Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Poli- tiskolen

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Poli- tiskolen Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen Akkreditering af udbud af ny uddannelse

3 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 3 Vurdering af de enkelte kriterier 9

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen med udbud i Brøndby. Undervisningen vil finde sted på Brøndbyøster Boulevard 22 i Brøndby. EVA indstiller udbuddet til: Afslag på akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet ikke opfylder kriteriet om: Fagligt miljø (kriterium 5). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 5

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Politiskolens ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jørn Christoffersen Bro, cand.jur., seniorrådgiver og pensioneret politimester. Han har siden 2005 drevet selvstændig rådgivnings- og foredragsvirksomhed. Han har desuden over 40 års erfaring inden for politiet, herunder som politimester i Glostrup Politikreds og politimester hos Rigspolitiet og chef for Politiskolen Kjersti Hove, cand.pæd., seniorrådgiver på Politihøgskolen i Oslo hvor hun varetager kvalitetssikring, evaluering og udviklingsarbejde. Hun har arbejdet på Politihøgskolen siden 2000 og har tidligere været bl.a. studieleder på politibachelorstudiet og fungerende sektionsleder for de samfundsvidenskabelige fag. Derudover har hun været lektor på Hærens Krigsskole hvor hun underviste i pædagogik og ledelse på forsvarets officersuddannelse. James Høpner, cand.merc., udviklingschef i DJØF Efteruddannelse, tidligere studieleder for HD, diplomuddannelse i ledelse og kompetencegivende kurser inden for organisation og ledelse på Handelshøjskolecentret i Slagelse hvor han også har undervist på professionsbachelor- og diplomuddannelser. Han har desuden været modulansvarlig og underviser på en række chef- og lederuddannelser på Forsvarsakademiet. Tue Sanderhage, cand.mag., chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Danmarks Forvaltningshøjskole hvor han varetager driften og udviklingen af diplomuddannelsen i ledelse. Han udfører derudover konsulentarbejde for Undervisningsministeriet hvor han bl.a. har udformet bekendtgørelserne for diplomuddannelsen i ledelse og den offentlige lederuddannelse. På Roskilde Pædagogseminarium har han haft ledelsesansvaret for at omlægge pædagogud- Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 6

7 dannelsen fra en selvstændig mellemlang videregående uddannelse til en professionsbacheloruddannelse. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Derudover har hun sammen med projektleder Birgitte Thomsen og specialkonsulent Christian Moldt haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 7

8 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 8

9 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Vurdering Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det geografiske område hvori udbuddet tænkes at dække arbejdsmarkedets behov, er hele Danmark. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort at der er et aktuelt og fremtidigt behov for udbuddet inden for det geografiske område. Der redegøres for at uddannelsen retter sig mod landets politikredse. Ansøgeren redegør for at behovet for politibetjente fastlægges i et styrkemål, også kaldet et normativ, hvilket betyder at der kun optages det antal studerende der er behov for. Dermed er dimittenderne sikret fastansættelse i en politikreds under forudsætning af at de vurderes egnede til polititjeneste og består uddannelsens prøver og eksaminer. Det vurderes positivt at der vil blive oprettet et Forum for Uddannelse og Professionsviden som skal sikre udbuddets fremadrettede udvikling og relevans. Ansøgeren redegør for at forummet for det første skal sikre en tværsektoriel og strategisk understøttelse af udbuddet på baggrund af den nyeste viden inden for professionen. For det andet skal forummet sikre at udbuddet er i overensstemmelse med udviklingen inden for professionen, herunder at udbuddet er afstemt med politikredsenes og samfundets behov. I forummet vil der bl.a. indgå repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiets Kompetencecenter, Politiafdelingen i Rigspolitiet, politikredse og en professionshøjskole eller et universitet. Forummet skal mødes to-tre gange årligt. Derudover vurderes det positivt at Politiskolen vil nedsætte fagudvalg der løbende skal sikre at udbuddets fagområder har det rette faglige indhold og niveau, herunder at læringsmålene for fagområderne er relevante og afstemt med eksterne parters forventninger. Fagudvalgene ledes af en fagleder og skal mødes minimum fire gange årligt. Afslutningsvis vurderes det positivt at politikredsenes uddannelsesenheder, som er ansvarlige for Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 9

10 de studerendes praktikophold, vil blive inddraget i udbuddets realisering. Dette vil bl.a. ske gennem faglige og didaktiske temadage seks-otte gange årligt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6. Fremskrivning af formodet optag på Politiskolen Bilag 18. Rigspolitiet: Organisering af uddannelsesområdet. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 10

11 Kriterium 2. Praktikpladser Vurdering Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at de studerende samtidig med at de optages på uddannelsen, ansættes som politibetjent på prøve i en af landets politikredse. Det vurderes i særlig grad positivt at de studerende gennem denne ordning er sikret praktikplads fra uddannelsens begyndelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 1. Kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 11

12 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Vurdering Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at tilrettelæggelsen af udbuddet vil ske i overensstemmelse med den landsdækkende studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed jf. uddannelsesansøgningens kriterium 2. Som beskrevet under kriterium 2 i uddannelsesrapporten udgør kun 95 ECTS-point af uddannelsen teoretisk undervisning. En sådan ECTS-point-fordeling understreger behovet for at institutionen sikrer at de studerende undervises på professionsbachelorniveau, dvs. at der reelt sker en kobling mellem teori og praksis hele vejen gennem uddannelsen, særligt under praktikken da den udgør en relativt stor del af det samlede uddannelsesforløb. I den forbindelse vurderer ekspertpanelet det positivt at læringsmålene for praktikelementerne er udførligt beskrevet, og at der er sat klare mål for hvordan den nødvendige refleksion og generelle uddannelsestænkning sikres under praktikken. I forhold til den lokale tilrettelæggelse af udbuddet på Politiskolen vurderes det også positivt at der iværksættes uddannelse og vejledning af praktikvejlederne. Ansøgeren redegør for at dette skal give praktikvejlederne indsigt i den nye professionsbacheloruddannelses indhold og niveau og ruste dem til jobbet som vejleder. Derudover vil Politiskolen i samarbejde med politikredsene holde temadage, have løbende dialog med medarbejderne i de forskellige vejlederfunktioner og systematisk tilrettelægge og gennemføre overdragelse af de studerende fra teorimoduler til praktikmoduler og omvendt. Ekspertpanelet vurderer at disse aktiviteter sandsynliggør at praktikvejlederen vil kunne understøtte uddannelse på professionsbachelorniveau og medvirke til at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Der redegøres ligeledes for ansøgerens pædagogiske udgangspunkt. Ansøgeren redegør for at undervisningen bl.a. vil foregå som dialogundervisning på hold, som instruktions- og øvelsesundervisning, i studiegrupper og som problembaseret læring. Ansøgeren redegør desuden for at underviserne vil være organiseret i underviserteam. Ekspertpanelet vurderer at de beskrevne undervisningsmetoder og organiseringen af underviserne i team er velbegrundede og fremstår hensigtsmæssige. Ansøgeren redegør endelig for at de studerende har mulighed for at komme på fire ugers udlandsophold i de to praktikmoduler. Ekspertpanelet vurderer det positivt at institutionen allerede har udvekslingsaftaler med de svenske, norske og finske politiuddannelser i regi af Nordic Cooperation in Police Education (NORDCOP). På denne baggrund vurderer ekspertpanelet samlet set at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 12

13 Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 2. Studieordning for professionsbachelor i politivirksomhed. Udkast Bilag 12. Nordic Coorperation in Police Education Bilag 21. Portfolio. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 13

14 Kriterium 4. Videngrundlag Vurdering Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt at ansøgeren vil igangsætte en række aktiviteter der vil bidrage til at sikre at udbuddet bliver professions- og udviklingsbaseret. Som nævnt under kriterium 1 vil ansøgeren oprette et Forum for Uddannelse og Professionsviden som skal medvirke til at sikre professions- og udviklingsbasering på det nye udbud. I forummet vil der bl.a. indgå repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiets Kompetencecenter, Politiafdelingen i Rigspolitiet, politikredse og en professionshøjskole eller et universitet. Ansøgeren redegør desuden for at der vil blive holdt seks-otte seminarer om året hvor de uddannelsesansvarlige i politikredsene og faglederne vil drøfte uddannelsen i forhold til nye centrale tendenser inden for politiarbejdet. Det vurderes ligeledes positivt at udviklingsbaseret viden vil tilgå udbuddet via Politiets Videnscenter. Ansøgeren redegør for at Politiets Videnscenter vil understøtte det nye udbud gennem udarbejdelse af undervisningsmateriale, undervisning på uddannelsen og kurser for de fastansatte undervisere. I regi af videnscenteret er der forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med både nationale og internationale forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet og University of Leicester (UK). Ansøgeren redegør ydermere for at der vil være en fagleder for hvert af fagområderne, og at denne er ansvarlig for at undervisningen løbende opdateres i forhold til udviklingstendenser inden for professionens opgaveløsning, teori og metode. Faglederen er desuden ansvarlig for at sikre at det faglige niveau i undervisningen er i overensstemmelse med de opsatte læringsmål for uddannelsen, herunder sikre at det faglige niveau og indhold er det samme på alle holdene. Endelig er faglederen ansvarlig for at videreformidle ny viden til underviserne inden for fagområdet, herunder mindst to gange om året at holde et seminar for underviserne. Faglederne indgår i fagudvalg med bl.a. Politiets Kompetencecenter, Politiets Videnscenter og internationale samarbejdspartnere, herunder European Police College (CEPOL). Ansøgeren redegør desuden for at alle faglederne har en kandidatgrad, bortset fra faglederen i polititeori og -metode som er i gang med en masteruddannelse. Ekspertpanelet vurderer det positivt at de fasttilknyttede undervisere mindst hvert tredje år er i turnus i en politikreds eller hos Rigspolitiet. Det vurderes ligeledes positivt at de fasttilknyttede undervisere løbende deltager i kurser og nationale og internationale konferencer. Ansøgeren redegør ligeledes for en partnerskabsaftale med Professionshøjskolen Metropol som omhandler videndeling, udviklingsaktiviteter og udveksling af undervisere. Samarbejdet vil bl.a. omfatte udvikling af en for professionen relevant masteruddannelse. Derudover har ansøgeren en samarbejdsaftale med NORDCOP som bl.a. giver mulighed for videndeling mellem de nordi- Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 14

15 ske politiuddannelser og mulighed for at underviserne kan komme på udveksling hos de øvrige politiuddannelser i Skandinavien. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet samlet set at udbuddet vil have et professions- og udviklingsbaseret videngrundlag. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 12. Nordic Coorperation in Police Education Bilag 14. Rigspolitiet: Notat om Politiets Videnscenter Bilag 15. Politiets Videnscenter: Oversigt over forsknings- og udviklingsaktiviteter 2009 Bilag 19. Partnerskabsaftale med Metropol. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 15

16 Kriterium 5. Fagligt miljø Vurdering Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det faglige miljø på Politiskolen udgøres af den nuværende politiuddannelse som ifølge ansøgeren svarer til en kort videregående uddannelse (forløberen for det nuværende erhvervsakademiniveau), af interne pædagogiske uddannelser for politiskoleundervisere og af kursusvirksomhed. Ved udbuddets planlagte start i 2010 vil al undervisning på den nye uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed i fagområderne anvendt samfundsvidenskab, politijura, politipsykologi, videnskabsteori og metode samt sprog og kommunikation blive varetaget af undervisere med en master- eller kandidatgrad. Disse fagområder udgør tilsammen 54 ECTS-point af uddannelsens i alt 180 ECTS-point. Til at varetage denne undervisning er der på institutionen 14 undervisere med en kandidatuddannelse. Derudover redegør ansøgeren for at institutionen har eksterne kontraktansatte undervisere knyttet til disse fagområder. Ifølge ansøgeren er mange af disse kontraktansatte uddannet på kandidatniveau, men ansøgeren har dog ikke fremlagt dokumentation for dette. Uddannelsens øvrige elementer, i alt 126 ECTS-point, udgøres af fagområdet polititeori og -metode som omfatter undervisning på institutionen (66 ECTS-point) og praktik (60 ECTS-point). Undervisningen i straffeprocessuelle tvangsindgreb under fagområdet polititeori og -metode udgør ca. 16 ECTS-point og vil blive varetaget af jurister. De resterende elementer, i alt ca. 110 ECTS-point, vil blive varetaget af 48 politiuddannede undervisere, hvoraf tre har en master- eller kandidatuddannelse og én er i gang med en masteruddannelse. Herudover har otte undervisere en diplomuddannelse, og otte er i gang med en sådan. Ansøgeren redegør for at man fra udbuddets start vil garantere de studerende en vejleder med en master- eller kandidatgrad i forbindelse med bachelorprojektet. Hvis institutionen ikke selv råder over tilstrækkeligt med uddannede vejledere, vil institutionen inddrage eksterne vejledere, fx fra Professionshøjskolen Metropol som ansøgeren har indgået en partnerskabsaftale med. Ansøgeren har fremlagt en plan for hvordan gruppen af politiuddannede undervisere vil blive opkvalificeret for at kunne varetage undervisningen på den nye uddannelse på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø for den nye uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed, som for professionsbacheloruddannelserne i øvrigt, forudsætter at underviserne ved udbuddet samlet set har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen, dvs. minimum en kandidat- eller en mastergrad. Efter ekspertpanelets vurdering skal ansøgerens plan sandsynliggøre at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø vil blive tilvejebragt inden uddannelsesstart eller inden for en kortere overgangsperiode. Ansøgerens plan for opkvalificering af den politiuddannede undervisergruppe indebærer at yderligere 26 af de politiuddannede undervisere vil afslutte en masteruddannelse senest i 2016, mens 22 vil afslutte en pædagogisk diplomuddannelse. Planen indebærer altså at størstedelen af Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 16

17 underviserne i 2016 vil have en kandidat- eller en mastergrad. De diplomuddannede undervisere vil skulle undervise i en række praktiske fag som skydning, køreteknik og magtanvendelsesteknik. For at styrke undervisergruppen yderligere vil ansøgeren gennemføre en række organisatoriske initiativer som ekspertpanelet vurderer særligt vil komme de diplomuddannede undervisere til gode. Ansøgeren redegør for at de politiuddannede undervisere vil blive organiseret i lærerteam hvor der også indgår undervisere med en master- eller kandidatgrad. Desuden vil hvert team have en koordinator der enten har en diplomuddannelse eller er i gang med at gennemføre en sådan. Ansøgeren redegør desuden for at alle fagledere allerede i dag har en kandidatgrad, bortset fra faglederen i polititeori og -metode som er i gang med en masteruddannelse. Som beskrevet under kriterium 4 er faglederen ansvarlig for at undervisningen løbende opdateres i forhold til udviklingstendenser inden for professionens opgaveløsning, teori og metode. Faglederen er desuden ansvarlig for at sikre at det faglige niveau i undervisningen er i overensstemmelse med de opsatte læringsmål for uddannelsen, herunder for at sikre at det faglige niveau og indhold er det samme på alle hold. Derudover vil der blive knyttet en mentor til hver enkelt politiuddannet underviser. Ansøgeren oplyser at mentorordningen endnu ikke er tilrettelagt, og der foreligger ikke oplysninger om mentorernes uddannelsesbaggrund. Det er ekspertpanelets vurdering at ansøgerens endelige mål for opkvalificeringsindsatsen er tilfredsstillende. Målet er at der i 2016 vil være en overvægt af undervisere med mindst en mastereller kandidatgrad, mens et mindre antal undervisere, som skal undervise i en række praktiske fag som skydning, køreteknik og magtanvendelsesteknik, vil have en diplomgrad. De diplomuddannede undervisere vil gennem en række organisatoriske initiativer, fx team, blive støttet fagligt af undervisere med en længere uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at disse organisatoriske initiativer vil kunne kompensere for at en del af underviserne ikke har det fornødne kvalifikationsniveau. Ekspertpanelet vurderer altså at slutmålet for kompetenceudviklingsplanen er hensigtsmæssig og på sigt vil kunne sikre et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer derimod at overgangsperiodens længde er en afgørende svaghed ved planen. En overgangsperiode på seks år vil på den treårige uddannelse komme til at berøre de første fire-seks dimittendårgange. Især i de første to år vil det faglige miljø ifølge ekspertpanelets vurdering ikke være tilstrækkeligt stærkt. Selvom ekspertpanelet vurderer at de organisatoriske initiativer og de øvrige tiltag er positive for det faglige miljø, kan det ikke kompensere for at langt størstedelen af underviserne i fagområdet polititeori og -metode ved uddannelsens planlagte lancering i 2010 ikke har det fornødne kvalifikationsniveau. Trods ansøgerens store uddannelsesindsats vil der i 2010 kun være tre politiuddannede undervisere med en master- eller kandidatuddannelse, mens der blandt de resterende 45 undervisere er otte med en diplomuddannelse og 37 med en politiuddannelse som ifølge ansøgeren svarer til en kort videregående uddannelse, dvs. en uddannelse på et lavere kvalifikationsniveau end det de studerende ved det nye udbud skal uddannes til. Ekspertpanelet vurderer at dette indebærer en stor sandsynlighed for at de første dimittendårgange ikke når et kvalifikationsniveau svarende til professionsbachelorniveauet, og kriteriet er derfor ikke opfyldt. Ekspertpanelet har tillagt det særlig vægt i vurderingen at fagområdet polititeori og -metode indtager en central plads i uddannelsen, og at det udgør en væsentlig del af den teoretiske undervisning. Ekspertpanelet har derfor overvejet om ansøgeren kunne have igangsat flere initiativer der ville have sikret at undervisergruppen havde de nødvendige kvalifikationer i overgangsperioden, fx ved i endnu højere grad at anvende eksterne undervisere fra ind- og udland med de rette kvalifi- Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 17

18 kationer til at støtte op om det nye udbud i fagområdet polititeori og -metode. Ansøgeren kunne også have valgt at anvende dobbeltlærerordninger eller supervision hvor en kandidat- eller masteruddannet underviser kunne støtte de politiuddannede undervisere i undervisningen indtil disse er tilstrækkeligt uddannede. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3. Budgetnoter Bilag 12. Nordic Coorporation in Police Education Bilag 16. Rigspolitiet. Profil og kompetenceudvikling af undervisere Bilag 18. Rigspolitiet. Organisering af uddannelsesområdet Bilag 19. Partnerskabsaftale med professionshøjskolen Metrolpol Bilag 20. Oversigt over de politiuddannede undervisere på Politiskolen. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 18

19 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer Vurdering De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt at ansøgeren grundigt har redegjort for faciliteter og ressourcer til både den teoretiske undervisning og den praktiske undervisning. Det vurderes ligeledes i særlig grad positivt at ansøgeren råder over et stort antal undervisningslokaler, grupperum og it-lokaler og over træningsfaciliteter til praktiske øvelser, idrætsfaciliteter og et fagbibliotek. Ansøgeren redegør desuden for enkelte mangler i forhold til de nuværende auditorie- og idrætsfaciliteter og fremlægger en hensigtsmæssig plan for hvordan disse faciliteter vil blive tilvejebragt. Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund af kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3. Budgetnoter. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 19

20 Kriterium 7. Kvalitetssikring Vurdering Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes i særlig grad positivt at ansøgeren har udviklet en omfattende plan for kvalitetssikring af den nye professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Ansøgeren redegør for at kvalitetssikringen skal både sikre og udvikle kvaliteten af den teoretiske og praktiske del af undervisningen, herunder sikre at uddannelsen fastholdes på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer at kvalitetssikringssystemet viser en god forståelse af uddannelsestænkning, kvalitetsudvikling og evaluering. Kvalitetssikringssystemet inddrager både interne og eksterne interessenter. De studerende vil blive inddraget gennem undervisningsevaluering efter hvert modul, og derudover vil der efter praktikmodulerne blive gennemført fokusgruppeinterview med to studerende fra hver politikreds. Underviserne og undervisningsteamene selvevaluerer de teoretiske uddannelsesforløb. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøgeren ligeledes beskriver hvordan resultaterne af evalueringerne efterfølgende vil blive behandlet. Ansøgeren redegør for at aftagere, repræsenteret ved uddannelseskoordinatorer og ledelsen i politikredsene, inddrages gennem evalueringer efter praktikmodulerne. Aftagerne skal evaluere både den praktiske og den teoretiske del af uddannelsen i forhold til deres arbejdsmæssige virkelighed. Ekspertpanelet har overvejet om kvalitetssikringssystemet er for omfattende da de mange mål kan skabe konflikt i forhold til hvilke mål der er mest styrende. Ekspertpanelet vurderer dog at Politiskolens ambitiøse plan for kvalitetssikring sandsynliggør at der på tilfredsstillende vis vil ske en løbende og systematisk kvalitetsudvikling af det nye udbud. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 17. Politiskolen: Plan for kvalitetssikring af Professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed (Bo Jonasson) november Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen 20