Landdistriktskommuner
|
|
- Sten Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser Postboks Tjele December Fejl i indikator kortene rettet. (Bornholm) Februar Afstand til motorvej øget til 30 km for Fanø (fugleflugt misvisende) 1
2 Indhold Baggrund 2 Beskrivelse af indikatorer 2 Metode 3 Karakteristik af kommunetyperne 4 Bilag 1. Datakilder og beregninger 8 Bilag 2. Tabeller 9 Bilag 3. Kort over indikatorer 13 Baggrund Ved kommunalreformen sammenlægges en række kommuner, således at deciderede landkommuner i mange tilfælde sammenlægges med kommuner, med et større bycenter. Dette rejser et behov for at vurdere landdistriktets betydning i de nye kommuner. Dette notat er et forsøg på at karakterisere de nye kommuner ud fra en række indikatorer, der vedrører såvel omfanget af landdistriktet, som hvilke udviklingstendenser der er i kommunen, og hvad der er i kommunens omegn. Beskrivelse af indikatorer Mange forskellige emner kan anvendes til at karakterisere kommuner med hensyn til landdistrikt. Det gælder f.eks. befolkning, landområdets størrelse, arbejdspladser og uddannelsesniveau. I dette tilfælde er antallet af emner søgt udvalgt og begrænset til de mest sigende indikatorer. Samtidig har det været et krav, at oplysningerne er tilgængelige og kan ajourføres og således anvendes til at følge udviklingen i kommunerne. De emner som indikatorerne belyser er urbanisering, landbrugets betydning, den demografiske struktur, erhvervs- og befolkningsudviklingen, uddannelsesniveauet, kommunens økonomisk grundlag og kommunens lokalisering (center/periferi). Der er i de fleste tilfælde valgt flere indikatorer for hvert emne. De valgte indikatorer for emnerne fremgår af Tabel 1. Kort over de enkelte indikatorer på kommuneniveau er vist i Bilag 3. Kort over indikatorer. En del af indikatorerne er stærkt korrelerede. Det gælder specielt indenfor de enkelte emner, men også på tværs af emnerne (se Tabel 6 i bilag). Groft sagt kan indikatorerne opdeles i tre grupper, hvor den største omfatter urbanisering, landbrugets betydning, uddannelse og økonomi dvs. halvdelen af indikatorerne. Den næststørste gruppe består af de 4 indikatorerne for udvikling og demografi, mens den mindste gruppe består af indikatorerne for center/periferi. Den første gruppe beskriver status med hensyn til forholdet mellem land og by, samt uddannelse og beskæftigelse. Den anden gruppe viser i hvilken retning udviklingen bevæger sig. Den tredje gruppe er afgørende i beskrivelsen af kommunens beliggenhed i forhold til overordnede veje og områder med mange arbejdspladser dvs. ressourcer udenfor den enkelte kommune. 2
3 Tabel 1. Indikatorer Emne Urbanisering Center periferi Indikator 1 Befolkning i pr. km 2 2 Befolkning i landområder og byer under 1000 indb. - andel af befolkningen i Areal i landzone - andel af kommunens areal 4 Gennemsnitlig afstand til motorvej. - km 5 Antal arbejdspladser i forhold til antal beskæftigede i Gennemsnitlig afstand fra et punkt i kommunen til områder med stort overskud af arbejdspladser i km Landbrugets betydning 7 Beskæftigede i landbrugserhverv - andel af beskæftigede i Udvikling Demografi Uddannelse Økonomi 8 Udviklingen i beskæftigelsen Andel af beskæftigede i Befolkningsudviklingen andel af befolkningen i Befolkningen i alderen år - andel af befolkningen i Befolkningen i alderen år - andel af befolkningen i Indbyggere kun med grundskole uddannelse. - andel af uddannelse i alt 13 Indbyggere med mindst mellemlang uddannelse. - andel af uddannelse i alt 14 Beskatningsgrundlag. - pr indbygger i tusind kr. Metode For at kunne vægte de forskellige indikatorer lige er disse normaliseret til samme skala og vendt ens således at store værdier har den samme betydning. (Se Tabel 3). 1 Dernæst er de normaliserede værdier for indikatorerne summeret og resultatet normaliseret til en skala fra Kommunerne er efter aftale med DFFE opdelt i fire klasser afhængigt af størrelsen af landdistriktsindekset. I Figur 1 er vist opdelingen på kommunetyper og kort over disse. 1 Indikator 5 (arbejdspladser i forhold til beskæftigede) er dog først korrigeret til den absolutte værdi af 1minus dette, da et stort underskud af arbejdspladser indikerer, at der er tale om en pendlerkommune. 3
4 Landdistiktsindeks Bykommune Mellekommune Landkommune Yderkommune Figur 1. Opdeling på kommunetyper efter landdistriktsindeks Karakteristik af kommunetyperne I Figur 2 er vist de forskellige kommunetypers andel af befolkning, arbejdspladser, uddannede og landbrugsareal m.v. Yderkommunerne omfatter 25 % af landets areal og 20 % af befolkningen i landområder og byer under 1000 indbyggere, men kun 9 % af den samlede befolkning og 6 % af personer med mellemlang eller højere uddannelse. Beskatningsgrundlaget udgør 8% af det samlede beskatningsgrundlag. 21 % af de beskæftigede i landbrug er bosat i yderkommuner. 4
5 Kommunetypernes andel af det samlede antal Samlet antal Indbyggere 2007 Beskatningsgrundlag 2007 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Mindst mellemlang uddanelse Kun grundskole uddanelse Uddannelse i alt Befolkning 2004 i alderen år Befolkning 2004 i alderen år Beskæftigede i landbrug 2004 Arbejdspladser 2004 Beskæftigede 2004 Beskæftigede 1994 Befolkning 2004 i landområder og byer under 1000 indbyggere Befolkning i alt 2004 Befolkning i alt 1994 Areal i landzone i kommunen Kommunens samlede areal 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 2. Kommunetypernes andel af befolkning, arbejdspladser, uddannede og landbrugsareal m.v. Landkommunerne omfatter 46 % af landets areal befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere, men kun 28 % af den samlede befolkning og 20% af personer med mellemlang eller højere uddannelse. Beskatningsgrundlaget udgør 25 % af det samlede beskatningsgrundlag. 46 % af de beskæftigede i landbrug er bosat i landkommuner. Mellemkommunerne omfatter 16 % af landets areal og 15 % af befolkning og lidt mere 19 % af befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere. By kommunerne omfatter 13 % af landets areal og 47 % af den samlede befolkning, men kun en lille del 15 % af befolkningen bosat i landområder og byer under 1000 indbyggere. Til gengæld er 61 % af personer med mindst en mellemlang uddannelse bosat i bykommuner. Beskatningsgrundla- 5
6 get udgør 52 % af det samlede beskatningsgrundlag, 17 % af de beskæftigede i landbrug er dog bosat i bykommuner. 70% 60% Befolkning og uddannelse Hele landet Landkommuner Yderkommuner 50% 40% 30% 20% 10% 0% I landområder og byer under 1000 indb I alderen år I alderen år Kun med grundskole uddannelse Med mindst mellemlang uddannelse Andel af befolkningen Andel af uddannede 8% Beskæftigelse og udvikling Hele landet Landkommuner Yderkommuner 6% 4% 2% 0% -2% Beskæftigede i landbrugserhverv - andel af beskæftigede i 2004 Udviklingen i beskæftigelsen Andel af beskæftigede i 1994 Befolkningsudviklingen andel af befolkningen i % 250 Øvrige indikatorer Hele landet Landkommuner Yderkommuner Gennemsnitlig afstand til motorvej - km Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser i km Befolkning i pr. km2 Beskatningsgrundlag - pr indbygger i tusind kr. Figur 3. Karakteristik af landkommuner og yderkommuner i forhold til hele landet. Øvrige indikatorer. 6
7 I Figur 3 er for udvalgte indikatorer vist landkommuner og yderkommuner i forhold til hele landet. Yderkommunerne har haft et fald i beskæftigelsen på 2 % i perioden fra , mens landkommunerne har haft en mindre stigning på 1,4 % dvs. under halvdelen af landsgennemsnittet på 4,7 %. Bykommunerne har haft den største stigning på 7,5 % Befolkningsudvikling har ligeledes været negativ i yderkommunerne med et fald på 1,2 %, mens der har været en stigning i landkommunerne på 2,2 %. Mellemkommunerne har haft den største befolkningsudvikling på 5,8 % til sammenligning er landsgennemsnittet på 3,9 %. Yderkommunerne har den største gennemsnitlige afstand til motorveje 41 km og områder med stort overskud af arbejdspladser 200 km. Landkommunerne ligger tæt på landsgennemsnittet, mens mellemkommuner ligger på ca. halvdelen af landsgennemsnittet. 7
8 Bilag 1. Datakilder og beregninger Indikatorerne er opgjort på baggrund af data fra forskellige kilder: Specialudtræk fra Danmarks statistik er anvendt til opgørelse af oplysninger om befolkning og erhverv f.eks. andelen af befolkningen i alderen Ud fra kort er opgjort arealet i landzone, landbrugsarealet og areal omfattet af Natura Beregning af den gennemsnitlig afstand i kommunen til motorvej er foretaget som en rasteranalyse på baggrund af kort over motorveje. Beregning af den gennemsnitlig vægtede afstand til områder med arbejdspladsoverskud er foretaget som en kombination af en Huff tiltrækningsmodel og rasteranalyse. Kortlægning af samlede områder med et overskud af arbejdspladser på over er foretaget ud fra statistik over arbejdspladser og beskæftigede fra Danmarks Statistik. Tabel 2. Datakilder Kilde Kommunekort fra KMS Kort fra plandk Markblokkort Danmarks Statistik - specialudtræk Kirstine H. Gjelstrup i Erhvervs- og Byggestyrelsen Indenrigsministeriet GIS beregning ud fra kort over motorveje GIS beregning ud fra summering af overskud af arbejdspladser. Kort udarbejdet af DJF på baggrund af oplysning om arbejdspladser i kommunen og kort over større bysamfund Data Kommunens samlede areal Areal i landzone i kommunen Landbrugsareal Befolkning i alt 2004 Befolkning i alt 1994 Befolkning 2004 i alderen år Befolkning 2004 i alderen år Befolkning 2004 i landområder og byer under 1000 indbyggere Beskæftigede 1994 Beskæftigede 2004 Beskæftigede i landbrug 2004 Arbejdspladser 2004 Uddannede i alt 2005 Kun grundskoleuddannelse Mindst mellemlang uddannelse Befolkning i alt 2007 Beskatningsgrundlag 2007 Gennemsnitlig afstand til motorvej Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 8
9 Bilag 2. Tabeller Tabel 3. Beregning af indikator Emne Urbanisering Center periferi Landbrugets betydning Udvikling Demografi Uddannelse Økonomi Indikator Indikation af landdistrikt Vendt ens Beregning 1 Befolkning i pr. km2 Lav befolkningstæthed Værdi Befolkning i alt 2004 / Areal i alt 2 Befolkning i landområder og byer under 1000 indb. - andel af befolkningen i 2004 Høj andel i landdistrikt og byer under 1000 indb 3 Areal i landzone - andel af kommunens areal Stor andel af kommunens areal ligger i landzone værdi * minus 1 værdi * minus 1 Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere / Befolkning i alt 2004 Areal i landzone / Areal i alt 4 Gennemsnitlig afstand til motorvej - km Stor afstand til motorvej værdi * minus 1 Sum af afstand til motorvej m / Antal gridceller i kommunen 5 Antal arbejdspladser i forhold til antal beskæftigede i Gennemsnitlig afstand fra et punkt i kommunen til områder med stort overskud af arbejdspladser i km 7 Beskæftigede i landbrugserhverv - andel af beskæftigede i Udviklingen i beskæftigelsen Andel af beskæftigede i Befolkningsudviklingen andel af befolkningen i Befolkningen i alderen år - andel af befolkningen i Befolkningen i alderen år - andel af befolkningen i Indbyggere kun med grundskole uddannelse - andel af uddannelse i alt 13 Indbyggere med mindst mellemlang uddannelse - andel af uddannelse i alt 14 Beskatningsgrundlag - pr indbygger i tusind kr. Lille ind- eller udpendling - dvs. ikke randkommune til center eller center Stor afstand til områder med stort arbejdspladsoverskud Høj andel beskæftigede i landbrug Abs(1 minus værdi) værdi * minus 1 værdi * minus 1 Arbejdspladser / Beskæftigede Sum af afstand til områder med arbejdspladsoverskud km / Antal gridceller i kommunen Beskæftigede i landbrug / Beskæftigede 2004 Fald i beskæftigelse Værdi (Beskæftigede Beskæftigede 1994) / Beskæftigede 1994 Fald i befolkningstal Værdi (Befolkning i alt Befolkning i alt 1994) / Befolkning i alt 1994 Lav andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder Lav andel af befolkningen i aldersgruppen år Høj andel kun med grundskoleuddannelse Lav andel med mindst mellemlang uddannelse Lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger Værdi Værdi værdi * minus 1 Værdi Værdi Befolkning i alderen år/ Befolkning i alt 2004 Befolkning i alderen år / Befolkning i alt 2004 Kun grundskole / Uddannede i alt Mindst mellemlang / Uddannede i alt Beskatningsgrundlag 2007/ Befolkning i alt
10 Tabel 4. Statistik på kommunetype Landdistriktsklasse Enhed Data Hele landet Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kommunens samlede areal km 2 Areal i landzone i kommunen Befolkning i alt Befolkning i alt indb. Befolkning 2004 i landområder og byer under 1000 indbyggere Befolkning 2004 i alderen år Befolkning 2004 i alderen år Beskæftigede pers. Beskæftigede Beskæftigede i landbrug stk. Arbejdspladser Uddannelse i alt pers. Kun grundskole uddannelse Mindst mellemlang uddannelse Samlet antal Indbyggere Mill. kr. Beskatningsgrundlag celler Antal 1 km celler km Sum af afstand til motorvej Sum af afstand til områder med arbejdspladsoverskud
11 Tabel 5. Indikatorer fordelt på kommunetype Emne Indikator Landdistriktsklasse Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Hele landet 1 Befolkning i pr. km Urbanisering Center periferi Landbrugets betydning Udvikling Demografi Uddannelse Økonomi 2 Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere - andel af befolkningen i Areal i landzone - andel af kommunens areal 4 Gennemsnitlig afstand til motorvej. - km 5 Antal arbejdspladser i forhold til antal beskæftigede i Gennemsnitlig afstand fra et punkt i kommunen til områder med stort overskud af arbejdspladser i km 7 Beskæftigede i landbrugserhverv - andel af beskæftigede i Udviklingen i beskæftigelsen Andel af beskæftigede i Befolkningsudviklingen andel af befolkningen i Befolkningen i alderen år - andel af befolkningen i Befolkningen i alderen år - andel af befolkningen i Indbyggere kun med grundskole uddannelse. - andel af uddannelse i alt 13 Indbyggere med mindst mellemlang uddannelse. - andel af uddannelse i alt 14 Beskatningsgrundlag. - pr indbygger i tusind kr. 7,2% 27,2% 36,7% 48,8% 22,6% 82,6% 94,0% 95,9% 97,3% 94,3% 6,5 10,4 15,2 41,1 19,6 1,06 0,91 0,95 0,98 1, ,1% 3,3% 5,3% 7,4% 3,2% 7,5% 6,3% 1,4% -2,0% 4,7% 5,4% 5,8% 2,2% -1,2% 3,9% 66,0% 63,5% 62,3% 60,9% 64,1% 31,7% 27,3% 25,9% 24,0% 28,7% 23,9% 31,6% 33,1% 36,4% 28,7% 26,8% 17,0% 15,7% 13,6% 21,1%
12 Tabel 6. Korrelationer mellem indikatorer 1. Befolkning pr. km 2 2. Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere 3. Areal i landzone 7. Andel beskæftigede i landbrugserhverv 12. Andel kun med grundskole uddannelse 13. Andel mindst mellemlang uddannelse 14. Beskatningsgrundlag - pr indbygger i Andel af befolkningen i alderen år 11. Andel af befolkningen i alderen år 8. Udviklingen i beskæftigelsen Befolkningsudviklingen Arbejdspladser i forhold til antal beskæftigede 4. Gennemsnitlig afstand til motorvej 6. Vægtet afstand til stort overskud af arbejdspladser 1. Befolkning pr. km Befolkning i landområder og byer under 1000 indbyggere Areal i landzone Andel beskæftigede i landbrugserhverv 12. Andel kun med grundskole uddannelse 13. Andel mindst mellemlang uddannelse 14. Beskatningsgrundlag pr indbygger i Andel af befolkningen i alderen år 11. Andel af befolkningen i alderen år 8. Udviklingen i beskæftigelsen Befolkningsudviklingen Arbejdspladser i forhold til antal beskæftigede 4. Gennemsnitlig afstand til motorvej 6. Vægtet afstand til stort overskud af arbejdspladser
13 Bilag 3. Kort over indikatorer Figur 4. Indikatorer for urbanisering 13
14 Figur 5. Indikatorer for center/periferi. 14
15 Figur 6. Indikatorer for landbrugets betydning og udviklingen i kommunen 15
16 Figur 7. Indikatorer for demografi 16
17 Figur 8. Indikatorer for Uddannelsesniveau og kommunens økonomi 17
Afgrænsning af yderområder
11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereStore kommunale forskelle i iværksætteri
5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereNår geografien er udfordringen
Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereBilag 1: Afgrænsning af landdistrikter og kommunetyper
Kommunaludvalget 2008-09 KOU alm. del Bilag 69 Offentligt Bilag Bilag 1: Afgrænsning af landdistrikter og kommunetyper.. 2 Bilag 2: Statistik....7 Bilag 3: Støttemuligheder under Landdistriktsprogrammet
Læs mereREGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET
REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Regional- og
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereDanmark i forandring
Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereVoksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade
Læs mereProgram: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv
Program: 15.: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv 15.3: Anders Hedetoft (CRT): Det bornholmske arbejdsmarked 16.: Pause / Forfriskninger
Læs mereØkonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele landet. November 2017
Økonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele landet November 7 Side af 7 Jobfremgangen har bredt sig til hele landet Fremgangen i beskæftigelsen har nu fået bredt fodfæste i hele landet. Det
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereInsolvens blandt danske boligejere 2010
Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger
Læs mereØkonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele landet. November 2017
Økonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele landet November 7 Økonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele landet November 7 Økonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele
Læs mereUrbanisering vor tids vandring fra land til by
Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereNøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Læs mereN OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier
N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs mereAlder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF
Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts I 2021 forventes antallet af indbyggere i Vejle Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2019 I 2021 forventes antallet af indbyggere i Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2019 INDLEDNING Dette vækstbarometer
Læs mereP Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.
Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015
Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereBaggrundsinformation over tal fra interaktivt kort. Danmark i forandring 2017
Baggrundsinformation over tal fra interaktivt kort Danmark i forandring 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 er beregnet som en vækstprocent af befolkningstallet
Læs mereRegional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering
Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereKommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:
1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereBYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --
BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET FødevareErhverv Vedrørende udpegning af landdistriktsområder Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 09.
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereH E L L E N Ø RG A A R D U R BANISERING OG FLY T T E M Ø N STRE: VÆ KST OG VILKÅR PÅ L A N D E T
H E L L E N Ø RG A A R D U R BANISERING OG FLY T T E M Ø N STRE: VÆ KST OG VILKÅR PÅ L A N D E T R E A L D A N I A D E B AT M Ø D E I P R I VAT B O L I G F O R U M 1 5 N O V E M B E R 2 0 1 8 Hans Thor
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereAnalyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks
Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereKvadratnetsanalyse af tilgængelighed i nuværende busnet. Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening
af tilgængelighed i nuværende busnet Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening April 2009 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Afstand til stoppesteder... 2 3 Rejser til Ringsted Station og Borup
Læs mereUnges mobilitet i Danmark
Unges mobilitet i Danmark Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Efter finanskrisen i 2008 har befolkningen flytninger resulteret i en betydelig omfordeling af befolkningen i Danmark, hvor flere er flyttet
Læs mereOveruddannelse blandt akademikere
A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereNOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i
1 NOTAT Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i Notatet supplerer plancher fra Beskæftigelsesregionen til møde mellem det regionale Beskæftigelsesråd og det
Læs mereVÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1
VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING
Læs mereBYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI
BYER I BEVÆGELSE Brørup -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI BRØRUP INTRO BYANALYSER: Byer i udvikling Byer i udvikling er et pilotprojekt, hvor Region Syddanmark i samarbejde
Læs mereAnalyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune
Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Data og metode...2 Centerbyerne...3 Generel udvikling for alle centerbyerne...3 Vækst centerbyer...6
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereHovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.
L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale
Læs mereIndholdsfortegnelse. Notatark. Hedensted
Hedensted Notatark Sagsnr. 00.01.00-I00-6-17 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 24.7.2017 Baggrundsnotat BP 2017 Notatet præsenter en række forskellige figurer og tabeller udtrukket fra STAR og RAR- Østjyllands
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereBYER I BEVÆGELSE. Tommerup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI
BYER I BEVÆGELSE Tommerup -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI TOMMERUP INTRO BYANALYSER: Byer i udvikling Byer i udvikling er et pilotprojekt, hvor Region Syddanmark i samarbejde
Læs mereKløften mellem land og by vokser
1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2016-2028 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mere2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester
30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,
Læs mereStadig flere elever går på privatskole
Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2017 Befolkningsudviklingen hos Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2017 INDLEDNING Så er det
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereØkonomisk analyse 26. februar 2019
Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mere