Pausen i børnehaven. Projektrapport og forslag til opfølgende projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pausen i børnehaven. Projektrapport og forslag til opfølgende projekt"

Transkript

1 Projektrapport og forslag til opfølgende projekt UdviklingsForum 2008

2 Kolofon Pausen i børnehaven Udgivet af UdviklingsForum, oktober 2008 UdviklingsForum og Ulla Steen Christiansen Undersøgelsen der er støttet fra PUF Pædagogisk Udviklingsfond FOA er gennemført af John Andersen, Søren Gundelach, Kjeld Rasmussen samt Ulla Steen Christiansen UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf , info@udviklingsforum.dk. Eftertryk kun tilladt med tydelig kildeangivelse Forside: Ulla Steen Christiansen ISBN nr.: EAN Rapporten kan downloades fra Rapporten kan købes i papirform ved henvendelse til Dansk Pædagogisk Forum telefon mail: kr@paedagogiskforum.dk Pris: 75 kr. ekskl. moms og forsendelse udviklingsforum.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 6 Formålet med projektet hvad ville vi finde ud af?...6 Børnene og de voksnes pauser i børnehaven...6 Opsummering af projektets formål...7 Projektets grundlæggende antagelser...7 Projektets metoder og aktiviteter...7 Hvad er en pause?... 8 Almen definition af en pause...8 Pausernes udseende...8 Pauser kommer indefra og udefra De formelle regler om pausen i børnehaven Sammenfattende om aftale og regler...12 Pauser og stress tal og konsekvenser Voksne danskerne er stressede trods kort arbejdstid...12 men hvis man lærte at pausere, ville det hjælpe!...13 Hvert femte barn har stress...14 Lær at holde pauser...14 Voksnes pauser er nødvendige Børns pauser er også nødvendige Sammenfatning af pauser og stress tal og konsekvenser...15 Data fra projektet Oversigt over datatyper Forundersøgelsen Sammenfatning af forundersøgelsen...18 Telefoninterviews Sammenfatning af telefonrundspørge...27 Spørgeskema til deltagere på forskellige kurser for børnehaveansatte Sammenfatning på spørgeskema til deltagere på forskellige kurser for børnehaveansatte...28 Fokusgruppeinterview samtaler med grupper af pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere Hvordan holder de voksne pause...29 Hvordan holder børnene pause?...30 Giver pausen afbrud i pædagogikken i dagligdagen?...31 Sammenfatning af fokusgruppeinterview Observationer i to forskellige børnehaver over en hel dag for at få direkte indtryk af pausekultur Observation i børnehave udviklingsforum.dk 3

4 Observation i børnehave Sammenfatning af observationer...33 Sammenfatning af projektets resultater Gode råd og handlemuligheder Gode råd og handlemuligheder til børns pauser Eksempler på hvordan børn holde pauser Gode råd og handlemuligheder til voksnes pauser Pauser på farten...38 Pauser i ro...39 Tre små pauser og motion mod stress...40 Forslag til opfølgende projekt Eksempel...42 Initiativgruppe Organisering af projekt Finansiering Tidsplan Deltagere Udkast til projektaktiviteter Projektets resultat udviklingsforum.dk 4

5 Forord Vi er optaget af pauser. Pauser for børn, pauser for voksne, pausers betydning for aktiviteterne og jobbet, pausers rolle i den mentale sundhed, pauser alene eller i fællesskab. Pause. Vi har en antagelse om, at pauser spiller en betydeligt større rolle i vores liv, end vi normalt i hverdagen tænker på eller planlægger efter. Pauser er en del af livets salt og hvis man overser dem, ikke har nok af dem eller ikke bruger dem godt nok, så går det ud over noget i hverdagens rytme og det går også ud over en selv. Måske hænger stress som ikke er det samme som at have rygende travlt blandt andet sammen med at man ikke tager pausen alvorligt. For at afgrænse emnet og for at kunne fokusere mere, er temaet pauser i dette projekt afgrænset til børnehaver. Sandsynligvis kan man overføre mange hovedkonklusioner og delresultater til andre institutionstyper. Projektet er en forberedelse til et endnu mere ambitiøst projekt, nemlig at udarbejde et materiale, som børnehaver kan bruge til at udarbejde en pause strategi i deres institution for både børn og voksne. Første del af projektet, som er beskrevet i denne rapport, er derfor mere at se som en forberedelse, hvor vi undersøger pause begrebet og undersøger, hvordan forskellige børnehaver forstår det og praktiserer det. Til slut i rapporten har vi samtidig anført en række handlemuligheder til de enkelte institutioner. Undervejs i arbejdet har vi trukket på forskellige specialister, fokusgrupper af pædagoger, medhjælpere og ledere, spørgeskemaer til kursusdeltagere, samt været på observation i forskellige børnehaver. Tak til alle som på denne måde var medvirkende til resultatet selv om det naturligvis er os forfattere, der alene er ansvarlige for formuleringerne i denne rapport. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem pædagog, forfatter Ulla Steen Christiansen og UdviklingsForum ved John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Projektet er støttet af FOA s Pædagogiske Udviklings Fond (PUF). Århus november 2008 udviklingsforum.dk 5

6 Indledning Formålet med projektet hvad ville vi finde ud af? I den danske børnehave har man som ansat gennem de sidste mange år overenskomstmæssigt afholdt 29 minutters betalt pause i middagsstunden. Derudover har man principielt ikke flere pauser de fleste steder. Sådan har det altid været, og sådan er det også nu i år Dette kunne vi konstatere gennem et mindre forstudie, som var med til at sætte os på sporet af nogle af de pause fænomener, vi belyser via projektet. Dog med den tilføjelse, at ud fra forstudiet tydede noget på, at rygerne har flere pauser (!) samt at nogle institutioner faktisk har indlagte småpauser planlagte eller spontane. Samtidig viste det sig, at trods et udbredt ønske om ro i pausen var den enkelte medarbejder hele tiden var til rådighed for børn, kolleger og ledelse. Pausens grundform og traditionerne omkring den kan der i sig selv stilles spørgsmål til, da den stort set har været uændret i mange år, uanset at mange andre vilkår har ændret sig radikalt i børnehaverne flere og flere krav fra politisk side om læreplaner, dokumentation, børnemiljøvurdering, diverse målinger, sprogvurderinger, kvalitetssikringer, ændringer af normeringer, arbejdstempo, og i det hele taget helt andre forventninger fra forældre, forvaltning og politikere. Vi har derfor med denne rapport ønsket at undersøge om de ansattes pause * ikke er reflekteret men mest en vane, som sidder i væggene? * er et kompromis mellem en traditionel industrisamfunds arbejdstilrettelæggelse og en modernitetspræget videnssamfunds arbejdstilrettelæggelse? * er et tiltrængt pusterum i hverdagens hektiske jag mellem børn og kolleger? I sig selv er der således gode spørgsmål og grunde til at gå ind i børnehaven og få rede på de begrundelser, personalet har for at afholde pauser på de tider og den måde, de gør det. Ikke mindst i en tid hvor stress tilsyneladende breder sig meget voldsomt i dagtilbud, er der ekstra god grunde til at få belyst pausens form og betydning for de ansatte. Skal der måske helt andre pausetyper og helt andet pauseindhold til for at bevare arbejdsglæden og kræfterne til arbejdet? Kan det tænkes, at den traditionelle pause måske kan stresse mere, end den kan afstresse og gavne, fordi den kan give et uorganisk brud i dagen hvor det handler mere om at efterleve klokketid end om at følge den levede tid? Afholdes der udelukkende formelle pauser eller finder der små uformelle pauser sted, når man for eksempel lige trækker sig tilbage og går i køkkenet alene uden børn osv., og hvordan opfattes dette af kolleger og forældre? Snyder man sig til pauser for at overleve? Børnene og de voksnes pauser i børnehaven I pædagogiske kredse taler man om forskellige institutionskulturer og måder at være sammen på hvordan ser pausen ud i det lys? Hænger pausen og hverdagens pædagogik sammen og hvis den gør på hvilken måde? Man taler for eksempel om at gå fra til pause hvad er det man går fra? Er det børnene eller aktiviteten eller larmen eller? Hvorfor går man fra og ikke til? Spørgsmålet er også, hvordan børnene oplever dette med, at de voksne går for sig selv? Oftest er det indtrykket, at personalestuen er børnefrit område hvorfor har de udviklingsforum.dk 6

7 ansatte brug for ikke at være sammen med børnene? I hvilke børnehaver holder de ansatte deres pauser sammen med børnene, og hvordan er sammenhængen dér med børnehavens pædagogik? Hvad er en pause for børn? Hvilke forskelle og ligheder er der for børns og voksnes behov for pauser samme længde og hyppighed samme indhold? Har børn og voksne samme tanker om pauser? Har børn og voksne behov for at holde pause på samme måde? Har de ansatte en forpligtigelse til at være de gode forbilleder for børnene i forhold til at holde pauser? Hvordan hænger hverdagens pædagogiske grundholdninger og værdier sammen med børnehavens pause kultur? Nogle børnehaver har stillerum, i (få) andre børnehaver sover børnene til middag. I atter andre børnehaver har man hovedtelefoner hængende ved en sofa med lydbøger og børnemusik. Opsummering af projektets formål Projektet vil således forfølge tre hovedspor: et spor der undersøger de ansattes pauser, et andet spor der følger de ansattes betydning for børnene i pause henseende og et tredje spor der omhandler børnenes egne pauser. I den foreliggende rapport ligger hovedvægten på den ansattes pauser. Projektets grundlæggende antagelser Det er projektets grundlæggende antagelse, at alle mennesker børn og voksne har brug for pauser i hverdagen, og at forskellige mennesker har forskellige behov for pauseformer og pauselængder. Ikke mindst i det moderne travle informations og videnstunge samfund med forskellige skiftende opbrud i både børns og voksne relationer, er der behov for rekreationsrum tids rum for stjernestunder og åndehuller. Som et værn mod tidens trængsler er der behov for, at ikke mindst børnehavernes personale holder pause, og at personalet både respekterer børnenes pauser og lærer børnene at holde pause. Børn holder pauser på andre måder end personalet, men børnepauser er ikke en aktuel pædagogisk genre. Den aktuelle pædagogiske disciplin er snarere børneaktiviteter, der sættes i gang af udviklingsivrige voksne som får deres overordnede retningslinjer fra politikere. Er det sådan, at vi i vores ivrighed efter at børn skal være aktive og lære undervejs overser deres behov for at være rekreative, afslappede, udenfor? Projektets metoder og aktiviteter Vi har i løbet af projektet anvendt 1. et litteratur og dokumentstudie. Der søges efter pausens pædagogiske, psykologiske, samfundsfaglige og filosofiske tilgange ligesom pausens fagpolitiske historie og aktuelle status kortlægges 2. fokusgruppeinterviews med ledere og souschefer, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Formålet med disse fokusgruppeinterviews er at oparbejde yderligere viden og erfaringer fra praksis om pausen som fænomen 3. et telefonisk rundspørge til 46 tilfældigt udvalgte børnehaver over hele landet om deres pausepraksis og pausefilosofi, både m.h.t. børn og voksne 4. spørgerunder til 79 pædagoger og 47 ledere på to forskellige kursusdage om andet emne 5. observationer i to forskellige børnehaver af pausevaner og kultur 6. teoretisk konsulentbistand i form af samtaler med eksperter udviklingsforum.dk 7

8 Hvad er en pause? I dette afsnit gør vi rede for vores opfattelse af pausebegrebet. Almen definition af en pause På baggrund af litteraturstudier og samtaler med eksperter har vi valgt følgende definition: En pause for de ansatte er et defineret eller et sporadisk tidsrum, hvor man ikke er sammen med børnene, og hvor det arbejdsmæssige ikke i for høj grad fylder handlinger, tanker og tale og/eller når man udfører arbejdsopgaver, der har en for den ansatte restitutierende karakter Det er ikke uden problemer at formulere en definition for pauser, netop fordi de i deres form kan variere meget fra den ene voksne til den anden. Men ovenstående giver alligevel nogle fælles rammer for pausens funktion for ansatte voksne i en børnehave. Definitionen bygger både på vores forundersøgelse, vores fokusgruppeinterviews og vores rundspørge pr. telefon. Det er værd at bemærke, at vi skelner mellem pauser, hvor den voksne er uden børn og arbejde og pauser hvor man laver noget andet, enten alene, sammen med andre voksne eller sammen med børn. En pause for børnene er at være fri for andres forventninger, at have lov at være mig selv en aktivitet, der har en for barnet restitutierende karakter. Aktiviteten har et lavt spændings og opmærksomhedsniveau. Barnet har ofte meget indflydelse på aktiviteten Selve det at kæde børn sammen med pauser er ikke noget tilvant og naturligt for voksne. Flere af de voksne vi har været i kontakt med i.f.m. projektet har reageret med lidt overraskelse over sammenkædningen og har først skullet tænke sig en del om, før de fik forbundet de to begreber. Regner vi ikke med, børn holder pauser? Selv om de gør det på delvist andre konkrete måder end voksne, tyder meget dog på, at vi er fælles om et behov for at være os selv og/eller træde udenfor gruppen og/eller forlade den aktivitet vi aktuelt er optaget af og/eller begynde at lave noget andet, så hjernen og kroppen trækker på andre ressourcer. Pausernes udseende Som det antydes i det foregående afsnit, kan pauser have forskellig udformning fra person til person og der er generelt flere forskellige faktorer, der indgår, når vi skal forstå, hvad en pause kan indeholde af elementer. Alle kender til eksemplet, at nogle gange kan blot dette at komme nogle få minutter ud i den friske luft have en opkvikkende virkning. Allerede med dette ene eksempel er der netop mange elementer aktive: Vi kommer væk fra aktiviteten, vi var i gang med vi kommer væk fra andre mennesker vi får frisk luft i lungerne vi bevæger os lidt, og så videre. Pausers udseende og form kan siges at bestå af min. følgende: Høj/lav aktivitet hvor det generelle for pauser er, at man går ned i aktivitet. Fra noget der krævede brug af krop, muskler og nerver til noget hvor der er mindre pres på. Mange kan også få en pauseoplevelse ved at gå udviklingsforum.dk 8

9 den modsatte vej, nemlig gå op i aktivitet. Eksempelvis kan en rask løbetur efter en anstrengende intellektuel præstation ved computeren, være det man har brug for til at rekreere sig. Pointen er således ikke altid, at man altid går ned i aktivitet men nærmere at man skifter aktivitet og måske også tempo. Social/adskilt hvilket vil fremgå af flere af de eksempler og udtalelser, vi bringer senere i rapporten. Mange betoner, at dette at være lidt alene, væk fra andre er et vigtigt element i pausen. Man har brug for at kigge ind i sig selv, kigge lidt tomt ud i luften, nyde udsigten hvis der en at nyde eller få lejlighed til at vende nogle oplevelser eller problemer i sit hoved i al afsondrethed. Nogle af os er gode til at være alene sammen med andre. Kan lukke omverdenen ude og hvile i os selv, selv om vi er omgivet af mennesker, mens andre helst skal på nogen fysisk afstand af medmennesker. Igen kan det nogle gange være omvendt: Der findes mennesker for hvem netop det at være sammen med andre er lig med en god pause. De opsøger kolleger, har lyst til at smalltalke eller har det blot godt med, at der i pauser er andre rundt om dem. Lys, lyd, luft er klart elementer, der virker ind på oplevelsen af pause, mere for nogen end for andre. Her kan man også operere med en modsætnings model: Hvis jeg arbejder i et miljø, hvor der er meget mørkt, kan det være en lettelse (en pause) at komme til modsætningen: Et sted hvor der er meget lyst. Hvis jeg arbejder et sted, hvor der er meget støj, kan det.og så videre. Og for allerede på dette tidlige tidspunkt i rapporten at skyde en praktisk vinkel ind, blot som eksempel: Pausemiljøer skal gerne være steder, hvor man oplever noget andet end der, hvor man arbejder, hvad enten dette nu drejer sig om lys, lyd og luft eller det drejer sig om ensomhed/samvær eller noget helt sjette. Og det hele vanskeliggøres så af, at vi i den sidste ende kan være forskellige i vores personlige pausebehov, og i en børnehave af at der både er voksne og børn tilstede, som skal mikse deres delvise forskellige behov. Børn/voksne som tidligere beskrevet er der både ligheder og forskelle i børns og voksnes behov for pauser og deres måder at holde pauser på. Ligheden vil vi komme tilbage til i næste afsnit, hvor vi beskriver, hvordan hjernen fungerer i.f.t. i forhold til pauser, herunder klare lighedstegn mellem børn og voksne. Men i forhold til hvordan pauserne afholdes og for eksempel hvordan vi reagerer, hvis vi ikke får tilstrækkeligt mange pauser af passende længde og med adækvat indhold, er der mange forskelle. Nogle af disse forskelle vil blive eksemplificerede i de næste afsnit. Fremmed /selvbestemt det gælder for eksempel dette punkt. Voksne er om end slet ikke alle og slet ikke i fuldt omfang mere bevidste om deres pausebehov end børn er. Som voksen fornemmer man tydeligere, at man har brug for en pause og man er bedre i stand til at sætte ord på sine behov ( gå lige ind for mig, jeg må strække ben have en smøg udenfor lige hvile hovedet og så videre) mens et træt barn ofte blot kører videre i aktiviteten og bliver mere og mere uregelmæssig psykisk omkring den ( nu er du vist overtræt, som er en af de hyppigste forældrebemærkninger, man hører og hvor der måske skulle være reageret inden overtrætheden satte ind). At have indflydelse på sit eget behov for pauser forudsætter, at man er bevidst om pausebehovet samt at mennesker udenom en er opmærksom på det. Hvis man ved, at et barn eller en voksen har brug for et antal pauser for at fungere optimalt, vil man naturligt være mere opmærksom og støtte vedkommende i dette. Og udviklingsforum.dk 9

10 hvis man ved det i en gruppe og en ledelse, vil man også tillade, at mennesker omkring en holder en ekstra pause, når de har brug for det. Derved bliver det mere selvbestemt. Indflydelse på egne pausers indhold det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at man kan påvirke antallet af pauser men også at man kan påvirke indholdet af sine pauser. I overensstemmelse med grundantagelserne bag dette projekt og de mange udsagn fra dem, vi har været i kontakt med (se senere) i.f.m. projektet, er det betydningsfuldt, at det enkelte menneske har medbestemmelse på sine pausers indhold: Hvorvidt de skal være aktive eller passive, tilbringes alene eller sammen med andre, give mulighed for helt andre aktiviteter eller ej, og så videre. Pausekulturen på børneniveau og når vi taler børn, er der naturligvis forskelle fra den ½ årige til den 6 årige. Hos helt små børn på for eksempel 5 6 måneder, ser man deres tegn på pausebehov ved, at de efter måske længere tids samspil med den voksne, slipper øjenkontakten og lader deres blik glide andre steder hen. Hos den 6 årige ses det måske i kraft af, at en bestemt børnegruppe har lyst til at holde pauser sammen og søger væk fra de voksne i børnehaven. Børn laver deres egen pausekultur, men d e voksne må være opmærksom på den og gerne understøtte den, i hvert tilfælde respektere den. Pausekulturen på ansatniveau voksne har tilsyneladende mange flere og mere varierede måder at sende signaler om pausebehov på. Og i forskellige voksengrupper er der forskellig bevidsthed om og reaktion på disse signaler, ligesom der er forskellige traditioner for pausestruktur, mængde, indhold og så videre. I flere af de børnehaver vi havde kontakt til i forbindelse med projektet var denne pausekultur relativt ureflekteret. Den var opstået ja, hvorfra egentligt? Pauser kommer indefra og udefra Behovet for en pause kan helt bevidst føles, når man mærker træthed i bestemte muskler, i hovedet eller i hele kroppen. Signalerne fortæller os, at nu kan kroppen ikke mere køre på samme niveau men må have en ja, pause. Vi har forskellige dagligdags udtryk for det, i stil med at batterierne må lades op eller at kroppen lige skal hvile ud eller at man trænger til at slå hovedet fra. Moderne hjerneforskning viser samtidig, at hjernen har brug for pauser med regelmæssige mellemrum og at den i en vis forstand tager denne pause, uanset om vi er bevidste på behovet eller ej 1. Der findes et biologisk ur inde i hjernen, som påvirker opmærksomheden (hjernens lyskaster, som man jo bruger til at opdage og opleve verden). Med cirka 1½ 2 timers mellemrum vender din opmærksomhed blikket indad så du oplever, at du falder i staver, dagdrømmer lidt eller bliver lidt tænksom og måske lidt træt. Bliver måske lidt fraværende. Et barn sidder måske og stirrer ud af vinduet (og der skal man sandsynligvis ikke forstyrre ham og bede ham om at høre efter. Han er ved at lagre sine input). Man kan nogle gange se på børnene, at de er i hjernemæssig pause: de gaber falder i staver bliver stille og indadvendte og har mindre mimik. 1 Den følgende redegørelse bygger I hovedsagen på én af de specialister, vi konsulterede i.f.m. projektet, nemlig i dette tilfælde embedslæge Poul Bak og stammer delvist fra hans bog: MindfulKids udviklingsforum.dk 10

11 Præcis i disse stille stunder reparerer og udvikler kroppen og hjernen sig selv. Og det man har oplevet og lært de foregående timer, flyttes fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Hvis man fortrænger denne funktion og bevidst springer den over, bliver det sværere at huske det, man har lært i de foregående to timer. Når man mærker trang til hvile, så bør man derfor tage det alvorligt det betyder tilsyneladende meget for, at man kan passe på sig selv, så man undgår stress, bevarer overblik og humør, forbedrer sin hukommelse, træffer gode beslutninger, laver færre fejl og forbedrer sit helbred. Det behøver ikke at være noget med, at man skal hen og lægge sig ned og hvile sig det er ofte nok bare at få lov at være lidt stille og indadvendt i nogle få minutter, så er man klar igen til at gå i gang 2. Med viljestyrke kan man ofte overrule (:ignorere, trodse, springe over) pausen det vil sige, at man ignorerer hjernens signaler om, at den egentlig med de cirka 1½ 2 timers mellemrum gerne vil gå i dvale for at samle op på begivenheder og indlæring fra de seneste minutter nu. Man kan så at sige tvinge sig selv videre og lade hjerne være hjerne. Det sker der formentlig ikke noget ved, at man gør et antal gange og i praksis kan man ikke altid holde en pause for hver 1½ 2 timer, selv om den ikke behøver altid at være særlig lang men gør man det for ofte, stresser man hjernen og stresser sig selv. Når vi skriver om 1½ 2 timers pauseringer, skal dette ses som et gennemsnitstal, idet det kan variere fra dag til dag og fra periode til periode. Og det er heller ikke sådan, at det er helt ens fra person til person. Hvilket igen understreger betydningen af, at man dels bliver opmærksom på sit eget pausebehov og at der i en personalegruppe i for eksempel en børnehave er en vis respekt for de forskellige personlige mønstre som man til gengæld naturligvis ikke må misbruge andres hensyntagen til! Desuden kan man af alt dette udlede vigtigheden af, at børn socialiseres til at mærke efter indeni i sig selv, hvornår tankevirksomheden går langsommere og hvornår man har brug for pause. Det er en lang proces at blive opmærksom på dette, men hvis man ser den i lyset af de mange problemer med stress hos voksne og hos børn får man et indtryk af processens vigtighed. Vi skal vende tilbage til mulige praktiske konsekvenser af alt dette i afsnittet om praktiske konsekvenser senere i rapporten. De formelle regler om pausen i børnehaven Én ting er, hvad hjerne og krop fortæller os om pauser. En helt anden ting er, hvad KL og fagforbundene siger. I det følgende gengives kort nogle få facts fra denne indfaldsvinkel: Det følger af overenskomster og aftaler 3 mellem KL, FOA og BUPL, at Pauser af mindre end ½ times varighed, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke Det skal sikres, at den ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer Pausen placeres inden for arbejdsdagen, således at formålet med pausen tilgodeses Der er ikke i arbejdstidsaftalen taget stilling til, hvor mange pauser der skal gives i løbet af en dag. Det er derfor et spørgsmål, der må tages op i forbindelse med drøftelser af tilrettelæggelsen af arbejdet. Vi anbefaler derfor at personalegruppen drøfter, hvorledes man tilrettelægger pause(r) i løbet af 2 Se: Rossi E: The Psychobiology of Gene Expression. Norton Rammeaftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden udviklingsforum.dk 11

12 arbejdsdagen, og herved i samarbejde med ledelsen opbygger den arbejdspladskultur der skal herske, og som alle kan være interesseret i at tage ansvar for De nærmere bestemmelser fastsættes i de enkelte overenskomster, såfremt der ikke er pausebestemmelser i overenskomsten/aftalen. Med andre ord: Der er aftaler og regler for pauser, men reelt er der også frirum til, at en børnehave delvist kan lave sine egne pausekulturer. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt, at vores forskellige undersøgelser (via interviews, fokusgruppesamtaler, spørgeskemaer) viste, at der er så stor ensartethed i, hvordan man afholder pauser i børnehaver. Hvorfor udnytter man ikke muligheden for at variere og finde sin egen form? Det er under alle omstændigheder umuligt at arbejde godt i 7,4 timer i træk måske særligt på daginstitutionerne. Ikke mindst set i lyset af de hjerneprocesser, vi beskrev i foregående afsnit og som direkte peger på behovet for at kunne lade hjernen restituere sig med jævne mellemrum. Derfor kan småpauser være nødvendige, således at de pågældende kan "afstresse". Der er brug for fleksibilitet vedrørende pauser, herunder også personlige hensyn. Hvis en ansat en dag ikke er på toppen og måske er lidt halvsløj, skal der være mulighed for en ekstra lille pause. Alternativet kan jo være, at den pågældende vil være nødt til at melde sig syg. Sammenfattende om aftale og regler Reglerne og aftalerne om de 29 minutters pause er både noget og ingenting, det vil sige modsætningsfyldte. Man har ret til pause og pligt til at blive afbrudt, og det anbefales, at der holdes små pauser. Fællestillidsmænd i to lokalafdelinger i BUPL og FOA rapporterer om et stigende antal henvendelser fra medlemmer med overivrige ledere og selvopofrende medarbejdere, der stryger pausen for børnenes skyld. Disse institutioner er ikke i overensstemmelse med gældende regler og aftaler. Vi vender mere udførligt tilbage til handlemuligheder senere i rapporten. Pauser og stress tal og konsekvenser Voksne danskerne er stressede trods kort arbejdstid Stress er en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der udløses af pres eller overbelastning, og som fører til en individtilstand karakteriseret ved en kombination af høj anspændthed og ulyst. Kun franskmændene har en arbejdsuge, der er kortere end danskernes. Men den stress, danskerne har, kommer fra andet end lange arbejdsdage, siger stressforskere 4 : På trods af arbejdsmængden melder forskellige organisationer og undersøgelser om, at store dele af den arbejdende befolkning har stress i større eller mindre grad. Programleder på Socialforskningsinstituttet, Jens Bonke, mener, at hvis europæerne er stressede, skal årsagen ikke så meget findes i antallet af arbejdstimer eller for den sags skyld i husarbejdet, men derimod i koordineringen mellem aktiviteterne. 4 Danskerne har en af Europas korteste arbejdsuger. Mens fuldtidsansatte danskere i snit arbejder 39,2 timer om ugen, så slider hollænderne 41,6 timer og englænderne 42,2. Det viser tal fra Eurostat, der har målt den faktiske arbejdstid i Europa. udviklingsforum.dk 12

13 Meget tyder på, at netop pædagoger har en høj frekvens af stress. 5 FTF har i foråret 2006 gennemført en medlemsundersøgelse om stress på arbejdspladsen. I undersøgelsen deltog BUPL medlemmer, som skulle svare på 54 spørgsmål. Meldingen fra pædagogerne er klar: Stress og sygemeldinger er en ubehagelig del af hverdagen: Knap 50 procent føler sig delvist stressede, og 30 procent føler sig i høj grad stressede. Hver femte pædagog har indenfor det seneste år været sygemeldt på grund af stress! 6 men hvis man lærte at pausere, ville det hjælpe! "Det er et ret tydeligt resultat fra forskningen, at farer man rundt fra den ene aktivitet til den anden, så bliver man stresset. Lidt firkantet kan man sige, at hvis man satte sig ned en halv time og slappede af efter arbejdet, inden man skulle til f.eks. badminton, så slap man for megen stress. Det tror jeg bare ikke, at der er ret mange børneforældre, der gør, eller har mulighed for," siger Bonke. Med andre ord: Sørgede for at holde pause! Professor og stressforsker fra Arbejdsmiljøinstituttet Tage Søndergård Kristensen mener, at forskningen faktisk viser, at det ikke forholder sig sådan, at jo mere man arbejder, jo mere stresset bliver man. "Faktisk er det omvendt: Jo kortere arbejdstid, jo mere stress. Det, der især stresser, er intensiteten. Problemet er, at intensiteten stiger. Folk arbejder hurtigt, uden pauser og med flere ting på én gang. Vi kan f.eks. se, at de, der generelt arbejder meget, som f.eks. håndværkere og landmænd, har relativt lidt stress," siger han. Tage Søndergaard Kristensen mener, at man i højere grad bør se på hele arbejdslivet og jævne arbejdsbyrden ud over årene, så især tiden med mindre børn ikke bliver så presset. "Det er selvfølgeligt op til den enkelte, men det afhænger også meget af kulturen på arbejdspladsen," siger han. Peder Pedersen, professor i velfærdsforskning og medlem af familie og arbejdslivkommissionen medgiver, at danskerne pr. person generelt arbejder mindre end i andre europæiske lande, men at det nok snarere er singler og par uden børn, der nyder godt af det. "Vi har en meget høj erhvervsdeltagelse for kvinder samt en lav deltidsfrekvens i Danmark, og det betyder, at målt på husstande, så arbejder den enkelte familie relativt meget. Vi har så godt nok et sammenlignet med andre lande omfattende offentligt system, der netop skal gøre det muligt, og som da også hjælper på det. Men samlet set er resultatet stadig det samme," siger han. 7 Det har stor betydning for oplevelsen af stress, om man som medarbejder selv har mulighed for at påvirke sin arbejdssituation. Der har i mange år også været opmærksomhed på belastninger forbundet med det at arbejde med mennesker. Det har vist sig vanskeligt at isolere en særlig relationel stress, men der er næppe tvivl om, at det, der belaster i disse typer jobs, ikke altid er forholdet mellem krav og kontrol, men nok så meget de emotionelle krav forbundet med arbejdet f.eks. krav om ikke at vise egne følelser, men bevare en professionel facade ligegyldigt hvad eller dilemmaer forbundet med at yde borgeren den bedste pleje og omsorg og samtidig forholde sig til meget specifikke krav til arbejdets udførelse. Man kan måske spørge om den bevægelse i retning af større selvbestemmelse og frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, som præger mange arbejdsområder, helt har fundet sted inden for pleje og omsorgsfagene hvor kvalitetssikring og målstyring fylder stadig mere 8. 5 Eksempel: Pædagoger fra daginstitutioner og skolefritidsordninger udgør nu en af de største grupper patienter i Viborg Amt, som henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive med stresslidelser og depressioner. Det viser tal fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive. 6 Christiansen, Jørgen Møller m.fl.: Midt i en forandringstid FTF ernes psykiske arbejdsmiljø, CASA, her citeret fra: 16/5.htm 8 Udviklingshuset: Stressindsats i Århus kommune 2007 udviklingsforum.dk 13

14 Hvert femte barn har stress Børn har fået en ny sygdom, som de ikke kan blive vaccineret imod. De lider af stress. En ny, stor svensk og engelsk undersøgelse dokumenterer, at hvert femte barn lever med en betydelig grad af stress. Den svenske stressforsker Peter Währborg fra Sahlgrenska Hospital i Göteborg mener, der er grund til at tage undersøgelsen meget alvorligt, fordi stress i barndommen kan få uoverskuelige konsekvenser på længere sigt.»stress medfører fysiske lidelser som ondt i maven, hovedpine og infektioner. Men vi har også en kraftig mistanke om, at langvarig stress hos børn kan føre til en række alvorlige sygdomme senere i livet som sukkersyge, hjerte kar sygdomme og depressioner«, siger han. I Danmark er der ikke lavet en lignende undersøgelse, men på Hillerød Sygehus har man i løbet af de sidste fem år oplevet en fordobling i antallet af børn med stress symptomer. Også Aalborg Sygehus bekræfter tendensen. Lær at holde pauser Den danske børnepsykiater Gideon Zlotnik har i flere år gjort opmærksom på problemet med stress hos børn, og han mener ikke, at danske børn er mindre stressede end svenske børn.»vi lærer børnene, at man skal leve stresset. Og det bliver en ond cirkel, for de kender ingen anden måde at leve på, og derfor tager de den stressede livsstil med sig«, siger Gideon Zlotnik, der opfordrer alle til at lære at holde pauser. Voksnes pauser er nødvendige 9 En vigtig pointe set fra psykolog og stressspecialist Jeanett Bonnichsens faglige udgangspunkt er, at pauser er aldeles nødvendige. Det baserer sig blandt andet på hormonale faktorer, hvor pauserne er en vigtig regulerende faktor. Pauser kan, set med stress øjne, være mange ting. Når man bliver meget stresset, forsvinder pauser, fordi man ikke længere kan adskille tingene. Man gribes hele tiden af nye tanker, opgaver, etc. Behovet afhænger meget af, hvor meget vi belaster vores fokus, siger hun. Det vil sige, hvor koncentrerede vi er på en eller flere fortløbende opgaver. Og her kan pauser være helt afgørende. Væk fra opgaven, væk fra den stærke fokusering. Det skal faktisk være muligt at beordre folk til pause, når balancen mellem normal hvile og maksimal overbelastning forrykkes, mener hun. En afgørende faktor på en arbejdsplads er, om det er accepteret, at man tager en ekstra pause eller to (også et afgørende punkt for mange andre specialister, for eksempel Poul Bak). Pauserum er en fordel, hvis det nedbringer sanseindtryk. Med hensyn til rummets betydning i institutionelle omgivelser skyldes en del af trægheden i sociale relationer, i ændringsprocesser og arbejdsgange præcis, at sociale strukturer er indskrevet i det fysiske rum, og at ændringer derfor både kræver beslutning og enighed og fysiske forandringer at mennesker flyttes om og rumstrukturen forandres 10. Det er således ikke kun pausen som tidsafgrænset fænomen, der skal reflekteres, men også den fysiske måde man har indrettet sin institution på herunder det traditionelle pauserum som vi kender i børnehaverne. 9 Det følgende afsnit bygger på en dialog med en af de specialister, vi har haft samtale med i forbindelse med projektet: Jeanett Bonnichsen, som er psykolog og direktør i Center for Stress 10 Arkitektur krop og læring redigeret af Kristian Larsen beskriver Eva Gulløv og Susanne Højlund. Årstal forlag udviklingsforum.dk 14

15 Børns pauser er også nødvendige 11 Samtidig med at forældrene har svært ved at finde balancen i serviceringen af og opmærksomheden på børnene, er det en stor udfordring for moderne børn at undgå stress, mener Jesper Juul. Han kalder det et folkeligt/kulturelt paradigmeskifte, at de voksne før sagde opfør dig og nu siger skynd dig. Desuden skal børn i dag få det bedste ud af de timer, de i løbet af en barndom opholder sig i institutioner, hvor betingelserne er alt for ringe en udfordring, der ville knække de fleste voksne, ifølge Jesper Juul. Lidt provokerende kalder han institutionerne for pædagogiske tvangsforanstaltninger, fordi børnene er tvunget til at være der. De kan ikke bare gå deres vej, og de kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Det betyder en masse stress, som både forældre, pædagoger og lærere er alt for dårlige til at hjælpe børn ud af. De nøjes desværre alt for ofte med at blive irriterede over symptomerne, siger han. 12 Arkitekt Dorte Mandrup som har bygget flere skoler og daginstitutioner, har arbejdet med ideer om at lave flydende bygninger og understreger, at det er vigtigt at rummet giver børn mulighed for at bevæge sig mellem flere forskellige tilstande. Ingen mennesker, hverken børn eller voksne, kan holde til at være på konstant. Derfor skal der både være steder, hvor du kan søge hen med din bedste ven og steder hvor du kan gå direkte på scenen med de andre. Dorte Mandrups erfaring er, at børn gør nøjagtig, hvad rummet indbyder til. Der skal altid være forskelligheder i rummet. Det er meget biologisk og meget indlejret og det er sjovt at se, hvordan børn forholder sig i rum. En gang, for eksempel, der må man bare løbe. Dorte Mandrup forsøger at lave vandhuller i sine bygninger, hvor børn kan søge hen for at fordybe sig i det faglige eller bare have en stille stund. Det vigtige ved bygningen, set ud fra børns synsvinkel, er alle de steder, der ikke rigtig bruges til noget fornuftigt, men som giver mulighed for sociale kontakter, ro til at være sig selv og ha` hemmeligheder. Det kræver også en del omstilling fra lærernes og pædagogernes side. Dorte Mandrup var i en situation ude for, at lærerne var positive overfor eksperimenterende arkitektur på deres skole, men de insisterede samtidig på at beholde deres lærerværelse. Vi sagde, men hvor skal børnene så gå hen? Jamen, de måtte bare være i fred for de her børn. I en flydende bygning handler det om at respektere hinandens grænser, lige nu sidder jeg faktisk og laver noget andet siger Dorte Mandrup. Samme artikel refererer til et svensk forskningsprojekt EMILIA fra 1988, der siger, at børn har et andet forhold til pauser end voksne har. De synes, at undervisningen i skolen var pause fra det virkelige liv, det liv der udspiller sig på gange og i skolegårde. 13 Sammenfatning af pauser og stress tal og konsekvenser Ovenstående gennemgang viser, at der ofte i forbindelse med forskning af og lærebøger om stress hos voksne laves en sammenkædning til pausers betydning. Det betones, at pauser kan spille en helt afgørende rolle for at forebygge usund stress og for at nedbringe det, hvis skaden er sket. Det, der især stresser, er intensiteten. Problemet er, at intensiteten stiger. Folk arbejder hurtigt, uden pauser og med flere ting på én gang som vi 11 Det følgende afsnit bygger dels på familievejleder og forfatter Jesper Juul, dels på arkitekt Dorte Mandrup 12 Citat: Børn og Unge nr. 15, maj Uddrag fra artikel Vandhuller asterisk 20 dec udviklingsforum.dk 15

16 ovenfor citerer fra professor i Stress, Poul Søndergaard Kristensen. Og som oven i købet betoner, at vi nogle gange ligefrem må beordre folk til at holde flere pauser. Og at det starter hos børnene, understreges af børnepsykiater Gideon Zlotnik, der direkte siger, at vi skal lære børnene at holde pauser og som sammen med blandt andet psykologen Jeanett Bonnichsen har gennemført flere forsøg på dette i forskellige daginstitutioner. Børn og stress er ifølge de to bestemt noget, der hører sammen, i stigende omfang. Med andre ord: Det er alvorlige (stress)emner, vi har fat i, når vi tager fat på pausers betydning! udviklingsforum.dk 16

17 Data fra projektet Oversigt over datatyper Vi har som tidligere nævnt brugt følgende aktiviteter til at indsamle data: Forundersøgelsen telefonisk rundspørge til 15 børnehaver for at indkredse projektets fokuspunkter Telefoninterviews rundringning til et større antal børnehaver for at få uddybet tallene og delkonklusionen fra forundersøgelsen Spørgeskema til deltagere på forskellige kurser for børnehaveansatte Fokusgruppeinterview samtaler med grupper af pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere Observationer i to forskellige børnehaver over en hel dag for at få direkte indtryk af pausekultur Samtaler med specialister og forskellig faglitteratur I det følgende gengiver vi for hver enkelt aktivitet, hvilke spørgsmål og emner, der blev belyst og sammendrager derefter delresultaterne fra de enkelte metoder. Til slut konkluderes på det samlede materiale. Forundersøgelsen telefonisk rundspørge til 15 børnehaver for at indkredse projektets fokuspunkter De enkelte telefoninterviews, hvert på cirka minutter, er gennemført i børnehaver i Århus, Odense, Fårup ved Randers, Randers by og Bramming ved Esbjerg, således at en vis geografisk spredning er til stede og desuden i børnehaver af forskellig størrelse. Spørgsmålene var delt op i forskellige afdelinger og bestod af en række delspørgsmål. Pausernes antal, længde, tidspunkter, etc. Denne del viser ret tydeligt, at langt de fleste steder holder man kun én decideret pause i løbet af dagen de 29 min. frokost midt på dagen, nogen steder dog ned til 15 minutter. Morgenmøderne holder dog to steder en enkelt lille pause ved tiden. Men at der en bestemt gruppe, der falder udenfor: Rygerne de holder, for at kunne følge den nye rygelov, en del ekstra småpauser i løbet af dagen, hvor de ryger udenfor børnehavens grund. En Kings tager cirka 4 minutter, en Long Look cirka 8 minutter 14 plus den tid det tager at gå derud og tilbage, få ild på cigaretten, skodde, etc. I én børnehave havde rygerne således op til fem pauser på én dag! Der er enkelte børnehaver, som falder udenfor mønstret med én fast pause dem vender vi tilbage til Om der er forskelle på medarbejdergrupper samt hvor stramt man holder sig til pausetiderne Mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er der stort set ingen forskelle Deltidsansatte synes dog at holde meget få og korte pauser 14 Uvidenskabelig test af en ryger i vores bekendtskab udviklingsforum.dk 17

18 Lederne skiller sig markant ud (citat fra en børnehave: Leder og souschef holder ikke pause i personalestuen fordi de har (for) travlt med at være ledelse ). Det vender vi også tilbage til Om pausernes betydning, forløb og indhold Ét meget markant resultat her er, at på den ene side siger mange ansatte, at det vigtigste ved pauser er at kunne koble fra og enten gøre noget andet eller være alene lidt (citat fra en souschef i en børnehave: lige er væk fra det, at nogen kræver noget af én ) eller at kunne være sociale med kollegerne, så at sige udenom jobbet men at man stort set alle steder alligevel gerne må afbrydes i pauserne af børn, kolleger, lederen, forældre m.fl. Vi vil koble fra men det får vi så at sige sjældent mulighed for! I forhold til børnene kan der herved opstå et interessant dilemma, hvis man på den ene side mener, børn altid skal kunne være sammen med de voksne men på den anden side gerne vil være fri i pauser. Eller måske mener man nogen gange én ting og gør en anden ting i praksis? På spørgsmål om hvad man taler om i pauser er det tydeligt, at det helt overvejende er egne børn, private ting, praktiske ting og kun ret sjældent pædagogik. Endnu en understregning af vigtigheden af at kunne koble helt fra Et interessant aspekt er antydninger af et generations skred. De unge pædagogmedhjælpere bruger for eksempel tilsyneladende pauser til at sms e. Et enkelt sted så de endog TV serier i pausen Sammenfatning af forundersøgelsen Forundersøgelse var med til at påpege for os i projektet, at der er modsigelser til stede om, hvordan vi gerne vil holde pauser og den måde, vi faktisk gør det på. Og at der er et uafklaret skisma mellem den almene pædagogik overfor børnene ( I er altid velkomne ) til den enkelte voksnes pausebehov. Det blev tydeligere for os, at vi resten af projektet skulle have børnenes oplevelser af pauser og deres pausebehov tydeligere med. Telefoninterviews rundspørge til 46 børnehaver for at få uddybet data fra forundersøgelsen Tallene og udtalelserne fra forundersøgelsen havde indkredset vigtige temaer. For at få udvidet det grundlag, der videre skulle konkluderes ud fra, foretog vi en række telefoninterviews af cirka ½ time med i alt 46 børnehaveledere i perioden april maj De blev spurgt om en række delspørgsmål vedrørende pauserne i deres børnehave. Svarene blev tastet direkte ind, så det senere kunne bearbejdes statistisk og fremstilles i en række figurer: udviklingsforum.dk 18

19 Figur 1 Børnetal (n=46) Som tidligere nævnt lagde vi i projektet vægt på en vis spredning og som figur 1 viser, er der børnehaver repræsenteret fra under 20 børn til over 64 børn, med en overvægt på det gennemsnitlige, nemlig børn. Figur 2 Antal medarbejdere (n=46) udviklingsforum.dk 19

20 Figur 3 I har på et personalemøde inden for det sidste år diskuteret de ansattes pauser (for eksempel længde, placering, indhold, rettigheder) (n=44) Et for så vidt overraskende stort tal men dels er der stadig næsten ¼, der stort set ikke har diskuteret det, dels siger figur 3 ikke noget om, hvor meget man har diskuteret det eller hvor meget, det har ført med sig i praksis. Men dog en ret høj bevidsthed om at de voksnes pauser er et emne, der skal diskuteres! De der efterfølgende nævnte noget om, hvad de havde diskuteret, sagde, at det handlede om pausens tendens til at være længere end den burde, og at det handlede om at stramme dette op. Figur 4 I har på et personalemøde inden for det sidste år diskuteret børns pauser (for særlige aktiviteter, tilrettelæggelse) (n=44) udviklingsforum.dk 20

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg

Læs mere

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi 4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Dagtilbud i Albertslund kommune

Dagtilbud i Albertslund kommune Dagtilbud i Albertslund kommune - I 2022 vil det ændrede børnetal betyde en årlig merudgift på 9,4 mill. kr. til daginstitutioner og dagpleje - Der skal bruges 14,6 mill. kr. ekstra, hvis man skal undgå

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Sygefravær og sygenærvær

Sygefravær og sygenærvær 3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

PAUSER Det burde være så enkelt..

PAUSER Det burde være så enkelt.. PAUSER Det burde være så enkelt.. BUPL Midtsjælland om pauser Formålet med at holde en pause er at komme kortvarigt væk fra sit arbejde både fysisk og mentalt. En leder har pligt til at sikre, at arbejdet

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Mindfulness på arbejde

Mindfulness på arbejde Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer. Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere