Aftale Sygepleje og Rehabilitering Rxxx

Transkript

1 Aftale 2010 Sygepleje og Rehabilitering Rxxx 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE AFTALENS PARTER, LØBETID OG SPILLEREGLER KERNEYDELSEN OG LOVGIVNING POLITIKKER, SERVICESTANDARDER OG KVALITETSSTANDARDER DIREKTIONENS GENERELLE FORVENTNINGER OVERSIGT OVER DRIFTSMÅL FOR AFTALEOMRÅDET OVERSIGT OVER UDVIKLINGSINDSATSER DEN ØKONOMISKE RAMME... 6 BILAG 1 - DRIFTSMÅL BILAG 2A KRONIKERSTRATEGIEN... 8 BILAG 2B DEN DANSKE KVALITETS MODEL... 9 BILAG 2C TELEMEDICIN OG VELFÆRDSTEKNOLOGI BILAG 2D TRYGHED FOR BEBOERNE PÅ AVERNAKØ BILAG 2E UNDGÅELSE AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER BILAG 3 ENÆRINGSSCREENING BILAG 4A TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ ÆLDREOMRÅDET BILAG 4B DOKUMENTATION BILAG 4C MEDICINHÅNDTERING BILAG 5A - TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN BILAG 5B - STYRKE SAMSPILLET I ORGANISATIONEN Aftalens parter, løbetid og spilleregler 1.1 Aftalens parter og løbetid Aftaleparter for aftale 2010, fra til Godkendt den Sten Dokkedahl Fagchef Institutionsleder: Anne Grethe Stadil Institutionens navn: Sygepleje og Rehabilitering 2

3 1.2 Aftale indgåelse og udmøntning Aftaleholderen har ansvaret for udarbejdelse af aftalen og forpligter sig ved aftaleindgåelsen til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Aftaleholderen er ansvarlig for, at indgå en aftale mellem aftaleholder og fagchefen eller, i de tilfælde hvor aftaleholderen er fagchefen, med det politiske fagudvalg. Aftalen er udarbejdet på baggrund af og i samarbejde med fagchef eller fagudvalg. Aftalen indgås i slutningen af året før aftalen skal træde i kraft. Aftalen skal godkendes i det relevante politiske udvalg og er gældende i ét år. Aftalen beskriver hvilke mål aftaleholderen har for det kommende år i forhold til: Driftsmål Politiske udviklingsindsatser Faglige udviklingsindsatser Egne udviklingsindsatser Koncernens udviklingsindsatser Den enkelte aftaleholder er ansvarlig for at aftalen overholdes. Reglerne omkring aftalestyring er nærmere beskrevet i dokumentet Spilleregler for decentral ledelse og central styring, som findes på intranettet under Fælles Viden. 2.0 Kerneydelsen og lovgivning 2.1 Aftaleområdets kerneydelse Sygepleje og Rehabilitering: - Vi er ca. 87 sygeplejersker - Vi yder sygepleje 365 dage om året 24 timer i døgnet - Vi er et selvstændigt aftaleområde med egen ledelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Borgere, uanset boform, i alle aldre med akut eller kronisk sygdom, forskellige handicaps eller situationer, hvor døden er nært forestående kan modtage sygepleje. Formål med sygeplejen er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til borgere, der har behov for det. Sygepleje er gratis. Vi udfører sygepleje, hos borgere hvis funktionsniveau er belastet fysisk, psykisk og/eller socialt og hvor forløbet er ustabilt og komplekst. Det kunne specifikt dreje sig om: - medicinhåndtering (smerter, blodfortyndende medicin oma.) - undersøgelser - sårpleje - den vanskelige samtale, sorg/krise, konflikter - palliativ pleje - omsorg, nærvær og kontakt 3

4 - mv. Vi formidler viden om grundlæggende sygepleje på faglige områder til - borger - pårørende - plejepersonale - tværfagligt - praktiserende læge/sygehus mv. - andre Vi gør det ansigt til ansigt, vi underviser, og vi oplærer. Vi leder, planlægger og koordinerer komplekse borgerforløb (tværfagligt/tværsektorielt), hvor der er akutte, sammensatte, sjældne, hyppigt skiftende, tilbagevendende og/eller uafklarede sundhedsproblemer og behov m.h.p. kontinuitet døgnet rundt. Vi udvikler sygepleje ved: - dokumentation standard plejeplaner procedurer brug af Care - det nære samarbejde Borger, plejepersonale, sygeplejerske Hvor løses hvad af hvem? - samarbejde eksternt (praktiserende læge, sygehuse, apoteker mv.) internt - tværfagligt (ergo- og fysioterapeuter, visitatorer oma.) - Forebyggelse af utilsigtede hændelser/uhensigtsmæssige indlæggelser (lære af fejl mhp. udvikling) - Fokus på sygeplejerskernes faglighed - Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse (hvad er sygeplejerskens opgave og rolle) 2.2 Lovgivning Sundhedsloven, LBK nr. 95 af 07/02/2008, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, BEK nr af 21/ , Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vejledning om hjemmesygepleje, VEJ nr. 102 af 11/12/2006, Sundhedsstyrelsen Autorisationsloven, LBK nr af 17/12/2008, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 29/04/2005, Sundhedsstyrelsen 4

5 Bekendtgørelse og studieordning for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/ Sundhedsaftaler med Region Syddanmark Herunder samarbejdsaftalen SAMBO Politikker, servicestandarder og kvalitetsstandarder 3.1 Politikker Sundhedspolitik Kronikerstrategi Servicestandarder og kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 2010, Faaborg-Midtfyn Kommune 4.0 Direktionens generelle forventninger 4.1 Direktionens generelle forventninger Direktionens generelle forventninger handler om: At fremme dialogen og samspillet i organisationen Sikker drift At der i aftaleområderne arbejdes aktivt med koncernens udviklingsindsatser Retningslinjer for opfølgning og årsberetning Mv. Direktionen har ligeledes forventning om, at aftaleholderne lever op til de 4 ledelsesmæssige værdier: o o o Vi tager lederskabet på os Dialog er en forudsætning for at vi lykkes Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde 5

6 5.0 Oversigt over driftsmål for aftaleområdet 5.1 Driftsmål for aftaleområdet Patienttilfredshedsmåling Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Sygefravær Kompetenceudvikling Rekruttering og fastholdelse Studerende Økonomi Ressourceudnyttelse Standardplejeplaner. 6.0 Oversigt over udviklingsindsatser 6.1 Oversigt over politiske udviklingsindsatser Kronikerstrategien Den Danske Kvalitetsmodel Telemedicin og velfærdsteknologi Sikring af tryghed for beboerne på Avernakø Patientsikkerhed. 6.2 Oversigt over faglige udviklingsindsatser Ernæringsscreening. 7.0 Den økonomiske ramme 7.1 Driftsbudget for aftaleholderen Drift Det samlede driftsbudget for Sygepleje og rehabilitering er budgetlagt med netto kr. For en yderligere beskrivelse af forudsætninger lagt til grund for driftsbudgettet henvises til budgetbemærkningerne til Budget Generelle aftaleforhold For en præcisering af de generelle aftaleforhold vedrørende økonomi henvises til spilleregler om aftalestyring samt Faaborg-Midtfyn Kommunes kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag. 6

7 Bilag 1 - Driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Resultater af økonomi og interne arbejdsgange Type resultat Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater af økonomi og interne arbejdsgange Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Skriv de driftsmål, der er valgt inden for fagområdet (hent hjælp i bruttolisten) Patienttilfredsheds måling. Medarbejdertilfredshedsu ndersøgelse Sygefravær Kompetenceudvikling Antal ansøgere til ledige stillinger. Antal studerende i praktik. Budgetoverholdelse Ressourceudnyttelse. Udarbejdelse af standardplejeplaner Beskriv den konkrete praksis for dokumentation og målinger, hvormed der bliver fulgt på det valgte driftsmål Metode: spørgeskema udarbejdes i samarbejde med EPO Gennemføres i 1. halvår 2010 offentliggøres inden 30.juni Trivselsundersøgelse fra centralt hold. I løbet af Opgøres kvartalsvis dagsordensættes på MED-møde og offentliggøres på Intranet. Strategi-og handleplan godkendes på MEDmøde september gældende for perioden opfølgning x 1 årligt til MED-møde i november. Opgørelse over hvor mange har gennemført diplommoduler, hvor mange har gennemført efteruddannelse for hjemmesygeplejersker. Der afholdes årlige MUS. Manuel optælling x 2 årligt ved halv-og helårsstatus. Sygeplejestuderende optag februar og september. opgørelse ved hel og halvårsstatus. Månedlig opfølgning kvartalsvis afrapportering til Økonomiudvalg. Opgørelse af antal patienter x 1 årligt, målt over 3 måneder, august september og oktober. differentieret på døgnet. Opgørelse x 2 årligt, maj og november 7

8 Bilag 2a Kronikerstrategien Politisk udviklingsindsats 2010 Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Kronikerstrategien indgår i sygeplejens og træningsområdets aftale. Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Sundhed og handicap Det mobile sundhedscenter, sygeplejen og træningsområdet Hvem modtager ydelse Patienter med kroniske sygdomme Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Fortsat implementering af kronikerstrategien 1) gennemførelse af projekt KOL-kurser 2) afslutning af det tværsektorielle hjerterehabiliteringsprojekt gode rammer for Hjerterehabilitering og implementering i daglig drift B) Implementering af patientforløbs programmer for de 4 store kronikerområder. C) Opstart af projektet Særligt sårbare patienter kræver særlig opmærksomhed. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) At kronikerstrategien efterleves med formulerede indsatser 1) gennemførelse af 4 KOL-kurser i ) Hjerterehabiliteringen bliver forankret i samarbejde mellem forløbskoordianator, træningsafdelingen og det lokale hjerteteam B) At kendskabet til patientforløbsprogrammerne udbredes til relevant sundhedspersonale C) At borgerne oplever et sammenhængende sundhedssystem D) At almen praksis og regionens sygehuse oplever en troværdig samarbejdspartner i FMK. At tiltag jf. kronikerstrategien gennemføres. 1) Evaluering af KOL-kurserne i 2. kvartal af 2010 mhp implementering i daglig drift 2) Evaluering af hjerteprojektet foretages af DSI- Dansk SundhedsInstitut At patientforløbsprogrammerne på de 4 store kronikerområder implementeres At projektet særligt sårbare patienter kræver særlig opmærksomhed startes op. 8

9 Bilag 2b Den Danske Kvalitets model Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Politisk udviklingsindsats 2010 Den Danske kvalitetsmodel indgår i sygeplejens og den kommunale sundhedstjenestes aftaler. Sundhedsudvalget Sundhed og Handicap Sygeplejen og Den Kommunale Sundhedstjeneste. Sygeplejen og Den Kommunale Sundhedstjeneste. Hvem modtager ydelse Borgere som modtager sygeplejeydelser. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Fortsat implementering af Den Danske Kvalitetsmodel B) Alternativt gennemføres i forlængelse af sundhedsaftalerne en anden kvalitetsmodel. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Kvalitetssikring af ydelser i sygeplejen og Den Kommunale Sundhedstjeneste. B) Strategi i forlængelse af sundhedsaftaler At der reelt kan gennemføres kvalitetsmåling på indsatserne. 9

10 Bilag 2c Telemedicin og velfærdsteknologi Politisk udviklingsindsats 2010 Telemedicin og velfærdsteknologi Politisk udvalg Sundhedsudvalget Fagsekretariat Sundhed og Handicap Aftaleholderen Sygeplejen. Sygeplejerskerne Hvem modtager ydelse Patienter som modtager sygeplejeydelser. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Gennemførelse af telemedicinske projekter på KOL og hjerteområdet. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Udvikling af telemedicin. Jf. projekterne 10

11 Bilag 2d Tryghed for beboerne på Avernakø Politisk udviklingsindsats 2010 Sikring af tryghed for beboerne på Avernakø Politisk udvalg Sundhedsudvalget Fagsekretariat Sundhed og Handicap og Pleje og Omsorg Aftaleholderen Sygeplejen og hjemmeplejedistrikt Sygeplejen og hjemmeplejen Hvem modtager ydelse Beboere på Avernakø Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Analyse af udfordringer og muligheder B) Oplæg til politisk drøftelse i marts 2010 Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Overholdelse af budgetaftalen At beboerne på Avernakø føler sig trygge. 11

12 Bilag 2e Undgåelse af utilsigtede hændelser Politisk udviklingsindsats 2010 Undgåelse af utilsigtede hændelser Fagsekretariat Sundhed og Handicap Aftaleholderen Sygeplejen Sygeplejen Hvem modtager ydelse Patienter som modtager sundhedsydelser Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? a. Opgaven som riskmanager i forhold til patientsikkerhed implementeres i sygeplejen. b. Implementering af ny lovgivning vedrørende registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? At loven implementeres. Registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser. 12

13 Bilag 3 Enæringsscreening Faglig udviklingsindsats 2010 Ernæringsscreening Politisk udvalg Sundhedsudvalget Fagsekretariat Sundhed og Handicap Aftaleholderen Sygeplejen Sygeplejen Hvem modtager ydelse Borgere med spise forstyrrelser Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) 2 årigt projekt omkring ernæringsscreening stopper ultimo 2009 B) I projektperioden er der udarbejdet en model for, hvordan ernæringsscreening kan blive en naturlig del af forskellige aktørers metode i forsøget på at klarlægge borgerens sundhedstilstand. C) Projektet evalueres i slutningen af 2009 og ønskes efterfølgende implementeret som metode i sygeplejen dels gennem informationsmøder til sygeplejerskerne og dels ved at sygeplejerskerne har fokus på ernæringen hos udsatte borgere. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Borgerens ernæringstilstand indgår som en naturlig del af sygeplejens observationer. B) Udarbejdet model for ernæringsscreening indgår som en naturlig arbejdsmetode i sygeplejen. C) Antallet af underernærede ældre minimeres. A) Opfølgning på antal sager om undernæring hvor sygeplejen involverer diætist eller praktiserende læge. Bilag 4a Tværfagligt samarbejde på ældreområdet 13

14 Egne udviklingsindsatser 2010 Tværfagligt samarbejde på ældreområdet. Fagsekretariat Sundhed og Handicap Aftaleholderen Sygepleje og Rehabilitering Pleje-omsorg, sygeplejen, hjælpemiddelafdelingen, træning og aktivitet Hvem modtager ydelse Pleje-omsorg, sygeplejen, hjælpemiddelafdelingen, træning og aktivitet At vi i de nævnte afdelinger oplever et tættere tværfagligt samarbejde omkring borgerne og at vi får en større viden om hinandens kerneydelser og vilkår. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Det tværfaglige lederforum på ældreområdet fortsætter deres planlagte mødeform. B) Afholdelse af op til 2 tværfaglige møder i 2010 med vidensdeling som overskrift. Deltagerkredsen er mellemlederne på ældreområdet inden for sygepleje, hjemmepleje og plejecentre, træning og aktivitet m.fl. samt andre udvalgte grupper ex visitatorer, forløbskoordinatorer, demenskoordinatorer, den Care-ansvarlige. Det tværfaglige lederforum er tovholder i organisering af disse møder. C) Implementering af behandlermøder (borgersager) 1 x mdr. i hver hjemmeplejesektion med fast deltagelse af pleje omsorg og sygeplejen. Andre faggrupper deltager ad hoc i forhold til konkrete sager D) Sygepleje og Rehabilitering i samarbejde med Pleje-Omsorg igangsætter projekt Borgeren i centrum fokus på sammenhængende borgerforløb mellem Pleje-Omsorg og Sygepleje og Rehabilitering. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Det tværfaglige lederforum evaluerer 1 x årligt udbyttet af deres indsats. B) Hvor mange møder er afholdt og med hvilket udbytte. C) Opgørelse over om møder er igangsat i alle sektioner. D) Opgørelse over hvor mange delprojekter der er igangsat tilendebragt i Det tværfaglige lederforum laver evaluering ultimo 2010 vedr. ovennævnte Bilag 4b Dokumentation 14

15 Egne udviklingsindsatser 2010 Dokumentation - Standardplejeplaner. Fagsekretariat Sundhed og handicap Aftaleholderen Sygepleje og rehabilitering Sygeplejen Hvem modtager ydelse Patienter der modtager sygeplejeydelser. At patienterne modtager sygepleje på et fagligt,veldokumenteret højt niveau. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Planlægge hele dage i februar juni 2010 m.h.p. udarbejdelse af standard plejeplaner og procedurer. B) Sygeplejerskerne vælger sig ind på de emner der har deres interesse. C) Udviklingssygeplejersken er tovholder på arbejdsgrupperne. D) Der arbejdes ud fra en på forhånd vedtaget skabelon. E) Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) Kompetencer for sygeplejersker/ssa/ssh/medhjælp skal klart fremgå af standardplejeplaner og procedurer. B) Hvor mange standardplejeplaner er udarbejdet med tilhørende procedurer. Der udarbejdes status på hvor mange standardplejeplaner der er udarbejdet ultimo juni Bilag 4c medicinhåndtering 15

16 Egne udviklingsindsatser 2010 Medicinhåndtering Fagsekretariat Sundhed og Handicap Aftaleholderen Sygepleje og Rehabilitering Sygeplejen Hvem modtager ydelse Patienter der modtager ydelsen. At kvaliteten øges på området til gavn for patienterne, og at der kommer fokus på området med hensyn til fejl og utilsigtede hændelser. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Der udarbejdes standard plejeplaner på medicindosering, i/v behandling, samt antabusbehandling. B) Der udarbejdes procedurer på -I.V. terapi -Omgang med cytostatika -egenkontrol ved medicindosering. C) Medicingruppen er ansvarlig. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) At arbejdet medfører implementering både internt i sygeplejen samt i pleje/omsorg Følge udviklingen af utilsigtede hændelser. Bilag 5a - Trivsel på arbejdspladsen 16

17 Koncern udviklingsindsatser 2010 Trivsel på arbejdspladsen Fagudvalg Kommunalbestyrelsen Aftaleholderen Alle aftaleholdere Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Koncernens mål er, at der på alle kommunens arbejdspladser arbejdes bevidst på at forbedre medarbejder trivslen på arbejdspladsen. Det er koncernens målsætning at Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads skal blive en endnu bedre arbejdsplads for alle medarbejdere. Medarbejderne skal trives med deres arbejde og på deres arbejdsplads. Ordet trivsel dækker både den psykiske samt den fysiske trivsel. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen for det første er fysisk rask og i stand til at gå på arbejde og ikke lider overlast i form af arbejdsskader men også, at medarbejderen psykisk har det godt og at arbejdspladsen gør sit til, at medarbejderen trives på sin arbejdsplads. Midlet til at nå koncernmålet er fuld implementering af Faaborg-Midtfyn Kommunes personalepolitik med udgangspunkt i ledelses og personaleværdierne: Ledelsesværdier o Vi tager lederskabet på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Mulighed for medarbejderen for at efterleve det Personalepolitiske Værdisæt o Vi tager ansvaret på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Fokusområder og handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Aftaleholderen er ansvarlig for at gennemføre nedenstående tiltag og sikre efterlevelse på alle områder. Aftaleholderens handleplan: Dialog om Personalepolitikken, med det formål at politikken får liv og giver mening på den enkelte arbejdsplads. Leder- og medarbejderudvikling. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS/GRUS). Kompetenceudvikling af medarbejderne. Der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder, der skal sikre: en generel kompetenceudvikling af medarbejderne, at de overenskomstmæssige krav overholdes og at der sker en prioritering på baggrund af de økonomiske midler der er afsat til dette. Arbejdsmiljø - forebyggende indsats - arbejdspladsvurdering (APV) - trivselsundersøgelse Håndtering af sygefravær - tæt opfølgning på sygemeldte medarbejdere - løbende fokus på udviklingen af sygefravær via Ledelsesinformationssystemet (Targit net) 17

18 Formidling af sundhedstilbud. Anvendelse af sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med sundhedskonsulenterne, arbejdsmiljøkonsulenten samt det mobile sundhedscenter og arbejdspladsen. HRs understøttelse af aftaleholderen omkring opfyldelsen af koncernmålene tager udgangspunkt i, at forenkle det komplicerede og have fokus på aftaleholderens behov i forhold til muligheden for at efterleve koncernmålet. HR har fokus på, at der sker en kobling mellem initiativerne og målinger til forbedring af trivslen i kommunen, herunder åbningsbalancen i forbindelse med lederuddannelsen, trivselsmålinger og APV. Det er ledelsens ansvar at skabe rammerne for arbejdspladsens arbejde med trivsel men det er lederen og medarbejdernes fælles ansvar at arbejde for at skabe godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøregnskab for 2010 (udarbejdes foråret 2011): - Målet er at antallet af anmeldte ulykker nedbringes med 10%, målt i forhold til antallet af anmeldte ulykker i Målet er at min. 90% af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i 2010 (screeningsbesøg) udløser en grøn smiley. - Målet er, at ingen arbejdspladser har en APV-kortlægning, der er ældre end 3 år. Trivselsundersøgelse ultimo 2010: I trivselsundersøgelsen ultimo 2010 bliver indarbejdet spørgsmål, der tager udgangspunkt i ledelses- og personaleværdierne. Spørgsmålene omhandler ledelse, anerkendelse, mening i arbejdet, jobtilfredshed og motivation. - Målet er, at 60% af medarbejderne angiver høj grad af tilfredshed eller meget høj grad af tilfredshed. Undersøgelsens resultat er et dialogredskab for de enkelte aftaleholdere. HR-staben iværksætter en differentieret indsats, i forhold til undersøgelsens resultater. Sygefravær: - Løbende fokus på udviklingen af sygefravær: - Særligt fokus og en differentieret indsats, i forhold til aftaleområder med et sygefravær højere end gennemsnittet for kommunen. - Intern benchmarking via Ledelsesinformationssystemet (Targit net). - Benchmarking med sammenlignelige kommuner. Personaleomsætning(indarbejdes i HR-regnskabet for 2010 udarbejdes i 2011): - Målet er, at Faaborg-Midtfyn Kommune reducerer personaleomsætningen (afgang) til gennemsnittet for de fynske kommuner, fra 20,7% til 19,4% (målt fra ). (Personaleomsætningsstatistik/FLD) Sundhedstilbud: - Målet er, at 10% flere medarbejdere deltager i de åbne sundhedstilbud - Målet er, at min. 50% af mulige medarbejdere deltager i sundhedsprojekter for udvalgte grupper Bilag 5b - Styrke samspillet i organisationen 18

19 Koncern udviklingsindsatser 2010 Styrke samspillet i organisationen Fagudvalg Kommunalbestyrelsen Aftaleholderen Alle aftaleholdere Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen På baggrund af evalueringen af organisationen og de udmeldinger der i den forbindelse kom frem omkring samspillet i organisationen og den heraf afledte kommunalbestyrelses beslutning fra den 12. maj 2009, ønskes der med dette koncernmål, at igangsætte initiativer, der styrker samspillet i hele organisationen samt sikre en fælles forståelse af de forskellige opgaver, roller og relationer i organisationen. Målet skal gavne hele organisationen og være med til at skabe et forbedret samarbejdsgrundlag på tværs af niveauer i organisationen både horisontalt og vertikalt. Opgaven med at styrke forståelsen og samspillet i organisationen påhviler samtlige aftaleholdere. Handleplanen er overordnet forankret i koncernledelsen hvilket indebærer en løbende dialog om udvikling og evaluering af denne handleplan i de forskellige lederfora. Målene er: At skabe klarhed omkring rolle- og opgavefordelingen mellem politiker og administration, med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og kompetencefordelingsplan. At administrationen i højere grad arbejder tværfagligt og understøtter projekter fra andre områder. At skabe ejerskab til vedtagne politikker og strategier både blandt politikere og i hele den kommunale organisation. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Primo 2010 aftales (afklares) i møde mellem udvalgsformand, implicerede fagchefer og udvalgssekretær gensidige forventninger til samarbejdet om udvalgsarbejdet. Efterfølgende dagsordenssættes dette i udvalget. Der skal ske en evaluering af samarbejdet halvårligt. Der arbejdes med at kvalificere temaer til dialogmøder mellem politikere (udvalget), stabe og aftaleholdere. Vægt på dialog i forbindelse med aftaleindgåelse og evaluering af aftalerne. Direktionen igangsætter et arbejde med udviklingen af aftale og evalueringssystemet. Der igangsættes lederuddannelse og lederudvikling. Der etableres netværk og igangsættes projektarbejde på tværs i organisationen. Med henblik på at skabe ejerskab og forankring af politikker og strategier temasættes disse i koncernledelsen og i lederfora samt på temadrøftelser i kommunalbestyrelsen og i udvalg. Fortsat markedsføring af kommunen både internt og eksternt via den gode historie. 19