IT-Strategi handler ikke om IT, - men ændret leder- og lærerrolle. Tommy Sørensen, skoleleder Espergærde Skole afd. Tibberup, Helsingør Kommune

Transkript

1 IT-Strategi handler ikke om IT, - men ændret leder- og lærerrolle Tommy Sørensen, skoleleder Espergærde Skole afd. Tibberup, Helsingør Kommune

2 kurser og foredrag i det ganske Danmark om det at anvende IT som strategisk værktøj både i information og kommunikation set ud fra en skoleleders synsvinkel, samt at udfordre medarbejderne i anvendelse af IT i deres pædagogiske praksis Skribent artikler og forord en række skolebesøg i England, Skotland, Norge og Finland, hvor jeg har hentet inspiration i forhold til "Skoleleder og IT i undervisningen -Vision. mission, strategi og implementering Ankermand IT i Helsingør Medlem af rådgivningsgruppe for Christine Antorini, minister for Børn- og Undervisning Medlem af KL styre-og referencegruppe vedr. Digitalisering Medlem af Skolelederforeningens projektgruppe om digital forandringsledelse

3 En skole for børn det hele barn

4 8 hurtige

5 1. It strategi handler ikke om it/teknologi, men om lederskab og ændret læring/didaktik 2. At male klasseværelset og sætte nye møbler ind giver ikke automatisk en ændret pædagogisk praksis 3. Ændret Læringssyn den deltagende elev 4. Læreren har den mest kraftfulde indflydelse på elevens læring 5. Vurdering for læring - tæt opfølgning af den enkeltes elevs læring med målbeskrivelse 6. Lederen som forandringsagent 7. I dialog sættes retningen 8. Hvordan sikres progression fra Fælles Mål til Elevplan

6 kontekst

7 Det nye klasseværelse

8 20 5 mio

9 20 jobskifte vil den næste generation foretage i deres arbejdsliv 5 mio. indbyggere i Danmark samme antal ingeniører i Indien er minimumsløn i Danmark 54 personer i Kina kan aflønnes for samme beløb Kina har besluttet at blive et videnssamfund

10 Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen

11 For at skolen skulle lykkes i dag, må den gøre sig fri af sin selvforståelse som bærer af en industriel kulturarv. Vi bevæger fra et industrisamfund til et netværkssamfund.

12 Helsingør Kommune

13

14

15

16 Hvilke færdigheder: Kritisk tænkning Problemløsning Kommunikation Samarbejde Kreativitet og innovation Information

17 Hvilke konsekvenser for: Det fysiske læringsmiljø Organiseringen af læringen Læringsflow et Læreren Eleven (student -> learner) Forældre Ledelsen (ledelse af viden)

18 Fremtidens skole kræver mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen at vi tænker ud af boksen og tilføre den digitaliserede folkeskole innovation og en anden måde at organisere undervisningen på.

19

20 Danske skoleelever skal være dygtigere. Det kræver gennemgribende forandringer og et nysyn på den danske folkeskole. Sådan siger KL i sit skolepolitiske udspil Ny syn på Folkeskolen Forslaget gør op med éttallernes tyranni - der går på én klasse, én lærer, én time.

21 Vi skal have fokus på at folkeskolen er fællesskaber og disse fællesskaber skal udvikle bæredygtige løsninger for at kunne give svaret på de mange spørgsmål globaliseringen giver og stiller. At skabe gode fællesskaber handler om at udvikle de individualister forstået positivt som indgår i fællesskaberne. Det handler om mennesker og det er i den forståelse vi skal se udfordringerne.

22 Vi bevæger fra at være privatpraktiserende til at være en organisation der er optaget af at udvikle undervisning.

23 ledelse

24 Menneskesyn Mennesker er forskellige har talenter der kan udvikles kan bidrage ud over deres egne opgaver ønsker at gøre deres arbejde godt ønsker at udvikle sig Organisationen bør give mulighed for udfoldelse af den enkeltes potentiale indenfor organisationens mål Vi er i bevægelse

25 Kompetenceudvikling - differentiering Ledelsesudfordring Konkret tilgang Innovators Early adopt. Early major. Late major. Ildsjæle prøver alt nyt Afprøver og udvikler dét nye, der har substans Åbne overfor nyt på formaliseret form Bruger det nye når det er vedtaget at man skal Laggards Stritter imod forandring Er altid med på det nyeste Afprøver gerne alternativer. Forventer at ting fungerer. Søger støtte er usikker Har svært ved at omstille sig Holdning Der findes kun udfordringer Rastløs energi Accepterer indkøringsproblemer Det hører med Afslappet tilgang Problemer er afviklingsproblemer Det er forhindringer Kan blive irriteret Problemer er personlige fejl Kan blive angst Generel uvilje Kan blive vred

26 Kompetenceudvikling - differentiering Ledelsesudfordring Lærer uformelt Agerer selvlærende Tager selv initiativer Lærer formelt Agerer afventende Forventer et kursus

27 At støtte livslang læring Tage afsæt i Lærere er differentierede Lærere har forskellige læringsstile Hverdagspraksis Ledelsesudfordring Skabe tryghed, åbenhed og dialog Bruge uformelle tilgange Støtte videndeling som hverdagskultur Støtte medejerskab til forandringer Etablere videnledelse som ledelsesstrategi undgå videnstab bruge ny viden Kvalitetssikring af praksisser

28 To forskellige tænkemåder Tænkemåde A Tænkemåde B - Lineær tænkning - Reparation - Optaget af personen - Optaget af svaghed - Fokus på fortiden - Fortolkninger - Fokus på problemer -Fokus på det, der ikke er opnået -Ad hoc løsninger - Cirkulær tænkning -Læring og udvikling - Optaget af relation - Optaget af styrke -Fokus på her og nu - Beskrivende observationer - Fokus på muligheder - Fokus på fremskridt - Systematisk arbejde

29 Ledelsesudfordring Mangelsyn Ressourcesyn - Fokus på problemer og mangler -Fokus på det vi kan og næsten kan -Fokus på fremtiden og ønsker

30 Skolens håndtering af it som forandringsfaktor kan komme til udtryk på to måder: assimilativ skolekultur It kan tilpasses den eksisterende skolekultur uden grundlæggende at ændre aktørernes værdier og de organisatoriske strukturer. innovativ skolekultur Eller it kan ændre hele skolen, skabe nye værdier og tankemønstre, nye læringsmiljøer, nye undervisningsformer og kræve udvikling af nye kompetencer.

31 projektet

32 Helsingør Kommunes Byråd har besluttet at afsætte ekstra 120 millioner investeringskroner til kommunens folkeskolers læringsmiljøer, herunder IT.

33 alle elever fra børnehaveklasse til 6. klasse og samtlige lærere en netbook alle klasse- og faglokaler, samt SFO udstyret med interaktive tavler professionel it-infrastruktur med trådløst netværk overalt og med en kapacitet der gør, at alle elever og lærere kan logge på nettet samtidigt uden og det er vigtigt - at forbindelsen ryger

34 Skal tavler og pc er anvendes i forhold til den samlede investering, er der behov for yderligere kompetencer indenfor en it-baseret fagdidaktik, dette er også tænkt ind i det følgende års kompetenceudvikling. Lærerne får muligheder for at anvende de mange muligheder, som den nye verden rummer, muligheder der ligger langt ud over pædagogisk læringscenter og amtscentral.

35 Færdighedskurser interaktive tavler Alle lærere kursus/workshop IT i fagene 40 timer Udgangspunkt er Fælles Mål 2009 og faghæfte 48 og egen pædagogisk praksis Blog Fællesnet

36 Kommunale anbefalinger Opmærksomheden skal rettes mod det faglige udbytte af undervisningen og mod at udvikle en IT-baseret fagdidaktik Skolerne skal ikke begrænse elevers adgang til internettet ej heller i pauser og fritid IT-lokaler på skolerne udfases, og der skal satses på mobilt udstyr At anlægge strategi på at få interaktive tavler i alle undervisningslokaler og at tavlerne bruges er tændt hele tiden, og også bruges i fritiden

37 Kommunale anbefalinger Det bør ikke være en individuel beslutning, hvorvidt et fælles videnssystem skal bruges eller ej Ledelse og ansatte drøfter anvendelse og deling af videnssystemer, og at ledelsen følger op på disse aftaler At skolernes ledelser er konsekvente og gør anvendelse til et krav og følger op At skolerne i høj grad udnytter de muligheder der er i systemerne til vidensdeling og samarbejde

38 Kommunale anbefalinger At ansatte får kompetenceudvikling i brug af IT set i relation til faglige mål og fagdidaktik. At IT bliver anvendelsesorienteret At nogle lærere er inspiratorer for andre At skolerne forankrer kompetenceudvikling i allerede eksisterende rammer f.eks. teamstruktur Ledelse er den afgørende faktor i forhold til at sikre integration i alle fag og på alle niveauer. Skolens ledelse prioriterer It og tager ansvar for at udvikle anvendelsen af IT Vi går fra best praksis til next praksis

39 flg. forudsætninger for anbefalingerne: IT skal virke Kompetenceudviklingen skal være på plads læreren skal kunne anvende IT i sin pædagogiske praksis Satsninger skal være så holdbare, som muligt Direkte hånd på brug af IT i undervisningen kræver en fast konstant ledelseshånd jf. kravene i Fælles Mål II, hvor brug af IT gøres obligatorisk

40 Ledelse af faglighed Hvordan sikrer vi, at lærerne: Kan håndtere klasserumsledelse, så undervisningen møder hver elevs behov Har kvalifikationer indenfor pædagogisk brug af it i undervisningen Kan differentiere undervisningen på baggrund af analyse af evalueringsdata Kan undervise med en evidenbaseret tilgang dvs at nye forskningsresutater løbende indgår i det daglige undervisningsarbejde.

41 forandringsagenten

42 Glade børn lærer bedst. Børn der bliver undervist på måder, der passer til dem, lærer mest. Og skoler, som kan håndtere begge dele, er de bedste til at understøtte og udvikle børnenes lyst og vilje til at lære.

43 Formulering af læringssyn Faglig kompetence Relationskompetence Ledelseskompetence Refleksionskompetence Krav om at lære Læringsflow Lyst til at lære Frit efter forskningsdirektør på Universe Research Lab samt lektor i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet Hans Henrik Knoop Balancering ved kombination af pædagogisk differentiering og pædagogisk integration Give mening/skabe værdi Muliggøres ved at lægge vægt på individuelle styrker

44 Læringsrummet: - Klasseledelse - Faglig ledelse - Adfærdsledelse - refleksion Læringsmål Faglige mål Evaluering Vurdering for læring Elevplan Læringsflow Didaktisk design Materiale understøttelse Device understøttelse

45 Skoleudvikling Faglig kompetence Relationskompetence Ledelseskompetence Refleksionskompetence Krav om at udvikle Udviklingsflow Lyst til at udvikle Balancering ved kombination af pædagogisk differentiering og pædagogisk integration Give mening/skabe værdi Muliggøres ved at lægge vægt på individuelle styrker

46

47 Ændret elevrolle Ændret lærerrolle Ændret lederrolle

48 Lærerens forberedelse er under forandring Lærerens didaktiske overvejelser og anvendelse af IT og læringssyn er under forandring Lærerens efter-videreuddannelse er under forandring Personlige Netværks Læring

49 læreren eleven device undervisningen Når elev-færdigheder og lærerens didaktiske kompetencer indgår som gensidige afhængige forhold åbnes nye horisonter

50 Årsplanen Hvad skal eleverne lære Evaluering Fokusmål Undervisningsplaner Konkrete uv.mål for forløbet Klassens mål Årgangsteamsamtaler Ugeplaner Test Organisering Løbende evaluering Individuelle mål Elevsamtale Elevplan

51 Et bud Drøfte den pædagogiske praksis som et punkt på dagsorden på fagteammøder, årgangsteammøder, afdelingsmøder og på pædagogisk rådsmøder. Der evalueres kvartalvis. Skabe en kultur på skolen, hvor det er OK at fejle og hvor der arbejdes bevidst med at gøre tavs viden til organisatorisk viden struktureret videndeling om fx ændrede læringsmiljø og hvilke udfordringer dette giver. Faglige vejledere, fagkonsulenter og skolebiblioteker/plc er den pædagogiske/didaktiske support skolernes fagteams, årgangsteam, afdelingsteam er vidensdelings og erfaringsfora og pædagogisk råd er der hvor der evalueres kvartalsvis. Lederbesøg i læringsrum Hvordan kan man arbejde med god undervisning i fagteamet Evalueringskultur K1 -> K3 Vurdering for læring - tæt opfølgning af den enkeltes elevs læring med målbeskrivelse Klasseledelse læringsrum med de 4 kompetencer, Adfærdsledelse, læringsledelse, undervisningsledelse, refleksion Årsplanen som teamets strategiske ledelsesredskab Profession ideal IT-patrulje

52 Et bud

53 Et bud Målene for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis

54 Tavs viden -> organisatorisk viden Vi er en del af et fællesskab Vi er hver i sær en ressource Vi har lyst Vi er motiveret Vi er engageret Vi er nysgerrige Den gode historie på Årgangsteam, Fagteam, Husmøde, Afdelingsmøde, Lærermøde, Pædagogmøde, Pædagogisk Råds møde

55 Udfordringen ligger ikke i de teknologiske landvindinger i forhold til at anvende disse i læringsrummet den pædagogiske praksis, men i paradigmeskiftet mellem industrisamfundet og netværkssamfundet, hvor vi stadig har tilbøjelighed til at løse netværkssamfundets udfordringer i industrisamfundets diskurs.

56