Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Transkript

1 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005

2 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte de regionale rammevilkår til at skabe vækst og nye arbejdspladser i en tid, hvor mange arbejdspladser flytter til udlandet. De nye regioner som etableres fra 2007 i forbindelse med strukturreformen får ansvaret for den overordnede erhvervsfremme, herunder opgaverne med at overvåge de regionale rammevilkår for erhvervslivets vækst. Københavns Amt har taget forskud på denne opgave ved at udarbejde det første iværksætterportræt opdelt på de kommende regioner. Portrættet har fokus på iværksætternes antal, valg af brancher, personlige karakteristika samt overlevelsesevne og jobskabelse. Analysen er baseret på amtsinddelte tal fra Danmarks Statistik. Det er derfor ikke muligt at fordele iværksætterne fuldstændigt korrekt på de kommende regioner, idet enkelte amter deles ved regionsdannelsen. Analysen er dog ganske pålidelig, idet de forkert placerede kommuner er få og har få indbyggere i forhold til regionernes samlede befolkning. Se note for den præcise regionsinddeling i dette portræt 1. Parallelt med denne analyse har Københavns Amt i samarbejde med Erhvervsservicecenter for Københavns Amt udarbejdet et statistisk og kvalitativt portræt af iværksætterne i Københavns Amt med sammenligninger til den øvrige Hovedstadsregion og det øvrige Danmark. 2. Sammenfatning store regionale forskelle Region adskiller sig på mange områder fra Danmarks øvrige regioner. Region (drevet af Århusområdet) har på flere punkter størst ligheder med Region. Region har: flest nye virksomheder pr. indbygger, og de nye virksomheder udgør her en relativt støre andel af virksomhedsbestanden end i de øvrige regioner en markant større andel af iværksættere inden for de nye vækstbrancher IT/kommunikation og videnservice end de øvrige regioner en større andel af iværksættere med videregående uddannelse, en større andel uden erhvervsuddannelse og en mindre andel med erhvervsfaglig uddannelse end de øvrige regioner generelt yngre iværksættere med mindre erhvervserfaring og en relativt større andel af iværksættere med udenlandsk herkomst end de øvrige regioner de laveste overlevelsesandele efter de nye virksomheders første fire år. Virksomhederne fra Region har de højeste overlevelsesandele en højere gennemsnitlig jobskabelse fra de nye virksomheder end i de øvrige regioner Forskellene kan bl.a. forklares i Region s befolkningssammensætning med relativt mange unge og højtuddannede i forhold til de øvrige regioner. Dertil kommer et generelt mere dynamisk erhvervsmiljø i Region med mange universiteter og forskerparker, der særligt kan fremme vidensbaseret iværksætteri. Århus har i mindre målestok de samme karakteristika, hvilket kan forklare Region s delvise ligheder med Region. De øvrige regioners høje overlevelsesandele sammenlignet med Region kan forklares med forskelle i iværksætternes karakteristika (særligt alder og erhvervserfaring) og en tendens til større brug af offentlig erhvervsservice uden for Region.

3 3 3. Nye virksomheder Tabel 1: Antal nye virksomheder fra på regioner Nye virksomheder Pr indbyggere pr. år 4,53 3,11 2,67 2,74 2,55 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Indbyggertallet er pr. juli 2000, dvs. midt i perioden. Indbyggertallet er ligesom iværksætterne opgjort efter ovenstående regionsinddeling. Fra 1999 til 2001 blev der etableret nye virksomheder i Danmark. Iværksætteraktiviteten var størst i Region, hvor der årligt blev startet 4,53 virksomheder pr indbyggere. Forskellen mellem de øvrige regioner er relativt begrænset med lavest aktivitet i Region, hvor der årligt blev etableret 2,55 nye virksomheder pr indbyggere. Figur 1: Nye virksomheder på ressourceområder Fødevarer Møbler/bekl. Turisme Bygge/bolig IT/kom. Transport Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Ressourceområderne Medico/sundhed og energi/miljø er udeladt, da begge udgør mindre end 1% af de nye virksomheder. Øvrige erhverv er også udeladt, selvom gruppen udgør hele 35% af de nye virksomheder. Øvrige erhverv er en skraldespand for alle virksomheder, der ikke kan placeres i de nævnte ressourceområder. Det er således ikke muligt at opdele øvrige erhverv i mere relevante grupperinger. Fra 1999 til 2001 kom der flest nye virksomheder inden for bygge/bolig efterfulgt af IT/kommunikation og transport. Region skiller sig ud med en markant højere andel af virksomheder inden for IT/kommunikation og lavere andele inden for bygge/bolig og transport sammenlignet med de øvrige regioner. Omvendt har Region den højeste andel inden for bygge/bolig og den laveste inden for IT/kommunikation. Figur 2: Nye virksomheder på tværgående ressourceområder

4 Handel Operationel service Videnservice Øvrige Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: De tværgående ressourceområder består af de samme iværksættere som ved de almindelige ressourceområder, blot fordelt på en ny måde. Operationel service består af rengøring, bilværksteder etc. Videnservice er design- og kommunikationsrådgivere, IT-konsulenter etc. Metalindustri og produktionsteknologi er udeladt, da begge udgør mindre end 1% af de nye virksomheder. Øvrige erhverv er igen en skraldespand for alle virksomheder, der ikke kan placeres i de nævnte ressourceområder. Det er således ikke muligt at opdele øvrige erhverv i mere relevante grupperinger. Målt på tværgående ressourceområder blev der etableret flest virksomheder inden for øvrige erhverv. Derpå følger handel og videnservice. Region skiller sig igen ud fra de øvrige regioner denne gang med en markant højere andel af nye virksomheder inden for videnservice og lavere andele inden for handel og operationel service. Mere end hver tredje af Region s nye virksomheder blev etableret inden for videnservice. Tabel 2: Etableringsrater på ressourceområder Ressourceområder Fødevarer 10,23 7,57 6,48 6,18 5,14 Møbler/beklædning 11,77 9,25 7,90 6,64 8,34 Turisme 9,97 9,53 8,44 8,03 8,72 Bygge/bolig 9,54 8,88 7,52 7,06 7,17 IT/kommunikation 17,21 15,13 15, 15,72 16,10 Transport 8,06 6,20 5,58 5,60 5,74 Øvrige erhverv 14,15 12, 12,00 11,79 11,80 I alt 12,13 9,73 8,92 8,76 8,72 Tværgående områder Handel 10,43 11,01 9,96 9,53 9,77 Operationel Service 12,33 10, 9,92 9,90 9,27 Videnservice 18,92 15,56 16,82 17,18 16,17 Øvrige erhverv 9,60 7,77 6,76 6,11 6,63 I alt 12,13 9,73 8,92 8,76 8,72 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Etableringsraterne angiver, hvor mange procent af det samlede antal virksomheder inden for de respektive ressourceområder, der er under et år. Ressourceområderne medico/sundhed og energi/ miljø er udeladt sammen med de tværgående ressourceområder metalindustri og produktionsteknologi, da alle udgør mindre end 1% af de nye virksomheder. Ressourceområdet IT/kommunikation har de højeste etableringsrater (andele af virksomheder under et år), mens de laveste etableringsrater er inden for transport og fødevarer. Blandt de tværgående ressourceområder har videnservice de højeste etableringsrater, mens den laveste rate er inden for øvrige erhverv.

5 5 Samlet set er etableringsraterne højest i Region, hvor 12% af virksomhederne fra 1999 til 2001 var under et år. På alle ressourceområder og tværgående ressourceområder (med undtagelse af handel) har Region de højeste etableringsrater. Derefter følger Region, mens Region har de laveste etableringsrater. Dermed følger etableringsraterne (ikke overraskende) mønstret fra tabel 1 med antal nye virksomheder pr indbyggere i regionerne. 4. Portræt af den typiske iværksætter Figur 3: Personlige karakteristika for iværksættere Mand Under år Dansk herkomst Gift/samboende Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. De typiske iværksættere er mænd, er under år, har dansk herkomst og er gift/samboende. Region har højere andele af iværksættere under år, af enlige og af iværksættere med udenlandsk herkomst end de øvrige regioner. Der er meget små forskelle imellem de øvrige regioner (med undtagelse af alder). Figur 4: Iværksættere efter uddannelse Ingen erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Kort- og mellemlang udd. Lang videregående udd. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder.

6 6 De fleste iværksættere har en erhvervsfaglig uddannelse. Derpå følger iværksættere uden erhvervsuddannelse og iværksættere med kort- og mellemlang uddannelse i nævnte rækkefølge. Region skiller sig ud med en markant højere andel af iværksættere med lang videregående uddannelse, en højere andel af iværksættere uden erhvervsuddannelse og en væsentlig lavere andel med erhvervsfaglig uddannelse end i de øvrige regioner. Region har størst fællesstræk med, mens Region omvendt har den laveste andel af iværksættere med lang videregående uddannelse og den højeste andel med erhvervsfaglig uddannelse. Figur 5: Iværksættere efter tidligere erhvervsforhold Over 6 års erhv.erf. Branchekendskab året før Privat ansat året før Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Branchekendskab er udtryk for, om iværksætterne arbejdede i samme branche året før virksomhedsstart. Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. Flertallet af iværksættere har over 6 års erhvervserfaring, en årsindtægt på over kr. året før virksomhedsstart og var privat ansat året før opstart. Derimod arbejdede mindre end hver fjerde iværksætter i samme branche året før virksomhedsstart. Region har de højeste andele af iværksættere i forhold til erhvervserfaring, branchekendskab og en årsindtægt over kr. året før virksomhedsstart. Region har de næsthøjeste andele på nævnte parametre, mens Region har de laveste andele i forhold til erhvervserfaring og privat ansættelse. 5. Nye virksomheders overlevelse Tabel 3: Overlevelsesandele i 2002 for virksomheder etableret i 1998 på regioner (i procent) Ressourceområder Fødevarer 31,2 35,0 45,2 47,1 34,8 Møbler/beklædning 41,5 36,4 42,8 45,7 56,1 Turisme 33,1,0 32,7 41,3 31,3 Bygge/bolig,0 59,4 58,2 62,9 61,5 IT/kommunikation 44,5,2 43,8 48,1 49,0 Transport 48,1 55,7,9 55,2 57,6 Øvrige erhverv 47,5 44,3 45,3 47,8 41,2 I alt 45,6 49,2 47,5 51,3 47,8 Tværgående områder

7 7 Handel,0 38,0 37,9,9,2 Operationel Service 47,0 49,3 51,5 51,4 48,5 Videnservice 46,3 48,2,2 49,5 47,7 Øvrige erhverv 48,2 56,4 53,6 61,9 54,9 I alt 45,6 49,2 47,5 51,3 47,8 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Ressourceområderne Medico/sundhed og energi/miljø er udeladt ligesom de tværgående ressourceområder Metalindustri og produktionsteknologi, da alle tæller under 1% af de nye virksomheder. Region har de højeste overlevelsesandele blandt virksomheder fra efterfulgt af Region. Region har den laveste overlevelsesandel. Virksomhederne inden for ressourceområderne bygge/bolig og transport har de højeste overlevelsesandele, mens turisme og fødevarer har de laveste overlevelsesandele. De største overlevelsesandele på tværgående ressourceområder er inden for operationel service og øvrige erhverv, mens handelsvirksomheder her har de laveste overlevelsesandele. Figur 6: Overlevelsesandele i 2002 efter personlige karakteristika for iværksættere fra Alle iværksættere Mand Over Dansk herkomst Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. Derfor kan overlevelsesandelene ikke sammenlignes direkte med tabel 2, der medtager alle nye virksomheder også dem med delt ejerskab. Det kan derfor konstateres, at virksomheder med delt ejerskab trækker overlevelsesandelen op. I alle regioner er overlevelsen blandt mandlige iværksættere og iværksættere med dansk herkomst en anelse højere end gennemsnittet, mens overlevelsen blandt iværksættere over år er endnu højere. Da nævnte grupper er med til at trække gennemsnittet op, er forskellen mellem kønnene, aldersgrupperne og mellem dansk og udenlandsk herkomst reelt mere udpræget, end det fremgår af figuren. Eksempelvis overlevede 52,3% af Region s mandlige iværksættere de første fire år, mens tallet for de kvindelige iværksættere var 37,6%. I Region overlevede 59,2% af de over -årige iværksættere de første fire år mod 47,3% af iværksætterne under år. Tilsvarende overlevede 45,7% af Region s iværksættere med dansk oprindelse de første fire år, mens tallet for iværksætterne med udenlandsk herkomst var 33,7%. Inden for alle grupper har iværksætterne i Region de højeste overlevelsesandele efterfulgt af Region. Dermed følger figuren mønstret fra tabel 3. Overlevelsen er for alle grupper lavest i Region eller Region. Figur 7: Overlevelsesandele i 2002 efter uddannelse for iværksættere fra 1998

8 Ingen erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Kort- og mellemlang udd. Lang videregående udd. Kilde: : Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. Iværksættere uden erhvervsuddannelse har de laveste overlevelsesandele i alle regionerne. Omvendt har iværksættere med erhvervsfaglig uddannelse den højeste overlevelse i, og, mens iværksættere med kort- og mellemlang uddannelse har den højeste overlevelse i og. Figur 8: Overlevelsesandele i 2002 efter tidligere erhvervsforhold for iværksættere fra 1998 ' 6+ års erhv. erf. Branchekendskab året før Privat ansat året før Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. I alle regioner er branchekendskab den faktor, der medfører de højeste overlevelsesandele. Derudover har iværksættere med erhvervserfaring, samt privat ansættelse og en årsindkomst over kr. året før virksomhedsstart højere overlevelsesandele end gennemsnittet. Med undtagelse af branchekendskab er parametrenes effekt på overlevelsen nogenlunde ens i alle regionerne ved sammenligning med den gennemsnitlige overlevelse (figur 6). 6. Jobskabelse Tabel 4: Antal overlevende virksomheder fra 1998 og jobskabelse (udover ejeren) i 2002 Ressourceområder Virks. Ansatte Virks. Ansatte Virks. Ansatte Virks. Ansatte Virks. Ansatte Fødevarer Møbler/beklædning

9 9 Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Øvrige erhverv I alt Tværgående res. Handel Operationel Service Videnservice Øvrige erhverv I alt Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Energi/miljø, medico/sundhed, metalindustri og produktionsteknologi er udeladt, da de udgør under 1% af de nye virksomheder. Den markante jobskabelse under øvrige erhverv i Region kan i høj grad henføres til en enkelt iværksættervirksomhed, der har opkøbt en større virksomhed. I 2002 havde virksomheder fra 1998 i alt ansatte, hvortil kommer ejerne af de overlevende virksomheder. Virksomhederne i Region skabte flest arbejdspladser med 1,46 ansatte pr. overlevende virksomhed efter fire år udover ejeren (det høje tal kan som nævnt i høj grad henføres til en enkelt virksomhed). Derefter følger Region med 1,41 ansatte pr. virksomhed. Den gennemsnitlige jobskabelse var lavest i Region med 1,06 ansatte pr. virksomhed. Ressourceområdet turisme skaber med et gennemsnit på mere end to ansatte pr. virksomhed udover ejeren flest arbejdspladser i forhold til antal virksomheder. Derefter følger fødevarer og bygge/bolig i nævnte rækkefølge. Blandt de tværgående ressourceområder skabte øvrige erhverv klart flest arbejdspladser efterfulgt af handel. I alle regioner havde virksomheder inden for videnservice i gennemsnit mindre end én ansat pr. virksomhed udover ejeren. Videnservice skabte dermed færrest arbejdspladser pr. virksomhed og er i høj grad præget af enkeltmandsvirksomheder.

10 1 Analysen tager udgangspunkt i følgende regionsinddeling: Region : Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholms Regionskommune. Region : Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Region : Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt. Dermed omfatter analysen af regionen også iværksættere fra de kommuner i Vejle Amt, der fra 2007 indgår i Region. Region : Ringkøbing Amt, Århus Amt og Viborg Amt. Regionen omfatter dermed også iværksættere fra de kommuner i Viborg Amt, der kommer til at indgå i Region, men omvendt ikke iværksættere fra de kommuner i Vejle Amt, der kommer til Region. Region : s Amt. Dermed omfatter regionen ikke iværksættere fra de kommuner i Viborg Amt, der kommer til Region.