DRONNINGLUND HERREDS BOGTR. DRONNINGLUND : : : : : MDCCCCXX

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRONNINGLUND HERREDS BOGTR. DRONNINGLUND : : : : : MDCCCCXX"

Transkript

1 DRONNINGLUND HERREDS BOGTR. DRONNINGLUND : : : : : MDCCCCXX

2 FORORD. 01 KRING are et 1900 foretog jeg en Del Vandringer paa Jydske Aas og i de tilstodende Egne for, om muligt, at opspore en eller anden endnu levende, der havde deltaget i de dramatiske Begivenheder, der fandt Sted paa Langholt og i Stagsted Hedehus i Skæve 1841, og som endte med, at fire af Hovedpersonerne i den berygtede Tyvebande, der den Gang huserede i Vendsyssel, mistede Livet. Det var imidlertid for sent, alle de aktive Deltagere var gaaet i Graven, de fleste for mange Aar siden. Derimod lykkedes det mig efter et Aars Forlob at finde et 0jenvidne til Optrinet paa Langholt, nemlig A n d e r s O r k e l e d ved Tosbæk Molle. Anders Chr. Pedersen, som han hed, var fodt i Guldbæk i Skæve 1827, men inistede som Dreng baade Far og Mor, der dode af Tyfus, og Sognets Præst, Pastor Konrad Ræders, tog sig da af ham. Han kom til Skæve Præstegaard, hvor han om Sommeren var Hyrde, og som,,præstens Hyrde", der nylig var konfirmeret, blev han indbudt og kom med til Legstuen paa Langholt, hvor de forste dramatiske Scener forefaldt. Da,,Klog-Drengene og Skov-Pakket i ' fra Hedehuset indfandt sig ved Gildet som ubudne Gæster, blev Anders benyttet som Spejder og Lyttepost og senere paa Aftenen som Stafet, nemlig under den Sammenkomst, som en af Gildedeltagerne foranstaltede ude i Gaarden og som forte til de voldsomme Optrin, der paafulgte. Anders var til Stede under Kampen i Folkestueri, og han var med i Flokken, da Pakket blev drevet hjem over Stagsted Hede. Efter at jeg i 1902 havde skrevet nogle Artikler i,,vendsyssel olkeblad" om den gamle Historie fra Fyrrerne, modtog jeg Brev a Kammerraad A. C. C h r i s t e n s e n i Tolstrup ved Bronderslev, r meldte sig som Idjenvidne til Begivenhederne paa Langholt. tte medforte en Brevveksling i Vinterens Lob, dels om Legstuen de paafolgende Drabsscener i Hedehuset, og dels om Tyvedens Personer og deres Meriter, samt om hele det Rore.

3 Forord. Affæren fremkaldte. Af de modtagne Breve, der nærmest indeholder Svar paa de Hundreder af Sporgsmaal, jeg efterhaanden stillede, er en Del benyttet i efterfdgende Skildring, nu og da som Citat. Endvidere har jeg haft som Kilde den sidstlevende af Klog- Drengene, A c h r e s t i n u s Pe d e r s e n, kendt under Navnet Klog- Stinus. Under en længere Konference med ham for en De1 Aar siden paa Volstrup Fattiggaard, men navnlig under en fortrolig Samtale nogle Maaneder efter i mit Hjem, fik jeg en Række Oplysninger om mangt og meget, som kun han som Medlem af Klog-Familien kunde fortælle. - De tre Djenvidner, Anders Orkeled, Kmr. Christensen og Klog-Stinus, de sidstlevende af alle dem, der personlig var med i Begivenhederne den Gang, er nu ogsaa borte, dede for flere Aar siden. - Som trykt Kildeskrift er benyttet,,kommissions- Do m- n1 en", udgivet paa Reitzels Forlag Endvidere har,,aalborg S tif tsti d en del's Arkiv med megen Velvilje, hvorfor jeg takker, været stillet til min Disposition, saaledes at det er bleven muligt gennem Bladets Meddelelser fra hine Dage at folge Begivenhedernes Gang. Præstbro St., i Oktober Urban Hansen. BI Klog-Drengene og SkovcPakket. ED Foden af Jydske Aas i Skæve, dér, hvor V H~jderyggen breder sig ud og sender et mægtigt, vildt og sælsomt Bakkedrag ind gennem Hellum, Allerup og Dronninglund, dér et Steds laa Tyvebandens Hovedkvarter, KIog-Drengenes og Skov-Pakkefs berygtede Hedehus, en gammel Hytte med forrevet Tag, faldefærdige Vægge og hullede Ruder, b~det med Pjalter og Klude, et forfaldent Lejehus paa Kiludseje Udmark. Nu er det jævnet med Jorden, Ploven gaar hen over Tomten, og ingen tænker mer paa den gamle R~nne, aner knapt, hvor den laa. Men der var en Gang. Det var i forrige Aarhundrede, i Slutningen af Trediverne og Begyndelsen af Fyrrerne. Da vidste man grant Besked. Folk paa begge Sider Aasen taenkte paa den gamle R~nne baade Nat og Dag. Navnlig naar det var Nat. Thi da var Folkene i Hedehuset paa Færde, sneg sig hjemme fra og ud over Egnen, gik gennem aabne D~re eller br~ dem op, naar de var lukket, pillede Ruder ud eller ragede V~gge ned, alt som det passede dem bedst, naar* det gjaldt at skaffe sig Adgang til Dagligstuen med dens Hængeskab, hvor Pengene gemtes, eller Storstuen med dens Kister og Skabe, eller Fadeburet med dets Skinker og Flæskesider, eller Stien med dens Faar og Lam.

4 6 ~lo~-dren~ene og Skov-Pakket. Der boede to Familier i Hedehuset: Klog-Folkene og Skov-Folkene, - deraf Navnene Klog-Drengene og Skov-Pakket. De to Familier havde hver sit Hummer, der udgjorde Dagligstue og Sovekammer; K0kkenet derimod var fzlles, Forstuen ligesaa. Tilh0jre for denne boede Per K1 o g og M ar en O l e s d a t t e r med deres voksne S~nner Christian, Lars, Ole og Lars Christian, Drengeb~rnene Achrestinus og Jens, samt Pigebarnet Else. Oprindelig boede de i Svarrehus inde mellem Svarrebakkerne vest for Stagsted Skov, og kun de yngste af B~rnene blev f~dt i Hedehuset. Per Klog var altid paa Farten, evig og altid, baade mens han boede i Svarrehuset og siden hen. Den lille velkendte, krogede, vimse Person dukkede op alle Vegne, og han var i Regelen ikke uvelkommen, thi Per var klog paa mange Ting og kunde give Raad, hvor ingen vidste Udvej. Og saa var han altid ved Haanden, naar Skindet skulde trækkes af d0de Dyr. Det var, som kunde han lugte, baade naer og fjaern, naar en gammel Krik havde udstridt eller en Kalv var kommen d0d til Verden. Straks var Per der, og Skindet kom af i en Fart, selv om det sad aldrig saa fast. Og det kom af uden Huller og Flænger, thi Per var en Mester til at bruge sin Kniv og sine Fingre, hvad enten det gjaldt at flaa en aflivet Helmis eller trække Skindet af d0de Kadavere. Per var noget af en Natmand i Vendelbo-Udgave, men - og det er det mærkelige af det - der vides ikke noget om, at han nogensinde har været i Ledtog med sine vanartede Drenge eller har haft noget at skaffe med det Komplot, der i hine Dage satte det halve Vendsyssel i Skræk. Anderledes med hans Ægtehalvdel, Maren Olesdatter. Om hende var man enig, Klog-Drengene og Skov-Pakket. 7 at hun var en Skarnskvind, der f~rte Kommandoen i Huset, tilskyndede Sannerne til natlige Strejftog, hælede med dem og med alskens Pak, der holdt til i Hedehuset. Det samme kunde vel ikke siges om Genboen paa den anden Side af Forstuen, Johanne Nielsdatter, kaldet S k o v - H a n n e, men hendes to S~nner Skov-Hans og Skov-Christian var med i Komplottet og udgjorde i Forbindelse med Klog-Drengene Hedehusets faste Stab af professionelle Indbrudstyve. Banden i Hedehuset havde imidlertid Kendinge og Hjælpere og ligesindede i Miles Omkreds : Bjerre- Chren, Simon Bolle og Peter Hund, Maren Skoven, Mette Bur og Pde-Mariane, de Svamper, Hjamsker og Knarer, vel halvandet Hundrede i Tallet, lige fra Frederikshavn og til Aalborg. Og de stjal som Ravne, og Alverden vidste det. Men de stjal i Fred, stjal i Ro og Mag for den offentlige Retfærdighed. Thi den offentlige Retfærdighed var faldet i Snvn i de Dage paa den Kant af Landet, og den tog sig en Lur paa mange Aar. Men en Morgen vaagnede den, Morgenen efter det uhyggelige Skuespil i Stagsted Hedehus, Morgenen efter, at Egnens Befolkning havde taget sig selv til Rette og holdt Lynch-Justits i den berygtede R~nne, 0st for Jydske Aas. - Man har sagt, og de gamle oppe paa Aasen siger det endnu, at den offentlige Retfærdighed ikke sov i de Dage, ikke rigtig. Den kneb bare Qjnene sammen og - holdt Hænderne frem omme paa Ryggen.,,Pakket stal te - a skal int sej hvem". De Ord kan man m0de endnu, men de har næppe noget paa sig, ikke det mindste. Imidlertid er det forstaaeligt nok, at Folk kunde

5 8 Da Bjerre-Chren skulde i Hullet i Sæby. Legstuen paa Langholt. 9 blive tilb~jelig til at tro sligt. Der hændte nemlig saa meget l~jerligt og ubegribeligt den Gang, at Folkesnakken nok kunde faa travlt. Blot f~lgende Historie, og man vil indr~rnme det. Da Bjerre-Chren skulde i Hullet i Sæby. Paa Gaarden Ormholt i Torslev, der paa den Tid ejedes af Proprietær H. C. Bruun, grekman en tidlig Morgenstund en bekendt Tyveknægt paa fersk Gerning. Det var,,bjerre-chren fra Taasle". Han sad ude i Kostalden og malkede, saa det praaste i Spanden, hans egen Spand. Nu traf det sig imidlertid ret jævnlig den ~ang, at Folk ikke behovede at ulejlige sig med at malke Koerne om Morgenen. Det var besarget af,,pakket 1 ', inden Pigerne kom op. Selvf0lgelig nappede man da den Torslev Gavtyv og lod ham transportere til Sæby. Det var jo rart at faa statueret et Eksempel til Skræk og Advarsel. Sognefogden tilsagde Chresten Smedegaard ved 0ster Vraa til et kore af Sted med Synderen og op ad Formiddagen afleverede han ham i Retfærdighedens Hænder, i Herredsfoged Hejbergs Varetægt i Sæby. Saa kmte Chresten Smedegaard hen i,,gamle Abels" Gaard og spændte fra. Han havde nogle Ærinder, som han kunde forrette med det samme, nu, da han var kommen til Bys. Om Aftenen - det er lige i Tusmnrket - er Chresten paa Hjemvejen og korer forbi Ormholt Molle, hvor der den Gang, som saa mange andre Steder, var noget af en Smugkro. Det vil sige, Molleren havde altid en halv Pægl og en Gang 01 til dem, der var tarstige.. Idet Chresten Smedegaard korer forbi, er der &n, der pikker paa Ruden, aabner Vinduet, stikker Fjæset frem og griner sm~rret : - Walkommen tebags, Chresten. A sejer Tak for Agend i Formeje. Do var i skjon sodder aa tjyr mej. - Hwa Soren ser a, er'et dæ Chren! - Hja. Ser do, haj vil minsiel int ha mæ, Hejberre. Saa klave a mæ, te a var kommen aa'steen fra Wormholt mej jen Slæber epaa, aa saa ga haj mæ trej Mark te et Par nyj Træjsker. Dem er a saa ressen hjem i. A har vat her nue. - Det var som a ku seje...., - Tokkes do det, bitte Chresten, he he. Kom injen te aa faa dæ i hal Pæl. Men Christen Smedegaard bandede over at være holdt for Nar og karte videre ad Hjemmet til. Som det imidlertid gik med Bjerre-Chren og hans Sæbyrejse, saadan gik det med mange andre. De var hjemme igen nogle Timer efter.,,haj lod dem res og rej, gjore Hejberre, og saa stal Skidtet endda hjem etter hver Gaang." De Ord har bidt sig fast i 0stvendsyssel og gaar igen den Dag i Dag, og de fortæller for Resten godt nok, hvad det var, der var i Vejen i de Dage: Politiet var k0rt træt, havde opgivet Ævret og lod syv og ni være lige i det evindelige Kævl om mit og dit i Dronninglund Herred. Legstuen paa Langkogt. Et Stykke Vej vest for Skæve Bro, henad Karrnisholt til, ligger paa nordre Side en ny Bondegaard med teglhængt Stuehtis. Det er Langholt, hvis tidligere Ejer, Mikkel S~rensen, efter Gaardens Brand 1899 opf~rte den der, hvor den nu ligger. Tidligere laa den syd for Vejen. Langholt var oprindelig Fæstegaard til Dybvad Hovedgaard og skal i gamle Dage have været beboet af,,fornemme Folk" - af de Skeelers, Reedtzers, Staufenbergers, Todbergers og Gleerupers Æt, hvilke Slægter fra 1578, da Karen Krabbe, Voergaard, Fru Ingeborgs Moder, fik Dybvad tilskiftet af Kronen, ejede den gamle Herregaard med tilh~rende Gods indtil 1838, hvilket Aar Lars Gleerup solgte den til cand. jur. A. N. Winkel, hvis S0n Ingeni~r Winkel sen., Hillerad, nu ejer den. Gamle Langholt var en ejendommelig Gaard, der nok kunde se ud til at have huset velbyrdige Herrer

6 1 O Legstuen paa Langholt. og Fruer en Gang. Der var h~jtil Loftet og vidt til Væggene. De store Rum med deres tilr~gede sortbrune Loftsbjælker talte mere om Adel og Byrd end om Fæsteb~nder. P a a S k æ v e K i rk e gaar d ligger en Ligsten et Stykke fremme til venstre for Indgangen, Indskriften er slidt ud af de mange Trin, Kirkegængerne traadte paa den, men det ved enhver i Egnen at fortalle, at den Sten dakker over en af dem, der i gamle Dage boede liaa Langholt - Det er imidlertid noget, der er kommen,,til Rend" siden hen. Stenen gælder Præsten H. Kampmann, d0d Men det vides og det er rigtigt, at i Fyrrerne boede der en jævn Bonde paa Langholt, Chresten S~iiderhave, kommen fra Sanderhave i Taars, og det var i hans Tid, at den Legstue holdtes, der kom til at danne Forspillet til Dramaet i Stagsted Hedehus. - Det er hen paa Efteraaret Kornet er i Hus, H~sten er forbi. Men Hovfolkene paa Herregaarden har gaaet og snakket om, at det kunde være sk~nt at komme sammen en Gang, alle de, der sled sammen paa Dybvad Hovmark i den Sommer, der gik. Og saa holder de Legstue en Aften sammen med Venner og Naboer, L~rdag Aften d. 30. Oktober, og Gildet staar paa Langholt. Der er k~bt ind i Fællesskab af baade vaadt og t~rt, Spillemanden er in~dt med Fjaalen i Kalveskindsposen, Tællelysene er hængt op i hjemmegjorte Klemmestager paa Væggene i Storstuen, den store Kobberkedel damper i K~kkenet, Folkestuen er ekstra udstyret med Borde og Bænke,- alt er rede til Hovfolkenes H~stgilde. Og de kommer alle sammen, undtagen Lars Hyt, Lars Thomsen, Hytten. Thi det er fejl, hvad der fortælles, at det var ham, der var Spillemand paa Langholt den Aften.,,Jeg skulde ganske vist have været med," fortalte den kendte gamle mig en Gang,,,men som jeg stod Legstuen paa Langholt. 11 og skulde af Sted, kom Manden fra Raunsholt og pinte mig for at komme over til ham og spille til Hastgilde, og til sidst maatte jeg give efter. Ellers var jeg nok ogsaa kommen med til at tugte Pakket, Skov, Christian og Klog-Drengene, der ud paa Aftenen m~dte som Snyltegzster og trængte sig paa, var næsvise og og nærgaaende, yppede Klammeri, slukkede Lysene og trak Knivene. Men Hovfolkene lod sig hverken kyse eller kujonere. De gik paa med Klem, og saa vankede der til Pakket, saa at et Par af dem d~jede med at kravle hjem." - Et Par Dage far, Onsdag den 28. Oktober, indeholdt,,aalborg Stiftstidende" - Nordjyllands eneste Avis den Gang - f~lgende Redaktionsartikel, der tydelig viser, at det var galt fat i Vendsyssel, specielt i Dronninglund Herred :,,En Genstand, der mer og mer fanger Opmærlrsomheden, er den i mange Landdistrikter som det synes tiltagende Ejendomsusikkerhed, der paa flere Steder vækker megen Foruroligelse hos Landboerne. Hvad enten nu Roden til dette Onde ligger i el1 paa sine Steder for slap Virksomhed fra vedkommende Landpolitimesters Side eller i Landpolitiets mangelfulde Organisation, skal vi her lade usagt, men i hvert Tilfælde er det vistnok paa h0je Tid, at der sættes Skranker for denne Smitte, der lader til at ville gribe mer og mer om sig, og for hvilken det vilde vzre en passende Opgave for de nu om faje Tid sammentrædende Landkommunal- Repræsentationer at finde og berede den rette Lægedom. Fra intet Sted har vi h0rt hyppigere Klager i denne Retning indl~be, end fra det nærliggende Dronninglund Herred, hvor Tyverier og Indbrud næsten harer til Dagens Orden og 0ves med den st~rste Frækhed, saa at Beboerne befinder sig i bestandig Ængstelse, og ved Vagthold og paa lignende Maade inaa s0ge at værne om deres Ejendom. Tyvenes Dristighed er dér endog gaaet saa vidt, at man i Ordets egentlige Forstand har boristjaalet hele Huse, hvilket dog synes at være temmelig nærgaaende. Og hvor lidet tilfredsstillende det for de bestjaalne ofte er at suge Tyvene opsporet og afstraifet, viser

7 12 Legstuen paa Langholt. Legstuen paa Langholt. 13 sig ved flere Eksempler. Saaledes maatte en Skovfoged, der havde paatalt et Skovtyveri, nylig udholde en formelig Belejring i sit Hus, hvor de indtrængende Stenkast ikke tillod ham at foretage ringeste Bevægelse til sit personlige Forsvar, og paa flere Eksempler mangler det ikke. I et Herred af den Udstrækning, som det anf~rte, vil det nu altid falde vanskeligere fra Politimesterens Side at 0ve den forn~dne Vigilans, især naar han, som her, boer i en Udkant af sit Herred, nemlig i Sæby Byfogedbolig, men denne Omstændighed maatte ogsaa her som paa flere Steder være Opfordring nok for det offentlige til at bevirke en forandret Organisation af Politivæsenet paa Landet, der er af saa meget mere paatrængende Vigtighed, eftersom de adspredte Boliger endog g0r et skarpere Politiopsyn forn~dent der end i Byerne Indtil en saadan forbedret almindelig Indretning maatte indtræde, vilde det imidlertid være at ~nske, især nu ved Vinterens Nærmelse, at der i de forskellige Landjurisdiktioner. saa vel fra Autoriteternes som privat Side, maatte tages de mest kraftige Forholdsregler til Politiordenens Overholdelse, ligesom vi ogsaa opfordrer Landboerne til at meddele os velvillige Oplysninger om Politivæsenets Tilstand og om forefaldende Tyverier, Indbrud og Voldsgærninger i de forskellige Egne for ved Offentliggnrelse heraf muligt at bidrage til Afhjælpelsen af de Mangler, der paa sine Steder især maatte være fremtrædende." Men tilbage til Affæren paa Langholt. I Kommissions-Dommen hedder det herom :,,Ved en Forsamling paa en saakaldt Legstue i Langholt i Skæve Sogn L0rdag Aften d. 30. Oktober 1841 var de tvende Brndre Chresten Pedersen Barkholt og Lars Pedersen Barkhok (Klog-Drengene), samt Christian Nielsen (Skov-Christian) geraadet i Klammeri og Slagsmaal med en Del andre tilstedeværende, hvorved betydelige Voldsomheder har fundet Sted, og hvor bemeldte tre Personer, efter at have saaret nogle af deres Modstandere med Knive, igen af disse er tilf~jet voldsomme Slag af Vognkæppe og en med Jærnlod forsynet Bismer, hvorhos de to af dem blev udjaget i en i Nærheden værende Dam, saa at de ilde tilredte og kun med Vanskelighed naaede til deres Hjem, hvor Skov-Christian, der opgav at have været besvimet af Slagene og i bevidstl~s Tilstand, og som var tilf~jet en Skramme i Panden, maatte begive sig. til Sengs, hvilken han dog næste Dag kunde forlade. Efter hvad der er oplyst om Barkholterne, havde disse erholdt voldsomme Slag og var opsvulmet, saa at deres Klæder tildels maatte afspraettes, ligesom de bludte stærkt af Saar i Hovederne, og begge var blaa og blodige fra Halsen til det nederste af Skuldrene og over Armene, som de ikke kunde r~re. Chresten Barkholt inaatte endogsaa blive liggende i et Bnsseskuds Afstand fra sit Hjem, hvor han blev funden liggende paa Maven med Hænderne under Ansigtet, og hvorfra han saa godt som maatte slæbes hjem. Efter Hjemkomsten vedblev begge Barkholterne at være i den Grad afkræftet, at de ikke blot straks maatte hjælpes til Sengs, men var fremdeles i de folgende Dage saa svage, at de ikke kunde taale at være oven Senge, og at Chresten Barkholt endogsaa besvimede, naar han kom op for at faa Sengen redt." - Navnet Barkholt havde de fra Moderen, som var fra et Husmandssted,,BarkholtC' ved Skæve Kirke. Se i Tillæget om hende. Mer end det anf~rte fortæller Kommissions-Dommen ikke om den ber~mte, eller, om man vil, berygtede Legstue paa Langholt. Og sp~rger man de ældre, ikke at tale om de yngre, om hvordan det egentlig gik til hin Aften, saa faar man i de fleste Tilfælde en Forklaring, der ikke passer. Begivenheden er bleven forvansket og fordrejet, saa at meget af det, der nu om Dage gaar og gælder som god Historie, ikke er andet end Gisninger og 10se Formodninger, med andre Ord Folkesnak. Nu om Dage ved man saaledes,,ganske bdtemt", at Banditterne trængte ind i Stuerne, br~sige og med Vold og Larm. - Aldeles ikke. De kom ganske stilfærdigt. - Endvidere ved man lige saa bestemt, at Klog-Drengene og Skov-Christian optraadte næsvist og nærgaaende i Storstuen under Dansen, at,,de vilde danse med de pæneste Piger hele Tiden" osv., og at det var dér og derfor, at der blev Slagsmaal. - Slet ikke. De var end ikke inde i Storstuen, ikke med en Fod. Ved at sammendrage de Oplysninger, jeg for en

8 --h 14 Legstuen paa Langholt. Snes Aar siden modtog af de den Gang endnu levende Ojenvidner, faar man falgende Beretning: Klokken er om ved 9. Hovfolkene er m~dt og mange foruden dem, baade fra Knudseje og Solholt, fra Hugdrup, Hytten og Stagsted, vel et helt Hundrede i Tallet, maaske flere. Dansen gaar lystigt inde i Storstuen, hvor Lars Snedker, Spillemanden Lars Andersen fra Stagsted Hede, sidder i et Hj~rne og trakterer Violinen, nu og da assisteret af Chresten S~nderhaves Sm, Anders Langholt. Saa kommer,,pakket u som Snyltegæster: Skov- Christian, der nylig er kommen ud af ~u~thuset, Klog- Chresten, der Natten f0r har gjort Indbrud i Horne ved Hj~rring, hos Niels Steffensen, Putheden, Klog- Lars og Klog-Lars Christian (,,dej sk~vf~t Laes", ham med Klumpf~dderne) samt Klog-Else (der ogsaa er klumpfodet). Derimod er Klog-Jens og Klog-Stinus ikke med. De er B ~rn endnu og maa holde sig hjemme. Efter at Pakket, hvis Ankomst hurtig er bleven bekendt, har opholdt sig en Tid i Gaarden og kigget gennem Vinduerne ind i Storstuen, og senere fra Forstuen gennem den aabne Dm ind i Folkestuen, stikker de Hovederne sammen, og en Hyrdedreng, der agerer Spejder og Lyttepost, h~rer en Stemme hviske:,,er haj her?" og en anden, der svarer:,,ja, haj er, a har faat Yv epaa ham, Svenni." Det var Anders Stendal, som der hviskedes om, og Grunden til den specielle Interesse for ham var f~lgende : En Aften, da Anders Stendaf, der tjente i Mellergaard i Hugdrup, havde vzret i By og vendte hjem, saa han, at der var Lys i den astre Stue hos Naboen, Peter Mellergaard; men at der var Lys Legstuen paa Langholt. 15 i den Stue og ikke andre Steder, lod formode, at der var,,jen Ting ve'et." Saa nærmede han sig og opdagede, at det var Skov-Christian og Klog-Drengene, der var paa Spil. Nogle Dage efter vandrede de Mellergaard Mænd og Karle, fire i Tallet, til Stagsted Hedehus for at faa Kosterne leveret tilbage, hvad de ogsaa fik, men Anders Stendal bar sig uforsigtigt ad, thi da Pakket til en Begyndelse nægtede at kende noget til Historien, kunde han ikke holde sig, men udbr~id:,,aa, a saa Jer nok, I Sven, a saa nok, hodden I stod og ragt i Sagern i dej aster Stou.",,Da sku do ha ladt dæ sij, saa sku vi ha stukken dæ som i Stud," sagde Klog-Chren,,,men vi skal hou dæ, do.'' Og nu kunde Lejligheden maaske byde, at der blev gjort op med ham. Inde i Folkestuen sidder en Del Gæster og spiller Kort. Skov-Christian og Klog-Drengene, der er kommen ind, staar og ser til, den fursle dampende paa en s0lvbeslaaet Merskummet-, han har stjaales et Steds, de andre pulsende af hver sin Stodderpibe. Nu og da g0r de en Bemærkning til Spillet; men. ingen svarer dem, og ingen tager Notits af dem. Omsider rejser de spillende sig, og Pakket benytter straks Lejligheden til at tage Plads. De sætter sig paa Bænken bag ved Bordet, saaledes at de har Oversigt over alt, hvad der foregaar i sidder Klog-Chresten, saa Klog-Lars, saa Skov-Christian og nederst Klog-Lars Christian. Else bliver staaende i Nærheden. De tre f0rstnævnte opfordrer snart en og snart en

9 16 Legstuen paa Langholt. anden til at sætte sig og faa et Slag Kort med, men alle giver undvigende Svar. Man er led a'et, man vil hellere danse o. s. v. Imidlertid begynder der at hviskes i Krogene rundt om. Det ulmer hist og her og det ulmer mer og mer. Man vil ikke finde sig i Tyvepakkets Nærværelse, man vil have dem af Vejen, men det er lettere sagt end gjort. En Anmodning til dem om at fjærne sig vil have Klammeri til F~lge, og man ved, at der indenfor Skov-Christians Vest og de to ældste Klog-Drenges med, skjuler sig lange Tolleknive, der sidder 10st i Skederne og hurtig er i Hænderne paa dem, om der er nogen, der mukker. Saa tager A n d e r s S t e n d a l imidlertid Affære. Han er lille af Vækst, men kraftig bygget, stærk og smidig, og saa er han ikke bange for at vove Pelsen. Og er der flere, der vil og t ~ som r han, saa skal Pakket snart komme udenfor, trods deres lange Knive. Han driver sindigt ud af Stuen og ud i Gaarden og sender herfra Bud ind til snart en og snart en anden - hans Stafet var Præstens Hyrdedreng, senere kendt under Navnet Anders Orkeled - og saa holdes der Raad. Der er L ar s F o l d e b a k, nord for Brmdens Kro, og den forhenværende Kræmmer Svend Pedersen, S v e n d K r o g, som han kaldes, fra Krogen oppe paa Aasen. Der er J ens P e t er fra Knudseje og Jens Tambo fra Knapperhus, Anders Dstergaard fra Stagsted og Chr en Kusk fra Skævbrohus, forhen Kusk og Gartner paa Knudseje, og endnu flere. Kun Spillemanden Lars Snedker - senere Huggehusmand paa Voergaard - nægter at være med. Ikke fordi han er en Kryster, men han har et Minde, der holder ham tilbage, Mindet om, da han myrede Simon Legstuen paa Langholt Sig fra Jerslev med sit Fyrstaal, hvorved Egnen mistede en af sine bekendte, om end frygtede ~ksistenser. Den Historie kostede Lars Spillemand et Par Aar henne, og sligt glemmer man ikke i Hast. Altsaa siger Lars Nej, skmt der gaar Bud efter ham mer end en Gang. Men der er jo ogsaa nok ham foruden til at holde Raad og - Rettergang. Thi det er Sagen, Spillet har vendt sig. Det bliver ikke Pakket, der kommer til at g~re op med hvem dc har eller i Aftenens L0b faar et Horn i Siden paa, men Egnens Folk, der g0r op med Pakket. Og dc g0r det trgstigt, thi Hejberg, Herredsfogden i Sæby, har selv sagt:,,der er ikke andet Raad, end at Befolkningen selv en Gang ved Lejlighed lægger Pakket 0de og knækker hvert Ben i de tre Banditter Skov- Christian, Klog Chren og Klog-Lars.'< Rimeligvis har den skikkelige Hejberg aldrig udtalt sig saadan. Det er Folkesnakken, der har lagt ham de Ord i Munden. Men de, der holdt Raad ude i Gaarden paa Langholt, er sikker paa, at de har Herredsfogden paa deres Side - som de fleste i Egnen er sikker paa, at de citerede Ord er et Vink fra ham og ingen anden. Og nu, da Skov-Christian er kommen ud af Tugthuset og vendt tilbage til Egnen, bliver der ikke til at være. Med ham som Hovedanfnrer igen vil det halve Vendsyssel komme til at leve i stadig Uro og Angst. Har ikke Klog-Drengene huseret oppe i Gr~nskoven i Sommer og i Pajhede Skov, ligget og luret ved Vejene og overfaldet Folk. Vist har de det. Og saa nu Skov-Christian til, den værste af hele Banden. M~der han ikke allerede her i Aften, fræk som en Slagterhund, og sætter sig ved Gildesbordet.

10 18 Legstuen paa Langholt. Fordi ingen tsr komme ham nær. Fordi ingen t ~ krumme r et Haar paa hans Hoved. Fordi han er frygtet som han er hadet. Men det skal have en Ende, hedder det ude i Gaarden - og saa forsyner man sig med alskens Vaaben, Egespir og Vognkæppe,,, Gavlnagler" og Skovleskafter, Prygle og Poge og hvad man nemmest kan faa fat paa. - Inde i Folkestuen sidder Banden fremdeles bag det lange Bord og,,behersker Situationen" - da Dsren gaar op og den bevæbnede Skare rykker ind.,,herut med Jer,'' kommanderer Anders Stendal, og da Ordren ikke ~jeblikkelig efterkommes, bsjer han sig over Bordet og griber den ~verstsiddende, Klog- Chresten, i Brystet.,,Lad mig være," truer Chresten og g0r en Bevægelse for at faa sin hajre Haand ind under Vesten. Men Anders Stendal er ham for hurtig. I et Nu sidder Chrestens Haand som i en Skruestik, og i samme Nu har et Par andre fat i hans Bag og haler ham tværs over Bordet og ud paa Gulvet. Klog-Lars og Skov-Christian faar derimod nogle Sekunder til Raadighed. De griber fat i deres rsdstribede Veste og river til, saa Knapperne ryger til alle Sider, og i samme 0jeblik har hver af dem en Tollekniv a la Dolk i Haanden. Saa slukkes Lysene. Hvem der slukkede dem? Ja, hvem gjorde det, ingen ved det. Maaske var det en ai Banditterne, maaske var det Else eller Lars Christian, maaske ingen af dem. Kan hænde, det var Stagerne, der væltede, saa Lysene gik ud. Ingen ved det, det blev aldrig opklaret. j Legstuen paa Langholt. I 19 i Men det ved man, at der opstod et vældigt Slagsmaal med Larm og Bulder og Raab og Skrig. Lys, Lys, Lys! Av, din Satan, stikker du! Lys, Lys, kom med Lys! De stikker med Knive! De stikker ihjel! S 1 Fra K~kkenet og Storstuen kommer man farende med Lys, og Situationen viser sig da at være f~lgende: Klog-Chresten ligger nmegrus paa Gulvet og holdes nede ved, at der trædes paa Ryggen af ham. Klog-Lars staar bsjet over Bordet og brydes med Anders Stendal, som forssger at vriste Kniven fra ham. Det lykkes omsider, men fnrst efter, at Anders har faaet fire Fingre paa sin h~jre Haand saaret indvendig ved at gribe om Knivsb l adet. Han slænger Kniven under Bordet, og sk0nt Blodet drypper fra de grimme Saar, slaar han Haanden i Nakken paa Lars og haler ham over Bordet ud paa Gulvet. Klog-Lars Christian er kommen af Vejen og kryber sammen henne ved Kakkelovnen og det samme g0r Else. Skov-Christian staar for den nedre Bordende og og hugger om sig med sin Kniv. Lars Foldebak er i Lag med ham og parerer for sig med en Gavlnagle, en halv Tomme'tyk Jærnstang til Bagsmækken af en Vogn. Omsider saarer Christian ham i Haanden, og Lars Foldebak svarer med at slaa, og han rammer sin Modstander midt i Panden med en saadan Kraft, at Jærnstangen springer midt over.,,tak ska do ha, do lægger godt te,'' siger Christian og skal lige til at g0re et vældigt Udfald, da en Pog falder tungt paa hans Arm og faar Kniven til at dratte ham ud af Haanden. Blodet I~ber ned over hans Ansigt, men ingen ænser det, han selv ikke heller. Saa opstaar der en Brydekamp, der gaar paa Livet IBS, men kun en kort Tid. Der er for mange mod ham, saa han snart er overvunden.

11 20 Legstuen paa Langholt. p.-p G avl n a g1 e n. De gamle Bjenvidner, som jeg har talt med, har alle vidst at fortælle, at Slaget, der ramte Skov-Christian midt i Panden, var saa voldsomt, at Jærnstangen sprang i Stykker, og Historien er vist rigtig nok, hvor meget man end senere har dojet med at tro derpaa. Foravrigt er det tænkeligt, at Stangen har haft et Brud, thi Falgerne af Slaget var uden synderlig Betydning. For det fwrste stod Skov-Christian udmærket derfor, lod endogsaa haant derom, og for det andet hedder det i de Lægeerklæringer, der optoges kort efter, at han havde,,et twrt, ubetydeligt og flere Dage gammelt Saar i Panden," - aabcnbart det Saar, Lars Foldebalr tilfwjede ham med Gavlnaglen paa Langholt. Da de tre Knivstikkere er afvæbnet, ekspederes de ud af Stuen og ud i Gaarden under Raab og Larm og Brug af Næverne. Else og Lars Christian benytter Lejligheden til at slippe væk og humper hjem over Meden. Formrigt er der heller ingen, der tænker paa at g0re dem noget. Uden for Indgangsd~ren bliver Skov-Christian slaaet til Jorden og bliver liggende som d0d. Klog-Chresten forfdges ud af Gaarden og faar paa Vejen forbi en Dam, der findes neden for Haven, et Dunk i Ryggen, saa han styrter ud i vandet. (Dammen er nu helt tilgroet.) ',,Det var ikke saa galt," tænker Chresten, samler sammen paa sig og vader saa langt ud, at ingen kan naa ham, b~jer sig ned og sidder i Vand til Halsen. Men der er noget, der hedder,,polte", og de suser ham lidt efter om Qrerne, nu og da under megen Jubel, særlig naar han dukker sig for et velrettet Projektil og kommer op ved Siden af. Da han ikke er til at drive i Land, vader Svend Krog ud i Dammen. Han har lange R~jsere paa, men de er alligevel for korte. Saa langes der en Træbismer ud til ham, og med den slaar han Krog i Chren, soin derefter maa f~lge med i Land. Legstuen paa Langholt. 2 1 Og saa gaar det videre ad Hedehuset til. Ved SkeIbækken, den, der kommer fra Tersbæk Vandm~lle, stopper Forf0lgelsen op. Chresten skubbes i Bækken, og der faar han Lov at ligge. I det samme kommer hans Moder, Maren Barkholt, l~bende, og hun er svært bevæbnet, nemlig med en Qkse i den ene Haand og en Hammer i den anden. - Else og'lars Christian var.nemlig naaet hjem og havde underrettet hende om, hvor galt det stod til, og straks var hun faret af Sted.,,Har de slaue dæ fordærre, bitte Chren," udbryder hun og b~jer sig ned over ham.,,nej, bitte Muer, a skaar int nue," svarer han, - for at haane Forfulgerne, som efter at have taget Qksen fra Maren og smidt den ud i Grætterne, har gjort omkring for at vende tilbage til Langholt. - En anden Skare er efter Klog-Lars, som ogsaa ender i Bækken. - Skov-Christian har i nogen Tid ligget uden for D~ren, men i et Qjeblik, da ingen er til Stede, springer han op og stikker i Rend. Det opdages imidlertid inde fra Stuen af, og straks er der nogle Stykker efter ham. Anders Qstergaard, der er Hurtiglraber, indhenter Flygtningen og st~der ham forover med en Pog, han har i Haanden, og saa faar Skov-Christian endnu en Omgang. - Ved Forh~rene siden hen opgav hans Moder, Skov-Hanne, at han havde været besvimet, da han laa uden for Lkren paa Langholt. Maaske, men det kan ogsaa være, at Forf~lgerne havde Ret, naar de mente, at han havde narret dem som Simulant. ' -- Gennempryglede, m~rbankede, blaa og blodige naaede de tre Bandef~rere ud paa Natten deres Hjem i Stagsted Hedehus.

Ved vejen. Herman Bang

Ved vejen. Herman Bang Herman Bang Table of Contents Ved vejen...1 Herman Bang...2 I. Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^ Itl Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/detrussiskefyrstoofrii K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS

Læs mere

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

Johannes V. Jensen 1873-1950

Johannes V. Jensen 1873-1950 Johannes V. Jensen 1873-1950 DEN STILLE MOGENS (1898) Nu om stunder elsker bønderfolk hinanden lige så yndeligt som de fine, sagde Kirsten Smed; hun sad midt i en glad juleslagtning mellem fruentimmerne

Læs mere

Holger Drachmann. Der var engang. Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil. BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922)

Holger Drachmann. Der var engang. Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil. BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922) Holger Drachmann Der var engang Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922) Holger Drachmann: "Der var engang" Side 1 af 9 Holger Drachmann: "Der var engang"

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende For mange tusinde år siden var der en ærkeengel ved navn Mikael, som gjorde sig ret så bemærket blandt øvrige engle. Han var den sejeste af alle englene, kunne han slet ikke lade være med at styre dem

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg.

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg. Et dukkehjem 1879 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Maria Alnæs, Ingrid Falkenberg, Mette Witting 1 ET DUKKEHJEM. 2 ET DUKKEHJEM. SKUESPIL I TRE AKTER AF HENRIK IBSEN.

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Historien om. Hvem har flyttet min ost?

Historien om. Hvem har flyttet min ost? Historien om Hvem har flyttet min ost? DER VAR ENGANG, for længe siden i et land langt væk, fire små størrelser, der løb igennem en labyrint for at finde ost, som skulle gøre dem mætte og lykkelige. To

Læs mere

De Gode Historier fra Blåkærgård

De Gode Historier fra Blåkærgård De Gode Historier fra Blåkærgård Blåkærgård www.blaakaergaard.rm.dk Projektet er gennemført i samarbejde med Uddannelsesafdelingen, Psykiatri og Social, Region Midtjylland v. uddannelseskonsulent Lisbeth

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DANSKE STUDIEE UDGIVNE AF MARIUS KRISTENSEN 06 AXEL OLRIK FOR UNIVERSITETS.)UBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE

DANSKE STUDIEE UDGIVNE AF MARIUS KRISTENSEN 06 AXEL OLRIK FOR UNIVERSITETS.)UBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE DANSKE STUDIEE UDGIVNE AF MARIUS KRISTENSEN 06 AXEL OLRIK 1906 FOR UNIVERSITETS.)UBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG H. H. THIKI.KS BOGTRYK KKR I INDHOLD MARIUS KRISTENSEN, Takt og

Læs mere

Kampen om Byggeren på Nørrebro 1980

Kampen om Byggeren på Nørrebro 1980 Kampen om Byggeren på Nørrebro 1980 1 Tekst og fotos: Søren Dyck-Madsen Denne bog er skrevet i 1980 - i månederne efter kampen om Byggeren. Den er imidlertid først udgivet elektronisk nu den 17. august

Læs mere

VIRGINIE DESPENTES VI SES I HELVEDE ROMAN. På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Vi ses i helvede.indd 3 11/04/12 15.

VIRGINIE DESPENTES VI SES I HELVEDE ROMAN. På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Vi ses i helvede.indd 3 11/04/12 15. VIRGINIE DESPENTES VI SES I HELVEDE ROMAN På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt TIDERNE SKIFTER Tiderne_Vi ses i helvede.indd 3 11/04/12 15.25 Vi ses i helvede Oversat fra fransk efter Apocalypse bébé Copyright

Læs mere

EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN.

EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN. EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN. Henrik Ibsen: En Folkefiende 1 PERSONERNE: Doktor Tomas Stockmann, badelæge. Fru Stockmann, hans hustru. Petra, deres datter, lærerinde. Ejlif og Morten

Læs mere

DEN SINDSSYGE POLAK KØB DEN SINDSSYGE POLAK - TRYK HER OG KOM DIREKTE TIL GYLDENDAL.DK!

DEN SINDSSYGE POLAK KØB DEN SINDSSYGE POLAK - TRYK HER OG KOM DIREKTE TIL GYLDENDAL.DK! DEN SINDSSYGE POLAK KØB DEN SINDSSYGE POLAK - TRYK HER OG KOM DIREKTE TIL GYLDENDAL.DK! Kapitel 1 Søndag den 22. august 2010, Christianshavn Manden stod på en bro på Amager og kiggede over mod Marmorkirken,

Læs mere

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen Indholdsfortegnelse Indledningen...2

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

På sporet af den tabte tid

På sporet af den tabte tid På sporet af den tabte tid Vores mindste begær, skønt enestående som en musikalsk akkord, bærer i sig de grundlæggende toner, som hele vores liv er bygget på. Marcel Proust Det er min skole sådan har E.

Læs mere