SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE"

Transkript

1 Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet. For sygefraværet blandt de knap pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere er højt. I 2012 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på ca. 13 dagsværk pr. ansat. Det er til sammenligning omkring 30 pct. højere end for en folkeskolelærer, som i 2012 havde et fravær på godt 10 dagsværk. Men det er ikke kun det gennemsnitlige sygefravær, som er højt. På tværs af kommunerne er variationen i sygefraværet også meget stor. En sammenligning viser, at Stevns Kommune har landets højeste sygefravær på gennemsnitligt 16,9 dagsværk pr. ansat. Det er mere end dobbelt så højt som kommunen med det laveste sygefravær, Lemvig Kommune, som har et sygefravær på 7,4 dagsværk pr. ansat. Resultatet synes ikke tilfældigt. Faktisk er sygefraværet meget stabilt over årene. Lykkes det kommunerne at nedbringe sygefraværet, er potentialet stort. For det første vil et lavere sygefravær øge kvaliteten af børnepasningen for både børn og forældre. For det andet kan en indsats på dette område resultere i et bedre arbejdsmiljø for det pædagogiske personale. Og for det tredje vil et lavere sygefravær give en betydelig økonomisk besparelse. Hvis man fx reducerede sygefraværet for det kommunalansatte pædagogiske personale til gennemsnittet for de 25 bedste kommuner, ville kommunerne kunne spare ca. 365 mio. kr., svarende til arbejdsindsatsen fra knap 1000 ekstra pædagoger årligt. En måde, hvorpå man kan øge ledernes incitament til at reducere sygefraværet, er, at indføre en bonus til ledere i institutioner med et lavt sygefravær. 1. SYGEFRAVÆRET I KOMMUNERNE 1.1 Sygefraværet fordelt på udvalgte overenskomstområder Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale. For set i forhold til andre kommunale overenskomstgrupper er der dels relativt mange ansatte, og dels ligger det gennemsnitlige sygefravær relativt højt, jf. figur 1. Figur 1. Sygefraværet pr. ansat fordelt på udvalgte kommunale overenskomstområder (2012) Anm.: Kategorierne Lærere og pæd. ledere, Sankt Annæ gymn. og Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. er udeladt for pædagoger. Tallet i parentes angiver antal ansatte. Kun kommunalt ansat personale indgår i figuren, og et vægtet gennemsnit (efter antal ansatte) er benyttet, hvorfor det gennemsnitlige fravær pr. ansat for pædagogisk personale bliver 13,5 dagsværk. Dette er en smule højere end det simple gennemsnit på 13 dagsværk omtalt tidligere i teksten. Kilde: KRL s sygefraværsstatistik. Faktisk er sygefraværet blandt pædagogisk personale 1 omkring 30 pct. højere end for folkeskolelærere. Omvendt er det godt 10 pct. lavere end for SOSU-personale. Sygefraværet blandt SOSU-ansatte har CEPOS behandlet i et tidligere notat. 2 1 Pædagogisk personale dækker over pædagogisk personale, daginstitutioner/klub/skolefritidsordning, pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter samt pædagogisk uddannede ledere, jf. krl.dk. CEPOS Landgreven 3, København K

2 1.2 Typer af fravær Der findes flere forskellige typer af sygefravær: - Aftalebaseret fravær, dvs. helt regulært fravær fx i forbindelse med ferie eller orlov. - Diagnosebaseret fravær, dvs. fravær som skyldes sygdom. Det kan fx være influenza eller et brækket ben. - Privatbaseret fravær, dvs. fravær som er knyttet til medarbejderens privatliv. Det kan fx være fravær i forbindelse med en skilsmisse, dårlig økonomi eller dødsfald i familien. - Kontekstbaseret fravær, dvs. fravær som er knyttet til arbejdspladsen. Det kan fx være dårlig ledelse eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mens nogle typer af fravær særligt aftalebaseret fravær og diagnosebaseret fravær almindeligvis er helt i orden, kan andre typer af fravær særligt kontekstbaseret fravær og privatbaseret fravær udgøre et problem for både institutionen, den berørte medarbejder og ikke mindst for de familier, der benytter daginstitutionen. I denne analyse belyses sygefraværet (som typisk dækker over det diagnosebaserede, privatbaserede og kontekstbaserede fravær) blandt pædagogisk personale i kommunerne 3. Sygefravær defineres som egen sygdom, herunder arbejdsskader. Dvs. der ses bort fra børns sygdom og anden orlov. 1.3 Sygefravær blandt pædagogisk personale Blandt pædagogisk personale er det kommunale sygefravær højt. I 2012 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på ca. 13 dagsværk pr. ansat 4. Til sammenligning har en folkeskolelære et fravær på ca. 10 dagsværk årligt. 5 Figur 2. Samlet gns. sygefravær pr. ansat for pædagogisk personale (2012) Dagsværk Lemvig Ærø Kerteminde Vesthimmerland Aabenraa Ringkøbing-Skjern Skive Lolland Holstebro Brønderslev Vejle Billund Assens Samsø Viborg Rebild Langeland Silkeborg Haderslev Frederikshavn Esbjerg Mariagerfjord Thisted Sønderborg Odder Lyngby-Taarbæk Rødovre Læsø Norddjurs Nordfyns Morsø Fanø Herning Varde Næstved Favrskov Lejre Køge Skanderborg Frederikssund Aalborg Syddjurs Faaborg-Midtfyn Vejen Helsingør Vordingborg Horsens Kalundborg Struer Fredericia Glostrup Dragør Sorø Odsherred Tårnby Hedensted Kolding Hjørring Gentofte Solrød Ringsted Guldborgsund Roskilde Odense Greve Faxe Hørsholm Halsnæs Middelfart Slagelse Bornholm Aarhus Hvidovre Egedal Herlev Tønder Høje-Taastrup Gribskov Fredensborg Randers Jammerbugt Ballerup Allerød Brøndby Rudersdal Hillerød Frederiksberg Vallensbæk København Ishøj Ikast-Brande Nyborg Gladsaxe Holbæk Albertslund Svendborg Furesø Stevns Fravær Simpelt gennemsnit Anm.: Sygefravær for alle kommuner findes i appendiks 1. Den røde streg angiver gennemsnittet (simpelt) blandt kommunerne. Kilde: KRL s sygefraværsstatistik og egne beregninger. 2 CEPOS 2012: Dobbelt så højt sygefravær i den kommunale ældrepleje som i den private. 3 Det er KRL s vurdering, at der kun i meget begrænset omfang (hvis overhovedet) vil indgå selvejende institutioner i datamaterialet, dvs. kun hvis det er tilfældet, at disse institutioner har rapporteret løn via de kommunale datacentraler. 4 Kilde: KRL s sygefraværsstatistik. 5 Kilde: KRL s sygefraværsstatistik. 2

3 En sammenligning på tværs af kommunerne viser, at det pædagogiske personale i Lemvig Kommune har Danmarks laveste sygefravær på 7,4 dagsværk pr. ansat, efterfulgt af Ærø Kommune og Kerteminde Kommune med et sygefravær på hhv. 7,8 og 8,6 fraværsdagsværk. Listen toppes af Stevns Kommune med 16,9 dagsværk pr. ansat efterfulgt af Furesø og Svendborg med et sygefravær på hhv. 16,5 og 16,0 fraværsdage, jf. figur Resultatet er ikke tilfældigt Indledningsvist er det relevant at undersøge, om kommunernes placering i figur 2 er tilfældig. Dette gøres ved hjælp af en kvartilanalyse, jf. tabel 1. Kvartilanalysen viser kommunernes relative placering fordelt på 25 pct.- kvartiler i årene 2011 og Således udgør kommunerne i 1. kvartil den fjerdedel af kommunerne med det laveste sygefravær, mens kommunerne i 4. kvartil udgøres af den fjerdel med det højeste sygefravær. Tabel 1. Sygefraværet blandt pædagogisk personale i 2012 sammenholdt med 2011 (kvartiler) 2012 Kvartiler % 7% 3% 0% 2. 6% 8% 6% 5% 3. 3% 6% 9% 7% 4. 1% 4% 7% 12% Kilde: KRL s sygefraværsstatistik og egne beregninger Af kvartilanalysen fremgår det, at kommunernes placering i figur 2 ikke er tilfældig men derimod relativt stabil over tid. Det fremgår, at ca. 44 pct. af kommunerne befandt sig i samme kvartil i 2012, som de gjorde i Det samme billede tegner sig for de foregående år. 6 En anden måde, hvorpå man kan undersøge, hvor stabilt resultatet er over tid, er at undersøge, hvor mange pladser kommunerne flytter sig over årene. Fra 2011 til 2012 flyttede godt 35 pct. af kommunerne sig 10 pladser eller derunder, mens ca. 70 pct. af kommunerne flyttede sig 25 pladser eller derunder. For perioden 2010 til 2011 flyttede knap 60 pct. af kommunerne sig 10 pladser eller derunder, mens ca. 80 pct. af kommunerne flyttede sig 25 pladser eller derunder. 1.5 Største ændringer Selvom resultatet er meget stabilt fra år til år, har nogle kommuner ændret sygefraværet blandt pædagogisk personale markant fra 2008 til Fx har Kerteminde reduceret sygefraværet med over 40 pct. fra 2008 til Derimod har Bornholm øget sygefraværet med godt 20 pct. fra 2008 til 2012, jf. tabel 2 og 3. Tabel 2. Største reduktion i sygefraværet blandt pædagogisk personale ( ) Kommune Ansatte, 2012 Sygefravær, 2008 Sygefravær, 2012 Ændring Samsø 39 19,3 10,9-43,7 % Kerteminde ,8 8,6-42,0 % Assens ,9 10,8-39,3 % Køge ,1 12,7-33,4 % Ærø 45 10,8 7,8-27,5 % Anm.: Sygefraværet er opgjort i fraværsdage. Kilde: KRL s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. 6 Fx befandt ca. 55 pct. af kommunerne sig i samme i kvartil i 2011 som i 2010, ca. 57 pct. af kommunerne befandt sig i samme kvartil i 2010 som i 2009, ca. 59 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2009 som i 2008, og 52 pct. af kommunerne sig i samme kvartil i 2008 som i

4 Tabel 3. Største forøgelse i sygefraværet blandt pædagogisk personale ( ) Kommune Ansatte, 2012 Sygefravær, 2008 Sygefravær, 2012 Ændring Tønder ,9 14,4 20,9 % Gulborgsund ,5 13,9 21,2 % Bornholm ,4 14,2 23,9 % Morsø 155 9,4 12,4 31,6 % Læsø 19 7,4 12,1 62,8 % Anm.: Sygefraværet er opgjort i fraværsdage. Kilde: KRL s sygefraværsstatistik samt egne beregninger. Det skal bemærkes, at Gribskov Kommune er udeladt af ovenstående tabel, idet kommunen i 2008 kun indrapporterede langtidsfravær til KRL. En sammenligning med 2012, hvor data både indeholder korttids- og langtidsfravær, er derfor ikke mulig. 1.6 Hvad kan forklare variationer i sygefraværet? Der kan opstilles mange hypoteser for, hvad der kan forklare variationen i sygefraværet mellem kommuner indenfor pædagogisk personale. Fx kan man forestille sig, at en del af variationen i sygefraværet kan forklares ud fra personalesammensætningen fordelt på køn, alder og stilling, borgernes sociale og økonomiske ressourcer 7, ledernes fravær, antallet af ansatte pr. barn, antallet af pladser pr. daginstitution mv. CEPOS har i et tidligere notat 8 foretaget en økonometrisk analyse af sygefraværet på kommuneniveau 9 (vha. af en seemingly unrelated -regression). Resultatet af analysen var, at personalesammensætningen fordelt på stilling havde betydning for sygefraværet. Helt konkret, så var der en positiv sammenhæng mellem en høj andel af pædagogmedhjælpere og et højt sygefravær. Endvidere så viste analysen, at de forskellige stillingsgrupper havde en forskellig følsomhed over for de variable, som kan forventes at forklare sygefraværet. Fx var der en stærk sammenhæng mellem pædagogmedhjælpernes sygefravær og kommunens socioøkonomiske indeks. Sygefraværet blandt pædagogmedhjælpere var højere, hvis kommunens borgere var relativt ressourcesvage sammenlignet med andre kommuner. Omvendt så var der en tendens til, at køns- og aldersfordelingen kun havde mindre betydning for sygefraværet samt, at lederes fravær, antallet af ansatte pr. barn, antallet af pladser pr. daginstitution mv. umiddelbart ikke havde betydning for sygefraværet blandt det pædagogiske personale på kommuneniveau. Og selv når man korrigerede for de faktorer, der ifølge denne økonometriske analyse havde betydning for sygefraværet, var der stadig en betydelig forskel på kommunernes sygefravær. Forklaringen må derfor findes blandt det, som der ikke kontrolleres for i analysen, men som har stor betydning for sygefraværet. Det kan fx være ledernes evne til at italesætte sygefraværet og motivere deres medarbejdere. Dette var også resultatet af de kvalitative interviews, som også er beskrevet i dette notat. Endvidere viser en Ph.D-afhandling fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 10 samt en analyse foretaget af arbejdsmiljøinstituttet 11, at hhv. 29 og 38 pct. af fraværet blandt lønmodtagere i al almindelighed kan forklares ved arbejdsmiljøet. 7 Borgernes sociale og økonomiske ressourcer er målt ved det socioøkonomiske indeks. Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række sociale og økonomiske kriterier. I dette mål indgår fx antallet af ledige og antallet af psykiatriske patienter. Groft sagt angiver dette mål, hvor mange sociale og økonomiske ressourcer kommunens borgere har. Jo højere det socioøkonomiske indeks er, desto relativt færre socioøkonomiske ressourcer har kommunens borgere. Kilde: De Kommunale Nøgletal. 8 CEPOS (2012): Sygefraværet blandt pædagogisk personale. 9 Det ville principielt være muligt at lave en endnu mere detaljeret undersøgelse, hvis man har data for sygefravær på individ- eller institutionsniveau. Dette data er dog ikke været tilgængeligt. 10 Ph.D-afhandling fra Sundhedsvidenskabelig Fakultet v. Lindhardt Nielsen 2010: Psychosocial work environment and sickness absence A two-year follow-up on the IPAW study. 4

5 2. ÅRSAGER TIL LAVT SYGEFRAVÆR Cepos har i et tidligere notat 12 foretaget interviews med kommuner, der har øget deres sygefravær meget. Her fandt vi, at særligt tre elementer havde stor betydning for et højt sygefravær. De tre elementer er gengivet herunder. 1. At sygefravær ikke italesættes. Pædagogers fagidentitet er kendetegnet ved omsorg. De uddannes i at have empati og omsorg for børnene, og dette smitter af på det øvrige pædagogiske personale. Derfor er det ikke naturligt for lederen at stille spørgsmålstegn ved medarbejderes sygdom. Nogle af de kommuner, vi har talt med, har derfor haft gode erfaringer med at etablere regler for, hvornår og hvordan en leder skal tage kontakt til en syg medarbejder. Fx er der kommuner, som har krav om, at lederen tager kontakt dag 1, 5, 14 og 28. Det gør det lettere for lederne at få taget dialogen, og medarbejderen ved, hvad han/hun skal forvente. Desuden er det vigtigt, at ledere får undersøgt, om der er noget i medarbejderens sygemelding, der tyder på, at medarbejderen ikke trives på arbejdspladsen. 2. At lederen ikke formår at motivere medarbejderne. Flere kommuner har haft gode erfaringer med at sætte fokus på social kapital. Dvs. få skabt en bevidsthed i institutionerne om, hvad deres kerneydelser er. Det er centralt for pædagogernes motivation, at der skabes en fælles forståelse for, hvorfor de går på arbejde, og hvilken værdi de skaber. Samtidigt er det også vigtigt at skabe en kultur, hvor medarbejderne tænker over, at hvis en medarbejder melder sig syg, så skal de andre løbe ekstra stærkt. Desuden er det vigtigt, at lederen er en god rollemodel og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvorfor mange kommuner har fokus på at kompetenceudvikle deres ledere. 3. At institutionerne har de forkerte medarbejdere. Flere af de kommuner, vi har talt med, understreger, at det er vigtigt at sætte grænser for, hvor mange hensyn man kan tage til en enkelt medarbejder. Hvis der tages for mange hensyn til en medarbejder, kan det blive en belastning for de øvrige ansatte, og lederen bør derfor vurdere, om den enkelte medarbejder passer ind i virksomheden. Det er altid svært at afskedige en medarbejder, og det kan også være årsagen til, at nogle kommuner i lange perioder har et meget højt sygefravær. Her er det vigtigt, at lederen træder i karakter og tør træffe de fornødne beslutninger også selvom de kan være svære. For hverken medarbejderen eller arbejdspladsen er godt stillet med et forkert match. Samlet viste vores interviews, at en betydelig del af sygefraværet blandt pædagoger enten er kontekstbaseret eller privatbaseret. Begge typer af fravær kan man gøre noget ved. Det kontekstbaserede fravær kan man afhjælpe ved at sætte fokus på ledelsen og arbejdsmiljøet. Det privatbaserede fravær kan også afhjælpes. Der er fx nogle kommuner, som har indgået aftaler med økonomiske konsulenter, psykologer og sågar præster, så den ansatte har nogen at tale med i tilfælde af, at han/hun fx har problemer med økonomien eller gennemlever en sorg. 11 Arbejdsmiljøinstituttet 2002: Arbejdsmiljø og fravær. 12 CEPOS (2012): Sygefraværet blandt pædagogisk personale. 5

6 4. MILLIONER AT SPARE VED REDUCERET SYGEFRAVÆR Det høje sygefravær på daginstitutionsområdet er dyrt for samfundet. Hvis alle de kommuner, der i 2012 havde et sygefravær, der var højere end gennemsnittet, fik reduceret deres sygefravær til gennemsnittet, ville samfundet spare ca. 111 mio. kr. årligt. 13 Det svarer til, at man kunne ansætte yderligere ca. 300 pædagoger. 14 Det gennemsnitlige sygefravær for de 25 kommuner, som har det laveste sygefravær er 10,5 fraværsdage pr. ansat. Hvis det var muligt for alle kommuner, der i 2012 havde et sygefravær, der lå højere end dette niveau, at reducere deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 25 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare knap 365 mio. kr. årligt. Dette synes ikke urealistisk, da skolelærere i gennemsnit har et sygefravær på omtrent dette niveau. Denne besparelse svarer til, at man årligt kunne ansætte knap 1000 ekstra pædagoger. Det gennemsnitlige sygefravær for de 5 kommuner, som har det laveste sygefravær er 8,5 fraværsdage pr. ansat. Hvis det var muligt for alle kommuner, der i 2012 havde et sygefravær, der lå højere end dette niveau, at reducere deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau for de 5 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare ca. 590 mio. kr. årligt. For 590 mio. kr. kunne kommunerne have råd til at ansætte yderligere ca pædagoger. Af appendiks 2 fremgår, hvad de enkelte kommuner kan spare, hvis de reducerer sygefraværet blandt pædagogerne. 5. KONKLUSION OG POLICY ANBEFALING Det er vigtigt at se på, hvordan vi udnytter ressourcerne bedre, så vi sikrer mest mulig omsorg for pengene. For et unødigt højt sygefravær på daginstitutionsområdet er både en belastning for de berørte familier, det pædagogiske personale og dyrt for samfundet. Et lavere sygefravær vil derfor først og fremmest betyde en øget kvalitetsoplevelse for børnene og deres forældre. Lavt sygefravær betyder nemlig, at børnene vil opleve en mere konsistent omsorg, idet der ikke vil være en så høj grad af udskiftning blandt personalet. Derudover vil en indsats for at reducere sygefraværet, fx ved at sætte fokus på godt lederskab, formentligt også forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale. De vil være gladere for at gå på arbejde, og det reducerede sygefravær vil betyde, at de er mindre pressede i hverdagen. Endeligt vil et reduceret sygefravær på det kommunale daginstitutionsområde give en økonomisk gevinst for samfundet. Hvis det er muligt at reducere det kommunale sygefravær for hele landet til det gennemsnitlige niveau for de 25 bedste kommuner, så kan kommunerne høste en økonomisk gevinst på ca.365 mio. kr. årligt svarende til, at de kunne ansætte knap 1000 ekstra pædagoger årligt. For at øge ledernes incitament til at reducere sygefraværet anbefales det, at ledere i institutioner med et lavt sygefravær får tildelt en bonus. 13 Disse besparelser er beregnet efter samme metode, som Beskæftigelsesministeriet tidligere har beregnet besparelserne ved at nedsætte sygefraværet på daginstitutionsområdet med 10 pct., jf. Folketingets Socialudvalg, socialministerens svar på spørgsmål nr. 1 (Alm. del bilag B 16. bilag 2) af 10. december Det skal i forhold til disse besparelsesberegninger bemærkes, at besparelserne kun bliver realiseret i det omfang at fraværet bliver dækket af vikarer. I realiteten vil der ikke altid være fuld vikardækning ved sygdom. Dette vil isoleret set trække i retning af, at det ikke er hele besparelsen, der kan realiseres. Omvendt er det ved denne besparelsesberegning antaget, at evt. vikarløn svarer til den sygemeldte medarbejders løn. Hyres vikaren via et vikarbureau, vil en vikarløn almindeligvis være højere. Endvidere er der institutioner, hvor de i stedet for at bruge vikarer ansætter en ekstra 20-timers medhjælper. Dette vil isoleret set trække i retningen af, at besparelsen er undervurderet. 14 Det antages, at tabte lønomkostninger ved sygefravær udgør den mulige besparelse ved nedbringelse af sygefraværet. Ved omregning fra besparelse til antal fuldtidsansatte pædagoger (dvs. pædagogisk personale som defineret i note 1) bruges en bruttomånedsløn på kr., jf. klr.dk, lønudviklingsstatistik for

7 Appendiks 1 Figur A1. Sygefravær for pædagogisk personale i dagværk pr. person (2012) Lemvig 7,4 Lyngby-Taarbæk 11,9 Glostrup 13,5 Tønder 14,4 Ærø 7,8 Rødovre 12,0 Dragør 13,5 Høje-Taastrup 14,5 Kerteminde 8,6 Læsø 12,1 Sorø 13,6 Gribskov 14,5 Vesthimmerland 9,4 Norddjurs 12,2 Odsherred 13,6 Fredensborg 14,5 Aabenraa 9,4 Nordfyns 12,3 Tårnby 13,6 Randers 14,6 Ringkøbing-Skjern 9,6 Morsø 12,4 Hedensted 13,6 Jammerbugt 14,6 Skive 10,0 Fanø 12,4 Kolding 13,8 Ballerup 14,7 Lolland 10,1 Herning 12,5 Hjørring 13,8 Allerød 14,9 Holstebro 10,7 Varde 12,6 Gentofte 13,8 Brøndby 15,0 Brønderslev 10,8 Næstved 12,7 Solrød 13,8 Rudersdal 15,0 Vejle 10,8 Favrskov 12,7 Ringsted 13,9 Hillerød 15,1 Billund 10,8 Lejre 12,7 Guldborgsund 13,9 Frederiksberg 15,4 Assens 10,8 Køge 12,7 Roskilde 13,9 Vallensbæk 15,5 Samsø 10,9 Skanderborg 12,9 Odense 13,9 København 15,5 Viborg 11,0 Frederikssund 12,9 Greve 13,9 Ishøj 15,5 Rebild 11,0 Aalborg 13,1 Faxe 14,0 Ikast-Brande 15,6 Langeland 11,0 Syddjurs 13,1 Hørsholm 14,0 Nyborg 15,6 Silkeborg 11,0 Faaborg-M idtfyn 13,1 Halsnæs 14,0 Gladsaxe 15,6 Haderslev 11,2 Vejen 13,1 Middelfart 14,0 Holbæk 15,9 Frederikshavn 11,3 Helsingør 13,2 Slagelse 14,0 Albertslund 15,9 Esbjerg 11,4 Vordingborg 13,3 Bornholm 14,2 Svendborg 16,0 Mariagerfjord 11,6 Horsens 13,3 Aarhus 14,2 Furesø 16,5 Thisted 11,6 Kalundborg 13,3 Hvidovre 14,3 Stevns 16,9 Sønderborg 11,8 Struer 13,3 Egedal 14,3 Odder 11,8 Fredericia 13,5 Herlev 14,3 Kilde: KRL s Sygefraværsstatistik. 7

8 Appendiks 2 Figur A.2.i Besparelser på kommune-niveau (2012) Reduktion til kommunernes gns. Reduktion til gns. af 25 bedste Besparelse (mio. kr.) Pædagoger Besparelse (mio. kr.) Pædagoger København Aarhus Gladsaxe Holbæk Frederiksberg Furesø Odense Randers Svendborg Albertslund Hillerød Ballerup Ikast-Brande Høje-Taastrup Rudersdal Roskilde Brøndby Ishøj Stevns Egedal Hvidovre Fredensborg Slagelse Nyborg Kolding Allerød Gentofte Vallensbæk Gribskov Guldborgsund Greve Herlev Tønder Jammerbugt Bornholm Hjørring Ringsted Middelfart Tårnby Faxe Halsnæs Fredericia Hedensted Hørsholm Horsens Solrød Sorø Odsherred Glostrup Kilde: KRL s Sygefraværsstatistik. 8

9 Figur A.2.ii. Besparelser på kommune-niveau (2012) Reduktion til kommunernes gns. Reduktion til gns. af 25 bedste Besparelse (mio. kr.) Pædagoger Besparelse (mio. kr.) Pædagoger Kalundborg Helsingør Vordingborg Dragør Struer Aalborg Vejen Faaborg-Midtfyn Syddjurs Næstved Skanderborg Herning Frederikssund Køge Favrskov Esbjerg Varde Rødovre Lyngby-Taarbæk Sønderborg Lejre Norddjurs Silkeborg Nordfyns Viborg Frederikshavn Thisted Vejle Mariagerfjord Haderslev Odder Morsø Holstebro Rebild Assens Brønderslev Billund Langeland Fanø Læsø Samsø Lolland Skive Ringkøbing-Skjern Aabenraa Vesthimmerland Kerteminde Ærø Lemvig Kilde: KRL s Sygefraværsstatistik. Anm.: En besparelse på 0 angiver, at kommunen har et fravær under gennemsnittet for hhv. alle kommuner og de 25 bedste. Antallet af pædagoger er nedrundet til nærmeste hele tal. 9

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE

DOBBELT SÅ HØJT SYGEFRAVÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE SOM I DEN PRIVATE Læsø Morsø Thisted Lemvig Ikast-Brande Tønder Hvidovre Varde Odsherred Hedensted Svendborg Lejre Gentofte Vallensbæk Kalundborg Horsens Aalborg Vejle Holstebro Glostrup Esbjerg Kerteminde Hørsholm Ringkøbing-

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere