Januar CCS Måleregler. Høringsversion cuneco projektnummer: Opmålingsregler

Transkript

1 Januar 2014 CCS Måleregler cuneco projektnummer: Opmålingsregler

2 cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Opmålingsregler Projektgruppe Michael Blom Søefeldt, ALECTIA A/S Tore Hvidegaard, 3D byggeri Claus Erik Nielsen, NCC Lars F. Kjems, Gottlieb Paludan Architects cuneco en del af bips bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design 2

3 1 Indhold 1 Indhold Indledning Målemetode Generelt Enheder Målemetoder Antal Længde Areal Volumen Omkreds Vægt Målepunkter Måleregler Generelt Navngivning af måleregler Projektspecifikke måleregler Brug af måleregler Fagspecifikke måleregler Oversigt over fagspecifikke måleregler Eksempler på fagspecifikke måleregler

4 2 Indledning Formålet med CCS Måleregler er at etablere en fælles standard indenfor byggeri og anlæg, der specificerer reglerne for, hvorledes geometri for bygningsdele opmåles. Baggrunden for de fælles måleregler er en erkendelse af, at der i byggebranchen mangler fælles regler for opmåling af bygningsdele. Med CCS Måleregler skabes en de facto standard for opmåling med henblik på mængdeudtræk, som kan anvendes fra byggesag til byggesag, og som derved kan skabe grundlaget for bedre kommunikation og større entydighed de involverede parter imellem. Ambitionsniveauet er, at CCS Måleregler dækker de mest anvendte bygningsdele både i forhold til valg af materialer og geometrisk form, samt de udførelsesmetoder, der er gængs praksis i byggebranchen. CCS Måleregler er udarbejdet, så de er uafhængige af, hvorledes geometri mm. er specificeret eller fremkommet, dvs. der kan anvendes manuel eller digital opmåling. Det er tilstræbt, at reglerne i videst muligt omfang kan anvendes i en digital sammenhæng, bl.a. ved at målereglerne gennem udviklingsforløbet er testet i forskellige IT-værktøjer. Håbet er, at eksisterende IT-værktøjer vil gøre brug af CCS Måleregler, samtidig med at der vil blive udviklet supplerende IT-værktøjer, der understøtter processen for digital opmåling. 4

5 3 Målemetode 3.1 Generelt Målemetoder definerer regler, som anvendes til at specificere geometri for en bygningsdel. Målemetoderne er ikke specificeret i forhold til én bestemt type af bygningsdel, fx væg, dør, bjælke eller ventilationskanal. Den målmetode der gøres brug af for en given bygningsdel, fremgår af de fagspecifikke måleregler. 3.2 Enheder Der anvendes enheder med følgende forkortelser: stk = styk/antal m = meter mm = millimeter m 2 = kvadratmeter m 3 = kubikmeter kg = kilogram t = ton 3.3 Målemetoder Antal Navn Definition Enhed Antal (S) Antal er det samlede antal af bygningsdele med ens karakteristika i en valgt gruppering. Stk Længde Navn Definition Enhed Noter Længde (L) Længde er afstanden mellem to punkter. Millimeter (mm) eller meter (m). Andre udtryk for længde er bredde, højde, dybde, tykkelse, diameter osv. Længde er ikke nødvendigvis den korteste afstand mellem to punkter. 5

6 Længde kan fx måles i topplanet af en bygningsdel via centerlinjen, som den korteste længde, eller som den længste længde. Af de fagspecifikke måleregler for bygningsdele fremgår det for den enkelte type af bygningsdel, hvor på bygningsdelen længden opmåles. Målemetode for længde L Længde måles som afstanden mellem to punkter af bygningsdelen i en given måleretning og i et givent plan Areal Navn Definition Areal (A) Et areal er det område, der udspændes mellem definerede linjer og/eller punkter. Enhed Kvadratmeter (m 2 ). Noter Areal måles i bygningsdelens eget plan, dvs. for en skrå flade måles arealet af det skrå plan. Af de fagspecifikke måleregler for bygningsdele fremgår det for den enkelte type af bygningsdel, hvilken målemetode for areal der er anvendt, samt hvor på bygningsdelen arealet opmåles. Målemetoder for areal A Arealet måles ud fra konturen af bygningsdelen. Uden fradrag for arealet af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for arealet af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for arealet (fodaftrykket) af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte areal. 6

7 A-h Arealet måles ud fra konturen af bygningsdelen. Med fradrag for arealet af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for arealet af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen Uden fradrag for arealet (fodaftrykket) af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte areal. A-r Arealet måles ud fra den afgrænsende kontur af bygningsdelen. Med fradrag for arealet af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen Uden fradrag for arealet af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for arealet (fodaftrykket) af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte areal 7

8 A-f Arealet måles ud fra den afgrænsende kontur af bygningsdelen. Med fradrag for arealet (fodaftrykket) af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte areal. Uden fradrag for arealet af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for arealet af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen Note 1 Note 2 I det omfang at der for arealet alene skal fratrækkes huller, udsparinger eller fodaftryk, hvor geometrimålet (længde, areal etc.) er større end en given størrelse x, benyttes A -hx, A -rx eller A -fx Eksempel: A -hx(x=200 mm), hvilket betyder at arealet kun fratrækkes huller, hvor enten længden, bredden, højden, diameteren etc. er større end 200 mm. Såfremt angivelsen sker ved A -hx(x=200 mm), er det vigtigt, at det er entydigt forståligt hvad der menes. For det viste eksempel kunne reglen for x fx i stedet være udtrykt ved arealet, dvs. A -hx(x=200 mm2). Værdien for x kan alternativt være angivet som en supplerende information, dvs. at, hvis der er angivet A-hx, skal definitionen af hx fremgå af projektmaterialet. I det omfang at der i arealet både skal fratrækkes huller, udsparinger og/eller fodaftryk, angives målemetodetyper efter hinanden adskilt med komma. Reglen er uafhængig af rækkefølgen. Eksempel: A -h,-f, hvilket betyder at både huller og fodaftryk skal fratrækkes arealet. Reglen kan også anvendes ved brug af x, eksempelvis i form af A -hx(x=200 mm),-fx(x=100 mm) Volumen Navn Definition Volumen (V) Et volumen er det område, der udspændes mellem de definerede flader og/eller punkter. Enhed Volumen (m 3 ). Noter Andet udtryk for volumen er rumfang. 8

9 Af de fagspecifikke måleregler for bygningsdele fremgår det for den enkelte type af bygningsdel, hvilken målemetode for volumen der er anvendt. Målemetoder for volumen V Volumen måles ud fra den afgrænsende kontur af bygningsdelen. Uden fradrag for volumen af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumen af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumenen af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte volumen. V-h Volumen måles ud fra den afgrænsende kontur af bygningsdelen. Med fradrag for volumen af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumen af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumenen af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte volumen. V-r Volumen måles ud fra den afgrænsende kontur af bygningsdelen Med fradrag for volumen af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumen af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumenen af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte volumen. 9

10 V-f Volumen måles ud fra den afgrænsende kontur af bygningsdelen. Med fradrag for volumenen af bygningsdele, der er placeret indenfor det opmålte volumen. Uden fradrag for volumen af huller, der er indeholdt i bygningsdelen. Uden fradrag for volumen af udsparinger, der er indeholdt i bygningsdelen. Note 1 Note 2 I det omfang at der for volumen kun skal fratrækkes huller, recesser eller fodaftryk, hvor geometrimålet (længde, areal, volumen etc.) er større end en given størrelse x, benyttes V -hx, V -rx eller V -fx. Eksempel: V -hx(x=200 mm), hvilket betyder, at volumen kun fratrækkes huller, hvor enten længden, bredden, højden, diameteren etc. er større end 200 mm. Såfremt angivelsen sker ved V -hx(x=200 mm), er det vigtigt, at det er entydigt forståligt hvad der menes. For det viste eksempel kunne reglen for x fx i stedet være udtrykt ved arealet, dvs. V -hx(x=200 mm2). Værdien for x kan alternativt være angivet som en supplerende information, dvs. at, hvis der er angivet V-hx, skal definitionen af hx enten fremgå af en specificeret de facto standard, fx mængdereglerne, eller projektmaterialet. I det omfang at der i volumen både skal fratrækkes huller, udsparinger og/eller fodaftryk angives målemetodetyper efter hinanden adskilt med komma. Reglen er uafhængig af rækkefølgen. 10

11 Eksempel: V -h,-f, hvilket betyder at både huller og fodtryk skal fratrækkes arealet. Reglen kan også anvendes ved brug af x, eksempelvis i form af V -hx(x=200 mm),-fx(x=100 mm) Omkreds Navn Definition Enhed Noter Omkreds (O) Omkredsen er den samlede længde af den afgrænsende kontur af en bygningsdel. Meter (m). Omkredsen måles ud fra den ydre afgrænsende kontur af bygningsdelen med fradrag for eventuelle åbninger/ indskæringer, der er i den afgrænsende kontur af bygningsdelen. Af de fagspecifikke måleregler for bygningsdele fremgår det for den enkelte type af bygningsdel, hvilken målemetode der er anvendt Vægt Navn Definition Enhed Noter Vægt (W) Vægt opgøres som tyngden af en bygningsdel. Kilo (kg) eller tons(t). Vægt beregnes i forhold til bygningsdelens geometri. Af de fagspecifikke måleregler for bygningsdele fremgår det for den enkelte type af bygningsdel, hvilken målemetode der er anvendt. 11

12 3.4 Målepunkter For at sikre en præcis angivelse af, hvor der måles fra og til i de enkelte tilfælde, suppleres en målemetode altid med målepunkter for start- og slutpunkter, eller for den geometriske afgræsning af opmålingen. Målepunkterne definerer derved den opmålte geometri. Målepunkterne angiver grænsepunktet, grænselinjen eller grænsefladen, der ligger et af følgende steder: mellem to sammenbyggede bygningsdele mellem to tilstødende bygningsdele i geometriafgrænsningen af bygningsdele Ved længde er målepunkterne defineret i forhold til bygningsdelens geometriske grænsepunkter i måleretningen (PL). Ved areal og omkreds er målepunkterne defineret i forhold til bygningsdelens geometriske grænselinjer (PA, PO). Ved volumen er målepunkterne defineret i forhold til bygningsdelens geometriske grænseflader (PV). Af de fagspecifikke måleregler for bygningsdele er der i forhold til den anvendte målemetode illustreret de målepunkter som geometrien opmåles ud fra. 12

13 4 Måleregler 4.1 Generelt CCS Måleregler består af fagspecifikke måleregler for bygningsdele, der knytter sig til den faglige sammenhæng, som bygningsdelen forekommer i. CCS Måleregler bygger på geometrien og detaljering af konturen for en bygningsdel. CCS Måleregler definerer den anvendte målemetode for en bygningsdel. CCS Måleregler indeholder illustrationer, der præciserer målepunkterne for den opmålte geometri af bygningsdelen. 4.2 Navngivning af måleregler Navngivning af måleregler følger principperne i bips A104 dokumenthåndtering. I navngivningen af målereglen fremgår: Type af måleregel (CCS Måleregel eller projektspecifik måleregel) Vidensområde, som målereglen tilhører Type af bygningsdel, som målereglen er gældende for Løbenummer, så målereglen er unik Målemetoden, som målereglen anvender 13

14 Eksempel på navngivning af CCS Måleregel for en søjle under vidensområdet konstruktioner beton, der opgøres i stk. 4.3 Projektspecifikke måleregler I det omfang at en CCS Måleregel ikke er dækkende, skal der udarbejdes en projektspecifik måleregel, enten som supplement til en CCS Måleregel eller som en ny projektspecifik måleregel. En projektspecifik måleregel indeholder: Projektrelaterede forskrifter Eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til de tilknyttede CCS Måleregler Projektrelaterede forskrifter er forskrifterne for det enkelte projekt i form af forskrifter som ikke er dækket af CCS Måleregler. Eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til de tilknyttede CCS Måleregler er de forskrifter for det enkelte projekt, der justerer CCS Målereglernes bestemmelser, så de er i overensstemmelse med de krav, der er for projektet. Hvis man etablerer projektspecifikke måleregler, bør de indgå som et punkt i bygningsdelsbeskrivelserne. Eksempel på navngivning af projektspecifik måleregel for en søjle under vidensområdet konstruktioner beton, der opgøres i volumen. 4.4 Brug af måleregler Målereglerne for et projekt er sammensat af to dele, nemlig CCS Måleregler og de projektspecifikke måleregler. Det er summen af de to dele, der udgør målereglerne. Hvis der er afvigelser mellem bestemmelserne i CCS Måleregler og de projektspecifikke måleregler, er det de projektspecifikke måleregler, der gælder. 14

15 5 Fagspecifikke måleregler 5.1 Oversigt over fagspecifikke måleregler Nedenstående er en oversigt over de bygningsdele, hvor der udarbejdes fagspecifikke CCS Måleregler. De måleregler, der er markeret med blå skrift, er indeholdt i denne høringsversion. K01 Arkitektur [AB] Vægkonstruktion, lette vægge [AC] Dækkonstruktion, skeletkonstruktion [BA] Vinduesparti [BB] Dørparti [QTG] Gulve, gulvkonstruktion [BD] Vægbeklædning [BF] Loft [BH] Trapper [BJ] Ramper [NCE] Tagdækning [QQE] Porte [RB] Fast inventar [RQA] Isolering [???] Overflader K07 Elektronik og IT [UBA] Kabelføringsveje [XMC] Fittings, føringsveje [???] El-komponenter K08 Mekaniske installationer [H?] Rørsystemer [WPA] Rør [XMC] Fittings, rør [???] VVS-komponenter [HF] Ventilationsanlæg, kanalsystemer [WBP] Luftkanaler [XMC] Fittings, luftkanal [???] Ventilationskomponenter [RUA] Teknisk isolering K09 Konstruktion og materialer K09.1 Beton [ULC] Fundamenter 15

16 [ULK] Terrændæk [ULE] Søjle [ULF] Bjælke [ULL] Undergulv (overbeton) [ULK] Dækplade [ULM] Vægplade K09.2 Stål [ULE] Søjle [ULF] Bjælke K09.3 Træværk [ULE] Søjle [ULF] Bjælke K09.4 Murværk [BF] Bærende vægge 5.2 Eksempler på fagspecifikke måleregler 16

17 K01 Arkitektur [AB] Vægkonstruktion, lette vægge QC_K01 _TAB_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af lette inder- og ydervægge uanset materiale og udførelsestype. Dvs. målereglen er gældende for indervægge udført som skeletkonstruktion, muret og præfabrikerede elementer, og uanset type af konstruktivt materiale, isolering og evt. beklædning. For opmåling af indervægge anvendes Længde (L1). Ved opmåling inddeles i typer med samme egenskaber, konstruktionstype, materiale og dimensioner etc. Måleregelrelaterede egenskaber Navn Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Længde (L1) Længde (L) mm 0 Length QC_K01_TAB_N01.ML1 Længde målt i center af bygningsdelen i X- akse Højde (L2) Længde (L) mm 0 Height QC_K01_TAB_N01.ML2 Længde målt i center af bygningsdelen i Z- akse. Angives kun såfremt bygningsdelen har en konstant højde. Bredde (L3) Længde (L) mm 0 Width QC_K01_TAB_N01.ML3 Længde målt i center af bygningsdelen i Y- akse. Angives kun såfremt bygningsdelen har en konstant bredde. Areal (A1) Areal (A- h) m NetSideArea QC_K01_TAB_N01.MA1 Areal målt i center af bygningsdelen i XZ- plan. Fradrag for alle huller CCS Måleregler Høringsversion

18 K01 Arkitektur [AB] Vægkonstruktion, lette vægge QC_K01 _TAB_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Afslutning mod dæk, bund Figur 2: Afslutning mod gulvopbygning, bund Figur 3: Afslutning mod dæk, top nedhængt loft Figur 4: Afslutning mod ydervæg (vandret snit) Figur 5: Hjørne (vandret snit) Figur 6: Afslutning mod fundament, ydervæg Figur 7: Afslutning mod tagkonstruktion, top CCS Måleregler Høringsversion

19 K01 Arkitektur [AC] Dækkonstruktion, skeletkonstruktion QC_K01_TAC_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af dækkonstruktioner udført som skeletkonstruktion uanset materiale Dvs. målereglen er gældende for skeletkonstruktion udført som både stål- og trækonstruktion. For opmåling af indervægge anvende Areal (A1). Arealet opmåles i dækkonstruktionens center i XY- planet med fradrag for huller. Ved opmåling inddeles i typer med samme egenskaber, konstruktionstype, materiale og dimensioner etc. Måleregelrelaterede egenskaber Navn Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Areal (A1) Areal (A- h) m NetArea QC_K01_TAC_N01.MA1 Areal målt i center af bygningsdelen i XY- plan. Fradrag for alle huller CCS Måleregler Høringsversion

20 K01 Arkitektur [AC] Dækkonstruktion, skeletkonstruktion QC_K01_TAC_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Dækkonstruktion mod indervæg Figur 2: Dækkonstruktion mod ydervæg Figur 3: Figur 4: Figur 5: Figur 6: Figur 7: Figur 8: CCS Måleregler Høringsversion

21 K01 Arkitektur [BA] Vinduesparti QC_K01_TBA_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af vinduespartier, dvs. en samling af ét eller flere vinduer til én samlet bygningsdel. Der opmåles på baggrund af bygningsdelens totale indbyggede størrelse normalt kaldet indbygningsmål. For opmåling af vinduespartier anvende Antal (S1). Ved opmåling inddeles vinduespartierne i typer med samme egenskaber, typisk baseret på form og størrelser. Måleregelrelaterede egenskaber Navn Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk. 0 QC_K01_TBA_N01.MS1 Indbygningsbredde (L1) Længde (L) mm 0 Length QC_K01_TBA_N01.ML1 Længde målt i center af bygningsdelen i X- akse. Indbygningshøjde (L2) Længde (L) mm 0 Height QC_K01_TBA_N01.ML2 Længde målt i center af bygningsdelen i Z- akse. Areal (A1) Areal (A) m Area QC_K01_TBA_N01.MA1 Areal målt i center af bygningsdelen i XY- plan CCS Måleregler Høringsversion

22 K01 Arkitektur [BA] Vinduesparti QC_K01_TBA_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Samling med træbeklædt ydervæg, bund Figur 2: Samling med murbeklædt ydervæg, top Figur 3: Samling med træbeklædt ydervæg (vandret) Figur 4: Inddækket parti (vandret) Figur 5: Ovenlysvindue i tag, side (lodret) Figur 6: Ovenlysvindue i tag, bund (lodret) Figur 7: Kvistvindue, bund (lodret) Figur 8: Ovenlyskuppel i fladt tag, side (lodret) CCS Måleregler Høringsversion

23 K01 Arkitektur [BA] Vinduesparti QC_K01_TBA_N01 Præcisering af målepunkter Figur 9: Midterpost med 2 åbne partier Figur 10: Midterpost med 1 åbent parti Figur 11: Delt midterpost Figur 12: Figur 13: Figur 14: Figur 15: Figur 16: CCS Måleregler Høringsversion

24 K01 Arkitektur [BB] Dørparti QC_K01_TBB_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af dørpartier, dvs. en samling af én eller flere døre og evt. vinduer til én samlet bygningsdel. Der opmåles på baggrund af bygningsdelens totale indbyggede størrelse normalt kaldet indbygningsmål. For opmåling af vinduespartier anvende Antal (S1). Ved opmåling inddeles dørpartierne i typer med samme egenskaber, typisk baseret på funktion og størrelser. Måleregelrelaterede egenskaber Navn Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk. 0 QC_K01_TBB_N01.MS1 Indbygningsbredde (L1) Længde (L) mm 0 Length QC_K01_TBB_N01.ML1 Længde målt i center af bygningsdelen i X- akse Indbygningshøjde (L2) Længde (L) mm 0 Height QC_K01_TBB_N01.ML2 Længde målt i center af bygningsdelen i Z- akse Areal (A1) Areal (A) m Area QC_K01_TBB_N01.MA1 Areal målt i center af bygningsdelen i XY- plan CCS Måleregler Høringsversion

25 K01 Arkitektur [BB] Dørparti QC_K01_TBB_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Facadedør i glas, bund Figur 2: Facadedør i glas, top Figur 3: Indvendig dør, bund Figur 4: Skydedør i væg (vandret) Figur 5: Figur 6: Figur 7: Figur 8: CCS Måleregler Høringsversion

26 K01 Arkitektur [QTG] Gulve, gulvkonstruktion QC_K01_TQTG_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af gulvkonstruktioner uanset materiale og udførelsestype. Dvs. målereglen er gældende for gulvkonstruktioner udført som skeletkonstruktion, støbt eller med plade opbygning, og uanset type af materiale, undergulv, isolering og type af belægning. For opmåling af gulvkonstruktioner anvendes Areal (A1). Arealet opmåles i gulvkonstruktionens center i XY- planet med fradrag for huller og tilstødende bygningsdeles fodaftryk. Ved opmåling inddeles i typer med samme egenskaber, konstruktionstype, materiale og dimensioner etc. Måleregelrelaterede egenskaber Navn Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Areal (A1) Areal (A- h- f) m NetArea QC_K01_TQTG_N01.MA1 Areal målt i center af bygningsdelen i XY- plan. Fradrag for alle huller og fodaftryk CCS Måleregler Høringsversion

27 K01 Arkitektur - Gulve [QTG] Gulve, gulvkonstruktion QC_K01_TQTG_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Afslutning mod væg, let etageadskillelse Figur 2: Afslutning mod væg, svømmende gulv Figur 3: Afslutning mod andet element, konvektor Figur 4: Afslutning ved materialeskift Figur 5: Afslutning i døråbning, materialeskift Figur 6: Afslutning ved trappeåbning Figur 7: Figur 8: CCS Måleregler Høringsversion

28 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [HF] Ventilationsanlæg, kanalsystem QC_K08.2_THF_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af kanalsystem i et ventilationsanlæg. Ved kanalsystem forstås både luftkanaler, fittings fx bøjninger og t- stykker og indbyggede komponenter fx spjæld eller lyddæmpere. For opmåling af kanalsystemer anvendes længde (L1). Længden af kanalsystemet måles i centerlinjen som gennemgående længdemål af luftkanaler, fittings og indbyggede komponenter. Længden af kanalsystemer opgøres som summerede længdemål pr. dimensionstype. Antal af fittings og indbyggede komponenter opgøres ikke. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note For samling med T-stykke måles afgreningen til krydspunkt med centerlinje i tilstødende luftkanal. Gennemgående længdemål (L1) Længde (L) m 0.0 Length QC_K8.2_THF_N01.ML1 For samling med påstik måles til krydspunkt med tilstødende luftkanals ydre kontur. For bøjninger med afrundet yderside måles længden gennem centerlinjen, og for bøjninger med skrap yderside måles længden gennem knækpunktet. For reduktioner, overgangsstykker og spidsstykker med to forskellige tilslutningsdimensioner indregnes længden i opmålingen af den største luftkanal.

29 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [HF] Ventilationsanlæg, kanalsystem QC_K08.2_THF_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Målepunkter cirkulær og rektangulær luftkanal Figur 2: Bøjning, cirkulær, nippelsamling Figur 3: Bøjning, cirkulær, muffesamling Figur 4: Bøjning, rektangulær Figur 5: T-stykke, cirkulær, nippelsamling Figur 6: T-stykke, rektangulær Figur 7: Reduktion, cirkulær Figur 8: Overgangsstykke fra cirkulær til rektangulær

30 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [HF] Ventilationsanlæg, kanalsystem QC_K08.2_THF_N01 Præcisering af målepunkter Figur 9: Spidsstykke, rektangulær Figur 10: Påstik, cirkulær og rektangulær Figur 11: S-slag, rektangulær Figur 12: Lyddæmper, cirkulær og rekt. tilslutning Figur 13: Spjæld, cirkulær og rektangulær tilslutning Figur 14: Armatur, cirkulær tilslutning

31 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [WBP] Luftkanal QC_K08.2_TWBP_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af luftkanaler. Ved luftkanaler forstås cirkulære og rektangulære ventilationsrør. For opmåling af luftkanaler anvendes længde (L1). Længden måles i centerlinjen i luftkanalen eget plan. Længden af luftkanalen opgøres som summerede længdemål pr. dimensionstype. Ved brug af denne måleregel skal fittings til luftkanaler opgøres jf. måleregel QC_K08.2_TXMC_N01. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Summerede længdemål (L1) Længde (L) m 0.0 Length QC_K8.2_TWBP_N01.ML1 Længden af luftkanalen måles frem til indbygningslængden på den tilstødende fitting eller komponent, uanset samlingstype. Længden af luftkanalen måles som den indbyggede længde uden hensyntagen til standardlængder og samlingsmetode af luftkanaler fx muffe- eller nippelsamling.

32 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [WBP] Luftkanal QC_K08.2_TWBP_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Målepunkter cirkulær og rektangulær luftkanal Figur 2: Bøjning, cirkulær, nippelsamling Figur 3: Bøjning, cirkulær, muffesamling Figur 4: Bøjning, rektangulær Figur 5: T-stykke, cirkulær, nippelsamling Figur 6: T-stykke, rektangulær Figur 7: Reduktion, cirkulær Figur 8: Overgangsstykke fra cirkulær til rektangulær

33 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [WBP] Luftkanal QC_K08.2_TWBP_N01 Præcisering af målepunkter Figur 9: Spidsstykke, rektangulær Figur 10: Påstik, cirkulær og rektangulær Figur 11: Endebund, cirkulær og rektangulær Figur 12: S-slag, rektangulær Figur 13: Lyddæmper, cirkulær og rekt. tilslutning Figur 14: Spjæld, cirkulær og rektangulær tilslutning Figur 15: Armatur, cirkulær tilslutning

34 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [XMC] Fittings, luftkanal QC_K08.2_TXMC_N01 Denne måleregel er gældende for opgørelse af fittings til luftkanaler. Ved fittings til luftkanaler forstås bøjning, T-stykke, påstik, reduktion, overgangsstykke, spidsstykke mv. For opgørelse af fittings til luftkanaler anvendes antal (S1). Fittings for luftkaner opgøres i stk. pr. type og dimension. Ved brug af denne måleregel skal luftkanaler opgøres jf. måleregel QC_K08.2_TWBP_N01. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk QC_K8.2_TXMC_N01.MS1 Fittings for samling af luftkanaler (muffer og nipler) opgøres ikke.

35 K08.2 Mekaniske installationer, ventilation [???] Ventilationskomponenter QC_K08.2_T???_N01 Denne måleregel er gældende for opgørelse af ventilationskomponenter. Ved ventilationskomponenter forstås indblæsningsarmatur, udsugningsarmatur, lyddæmper, spjæld, filter, rist, taghætte, taggennemføring mv. For opgørelse af ventilationskomponenter anvendes antal (S1). Ventilationskomponenter opgøres i stk. pr. type og dimension. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk QC_K8.2_T???_N01.MS1 Ophæng opgøres ikke.

36 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Søjle QC_K09.1_TULE_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af betonsøjler, der opmåles på baggrund af søjlers indbygningslængde i det færdige byggeri. Målereglen gælder for både pladsstøbte betonsøjler og for præfabrikerede betonsøjler, hvor understøbning og lejeplader inkluderes i opmålingen. For opmåling af søjler anvendes Antal (S1), hvor søjler som minimum typeinddeles i forhold til tværsnitsgeometri og i forhold til længder indenfor samme længdeinterval. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk 0 QC_K09.1_TULE_N01.MS1 Bredde x (L2) Længde (L) mm 0 QC_K09.1_TULE_N01.ML2 Bredde y (L3) Længde (L) mm 0 QC_K09.1_TULE_N01.ML3 Bredde måles vinkelret på søjlens centerlinje. Diameter (L4) Længde (L) mm 0 QC_K09.1_TULE_N01.ML4 Diameter måles vinkelret på søjlens centerlinje. Indbygningslængde (L1) Længde (L) m 0.00 Length QC_K09.1_TULE_N01.ML1 Indbygningsvolumen (V1) Volumen (V -hx) m NetVolume QC_K09.1_TULE_N01.MV1 Længde måles mellem søjletop og søjlebund i centerlinjen i søjlens eget plan. Hvor søjletop eller søjlebund ikke er vinkelret i forhold til søjlens centerlinje, måles længden som længste længde. Længde er inkl. evt. indstøbte lejeplader og evt. løse lejeplader eller mellemlæg. Længde er inkl. evt. understøbning af søjlen. Volumen opmåles med fratræk af evt. huller, idet hulstørrelse angives projektspecifikt. Volumen er inkl. evt. konsoller, og der ses bort fra evt. affasninger. Opmåling af volumen i forbindelse med præfabrikerede elementer er generelt ikke relevant.

37 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Søjle QC_K09.1_TULE_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Søjletop, bjælkevederlag Figur 2: Søjletop, søjle med søjleindsnævring Figur 3: Søjletop, konsolsøjle Figur 4: Søjlebund, etagekryds Søjletop svarer til krydspunkt med underside af bjælker Søjletop svarer til krydspunkt med underside af dækudstøbning Søjletop svarer til krydspunkt med underside af dækudstøbning Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af dækudstøbning Figur 5: Søjlebund, fundament Figur 6: Søjlebund, terrændæk Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af fundament Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af terrændæk

38 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Søjle QC_K09.1_TULE_N02 Denne måleregel er gældende for opmåling af præfabrikerede betonsøjler, der opmåles på baggrund af søjlers elementlængde. For opmåling af søjler anvendes Antal (S1), hvor søjler som minimum typeinddeles i forhold til tværsnitsgeometri og i forhold til længder indenfor samme længdeinterval. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk 0 QC_K09.1_TULE_N02.MS1 Bredde x (L2) Længde (L) mm 0 QC_K09.1_TULE_N02.ML2 Bredde y (L3) Længde (L) mm 0 QC_K09.1_TULE_N02.ML3 Bredde måles vinkelret på søjlens centerlinje. Diameter (L4) Længde (L) mm 0 QC_K09.1_TULE_N02.ML4 Diameter måles vinkelret på søjlens centerlinje. Elementlængde (L1) Længde (L) m 0.00 Length QC_K09.1_TULE_N02.ML1 Elementvolumen (V1) Volumen (V -hx) m NetVolume QC_K09.1_TULE_N02.MV1 Længde måles mellem søjletop og søjlebund i centerlinjen i søjlens eget plan. Hvor søjletop eller søjlebund ikke er vinkelret i forhold til søjlens centerlinje, måles længden som længste længde. Længde er inkl. evt. indstøbte lejeplader. Volumen opmåles med fratræk af evt. huller, idet hulstørrelse angives projektspecifikt. Volumen er inkl. evt. konsoller, og der ses bort fra evt. affasninger.

39 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Søjle QC_K09.1_TULE_N02 Præcisering af målepunkter Figur 1: Søjletop, bjælkevederlag Figur 2: Søjletop, bjælkevederlag med løs lejeplade Figur 3: Søjletop, søjle med søjleindsnævring Figur 4: Søjletop, konsolsøjle Søjletop svarer til krydspunkt med underside af bjælker Søjletop svarer til krydspunkt med underside af løse lejeplader /mellemlæg Søjletop svarer til krydspunkt med underside af dækudstøbning Søjletop svarer til krydspunkt med underside af dækudstøbning Figur 5: Søjlebund, fundament Figur 6: Søjlebund, terrændæk Figur 7: Søjlebund, indspændt i fundament Figur 8: Søjlebund, etagekryds Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af understøbning Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af understøbning Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af understøbning Søjlebund svarer til krydspunkt med overside af understøbning

40 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULK] Dækplade QC_K09.1_TULK_N01 Denne måleregel er gældende for opmåling af betondæk, der opmåles på baggrund af dækpladers indbygningsmål i det færdige byggeri. Målereglen gælder således for både pladsstøbte betondæk og for præfabrikerede betondæk, hvor fugeudstøbning inkluderes i opmålingen. For opmåling af dækplader anvendes Udbredelsesareal (A1), hvor dækplader typeinddeles som minimum i forhold til højde, fabrikationsmetode og evt. elementtype. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk 0 QC_K09.1_TULK_N01.MS1 Højde (L3) Længde (L) mm 0 Height QC_K09.1_TULK_N01.ML3 Højde måles, idet der ses bort fra evt. faldopbygning. Længde (L1) Længde (L) m 0.00 Length QC_K09.1_TULK_N01.ML1 Bredde (L2) Længde (L) m 0.00 Width QC_K09.1_TULK_N01.ML2 Længde måles i centerlinjen i dækpladens eget plan, og der ses bort fra evt. pilhøjde. Hvor dækende ikke er vinkelret, måles længden som længste længde. Længde er inkl. evt. fugeudstøbning. Bredde måles i centerlinjen i dækpladens eget plan, og der ses bort fra evt. pilhøjde. Hvor dækende ikke er vinkelret, måles bredden som største bredde. Bredde er inkl. evt. fugeudstøbning. Udbredelsesareal (A1) Areal (A- hx) m NetArea QC_K09.1_TULK_N01.MA1 Areal opmåles med fratræk af huller, idet mindste størrelse oplyses projektspecifikt. Volumen (V1) Volumen (V -hx,-rx) m NetVolume QC_K09.1_TULK_N01.MV1 Volumen opmåles med fratræk af huller og udsparinger, idet mindste størrelse oplyses projektspecifikt. Opmåling af volumen i forbindelse med præfabrikerede elementer er generelt ikke relevant.

41 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Dækplade QC_K09.1_TULK_N01 Præcisering af målepunkter Figur 1: Mellemunderstøtning, generelt Figur 2: Endeunderstøtning, generelt Figur 3: Understøtning på konsol, generelt Figur 4: Kotespring, samme dækhøjde, generelt Intet endepunkt ved mellemunderstøtning Overlap ved kotespring medregnes i begge dækplader Figur 5: Mellemunderstøtning, filigran Figur 6: Endeunderstøtning, filigran Figur 7: Understøtning på konsol, filigran Figur 8: Kotespring, forskellig dækhøjde, generelt Intet endepunkt ved mellemunderstøtning Endepunkt svarer til understøtningens centerlinje

42 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Dækplade QC_K09.1_TULK_N01 Præcisering af målepunkter Figur 9: Dobbelt vederlag på væg, huldæk Figur 10: Vederlag på endevæg, huldæk Figur 11: Vederlag på konsol, huldæk Figur 12: Dobbelt vederlag på konsolbjælke, huldæk Intet endepunkt ved væg Figur 13: Dobbelt side ved væg, huldæk Figur 14: Side ved endevæg, huldæk Figur 15: Elementinddeling, huldæk Intet endepunkt ved væg Intet endepunkt imellem elementer indbyrdes

43 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULK] Dækplade QC_K09.1_TULK_N02 Denne måleregel er gældende for opmåling af præfabrikerede betondæk, der opmåles på baggrund af dækpladers elementmål. For opmåling af dækplader anvendes Udbredelsesareal (A1), hvor dækplader typeinddeles som minimum i forhold til elementtype og højde. Måleregelsrelaterede egenskaber Navn CCS Målemetode Enhed Præcision CCS Egenskab IFC Quantities Måleregel ID Note Antal (S1) Antal (S) stk 0 QC_K09.1_TULK_N02.MS1 Højde (L3) Længde (L) mm 0 Height QC_K09.1_TULK_N02.ML3 Længde (L1) Længde (L) m 0.00 Length QC_K09.1_TULK_N02.ML1 Bredde (L2) Længde (L) m 0.00 Width QC_K09.1_TULK_N02.ML2 Længde måles i dækpladens eget plan, og der ses bort fra evt. pilhøjde. Hvor dækende ikke er vinkelret regnes længden som længste længde. Bredde måles i dækpladens eget plan. Hvor dækende ikke er vinkelret, måles bredden som største bredde. Bredde måles uden hensyntagen til dækelementinddeling imellem elementer indbyrdes. Udbredelsesareal (A1) Areal (A- hx) m NetArea QC_K09.1_TULK_N02.MA1 Areal opmåles med fratræk af huller, idet mindste størrelse oplyses projektspecifikt.

44 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Dækplade QC_K09.1_TULK_N02 Præcisering af målepunkter Figur 1: Dobbelt vederlag på væg, huldæk Figur 2: Vederlag på endevæg, huldæk Figur 3: Vederlag på konsol, huldæk Figur 4: Dobbelt vederlag på konsolbjælke Endepunkt svarer til projekteret vederlag Endepunkt svarer til projekteret vederlag Endepunkt svarer til projekteret vederlag Endepunkt svarer til projekteret vederlag Figur 5: Dobbelt side ved væg, huldæk Figur 6: Side ved endevæg, huldæk Figur 7: Elementinddeling, huldæk Figur 8: Kotespring, forskellig dækhøjde Endepunkt svarer til projekteret overlap Endepunkt svarer til projekteret overlap Intet endepunkt imellem elementer indbyrdes

45 K09.1 Konstruktion og materialer, beton [ULE] Dækplade QC_K09.1_TULK_N02 Præcisering af målepunkter Figur 9: Vederlag på endevæg, ribbedæk Figur 10: Side ved væg, ribbedæk Figur 11: Vederlag på konsol, ribbedæk Figur 12: Elementinddeling, ribbedæk Endepunkt svarer til projekteret vederlag Endepunkt svarer til projekteret afstand til væg Endepunkt svarer til projekteret vederlag Intet endepunkt imellem elementer indbyrdes