning fra Randers Fjord på den pågældende strækning. På grund af stuvningspåvirkningen af den nedre del af åen er der ikke i regulativet for Gudenåen fastsat krav til vandføringsevnen i form af bestemmelser om tilladeligt maksimumvandspejl ved medianmaksimumafstrømning. Foto 1. Eksempel på grødeøer i Gudenåen opstrøms broen ved motorvej E45. Lodsejerne omkring Nørreå, der løber til Gudenåen nogle kilometer opstrøms motorvejsbroen, har udtrykt bekymring for, at grødeøerne stuver vandet i Gudenå og derfra videre op i Nørreå, og at de dermed bidrager til forringet afvandingstilstand af de vandløbsnære arealer omkring Nørreå. Randers Kommune har på den baggrund bedt Orbicon om at opmåle grødeøerne og om at vurdere effekten af disse på vandstanden i Gudenåen. 4 / 21

5 2. OPMÅLING Orbicon har i december 2016 opmålt 10 tværsnit af Gudenåen på en ca m lang strækning opstrøms motorvejsbroen ved E45, se Figur 1. De opmålte tværsnit fremgår af Bilag 1. De enkelte tværsnit er opmålt ved at udspænde tov på tværs af Gudenåen (vinkelret på strømretningen) og ved, fra båd, langs den linje at nivellere bundkoten ved brug af GPS-udstyr, se Foto 2. Beliggenheden af de enkelte tværsnit er aftalt med Randers Kommune. Figur 1. Strækningen med grødeøer i Gudenåen og stationering af de opmålte tværsnit. 5 / 21

6 Foto 2. Metode for opmåling af tværsnit i Gudenåen i december Opmålingen er foretaget fra båd langs et tov, udspændt vinkelret på tværs af vandløbet. 6 / 21

7 3. METODE 3.1. Hydraulisk model Der er opstillet en dynamisk hydraulisk model i MIKE 11 (DHI 2016) gældende for Nørreåen fra Viborg (st. 0 m) til udløbet i Gudenåen (st m) og for Gudenåen fra Ulstrup (st m) til Randers Havn (st m). Der henvises til Appendiks 1 for en uddybende beskrivelse af modelopsætningen Manningtal I modellen er der anvendt døgnmiddelværdier for Manningtallet, svarende til en grødemodel, hvor der ikke foretages grødeskæringer, se Figur 2. Det største Manningtal på 25 forekommer ultimo marts, mens det laveste Manningtal på 10 forekommer ultimo august. Grødevæksten beskrives dermed via en sinuskurve med tiltagende grødevækst fra ultimo marts og kulmination ultimo august, svarende til faldende Manningtal i den periode. Efter grødevækstens kulmination stiger Manningtallet igen som følge af grødens henfald. Figur 2. Anvendt Manningtalsmodel (grødemodel) i Gudenå og Nørreå, gældende for den nuværende grødetilstand i de to vandløb Scenarier Der er gennemført analyser af 3 scenarier for at vurdere effekten af grødeøerne på vandstandsforholdene i Gudenåen og Nørreåen. Scenarierne er analyseret med udgangspunkt i afstrømnings- og vandstandsforholdene i 2010, i hvilket den laveste vandstand (-0,68 m DVR90) inden for de seneste 5 år blev registreret i Randers Havn tillige med flere andre lave vandstande. Dette datagrundlag er anvendt, fordi effekten af aflejringer og grødeøer i vandløb med udløb i 7 / 21

8 søer og fjorde er størst, når afstrømningen i vandløbene primært er bestemt af profilets beskaffenhed og kun i mindre grad af vandstanden i søen eller fjorden. I 2010 var middelvandføringen i Gudenåen ved Ulstrup netop lig med årsmiddelvandføringen (22 m 3 /s). Maksimumsvandføringen i Gudenåen ved Ulstrup var i 2010 på 42 m 3 /s (medianmaksimum er til sammenligning 50 m 3 /s), og vandstanden i Randers Havn nåede 1-års-maksimumsvandstanden (1,10 m). På grund af den store variation i afstrømningen og vandstanden, specielt i sommerperioden, vurderes brugen af data fra 2010 at give repræsentative billeder af vandstandsforholdene. Følgende scenarier er analyseret. Scenarie 1 nuværende forhold Hele datagrundlaget fra 2010 er underkastet beregninger ved hjælp af den dynamiske hydrauliske model. Tværsnit for strækningen med grødeøer er anvendt direkte i modellen, dog er strømningsmodstanden over grødeøerne skønsmæssigt fordoblet i forhold til de to strømrender, svarende til at Manningtallet i grødeøerne er halveret i forhold til de omgivende strømrender. Zoneinddelingen af Manningtallet fremgår af tværsnittene i Bilag 1. Scenarie 2 fjernelse af grødeøerne Hele datagrundlaget fra 2010 er underkastet beregninger ved hjælp af den dynamiske hydrauliske model. Tværsnit for strækningen er ændret ved (beregningsmæssigt) at fjerne grødeøerne, se eksempel på Figur 3 og i Bilag 2. Der er anvendt samme Manningtal i hele tværsnittet svarende til den øvrige del af Gudenåen og Nørreåen. Scenarie 3 grødeskæring af grødeøer Som scenarie 1, men der foretages ingen zonedifferentiering af Manningtallet, da grødeskæringen vil bevirke en større ensartethed i profilerne. Det betyder, at der i dette scenarie regnes med samme Manningtal i hele profilet svarende til grødemodellen på Figur 2. Grødeskæringen omfatter ikke strømrenderne, men kun grødeøerne. 8 / 21

9 Figur 3. Eksempel på beregningsmæssig fjernelse af grødeøer. Tværsnittet er fra umiddelbart opstrøms motorvejsbroen (opmålingsstation 731 m). De to røde pukler i profilet er de registrerede grødeøer, der beregningsmæssigt er fjernet i scenarie 2, hvor det sortoptegnede profil således er anvendt. 9 / 21

10 4. RESULTATER 4.1. Stuvningszoner De øvre grænser for stuvningspåvirkningen fra Randers Fjord og grødeøerne er bestemt for at vurdere, hvor lang en vandløbsstrækning der potentielt er påvirket af grødeøerne. De øvre grænser er fundet at ligge 14 km henholdsvis 8 km opstrøms i Nørreåen og Gudenåen. Der henvises til Appendiks 2 for uddybende beskrivelse Stuvningspåvirkning af grødeøer Fjernelse af grødeøer Ved at sammenligne de beregnede vandstande i scenarie 1 og 2 er det muligt at bestemme størrelsen (i cm) af grødeøernes effekt på vandstanden. Sammenligningen viser (se Bilag 3 for udløb af Nørreå), at den største beregnede vandstandsforskel forekom den 24. august 2010 om eftermiddagen, se Figur 4. På dette tidspunkt ville vandstanden kunne have været ca. 10 cm lavere, dersom grødeøerne ikke var til stede i åen. Figur 4 viser, at der ved lavvande i Randers Fjord opstår et for Gudenåen stort vandspejlsfald med kraftig udadgående strøm, og særlig i en sådan situation med meget lav vandstand i Randers Havn virker grødeøerne begrænsende på vandføringsevnen og skaber derfor højere vandstande, end tilfældet ville have været, hvis åens vand havde kunnet passere mere frit gennem strækningen med grødeøerne. Figur 4. Plot af vandstanden i Gudenåen på strækningen fra udløbet af Nørreå til Randers Havn, gældende for den 24. august 2010 om eftermiddagen. Strækningen med grødeøer er beliggende omtrent midt på den viste strækning. Den røde oval viser, hvorledes der i den nedre del af åen kan opstå et kraftigt vandspejlsfald, når vandstanden i Randers Fjord er meget lav og uden stuvende effekt på den nedre del af Gudenåen. 10 / 21

11 Tidspunktet for den største vandstandsforskel mellem å og fjord er kendetegnet ved lav vandstand i Randers Fjord (ned til 0,50 m under normal svarende til kote -0,50 m DVR90) kombineret med en relativt stor afstrømning (vandføringen i Nørreå ved udløbet var ca. 2 m 3 /s højere end middelvandføringen) og kraftig grødevækst i vandløbene, se Figur 5. Dette sammenfald af betydende forhold repræsenterer den mest kritiske situation i henseende til betydningen af grødeøerne opstrøms motorvejsbroen. Beregningerne viser, at grødeøerne er årsag til en vandstandsstigning i median på 6 cm, vurderet ud fra de beregnede vandstande i scenarie 1 og 2. Det betyder, at effekten af grødeøerne på vandstanden opstrøms motorvejsbroen i 50% af tiden i 2010 har været mindre end 6 cm, og i 50% af tiden større end 6 cm. Figur 5. Vandstanden i Nørreåen ved udløbet i Gudenåen i scenarie 1 og 2 samt karakteristika for afstrømnings- og vandstandsforholdene i august Forskellen mellem den grønne streg (scenarie 1) og den blå streg (scenarie 2) er et udtryk for grødeøernes effekt på vandstanden. Lilla streg er vandføringen i Nørreåen og rød streg er vandstanden i Randers Havn. 11 / 21

12 Grødeøernes effekt på vandstanden aftager gradvis i opstrøms retning i både Nørreåen og Gudenåen frem til de punkter, hvor effekten er nul, det vil sige 14 km oppe i Nørreåen og 8 km oppe i Gudenåen Grødeskæring af grødeøer Ved sammenligning af scenarie 1 og 3 er det fundet, at afskæring af grøden på grødeøerne uden fjernelse af det underliggende sediment vil kunne medføre en sænkning af vandstanden på maksimum ca. 5 cm. 12 / 21

13 5. KONKLUSION Beregninger på grundlag af 2010-data viser, at grødeøerne opstrøms motorvejsbroen ved E45 påvirker vandstanden i åen med ca. 10 cm, aftagende til 0 cm 14 km oppe i Nørreåen og 8 km oppe i Gudenåen. 10 cm er dermed den maksimale vandstandssænkning, der kan opnås ved bortgravning af det aflejrede sediment i grødeøerne tillige med grøden. Bortskæring af grøden på grødeøerne uden fjernelse af det underliggende sediment kan til sammenligning sænke vandstanden med maks. 5 cm. Beregningerne viser endvidere, at effekten af grødeøerne på vandstanden har været mindre end 6 cm i halvdelen af tiden, beregnet på grundlag af 2010-data. Den største effekt af grødeøerne på vandstanden forekommer ifølge beregningerne ved sammenfald mellem lav vandstand i Randers Havn og stor afstrømning og veludviklet grøde i vandløbene, hvilke forhold netop var sammenfaldende i anden halvdel af august Der kan i sagens natur forekomme større effekter af grødeøerne ved endnu lavere vandstande i Randers Havn sammenfaldende med endnu større afstrømninger i vandløbene, men sådanne sammenfald er sjældne. Til gengæld er højere vandstande i Randers Havn hyppigt sammenfaldende med normale afstrømninger i åen, og i sådanne tilfælde overskygger effekten af de høje havnevandstande på åens vandstand i stor udstrækning effekten af grødeøerne. Fjernelse af grødeøerne vurderes ikke at ville have en varig effekt på vandstanden på de opstrøms strækninger. Strækningen med grødeøerne er en aflejringszone for sediment i Gudenåen som følge af stuvningspåvirkningen fra Randers Fjord, og det er vurderingen, at grødeøerne i givet fald hurtigt vil opstå igen. Derudover kan der opstå en situation efter bortgravning, hvor sedimentet aflejres på en endnu mere uhensigtsmæssig måde i profilet og giver anledning til større vandstandsstigninger end i den nuværende situation. Samlet set giver de gennemførte analyser anledning til at konkludere, at effekten af grødeøerne på vandstanden i Gudenåen og Nørreåen opstrøms grødeøerne i langt de fleste situationer er så lille, at der ikke kan opnås betydende sænkninger af vandstanden ved at grave grødeøerne bort eller ved at foretage bortskæring af grøden i grødeøerne. Der er i gældende regulativ for Gudenåen ikke fastsat krav til vandføringsevnen i den nedre del af Gudenåen, fordi vandstanden her mere er påvirket af vandstanden i Randers Havn end af profilets beskaffenhed og mængden af grøde. De gennemførte beregninger viser, at der selv ikke i situationer med lav vandstand i havnen og stor vandføring i åen vil kunne opnås betydende sænkninger af vandstanden opstrøms motorvejsbroen og videre op i Nørreåen ved at vedtage bestemmelser om i fremtiden at fjerne grødeøerne eller foretage grødeskæring på disse. 13 / 21

14 Bilag 3 Vandstand år 2010 scenarie 1 (rød) og 2 (blå) ved udløb af Nørreå Scenarie 1 (rød) = nuværende forhold. Scenarie 2 (blå) = grødeøer fjernet. 14 / 21

15 Bilag 4 Længdeprofil for Nørreå fra Viborg til Randers Havn Maksimumvandstand i august 2010 er rødstiplet linje. Note: Længdeprofil med dybeste punkt i tværsnit og højre og venstre brinkkote. Opmålingen af Nørreå er meget detaljeret, hvilket giver et meget ujævnt bundforløb. 15 / 21

16 Bilag 5 Længdeprofil for Gudenå fra Ulstrup til Randers Havn Maksimumvandstand i august 2010 er rødstiplet linje. 16 / 21

17 Appendiks 1 Metode Der er opstillet en dynamisk hydraulisk model i MIKE 11 (DHI 2016) for Nørreå fra Viborg (st. 0 m) til udløb i Gudenå (st m) og for Gudenå fra Ulstrup (st m) til Randers Havn (st m), se Figur 1. Figur 1. Forløb af Nørreå og Gudenå. Tværprofilerne for Gudenå fra st m til st m kommer fra Orbicons opmåling for Viborg og Favrskov Kommuner gennemført i december 2009 og marts-april På den resterende strækning kommer tværprofilerne fra en opmåling gennemført af Niras for Århus og Viborg Amter i Tværprofilerne fra denne opmåling omfatter kun broerne i og omkring Randers. Strækningen med grødeøer er indskudt mellem de tidligere opmålte strækninger (ca. st m til st m). For Nørreå er der anvendt tværsnit fra den nyeste opmåling udført af Viborg, Favrskov og Randers Kommuner i 2015/2016. Modellen er opdateret med nylig oprensning af sedimentaflejringer nedstrøms Fladbro. Den øvre randbetingelse i Gudenå ved st m er vandføringen målt på målestation nr , som er placeret ved broen i Ulstrup. Den øvre randbetingelse i Nørre Å ved st. 0 m er vandføringen målt på målestation nr (Vejrumbro), som er arealkorrigeret svarende til oplandet ved st. 0. Tilløb til Gudenåen fra Lilleå i st m er beskrevet som punktkilde på baggrund af vandføringer fra målestation nr Vandføringer fra målestation nr (Lilleå) er anvendt direkte i modellen. 17 / 21

18 Den diffuse tilstrømning til Gudenåen og Nørreå er beskrevet med den arealspecifikke afstrømning beregnet på baggrund af vandføringer fra henholdsvis målestation nr og nr Den nedre randbetingelse i modellen er vandstanden i Randers Havn (målestation nr ). Oversigt over målestationer fremgår af Figur 2. Figur 2. Oversigt over målestationer I modellen er der anvendt dagligt varierende Manningtal for en grødemodel svarende til, at der ikke foretages grødeskæringer, se Figur 3. Det største Manningtal er 25 ultimo marts, mens det laveste Manningtal er 10 ultimo august. Grødevæksten følger en sinuskurve med tiltagende grødevækst fra ultimo marts til ultimo august, det vil sige aftagende Manningtal. 18 / 21

19 Figur 3. Anvendt model for Manningtal i Gudenåen og Nørreå. Figuren viser, at grødevæksten følger en sinuskurve. 19 / 21

20 Appendiks 2 Stuvningszone På grund af lavt fald i Nørreå og Gudenå er vandstandsforholdene langt opstrøms i vandløbene påvirket af vandstandsforholdene på strækningen med grødeøer. Udstrækningen af stuvningszonen er bestemt ved at finde den stationering, hvor vandstanden ikke fluktuerer ved generelt konstant og lav vandføring (april), det vil sige hvor vandstandsforløbet er udjævnet. Udstrækningen af stuvningszonen er ikke fastlagt præcis, da den varierer afhængig af den aktuelle vandstand i fjorden og vandføring i vandløbene. Øvre grænse for stuvningspåvirkning (år 2010) for Nørreå er bestemt til omkring st m, det vil sige umiddelbart nedstrøms broen ved Gl. Randersvej, se Figur 1. Øvre grænse for stuvningspåvirkning (år 2010) for Gudenå er bestemt til omkring st m, det vil sige umiddelbart nedstrøms broen ved Væthvej i Langå, se Figur 2. Cirklerne på Figur 1 og 2 viser perioder, hvor vandstanden ved henholdsvis st m i Nørreå og st m i Gudenå viser påvirkning fra tidevandet i Randers Fjord, idet vandstanden fluktuerer. Figur 1. Vandstand 1. marts - 1. maj for st m og m i Nørreå. 20 / 21

21 Figur 2. Vandstand 1. marts 1. maj for st m og m i Gudenå. 21 / 21

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Kontrolopmåling af strækninger

Kontrolopmåling af strækninger Silkeborg Kommune Notat nr. 2016-5 Kontrolopmåling af strækninger i Gudenåen med formodet forekomst af sandaflejringer. Betydning for vandføringsevnen Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

VIBORG KOMMUNE UDREDNING AF VANDSTANDSFORHOLDENE I GUDENÅEN VED BJERRINGBRO. Rekvirent

VIBORG KOMMUNE UDREDNING AF VANDSTANDSFORHOLDENE I GUDENÅEN VED BJERRINGBRO. Rekvirent VIBORG KOMMUNE UDREDNING AF VANDSTANDSFORHOLDENE I GUDENÅEN VED BJERRINGBRO Rekvirent Viborg Kommune att. Rolf Christiansen Prinsens Allé 5 8800 Viborg 87 87 55 55 21 25 47 86 roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B.

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B. Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 483511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Lyngbækken 28.

Læs mere

Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver

Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Viborg Kommune Miljøforvaltningen Søvej 3 8800 Viborg Rolf Christiansen Telefon 87 87 55 55 E-mail roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 Telefon 87 38 61 66 E-mail lbc@orbicon.dk

Læs mere

Vandløbsopmåling 2014

Vandløbsopmåling 2014 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2014 KONTROLRAPPORT FOR MAGLEMOSRENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle Myssen Natur og Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000

Læs mere

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende... Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2

Læs mere

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Revision 01 Dato 22-10-2015 Udarbejdet af Michael Dalby Kristiansen Kontrolleret af Mads

Læs mere

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5

Læs mere

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10 BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Vandløbsopmåling 2015

Vandløbsopmåling 2015 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2015 KONTROLRAPPORT MAGLEMOSERENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle P. Myssen Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR HEDERENDEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR HEDERENDEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve Greve Kommune Kontrolrapport 2016 KONTROLRAPPORT FOR HEDERENDEN Rekvirent Rådgiver Greve Kommune Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Rusrenden omfatter en strækning på m, hvoraf 143 m er rørlagt.

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Rusrenden omfatter en strækning på m, hvoraf 143 m er rørlagt. Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Rusrenden 28.

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve Greve Kommune Kontrolrapport 2016 KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN Rekvirent Rådgiver Greve Kommune Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr.

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr. Q - Holm Consult Fynsgade 4 8600 Silkeborg SE Nr. 10 47 53 41 Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø Silkeborg Langsø Vurdering af muligheder for højvandsreduktion Oktober 2002 Rekvirent Århus Amt Natur

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Hydrologi og virkemidler

Hydrologi og virkemidler Hydrologi og virkemidler Gudenåkomiteen Brædstrup 24. juni 2016 Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. KV MiljøFormidling (Lektor ved Ingeniørhøjskolen, Århus Universitet) Kornblomstvej 13, 8680 Ry

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Høringsbrev - Åbning af rørlagt vandløb ved Foldby på matrikel 21e, Norring by Foldby og 21aa Norring by, Foldby

Høringsbrev - Åbning af rørlagt vandløb ved Foldby på matrikel 21e, Norring by Foldby og 21aa Norring by, Foldby Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Høringsbrev - Åbning af rørlagt vandløb ved Foldby på matrikel 21e, Norring by Foldby og 21aa

Læs mere

REGULATIV. Rejsby Åsystem

REGULATIV. Rejsby Åsystem OKTOBER 1997 11 REGULATIV FOR Rejsby Åsystem I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3900 omfattende Tilløb til Vadehavet Afstrømningsområde 3908 3909 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe, tlf. 79

Læs mere

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Detailprojekt RIB-00191 Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Fjernelse af spærring RIB-00191 Formål Nedbrydning af dambruget stemmeværk og anlæggelse af et 160 meter langt stryg skal sikre fiskepassagen

Læs mere

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø NOTAT Projekt 3621300141 / 3691400164 Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Gyrstinge Sø HOFOR Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med

Læs mere

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk 1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne.

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Indledning: For alle offentlige vandløb skal der foreligge

Læs mere

UDKAST HALS KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RENDEN I HOU. Vandløb nr St St m

UDKAST HALS KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RENDEN I HOU. Vandløb nr St St m UDKAST HALS KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RENDEN I HOU Vandløb nr. 817 2.0 St. 1835 St. 2049 m Juli 2006 Tillægsregulativ for Renden i Hou, 2006 1 Forord Dette tillægsregulativ og regulativ af 15.9.2006

Læs mere

30. november Hørring om eventuel godkendelse af ændring af dimensioner af delstrækning af det offentlige vandløb Næstild Bæk

30. november Hørring om eventuel godkendelse af ændring af dimensioner af delstrækning af det offentlige vandløb Næstild Bæk 30. november 2016 Hørring om eventuel godkendelse af ændring af dimensioner af delstrækning af det offentlige vandløb Næstild Bæk I forbindelse med Skive Kommunes igangværende regulativrevision af det

Læs mere

Skitseprojekt. for. regulering og restaurering af kommunevandløbet Smedebæk på matr. nr. 1b Smedebæk Mølle, Ejstrup. Ikast-Brande Kommune - Maj 2012

Skitseprojekt. for. regulering og restaurering af kommunevandløbet Smedebæk på matr. nr. 1b Smedebæk Mølle, Ejstrup. Ikast-Brande Kommune - Maj 2012 Skitseprojekt for regulering og restaurering af kommunevandløbet Smedebæk på matr. nr. 1b Smedebæk Mølle, Ejstrup Ikast-Brande Kommune - Maj 2012 Delstrækning af Smedebæk, som ønskes reguleret og restaureret

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375

Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 Brønderslev Kommune: Elbæk, spærring AAL-375 FORUNDERSØGELSE VEDRØRENDE FJERNELSE AF SPÆRRING I ELBÆK, ID. AAL-375 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Der er i høringsperioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til reguleringen.

Der er i høringsperioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til reguleringen. 5. januar 2017 Godkendelse af regulering af det offentlige vandløb Næstild Bæk I forbindelse med Skive Kommunes igangværende regulativrevision af det offentlige vandløb Næstild Bæk, ønsker vandløbsmyndigheden

Læs mere

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016 Side 1/6 NOTAT Flemming Kofoed Teknik og Miljø Til: Sagsnr.: Sagen 06.02.40 G01 2-16 Vedr.: Storå gennem Holstebro; vandføringsevnen i 2016. Dato: 31-05-2016 Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne

Læs mere

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS

Læs mere

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB.

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB. LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB Rekvirent Landbrug & Fødevarer att. Erik Jørgensen Axeltorv 3

Læs mere

Vandløbsopmåling 2016

Vandløbsopmåling 2016 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2016 KONTROLRAPPORT FOR VANDLØB FRA BONDERUP JORDER Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle P. Myssen Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved Orbicon

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Viborg Amtsvandløb nr.: 105 i Viborg amt 78 i Århus amt O 10 km 20 Indholdsfortegnelse side Forord 4 1. Grundlag

Læs mere

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Reguleringsprojekt Ændring af grødeskæringsmetode, justering af Manningtal, etablering af sandfang samt sænkning af regulativmæssig bundkote

Læs mere

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Assens Kommune Miljø og Natur natur@assens.dk Vissenbjerg, den 31.08.2015. Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683

Læs mere

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 30. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF REDEGØRELSER OM ÆNDRINGER AF FUGTIGHEDSFORHOLDENE OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Assens Kommune Miljø og Natur Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Notat Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. BAGGRUND 1 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 4 4. PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

REGULATIV RIBE VESTERÅSYSTEM NORD

REGULATIV RIBE VESTERÅSYSTEM NORD NOVEMBER 1997 REGULATIV FOR RIBE VESTERÅSYSTEM NORD I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsystem Afstrømningsområderne 3813 (Nord for Ribe å) 3814 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

Kristian Vestergaard, KVMF 1

Kristian Vestergaard, KVMF 1 Disposition: Regulativet Klassifikation af vandløb Vandløbsregulativets indhold Notat om vandløbsregulativer Metoder til fastlæggelse af vandløbets dimensioner Geometrisk skikkelse Arealkote/Dynamisk skikkelse

Læs mere

Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage

Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage GRAVE OG EFTERBEHANDLINGSPLAN FOR INDVINDING AF HVIDT SAND I TRANUM KLITPLANTAGE Rekvirent Naturstyrelsen Vendsyssel Sct. Laurentii Vej 148 9990 Skagen Rådgiver

Læs mere

Hostrup sø B ILAG 5. Konsekvensvurdering af sce. 5

Hostrup sø B ILAG 5. Konsekvensvurdering af sce. 5 B ILAG 5 Konsekvensvurdering af sce. 5 Note: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk. Dette notat er skrevet af biolog Bo Møller november 2009. Med baggrund i beregningerne

Læs mere

Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT. Grønholt Å. Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT. Grønholt Å. Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT Til Fredensborg Kommune Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fra Inger Klint Jensen og Michael Juul Lønborg Sag 3690900033 Dato 28. august 2009 Projektleder Christine

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften By & Miljø - Miljøafdelingen Regulativ for kommunevandløb nr. 4.43 August 2003 Råkildegrøften FORORD Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om - vandløbets fysiske

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18 Kortlægning af afvandingsforhold Notat Bilag: Tegning 01: Afvandingsforhold, vintermiddel Tegning 02: Afvandingsforhold, sommermiddel, før-grødeskæringssituation Tegning 03: Afvandingsforhold, sommermiddel,

Læs mere

Klimatilpasning af vandløb

Klimatilpasning af vandløb T E K N I K O G M I L J Ø B y g O G M I L J Ø Afdeling: Byg og Miljø Dato: 16.10.2013 Klimatilpasning af vandløb Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J. Klimaforandringernes betydning for afvandingstilstand

Læs mere

Notat Forslag til restaureringstiltag i Spangebæk, Svendborg Kommune

Notat Forslag til restaureringstiltag i Spangebæk, Svendborg Kommune Notat Forslag til restaureringstiltag i Spangebæk, Svendborg Kommune Havørred Fyn projekt. Januar 2015 Notat Forslag til restaureringstiltag i Spangebæk, Svendborg Kommune Havørred Fyn projekt. Udarbejdet

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne EVA-temadag den 24. september 2015 Anja Thrane Hejselbæk Thomsen, anja@orbicon.dk Morten Larsen, mola@orbicon.dk Indhold Naturlig afstrømning

Læs mere

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere