Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis

Transkript

1 Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis Særtryk Kapitel 10.6 Klimaformidlingens udfordringer af Konsulent, cand.scient.soc. Je e Hagensen, Envice Oktober 2014

2 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen Klimaformidlingens udfordringer Af konsulent, cand.scient.soc. Jette Hagensen, Envice Indhold Hvordan kan en troværdig formidling om klima og miljø skabe nysgerrighed, nuanceret forståelse, gode beslutninger og relevant handling frem for frygt, fremmedgørelse og passivitet? Her skal der argumenteres for, at viden, der er formidlet rigtigt, kan bidrage til at styrke handlekompetence, men øget viden om alvorlige problematikker kan også føre til handlingslammelse. Samtidig er det vigtigt, at klimaforandringer ikke kan ses isoleret. Sideeffekter, der har relation til klimaproblemer, kan med fordel nævnes eller uddybes, men skal også afgrænses i forhold til relevans og målet med budskabet. Endelig kan flere historier om klima- og miljøproblematikker vinde ved at have en konstruktiv vinkel, der viser løsnings- og handlemuligheder. 1. Formidling om klima er også politik 2. Handlekompetence er et kodeord 3. Hensyn til klima overfor modsatrettede hensyn fx til natur 4. Eksempel på afgørende formidling fra embedsværk til politikere 5. Hvordan bliver kommunikationen modtaget? 6. Klima- og miljø-ordvalg 7. Hvor og hvem er udgangspunkt for formidlingen? Globale klimaproblemer men national regulering 1. Formidling om klima er også politik Klimaproblemerne er i høj grad globale. Der er behov for at sprede viden og motivere til interesse og handling på alle niveauer: i undervisningen, via medierne, på politisk niveau, i erhvervslivet og fra menneske til menneske. Udenrigsminister Martin Lidegaard har formuleret den politiske vinkel således: Klima- og miljøudfordringerne er globale, men reguleringen er national og regional. Når nationale parter skal forhandle internationale aftaler er de bundet af deres mandat. Mandatet er begrænset af den forståelse befolkningen i de respektive lande har for problemernes omfang. Alt for få mennesker er bevidste om de miljø- og klimamæssige udfordringer. Der er behov for at sprede viden på alle niveauer, via undervisningen, medierne og menneske til menneske. i Kapitel Side 1/8. Oktober 2014

3 Problemernes alvor 2. Handlekompetence er et kodeord En af de store udfordringer i klima- og miljøformidling er at formidle problemernes alvor og samtidig motivere til handling. Som Martin Lidegaard siger, er dette en forudsætning for at løse de enorme udfordringer på området. Inden for undervisningssektoren taler man om, at man skal skabe handlekompetence, eller mere specifikt om natur- og miljøkompetence. Bjarne Bruun Jensen fra DPU og Michael Søgaard fra DTU (nu AAU) ii har påpeget, at de traditionelle metoder til formidling og undervisning på miljøområdet er domineret af en naturvidenskabelig tilgang, hvor vægten lægges på, at folk får viden om de alvorlige miljøproblemer, vi har, hvor hurtigt disse vokser, hvor omfattende og globale de er, osv. Men de siger samtidig, at den type viden sjældent er handlingsfremmende, især ikke hvis den står alene. Derimod kan den være med til at skabe bekymring, og hvis der ikke følges op med viden om årsager og forandringsstrategier, kan denne type viden bidrage til at nedbryde engagementet og føre til handlingslammelse. Viden kan skabe bekymring og handlingslammelse frem for handling Kritik og visioner Derfor, siger de, ser man ofte, at befolkningen på den ene side udtrykker stor bekymring over udviklingen inden for miljøområdet, men samtidig føler sig handlingslammet og ude af stand til at påvirke de grundlæggende forhold, der ligger bag mange miljøproblemer. De påpeger i forlængelse heraf, at der er behov for også at inddrage årsagsanalyser og forandringsstrategier i relation til miljøproblemer. De har defineret fire elementer, der er vigtige for at sikre handlekompetence på miljøområdet: viden og indsigt engagement, vilje og gå-på-mod visionær og kritisk tænkning interaktionsevne Evnen til at tænke visionært og til at kunne begrunde sine visioner er en vigtig del af det at have miljøkompetence. Udgangspunktet er evnen til at være kritisk over for det eksisterende. Ikke kritisk i negativ og nedvurderende forstand, men kritisk i form af at kunne gå bag om den viden, man bliver præsenteret for og ikke tage tingene for givet. Man skal kunne stille spørgsmål til strukturer og forudsætninger. Men den kritiske analyse kan ikke stå alene. Den må kobles sammen med at man har idéer og forestillinger om, hvordan tingene også kunne være. Først derved bliver kritisk tænkning dynamisk og konstruktiv, og først da vil der være gode forudsætninger for at skabe initiativ og handling. Kapitel Side 2/8. Oktober 2014

4 Samspil mellem viden, kritisk stillingtagen og handling Konkrete idéer til at integrere handling i formidlingen Bruun Jensen og Søgaard påpeger, at vi i det danske uddannelsessystem er rigtig gode til at uddanne til kritisk analyse og refleksion. Eleverne er ofte meget dygtige til at analysere og finde de svage punkter i en tekst eller problemstilling. Men tit mangler der den del af læringsprocessen, der handler om at skabe handling. For at lære det, der kaldes handlekompetence, skal der være et godt samspil mellem viden, kritisk stillingtagen og handling. Hvis eleverne selv kan bidrage og gøre en forskel, stiger deres motivation ofte eksponentielt. For at invitere til handling fx i undervisningsmateriale kan man også lægge opgaver ind, der opfordrer til, at eleverne selv laver research, udarbejder artikler eller holder oplæg om de emner, materialet handler om. Man kan foreslå, at de tager kontakt til politikere, NGO er eller erhvervsorganisationer og laver interviews, eller at de organiserer en event med indsamling til et godt formål. I artikler og andre typer formidling i medierne er det mere vanskeligt at gøre læseren / publikum aktive, men en blog, en spørgeundersøgelse, en visionskonkurrence eller underskriftsindsamling kunne være nogle bud på, hvordan man kan få modtageren til at se sig selv som en mulig aktivt handlende person, og derved gøre stoffet langt mere nærværende. I den interne kommunikation i en organisation eller en virksomhed er der desuden gode muligheder for feed back ved at opfordre medarbejderne til at komme med deres erfaringer og idéer i en postkasse, på en tavle eller på møder og workshops. Man kan desuden arbejde med det handlingsrettet via konstruktiv kommunikation, se nedenfor. 3 minutter på YouTube Et godt råd fra en gymnasielærer: vær usentimental, brug humor, sig gerne tingene som de er, og kombiner meget gerne den skrevne tekst med levende billeder. Brug fx 3 minutter på YouTube til at indlede et forløb om fx klimaforandringer i det Globale Syd, hvor man tager dem i hånden og fører dem med kameraet ud i felten, og gør det langt mere nærværende og interessant. Rådet er hermed givet videre. Mon ikke det også kan bruges i erhvervslivet? Klimaproblemer kan ikke ses isoleret 3. Hensyn til klima overfor modsatrettede hensyn fx til natur Et andet grundlæggende dilemma i klimadebatten og i klimaformidlingen handler om, at det er vanskeligt at definere klimaproblemer isoleret fra andre problemstillinger. Ofte vil indsatsen for at reducere udslippet af drivhusgasser influere på andre forhold, som fx miljø, sundhed, husdyrvelfærd eller indeklima. Hvis der er tale om en positiv effekt, er dilemmaet ikke så stort, men hvis der er negative sideeffekter, opstår problemet. Kapitel Side 3/8. Oktober 2014

5 Det er derfor vigtigt, at man i formidling af klima- og miljøproblemer spørger kritisk ind til disse sammenhængende effekter, og vurderer hvornår det er væsentligt at nævne eller uddybe en eller flere problemstillinger. Uønskede effekter fra lavenergibyggeri Hvis man fx vil formidle erfaringer og eksempler på lavenergibyggeri, der med henblik på at spare energi er bygget meget velisoleret og lufttæt for at kunne lave varmegenvinding, så kan det være vigtigt at spørge ind til hvilke andre effekter byggeriet har på miljø og indeklima. Det kan fx være der er anvendt kemiske fugemasser med afgasning af uønskede giftige stoffer, som man ofte gør for at opnå stor tæthed. Eller det kan være, at det øgede behov for mekanisk ventilation, der ofte er i tætte konstruktioner, giver støjgener og øgede udgifter til el og vedligeholdelse af tekniske systemer, mv. Uønskede effekter fra produktion af kød Et andet eksempel: Hvis man vil formidle klimaeffekter ved produktion af kød, kan man fremhæve det dilemma, at den konventionelle produktion af fx en gris umiddelbart vil give en mindre klimabelastning end ved produktion af en økologisk gris, fordi den konventionelle gris vokser hurtigere og dermed spiser forholdsvis mindre foder pr. kg produceret kød. Omvendt er den konventionelle produktion i højere grad afhængig af importeret foder i form af fx soja, der er med til at fortrænge regnskoven bl.a. i Sydamerika. Ca. 20 % af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser på globalt plan stammer fra ødelæggelse af skov og andre naturområder. Og da Danmark hvert år importerer soja fra et areal på 0,9 1,3 mio. hektar, hvilket svarer til næsten to gange størrelsen af Sjælland, er vores kødproduktion med til at rydde regnskov i bl.a. Latinamerika. Klimaregnestykket vil derfor, hvis man regner effekten på regnskoven med, kunne falde ud til fordel for den økologiske gris, der primært fodres med lokalt dyrket foder. Skovrydning i Latinamerika er samtidig et alvorligt problem for både biodiversiteten og for de lokale småbønder og oprindelige folk, der bliver fortrængt fra deres jord. Så det er fuldstændig afgørende for en sammenligning af forskellige typer kødproduktion, at man overvejer hvilke forudsætninger og sideeffekter, man medtager i regnestykket. Hensyn til miljø og dyrevelfærd kan være modsatrettede af hensyn til klima Hensyn til husdyrvelfærd kan ligeledes være i strid med klimahensyn, fx kan dyrenes adgang til det fri betyde, at der er mere gødning, der bliver lagt direkte på markerne, og det kan give større udslip af drivhusgassen metan. Samtidig anvender man i den konventionelle produktion både sprøjtegifte og langt mere medicin, end man gør i den økologiske produktion. Kapitel Side 4/8. Oktober 2014

6 Der er altså en lang række faktorer, der hænger sammen, og som må inddrages i en vurdering af klimaregnskaber og i strategier for klimaindsatsen. Hvis man udelukkende har øje for hensynet til klima, kommer man let til at overse en række hensyn til bl.a. dyrevelfærd som miljø. Formidling er basis for handling på alle niveauer også det politiske niveau Samfundsøkonomiske vurderinger 4. Et eksempel på afgørende formidling fra embedsværk til politikere På det overordnede politiske niveau kan der også være en række dilemmaer, fx når regeringen udarbejder en Klimaplan og baserer den på samfundsøkonomiske vurderinger. Disse bliver en væsentlig del af den formidling, der sker fra embedsværket til politikerne, og som skal kvalificere deres beslutningsgrundlag. Der er en løbende udvikling i hvordan disse samfundsøkonomiske vurderinger udføres, og i hvilke sideeffekter der skal beregnes med tal, og hvilke der blot skal nævnes i den tilhørende tekst. Hvis det fx handler om trafik kan man diskutere, om de samfundsøkonomiske omkostninger ved partikelforurening skal medregnes i et klimaregnskab, hvor CO2 er det centrale. Omvendt kan man overveje, om man skal medregne den samfundsøkonomiske værdi af den sundhedseffekt, som øget brug af cykel frem for bil giver. Hvis disse hhv. negative og positive effekter ikke regnes med, men kun nævnes i teksten, skal man være opmærksom, når teksten, som det ofte sker, undervejs barberes ned til korte afsnit for at gøre formidlingen til politikerne kort og klar. Problemet er selvfølgelig at der kan gå vigtige informationer tabt om netop disse forudsætninger for beregningen. Det vil øge risikoen for, at beslutningerne bliver truffet på et forkert grundlag. Når resultaterne opsummeres i et tal, er der også en risiko for, at læseren fokuserer på dette tal og ikke kigger på de konkrete forudsætninger og sideeffekter. Negativ kommunikation kan være en barriere, men positive historier kan være utroværdige 5. Hvordan bliver kommunikationen modtaget? Formidling om klima og miljø foregår på alle planer, inden for undervisning, i medierne, i rapporter osv. I stort set alle tilfælde gælder, at når man kommunikerer om samfundsspørgsmål som disse, kan det at lægge meget vægt på det negative, på skrækscenarier såvel som de reelle barske kendsgerninger betyde, at mange læsere vælger artiklen / TV-indslaget / radioreportagen fra. Samtidig viser undersøgelser dog også, at negativ kommunikation anvendt rigtigt kan have stor effekt. Udfordringen er at finde en balance mellem de negative budskaber og de mere positive eller konstruktive måder at formidle på. Bliver der for stor vægt på det negative kan mange føle, at det bliver uoverskueligt at se, hvordan de selv kan bidrage til løsning af problemerne. Omvendt kan det også virke utroværdigt, hvis man lægger for meget vægt på det positive. Det kan samtidig være afgørende hvilken afsender, budskabet har, dvs. om man er troværdig ift. sit budskab? Kapitel Side 5/8. Oktober 2014

7 Konstruktiv kommunikation kan bidrage til handling Erfaringer fra USA Jeg har hentet inspiration til en bedre formidling om miljø og klima i det der kaldes konstruktiv kommunikation. Det er en metode til at arbejde med kommunikation, der tiltrækker og fastholder læsere / seere til historier om vanskelige problemstillinger som fx klimaforandringer. Konstruktiv kommunikation kan både omhandle løsninger der virker, virker delvist, eller slet ikke virker, men som producerer brugbar indsigt. I Utah USA har Paul Edwards, der er redaktør på avisen Deseret News, arbejdet systematisk med konstruktiv kommunikation. Han anbefaler bl.a., at man giver læseren styrke og handlekraft ved at formidle potentielle løsninger på svære problemer igennem sine historier. Konstruktiv kommunikation handler om storytelling, men med vægt på historier om personer der kæmper med problemer, gennemlever eksperimenter, og som har succes og gør fejl - og som lærer. Pointen er at kigge på hele billedet, problemet og potentielle løsninger. Et casestudie af Deseret News iii viser, at hvis man vil øge mængden af konstruktiv kommunikation, kræver det både mere research og en mere kritisk tilgang. Studiet fulgte en forandringsproces, hvor Deseret News gik fra faldende læsertal, til hvordan de lykkedes med at få vendt udviklingen ved systematisk at indføre konstruktiv kommunikation. De definerer konstruktiv kommunikation som kritisk og klar reportage, der undersøger og udfolder troværdig respons på sociale problemer. Grav dybt, vær kritisk og vurder historierne ærligt Læseren foretrækker positive historier Det konstruktive skal vægtes Den bedste konstruktive kommunikation indbefatter, at man graver dybt, vurderer kritisk og fortæller overbevisende historier om de idéer, modeller, politikker, organisationer og personer, der arbejder for at løse vores sværeste problemer. Men man skal være omhyggelig og fremhæve løsninger som er virkelig gode. Man må være ærlig om hvorvidt de virker eller på hvilke områder de ikke virker, siger Alison Pond, der er medredaktør på Deseret News. Her hjemme har journalist Catrine Gyldensted i en master-afhandling fra 2012 iv været med til at vise, at negativ journalistik jager læserne væk, imens positive historier får læserne til at vende tilbage. Resultaterne bygger blandt andet på et forsøg, hvor hun har skrevet seks artikler, først på en måde der er vinklet meget negativt og senere i en meget positivt vinklet udgave. Ord og citater var forskellige, men historien og kilderne var de samme. Alle tilbagemeldinger pegede på, at man blev i dårligt humør af at læse de negative nyhedshistorier. Læseren blev uengageret og havde ikke lyst til at læse mere. Samtidig havde læserne mere lyst til at vende tilbage efter at have læst de positivt vinklede historier, og de oplevede, at de positive historier var mere retvisende. Kapitel Side 6/8. Oktober 2014

8 Cathrine Gyldensted understreger, at løsningen ikke er kun at lave positive historier, men at få en mere afbalanceret dækning, og at flere konflikthistorier bør have en konstruktiv vinkel. Er vi for pæne? Eller skal man kalde en spade for en spade? Klimaforandring eller klimakatastrofe? Det regionale udgangspunkt Hvordan er vores eget verdensbillede? 6. Klima- og miljø-ordvalg Samtidig, og på sin vis modsatrettet, har flere påpeget, at der er en tendens til, at vi ofte bruger nogle alt for pæne ord om nogle meget alvorlige problemstillinger. Et velkendt eksempel er, at sprøjtemidler i landbruget ofte er blevet kaldt plantebeskyttelse frem for gift. Mette Gjerskov fik i sin tid som landbrugs- og fødevareminister indført, at ministeriet brugte ordet sprøjtegift, da hun mente, at man skal kalde en spade for en spade. Karen Hækkerup nåede dog i sin korte tid i samme ministerium at ændre ordvalget, så sprøjtemidler nu er det ord, der skal anvendes i publikationer og pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det giver jo unægtelig et noget anderledes signal. Man kan overveje, om et ord som klimaforandringer måske oftere skulle benævnes klimaødelæggelse eller klimakatastrofe? Eller skal man finde en balance, for ikke at skræmme læseren til yderligere passivitet? 7. Hvor og hvem er udgangspunkt for formidlingen? Klimaproblemerne er globale, og mange miljøproblemer er grænseoverskridende. Det er derfor vigtigt, at man i sin formidling overvejer sit eget geografiske og kulturelle udgangspunkt. Sidste sommer så jeg en udstilling i Ilulissat i Grønland om klimaforandringer, hvor der var lagt stor vægt på, hvordan disse vil påvirke vejret lokalt. Der var mange udtalelser om, at et varmere klima havde en række fordele, men der var faktisk ikke nogen information om årsagen til klimaforandringer, og at de er menneskeskabte. Dette var for mig meget tankevækkende, og det giver mig anledning til at holde et spejl op og se på, hvordan formidlingen i Danmark også ofte har et regionalt udgangspunkt. Tager vi implicit nogle forhold for givet? Husker vi, at livet ser helt anderledes ud, hvis gennemsnitstemperaturen er 40 grader, og der ikke er nogen velfærdsstat, men måske massive rester af et traditionelt kastesystem, som fx i Indien? Kan vi forestille os, hvordan det er at leve i de små øsamfund, som fx Maldiverne, der sandsynligvis vil forsvinde pga. havstigninger? Det fylder ikke så meget i debatten om, hvordan vi kan imødegå klimaforandringer. Men en mere fælles forståelse på tværs af kultur og økonomi og geografi kan måske være det der skal til for at motivere til mere vidtgående handling? Kapitel Side 7/8. Oktober 2014

9 Kulturmødet er vigtigt Kan vi nå tættere på den gode formidling med empati og troværdighed? Om forfatteren: Konsulent, cand.scient.soc. Jette Hagensen, Envice Jeg har besøgt lokale småbønder bl.a. i Indien og Colombia og interviewet dem om, hvordan klimaforandringer ændrer deres levevilkår. Det var interessant at opleve, at mange har forholdsvis stor viden om disse ændringer og kan italesætte, hvad det betyder for dem. De kan samtidig fortælle nogle voldsomme personlige historier, fx fortalte fattige bønder i Andhra Pradesh i Indien om, at der er mange selvmord pga. uoverskuelig gældssætning og manglende indtægter pga. bl.a. uforudsigelige vejrfænomener. De efterladte er ofte fattige enker, og hvis de er del af de nederste kaster, får de sjældent ret meget hjælp fra lokalsamfundet. Der ligger mange udfordringer i, hvordan man formidler sådanne historier troværdigt og med empati, både når man er i felten og møder dem der er berørt, og når man skal prøve at videregive det. Her bliver vores personlige referenceramme vigtig hvordan kan vi sætte os ind i livet for en indisk bonde? Hvordan kan vi formidle deres situation, på en måde så læseren kan identificere sig, og som ikke får læseren til at reagere med distance og opgivelse / passivitet? Lige her synes jeg, at der ligger en kæmpe udfordring, men også et potentiale, for alle der arbejder med formidling om klima og miljø og om andre integrerede - og uhyggeligt alvorlige - problemstillinger. Jette Hagensen, cand.scient.soc. i geografi og forvaltning fra RUC 1997; Jeg har arbejdet med miljø og klima i regi af bl.a. kommuner, Agenda 21 centre og i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, samt på universiteter og tværgående projekter. Jeg er i dag selvstændig konsulent og arbejder med grøn omstilling, herunder formidling om klima, miljø og udvikling. Jeg har lavet undervisningsmaterialer til gymnasiet, samt rapporter, publikationer og artikler om bæredygtigt byggeri, landbrug, fødevarer, klima, miljø og natur, samt udvikling i det Globale Syd. Jeg har også bidraget til filmprojekter om bæredygtigt landbrug og fødevareforbrug. Hjemmeside: i Citat fra Martin Lidegaard kort efter sin skiftedag fra Klima-, Energi- Bygningsminister til Udenrigsminister i februar 2014 på Københavns Universitets Sustainability Lecture. ii Natur- og miljøkompetence, af professor og forskningsleder Bjarne Bruun Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet og lektor Michael Søgaard Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet: iii Case om Deseret News i Utah, USA: iv Cathrine Gyldensted / CISU: kursus i konstruktiv kommunikation Kapitel Side 8/8. Oktober 2014

10 Erhvervshåndbogen Grøn Lov og Praksis Grøn Lov og Praksis er en erhvervshåndbog re et mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og i det o entlige. Den grønne oms lling kræver nye ledelses ltag i alle virksomheder, o entlige såvel som private. Der e erspørges nye kompetencer og værktøjer l at forstå hvordan og i hvilken takt, den grønne oms lling skal indarbejdes i virksomhedernes strategi og praksis. Erhvervshåndbogen er et værktøj l ledere, der i deres beslutninger skal kende mulighederne indenfor gældende lov. Fokus er på nye ltag indenfor lovgivningen re et mod at virkeliggøre en grøn oms lling i praksis, samt på indsamling af erfaringer fra de lovgivnings ltag der allerede er sat i gang. Erhvervshåndbogen udgives af Forlaget Andersen som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye ar kler. Du kan bes lle håndbogen som et årligt abonnement l enten den trykte publika on (3480 kr.) eller l internetversionen (2980 kr.) eller l begge dele (3980 kr.) ved at sende en mail l: era@greenlawandpraxis.dk Redaktør: Eva Born Rasmussen Håndbogsredaktør, Forlaget Andersen (Ansvarshavende) Ua ængig klima og ledelsesrådgiver T: era@greenlawandpraxis.dk

11 Forfa ere (udvalg): Anders Eldrup Ane e Juhl Indkøbschef Århus Kommune Anne Sophie Villumsen Direktør Zenz Barbara Kleinlercher Miljøingeniør Grontmij Water & Energy Birgi e Refn Wenzel Advokat Mazan Andersen, Korsø Jensen og Partnere Bjarke Fonnesbech Direktør Delebilfonden Connie Hedegaard Klimakommissær EU Dennis J. Larsen Senior Manager Deloi e Dorthe Kloppenborg Projektleder Økologisk Landsforening Elsebeth Gerner Nielsen Rektor Designskolen Kolding Gi e Krasilniko Partner Deloi e Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen Jacob Ladenburg Seniorforsker Anvendt Kommunal Forskning (AKF) John Stefan Olsen Manuskrip orfa er Freelance Jonas Eder Hansen Udviklingsdirektør Danish Fashion Ins tute Jørgen Hammer Hansen Advokat Kaalund & Partnere Kamilla Born Frost Arkitekt MAA Freelance Katherine Richardson Professor Sustainability Science Centre, KU Magdalena AK Muir Ekstern Lektor Aarhus Universitet Marina Bergen Jensen Professor Skov &Landskab, KU Life Mogens Moe Advokat (H), lic.jur. Horten Per Rømer Kofod Segmentchef ABB Pernille Hagedorn Rasmussen Che onsulent IDA Peter Bjerregaard Cand.soc. Klimarådgiver Rikke Dreyer Che onsulent SKI, Formand for Forum for Bæredyg ge Indkøb Rikke Kure Wendel Seniorkonsulent Deloi e Svend Hansen Konsulent Deloi e Steen Lindby Vice President, Group R&D Rockwool Int. A/S Søren Dyck Madsen Klima og energimedarbejder Det Økologiske Råd Søren Stenderup Jensen Advokat, Ph.D. partner Plesner Thorbjørn Sørensen Teknik og Miljødirektør Middelfart Kommune Torben Hartz Director KPMG Ulrich Borup Hansen Head of Sales & Business Dev. ÅF Ligh ng Ulrik Dahl Direktør Ekspor oreningen

12 Læs mere i Grøn Lov og Praksis Læs her om de andre ar kler i oktober 2014 udgaven af Grøn Lov og Praksis : I lokalområderne er grøn omstilling i fuld gang, og selvom det sker på vidt forskellige måder, tegner der sig et tydeligt billede: Det gælder om at samarbejde om de grønne tiltag, så borgere, erhvervsliv, for eningslivet, kommunerne og regionen finder tilgange, der virker i praksis. Det kræver involverende kli maformidling, der skaber handlekompetence. Start med borgerinddragelse I artiklen Borgerinddragelse er grøn drivkraft af Lene M. Krabbesmark, klimakoordinator i Guldborg sund Kommune beskrives, hvordan kommunen i det sidste år har haft nyt fokus på borgerinddragelse og lokal forankring. Selvom det siden kommunen lancerede en klimaplan i 2009 har været intentionen at inddrage borgerne, så har projekterne vist sig primært at være styret af finansiering, samarbejder med andre myndigheder og vidensinstitutioner samt projektmagere. Nu har kommunen lært, at det er altaf gørende at have borgernes og lokale erhvervsvirksomheders opbakning til klimaplanen, for at strategien kan lykkes. Alle lokale aktører er med til at påvirke klimaet gennem adfærd, handlinger og beslutninger. Kommunen har derfor engageret sig i tre samarbejdsprojekter med fokus på henholdsvis borgerinddra gelse, planlægningsaspekter og den landskabelige udvikling i forbindelse med etablering af vindmøller, og proaktivt sat sig for at forstå den folkelige bekymring for påvirkning af landskab samt støjgener. Det er mennesker, der skaber forandring I artiklen Cirkulær økonomi skriver kontorchef Elinor Bæk Thomsen, Region Midtjylland, at vores samfund bugner af teorier, modeller, tekniske løsninger, demonstrationsprojekter og tilskudsordninger, der alle skal skabe innovation, vækst og udvikling. Men at vi tit glemmer, at det er mennesker, der ska ber forandring. Derfor har Region Midtjylland arbejdet med movement strategier i udviklingsprojektet Rethink Business. Formålet er omstilling til en mere bæredygtig samfundsmodel, til cirkulær økonomi. Erfaringerne fra projektet viser, at det er personlig drivkraft, stærke relationer og dynamiske partnerska ber, der driver udviklingen mod cirkulær økonomi, og at de innovative processer breder sig. Fra virk somhed til virksomhed, fra o entlig indkøber til leverandør, fra ledelse til medarbejder, og fra uddannel sesinstitution til erhvervsliv. En bevægelse er startet. Involver borgere og erhvervsliv I artiklen Kompleks kommunal grøn omstilling af Programleder Tina Unger fra Lejre Kommune be skrives initiativet Lejre Den Økologiske Kommune, der er nomineret til Nordisk Råds natur og miljø pris De e efter indstilling fra tre folketingspolitikere, to godsejere og syv repræsentanter for for skellige grønne foreninger i Danmark. Stillerne lægger i deres begrundelse for indstillingen især vægt på den involverende ambitiøse natur og miljøindsats, det nytænkende samarbejde, det metodisk nyska bende i, at kommunen bygger den platform, som borgere og erhvervsliv handler ud fra og for 360 grader vinklen, hvor økologi tænkes ud i alle kroge også hvor økologien ikke normalt optræder. Set i bakspej let er projektet et eksempel på, hvad der indenfor den internationale filantropi kaldes Collective impact eller på dansk kollektiv e ekt. En tilgang som fx Realdania i stigende grad ser som metode til løsning af nogle af de store samfundsudfordringer, som vi står over for i dag. Hør mere om håndbogen ved at sende mail l era@greenlawandpraxis.dk