Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt

Transkript

1 Vestjylland Nr. 166 Temanummer Jagt, vildt og skov Kom godt i gang Fra tanke til virkelighed Vildtpleje i skoven Etablering af en fast kronvildt bestand Nye jagttider for kronvildt Contortafyr dyrk flis og kronvildt Vildtpleje i det åbne land Vildtvenlig høst Vildtagre Den gode remise Nysgerrigt dåvildt Videnbasen: Jagt, vildt og natur får stadigt større betydning. Ikke sjældent handles skov og naturejendomme alene på denne baggrund. Den rette forvaltning skaber værdi både på ejendommen og for ejeren. Foto: Morten Faudel. Jagt, vildt og natur I dette temanummer af Skovdyrker nyt sætter vi fokus på vildtpleje i skoven og det åbne land. Brug temanummeret som inspirationskatalog og tag fat i din skovfoged for at gøre noget ved det i praksis! Stofområdet er alt for omfattende til en fuldstændig gennemgang her i bladet. I bladet der fx ingen beskrivelse af de enkelte vildtarters biologi, fodring og udsætning af fugle. Denne viden og meget mere finder du på Skovdyrkernes nye portal som omtales nærmere inde i bladet. Læs mere på

2 Kom godt i gang Der er plads til at tænke nyt og spændende når det gælder vildtpleje. Større sammenhængende flader som i skoven giver ekstra handlefrihed og mulighed for, at kombinere forskellige elementer i ét men også i det åbne land er der rig mulighed for at påvirke vildtplejen med forskellige tiltag. Men det er vigtigt at have en plan med vildtplejen inden du får alvor går igang. I) Hvad er formålet med vildtplejen, er der nogle værdier eller vildtarter som ønskes særligt tilgodeset. II) Er der nogle lovmæssige begrænsninger på ejendommen områder, der ikke må beplantes, fx må vildtagre kun udgøre 10% af arealet i fredskov etc. III) Klima og jordbundsbetingelser på ejendommen er afgørende for hvilke træer og buske, som er hensigtsmæssige i nye beplantninger. IV) I samspil med de øvrige forhold skal der tages stilling til plantevalg og bevoksningsstrukturer. V) Der skal foretages en helhedsvurdering, så bevoksninger, vildtagre og andre tiltag placeres hensigtsmæssigt på ejendommen, så de givne forhold udnyttes bedst muligt i forhold til vildtet og ejendommens øvrige funktioner og fremtoning. VI) Krav til løbende vedligehold og pleje skal vurderes og afstemmes med kapacitet og lyst. Det er vigtigt ikke at iværksætte mere, end man med rimelighed kan overkomme at vedligeholde. Fra tanke til virkelighed Har du overblikket og ideerne er du godt igang med en sund vildtpleje på din ejendom. Med fokus på dine ønsker, kan Skovdyrkerne hjælpe dig med rådgivning der giver overblik og inspiration. Står du med konkrete overvejelser som du gerne vil realisere kan vi også hjælpe med at omsætte dem til virkelighed. Mere viden... Hvis du selv vil dykke ned i stoffet findes der en glimrende grundbog : Natur og Vildtpleje på 544 sider udgivet af Dansk Landbrugsforlag i Bogen er skrevet af Niels Søndergaard og er rigt illustreret med mange flotte fotos. Bogen kan bestilles på: forlag@landscentret.dk, eller på telefon: Mere viden på nettet... En samling af relevant stof om alt inden for natur og vildtpleje finder du også på Skovdyrkernes nye portal Mere viden omsat til praksis... på din ejendom får du hos din skovfoged, eller evt. på et besøg fra en af vore vildtkonsulenter. 2

3 Vildtpleje i skoven Nøgleordene i den vildtvenlige skov er variation, føde, vand, dækning og ro. Variation Den vildtvenlige skov har flere forskellige træarter og varierende aldersklasser og en sund fordeling af løv og nål. Der findes en høj andel af åbne bevoksninger som lader meget lys igennem til skovbunden, og giver en rig undervækst med adgang til føde. Særligt ydre og indre skovbryn med tæt undervækst, kaldet fodpose, yder læ og føde til vildtet og er derfor vigtige elementer i skoven. Indre bryn er især vigtige hvis der er tale om en større skov. Veje og spor en oplagt mulighed for at skabe indre bryn i skoven. Spor kan kombineres med langsgående vildtagre eller der kan tyndes ekstra kraftigt langs spor. For især råvildt og fasan er ydre og indre bryn med til at sikre de rette betingelser. I skov hvor nåletræ er det helt dominerende element, kan skoven gøres mere vildtvenlig ved, at arbejde mod en jævn fordeling af aldersklasser. Desuden kan nåletræs bevoksninger tyndes hårdt i ungdommen, så træerne bevares med grønne grene til jorden. Biotopplaner Fremover udsætning af mere end 1 fasan pr. hektar godkendt kursus og biotopplan, der er anmeldt og gennemført. Dit terræn skal score minimum 100 point på vildt og biotopforbedrende tiltag. Kontakt din skovfoged for mere information. Bevoksninger med helt unge træer er ofte meget attraktive for vildtet. Der er føde i de næringsrige knopper og mulighed for dækning. Skovkulturer etableres dog ofte under hegn og er i sådanne tilfælde uden værdi for det klovbærende vildt de første 3 5 år. Plantevalget kan med fordel ske efter arter, som bærer spiselig frugt eller på anden vis kommer vildtet til gavn. Forskellige arter af træer og buske af især hjemmehørende træarter er med til at sikre et udbud af føde. I reglen er vildtvenlige planter oftest arter som i forvejen er naturligt forekommende på lokaliteten. Derudover skal plantevalget også indtænkes i de enkelte bevoksninger hvor både placering i bevoksningen som helhed og arterne imellem har betydning. Mange hjemmehørende buske og træer Ældre bevoksning med sitkagran. I gamle nåletræsbevoksninger er der ingen undervækst, da lysindfaldet til skovbunden er stærkt begrænset. Dækning såvel som fødemuligheder for vildtet er her utilstrækkeligt større flader af denne typer er passiv brak i et vildtforvaltningsperspektiv. 3

4 Vildtpleje i skoven giver både god dækning og producerer føde. Vildtæble, vildpære, kvalkved, druehyld, æblerose, vrietorn, hæg, slåen, hunderose er gode eksempler herpå. Lysåbne arealer Både i skoven og i det åbne land øges fødemulighederne med lysåbne arealer. Lysåbne arealer kan være, spor, læggepladser og vildtagre samt engarealer og ubevoksede arealer. Åbne arealer giver mulighed for rolige og varme solskinspletter, som især er vigtigt for hønsefugle og harekillinger efter perioder med nedbør. Lysindfaldet i bevoksningerne afgøres af træarter, aldre samt højde og stamtal. Det bør derfor efterstræbes at have en stor andel af løvtræerne som tillader et stort lysindfald til jordbunden. Hertil hører blandt andet; birk, eg, lærk, røn og skovfyr. Bevoksninger domineret af store ældre træer med nål (undtagen skovfyr) samt bøg og ær er ofte meget skyggefulde og uden videre undervækst. Lysåbne arealer gør det også lettere, at få øje på vildtet både under jagt og almindelig færden. Ubevoksede arealer er en ekstensiv og nem løsning, men kræver jævnlig slåning for ikke at gro til med uønskede arter. Slåning fremmer opspiring af ny næringsfyldt vækst og slået græs er desuden et bedre fødegrundlag gennem vinterhalvåret end uslået græs. Græs bør slås jævnligt og helst 2 gange hen mod slutningen af vækstsæsonen. Sammenlignet med mere intensive vildtagre er fødeproduktionen dog begrænset. Dækning Tætte bevoksninger med dækning og overnatningsmuligheder er afgørende for alle vildtarter. Det er påvist, at stressniveauet er lavere for vildt der har let adgang til dækning. Effekten af de tætte bevoksninger er størst, hvis de er der, hvor vildtet er! Derfor er mange små spredte tætte bevoksninger at foretrække, frem for enkelte større. Uanset om der er tale om løv eller nål kræves planlægning og en aktiv pleje for at opnå og bevare bevoksninger med god dækning. Løvtræer og buske yder læ og dækning i sommermånederne, hvis bevoksningen er tæt i bunden. Under forudsætning af at lystilgangen er tilstrækkelig, kan de fleste løvtræer og buske skæres ned med års mellemrum for derved at bevare grønne og friske skud i jordhøjde. Der er mange måder at slå græsset på. Slåning af spor og engarealer holder næringsværdien høj i plantevæksten. 4

5 I vinterhalvåret finder vildtet bedre dækning hvor nåletræer står med grønne grene til jorden. Hvis de nederste grene visner bort, bliver træerne mindre attraktive for vildtet. Nåletræer kan bevares attraktive ved at topkappe og holde højden på ca. 1,5 meter samtidig bør stort ukrudt fjernes. Især brændenælder og lignende er slemme til at bortskygge træernes nederste grene. Vand Adgang til vand er naturligvis en væsentlig fordel i vildtplejen. Overvejer at du at etablerer dit eget vandhul, så sørg for at brinkerne bliver lave. Det gør det både lettere for vildtet at komme til og ser også pænere ud i landskabet. Før og efter... vildtager langs skovspor Den samme skovvej før og efter indlæggelse af vildtager langs med vejen. Grantræerne til højre i billedet er desværre tyndet for sent og står nu med døde grene i bunden. Men ellers giver strækningen nu noget nær optimale betingelser for vildtet med både føde og dækning og mulighed for afgivelse af et velovervejet og sikkert skud! 5

6 Fra ensaldrende rødgran til spændende natur og vildtskov Når ældre nåletræsbevoksninger tyndes eller afdrives opstår der nye muligheder for at forme natur og vildtplejen i skoven. Her er et konkret eksempel på hvordan ensaldrende rødgranbevoksning er omdannet til en spændende og varieret skov til gavn for vildtet og jægeren. De to kort viser et konkret tilfælde hvor en ældre bevoksning på cirka 4 hektar med rødgran og ædelgran er afdrevet (afdeling 22a). Efter afdriften er der plantet nye kulturanlæg med blandingsbevoksninger. De enkelte bevoksninger er placeret i en sammenhæng, indpasset både i forhold til vildtet men også i forhold til jagtmulighederne. Terrænets topografi er udnyttet til at placere en vildtager i afdelingens centrale del, som giver rigtig fine muligheder for at pürsche til vildtet uanset vindretning. Vildtageren er omkranset af en bevoksning med blandet løv (afd. 22j vist med gul farve), som er anlagt for, at udnytte lyset og dermed skabe indre bryn og bidrage med stabilitet og varation. De nye bevoksninger er fortrinsvis plantet i blandinger og i nogle indgår grupper af 100 planter og der indgår op mod 17 forskellige arter i enkelte af bevoksningerne. Til venstre: Afdeling 22 før indgreb: Skoven består primært af en enkelt stor ensaldret litra med rødgran og ædelgran. Til højre afdeling 22 efter indgreb: Med flere små blandingskulturer hvor landskabets topografi er udnyttet. 6

7 Fotos fra afdeling 22 inden afdrift. Skråningen kan fornemmes på fotoet til højre. Skoven med Vildtager efter afdrift. Bemærk hvordan ageren udnytter terrænets naturlige kurver og danner rammen om en god udsigt for jægeren. Skovfyr i 22e og ædelgran i 22m ses i baggrunden. 7

8 Etablering af en fast kronvildt bestand. Næsten uanset ejendomsstørrelse gælder der at ro, føde og dækning er centralt for at opnå en fast bestand af kronvildt. En fast bestand betyder, at der står kronvildt året rundt, at der er brunstplads og at der sættes kalv i samme område. For større ejendomme, hvor der ønskes en fast bestand er det særligt i opbygningsfasen de største udfordringer findes. Muligheden for en fast bestand kan ødelægges, hvis der jages for tidligt eller for hyppigt. Det første tegn på, at der er ved at indfinde en fast bestand, er ofte at hinderne sætter kalv på ejendommen men ofte trækker væk igen, når brunsten sætter ind, fordi der endnu ikke er nogen hjort i området. Men hinderne søger også ofte tilbage til det område, hvor de selv er sat som kalv. Hinderne vil dog normalt søge tilbage igen næste år og tage deres kalv fra sidste år med. Det er denne kalv nu smaldyr der er den første forudsætning for at få en fast bestand. Såfremt der findes hjort i området vil dette smaldyr med stor sandsynlighed blive beslået. I denne del af opbygningsfasen, kan det nemt gå galt, hvis dyrene er blevet skudt eller hvis der allerede tidligt i sæsonen afholdes drivjagter, som får dyrene til at fortrække fra området. Selv om det er meget fristende særligt hvis man ikke har haft muligheden før så hold pegefingeren i ro gennem opbyggelsesfasen Det betaler sig på lang sigt! Og hellere 2 3 store jagter end mange små. Vi ser det praktiseret og det virker! 8 Nye jagttider for kronvildt Der er i skrivende stund indstillet forslag til nye jagttider på kronvildt i Vestjylland. Spidshjort: beholder som den eneste sin oprindelige jagttid: 1. september 31 januar. Dette for at undgå at kriminalisere folk der kommer til at skyde en lille spidshjort for at være en hind. Kalv: 1. september 31 januar. For at tilgodese landmænd med markskader samt for at kunne reducere bestanden. Hind (og smalhind): 15. oktober 31 januar. 14 dage senere for at undgå, bortskydning af diegivende hinder for tidligt på sæsonen. 4 8 ender hjort: 15 oktober 31 december. For at begrænse bortskydningen af mange unge hjorte. Fejltagelser bør ikke kunne forekomme da der ikke bør holdes drivjagter med hurtige skud før d. 15. oktober. 10 ender hjort og opefter: 1. september 31. december. Giver stadig mulighed for anstands eller pürschjagt på stor hjort i brunsten! Ingen hjortejagt i januar: større fokus på at skyde hundyr og kalve, for at nedbringe bestanden samt at undgå bortskydning af hjorterudler. I kronvildtforvaltningen gælder de tre gange R for Ro, Ro og atter Ro. Lavt jagttryk og velovervejet jagt giver med tiden egenkapital i form af kapitalhjorte! Foto: Morten Faudel.

9 Contortafyr dyrk flis og kronvildt Contortafyr giver god dækning og er især yndet af kronvildt, som foretrækker foryngelserne til dækning og den skrælles derfor villigt og kan derved mindske risikoen for skrælning af andre træarter. Derudover har contortafyr en formidable volumen og tørstofproduktion. På flere lokaliteter trives contortafyr langt bedre end alle øvrige træarter og kan dyrkes i både spredt indblanding eller i rene bevoksninger. Når målet er kronvildt og flisproduktion kan contortafyr med fordel dyrkes i en 35 årig omdrift ved tyndingsfri drift. Denne driftsform giver et så stort som muligt afdriftsvolumen og en stabil bevoksning med lille risiko for stormfald. Contortafyr forynger sig desuden ivrigt ved naturlig foryngelse i lysbrønde. Nye bevoksninger kan derfor etableres relativt nemt og billigt hvis der er contortafyr på ejendommen i forvejen. Omkostninger til både anlæg og dyrkning af contortafyr er derfor væsentlig mindre end mange andre driftsformer. På magre lokaliteter og sammenlignet med mange andre træarter er contortafyr ofte økonomisk overlegen. Efter 35 år kan udtages omkring rm flis pr. hektar. Dette vil omtrentlig resultere i et afdriftsnetto på kr./ha. Bevoksninger med contortafyr kan aflede skrælleskader fra andre træarter (som her ær) og give en mere fornuftig vildtpleje. Ingen roser uden torne på grund af den store foryngelsesvillighed og store ungdomsvækst, kan contortafyr være svær at styre. Hold den på afstand af alt hvad der hedder pyntegrønt og sarte løvtrækulturer! Til gengæld er kronvildtet tossede med det. 9

10 Vildtpleje i det åbne land Levende hegn, insektvolde og barjordsstriber er vigtige elementer i vildtplejen i det åbne land. Ret simpelt og uden at det har indflydelse på enkeltbetaling eller kvælstofkvote kan levende hegn kombineres med insektstriber, barjords og vildtstriber og yderligere forbedre levemulighederne for særligt hare, agerhøns og fasaner. Tiltagene er simple og kan nemt fjernes eller flyttes fra år til år uden at de skal påføres enkeltbetalingskemaet. Levende hegn yder både dækning og føde til vildtet og har særlig værdi som ledelinjer i landskabet. Etablering af levende hegn Når hegnet plantes bør de enkelte arter plantes i mindre grupper for at undgå at arterne overvokser hinanden. Mange gange er det en fordel at anvende ammetræer som rødel eller poppel det hjælper de andre arter i hegnet til en hurtigere og mere sikker etablering. Der skal anvendes træer, som slipper meget lys igennem til bunden. Et godt levende Princip for anlæg af et levende hegn De mindste buske og træer plantes yderst mens dominerende træer plantes i rækken i midten. Det er vigtigt at hegnet tillader en tæt fodpose i bunden. hegn må ikke være for tæt. Som tommelfingerregel skal man skal kunne se igennem men ikke genkende arterne på modsatte side. Pleje Hegnet skal løbende plejes, hvilket vil sige at ammetræer skal fældes inden de bliver for store, hvilket typisk vil være efter 5 7 år og buske skal med 3 4 års mellemrum skæres ned, så de igen kan skyde for roden. Hovedtræerne bør tyndes med års mellemrum. Med den rette pleje opnås en stor kontinuitet i de flerrækkede hegn. Tilskud Der kan indhentes % tilskud til etablering af hegn via ordningen Landskabs og biotopforbedrende beplantninger. Der kan søges enten individuelt eller kollektivt hvor mindst syv ejere skal gå sammen i et projekt. Sandsynligheden for at opnå tilskud er størst under den kollektive ordning men denne kræver til gengæld mere arbejde i forhold til myndighederne. Du er velkommen til at kontakte skovfoged Jacob Christensen hvis du har spørgsmål omkring etablering og ansøgning om tilskud til levende hegn. Barjordsstriber og insektvolde Barjordsstriben giver vildtet mulighed for at tørre sig mens insektvolden har den effekt at den i kraft at sin højde over terrænet har en anderledes temperatur end de omgivende arealer. Dette giver flere insekter mulighed for at leve her hvilket øger fødeudbuddet til især fasan og agerhøns kyllinger. Udover dette er fordelen ved volden at de jordrugende fugle kan få 10

11 deres reder placeret højt hvilket giver rugende fugle bedre overblik samt mindsker risikoen for at reden oversvømmes i forbindelse med regnvejr. Ved at sikre disse steder til vildtet mindskes risikoen også får at vildtet opholder sig i den dyrkede mark når det skal skårlægges og høstes. Principskitse: barjordsstribe kombineret med vildtager, insektvold og læhegn. En effektiv og medgørlig kombination i det åbne landskab. Kilde DLBR Vildtvenlig høst Særligt råvildt anvender græsmarker til at sætte lam i og i de efterfølgende 3 uger til dækning af lammene. Inden du starter maskineriet og begynder ensileringen kan du med små tiltag sikre dig, at du også ser vildtet i live efter du har slået dine græsmarker. En nem og billig måde at minimere risikoen for, at du slår lam ihjel og måske også får dem i ensilagen, er at placere hegnspæle med en sække på, et stykke inde på marken. Pælene placeres med ca. 150 meters mellemrum. Råen vil i løbet af få timer ofte ved solnedgang kalde sine lam derfra. Sækkene skal stilles op aftenen inden slåning. Står de der i flere dage har de ingen effekt. Fasankyllinger, harekillinger og andet dyreyngel medfører en lignende problematik senere på året, når der skal høstes og brakmarker skal afpudses. Påbegyndes høsten yderst og ind mod midten lukkes ynglen inde, og vil langsomt men sikker bliver presset mod midten og med stor risiko ende i maskinen, da de ikke tør krydse den høstede mark. Ved at høste fra midten af marken eller fra den ene side, vil dyrene langsomt blive presset ud af marken og overleve. For brakmarker der principielt kun skal slås hvert andet år findes desuden den mulighed, at kun halvdelen af arealet slås hvert år. Dette gør også brakken mere værdifuldt for vildtet. Fra den virkelige verden: Barjordsstriben ses midt i billedet. Vildtstriben er her et par rækker med majs. 11

12 Vildtagre Etablering af vildtagre kan ske både i skoven og i det åbne land. En eller flere vildtagre på et terræn giver vildtet dækning og føde. Vildtagre bør placeres langs skovkanter og læhegn, ved vandhuller og i skoven eller i remisen, hvor vildtet har sin naturlige færden. Etablering og pleje Etableringen af vildtagre afhænger af om etableringen sker på agerjord eller i skoven. På landsbrugsjord i omdrift er det efter brak muligt, at så frøblandinger direkte ud. Efter længere tids brak kræves gødskning inden blandingen sås ud. En traditionel etablering foregår ved pløjning af arealet efterfulgt af en harvning. Visse steder kan det være godt at anvende en fræser (humusrige eller fugtige steder). I skoven skal der rodryddes og fræses inden et godt resultat kan garanteres. Der bør kalkes, da reaktionstallet her er lavere end på landbrugsjord. Skovjorden mangler ofte den omsætning og struktur, der er i en alm. landbrugsjord. Dette kan afhjælpes med gødskning. Anvendelse af slampiller og biokompost giver mulighed for en god og billig grundgødskning. Efter jordbearbejdningen kan arealet sprøjtes ned og harves og er herefter klar til frøblandingen. Intensive vildtagre kræver forholdsvis meget pleje og bør plejes med en let årlig afpudsning og en større omlægning hvert 3. år. Opbygning Der er ikke nogen tommelfingerregel for, hvor stor en vildtager bør være. Man kan sige, at ethvert lille hjørne på ejendommen, der kan laves til vildtager, vil gøre gavn. Dog gælder det at jo længere vildtager, des større randeffekt i terrænet. Så hellere en lang og smal vildtager end en kort og bred. 12

13 Vildtagre Vildtagre typer Der findes overordnet to typer af vildtager; den dækningsgivende og den fødegivende. På et terræn, som hovedsageligt består af åbne marker, kan det være en stor hjælp for vildtet at etablere en vildtager, der kan yde såvel læ for vind og vejr samt beskyttelse. Majs, jordskokker, hamp og fodermarvkål er eksempler på dækningsgivende vildtagre. Der er tre typer af fødeproducerende vildtagre; den frø producerende vildtager, den grønføde producerende vildtager og den insekt producerende vildtager. På et terræn, hvor landbruget drives effektivt, er der som regel mangel på alle tre fødeemner. Det er derfor en fordel at så vildtafgrøder i blandinger, som producerer alle tre slags føde. Etableringstidspunkt De fleste frø, der anvendes til vildtagre, spirer bedst ved en jordtemperatur på 8 10 grader og derover. Desuden gør det ikke noget, at afgrøderne står sent, da det fødetilskud i sensommeren at vildtet har brug for at fylde depoterne. Frøblandinger til vildtageren Det vil ofte være en fordel at anvende en frøblanding, når vildtageren etableres. Herved kan vildtageren både yde dækning og producere forskellige fødeemner. Hos Skovdyrkerne kan du købe forrygende frøblandinger, som med et bredt udvalg giver mulighed for at vælge den frøblanding der passer bedst med din vildtpleje. Du kan se et udvalg i tabellen midt på siden. Tabellen viser også anbefalede såningsperioder. Regler for støtte Der er bestemte regler for omlægningstidspunkter og metoder på udyrkede marker, hvis enkeltbetalingen skal opretholdes. Du kan læse mere om disse regler på Dyrkningsaktuelt for natur og vildt. Husk i øvrigt på, at vildtagre i henhold til skovloven ikke må overstige 10% af en fredskovs samlede areal. Udsigt fra Hochsitz over vildtagre og nye kulturer vildtagerne er i høj grad med til at øge jægerens mulighed for at se vildtet. 13

14 Den gode remise Mindre beplantninger i det åbne land giver væsentlig forbedring i vildtplejen. En helårsremise er over 0,5 ha og dækker vildtets behov for føde, dækning/læ, åbne områder, nattesæder samt yngle og redeskjul, hvorimod den lille vildtplantning hovedsageligt giver dækning og lidt føde. Opbygning Det vigtigste princip er holde vinden ude og lukke solen ind. Remisen bør orienteres efter verdenshjørnerne, så der mod vest og nord skabes læ med buske og træer, mens der mod syd og øst etableres en lavere beplantning der tillader solindstråling. Oftest er der ikke behov for at beplante mere end halvdelen af remisen. Principskitse af remise. Rand af buske og løvtræer yderst og nåletræer i nord (blåt). Åbent område med vildtager (grøn firkant) og grupper af frugttræer i sydside. Stikspor med vildtlomme er lavet i nåletræerne. I de yderste rækker plantes en kantbeplantning af lave buske som f.eks. roser og fjeldribs, som er med til at sikre læ inde i remisen. I nordenden af remisen plantes stedsegrønne arter som eksempelvis rødgran, som giver læ og dækning i vinterhalvåret. Der bør tyndes hårdt i bevoksningskanten allerede ved 4 m højde. Dermed får man en rand, der også på langt sigt bliver grøn til jorden. Og som vildtet kan stå både i læ og ugenert inde bagved. I de åbne områder af remisen etableres små spredte holme af buske og træer, som yder føde og dække hvis vildtet fornemmer fare. En god grundregel er at anvende 75 % buske og 25 % træer i beplantningen. For løvtræernes vedkommende bør der vælges lystræarter som f.eks. eg. Buske bør enten give føde og/eller dækning. Overvej også arternes blomstringstidspunkt, samt hvornår på året frugterne er tilgængelige. Der kan plantes et frugttræ hist og her. Sørg for åbne områder Vildtager og slåede spor i remisen er en stor fordel. Der opnås både variation, åbne flader og adgang til sommer og vinterføde. Særligt vildtageren giver mulighed for at yde vildtet vinterføde, hvilket er vigtigt, i det knapheden er størst i den sene vinter. Sporene kan etableres ved udsåning af rajgræs, kløver og lucerne, hvilket giver et særdeles yndet fourageringssted for råvildt, harer og fasaner. Af hensyn til fuglevildt bør det også overvejes at indlægge barjordsstriber samt insektvold rundt om remisen. Vildtlommer Tætte bevoksninger af gran kan forbedres, hvis med vildtlommer. Opstam en snoet sti og kombiner det med små lommer, hvor der fjernes træer nok til, at der kommer lys til bunden. Lad evt. et par opstammede og topkappede træer stå i midten af lommen og tynd den indre rand hårdt. 14

15 Nysgerrigt dåvildt I de seneste år er der sat dåvildt ud flere steder i Vestjylland og i flere områder findes der i dag mindre bestande på mellem dyr. Men dåvildt er nysgerrige så pas godt på dem! Dyrene er kommet godt gennem vinteren med undtagelse af enkelte trafikdræbte dyr. Med nye kalve sat i år forventes bestanden at stige væsentligt og dyrene vil sprede sig til nye områder. På denne baggrund vil flere få mulighed for at se dåvildt på deres ejendom. Dåvildt er i modsætning til kronvildt og råvildt meget nysgerrigt og ses oftere i nærheden af bebyggelse. Dåvildtets nysgerrighed kan dog være en trussel mod dem selv og der er flere meldinger om dåvildt der har hængt fast i gamle camouflage net, halmballestrik og volierenet nogle steder med døden til følge. Har du dåvildt på din ejendom bør du derfor være ekstra opmærksom på, at indsamle snor, net og plastic. Videnbasen: naturogvildt.dk I 2010 søsatte Skovdyrkerne en ny videnbase på nettet, hvor medlemmer af skovdyrkerforeningen kan finde relevant og praksisnær viden inden for natur og vildtpleje. Adgang Første gang du bruger videnbasen skal du for at få adgang vælge linket jeg ønsker adgangskode og udfylde formularen. Herefter opnår du som medlem fuld adgang til alle artikler. Nyhedsbreve Fremover vil der løbende komme nyhedsbreve fra for at få dem tilsendt direkte til din , skal du tilmelde dig nyhedsbrevet natur og vildt. Du kan tilmelde nyhedsbreve under linket Nyhedsbreve allerøverst på hjemmesiden. I det følgende vindue bedes du indtaste din og tilmelde dig de forskellige nyhedsbreve. Vi anbefaler at du tilmelder alle nyhedsbreve der har din interesse. Videnbasen kan du også finde under det røde link Dyrkningsaktuelt til højre i hovedmenuen. Dyrkningsaktuelt giver nu adgang til tre forskellige vidensbaser; juletræer og pyntegrønt, skovbrug samt natur og vildt. 15

16 Foreningens personale Skovrider Michael Gehlert Mobil Forstfuldmægtig Rasmus F. Nielsen Mobil Skovfoged Chresten M. Petersen Mobil Skovfoged Jan F. Madsen Mobil Overblik og bedre jagt Bestil Skovdyrkernes Terræntjek! Konsulentbesøg Gennemgang af ejendomspotentiale og begrænsninger Kortbilag konkrete forslag til vildtplejetiltag Pris: (op til 50 hektar) Skovfoged Martin Viborg Mobil Skovfoged Jacob Husted Christensen Mobil Skovfoged Katrine B. Hauberg Mobil Skovfoged Emil F. Poulsen Mobil Skovfogedassistent Casper Pleidrup Mobil Skovfogedassistent Anders K. Elmholdt Mobil Administration Inga Thyme Tlf Administration Tove N. Madsen Tlf Administration Jette K. Hansen Tlf Udgivet af: Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F, 7500 Holstebro Tlf Fax