Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden.
|
|
- Lars Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden. Kommunallæge Jo Coolidge Herlev Kommune 31-3-
2 Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Metode... 6 Deltagende kommuner... 6 Socialgruppeinddeling af kommuner... 6 Baggrundsdata... 7 Resultater... 9 Rygning... 9 Figur 3. Børn som bor i rygerhjem... 9 Overvægt Fysisk aktivitet Symptomer og lidelser Herlev Baggrundsdata Tendenser i forekomst af overvægt blandt ind- og udskolingselever i Herlev Konklusion og perspektiver
3 Resumé En børnesundhedsprofil er en indsamling af viden om sundhedstilstand og sundhedsadfærd hos en gruppe børn. Profilen kan blandt andet anvendes til at Overvåge børnesundheden på Skoleniveau Kommunalt Regionalt Samt landsdækkende Som redskab i den politiske beslutningsproces og til evaluering af iværksatte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Der er flere muligheder for at udarbejde en børnesundhedsprofil fx Ved befolkningsundersøgelser som ofte er stikprøver, hvor problemet er, at svarprocenten ofte er lav Ved spørgeskemaundersøgelse på en samlet population selvrapporterede data Ved dataindsamling i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser (skolen) mulighed for objektive mål Kommunallæger fra 5 kommuner i Region Hovedstaden har valgt den sidste metode. I skoleårene 8-9 har man samarbejdet om at skabe et fælles overblik over helbredstilstand og sundhedsadfærd blandt indskolingseleverne. I forbindelse med indskolingsundersøgelserne er anvendt et fælles spørgeskema. Der indgår i sundhedsprofilen svar fra i alt 1657 elever. Deltagelsesprocenten var 89. Svarprocenten var 97 eller derover i 3 af kommunerne og noget lavere i 2 af kommunerne. Sammenlagt opnåedes en høj deltagelsesprocent, som udgør en styrke i undersøgelsen, især når forholdene for de socialt svageste skal belyses, herunder børn fra ikke etnisk danske familier, som normalt er underrepræsenteret i sundhedsprofiler. Kommunallægerne har særlig gode muligheder for at udarbejde sundhedsprofiler i forbindelse med børneundersøgelserne, fordi de foregår på skolerne, hvor børnene er samlet, hvilket gør det nemt at være opsøgende og dermed opnå høje deltagelsesprocenter. Det er en fordel at kunne kombinere de selvrapportede data med objektive fund, fordi man ud over belysning af børnenes livsstil opnår en objektiv vurdering af børns helbred herunder deres BMI. I det følgende er der især fokuseret på børnenes overvægt og forældrenes rygning. 3
4 I rapporten præsenteres resultaterne fra de fem kommuner samlet. Kommunerne er anonymiserede. Herlev kommune er i rapporten kodet som nr. 3. Sidst i rapporten er særlige forhold for Herlev kommune belyst, herunder tendenser i børns overvægt for perioden 4-9. Resultater Sundhedsprofilen illustrerer den sociale ulighed i sundhed. Andelen af børn, som bor i rygerhjem og som er overvægtige, er hyppigere i de socialt dårligst stillede kommuner, i familier, hvor forældrene ingen uddannelse, har samt i familier, som er indvandret hertil fra ikke vestlige kulturer. Den enkeltfaktor, som ser ud til at være mest dominerende, er uddannelse. Der er meget stor forskel på forekomsten af overvægt og rygerhjem blandt børn af forældre, som ikke har erhvervsuddannelse, i forhold til de, der har selv kortere erhvervsuddannelser. Sundhedsprofilen er en tværsnitsundersøgelse og man kan derfor ikke udtale sig om årsagssammenhænge. I den socialt bedst stillede kommune boede en femtedel af børnene i rygerhjem, mens op mod halvdelen af børn i de socialt dårligst stillede kommuner boede i rygerhjem (44 5%). Der var en omvendt relation mellem andelen af børn, som bor i rygerhjem i forhold til både mors og fars erhvervsuddannelse. Jo mere uddannelse, desto lavere rygefrekvens hos forældrene. Det er velkendt, at børn som bor i rygerhjem, selv har større risiko for at blive rygere. Der var flere børn med astma i de socialt dårligst stillede kommuner. Udsættelse for passiv rygning er en kendt provokerende faktor ved luftvejslidelser herunder astma. Der fandtes en øget forekomst af børn med astma i rygerhjem. Der var dobbelt så mange børn med kendt astma i hjem, hvor begge forældre røg, i forhold til ikke rygerhjem. Såvel hyppigheden af overvægt som sværhedsgraden er højere i de socialt dårligst stillede kommuner. Helt tilsvarende med rygning er der en flerdobling af overvægt hos børnene i familier, hvor forældrene ingen uddannelse har. Der er en særlig høj forekomst af overvægt hos børn, som er efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande. Men når man kontrollerer for uddannelse, er forskellen ikke så stor. Det er således interessant, at børnenes overvægt er betydeligt mindre hyppig i familier med selv korte uddannelser. Sundhedsprofilen viser, at sundhedsadfærd er forbundet med sociale forhold og levevilkår. Derfor sker positive ændringer i sundhedsadfærden kun, hvis strukturen i samfundet understøtter en sådan adfærd. 4
5 Baggrund Der er i disse år stort behov for systematisk viden om unges sundhedsvaner og helbredsforhold. Traditionelt indhentes denne viden i større landsdækkende spørgeskemaundersøgelser 1, 2 baseret på større eller mindre stikprøver. På trods af ihærdige forsøg på at få de inviterede til at svare på spørgeskemaer, er det sjældent muligt ved denne metode at opnå en deltagelsesprocent på over 5 %, hvilket vil sige, at der er et stort frafald. Det er velkendt, at der ved stort frafald, er en stor risiko for, at særlige grupper med større sandsynlighed end andre undlader at deltage i undersøgelsen, hvorfor det kan være vanskeligt at generalisere ud fra de indhentede informationer. Socialt belastede familier vil med større sandsynlighed end andre undlade at deltage. Det er efterhånden velunderbygget, at der er en stor social ulighed i sundhed. Derfor vil der ved denne traditionelle dataindsamlingsmetode være endog stor risiko for at opnå en systematisk skævhed i undersøgelsens resultater. Ved selvrapporterede undersøgelser er der en velkendt tendens til at vægten undervurderes (især hos piger) og at højden overvurderes (især hos drenge) hvorfor man kan få et skævt indtryk af fedmeproblemet i Danmark. Kommunallæger har mulighed for at skabe et mere fuldstændigt billede af børns sundhedsadfærd og helbredstilstand. Kommunallæger foretager helbredsundersøgelser af kommunernes indskolingselever i børnehaveklassen eller 1. klasse. I flere kommuner ser kommunallægerne stort set alle elever, hvorfor det er muligt at opnå en langt højere deltagelsesprocent end i andre undersøgelser. Endvidere er der ved denne direkte kontakt med eleverne mulighed for at indhente objektive data fra undersøgelserne i form af målte værdier for f.eks. højde og vægt, ligesom det er muligt at indsamle oplysninger om aktuelle diagnoser og andre objektiviserbare helbredsmæssige forhold. En af kommunallægernes opgaver er at skabe sig overblik over sundhedstilstanden hos børn og unge i kommunen og således bidrage til, at det i kommunen er muligt at iværksætte systematiske sundhedsfremmende og forebyggende initiativer for gruppen af børn og unge baseret på viden om aktuelle behov. I 6 besluttede en gruppe kommunallæger i Region Hovedstaden at samordne denne indsats ved at anvende et fælles udgangspunkt for ind- og udskolingsundersøgelserne og således få mulighed for at skabe et større overblik over børns sundhedsadfærd og helbredstilstand i Region Hovedstaden. Det er intentionen, at metoden udbredes til flere kommuner, således at det fremover bliver muligt at skabe et endnu bredere billede af sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt børn i Danmark. 1 Unges livsstil og dagligdag 4. MULD-rapport nr. 5. Lene Winther Ringgaard og Gert Allan Nielsen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 5 2 Skolebørnsundersøgelsen 2 (HBSC undersøgelsen). Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 3. 5
6 Metode Deltagende kommuner I skoleåret 8/9 deltog følgende 5 kommuner: Albertslund, Frederikssund, Ishøj, Herlev og Lyngby-Taarbæk I forbindelse med indskolingsundersøgelserne anvendtes i alle deltagende kommuner et fælles spørgeskema som udgangspunkt for undersøgelserne. Spørgeskemaet er udarbejdet af en gruppe af de deltagende kommunallæger med henblik på at belyse centrale sundhedsmæssige forhold hos børn og anvendes som en del af lægernes journal ved børneundersøgelserne. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er herefter suppleret med aktuelle (målte) data for højde og vægt samt objektivt identificerede diagnoser. Data fra spørgeskemaerne er herefter samlet i et simpelt databasemodul, hvorfra der til nærværende rapport er udtrukket frekvenstabeller over besvarelserne af de enkelte spørgsmål. Fra er databasen blevet webbaseret, således at spørgsmålene kan besvares ved direkte indtastning. Skemaet kan downloades fra Undersøgelsen foregik i 4 af kommunerne i 1. klasse. I den kommune som er betegnet 4b blev indskolingsundersøgelsen foretaget i. klasse. I forbindelse med opgørelsen af overvægtsfrekvenser er der anvendt almindeligt anerkendte cut-off værdier for overvægt hos børn og unge. På baggrund af højde og vægt er Body Mass Index (BMI) beregnet for hver enkelt elev (BMI = vægt (kg)/højde x højde (meter i anden)). BMI-kurven for børn og unge kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside 3. Overvægt er defineret som BMI over 9 % for alderen, svær overvægt som BMI over 97 % for alderen og fedme er defineret som BMI over 99 % for alderen. Denne inddeling er anvendt fordi man i praksis henviser børn med BMI over 9 percentilen til forebyggelsestiltag med henblik på at tage overvægten i opløbet. Overvægt målt som BMI varierer hos børn med alder og køn, hvorfor BMI ikke umiddelbart kan sammenlignes med voksen BMI. Betegnelsen: moderat overvægt, dvs overvægt over 9 %, svarer nogenlunde til voksen BMI på over 25. Betegnelsen: svær overvægt, dvs overvægt over 97 %,svarer til en voksen BMI på over 3 og betegnelsen: fedme svarer omtrent til en voksen BMI på over 35. Socialgruppeinddeling af kommuner For at illustrere den sociale ulighed i sundhed har man inddelt kommunerne i socialgrupper. Der er anvendt den socialgruppeinddeling, som Forskningscenter for forebyggelse og sundhed i Glostrup anvendte i forbindelse med en sundhedsprofil i Region Hovedstaden. Denne inddeling af kommuner i socialgrupper er baseret på kommunernes gennemsnitlige husstandsindkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet samt uddannelsesniveau. Derudover er der hos hvert enkelt barn i 4 af kommunerne indhentet oplysninger om forældrenes erhvervsuddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kommune, som er betegnet 4b, indgik ikke i denne analyse. 3 De officielt anerkendte BMI kurver kan downloades fra 6
7 procent Kommunerne er betegnet 1 4 hvor 1 er den socialt bedst stillede kommune og 4a og b de socialt dårligst stillede kommuner. Baggrundsdata I indskolingsårgangen 8/9 var ca.49 % piger og 51 % drenge. Figur 1. Fordeling af børn fra familier, der taler andre sprog i hjemmet end dansk, på de 5 medvirkende kommuner i a 4b kommune ikke vestligt andet vestligt Kun dansk Kun dansk refererer til familier som kun taler dansk i hjemmet. Kategorien Andet vestligt refererer til de familier som taler et andet vestligt sprog +/- dansk og kategorien: ikke vestligt refererer til familier hvor der tales et ikke vestligt sprog +/- dansk. Der er betydeligt større andel af familier som taler ikke vestlige sprog i hjemmet i de dårligst socialt stillede kommuner. 7
8 Figur 2a. Fars erhvervsuddannelse og kommunernes socialgruppe inddeling % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % a Lang 5 elle mere Mellem (3-4) Kort (1-3)år Ingen Figur 2b. Mors erhvervsuddannelse og kommunernes socialgruppe inddeling % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % a Lang 5 elle mere Mellem (3-4) Kort (1-3)år Ingen Figurerne 2a og b viser fordelingen af hhv. fars og mors erhvervsuddannelse på 4 af de 5 medvirkende kommuner. Som det fremgår, stiger andelen af forældre uden uddannelse i kommuner med faldende socialgruppeinddeling. 8
9 Procent rygere Resultater Rygning Figur 3. Børn som bor i rygerhjem Rygerhjem indskoling Samlet a 4b Kommune/socialgruppe Gennemsnitlig en trediedel af børnene bor i rygerhjem i de 5 kommuner. Det skal bemærkes, at der blev spurgt, om barnet bor sammen med en ryger, uanset om der blev røget inde eller ude. Der er betydelig forskel kommunerne imellem. I den kommune, som er socialt bedst stillet, bor % af børnene i rygerhjem, mens op mod halvdelen af børn bor i rygerhjem i de socialt dårligst stillede kommuner. 9
10 Procent rygere Figur 4a. Børn som bor i rygerhjem og fars erhvervsuddannelse Begge forældre ryger Andre ryger/ikke oplyst Mor Ryger Far ryger Ingen Kort Mellemlang Lang Fars uddannelse Figuren viser hvor stor en procentvis andel af børn, der bor i rygerhjem i forhold til fars erhvervsuddannelsesniveau. Ingen = ingen erhvervsuddannelse. Kort = uddannelse på 1 2 år. Mellemlang uddannelse = erhvervsuddannelse på 3 4 år og Lang uddannelse = erhvervsuddannelse på over 4 år. De forskellige farver indikerer hvem i familien, som ryger. Begge = begge forældre ryger og andre = andre bofæller, typisk søskende. Det fremgår af kurven, at der er en omvendt relation mellem fars uddannelse, og om barnet bor i rygerhjem. Der er ligeledes en omvendt relation mellem fars uddannelse, og om far ryger. Tilsvarende, mellem fars uddannelse og om begge forældre ryger. I alle tre tilfælde er der en dosis-respons sammenhæng jo mere uddannelse desto lavere rygefrekvens. Og jo længere fars uddannelse er, desto mindre er sandsynligheden for, at hverken mor eller far ryger. Børn, der bor i rygerhjem, er blevet et fænomen, som er nært forbundet med uddannelse.
11 Procent rygere Figur 4b. Børn som bor i rygerhjem og mors erhvervsuddannelse Begge forældre ryger Andre ryger/ikke oplyst Mor Ryger Far ryger Ingen Kort Mellemlang Lang Mors uddannelse Der ses samme relation mellem mors uddannelsesniveau og om barnet bor i rygerhjem som beskrevet ovenfor. 11
12 Procent Figur 5. Astma hos barnet og forældrenes rygestatus måske har haft ja Ikke ryger Far ryger Mor ryger Begge ryger Der ses en øget forekomst af børn med astma i rygerhjem. Der er således dobbelt så mange børn, som har astma, i hjem hvor begge forældre ryger end i ikke ryger hjem. Der var en mindre kategori med andre i husstanden som røg, som ikke er medtaget her. 12
13 Procent Overvægt Figur 6. overvægt blandt børn i 1 klasse fordelt på sværhedsgrad af overvægten i de 5 kommuner Fedme Svær Overvægt Overvægt Samlet a 4b Kommune/socialgruppe Figuren viser sværhedsgraden af overvægt fordelt på kommuner. Den katagori som er betegnet overvægt i figuren refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksen BMI på over 25, den svære overvægt svarer til en voksen BMI på over 3 og fedme til en voksen BMI på over 35- Der ses en stigning i hyppigheden af overvægt og i sværhedsgraden af overvægt blandt børn ved skolestart fra socialgruppe 1 til 4 kommunerne. Der er en klar sammenhæng mellem høj socialgruppe og lav forekomst af overvægt hos børnene. Ligesom graden af overvægt er mindre udtalt i den mest velstillede kommune. 13
14 Procent Figur 7a. Fars uddannelse og barnets overvægt fedme svær overvægt moderat overvægt 5 Ingen Kort Mellemlang Lang Fars uddannelse Figur 7b. Mors uddannelse og barnets overvægt 14
15 Procent fedme svær overvægt moderat overvægt 5 Ingen Kort Mellemlang Lang Mors uddanelse Figur 7a og b viser sammenhængen mellem forældrenes uddannelse og forekomst af overvægt hos børnene. Der ses markant omvendt sammenhæng mellem forældrenes erhvervsuddannelse og børnenes overvægt. Der er en flerdobling af overvægt hos børn hvor forældrene ingen erhvervsuddannelse har i forhold til tiltagende lang erhvervsuddannelsesniveau. Forskellen ses både for mors og fars erhvervsuddannelsesniveau. 15
16 Procent Figur 8a. Børns overvægt og fars uddannelse hos etnisk danske og efterkommere indvandret fra ikke vestlige lande fedme svær overvægt moderat overvægt 5 dansk ikke vestlig dansk ikke vestlig Ingen Fars uddannelse Kort-Lang Figuren viser, at overvægt hos børnene er fordoblet og tredoblet i familier, hvor far ingen uddannelse har. Overhyppigheden af overvægt hos familier indvandret til Danmark fra ikke vestlige lande forsvinder, når man kontrollerer for uddannelse. I familier med kort, mellemlang eller lang uddannelse er der ikke flere overvægtige børn hos etnisk danske end to sprogede familier. 16
17 Procent Figur 8b. Børns overvægt og mors uddannelse hos etnisk danske og efterkommere indvandret fra ikke vestlige lande fedme svær overvægt moderat overvægt 5 dansk ikke vestlig dansk ikke vestlig Ingen Mors uddannelse Kort-Lang Der ses samme tendens som omtalt i Fig 8a. Det er især hos familier, hvor mor ikke har uddannelse, at børnene er overvægtige. Hvis mor har en uddannelse, hvad enten den er kort, mellemlang eller lang, er forekomsten af overvægt mere end halveret. Både etnicitet og uddannelse har betydning for børns overvægt. I familier, hvor forældrene har uddannelse, er det væsentligt færre børn med overvægt hvad enten familierne er etnisk danskere eller indvandret fra ikke vestlige lande. Der er tale om tværsnitsdata, dvs. et øjebliksbillede. Undersøgelsen kan således ikke bruges til at belyse årsagssammenhænge. Sundhedsprofilen viser imidlertid store sociale forskelle i sundhed både med hensyn til børn som bor i rygerhjem og som er overvægtige.som det ses af figurerne 12 og 13 ovenfor, var der stor forskel mellem de enkelte deltagende kommuners forekomst af overvægt i udskolingsårgangen. Kommunerne er anonymiserede i denne rapport, men de enkelte kommuner har kendskab til egen kode, således at kommunerne har mulighed for at vurdere, hvor de ligger i forhold til andre kommuner. Generelt var det således, at forekomsten af overvægt i udskolingsårgangene var højere i kommuner med lav gennemsnitlig bruttoindkomst, mange borgere med kort uddannelse og mange borgere udenfor arbejdsmarkedet end i kommuner med høj gennemsnitlig bruttoindkomst, mange borgere med længerevarende uddannelse og få borgere udenfor arbejdsmarkedet, og forskellen er 17
18 konsistent over de to årgange. Det ser således også i resultaterne fra udskolingsundersøgelserne ud til, at der er stor social ulighed i sundhed også hvad angår forekomst af overvægt i børnepopulationen. Fysisk aktivitet Figur 9a. Børns skærmtid og kommunefordeling % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % tv spil tv spil tv spil tv spil a > 4 timer 2-4 timer 1-2 timer < 1 time Flere forældre oplyste, at deres barn sad foran en skærm i længere tid i de socialt dårligst stillede kommuner. Det gælder for både tv og pc. 18
19 Figur 9b. Børns skærmtid i forhold til fars erhvervsuddannelse % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % tv spil tv spil tv spil tv spil ingen kort mellemlang lang > 4 timer 2-4 timer 1-2 timer < 1 time Ved højere uddannelse oplyste forældrene at børn sad i kortere tid foran tv, mens der ikke var forskel på hvor lang tid børnene sad foran pc i forhold til om far havde en kort eller lang uddannelse uddannelse Figur. Børns transport til skole i 5 kommuner i Region Hovedstaden 8-9 % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % a BilBus Cykelr Går Børns transport til skole var ulige fordelt kommunerne i mellem. I kommune 4a hvor der er et udbredt stisystem og sikre skoleveje er der mange børn som cykler til skole. Figuren for transport fra skole er helt tilsvarende og derfor ikke vist her. 19
20 Figur 11. Afstand mellem hjem og skole i km. i de 5 kommuner % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % a over 3 2 til 3 1 til 2 til 1 Der er ikke store forskelle i, hvor langt børnene bor fra skolerne i de 5 kommuner. Den forskel, som ses ovenfor, mellem egen transport til skole i de forskellige kommuner kan således ikke forklares ud fra nærhedskriteriet De danske anbefalinger på området er, at børn og unge bør bevæge sig 6 minutter om dagen og træner med høj intensitet mindst to gange om ugen af -3 minutters varighed 4. En forholdsvist stor andel af både drenge og piger dyrkede motion i fritiden en gang om ugen eller sjældnere. 4
21 Symptomer og lidelser Figur 12. Børneeksem og kommuner ved ikke ja a Der var i begge årgange forholdsvis høj forekomst af selvrapporterede atopiske lidelser. Atopi er en samlet betegnelse for de relaterede lidelser allergi, høfeber, astma og eksem. Drengene rapporterede lidt hørere frekvens af astma. Således oplevede ca. 18,5 % af drengene at have eller have haft astma, mens hhv. 14,7 % (7/8) og 16 % (8/9) af pigerne oplevede at have eller have haft astma. Stort set lige mange piger og drenge (knapt 3 %) havde eller havde haft høfeber. Rigtigt mange elever havde eller havde haft udslæt/eksem gennem deres opvækst. Her var der stor forskel mellem kønnene, idet knapt 4 % af alle piger og ca. 25 % af alle drenge havde eller havde haft udslæt/eksem. 21
22 Figur 13. Forekomst af astma hos indskolingsbørn i 5 kommuner 8/ måske har haft ja a Der er flere børn med astma i de socialt dårligst stillede kommuner. Sammenhængen kan skyldes, at forekomsten af rygning er højere i de socialt dårligst stillede kommuner. Udsættelse for passiv rygning er en kendt provokerende faktor ved luftvejslidelser herunder astma. Herlev Herlev figurerer, som anført, som kommune nr. 3 i de foregående afsnit. Det vil sige, at den udfra socialgruppeinddeling baseret på husstandsindtægt, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er kategoriseret som 3 på en skala fra 1 4, hvor 1 er den bedst socialstillede kommune og 4 den dårligst stillede. Baggrundsdata Næsten 18 % af forældrene til børn i Herlev har ingen erhvervsuddannelse (se figur 14 a og b). Blandt forældrene til børn i 1. klasse oplyste 88 % af fædrene og 78 % af mødre at de var i erhverv. 22
23 Figur 14a. Uddannelsesniveauet blandt fædre til børn i 1. klasse i Herlev kommune, foråret Ingen Kort (1-3)år Mellem (3-4) Lang (> 4) Figur 14b. Erhvervsuddannelsesniveauet blandt mødre til børn i 1. klasse i Herlev, foråret Ingen Kort (1-3)år Mellem (3-4) Lang (> 4) 23
24 Tendenser i forekomst af overvægt blandt ind- og udskolingselever i Herlev Figur 15.Tendenser i overvægt blandt børn ved skolestart i Herlev kommune i en femårig periode % % 15% % moderat overvægt svær overvægt samlet overvægt 5% % Den samlede overvægt i kommunen holder sig nogenlunde konstant. Omkring 1/5 af børnene i Herlev er ved skolestart overvægtige. Alle årgange er ikke afbildet her, men i perioden frem til 5 udgjorde svær overvægt kun få procent. Fra 5 og til 9 skete der en stigning i den svære overvægt fra 3 til %. Figur 16. Tendenser i overvægt blandt børn i 9. klasse i Herlev for perioden 4 9 4% 35% 3% 25% % 15% % moderat overvægt svær overvægt samlet overvægt 5% % 4/5 6/7 7/8 8/9 24
25 I årgangen 6/7 var en trediedel af de unge i Herlev overvægtige. Året efter var kun 26 % overvægtige. I alle årgange er der i 9. klasse betydelig flere overvægtige drenge end piger, hvilket også er tilfældet i de andre kommuner som har indsamlet data efter samme metode. I modsætning hertil var der i 9 ingen kønsforskel i andelen af overvægt i Herlev blandt børnene i 1. klasse. I nogle af de tidligere årgange har der været en beskeden hyppigere forekomst af overvægt blandt piger end drenge ved skolestart. Forekomsten af overvægt i børnepopulationen har været genstand for stor diskussion gennem de senere år. Der har været enighed om, at der har været en foruroligende udvikling i forekomsten af overvægt i befolkningen gennem de seneste årtier. Derimod har der været nogen uenighed om, hvorvidt udviklingen på det allerseneste er stagneret. Hverken data fra Herlev eller fra en rapport om udskolingsundersøgelserne fra flere kommuner tyder desværre på, at udviklingen i børneovervægt ikke er stagneret endnu. Kost og motionsvaner i Herlev Det daglige anbefalede indtag af frugt og grønt for børn under år er 4 stykker, svarende til 4 gram. Ca. 4 % af børnene i Herlev får under det anbefalede indtag. Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt hos børnene blev oplyst til ca. 3,5 styk dagligt. Figur 17. Anslået sodavandsforbrug blandt børn i 1. klasse i Herlev 5% Forældrenes oplysning om børnenes ugentlige sodavandsforbrug 1. klasse 4% 3% % % % <½ liter ½ til 1 l 1 til 2 l > 2 liter Sodavandsforbruget blandt de yngste skoleelever fremgår af figuren. Der er et potentiale i at nedbringe forbruget. Et stort sodavandsforbrug øger risikoen for overvægt. 25
26 I Herlev dyrkede 63 % af børnene i 1. klasse sport mindst én gang om ugen. 56 % af børnene cyklede eller gik i skole. Langt størstedelen af familierne boede tæt ved skolen. Der er således et stort potentiale i at regulere trafikken omkring skolerne for at gøre det trygt for de små skolebørn til at gå eller cykle i skole Konklusion og perspektiver En af de store sundhedsmæssige udfordringer i Danmark er den høje forekomst af overvægt hos både børn og voksne. Desværre kan man på baggrund af data fra denne opgørelse bekræfte, at udviklingen i overvægt hos børn fortsat er et stort problem. Næsten hver femte af eleverne i 1. klasse i de deltagende kommuner var overvægtige. I Herlev er der i en 5 årig periode sket en markant stigning i andelen af svær overvægt. Der er således grund til fortsat at tage problemet meget alvorligt, idet det er velkendt, at overvægtige børn også har stor risiko for at blive overvægtige voksne. Den store forskel mellem de enkelte kommuners overvægtsfrekvenser bekræfter den velkendte sociale ulighed i sundhed. Samtidig sås en tendens til, at mange unge bevæger sig for lidt i fritiden. Der er altså store udfordringer i forhold til at forebygge overvægt blandt børn og unge og i forhold til at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt ungdomsårgangene. Det er i den forbindelse oplagt at se på de umiddelbart tilgængelige løsninger som at regulere de trafikale forhold omkring skolerne så selv de yngste elever kan færdes trygt til og fra skole. Hvis man fjerner sød- og letmælk fra skolemælkssortimentet, får børnene på årsbasis betydelig mindre mængder fedt. Ligesom man sender et klart signal til familierne om, at man prioriterer sund kost. Det vil næppe løse overvægtsproblemet, men flere mindre initiativer er nødvendige for at forebygge overvægt og følgelidelserne som har stor sundhedsmæssig betydning for den enkelte og enorme samfundsøkonomiske konsekvenser. Et andet sundhedsmæssigt problem er børn, som bor i rygerhjem. Børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, fordi deres kroppe er under udvikling. Passiv rygning er skadeligt for alle organsystemer. Ud over den øgede forekomst af luftvejslidelser, herunder astma, øges forekomsten af hjertekarlidelser, kræftlidelser, ligesom flere undersøgelser tyder på, at den intellektuelle formåen påvirkes i negativ retning. Desuden er der betydelig flere unge, som selv bliver rygere, når de vokser op med forældre som ryger. Der er altså fortsat store sundhedsmæssige udfordringer blandt børn og unge. Det er planen også i årene fremover at følge udviklingen i sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt ind og udskolingseleverne og således bidrage med et redskab, som sammen med anden viden vil kunne anvendes i kommunernes planlægning af den fremtidige sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til børn og unge. Der er udtalt social skævhed både når det gælder børns overvægt og udsættelse for passiv rygning. Man kan problematisere, om livsstil reelt er et frit valg, når det gælder børn. Børn har ikke mulighed for at vælge, hvad de spiser, hvor meget de bevæger sig, og om de bliver udsat for passiv rygning etc. Resultaterne i denne rapport viser, at det er i barndommen rygevaner og overvægt grundlægges. Bevægelse har man gennem de sidste mange år minimeret. Overvægt er nu så udbredt et fænomen, at det ikke er noget, vi kan behandle os ud af. Det er efterhånden så 26
27 stor en andel af børnene, som er overvægtige, at vi må fokusere mere bredt på forebyggelsen. Vi må gøre en indsats for at vende udviklingen. Nedenstående er eksempler på forebyggelsesområder, som kommune og stat kan indføre Gøre det svært for børn ikke at røre sig Kost Regulere biltransport når børnene møder Indføre længere frikvarter Integrere fysisk aktivitet i skoletiden Droppe letmælk og sødmælk i skolemælksordningens sortiment Sund mad i skolen Stramning af rygeloven Håndhæve forbud mod salg af tobak til mindreårige, indføre højere afgifter samt lovgivning mod tilsætning af smagsstoffer til tobak som øger børns rygning osv. 27
Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)
2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende
Læs mereSundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009
Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse
Læs mereSundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.
Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereKommunal sundhedsprofil for Udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereSundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune
Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev
Læs mereRAPPORT SUNDHEDSPROFIL
RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereLæs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUdskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011
Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereKapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash
Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...
Læs mereKommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2009-10
18. maj 2011 Igen i det forgangne skoleår gennemførte kommunallægerne registrering af data, dels fra spørgeskema, dels fra selve lægeundersøgelsen i forbindelse med undersøgelserne af kommunens 9.klasse-elever.
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereMonitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFor børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.
Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mere