Kom ind i naboskabet

Transkript

1 Kom ind i naboskabet

2 2

3 Velkommen til naboskabet.dk! At bo godt er vigtigt for os alle og forholdet til vores naboer, fællesskabet og den almindelige trivsel i boligområdet betyder meget for, om vi synes, vi bor godt. Det gælder, uanset om vi bor i højhus eller parcelhus, og om vi ejer eller lejer vores bolig. Derfor er vi meget stolte af, at vi i 2008 kunne præsentere 2. generation af redskabet naboskabet.dk, som gratis kan bruges af alle boligområder til at måle og udvikle naboskabet i området blandt alle beboere over 6 år. En stor tak skal gå til Rådgivende Sociologer for et meget velfungerende og konstruktivt samarbejde om udviklingen af redskabet og til Realdania, Landsbyggefonden, Velfærds ministeriet og Integrationsministeriet for finansiering og opbakning gennem deltagelse i styregruppe mv. undervejs. Der skal også rettes en stor tak til den store gruppe af fagpersoner, som særligt i styregruppe og følgegrupper, men også ved flere andre lejligheder, har sikret projektets kvalitet med kommentarer, konstruktiv kritik og gode ideer. Også vores egne medarbejdere i KAB skal have en stor tak for deres indsats. Ikke mindst projektets leder Marianne Vittrup, der engageret og dygtigt har samlet trådene, fortjener en stor tak! Sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle de boligområder og enkeltpersoner, som med stor velvilje har stillet sig til rådighed til de mange test og interview, redskabet har gennemgået, inden det har fundet sin endelige form. Vores ambition med naboskabet.dk har været at skabe et brugbart og offensivt supplement til socioøkonomiske data. Det er vores opfattelse, at et sådant produkt nu foreligger, så alle let og billigt kan måle trivsel og naboskab i boligområder. Vi ønsker derfor god fornøjelse med naboskabet.dk! Jesper Nygård Administrerende direktør, KAB 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad er naboskabet.dk? Hvad er social kapital? Anonymitet Hvad omfatter en naboskabsundersøgelse? Undersøgelsens tre faser Fase 1: Forberedelsen Hvad skal man overveje? Hvad vil vi med undersøgelsen? Hvilke ressourcer har vi? Hvilke arbejdsopgaver kan der være? Hvilke ting koster penge? Omdelings- og indsamlingsmetoder Rollefordeling tovholderrolle, indtaster- og interviewerrolle Tidsplan Fastsættelse af målgrupper Afprøvning af redskabet inden opstart En høj svarprocent Tjekliste Start en dialog om naboskabet.dk Fase 2: Gennemførelse af undersøgelsen Oprettelse af undersøgelse Udarbejdelse af særlige spørgsmål og temaer Oprettelse af delundersøgelse i naboskabet.dk Gennemførelse af undersøgelsen Hvordan holder man momentum? Fase 3: Brug af resultaterne Generering af rapport Tolkning af resultaterne Brug af resultaterne Hvordan kommer man videre?

5 1. Indledning En naboskabsundersøgelse kan skabe basis for en god og kvalificeret dialog i jeres område, om hvordan I kan styrke de sociale relationer i boligområdet. Med naboskabet.dk kan I tage pulsen på jeres boligområde og få ideer til at udvikle det gode naboskab. Denne pjece giver et overblik over, hvad naboskabet.dk er, hvad det kan, og hvad resultaterne kan bruges til. Pjecen er samtidig en vejledning i, hvordan I forbereder og gennemfører en undersøgelse med de overvejelser og valg, som skal foretages undervejs. I kan også bruge pjecen som et opslagsværk, hvis I har brug for hjælp eller gode ideer. Pjecen angiver f.eks., hvor der ligger nyttige værktøjer, så som tjeklister, tidsplaner, præsentations-shows og meget andet på dk. Vi anbefaler derfor, at I læser værktøjspjecen igennem, inden I påbegynder en undersøgelse i naboskabet.dk. Der kan endvidere hentes hjælp på hvor I også kan se et diasshow med en kort introduktion til redskabet. 5

6 2. Hvad er naboskabet.dk? Naboskabet.dk er et gratis redskab, som kan måle, hvordan naboskabet har det i jeres boligområde. Dette gøres ved at beboerne besvarer et særligt udviklet spørgeskema. Naboskabet.dk er videnskabeligt udviklet og testet og er blevet anvendt i mange forskellige boligområder rundt om i landet. Naboskabet.dk kan bruges af alle typer af boligområder uanset ejerform, byggestruktur, størrelse osv. Naboskabet.dk ligger frit tilgængeligt på internettet på adressen Her finder I spørgeskemaer og en masse hjælpeværktøjer. Det er ligeledes her, de besvarede spørgeskemaer indtastes. Beboerne kan selv besvare over internettet, eller de kan udfylde spørgeskemaet i papirform, som så senere tastes ind. Besvarelserne fra spørgeskemaerne er anonyme og gemmes i en database, som gør det muligt at trække resultater ud hurtigt og nemt i en overskuelig rapportform (se afsnit 5). Rapporten viser resultater på baggrund af alder, etnisk oprindelse, køn, civil status og mange andre faktorer. Desuden er der mulighed for at sammenligne med resultater fra andre lignende boligområder. På får I således helt gratis værktøjerne og hjælpen til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om naboskabet blandt beboerne i jeres boligområde. er opbygget intuitivt, hvilket betyder at det er let at finde rundt på hjemmesiden, og der er forklarende tekst og vejledninger ved hver funktion. Dette er gjort for at sikre den bedst mulige brugervenlighed. Man behøver altså ikke være it-ekspert for at bruge naboskabet. dk langt de fleste, der er fortrolige med en computer, kan anvende naboskabet.dk og kun én person i området behøver at kunne betjene redskabet. 6

7 3. Hvad omfatter en naboskabsundersøgelse? Ved hjælp af naboskabet.dk kan I gennemføre en naboskabsundersøgelse. På kan I finde: o Spørgeskemaer til: - Voksne: 19 år og opefter - Unge: mellem 16 og 18 år - Unge: mellem 12 og 15 år - Børn: mellem 6 og 11 år o Vejledning i at gennemføre en undersøgelse o Rapport over resultaterne, som kan udskrives og vejled ning til fortolkning o Inspiration og gode råd til at styrke naboskabet i boligområdet Spørgeskemaerne indeholder 7 temaer: o Den generelle tilfredshed med at bo i området o Naboskabet hvordan omgås man hinanden i området? o Beboernes kontakter ud af området igennem sport, frivil lige aktiviteter osv. o Trygheden beboernes oplevelse af trygheden i området. o Det fysiske miljø hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen? o Ressourcerne hvor meget laver man sammen i området? Er der lyst og energi til mere? o Accepten af forskellighed er det ok, at vi ikke alle er ens? Samlet giver besvarelserne af de 7 temaer, en måling af områdets sociale kapital - det sociale liv i området og beboer nes/områdets ressourcer. 7

8 4. Hvad er social kapital? Social kapital er et videnskabeligt begreb, som er udviklet til at beskrive sociale relationer og netværk. Har man et velfungerende socialt netværk, har man ofte ligeledes bedre adgang til hjælp i hverdagen eller nemmere ved at få et arbejde, en bolig osv. Sociale relationer, eller godt naboskab, kan altså ses som en ressource, som f.eks. kapital - deraf begrebet social kapital. Fordelen ved at måle social kapital er, at man får et mere nuanceret billede af livet i boligområdet end ved kun at anvende traditionelle statistiske faktorer som f.eks. indkomst, alder, køn, fraflytningsprocenter osv. For at få mere information om begrebet social kapital og den teoretiske baggrund for naboskabet.dk kan du besøge: o 8

9 5. Anonymitet Naboskabet.dk er omfattet af reglerne omkring persondata og er underlagt Datatilsynet. Alle indtastede besvarelser på naboskabet.dk er helt anonyme, og følgende er ikke muligt: o De ansvarlige for undersøgelsen kan ikke se individuelle besvarelser o Boligområdets resultater kan ikke ses af andre brugere De ansvarlige for undersøgelsen kan se det samlede resultat for alle svar. De kan også vælge at se svar for bestemte grupper. Det kan for eksempel være alle kvinder over 25 med 2 børn men kun hvis der er mindst 10 i gruppen. Ellers kommer der ikke noget svar. Den enkelte beboer kan altså aldrig genkendes i rapporterne. Brugere i redskabet kan kun se egen undersøgelse. Andre kan altså heller ikke se jeres. Forskere vil, i enkelte tilfælde og kun efter speciel tilladelse fra Datatilsynet - kunne få adgang til data, som ikke er anonymiserede. Yderligere skal forskere, for at få udleveret data fra naboskabet.dk, skrive under på, at de vil behandle data fortroligt og ikke videregive oplysninger om personer eller boligområder. Det er vigtigt, at I også i indsamlingen opretholder anonymiteten. Læs derfor de betingelser, tovholderen skal godkende for at kunne oprette sig, grundigt! I kan også gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse om reglerne for overholdelse af anonymitet. 9

10 6. Undersøgelsens 3 faser En undersøgelse kan inddeles i tre faser: Fase 1 er en forberedelsesfase, hvor I kan gøre jer de indledende overvejelser om, hvorfor I vil gennemføre en undersøgelse, planlægning af undersøgelsesforløbet, og hvordan I vil bruge undersøgelsens resultater. Det er også i den første fase, I skal oprette undersøgelsen på og informere beboerne. I skal måske have trykt spørgeskemaer og ansat studentermedhjælpere til at uddele og indtaste spørgeskemaerne. Fase 2 omfatter den egentlige gennemførelse af undersøgelsen, hvor I udsender/omdeler spørgeskemaer, måske interviewer beboere, indsamler spørgeskemaerne samt indtaster besvarelserne. Fase 3 er brugen af resultaterne. Når de sidste svar er tastet ind, kan I se resultatet. I får en rapport over svarene fra hele området, men har også mulighed for at vælge bestemte grupper ud og se, hvordan deres svar fordeler sig. I inspirationskataloget kan I finde ideer til, hvordan I anvender resultatet til en dialog i området om resultaterne. De tre faser uddybes i det efterfølgende. 10

11 7. Fase 1: Forberedelsen - Hvad skal man overveje inden man starter en undersøgelse? Inden I starter en undersøgelse i jeres boligområde, er det godt at have overvejet en række forhold, som vil hjælpe jer med at komme godt igennem forløbet. De er: o Hvad vil vi med undersøgelsen? o Hvilke ressourcer har vi? o Hvilke omdelings- og indsamlingsmetoder skal anvendes? o Hvilke rollefordelinger skal vi have? o Tidsplan? o Hvilke målgrupper skal med? o Hvordan får vi en høj svarprocent? Disse forhold gennemgås kort i dette afsnit. I kan også finde hjælp på under menuen Kom godt i gang. Her kan I f.eks. se et eksempel på et spørgeskema samt en rapport med resultater. 7.1 Hvad vil vi med undersøgelsen? Der kan være mange grunde til at lave en naboskabsanalyse. Inden I starter med en undersøgelse, er det derfor vigtigt at gøre jer klart, hvad I ønsker at opnå med undersøgelsen, og hvad I vil bruge resultaterne til. Er der specifikke problemer, som I ønsker at få belyst, eller særlige emner, som I ønsker at kende beboernes holdninger til? Skal undersøgelsen bruges til dokumentation i forbindelse med en forbedring af jeres fællesarealer? Ønsker I en kvalificeret dialog om tryghed i jeres boligområde? Ønsker I at finde nye måder at styrke det sociale samvær på? Fortæl også beboerne, hvad I vil bruge undersøgelsen til, så de ved, hvorfor det er vigtigt at svare. 7.2 Hvilke ressourcer har vi? Selv om brugen af naboskabet.dk er gratis, er det vigtigt at lave en vurdering af, hvor meget tid I vil bruge, og hvor mange penge I har til rådighed. Naboskabsanalysen kan laves enkelt og nemt på men svarene kommer ikke af sig selv. En naboskabsundersøgelse kræver både penge og arbejde for at opnå en høj svarprocent. Meget afhænger af de valg, I tager, boligområdets størrelse mv. Hvordan I planlægger jeres undersøgelse, er en afvejning mellem, hvad I vil opnå, og hvad I vil og kan ofre på undersøgelsen. I bør derfor overveje følgende: o Hvor meget kan I selv lave? Hvem kan og vil? o Hvor mange penge har I? Kan I skaffe flere? Hvordan? o Kan I få andre til at hjælpe med nogle af arbejdsopgaverne? Hvilke arbejdsopgaver kan der være? Nedenstående er eksempler på de arbejdsopgaver, der kan være forbundet med en undersøgelse: o Der skal laves tidsplan, vælges indsamlingsmetode osv. o Der skal laves information til beboerne. Der ligger forslag til information i redskabet, som hurtigt kan klargøres til udskrift. Vil I lave jeres egen information, tager det selvfølgelig lidt længere tid. o Der skal evt. tages kontakt til nøglepersoner, studentermedhjælpere osv. o Hvis I bruger papirspørgeskemaer, skal de indtastes (ca min. pr. stk.). o Spørgeskemaer, breve, opslag mv. skal omdeles. o Der skal være tid til at rykke beboerne, evt. ved at sætte nye opslag op eller fordele rykkere eller simpelthen ringe på hos beboerne. o Afsæt også tid til at snakke resultaterne godt igennem - og formidle dem til beboerne. 11

12 7.2.2 Hvilke ting koster penge? Nedenstående er eksempler på de omkostninger, der kan være forbundet med en undersøgelse: o Print og omdeling/udsendelse af information inden og under undersøgelsen kan normalt gøres uden store omkostninger. Det afhænger naturligvis af, om I nøjes med få opslag eller eksempelvis sender breve ud til alle beboere. o Print og omdeling/udsendelse af papirspørgeskemaer koster ofte mere, da spørgeskemaerne er på ca. 10 sider pr. stk. og for at få de rigtige spørgeskemaer ud til hver beboer, kan det betale sig at husstandsomdele skemaerne personligt, hvilket tager tid. o Hvis I udlodder præmier, skal den udgift naturligvis regnes med. o Hvis I ikke laver alt arbejdet selv, må I medregne lønudgifter. Lønudgifternes størrelse afhænger af indsamlingsmetoden. 7.3 Omdelings- og indsamlingsmetoder Med valg af indsamlingsmetoder menes måder, som I kan omdele spørgeskemaerne og indsamle besvarelserne på. Dette valg er oftest knyttet til de ressourcer, I har (se ovenstående 7.2). Beboerne kan svare på følgende måder: o Internettet - dette er den billigste og hurtigste metode, da beboersvarene kommer direkte i databasen og ikke skal indtastes efterfølgende. Hvis I udelukkende bruger denne metode, viser erfaringen desværre, at svarprocenten ofte bliver meget lav. o Papirspørgeskemaer - dette er forbundet med udgifter til kopiering eller print og udsendelse/omdeling. Hvis I har tid, eller vil bruge nogle penge på studentermedhjælpere eller lignende, kan det være en god ide at omdele spørgeskemaerne personligt. Hertil kommer, at besvarelserne efterfølgende skal tastes ind i databasen. o Telefoninterviews - Disse er ofte dyre, da de tager tid (ca. en halv time per interview) - til gengæld kan intervieweren taste svarene direkte ind i databasen undervejs. o Dør-til-dør interviews - Disse kan være effektive, men også tidskrævende, da der både skal bankes på døre hos beboerne og efterfølgende indtastes svar. Indsamlingsmetoden kan også være afhængig af de muligheder, beboerne har for at besvare. Man kan f.eks. forestille sig, at en del ældre beboere ikke har adgang til internettet, eller at flere beboere ikke har et registreret telefonnummer, man kan ringe til. Derfor kan der være behov for at kombinere en eller flere indsamlingsmetoder. I boks 1 ses et forslag til en indsamlingsmetode. Et eksempel på en indsamlingsmetode o Print spørgeskemaer og passwords, og sæt passwordene på spørgeskemaerne. På den måde sikrer I, at I kan taste besvarelserne ind, når I får udfyldte spørgeskemaer retur. Desuden har beboeren mulighed for selv at indtaste besvarelserne direkte på nettet. Print det antal, og de typer af spørgeskemaer, som I forventer, der er behov for. Husk at holde styr på passwords, da de er afgørende for, at svarene kan indtastes korrekt. o Husstandsomdel spørgeskemaerne. På den måde sikrer I, at det rigtige spørgeskema (se afsnit 3) bliver omdelt til de rigtige personer, og I får mulighed for at informere om, hvordan beboerne kan afl evere besvarelserne eller indtaste deres svar via nettet. o Tæl, hvor mange I har omdelt af hver type spørgeskema, så I ved, hvor mange I kan forvente retur. o Følg løbende op på undersøgelsen ved f.eks. at orientere om, hvornår der er sidste svarfrist via opslag og fl yers. Derudover giver det ofte gode resultater at lave en runde med husstandsindsamling af spørgeskemaer. Det anbefales, at I printer og husstandsomdeler spørgeskemaerne. Dermed kan man fastslå, dels hvilke typer af spørgeskemaer de enkelte beboere skal bruge, og dels kan man få flere besvarelser i hus. Husk, at svarene ikke kommer ind af sig selv. Det kræver en indsats at få så mange beboere som muligt til at besvare (mere om det i afsnit 7.7). 12

13 7.4 Rollefordeling - tovholderrolle og indtaster-/interviewrolle En undersøgelse af naboskabet forudsætter, at en eller flere personer tildeles rollen som tovholder, og en eller flere personer tildeles roller som spørgeskemaindtaster og eventuelt interviewer (man kan sagtens have begge roller). At være tovholder indebærer, at man er ansvarlig for undersøgelsen i naboskabet.dk, og at man kan: o Oprette brugere, f.eks. andre tovholdere og indtastere af spørgeskemaer o Ændre og følge sin undersøgelse o Se resultater Når I har valgt en tovholder, kan personen gå ind på under menuen Kom godt i gang og oprette sig som tovholder ved at angive navn, organisation og adresse samt læse og godkende retningslinjer for gennemførelsen af undersøgelsen. Retningslinjerne omhandler primært opretholdelsen af svarernes anonymitet i undersøgelsen. At være indtaster, eventuelt interviewer, indebærer at I skal indtaste besvarelserne på og måske gennemføre interviews med beboerne, i det omfang I mener, det er nødvendigt. 13

14 7.5 Tidsplan For at styre undersøgelsesforløbet er det en god ide at lave en tidsplan, som I kan holde jer til igennem resten af forløbet. Når I laver tidsplanen, er det værd at overveje følgende: o Hvornår ligger undersøgelsen bedst i forhold til andre opgaver? o Er I for tæt på sommerferie eller jul? o Er I tæt på ramadanen (hvis der er mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk)? o Er der møder, fester, lokale blade eller andet, som I kan bruge til at reklamere for undersøgelsen? o Findes der en lejlighed til at tale med beboerne om resultaterne af undersøgelsen, f.eks. ved et beboermøde, hvor alle er samlet? Måske kan I formidle resultaterne via en artikel til lokale blade eller lignende. På kan I hente en skabelon til en tidsplan under menuen Forbered undersøgelsen. 7.6 Fastsættelse af målgrupper Det er vigtigt, at I tager stilling til hvilke målgrupper, der skal deltage i undersøgelsen Typer af målgrupper på naboskabet.dk Som tidligere nævnt, består en undersøgelse af fire forskellige spørgeskemaer, der hver især er målrettet en bestemt aldersgruppe. De fire aldersgrupper er: o Voksne: 19 år og opefter o Unge: mellem 16 og 18 år o Unge: mellem 12 og 15 år o Børn: mellem 6 og 11 år Husk, at I for hver gruppe skal have minimum 10 svar for at kunne se resultaterne for den gruppe. Spørgeskemaet til voksne er oversat til syv sprog. Disse skemaer kan anvendes af beboere, som har svært ved at besvare spørgeskemaet på dansk. Spørgeskemaet er oversat til følgende sprog: o Engelsk o Bosnisk-Kroatisk-Serbisk o Farsi o Arabisk o Tyrkisk o Somali o Urdu Hvis beboeren vælger at besvare spørgeskemaet elektronisk på kan voksne vælge at få læst spørgeskemaet op på et af ovenstående sprog eller dansk. Det er muligt at skifte sprog undervejs, og at skifte mellem oplæsning og rent skriftlig besvarelse. Børn kan få det læst op på dansk. Hvis I har valgt at interviewe eller omdele spørgeskemaer, kan de alle printes ud i det omfang, I synes, der er behov for. Jo flere forskellige grupper, I får til at deltage i undersøgelsen, jo bredere og mere nuanceret et blik får I på jeres område og beboernes hverdag. 7.7 En høj svarprocent Inden opstarten er det vigtigt, at I har overvejet, hvordan I får så mange besvarelser som muligt altså en høj svarprocent. På kan der hentes gode råd om, hvad man kan gøre for at få en høj svarprocent. Blandt andet foreslås følgende: o Sørg for god information. o Sæt logo på breve o.a. for at give undersøgelsen et offici el t og professionelt udtryk o Lav en gavekonkurrence. o Del spørgeskemaerne ud personligt. o Afgræns svarperioden til to til tre uger. o Mind beboerne om at svare. o Lav en slutrunde/slutspurt. o Brug ambassadører - f.eks. ildsjæle og andre, som har et stort netværk i området. o Samarbejd med andre i lokalområdet. o Lad kommunen hjælpe til. o Sæt eventuelt en debat i gang om det gode naboskab et stykke tid før undersøgelsen. Vær specielt opmærksomme på, at børn og unge oftest ikke er vant til at blive inddraget i spørgeskemaundersøgelsen, og at det derfor kræver en ekstra indsats at få svar hjem fra dem. I boksen på næste side ses nogle konkrete forslag til, hvordan man kan få flere til at svare. 7.8 Tjekliste Som hjælp til at huske alle detaljer er der lavet en skabelon til en tjekliste, som kan hentes på Ved at bruge den kan I sikre jer, at I får overvejet de væsentligste forhold, inden I påbegynder selve undersøgelsen. 14

15 Forslag til, hvordan man kan sikre en høj svarprocent: o I kan cykle rundt i området med en indsamlingsboks til besvarelser og uddele fl ødeboller for hver besvarelse, I får udleveret. Gør opmærksom på, hvornår I kører rundt og samler ind og brug eventuelt en klokke til at gøre opmærksom på, at I samler ind. o Husstandsomdel fl yers eller foldere om naboskabsundersøgelsen, om hvordan I indsamler besvarelserne samt deadline for afl evering af besvarelser. o Afhold en konkurrence for afl everede besvarelser, hvor der udloves en præmie f.eks. biografbilletter eller et gavekort. Omdel en seddel sammen med spørgeskemaet, som beboeren kan udfylde med navn og kontaktoplysninger og afl evere sammen med besvarelsen. På den måde er besvarelserne stadig anonyme. Beboere, som selv svarer over internettet, kan tilmelde sig konkurrencen på en side, som kommer frem, når de har afsluttet besvarelsen hvis I under oprettelsen afkrydser, at der er konkurrence tilknyttet undersøgelsen. Overvej at have specifi kke præmier, som appellerer til børn og unge. o Brug lokale fester, møder, klubber osv. til at minde om undersøgelsen og samle besvarede spørgeskemaer ind. o Sørg løbende for at informere om undersøgelsen. Husk at gøre en indsats besvarelserne kommer ikke ind af sig selv! 7.9 Start en dialog om naboskabet i jeres område Det en god idé at forankre beslutningen om at gennemføre undersøgelsen hos jeres naboer. Beboerne I jeres område har brug for at vide, hvorfor I laver undersøgelsen, hvad I vil bruge den til, og hvad de skal gøre. De har også brug for at vide, at de kan være helt anonyme. Informer gerne flere gange og på forskellige måder. Fortæl også, hvordan I vil informere om resultatet. Skriv så konkret, I kan. Eksempelvis: "Vi bruger jeres svar til at få gode ideer til, hvilke tiltag vi skal igangsætte i vores boligområde. Det kan eksempelvis være vedrørende renoveringen af udendørsområderne eller for at se, om der skal være flere tiltag for f.eks. de ældre eller de unge. Efter undersøgelsen får I et brev med en sammenfatning af resultaterne. Vi udarbejder også en handlingsplan på basis af resultaterne, som vi sender ud som forslag til næste budgetmøde." Dette vil dels få flere beboere til at besvare spørgeskemaerne, men måske også bidrage til at flere vil hjælpe med praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen. På finder I et præsentationsshow, der på en let tilgængelig måde forklarer, hvad naboskabet.dk er. 15

16 7.10 Afprøvning af redskabet inden opstart Det kan være en god ide at teste spørgeskemaet, inden den egentlige undersøgelse sættes i gang. Dette kan gøres ved gå ind på og selv prøve at besvare skemaet. For at danne jer et overblik over den kommende undersøgelse, kan det være en ide, at gennemføre en lille forundersøgelse, med f.eks. 3-4 beboere. På denne måde kan I få et indtryk af hvor lang tid, det tager at taste ind, hvordan man laver udtræk, og i det hele taget træne brugen af naboskabet.dk. På den måde kan I vurdere om metodevalg, tidsplanen, eventuelle tillægsspørgsmål eller det forventede ressourceforbrug skal justeres. 16

17 8. Fase 2: Gennemførelsen af undersøgelsen - hvordan kommer man sikkert igennem? Med god planlægning og forberedelse er det halve arbejde gjort men kun det halve. Nu skal undersøgelsen gennemføres. 8.1 Oprettelse af undersøgelse i naboskabet.dk Tovholderen opretter undersøgelsen på dk. Her bliver man guidet igennem trin for trin, indtil undersøgelsen er oprettet. Der skal indtastes oplysninger om det boligområde, jeres undersøgelse skal laves i. Dette gælder blandt andet oplysninger om postnummer, opførelsesår, boligområdets størrelse, boligstruktur, typer af boliger samt ejerforhold. I skal tage stilling til, om forskere må kunne se postnummer for jeres undersøgelse (se afsnit 5). Dette gøres ved aktivt at klikke på feltet Tillad dataudtræk med postnr. Husk, at forskere afkræves fortrolighed, når de bruger data fra redskabet. Husk også at sikre jer, at I har bemyndigelse til at tillade adgang. I skal oprette koder til svar (passwords). Koderne er meget vigtige, da det er disse koder, beboerne skal bruge, hvis de selv vil indtaste deres besvarelser på eller når I senere skal indtaste besvarelserne. I kan senere oprette flere koder til jeres undersøgelse, hvis I kommer til at mangle. Hvis I vælger at lave flere delundersøgelser hvis I for eksempel gerne vil kunne se resultaterne for 2 dele af området hver for sig - er det koderne, der afgør, hvilken delundersøgelse besvarelsen tilhører. Hold derfor styr på koderne, og hav god systematik. I bør altid printe koderne og klistre dem på de udprintede spørgeskemaer. Der findes en vejledning i redskabet til, hvordan koderne kan overføres til mærkater. 17

18 8.2 Udarbejdelse af særlige spørgsmål og temaer Det kan være, I gerne vil have belyst et særligt tema eller en problematik, som ikke er omfattet af de standardspørgeskemaer, der kan hentes på Derfor er der mulighed for, at I selv kan tilføje de spørgsmål, I gerne vil have svar på, i det danske voksen-spørgeskema. Dette kan gøres på under menuen mine undersøgelser, hvor I bliver guidet gennem oprettelsen og redigeringen af spørgsmål og svarmuligheder. De ekstra spørgsmål printes for sig og lægges derefter ind i det generelle spørgeskema med en clips eller lignende. De ekstra spørgsmål kan godt besvares af voksne, som har valgt at svare på et andet sprog end dansk. Dette gøres ved at skifte til dansk (klikke på dansk flag) lige inden afslutning af besvarelsen. 8.3 Oprettelse af delundersøgelse i naboskabet.dk Der kan også oprettes delundersøgelser for delområder i jeres område. Dette gøres på samme måde, som når man 18 opretter en almindelig undersøgelse. I kan for eksempel oprette delundersøgelser, hvis I har brug for at se, om der er forskel på besvarelserne fra beboere, som bor i rækkehuse eller etagehuse, ud mod vejen eller ind mod gården osv. Husk at holde koder og besvarelser adskilt, så de forskellige delundersøgelser ikke sammenblandes (se afsnit 8.1)!

19 Hvis en del af jeres område allerede har gennemført en undersøgelse, kan denne også tilføjes som delundersøgelse af tovholderen for den gennemførte undersøgelse. Vejledning findes ved undersøgelsens stamdata. 8.4 Gennemførelsen af undersøgelsen Nu går selve undersøgelsen i gang - uanset om I har valgt at udsende spørgeskemaer, lade beboerne svare over internettet eller eksempelvis ringer op og interviewer, er det vigtigt, at fasen ikke bliver for lang. 2 uger er ofte en god svarfrist. Selvom I sikkert har brugt tid på at informere og orientere om undersøgelsen, er det ofte sådan, at det ikke er alle, der har fået tilstrækkelig information, eller nogle har glemt informationen. Når I husstandsomdeler spørgeskemaerne, er det derfor vigtigt at have øvet, hvad der skal siges til beboerne. Det er vigtigt, at den person, som omdeler spørgeskemaerne gør følgende: o Præsenterer sig med navn o Forklarer, hvad undersøgelsen går ud på, og hvad den skal bruges til o Pointerer, at besvarelserne er anonyme o Forklarer, hvad koden skal bruges til o Informerer om, hvor/hvordan besvarelsen kan leveres o Informerer om svarfristen for undersøgelsen o Informerer om, hvor man kan henvende sig, hvis der er spørgsmål. o Fortæller, at undersøgelsen er for ALLE over 6 år o Gør opmærksom på muligheden for at besvare on-line, på flere sprog og med eller uden oplæsning 8.5 Hvordan holder man momentum? Gem nogle kræfter til at holde gejsten oppe i den sidste periode. Det er også vigtigt at have en tidsgrænse for, hvornår undersøgelsesforløbet er færdig. To til tre uger er en passende længde. Det er godt at have en systematik i forhold til, hvordan I vælger at husstandsomdele, gennemføre interviews og lignende. Hvis det drejer sig om et stort område, kan det være en god ide at opdele området i underområder og lægge en plan for, hvilke områder I tager først. Informer løbende beboerne om, at der pt. pågår en naboskabsundersøgelse, og at de vil blive kontaktet (se afsnit 7.7). Endelig kan det være en god ide løbende at følge med i, hvor mange besvarelser der er modtaget, og holde det op mod jeres målsætning for svarprocenten. På den måde kan I afgøre, om I skal sætte ind med en stærk slutspurt. Orienter gerne beboerne om, hvor langt I er kommet med undersøgelsen, og hvor mange der har svaret indtil nu. Spar lidt på kræfterne til et sidste ryk, hvor I kan få indhentet de sidste besvarelser, inden I lukker undersøgelsen. Ideer til, hvordan I kan holde momentum o Sæt et mål for jeres svarprocent og følg hele tiden med i, om I er tæt på målet. o Informer beboerne om, hvornår I påtænker at indhente spørgeskemaer. o Hold opfølgende møder, hvor I følger op på tidsplanen og jeres ressourceforbrug o Gør klar til en slutspurt, hvor I får indhentet de allersidste besvarelser, inden I lukker undersøgelsen. 19

20 9. Fase 3: Brug resultaterne I har nu færdiggjort indsamlingen og indtastningen af besvarelserne og er klar til at se resultatet af undersøgelsen. 9.1 Generering af rapport På kan I vælge at se resultatet af jeres undersøgelse, så snart alle besvarelser er indgået i databasen. Under menuen Administration og Mine undersøgelser kan man vælge følgende rapporter: o Hovedrapport o Bilag til hovedrapport fritekstspørgsmål o Rapport med deludtræk Hovedrapporten viser beboernes svar på alle afkrydsningsspørgsmålene, og i bilaget findes beboernes svar på de åbne spørgsmål. I rapporten til deludtræk kan I vælge at se enkelte gruppers svar og/eller sammenligne jeres undersøgelse med andre lignende boligområder. Alle rapporter genereres som pdf-filer. I kan se et eksempel på en rapport på naboskabet.dk under menuen Kom godt i gang. 9.2 Tolkning af resultaterne I rapporten er der en forklaring på, hvordan I kan tolke resultaterne for hvert tema. Blandt andet viser rapporten nogle trafiklys for hvert tema, som viser fordelingen af overvejende positive, neutrale og negative svar. Disse markeres med en rød, gul eller grøn farve. Den grønne farve viser andelen af beboere, som overvejende har svaret positivt eller bekræftende. En meget grøn søjle viser, at det går godt. Den gule farve angiver de overvejende neutrale svar og peger på, at der er grund til at overveje, om man bør ændre noget. Den røde farve viser andelen af beboere, som overvejende har givet negative svar eller nej-svar. En meget rød søjle viser, at man bør se nærmere på svarene og alvorligt overveje, hvad der kan forandres. Trafiklysene er således en god måde at få et hurtigt overblik over resultaterne, så I kan udvælge nogle temaer, I kan gå mere i dybden med. Når I har valgt at gå mere i dybden med et tema, kan I se, hvordan beboerne har svaret på de enkelte spørgsmål indenfor temaet måske er det på nogle bestemte områder, beboerne svarer mest negativt eller positivt. Det er også en god ide at udskrive delrapporter for forskellige grupper (fordelt på eksempelvis alder, køn, familietype, botid i området eller andet) og se, om der er forskel på, hvordan de forskellige grupper svarer. Rapporten giver desuden anbefalinger til hvert tema. F. eks. anbefaler rapporten, at hvis I har oplysninger om sammensætningen af beboerne i området fra statistikker - eksempelvis de såkaldte "KÅS-tal" - kan I, ved at sammenligne med disse se, hvor repræsentativ undersøgelsen er. Det vil sige, hvorvidt jeres undersøgelse og dermed jeres resultater reelt afspejler beboersammensætningen i området. I kan også bruge svarene til at se, hvem der har svaret mest. Tit ser man, at kvinder svarer hyppigere end mænd, ældre hyppigere end unge osv. Derfor kan det være vigtigt at se, om svarene i undersøgelsen ser ud til at komme fra beboerne bredt, eller om nogle grupper slet ikke eller næsten ikke har svaret. 9.3 Brug af resultaterne Det er vigtigt, at I informerer beboerne i området om undersøgelsens resultater og det er en god mulighed for at styrke dialogen i området. Dette kan f.eks. gøres ved at indkalde til et møde om undersøgelsens resultater og kommende aktiviteter. Overvej nøje, hvordan I formidler resultatet. Inden I skal præsentere resultaterne, er det vigtigt, at I har drøftet undersøgelsens resultat. I kan eksempelvis tale om, hvorvidt de antagelser, som I gjorde jer inden undersøgelsens start, er blevet be- eller afkræftet, og om der er resultater, der har overrasket jer positivt eller negativt Har I tidligere lavet en undersøgelse? Naboskabet.dk har siden sin opstart gennemgået nogle udbygninger og små justeringer. Har I lavet en undersøgelse med den tidligere udgave, naboskabet, kan I sammenligne den med jeres nye undersøgelse ved hjælp af en speciel sammenligningsrapport. Rapporten får I adgang til under den gamle undersøgelse. 20

21 10. Hvordan kommer I videre? Når det sociale liv i området skal udvikles, er det en god idé at tage udgangspunkt i svarene fra undersøgelsen og se hvilke områder, der særligt trænger til en indsats, og hvilke grupper I særligt skal gøre noget for. På kan I finde et inspirationskatalog, som viser, hvordan I kan arbejde videre med udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Inspirationskataloget findes under menuen Bedre naboskab. Inspirationskataloget følger de samme temaer som undersøgelsen. Vælg et tema i menuen til venstre og få ideer og værktøjer til selv at sætte ting i gang. Vælg eventuelt også et udpluk af de mange gode historier, som kan fortælles om indsatser i andre boligområder som inspiration til jeres egen indsats. Der kan være behov for at lave en samlet plan, som tager højde for de indsatsområder, som I har samordnet og koordineret. For at forenkle udarbejdelsen af en handlingsplan, er der på et lille spørgeskema med ti vigtige spørgsmål til boligområder, som vil forbedre trivslen i deres boligområde. Ved at tage en dialog med udgangspunkt i disse spørgsmål er det muligt at lave et første udkast til en konkret handlingsplan. Desuden er der på yderligere værktøjer, der kan hjælpe jer til at lave en projektbeskrivelse, og med at søge penge til ønskede aktiviteter. Held og lykke med naboskabsundersøgelsen! 21

22 22

23 Udgivet September 2010 Tekst: Layout: Fotos: Tryk: Marianne Vittrup Susanne Grenaae Thomas Brolyng Steen, Annette Sadolin, Marianne Svolgaard og Colourbox Litotryk A/S naboskabet.dk er udviklet af KAB og Nørregaard-Nielsen & Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS og fi nansieret af Realdania og Landsbyggefonden, Velfærdsministeriet og Integrationsministeriet. Redskabet administreres af Landsbyggefonden. Denne pjece fi ndes også i PDF-format på naboskabets hjemmeside og på KAB's hjemmeside under Bestyrelser > Publikationer - bestyrelser > Pjecer for bestyrelser. Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere fra denne pjece, hvis der angives kilde. 23

24 KAB Vester Voldgade København V T F naboskabet@kab-bolig.dk