Introduktion - Modul 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion - Modul 3"

Transkript

1 Introduktion - Modul 3 Modul 3 Modul 3 handler om at kvalificere, udvikle og vælge ideer, samt at lave planer for gennemførelsen af ideer. Overordnet hedder modul 3 derfor også designmodulet - design af ideerne/projekter og design af planerne for gennemførelsen i Modul 4. For elevernes vedkommende vil projektet langsomt blive intensiveret op gennem modul 3 og frem til og med gennemførelsen i modul 4. Det skyldes, at de i højere og højere grad vil blive udfordret til at træffe valg omkring projekter, der skal gennemføres og samtidigt bliver vurderet i deres arbejde gennem feedbacksessions og de beslutninger klassen træffer. Det er en god ide at arbejde med en anerkendende tilgang i dette modul, fordi mange projekter/ideer bliver sorteret fra og som arbejdet skrider frem, højnes de enkelte elever ejerskab over ideerne/projekterne. Ejerskab er godt for et projekt, men i en fravælgelsesfase kan det i sidste ende virke de-motiverende. Det kan blandt andet imødekommes ved at være opmærksom på følgende: Italesættelse af følelsen af ejerskab og evt. oplevelsen af skuffelse hvis ens ide bliver valgt fra. At snakke om at give og modtage feedback. I APPENDIX Tjek!!!!findes nogle tips og øvelser til feedback. Brugen af projektvæggen og elevens individuelle portfolie til at dokumentere, visualisere og anerkende elevernes store arbejdsindsats, som team og individuelt. I modulet er også lagt et generelt forløb omkring valg. Det kan man med fordel også lægge før i projektet, i enten modul 1 eller 2, og dermed udvide elevernes refleksioner om valg tidligere. Dette er et emne man også kan tage op i forskellige fag og desuden kombinere med andre emner. For de svenske klasser er det ekstra relevant med tanke på det nært forestående folketingsvalg i Sverige. Modul 3 har en tilbagevendende og ide-kvalificerende proces med at arbejde på ideerne, præsentere, feedback og vælge ideer: Præsentere feedback Arbejde med ideerne Valg Dette har til formål at kvalificere ideerne og dermed elevernes valg mest muligt. Hvis man i projektet oplever tidsnød, kan man tage en runde af kvalificering ud, så det matcher med det forløb I har til rådighed. Modul 3 har to overordnede mål: At kvalificere og konkretisere ideer så de er mulige at gennemføre At bygge prototyper som gør ideer og koncepter praktisk anvendelige.

2 Modul 3 Modul 3, projekt produkter Fra projektets side er der valgt følgende produkter, som hver klasse skal producere: Minimum 4 prototyper Projektplan for hver valgt ide (1-3) Feedback session Min. 4 prototyper. Prototyper er et redskab til at udvikle, blive klogere på ideerne og gøre det håndgribeligt for sig selv og andre hvad ideen faktisk indeholder. I inspirationsmaterialet vil I finde et forløb, der ender i ca. 10 prototyper. Det er tænkt som en kvalificering af flest mulige ideer. Alternativt kan man gå mere i dybden med prototyperne, hvis man vælger at lave færre. Projektplan for hver valgt ide (1-3) sikrer at projekternes gennemførelse er tænkt igennem og er realistiske. Opbygningen af projektplaner bør ske under vedvarende sparring med lærerne og evt. andre interessenter i projektet. Feedback sessionen er ment som en mulighed for at belyse projekterne fra forskellige sider og dermed teste ideernes holdbarhed. Feedbacksessionen kan enten laves internt i klassen, med lokale interessenter som klassen inviterer for at give feedback. Sessionen kan også tage udgangspunkt i et professionelt feedbackpanel som projektsekretariatet hjælper med at sammensætte. For at optimere det professionelle feedbackpanels tid, har vi valgt at en klasse kan bede om feedback sammen med sin venskabsklasse. Altså, en dag hvor man har StorTeamet samlet. Når datoerne for møderne mellem StorTeams er på plads, vil I modtage information om hvordan i kan gøre brug af tilbudet.

3 Roadmap - Modul 3 Der er i modul 3 regnet med ca. tre-fire arbejds/undervisningsdage Modul 3 Følgende læringsmål er sat for forløbet: Reflektere over beslutningsprocesser og herunder afprøve demokratiske redskaber af i processen. Kvalificering af en ide Undersøge hvordan en ide realiseres Feedback: Hvordan gives det - hvordan tages det imod. DAG 1 Formål: At teste og videreudvikle ideerne gennem prototyper og placering i lokalområdet Ønsket Resultat (produkt): 10 prototyper - kvalificerede ideer Forløb: Check in og samling af idekataloget til et fælleskatalog. 1 time Prototyping og placering af ideer. 3 timer Introduktion til hjemmeopgaven, Interessent Værdi Analyse, 1/2 time HJEMMEOPGAVE Interessent værdi-analysen (2 og 2 eller i små grupper) DAG 2 Formål: At eleverne indskrænker feltet af ideer ud fra et kvalificeret valg og påbegynder et realitycheck for ideerne Ønsket Resultat (produkt): En interessentanalyse samt projektplan/udkast for hvert projekt Forløb: Check in, 1/2 time Præsentation af interessentanalysen, 1 1/2 time Valg 3, 2 1/2 timer Projektpilen, 1 time (+ hjemmeopgave) HJEMMEOPGAVEN Opgave 1: Færdiggørelse af projektpilen Opgave 2: Forberedelse til Den Varme Stol /Ide præsentation minutter. Overvej hvad I gerne vil have feedback på, send evt. mail til panelet med feedback fokuspunkter DAG 3 Formål: At få teste og se ideerne fra alle tænkelige sider Ønsket Resultat (produkt): Feedback session samt 1-3 valgte ideer til gennemførelse. Forløb: Check in, 1/2 time Den varme stol (kombineret med feedbacksession), 4 timer Det store valg (4), 1 time

4 Modul 3 HJEMMEOPGAVE: Refleksioner til elevportfolien DAG 4 Formål: At planlægge gennemførelsen af den/de valgt(e) ide(er) Ønsket Resultat (produkt): Projektplan for valgte ideer Forløb: Check in Grupper: de 5 specialister, 1 time Vælg grupper (enten pr. projekt, eller undergrupper i det store projekt), 1/2 time ProjektPLAN (evt. feedbacksession), 3 timer Fællesdrøm om gennemførelse af ideen. 1/2 time HJEMMEOPGAVE: Opgave 1: De andre storteams ideer kommenteres på StorTeamsitet.

5 Dag 1 - Modul 3 Formål: At teste og videreudvikle ideerne gennem prototyper og placering i lokalområdet Ønsket Resultat (produkt): 10 prototyper - kvalificerede ideer Check in Start dagen med en kort check in, hvor eleverne fortæller kort om hvad de synes om at arbejde med et projekt som det Öresundsklassrummet. Inden dagen går rigtig i gang, giv da eleverne et kort overblik over, hvad der skal foregå i modulet. Samling af idekataloget til et fælleskatalog. 1 time Saml alle delene af idekataloget sammen til et fælles katalog. Præsenter eventuelt udvalgte dele for hinanden. Tag udvalgte snapshots af kataloget og placer evt. på jeres projektvæg. Prototyping og placering af ideer, 3 timer Modul 3 Nu skal eleverne til at bygge prototyper af deres ideer og vælge en placering af ideen i lokalområdet. I kan evt. dele klassen op i 10 små grupper, der hver arbejder med én ide. Hvis der er nogen ideer, som ingen har lyst til at arbejde videre med, så tag op til overvejelse om I skal indskrænke feltet, og sortere den/de ideer fra. Der er ingen grund til at arbejde videre med ideer, som ingen har energi på. At bygge en prototype: Brug alt den slags materiale I kan finde. Brug evt. 20 min på at samle materiale til at bygge prototyper: Kviste, sten m.m. fra naturen, pap, magasiner og aviser, lim, tusser, papir, tape. Når I bygger noget, så tænk over hvilket materiale det skulle være i virkeligheden. Lav et dokument, hvor i beskriver prototypen løbende. Tænk over placeringen mens I bygger prototypen. (se vejledende spørgsmål underneden) Placer ideerne/prototyperne på kortet (ved at lave en lille seddel, eller læg kortet ned og placer prototypen ovenpå) og få dem til at passe sammen. Vejledende spørgsmål: Hvem vil ideen/projektet vedrøre og påvirke? Hvad er det vigtigste ved placeringen af projektet? Hvilke andre prototyper er i nærheden, og hvordan kan de spille sammen? Hvilke materialer skal det laves af i virkeligheden for at passe ind/skille sig ud i området?

6 Introduktion til hjemmeopgaven, 1/2 time Interessent Værdi Analyse, En interessent er et ord for: Dem som projektet på den ene eller anden måde vedrører. Modul 3 En interessent værdi analyse er et redskab til at kortlægge: Hvem påvirker projektet og hvordan? Hvem kan projektet påvirke og hvordan? Hvilke interessenter er vigtigst? I kan finde et eksempel på en interessent værdi analyse i APPENDIX. Start med et eksempel på klassen som alle eleverne er med til at lave, og del så opgaven ud på resten af eleverne. HJEMMEOPGAVE Interessent værdi-analysen laves (2 og 2 eller i små grupper)

7 Dag 2 - Modul 3 Modul 3 Formål: At eleverne indskrænker feltet af ideer ud fra et kvalificeret valg og påbegynder et realitycheck for ideerne Ønsket Resultat (produkt): En interessentanalyse samt projektplan/udkast for hvert projekt Check in, 1/2 time Lav en anderledes check in, hvor alle eleverne rejser sig op, og finder sammen 2 og 2. Den ene er A og den anden er B - få eleverne til at vælge hvem der er A og hvem af dem der er B. Nu skal A starte med at udtrykke med sin krop, hvordan A har det, det er i orden at bruge lyde. B kopierer. Nu er det Bʼs tur til at vise, og A skal kopiere. Til slut skal de lave en kombination af de to fysiske udtryk. hvis der er tid kan i tage en runde hvor man parvis præsentere det kombinerede udtryk. Præsentation af interessentanalysen, 1 1/2 time Hver gruppe har nu 3 minutter til at præsentere deres interessent værdi analyse. Efter hver præsentation kan klassen stille spørgsmål eller tilføje flere pointer. Valg 3, 2 1/2 timer Introduktion til valg. Nu er projektet nået til en fase, hvor elevernes valg har en stor indlydelse på hvad de individuelt kommer til at arbejde med, og hvilken forandring de kommer til at have i lokalsamfundet. Feltet bliver snævret ind i en grad der gør det meget sværere at stille alle tilfredse. I de forrige valgsituationer har eleverne i højere grad valgt ideer fra end de har valgt til. Derfor er der på dette tidpunkt indlagt et undervisningsforløb omkring valg. Man kan sagtens vælge at lægge forløbet før i projektet, eksempelvis i modul 2, inden man træffer det første valg. Dermed kan man vende tilbage til valgproblematikken flere gange, og udvide refleksionerne og læringen omkring processen. Der anbefales at man bruger 2 timer til at snakke om valg, demokrati m.m. og 1/2 time til at vælge samt de-briefe valget. Valget er at bringe ideerne ned til 5 mulige, som man så arbejder videre med, indtil man ager det endelige valg gangen efter. Hvorledes I vil tage emnet valg op er op til jer. Aktuelt er som nævnt det forestående valg i Sverige. Man kan også gå mere konkret og hverdagsagtigt og tale om elevernes egen hverdag; Valg, magt og ansvar. Her er nogle links til litteratur, film og fagsider for både lærere og elever omkring valg og demokrati: Internetspil om demokrati: HMTL publikation om undervisning i demokrati: Link til pdf: om undervisning i demokrati:

8 Modul 3 Film: På sporet af det danske demokrati (mellemfolkelig samvirke 2008): Folkestyret, 22 korte film om demokrati, Folketinget og EU: Download lærervejledning: %2FUserFiles%2F1FD5DDEF-92B A4C4-71B53FFFAB2D%2FL%25E6rervejledning%2520til %2520DVD.DOC&ei=gVmHTKTzOsOHONKNiJkO&usg=AFQjCNFbf2auB_dqITd5Xs9VK3ObktpZjQ&sig 2=52o8aq2WURQ7NAKT3SIfLA De-brief af valg om projekt ideer: Snak i klassen om: Hvordan var det at vælge? Hvordan føltes det, at få den ide valgt, som man synes var mest spændende? Hvordan føltes det, at den ide man var mest interesseret i, ikke kom med? Hvordan vil vi gerne vælge næste gang så alle får et godt valg?: regler, process m.m. Projektpilen, 1 time Projektpilen er et arbejdsredskab redskab, der kan hjælpe med at give overblik over et projekt og indsigt i hvordan ideerne kan realiseres. Den kan tage mange former, og i APPENDIX kan du finde et eksempel på en der har følgende punkter til udfyldelse: Mål for projektet Forløb - overordnet i faser. Hvilke udfordringer har projektet Hvilke muligheder har projektet? Hvad kunne projektet komme til at koste? Varier evt. med de punkter som I synes er vigtige. Projektpilen tilbyder en overskuelig måde at finde frem til nogle afgørende aspekter af projektet. Ideen er at eleverne til næste gang færdiggør deres projekt pil, og bruger den som basis for en præsentation af projektet og viden til at sidde i Den Varme Stol, såfremt læreren vælger det som format for præsentation og feedback. HJEMMEOPGAVEN Opgave 1: Færdiggørelse af projektpilen Opgave 2: Forberedelse til Den Varme Stol /Ide præsentation minutter. Overvej hvad I gerne vil have feedback på, send evt. mail til panelet med feedback fokuspunkter Forberedelse til Den Varme Stol /Ide præsentation Overvej i gruppen:

9 Vil vi vise billeder? Tekst? Film? Vil vi forklare ud fra en prototype - og er den god nok? Vil vi uddele materiale? Husk evt. på arbejdet i prejektet: hvad er en god præsentation? Hvis feedbackpanelet kommer forbi til jeres præsentationer, så overvej hvad I gerne vil have feedback på, send evt. mail til panelet eller bed om det inden I præsenterer. Modul 3

10 Dag 3 - Modul 3 Formål: At teste og se ideerne fra alle tænkelige sider Ønsket Resultat (produkt): Feedback session samt 1-3 valgte ideer til gennemførelse. Check in, 1/2 time Hvis panelet er til stede, kan man tage en præsentationsrunde, hvor alle skal sige hvad de hedder, og det de er bedst til. (eller deres yndlingsfarve eller noget helt andet) Den varme stol, 4 timer Modul 3 Den varme stol er navnet på den afgørende præsentation af ideerne. Det er denne præsentation, der skal ligge til grund for det afgørende valg. Det hedder den varme stol, fordi når alle folks øjne er på en, og det er vigtigt det man skal sige..., så kan den stol man sidder på pludseligt føles meget varm! Lad hver gruppe give en 5-7 minutters præsentation Derefter er der 10 minutters feedback med panelet og 2 minutter fra publikum, elever m.m. Til projektvæggen kan man lave udklip af det mest essentielle feedback på stykker af karton eller lignende. Så kan I placere feedbacken på den del af forløbet, hvor det hører hjemme. Valg 4 (det afgørende), 1 time Det store valg går ud på at man vælger 1-3 ideer som klassen vil gennemføre under Modul 4. Det er op til klassen/læreren at vælge hvor mange projekter man gerne vil komme frem til. Man kan måske godt vælge 3 små projekter, et mellemstort og et lille eller et stort for hele klassen. Det har alt sammen fordele og ulemper, men handler i høj grad om hvilke ideer der er på spil, og hvad man som lærer foretrækker. 2-3 mindre projekter vil kræve flere lærere, men er på den anden side ikke så risikofyldte eller krævende. Her er det vigtigt at antallet af lærere kan matche antal af grupper, så sparring og support bliver optimal. Hver projektgruppe bør også dele sig op i mindre grupper, der arbejder med forskellige områder. 1 stort projekt vil kræve at man virkelig går i dybden i forskellige grupper og dermed dækker alle aspekter af projektet, for at sikre at alle elever har noget meningsfuldt at lave, f.eks.: En pressegruppe, der laver læserbreve, pressemeddelelser, ringer til lokalpressen m.m. Et dokumentationhold, der laver film, billeder m.m., og sørger for at web osv. er opdateret. En projektledelse, der skal have overblikket. Et hold der udvikler og producerer projektet Et praktisk hold Det kommer også an på hvilket slags projekt det er. Er det en stor kampagne, kan man også dele eleverne ind i målgrupper, hvor alle så skal lave en viral film, en plakat og en flyer. Det er op til læreren eller klassen i fællesskab at vurdere hvor mange projekter man kan/vil gennemføre. Da man evaluerede på klassen efter sidste valg, var et af spørgsmålene: Hvordan vil vi gerne vælge næste gang, så alle får et godt valg? Brug de refleksioner og beslutninger fra sidst til at gennemføre dette valg.

11 Modul 3 HJEMMEOPGAVE: Hver elev skal tænke over og skrive ned i deres elevportofolie/elevprofil: Hvad vil jeg gerne bidrage med til projektet/erne? Hvad er vigtigst for mig i et projekt? Nævn 5 ord ord om hvad der er godt samarbejde.

12 Dag 4 - Modul 3 Modul 3 Formål: At planlægge gennemførelsen af den/de valgt(e) ide(er) Ønsket Resultat (produkt): Projektplan for valgte ideer Check in, 1/2 time Det er nu den afgørende arbejdsdag inden eleverne aktivt skal til at handle. Der kan meget vel være en stor spænding som resultatet af det store valg, gruppe spændinger og det forestående handlings modul (4). Derfor kan det være godt med en anderledes check in: Start med at lave stræk øvelser i klassen, evt. til beroligende musik. stræk arme, forcer et gab (så du strækker ansigtsmusklerne) og stræk i benene. Når I er færdige så ryst kroppen lidt, og stil jer så i en rundkreds. Alle vender sig nu til venstre, og begynder så at massere personen foran på skuldrene. Efter et par minutter vender alle sig om og massere den til højre for en. Efter et par minutter takker man sine massører og dagen kan gå i gang. Grupper: de 5 specialister, 1 time Denne øvelse handler om at finde ud af hvad der får en gruppe til at fungere og inkorporere resultatet i det kommende gruppearbejde. Ved at identificere elementer for et godt gruppearbejde og finde symboler man aktivt kan bruge i gruppearbejdet, kan elevernes samarbejde forbedres og deres refleksionsniveau i forhold til gruppedynamikker højnes. Del klassen op i grupper eller 2 og 2. De skal nu sidde og tale om: Hvad får en gruppe til at fungere? Hvordan skal vi opføre os: individuelt og sammen. (husk eleverne på deres hjemmeopgave om, hvad et godt samarbejde er. De tanker kan de bruge her) Efter 15 min, laves en opsamling på klassen. Vælg derefter sammen de 5 vigtigste punkter ud, for at gruppen kan fungere. De 5 punkter skal nu hver have et symbol, eks: At lytte, Symbol = Et stort øre. Efter at I har valgt grupper (næste øvelse), så udvælg I hver gruppe 5 specialister der har et specielt fokus på et bestemt samarbejdselement. Hver specialist laver nu sit symbol (i karton eller andet) Specialistrollen kan fx. skifte på ugebasis, så eleverne får forskellige fokuspunkter. Det skal aftales i gruppen, at når en specialist tager symbolet frem, så skal alle have fokus på det samarbejdspunkt. Vælg grupper, 1/2 time Eleverne skal vælge grupper, hvis de ikke allerede er i en gruppe - enten pr. projekt, eller undergrupper i det store projekt, det afhænger af jeres tidligere valg.

13 ProjektPLAN - Projektpil 2, 3 timer Det er vigtigt i denne fase at være meget grundig med planlægningen. Denne plan er elevernes/klassens egen roadmap til Modul 4. Det er den, der skal være deres navigation i tiden der følger med gennemførelsen. Hvis klassen laver et stort projekt er det en god ide at alle undergrupper laver en projekt plan, der så koordineres med en overordnet plan som projektledelses gruppen sidder med. Modul 3 Projektplanen er en udvidet og mere grundig udgave af den oprindelige projektpil, som eleverne lavede inden den varme stol. Brug den evt. som udgangspunkt til det overordnede design, men vær opmærksom på eventuelle ændringer som følge af feedback. Der er lavet et forslag til skabelon i APPENDIX. Den tager følgende punkter op: Re-definer/kig på mål Lav successkriterier Detaljeret projektforløb (inddelt i dage) Hvad skal ske/hvad skal gøres Lav deadlines Hvilke interessenter skal kontaktes og for hvad? Hvad skal vi bruge? Hvad har vi? Hvilke udfordringer kunne vi støde ind i? Hvilke muligheder giver projektet? Lærervejledning: Lav vejledningssessions for grupper. (løbende under arbejdet med projektplanen) Fællesdrøm om gennemførelse af ideen. 1/2 time Dagen kan afsluttes ved at drømme projektet frem med hele projektet. Er eleverne delt mellem flere projekter kan læreren gå rundt mellem de forskellige grupper og gennemføre øvelsen. Man forestiller sig det er på dagen hvor man launcher kampagnen eller afslører det nye forgængerfelt eller hvad nu projektet er og læreren starter dagen. Start med at stå op, når du har fortalt hvordan du er stået op, med sommerfugle i maven fx., så peger du på en af eleverne, som så forstætter. Når eleven har nået skolen, peger du på den næste, som forsætter historien. Sådan bliver I ved til dagen er slut. Afslut evt. øvelsen med et fælles teamråb. Optag evt. øvelsen, og læg den op på webben. HJEMMEOPGAVE: Opgave 1: De andre storteams ideer kommenteres på StorTeamsitet.

14 Introduktion - Modul 4 Modul 4 Modul 4 drejer sig om at handle. I forhold til produkterne i Modul 4 er tanken, at man her skal gennemføre min. én ide (gerne flere hvis man vil/har resurserne) i sit lokalområde. Af flere årsager er modulet afgørende i forhold til den lokale del af projektet. For det første er det en stor oplevelse og meget motiverende for eleverne rent faktisk at gå ud og lave deres projekt. Hvad enten projektet har en kæmpe eller blot en lille påvirkning i lokalsamfundet vil det for de flestes elevers vedkommende være første gang, de er en del af at skabe noget i deres samfund. Et andet aspekt er at det faktisk har betydning i samfundet. Unge og børn kan, hvis de får mulighederne, have en enorm positiv påvirkning. I materialet til Modul 4 vil der ikke fremgå dags-programmer. Det skyldes at gennemførelsen af et projekt er fuldstændigt afhængigt af det enkelte projekt og samt af lokale forhold. Desuden har eleverne lavet en projektplan for hver valgt ide (i modul 3) og det er den plan, som skal følges. For at hjælpe jer lidt på vej er der dog opstillet nogle gode råd på de næste par sider. God fornøjelse med gennemførelsen af projekt(erne) Modul 4 har tre overordnede mål: Gennemførelsen af en ide, der fremmer GM Udvide og forstærke elevernes netværk At eleverne får en succesoplevelse Modul 4, projekt produkter Fra projektets side er der valgt følgende produkter, som hver klasse skal producere: Lokal gennemførelse/afprøvning af min. én ide Kontakt med lokal-presse Evaluering Lokal gennemførelse/afprøvning af min. én ide er at gennemføre min. en af de ideer I har arbejdet med ude i virkeligheden. Hvis projektet er meget stort eller omfattende, så gennemfør gerne et pilotprojekt på ideen. Eks: hvis ideen er at lave en fodgængerovergang, så få evt. kommunens tilladelse til at lave et midlertidigt et: find materialer til at lave noget der kan holde et par uger, og test det. Det er dog afgørende hvis projektet kun er et pilotprojekt, at det gøres med udgangspunkt i en blivende løsning. Med det førnævnte eksempel, vil det fx. sige at man har en aftale med teknik og miljøforvaltningen om mulighederne for at lave et blivende forgængerfelt, og eleverne gennem deres projekt tester, og evaluere det.

15 Kontakt med lokal-presse er med til at eksponere elevernes projekt. Det kan udvide deres netværk og være til hjælp i de kommende projekter de vil lave. Det er også en stor oplevelse for eleverne at se sig selv og/eller deres projekt i en avis, i et blad eller på TV. Hvad enten I laver et eller flere projekter, så hav en presseansvarlig i klassen, der har overblik over hvem der har kontaktet hvem. Inden man kontakter en fra pressen skal man vende det med den presseanvarlige. Dette forhindrer unødigt overlap, og gør at når man ringer kan man henvise til andre projekter, som også er i gang. Den presseansvarlige kan være en af lærerne. Modul 4 Evaluering er sidste produkt der skal laves i projektforløbet. Man kan gøre det både på individuel, gruppe og klasse niveau. Evaluering skal først og fremmest ses som et læringsmæssigt feedbackværktøj. Det skal også sikre at projektet bliver en succes uafhængigt om det blev gennemført eller ej. I evaluerigen får man nemlig mulighed for at se alt det man har været i stand til at gennemføre, og den læring man har fået med.

16 Roadmap - Modul 4 Der er i modul 4 regnet med ca. tre arbejds/undervisningsdage Modul 4 Roadmappen til Modul 4 er meget anderledes end de tidligere. Da det er umuligt at forudse hvilke projekter eleverne har valgt at kaste sig ud i med, kan der ikke gives et fast bud på forløbet. I stedet er der i det følgende et par sider med generelle råd og overvejelser i denne fase. Brug af elevportofolien under modul 4 For at eleven på det individuelle plan skal få optimalt læringsudbytte, er det vigtigt, specielt i gennemførselsesfasen, at aktivere elevportfolien som refleksions- og læringsredskab. Det kan gøres ved på arbejdsdaglig basis at få eleverne til at notere ud fra følgende refleksionspørgsmål (kan gøres individuelt, 2 & 2 og i grupper): Hvad har jeg lavet idag? Hvad gik godt i projektet/gruppen? Følger vi vores plan, hvis ja: Hvad gør at vi kan det? Hvis nej: hvordan kan det være?, Er det nødvendigt med en ny plan, eller er kan man justere den der er? Hvad har jeg bidraget med, som var godt? Har jeg oplevet nogle konflikter? Hvis ja, hvilke, hvordan var det og hvad er gjort for at gøre det godt igen? Hvis nej: hvad gør at ikke har nogen konflikter? Hvad kan jeg bruge mine oplevelser i projektet til? Kontakt med lokalpressen: Lokalpressen kan som regel kontaktes direkte ved at ringe ind til redaktionen, fortælle lidt projektet. Research inden alle de muligheder I har, for presse dækning. Det kan også være et lokalt nyhedsbrev, som en forening sender ud eller ligende. Hvis I har en speciel målgruppe for jeres projekt, kan det også være vigtigt at tænke over målgruppens medie forbrug, og fokusere kræfterne der. Noget der kan få lokalpressen til at komme, er også lokale kendte mennesker. Eksempelvis kan man invitere et lokalt byrådsmedlem til at klippe den røde tråd hvis man skal indvie noget i projektet. Eleverne ringer selv og inviterer. Det er både en god øvelse og læring for eleven samt ofte uvant for den kendte person og kan derfor nemt fordre et ja til deltagelse. LÆSEBREV anno ung 2010 Tegn og skriv et postkort til Dem du synes skal ændre noget som vedrører GM! Lad eleverne tegne et postkort til en udvalgt interessent i forhold til Grøn mobilitet. Det kan være nogle fra miljøpunktet, Teknik og Miljø borgmesteren, pressen, forældre, skolebestyrelsen m.fl. De kan tegne en episode fra deres egen hverdag, hvor man enten har svært ved at være Grøn Mobil eller noget som man håber på (en GM drøm). På bagsiden kan de skrive en lille tekst til personen, eksempelvis hvor de fortæller, hvad de synes der er behov for at der sker. I kan sende dem ind til dem det handler om og I kan vælge at udstille postkortene på det lokale bibliotek. Husk at scanne dem ind og læg dem på Storteamsitet (både teamets og elevens egen) En gruppe fra klassen (pressegruppe) kan gå sammen og samle de vigtigste pointer fra postkortene, og lave et samlet læserbrev fra klassen, som man sender til udvalgte aviser/blade.

17 Modul 4 Evaluering af projektet Evalueringen af projektet kan foregå både internt og eksternt. Intern evaluering Fremadrettet evaluering: For en anerkendende evaluering, kan man rette den mod fremtiden og på hvad vi vil have mere af. De fire spørgsmål arbejdet skal struktureres ud fra er: Hvad fungerede? Hvorfor fungerede det? Hvad kunne vi godt have tænkt os fungerede? Hvilke handlinger vil vi foretage for at få det til at fungere? Det er vigtigt at man arbejder med dem i den nævnte rækkefølge. Feedback til personer Se guidelines og tips i APPENDIX. Ekstern evaluering For at lære jeres eget projekt(er) bedre at kende, er det en god ide at evaluere den effekt det/de har enten under eller efter gennemførelsen. Det kan gøre ved spørgeskema undersøgelser på den målgruppe projektet var henvendt imod, f.eks. ved et nyt forgængerfelt: Har du brugt det nye fodgænger felt:! Ofte!! nogle gange!! få gange! aldrig Synes du bilernes hastighed er faldet:! Meget!! moderat!! lidt! slet ikke Føler du dig mere sikker (fodgænger):! Meget!! moderat!! lidt! slet ikke osv.. Har man mod på at fortsætte evalueringen kan man på baggrund af spørgeskemaerne lave en fokusgruppe med spørgsmål, der undersøger resultaterne i dybden. En fokusgruppe er en gruppe, som er sammensat af personer fra målgruppe(er) for projektet, som man kan interviewe og teste på. Med en fokusgruppe kan man i løbet af et par timer nå at gennemgå spørgsmål som i lidt dybere interview, hvor de også kan diskutere på tværs imellem hinanden. Man kan også variere med at tage fokusgruppen med hen til projektet og lade dem vurdere det ud fra planlagte spørgsmål. (NB: Evaluering af lærer-materialet til projektsekretariatet følger.)

18 Projektvæggen: APPENDIX Projektvæggen bruges til at danne et overordnet billede over projektet og dets rammer. Projektvæggen hænges op i klassen og udfyldes efterhånden som projektet skrider frem. Dette giver elever og lærere mulighed for at følge udviklingen samt husk, hvilke rammer de har været med til at skabe. Brugen af det visuelle sprog giver i denne sammenhæng alle elever lige adgang til at danne sig et overblik og bidrage til projektet. Det er en god ide at være visuel når de enkelte elementer udfyldes. Tænk i billeder, ikoner, tegninger, foto, stikord etc. Det kan hjælpe at tænke, at man kort skal kunne kaste et blik på elementerne og derved huske processen og opgaven bag. Der kan bl.a. tilføjes stikord fra feedback, deadlines for de enkelte produkter og ikoner eller stikord, der er repræsentative for nogle af de processer og metoder, der bliver brugt undervejs. Projektvæggen læses ud fra overskrifterne der er markeret med en stjerne *. Hver overskrift repræsenterer et produkt. De grå pile markerer processens udvikling. OVERSKRIFTER 1) Grøn mobilitet definition: angiv kort hvad grøn mobilitet betyder for eleverne 2) Storteam: anfør navn, logo og slogan 3) Elevprofiler: profilerne laves på webplatformen. I stedet for at skrive dem op igen, kan man fx få eleverne til at sætte et fingeraftryk eller lave en underskrift som tegn på deres commitment til projektet 4) Målsætning: elementet findes i slutning af projektvæggen, men udfyldes under modul 1. På denne måde kan eleverne hele tiden se, hvad de arbejder sig hen imod. 5) Kortlægning: angiv fotos fra ruter, ikoner (a la marguritruten ) etc 6) Idebank: bankboksen står åben og tom, den udfyldes med elevernes ideer 7) Idekatalog: her er plads til overskrifter på de 10 ideer der vælges 8) Prototyper: angiv fotos, skitser etc. af prototyperne 9) Projektplan: tegn projektplanen ind eller skriv nogle af de væsentligste ting I skal huske fra projekplanerne 10) Lokal gennemførelse: angiv fotos, ikoner, stikord eller skitser fra gennemførelsen 11) Presse: klister artiklen op, skriv linket til interviewet op etc. 12) Evaluering: angiv hoved pointerne fra jeres evaluering 13) Nordhavn: nederst på projektvæggen er der plads til at opdatere projektet Nordhavn. Her kan i selv lave overskrifter og ikoner, der passer til måden projektet udvikler sig på.

19 Den grønne klovnenæse APPENDIX Det kan alt i alt være en tung affære at arbejde med bæredygtig udvikling. Under klimatopmødet og i snakken omkring global opvarmning er der ofte fokus på effektivisering, reducering osv. Det handler meget om at vi som mennesker har en dårlig indvirkning på kloden, og skal reducere vore fodspor så meget som muligt. Det kan have en tung effekt på unde mennesker, fordi det tager udgangspunkt i at vi som art og med vores livsstil er grundlæggende ødelæggende for kloden. Dette projekt lægger op til en anden vinkel. Det handler om at i stedet for at reducere vores negative fodaftryk, hvordan kan vi så lave et positivt håndaftryk? Denne verden kan sagtens bære os som mennekser og alt det andet og det handler ikke om at reducere men at skabe. At skabe positive ting! Den grønne næse er et symbol på det. At være grøn kan være både sjovt, kreativt og legende. Den grønne klovnenæse er også et redskab man kan bruge aktivt i eks. gruppe arbejde. Hvis energien er lav eller der er negative spændinger mellem grupperne, så kan man tage næsen frem og sige: Nu skal vi huske at det er sjovt at være grøn (eller noget i den retning)

20 Interviewguide APPENDIX Kvalitativ interview: Undersøg en målgruppes mobilitet. Opgave: Hver elev skal inden for sin målgruppe finde en repræsentant for målgruppen, og bruge ca. en time til at interview personen. Hjælp eleverne med at finde ud af hvor deres målgruppe kan findes Hvis det er børn, så prøv et af fritidshjemmene (husk at spørge om lov), Unge, kan man evt. vælge en klassekammerat eller søskende, ellers prøv evt. ungdomsklubben Voksne: Spørg forældre eller en af lærerne Ældre: find evt. et aktivitetscenter for ældre i nærheden. Spørges en besteforældre så vær opmærksom på at de skal bo i nærheden. Interview, spørgsmål/ideer til inspiration Tag et kort med ud og interviewe og lad den du interviewer skrive/tegne ind på kortet mens I snakker, find og print kort fra: Nævn 5 ord der beskriver dette område (kan bruges til at lave ordskyer i opsamlingen på klassen - Hvordan bevæger du dig rundt i området? Hvad er dine alternativer (for bevægelse)? Hvordan vil du allerhelst bevæge dig i området? Hvad kunne gøre dette område bedre for dig at bevæge dig i? - bedre veje, flere træer at kigge på, forgængerfelter, osv.) Hvad kunne få dig til at bevæge dig mere grønt? Er der sket ændringer i området? (kommet nye lys-kryds, flere biler, cykelsti, stor-trafik, busstoppested, skolepatrulje, forgængerovergange, bil-fri zoner osv.) Bevæger du dig anderledes end før? Print et billede af en legeplads og brug som illustration. Den interviewede kan så skrive ind på billedet: Hvis dette område var en legeplads, hvad ville så være: Den sjoveste ting Dejligste Multifunktionelle Farligste.. osv... Sig 5 ord du tænker på, når jeg siger; Grøn Mobilitet, (kan bruges til at lave ordskyer i opsamlingen på klassen - Tegn et billede af dit ønskeområde : Hvordan vil du helst at her så ud?

21 STATISTIK: Kortlægning af hvilke veje der bliver brugt mest og med hvilke transportmidler. APPENDIX Denne opgave skal eleverne lave i grupper, hvor de hver skal spørge x-antal inden for deres målgruppe (eks 15 personer) Tag evt et kort med ud og interviewe, hvor folk kan tegne nogle af deres svar ind: find og print kort fra: Start med jeres egen klasse for at have et eksempel så alle forstår. Man kan tilføje mere Kompleksitet ved at inddele i køn, erhverv osv. Man kan også lave forskel mellem årstider og tid på døgnet. I kan starte øvelsen ud med at eleverne gætter: Tip en 13ʼer (hvor mange % bliver kørt i skole eksempelvis, Følg spørgsmålene) Inspirationsspørgsmål: Hvilken vej tager du i skole/arbejde? Du bliver kørt/kører i skole/i børnehave/på arbejde i bil: Aldrig - et par gange om året - en gang om måneden - en gang om ugen - hver dag Du tager bussen i skole/i børnehave/på arbejde: Aldrig - et par gange om året - en gang om måneden - en gang om ugen - hver dag Du cykler i skole/i børnehave/på arbejde: Aldrig - et par gange om året - en gang om måneden - en gang om ugen - hver dag Du går i skole/i børnehave/på arbejde: Aldrig - et par gange om året - en gang om måneden - en gang om ugen - hver dag Hvor lang tid tager turen: mellem 5-10 min, mellem min, mellem min, 30 min eller mere Læg oplysningerne ind i statistiske regneark/modeller og fremlæg for klassen. I kan snakke om, hvis der var noget der overraskede eller antagelser i havde ret i. Plot samtidigt resultaterne ind på jeres kort, og print modellerne og hæng op i klassen samt på et digitalt kort på StorTeamsitet. Husk at kåre en vinder hvis i lavede TIP13ʼer inden. Afslutningsvist skal i vælge hvilken vej(e) i ud fra statistikkerne gerne vil fokusere det meste af jeres arbejde på. (ikke at man skal glemme de andre, men lægge sit arbejde, hvor det bedst betaler sig.)

22 Drømmerejsen Formålet med drømmerejsen er at eleverne får mulighed for at visualisere deres eget input og motivation til projektet. Resultatet drømmerejsen kan have er at eleverne har fået et klart billede af hvordan de oplever resultatet af projektet i fremtiden, samt hvordan de selv er en del af at have realiseret denne drøm. Drømmerejsen organiseres ved at alle sidder i stole eller lægger sig på gulvet Der er evt. stearinlys i midten og alt kunstigt lys er slukket. Læreren faciliterer drømmerejsen læser LANGSOMT op. Det er vigtigt at deltagerne får lov til at reflektere i løbet af rejsen. APPENDIX Drømmerejsen, LÆS LANGSOMT OP! --- betyder extra pause. Øv på oplæsningen inden og lav evt. steder/sprog om så de passer. Sæt dig i en behagelige og afslappet stilling. Luk øjnene og fokuser på dit åndedræt. Træk vejret dybt ned i maven --- og pust stille og roligt ud. Hvert åndedræt får dig til at slappe endnu mere af. Lydene uden for, får dig til at gå dybere ind i dig selv --- og minder dig om hvor godt det er at forlade det travle og larmen fra hverdagen. Efterhånden som du bliver mere afslappet, kommer roen over dig. Mærk stolen eller gulvet under sig. Pludselig letter du og flyver op fra din stol og ser (som eksempel her) Kirsebergskolan oppefra, du ser Malmö, Skåne, Øresund, Europa - hele kloden og til sidst befinder du dig svævende rundt i rummet --- Du kan mærke tiden flyver forbi dig år går --- Pludselig begynder du at flyve tilbage mod kloden, Europa, Øresund, Skåne, Malmø, Kirsebergskolan og står ved porten udenfor Kirsebergskolan. Som du står og kigger fra porten og ind i skolegården, kan du se at noget er forandret: hvad er det? Hvordan ser der ud? Hvilke farver lægger du mærke til? Hvilken følelse giver stedet dig? --- Nogle fra klassen om kommer hen imod dig, de ser lidt ældre ud. De siger I sammen skal ud og se til de projekter i lavede engang med Öresundsklassrummet i 7. (el. 8.) I går ud af porten igen - og hen til der hvor i satte projektet op: hvor er det? --- Der står en større gruppe mennekser, folk i alle aldre. I midten står et kamerahold fra STV (eller TV2 eller..) og filmer. De er ved at interviewe en ældre herrer: Journalisten spørger den ældre: Hvordan har det været at bevæge sig rundt her i området, siden projektet blev lavet? -- Hvad svarer den ældre mand? ---

23 Ved siden af står et barn - en pige.., du kan huske, at det var en af dem i interviewede dengang i lavede projektet. Hun står og kigger med store øjne på kameramanden. Nu spørger journalisten hende om: hvad er det bedste der er sket med projektet?, Hvad svarer den lille pige? APPENDIX --- Dine klassekammerater prikker journalisten på skulderen, og siger: nu er vi klar. journalisten vender sig om, og kameraet vender sig mod først mod dig, så du er den første hun spørger: Ah, en af dem der startede alt det her - siger hun: Det må have været en travl tid!, hvad holdt din motivation i gang for at gennemføre projektet? Hvad svarer du? --- Den lille pige er kommet hen til dig, og står og rykker dig i armen. Du kigger ned på hende, og hun spørger dig: Hvad fik du ud af at arbejde med projektet? Hvad siger du til hende? ---- Journalisten har vendt sig mod dine klassekammerater -- og du kan pludselig mærke hvordan dine øjne glider i, du føler dig let, og du svæver væk og ud i rummet igen. Derfra kan du se kloden dreje tilbage til nutiden, og du svæver tilbage igen, til Europa, Øresund, Skåne, Malmø, Kirsebergskolan, og nu ligger du tilbage i dette klasseværelse -- Om et øjeblik vil jeg tælle fra tre til et. Når jeg siger et vil du føle dig veludhvilet og tilstede. Når du åbner øjnene skal du blive i din stol/blive liggende på gulvet og bruge lidt tid på at fordøje de ting du oplevede på din fremtidsrejse. Hvad oplevede du? Havd sagde folk, hvad sagde du selv? Tre: Du er tilbage i nuet. Du føler dig mere tilstede med fornyet energi. To: Du må gerne strække din krop --- og mærke stolen under dig. Et: Åben dine øjne. Du er nu tilstede og er helt klar i hovedet. Brug nu 10 minutter alene til at skrive ting ned fra jeres drømmerejse i jeres notesbog/portofolie. Når i er færdige, skal i gå sammen 2 og 2 og svare på følgende spørgsmål: Hvad motivere jer i dette projekt Hvad slags område kunne i godt tænke jer at skabe for andre mennesker? Hvad vil i gerne bidrage med i projektet?

24 Ide-inspirations-kort Eksempel: APPENDIX Fred!!!! Briller!!! Genfødt Skabelon: INDSÆT BILLEDE Ord 1!!!!! Ord 2!!!!! Ord 3

25 APPENDIX Eksempel på interessent værdi analyse (Eksemplet her et med en kampagne for cykelkørsel og 1 bilfri dag om måneden ) Prioritet interessent Giver til projektet Får af projektet 1 forældre opbakning mere sikre veje til dem selv og deres børn lader bilen stå hjemme en dag om måneden mindre larm i lokalområdet 3 elever på skolen mere cykling gratis lappesæt forældre press mindre CO2 2 Cykelsmeden rabat til dem der er med i kampangen gratis cykeltjek-dag for elever der køber cykelhjelm klistermærker med i konkurence hvis de cykler flere kunder sit navn på plakater 100 lappesæt 4 skoleledelsen et nyt cykelstativ kommer i lokalpressen

26 APPENDIX Eksempel på en projektpil Skræddersy eventuelt pilen til klassen ved at tegne jeres egen:

27 APPENDIX Eksempel på projektplan - projektpil 2 Skræddersy eventuelt pilen til klassen ved at tegne jeres egen. Denne udgave er mest overskuelig i A3:

28 Feedback tips og øvelser Feedback til ideer/projekter: APPENDIX Øvelse: Når der er præsentationer eller lignende, kan hver person sidde med et skema med følgende punkter: Ide/projekt +/ mere af -/ mindre af +/ extra kampange om flere gratis ting, der brochureomdelinger få også fat i cykelkørsel lokker folk med - det er ikke godt bedsteforældrene for miljøet, brug internettet De stærke farver på plakaten virker godt.... Feedback til personer Noget mere kompliceret kan det blive med personlig feedback. Det er dog noget vi alle har fordel i at lære - både at modtage og at give på en god måde. Herunder er der nogle gode spørgsmål, tips og tricks. En øvelse Man kan øve sig på sig selv, ved at prøve at svare på spørgsmålene. På den måde kan eleven øve sig i at formulere feedback sådan som man gerne selv vil modtage den, og samtidigt evaluere sig selv. Brug den individuelle portofolie som redskab for øvelsen. Forslag til spørgsmål som en person, der beder om feedback kan spørge: Hvad gør jeg, som jeg skal forsætte gør? Hvad gør jeg, som jeg skulle gøre mere af? Hvad gør jeg, som jeg skal gøre mindre af? Hvad gør jeg, som jeg skulle holde op med? Hvad gør jeg ikke, som jeg skulle begynde at gøre? Hvad har du brug fra mig for at nå dine mål? Tips og tricks når du skal give feedback. Husk på, at formålet med at give feedback er for modtageren af feedbacken til at tage, hvad han / hun kan bruge til personlig at lære og blive den man gerne vil være.

29 Det er en god ide at: Vær specifik, når du mindes situationen Vær specifik når du skal beskrive situationen Anerkend og fortæl virkningen af deres adfærd på dig Kommenter på adfærden Vær opmærksom på kropssprog Brug ordrette citater ", som det blev sagt" Genskab adfærden, hvis det er relevant Giv feedback i tide - lad være med at vente i meget lang tid Giv din feedback, og stop så med at tale Sig "Jeg følte mig" eller "Jeg var" for at indramme din opfattelse Fokus på en enkelt besked Være følsomme over for de følelsesmæssige konsekvenser af din feedback APPENDIX Lad være med at: Antage Være vævende Brug beskyldninger Bedømme person ("Du er arrogant" - bedøm ikke min karakter, kun min adfærd) Videregive vage tilbagemeldinger/feedback fra andre Giv råd, medmindre spurgt Psykoanalysere (prøv ikke at regne ud hvorfor jeg gjorde det, bare give feedback) - Du vil aldrig komme ind, at de personer tankerne Generalisere med ord som altid eller aldrig Markere din feedback som positive eller negative Pakke din feedback ind i ord som "men

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

Introduktion - Modul 1

Introduktion - Modul 1 Introduktion - er det første forløb af i alt 4 moduler indenfor projektet første Tema: Bæredygtig By-Udvikling, Grøn Mobilitet. handler om at researche og undersøge feltet omkring Grøn Mobilitet (GM),

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET KÆRE LÆRER Du sidder her med skolematerialet til Knud Romers ABC et dansealfabet. I kan se forestillingen og nyde den uden forberedelse, men vi

Læs mere

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

LAV FILM OM VENSKABER

LAV FILM OM VENSKABER 1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal elevernes egne fortællinger omhandle venskab

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. 0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere