Pausen i børnehaven. Projektrapport og forslag til opfølgende projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pausen i børnehaven. Projektrapport og forslag til opfølgende projekt"

Transkript

1 Projektrapport og forslag til opfølgende projekt UdviklingsForum 2008

2 Kolofon Pausen i børnehaven Udgivet af UdviklingsForum, oktober 2008 UdviklingsForum og Ulla Steen Christiansen Undersøgelsen der er støttet fra PUF Pædagogisk Udviklingsfond FOA er gennemført af John Andersen, Søren Gundelach, Kjeld Rasmussen samt Ulla Steen Christiansen UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , Eftertryk kun tilladt med tydelig kildeangivelse Forside: Ulla Steen Christiansen ISBN nr.: EAN Rapporten kan downloades fra Rapporten kan købes i papirform ved henvendelse til Dansk Pædagogisk Forum telefon mail: Pris: 75 kr. ekskl. moms og forsendelse udviklingsforum.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Formålet med projektet hvad ville vi finde ud af?...6 Børnene og de voksnes pauser i børnehaven...6 Opsummering af projektets formål...7 Projektets grundlæggende antagelser...7 Projektets metoder og aktiviteter...7 Hvad er en pause?... 8 Almen definition af en pause...8 Pausernes udseende...8 Pauser kommer indefra og udefra De formelle regler om pausen i børnehaven Sammenfattende om aftale og regler...12 Pauser og stress tal og konsekvenser Voksne danskerne er stressede trods kort arbejdstid...12 men hvis man lærte at pausere, ville det hjælpe!...13 Hvert femte barn har stress...14 Lær at holde pauser...14 Voksnes pauser er nødvendige Børns pauser er også nødvendige Sammenfatning af pauser og stress tal og konsekvenser...15 Data fra projektet Oversigt over datatyper Forundersøgelsen Sammenfatning af forundersøgelsen...18 Telefoninterviews Sammenfatning af telefonrundspørge...27 Spørgeskema til deltagere på forskellige kurser for børnehaveansatte Sammenfatning på spørgeskema til deltagere på forskellige kurser for børnehaveansatte...28 Fokusgruppeinterview samtaler med grupper af pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere Hvordan holder de voksne pause...29 Hvordan holder børnene pause?...30 Giver pausen afbrud i pædagogikken i dagligdagen?...31 Sammenfatning af fokusgruppeinterview Observationer i to forskellige børnehaver over en hel dag for at få direkte indtryk af pausekultur Observation i børnehave udviklingsforum.dk 3

4 Observation i børnehave Sammenfatning af observationer...33 Sammenfatning af projektets resultater Gode råd og handlemuligheder Gode råd og handlemuligheder til børns pauser Eksempler på hvordan børn holde pauser Gode råd og handlemuligheder til voksnes pauser Pauser på farten...38 Pauser i ro...39 Tre små pauser og motion mod stress...40 Forslag til opfølgende projekt Eksempel...42 Initiativgruppe Organisering af projekt Finansiering Tidsplan Deltagere Udkast til projektaktiviteter Projektets resultat udviklingsforum.dk 4

5 Forord Vi er optaget af pauser. Pauser for børn, pauser for voksne, pausers betydning for aktiviteterne og jobbet, pausers rolle i den mentale sundhed, pauser alene eller i fællesskab. Pause. Vi har en antagelse om, at pauser spiller en betydeligt større rolle i vores liv, end vi normalt i hverdagen tænker på eller planlægger efter. Pauser er en del af livets salt og hvis man overser dem, ikke har nok af dem eller ikke bruger dem godt nok, så går det ud over noget i hverdagens rytme og det går også ud over en selv. Måske hænger stress som ikke er det samme som at have rygende travlt blandt andet sammen med at man ikke tager pausen alvorligt. For at afgrænse emnet og for at kunne fokusere mere, er temaet pauser i dette projekt afgrænset til børnehaver. Sandsynligvis kan man overføre mange hovedkonklusioner og delresultater til andre institutionstyper. Projektet er en forberedelse til et endnu mere ambitiøst projekt, nemlig at udarbejde et materiale, som børnehaver kan bruge til at udarbejde en pause strategi i deres institution for både børn og voksne. Første del af projektet, som er beskrevet i denne rapport, er derfor mere at se som en forberedelse, hvor vi undersøger pause begrebet og undersøger, hvordan forskellige børnehaver forstår det og praktiserer det. Til slut i rapporten har vi samtidig anført en række handlemuligheder til de enkelte institutioner. Undervejs i arbejdet har vi trukket på forskellige specialister, fokusgrupper af pædagoger, medhjælpere og ledere, spørgeskemaer til kursusdeltagere, samt været på observation i forskellige børnehaver. Tak til alle som på denne måde var medvirkende til resultatet selv om det naturligvis er os forfattere, der alene er ansvarlige for formuleringerne i denne rapport. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem pædagog, forfatter Ulla Steen Christiansen og UdviklingsForum ved John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Projektet er støttet af FOA s Pædagogiske Udviklings Fond (PUF). Århus november 2008 udviklingsforum.dk 5

6 Indledning Formålet med projektet hvad ville vi finde ud af? I den danske børnehave har man som ansat gennem de sidste mange år overenskomstmæssigt afholdt 29 minutters betalt pause i middagsstunden. Derudover har man principielt ikke flere pauser de fleste steder. Sådan har det altid været, og sådan er det også nu i år Dette kunne vi konstatere gennem et mindre forstudie, som var med til at sætte os på sporet af nogle af de pause fænomener, vi belyser via projektet. Dog med den tilføjelse, at ud fra forstudiet tydede noget på, at rygerne har flere pauser (!) samt at nogle institutioner faktisk har indlagte småpauser planlagte eller spontane. Samtidig viste det sig, at trods et udbredt ønske om ro i pausen var den enkelte medarbejder hele tiden var til rådighed for børn, kolleger og ledelse. Pausens grundform og traditionerne omkring den kan der i sig selv stilles spørgsmål til, da den stort set har været uændret i mange år, uanset at mange andre vilkår har ændret sig radikalt i børnehaverne flere og flere krav fra politisk side om læreplaner, dokumentation, børnemiljøvurdering, diverse målinger, sprogvurderinger, kvalitetssikringer, ændringer af normeringer, arbejdstempo, og i det hele taget helt andre forventninger fra forældre, forvaltning og politikere. Vi har derfor med denne rapport ønsket at undersøge om de ansattes pause * ikke er reflekteret men mest en vane, som sidder i væggene? * er et kompromis mellem en traditionel industrisamfunds arbejdstilrettelæggelse og en modernitetspræget videnssamfunds arbejdstilrettelæggelse? * er et tiltrængt pusterum i hverdagens hektiske jag mellem børn og kolleger? I sig selv er der således gode spørgsmål og grunde til at gå ind i børnehaven og få rede på de begrundelser, personalet har for at afholde pauser på de tider og den måde, de gør det. Ikke mindst i en tid hvor stress tilsyneladende breder sig meget voldsomt i dagtilbud, er der ekstra god grunde til at få belyst pausens form og betydning for de ansatte. Skal der måske helt andre pausetyper og helt andet pauseindhold til for at bevare arbejdsglæden og kræfterne til arbejdet? Kan det tænkes, at den traditionelle pause måske kan stresse mere, end den kan afstresse og gavne, fordi den kan give et uorganisk brud i dagen hvor det handler mere om at efterleve klokketid end om at følge den levede tid? Afholdes der udelukkende formelle pauser eller finder der små uformelle pauser sted, når man for eksempel lige trækker sig tilbage og går i køkkenet alene uden børn osv., og hvordan opfattes dette af kolleger og forældre? Snyder man sig til pauser for at overleve? Børnene og de voksnes pauser i børnehaven I pædagogiske kredse taler man om forskellige institutionskulturer og måder at være sammen på hvordan ser pausen ud i det lys? Hænger pausen og hverdagens pædagogik sammen og hvis den gør på hvilken måde? Man taler for eksempel om at gå fra til pause hvad er det man går fra? Er det børnene eller aktiviteten eller larmen eller? Hvorfor går man fra og ikke til? Spørgsmålet er også, hvordan børnene oplever dette med, at de voksne går for sig selv? Oftest er det indtrykket, at personalestuen er børnefrit område hvorfor har de udviklingsforum.dk 6

7 ansatte brug for ikke at være sammen med børnene? I hvilke børnehaver holder de ansatte deres pauser sammen med børnene, og hvordan er sammenhængen dér med børnehavens pædagogik? Hvad er en pause for børn? Hvilke forskelle og ligheder er der for børns og voksnes behov for pauser samme længde og hyppighed samme indhold? Har børn og voksne samme tanker om pauser? Har børn og voksne behov for at holde pause på samme måde? Har de ansatte en forpligtigelse til at være de gode forbilleder for børnene i forhold til at holde pauser? Hvordan hænger hverdagens pædagogiske grundholdninger og værdier sammen med børnehavens pause kultur? Nogle børnehaver har stillerum, i (få) andre børnehaver sover børnene til middag. I atter andre børnehaver har man hovedtelefoner hængende ved en sofa med lydbøger og børnemusik. Opsummering af projektets formål Projektet vil således forfølge tre hovedspor: et spor der undersøger de ansattes pauser, et andet spor der følger de ansattes betydning for børnene i pause henseende og et tredje spor der omhandler børnenes egne pauser. I den foreliggende rapport ligger hovedvægten på den ansattes pauser. Projektets grundlæggende antagelser Det er projektets grundlæggende antagelse, at alle mennesker børn og voksne har brug for pauser i hverdagen, og at forskellige mennesker har forskellige behov for pauseformer og pauselængder. Ikke mindst i det moderne travle informations og videnstunge samfund med forskellige skiftende opbrud i både børns og voksne relationer, er der behov for rekreationsrum tids rum for stjernestunder og åndehuller. Som et værn mod tidens trængsler er der behov for, at ikke mindst børnehavernes personale holder pause, og at personalet både respekterer børnenes pauser og lærer børnene at holde pause. Børn holder pauser på andre måder end personalet, men børnepauser er ikke en aktuel pædagogisk genre. Den aktuelle pædagogiske disciplin er snarere børneaktiviteter, der sættes i gang af udviklingsivrige voksne som får deres overordnede retningslinjer fra politikere. Er det sådan, at vi i vores ivrighed efter at børn skal være aktive og lære undervejs overser deres behov for at være rekreative, afslappede, udenfor? Projektets metoder og aktiviteter Vi har i løbet af projektet anvendt 1. et litteratur og dokumentstudie. Der søges efter pausens pædagogiske, psykologiske, samfundsfaglige og filosofiske tilgange ligesom pausens fagpolitiske historie og aktuelle status kortlægges 2. fokusgruppeinterviews med ledere og souschefer, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Formålet med disse fokusgruppeinterviews er at oparbejde yderligere viden og erfaringer fra praksis om pausen som fænomen 3. et telefonisk rundspørge til 46 tilfældigt udvalgte børnehaver over hele landet om deres pausepraksis og pausefilosofi, både m.h.t. børn og voksne 4. spørgerunder til 79 pædagoger og 47 ledere på to forskellige kursusdage om andet emne 5. observationer i to forskellige børnehaver af pausevaner og kultur 6. teoretisk konsulentbistand i form af samtaler med eksperter udviklingsforum.dk 7

8 Hvad er en pause? I dette afsnit gør vi rede for vores opfattelse af pausebegrebet. Almen definition af en pause På baggrund af litteraturstudier og samtaler med eksperter har vi valgt følgende definition: En pause for de ansatte er et defineret eller et sporadisk tidsrum, hvor man ikke er sammen med børnene, og hvor det arbejdsmæssige ikke i for høj grad fylder handlinger, tanker og tale og/eller når man udfører arbejdsopgaver, der har en for den ansatte restitutierende karakter Det er ikke uden problemer at formulere en definition for pauser, netop fordi de i deres form kan variere meget fra den ene voksne til den anden. Men ovenstående giver alligevel nogle fælles rammer for pausens funktion for ansatte voksne i en børnehave. Definitionen bygger både på vores forundersøgelse, vores fokusgruppeinterviews og vores rundspørge pr. telefon. Det er værd at bemærke, at vi skelner mellem pauser, hvor den voksne er uden børn og arbejde og pauser hvor man laver noget andet, enten alene, sammen med andre voksne eller sammen med børn. En pause for børnene er at være fri for andres forventninger, at have lov at være mig selv en aktivitet, der har en for barnet restitutierende karakter. Aktiviteten har et lavt spændings og opmærksomhedsniveau. Barnet har ofte meget indflydelse på aktiviteten Selve det at kæde børn sammen med pauser er ikke noget tilvant og naturligt for voksne. Flere af de voksne vi har været i kontakt med i.f.m. projektet har reageret med lidt overraskelse over sammenkædningen og har først skullet tænke sig en del om, før de fik forbundet de to begreber. Regner vi ikke med, børn holder pauser? Selv om de gør det på delvist andre konkrete måder end voksne, tyder meget dog på, at vi er fælles om et behov for at være os selv og/eller træde udenfor gruppen og/eller forlade den aktivitet vi aktuelt er optaget af og/eller begynde at lave noget andet, så hjernen og kroppen trækker på andre ressourcer. Pausernes udseende Som det antydes i det foregående afsnit, kan pauser have forskellig udformning fra person til person og der er generelt flere forskellige faktorer, der indgår, når vi skal forstå, hvad en pause kan indeholde af elementer. Alle kender til eksemplet, at nogle gange kan blot dette at komme nogle få minutter ud i den friske luft have en opkvikkende virkning. Allerede med dette ene eksempel er der netop mange elementer aktive: Vi kommer væk fra aktiviteten, vi var i gang med vi kommer væk fra andre mennesker vi får frisk luft i lungerne vi bevæger os lidt, og så videre. Pausers udseende og form kan siges at bestå af min. følgende: Høj/lav aktivitet hvor det generelle for pauser er, at man går ned i aktivitet. Fra noget der krævede brug af krop, muskler og nerver til noget hvor der er mindre pres på. Mange kan også få en pauseoplevelse ved at gå udviklingsforum.dk 8

9 den modsatte vej, nemlig gå op i aktivitet. Eksempelvis kan en rask løbetur efter en anstrengende intellektuel præstation ved computeren, være det man har brug for til at rekreere sig. Pointen er således ikke altid, at man altid går ned i aktivitet men nærmere at man skifter aktivitet og måske også tempo. Social/adskilt hvilket vil fremgå af flere af de eksempler og udtalelser, vi bringer senere i rapporten. Mange betoner, at dette at være lidt alene, væk fra andre er et vigtigt element i pausen. Man har brug for at kigge ind i sig selv, kigge lidt tomt ud i luften, nyde udsigten hvis der en at nyde eller få lejlighed til at vende nogle oplevelser eller problemer i sit hoved i al afsondrethed. Nogle af os er gode til at være alene sammen med andre. Kan lukke omverdenen ude og hvile i os selv, selv om vi er omgivet af mennesker, mens andre helst skal på nogen fysisk afstand af medmennesker. Igen kan det nogle gange være omvendt: Der findes mennesker for hvem netop det at være sammen med andre er lig med en god pause. De opsøger kolleger, har lyst til at smalltalke eller har det blot godt med, at der i pauser er andre rundt om dem. Lys, lyd, luft er klart elementer, der virker ind på oplevelsen af pause, mere for nogen end for andre. Her kan man også operere med en modsætnings model: Hvis jeg arbejder i et miljø, hvor der er meget mørkt, kan det være en lettelse (en pause) at komme til modsætningen: Et sted hvor der er meget lyst. Hvis jeg arbejder et sted, hvor der er meget støj, kan det.og så videre. Og for allerede på dette tidlige tidspunkt i rapporten at skyde en praktisk vinkel ind, blot som eksempel: Pausemiljøer skal gerne være steder, hvor man oplever noget andet end der, hvor man arbejder, hvad enten dette nu drejer sig om lys, lyd og luft eller det drejer sig om ensomhed/samvær eller noget helt sjette. Og det hele vanskeliggøres så af, at vi i den sidste ende kan være forskellige i vores personlige pausebehov, og i en børnehave af at der både er voksne og børn tilstede, som skal mikse deres delvise forskellige behov. Børn/voksne som tidligere beskrevet er der både ligheder og forskelle i børns og voksnes behov for pauser og deres måder at holde pauser på. Ligheden vil vi komme tilbage til i næste afsnit, hvor vi beskriver, hvordan hjernen fungerer i.f.t. i forhold til pauser, herunder klare lighedstegn mellem børn og voksne. Men i forhold til hvordan pauserne afholdes og for eksempel hvordan vi reagerer, hvis vi ikke får tilstrækkeligt mange pauser af passende længde og med adækvat indhold, er der mange forskelle. Nogle af disse forskelle vil blive eksemplificerede i de næste afsnit. Fremmed /selvbestemt det gælder for eksempel dette punkt. Voksne er om end slet ikke alle og slet ikke i fuldt omfang mere bevidste om deres pausebehov end børn er. Som voksen fornemmer man tydeligere, at man har brug for en pause og man er bedre i stand til at sætte ord på sine behov ( gå lige ind for mig, jeg må strække ben have en smøg udenfor lige hvile hovedet og så videre) mens et træt barn ofte blot kører videre i aktiviteten og bliver mere og mere uregelmæssig psykisk omkring den ( nu er du vist overtræt, som er en af de hyppigste forældrebemærkninger, man hører og hvor der måske skulle være reageret inden overtrætheden satte ind). At have indflydelse på sit eget behov for pauser forudsætter, at man er bevidst om pausebehovet samt at mennesker udenom en er opmærksom på det. Hvis man ved, at et barn eller en voksen har brug for et antal pauser for at fungere optimalt, vil man naturligt være mere opmærksom og støtte vedkommende i dette. Og udviklingsforum.dk 9

10 hvis man ved det i en gruppe og en ledelse, vil man også tillade, at mennesker omkring en holder en ekstra pause, når de har brug for det. Derved bliver det mere selvbestemt. Indflydelse på egne pausers indhold det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at man kan påvirke antallet af pauser men også at man kan påvirke indholdet af sine pauser. I overensstemmelse med grundantagelserne bag dette projekt og de mange udsagn fra dem, vi har været i kontakt med (se senere) i.f.m. projektet, er det betydningsfuldt, at det enkelte menneske har medbestemmelse på sine pausers indhold: Hvorvidt de skal være aktive eller passive, tilbringes alene eller sammen med andre, give mulighed for helt andre aktiviteter eller ej, og så videre. Pausekulturen på børneniveau og når vi taler børn, er der naturligvis forskelle fra den ½ årige til den 6 årige. Hos helt små børn på for eksempel 5 6 måneder, ser man deres tegn på pausebehov ved, at de efter måske længere tids samspil med den voksne, slipper øjenkontakten og lader deres blik glide andre steder hen. Hos den 6 årige ses det måske i kraft af, at en bestemt børnegruppe har lyst til at holde pauser sammen og søger væk fra de voksne i børnehaven. Børn laver deres egen pausekultur, men d e voksne må være opmærksom på den og gerne understøtte den, i hvert tilfælde respektere den. Pausekulturen på ansatniveau voksne har tilsyneladende mange flere og mere varierede måder at sende signaler om pausebehov på. Og i forskellige voksengrupper er der forskellig bevidsthed om og reaktion på disse signaler, ligesom der er forskellige traditioner for pausestruktur, mængde, indhold og så videre. I flere af de børnehaver vi havde kontakt til i forbindelse med projektet var denne pausekultur relativt ureflekteret. Den var opstået ja, hvorfra egentligt? Pauser kommer indefra og udefra Behovet for en pause kan helt bevidst føles, når man mærker træthed i bestemte muskler, i hovedet eller i hele kroppen. Signalerne fortæller os, at nu kan kroppen ikke mere køre på samme niveau men må have en ja, pause. Vi har forskellige dagligdags udtryk for det, i stil med at batterierne må lades op eller at kroppen lige skal hvile ud eller at man trænger til at slå hovedet fra. Moderne hjerneforskning viser samtidig, at hjernen har brug for pauser med regelmæssige mellemrum og at den i en vis forstand tager denne pause, uanset om vi er bevidste på behovet eller ej 1. Der findes et biologisk ur inde i hjernen, som påvirker opmærksomheden (hjernens lyskaster, som man jo bruger til at opdage og opleve verden). Med cirka 1½ 2 timers mellemrum vender din opmærksomhed blikket indad så du oplever, at du falder i staver, dagdrømmer lidt eller bliver lidt tænksom og måske lidt træt. Bliver måske lidt fraværende. Et barn sidder måske og stirrer ud af vinduet (og der skal man sandsynligvis ikke forstyrre ham og bede ham om at høre efter. Han er ved at lagre sine input). Man kan nogle gange se på børnene, at de er i hjernemæssig pause: de gaber falder i staver bliver stille og indadvendte og har mindre mimik. 1 Den følgende redegørelse bygger I hovedsagen på én af de specialister, vi konsulterede i.f.m. projektet, nemlig i dette tilfælde embedslæge Poul Bak og stammer delvist fra hans bog: MindfulKids udviklingsforum.dk 10

11 Præcis i disse stille stunder reparerer og udvikler kroppen og hjernen sig selv. Og det man har oplevet og lært de foregående timer, flyttes fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Hvis man fortrænger denne funktion og bevidst springer den over, bliver det sværere at huske det, man har lært i de foregående to timer. Når man mærker trang til hvile, så bør man derfor tage det alvorligt det betyder tilsyneladende meget for, at man kan passe på sig selv, så man undgår stress, bevarer overblik og humør, forbedrer sin hukommelse, træffer gode beslutninger, laver færre fejl og forbedrer sit helbred. Det behøver ikke at være noget med, at man skal hen og lægge sig ned og hvile sig det er ofte nok bare at få lov at være lidt stille og indadvendt i nogle få minutter, så er man klar igen til at gå i gang 2. Med viljestyrke kan man ofte overrule (:ignorere, trodse, springe over) pausen det vil sige, at man ignorerer hjernens signaler om, at den egentlig med de cirka 1½ 2 timers mellemrum gerne vil gå i dvale for at samle op på begivenheder og indlæring fra de seneste minutter nu. Man kan så at sige tvinge sig selv videre og lade hjerne være hjerne. Det sker der formentlig ikke noget ved, at man gør et antal gange og i praksis kan man ikke altid holde en pause for hver 1½ 2 timer, selv om den ikke behøver altid at være særlig lang men gør man det for ofte, stresser man hjernen og stresser sig selv. Når vi skriver om 1½ 2 timers pauseringer, skal dette ses som et gennemsnitstal, idet det kan variere fra dag til dag og fra periode til periode. Og det er heller ikke sådan, at det er helt ens fra person til person. Hvilket igen understreger betydningen af, at man dels bliver opmærksom på sit eget pausebehov og at der i en personalegruppe i for eksempel en børnehave er en vis respekt for de forskellige personlige mønstre som man til gengæld naturligvis ikke må misbruge andres hensyntagen til! Desuden kan man af alt dette udlede vigtigheden af, at børn socialiseres til at mærke efter indeni i sig selv, hvornår tankevirksomheden går langsommere og hvornår man har brug for pause. Det er en lang proces at blive opmærksom på dette, men hvis man ser den i lyset af de mange problemer med stress hos voksne og hos børn får man et indtryk af processens vigtighed. Vi skal vende tilbage til mulige praktiske konsekvenser af alt dette i afsnittet om praktiske konsekvenser senere i rapporten. De formelle regler om pausen i børnehaven Én ting er, hvad hjerne og krop fortæller os om pauser. En helt anden ting er, hvad KL og fagforbundene siger. I det følgende gengives kort nogle få facts fra denne indfaldsvinkel: Det følger af overenskomster og aftaler 3 mellem KL, FOA og BUPL, at Pauser af mindre end ½ times varighed, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke Det skal sikres, at den ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer Pausen placeres inden for arbejdsdagen, således at formålet med pausen tilgodeses Der er ikke i arbejdstidsaftalen taget stilling til, hvor mange pauser der skal gives i løbet af en dag. Det er derfor et spørgsmål, der må tages op i forbindelse med drøftelser af tilrettelæggelsen af arbejdet. Vi anbefaler derfor at personalegruppen drøfter, hvorledes man tilrettelægger pause(r) i løbet af 2 Se: Rossi E: The Psychobiology of Gene Expression. Norton Rammeaftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden udviklingsforum.dk 11

12 arbejdsdagen, og herved i samarbejde med ledelsen opbygger den arbejdspladskultur der skal herske, og som alle kan være interesseret i at tage ansvar for De nærmere bestemmelser fastsættes i de enkelte overenskomster, såfremt der ikke er pausebestemmelser i overenskomsten/aftalen. Med andre ord: Der er aftaler og regler for pauser, men reelt er der også frirum til, at en børnehave delvist kan lave sine egne pausekulturer. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt, at vores forskellige undersøgelser (via interviews, fokusgruppesamtaler, spørgeskemaer) viste, at der er så stor ensartethed i, hvordan man afholder pauser i børnehaver. Hvorfor udnytter man ikke muligheden for at variere og finde sin egen form? Det er under alle omstændigheder umuligt at arbejde godt i 7,4 timer i træk måske særligt på daginstitutionerne. Ikke mindst set i lyset af de hjerneprocesser, vi beskrev i foregående afsnit og som direkte peger på behovet for at kunne lade hjernen restituere sig med jævne mellemrum. Derfor kan småpauser være nødvendige, således at de pågældende kan "afstresse". Der er brug for fleksibilitet vedrørende pauser, herunder også personlige hensyn. Hvis en ansat en dag ikke er på toppen og måske er lidt halvsløj, skal der være mulighed for en ekstra lille pause. Alternativet kan jo være, at den pågældende vil være nødt til at melde sig syg. Sammenfattende om aftale og regler Reglerne og aftalerne om de 29 minutters pause er både noget og ingenting, det vil sige modsætningsfyldte. Man har ret til pause og pligt til at blive afbrudt, og det anbefales, at der holdes små pauser. Fællestillidsmænd i to lokalafdelinger i BUPL og FOA rapporterer om et stigende antal henvendelser fra medlemmer med overivrige ledere og selvopofrende medarbejdere, der stryger pausen for børnenes skyld. Disse institutioner er ikke i overensstemmelse med gældende regler og aftaler. Vi vender mere udførligt tilbage til handlemuligheder senere i rapporten. Pauser og stress tal og konsekvenser Voksne danskerne er stressede trods kort arbejdstid Stress er en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der udløses af pres eller overbelastning, og som fører til en individtilstand karakteriseret ved en kombination af høj anspændthed og ulyst. Kun franskmændene har en arbejdsuge, der er kortere end danskernes. Men den stress, danskerne har, kommer fra andet end lange arbejdsdage, siger stressforskere 4 : På trods af arbejdsmængden melder forskellige organisationer og undersøgelser om, at store dele af den arbejdende befolkning har stress i større eller mindre grad. Programleder på Socialforskningsinstituttet, Jens Bonke, mener, at hvis europæerne er stressede, skal årsagen ikke så meget findes i antallet af arbejdstimer eller for den sags skyld i husarbejdet, men derimod i koordineringen mellem aktiviteterne. 4 Danskerne har en af Europas korteste arbejdsuger. Mens fuldtidsansatte danskere i snit arbejder 39,2 timer om ugen, så slider hollænderne 41,6 timer og englænderne 42,2. Det viser tal fra Eurostat, der har målt den faktiske arbejdstid i Europa. udviklingsforum.dk 12

13 Meget tyder på, at netop pædagoger har en høj frekvens af stress. 5 FTF har i foråret 2006 gennemført en medlemsundersøgelse om stress på arbejdspladsen. I undersøgelsen deltog BUPL medlemmer, som skulle svare på 54 spørgsmål. Meldingen fra pædagogerne er klar: Stress og sygemeldinger er en ubehagelig del af hverdagen: Knap 50 procent føler sig delvist stressede, og 30 procent føler sig i høj grad stressede. Hver femte pædagog har indenfor det seneste år været sygemeldt på grund af stress! 6 men hvis man lærte at pausere, ville det hjælpe! "Det er et ret tydeligt resultat fra forskningen, at farer man rundt fra den ene aktivitet til den anden, så bliver man stresset. Lidt firkantet kan man sige, at hvis man satte sig ned en halv time og slappede af efter arbejdet, inden man skulle til f.eks. badminton, så slap man for megen stress. Det tror jeg bare ikke, at der er ret mange børneforældre, der gør, eller har mulighed for," siger Bonke. Med andre ord: Sørgede for at holde pause! Professor og stressforsker fra Arbejdsmiljøinstituttet Tage Søndergård Kristensen mener, at forskningen faktisk viser, at det ikke forholder sig sådan, at jo mere man arbejder, jo mere stresset bliver man. "Faktisk er det omvendt: Jo kortere arbejdstid, jo mere stress. Det, der især stresser, er intensiteten. Problemet er, at intensiteten stiger. Folk arbejder hurtigt, uden pauser og med flere ting på én gang. Vi kan f.eks. se, at de, der generelt arbejder meget, som f.eks. håndværkere og landmænd, har relativt lidt stress," siger han. Tage Søndergaard Kristensen mener, at man i højere grad bør se på hele arbejdslivet og jævne arbejdsbyrden ud over årene, så især tiden med mindre børn ikke bliver så presset. "Det er selvfølgeligt op til den enkelte, men det afhænger også meget af kulturen på arbejdspladsen," siger han. Peder Pedersen, professor i velfærdsforskning og medlem af familie og arbejdslivkommissionen medgiver, at danskerne pr. person generelt arbejder mindre end i andre europæiske lande, men at det nok snarere er singler og par uden børn, der nyder godt af det. "Vi har en meget høj erhvervsdeltagelse for kvinder samt en lav deltidsfrekvens i Danmark, og det betyder, at målt på husstande, så arbejder den enkelte familie relativt meget. Vi har så godt nok et sammenlignet med andre lande omfattende offentligt system, der netop skal gøre det muligt, og som da også hjælper på det. Men samlet set er resultatet stadig det samme," siger han. 7 Det har stor betydning for oplevelsen af stress, om man som medarbejder selv har mulighed for at påvirke sin arbejdssituation. Der har i mange år også været opmærksomhed på belastninger forbundet med det at arbejde med mennesker. Det har vist sig vanskeligt at isolere en særlig relationel stress, men der er næppe tvivl om, at det, der belaster i disse typer jobs, ikke altid er forholdet mellem krav og kontrol, men nok så meget de emotionelle krav forbundet med arbejdet f.eks. krav om ikke at vise egne følelser, men bevare en professionel facade ligegyldigt hvad eller dilemmaer forbundet med at yde borgeren den bedste pleje og omsorg og samtidig forholde sig til meget specifikke krav til arbejdets udførelse. Man kan måske spørge om den bevægelse i retning af større selvbestemmelse og frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, som præger mange arbejdsområder, helt har fundet sted inden for pleje og omsorgsfagene hvor kvalitetssikring og målstyring fylder stadig mere 8. 5 Eksempel: Pædagoger fra daginstitutioner og skolefritidsordninger udgør nu en af de største grupper patienter i Viborg Amt, som henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive med stresslidelser og depressioner. Det viser tal fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive. 6 Christiansen, Jørgen Møller m.fl.: Midt i en forandringstid FTF ernes psykiske arbejdsmiljø, CASA, her citeret fra: 16/5.htm 8 Udviklingshuset: Stressindsats i Århus kommune 2007 udviklingsforum.dk 13

14 Hvert femte barn har stress Børn har fået en ny sygdom, som de ikke kan blive vaccineret imod. De lider af stress. En ny, stor svensk og engelsk undersøgelse dokumenterer, at hvert femte barn lever med en betydelig grad af stress. Den svenske stressforsker Peter Währborg fra Sahlgrenska Hospital i Göteborg mener, der er grund til at tage undersøgelsen meget alvorligt, fordi stress i barndommen kan få uoverskuelige konsekvenser på længere sigt.»stress medfører fysiske lidelser som ondt i maven, hovedpine og infektioner. Men vi har også en kraftig mistanke om, at langvarig stress hos børn kan føre til en række alvorlige sygdomme senere i livet som sukkersyge, hjerte kar sygdomme og depressioner«, siger han. I Danmark er der ikke lavet en lignende undersøgelse, men på Hillerød Sygehus har man i løbet af de sidste fem år oplevet en fordobling i antallet af børn med stress symptomer. Også Aalborg Sygehus bekræfter tendensen. Lær at holde pauser Den danske børnepsykiater Gideon Zlotnik har i flere år gjort opmærksom på problemet med stress hos børn, og han mener ikke, at danske børn er mindre stressede end svenske børn.»vi lærer børnene, at man skal leve stresset. Og det bliver en ond cirkel, for de kender ingen anden måde at leve på, og derfor tager de den stressede livsstil med sig«, siger Gideon Zlotnik, der opfordrer alle til at lære at holde pauser. Voksnes pauser er nødvendige 9 En vigtig pointe set fra psykolog og stressspecialist Jeanett Bonnichsens faglige udgangspunkt er, at pauser er aldeles nødvendige. Det baserer sig blandt andet på hormonale faktorer, hvor pauserne er en vigtig regulerende faktor. Pauser kan, set med stress øjne, være mange ting. Når man bliver meget stresset, forsvinder pauser, fordi man ikke længere kan adskille tingene. Man gribes hele tiden af nye tanker, opgaver, etc. Behovet afhænger meget af, hvor meget vi belaster vores fokus, siger hun. Det vil sige, hvor koncentrerede vi er på en eller flere fortløbende opgaver. Og her kan pauser være helt afgørende. Væk fra opgaven, væk fra den stærke fokusering. Det skal faktisk være muligt at beordre folk til pause, når balancen mellem normal hvile og maksimal overbelastning forrykkes, mener hun. En afgørende faktor på en arbejdsplads er, om det er accepteret, at man tager en ekstra pause eller to (også et afgørende punkt for mange andre specialister, for eksempel Poul Bak). Pauserum er en fordel, hvis det nedbringer sanseindtryk. Med hensyn til rummets betydning i institutionelle omgivelser skyldes en del af trægheden i sociale relationer, i ændringsprocesser og arbejdsgange præcis, at sociale strukturer er indskrevet i det fysiske rum, og at ændringer derfor både kræver beslutning og enighed og fysiske forandringer at mennesker flyttes om og rumstrukturen forandres 10. Det er således ikke kun pausen som tidsafgrænset fænomen, der skal reflekteres, men også den fysiske måde man har indrettet sin institution på herunder det traditionelle pauserum som vi kender i børnehaverne. 9 Det følgende afsnit bygger på en dialog med en af de specialister, vi har haft samtale med i forbindelse med projektet: Jeanett Bonnichsen, som er psykolog og direktør i Center for Stress 10 Arkitektur krop og læring redigeret af Kristian Larsen beskriver Eva Gulløv og Susanne Højlund. Årstal forlag udviklingsforum.dk 14

15 Børns pauser er også nødvendige 11 Samtidig med at forældrene har svært ved at finde balancen i serviceringen af og opmærksomheden på børnene, er det en stor udfordring for moderne børn at undgå stress, mener Jesper Juul. Han kalder det et folkeligt/kulturelt paradigmeskifte, at de voksne før sagde opfør dig og nu siger skynd dig. Desuden skal børn i dag få det bedste ud af de timer, de i løbet af en barndom opholder sig i institutioner, hvor betingelserne er alt for ringe en udfordring, der ville knække de fleste voksne, ifølge Jesper Juul. Lidt provokerende kalder han institutionerne for pædagogiske tvangsforanstaltninger, fordi børnene er tvunget til at være der. De kan ikke bare gå deres vej, og de kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Det betyder en masse stress, som både forældre, pædagoger og lærere er alt for dårlige til at hjælpe børn ud af. De nøjes desværre alt for ofte med at blive irriterede over symptomerne, siger han. 12 Arkitekt Dorte Mandrup som har bygget flere skoler og daginstitutioner, har arbejdet med ideer om at lave flydende bygninger og understreger, at det er vigtigt at rummet giver børn mulighed for at bevæge sig mellem flere forskellige tilstande. Ingen mennesker, hverken børn eller voksne, kan holde til at være på konstant. Derfor skal der både være steder, hvor du kan søge hen med din bedste ven og steder hvor du kan gå direkte på scenen med de andre. Dorte Mandrups erfaring er, at børn gør nøjagtig, hvad rummet indbyder til. Der skal altid være forskelligheder i rummet. Det er meget biologisk og meget indlejret og det er sjovt at se, hvordan børn forholder sig i rum. En gang, for eksempel, der må man bare løbe. Dorte Mandrup forsøger at lave vandhuller i sine bygninger, hvor børn kan søge hen for at fordybe sig i det faglige eller bare have en stille stund. Det vigtige ved bygningen, set ud fra børns synsvinkel, er alle de steder, der ikke rigtig bruges til noget fornuftigt, men som giver mulighed for sociale kontakter, ro til at være sig selv og ha` hemmeligheder. Det kræver også en del omstilling fra lærernes og pædagogernes side. Dorte Mandrup var i en situation ude for, at lærerne var positive overfor eksperimenterende arkitektur på deres skole, men de insisterede samtidig på at beholde deres lærerværelse. Vi sagde, men hvor skal børnene så gå hen? Jamen, de måtte bare være i fred for de her børn. I en flydende bygning handler det om at respektere hinandens grænser, lige nu sidder jeg faktisk og laver noget andet siger Dorte Mandrup. Samme artikel refererer til et svensk forskningsprojekt EMILIA fra 1988, der siger, at børn har et andet forhold til pauser end voksne har. De synes, at undervisningen i skolen var pause fra det virkelige liv, det liv der udspiller sig på gange og i skolegårde. 13 Sammenfatning af pauser og stress tal og konsekvenser Ovenstående gennemgang viser, at der ofte i forbindelse med forskning af og lærebøger om stress hos voksne laves en sammenkædning til pausers betydning. Det betones, at pauser kan spille en helt afgørende rolle for at forebygge usund stress og for at nedbringe det, hvis skaden er sket. Det, der især stresser, er intensiteten. Problemet er, at intensiteten stiger. Folk arbejder hurtigt, uden pauser og med flere ting på én gang som vi 11 Det følgende afsnit bygger dels på familievejleder og forfatter Jesper Juul, dels på arkitekt Dorte Mandrup 12 Citat: Børn og Unge nr. 15, maj Uddrag fra artikel Vandhuller asterisk 20 dec udviklingsforum.dk 15

16 ovenfor citerer fra professor i Stress, Poul Søndergaard Kristensen. Og som oven i købet betoner, at vi nogle gange ligefrem må beordre folk til at holde flere pauser. Og at det starter hos børnene, understreges af børnepsykiater Gideon Zlotnik, der direkte siger, at vi skal lære børnene at holde pauser og som sammen med blandt andet psykologen Jeanett Bonnichsen har gennemført flere forsøg på dette i forskellige daginstitutioner. Børn og stress er ifølge de to bestemt noget, der hører sammen, i stigende omfang. Med andre ord: Det er alvorlige (stress)emner, vi har fat i, når vi tager fat på pausers betydning! udviklingsforum.dk 16

17 Data fra projektet Oversigt over datatyper Vi har som tidligere nævnt brugt følgende aktiviteter til at indsamle data: Forundersøgelsen telefonisk rundspørge til 15 børnehaver for at indkredse projektets fokuspunkter Telefoninterviews rundringning til et større antal børnehaver for at få uddybet tallene og delkonklusionen fra forundersøgelsen Spørgeskema til deltagere på forskellige kurser for børnehaveansatte Fokusgruppeinterview samtaler med grupper af pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere Observationer i to forskellige børnehaver over en hel dag for at få direkte indtryk af pausekultur Samtaler med specialister og forskellig faglitteratur I det følgende gengiver vi for hver enkelt aktivitet, hvilke spørgsmål og emner, der blev belyst og sammendrager derefter delresultaterne fra de enkelte metoder. Til slut konkluderes på det samlede materiale. Forundersøgelsen telefonisk rundspørge til 15 børnehaver for at indkredse projektets fokuspunkter De enkelte telefoninterviews, hvert på cirka minutter, er gennemført i børnehaver i Århus, Odense, Fårup ved Randers, Randers by og Bramming ved Esbjerg, således at en vis geografisk spredning er til stede og desuden i børnehaver af forskellig størrelse. Spørgsmålene var delt op i forskellige afdelinger og bestod af en række delspørgsmål. Pausernes antal, længde, tidspunkter, etc. Denne del viser ret tydeligt, at langt de fleste steder holder man kun én decideret pause i løbet af dagen de 29 min. frokost midt på dagen, nogen steder dog ned til 15 minutter. Morgenmøderne holder dog to steder en enkelt lille pause ved tiden. Men at der en bestemt gruppe, der falder udenfor: Rygerne de holder, for at kunne følge den nye rygelov, en del ekstra småpauser i løbet af dagen, hvor de ryger udenfor børnehavens grund. En Kings tager cirka 4 minutter, en Long Look cirka 8 minutter 14 plus den tid det tager at gå derud og tilbage, få ild på cigaretten, skodde, etc. I én børnehave havde rygerne således op til fem pauser på én dag! Der er enkelte børnehaver, som falder udenfor mønstret med én fast pause dem vender vi tilbage til Om der er forskelle på medarbejdergrupper samt hvor stramt man holder sig til pausetiderne Mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er der stort set ingen forskelle Deltidsansatte synes dog at holde meget få og korte pauser 14 Uvidenskabelig test af en ryger i vores bekendtskab udviklingsforum.dk 17

18 Lederne skiller sig markant ud (citat fra en børnehave: Leder og souschef holder ikke pause i personalestuen fordi de har (for) travlt med at være ledelse ). Det vender vi også tilbage til Om pausernes betydning, forløb og indhold Ét meget markant resultat her er, at på den ene side siger mange ansatte, at det vigtigste ved pauser er at kunne koble fra og enten gøre noget andet eller være alene lidt (citat fra en souschef i en børnehave: lige er væk fra det, at nogen kræver noget af én ) eller at kunne være sociale med kollegerne, så at sige udenom jobbet men at man stort set alle steder alligevel gerne må afbrydes i pauserne af børn, kolleger, lederen, forældre m.fl. Vi vil koble fra men det får vi så at sige sjældent mulighed for! I forhold til børnene kan der herved opstå et interessant dilemma, hvis man på den ene side mener, børn altid skal kunne være sammen med de voksne men på den anden side gerne vil være fri i pauser. Eller måske mener man nogen gange én ting og gør en anden ting i praksis? På spørgsmål om hvad man taler om i pauser er det tydeligt, at det helt overvejende er egne børn, private ting, praktiske ting og kun ret sjældent pædagogik. Endnu en understregning af vigtigheden af at kunne koble helt fra Et interessant aspekt er antydninger af et generations skred. De unge pædagogmedhjælpere bruger for eksempel tilsyneladende pauser til at sms e. Et enkelt sted så de endog TV serier i pausen Sammenfatning af forundersøgelsen Forundersøgelse var med til at påpege for os i projektet, at der er modsigelser til stede om, hvordan vi gerne vil holde pauser og den måde, vi faktisk gør det på. Og at der er et uafklaret skisma mellem den almene pædagogik overfor børnene ( I er altid velkomne ) til den enkelte voksnes pausebehov. Det blev tydeligere for os, at vi resten af projektet skulle have børnenes oplevelser af pauser og deres pausebehov tydeligere med. Telefoninterviews rundspørge til 46 børnehaver for at få uddybet data fra forundersøgelsen Tallene og udtalelserne fra forundersøgelsen havde indkredset vigtige temaer. For at få udvidet det grundlag, der videre skulle konkluderes ud fra, foretog vi en række telefoninterviews af cirka ½ time med i alt 46 børnehaveledere i perioden april maj De blev spurgt om en række delspørgsmål vedrørende pauserne i deres børnehave. Svarene blev tastet direkte ind, så det senere kunne bearbejdes statistisk og fremstilles i en række figurer: udviklingsforum.dk 18

19 Figur 1 Børnetal (n=46) Som tidligere nævnt lagde vi i projektet vægt på en vis spredning og som figur 1 viser, er der børnehaver repræsenteret fra under 20 børn til over 64 børn, med en overvægt på det gennemsnitlige, nemlig børn. Figur 2 Antal medarbejdere (n=46) udviklingsforum.dk 19

20 Figur 3 I har på et personalemøde inden for det sidste år diskuteret de ansattes pauser (for eksempel længde, placering, indhold, rettigheder) (n=44) Et for så vidt overraskende stort tal men dels er der stadig næsten ¼, der stort set ikke har diskuteret det, dels siger figur 3 ikke noget om, hvor meget man har diskuteret det eller hvor meget, det har ført med sig i praksis. Men dog en ret høj bevidsthed om at de voksnes pauser er et emne, der skal diskuteres! De der efterfølgende nævnte noget om, hvad de havde diskuteret, sagde, at det handlede om pausens tendens til at være længere end den burde, og at det handlede om at stramme dette op. Figur 4 I har på et personalemøde inden for det sidste år diskuteret børns pauser (for særlige aktiviteter, tilrettelæggelse) (n=44) udviklingsforum.dk 20

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere