KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, COWI A/S
|
|
- Helle Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Abstrakt Vi analyserer forskelle i mænds og kvinders involvering i trafikulykker. Vi sammenholder antal personer involveret i trafikulykker med gruppernes transportarbejde for en række socioøkonomiske grupper. Analyserne gennemføres dels ved hjælp af beskrivende statistik, dels ved hjælp af simple regressionsanalyser. De anvendte data er Vejdirektoratets ulykkesstatistik, Danmarks Statistiks registre og Transportvaneundersøgelsen. Arbejdet har ført til en række resultater, der kan være relevante for trafiksikkerhedsindsatsen. Et eksempel på et resultat er, at mænd og kvinder med en mellemlang videregående uddannelse er lige ofte involveret i trafikulykker. Størstedelen af gruppen er involveret i trafikulykker med bil, herefter følger cykel og dernæst fodgængerulykker. Et andet eksempel på et resultat er, at en uforholdsmæssig stor del af personerne involveret i trafikulykker har mindre end et års kørekortserfaring. Det er særligt tilfældet for mænd, og i ganske særlig grad tilfældet for mænd involveret i eneulykker. Forord Denne artikel er udarbejdet af COWI på baggrund af et arbejde, COWI har udført for Vejdirektoratet. Formålet med arbejdet var at finde ud af, hvad ulykkestallene viser, når man udelukkende ser på kønsfordelingen ved ulykker og ulykkestyper ud fra politiets og Vejdirektoratets data samt forskellige registerdata. Kort sagt handler det om at afdække, dels hvad der sker, dels at komme med fremadrettede bud på virkemidler og anbefalinger. COWIs projekthold har bestået af Svend Torp Jespersen (projektleder), Jesper Mertner, Peter Ravn, Nis Vilhelm Benn, Vibeke Forsting og Peter Martin Søhuus. I løbet af projektet har der været værdifuld sparring med Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling. COWI har ansvaret for eventuelle fejl i artiklen. 1. Indledning Det er velkendt, at der er forskelle i mænds og kvinders involvering i trafikulykker. Det fremgår f.eks. af Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der indeholder køn og alder for de tilskadekomne, ud over at statistikken indeholder en række oplysninger om ulykkerne og forholdene på ulykkesstedet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
2 Formålet med denne COWI-analyse er at lave en "kønsmainstreaming" af mænds og kvinders involvering i trafikulykker. Kønsmainstreaming er en omfattende proces, der indebærer, at ligestilling tænkes ind i alle politikområder. Arbejdet er et skridt i retning af at skabe et beslutningsgrundlag, der forbedrer mulighederne for at tænke ligestilling ind i trafiksikkerhedsarbejdet. Der er mange andre analyser af trafikulykker, hvori kønsperspektivet indgår. En nyere analyse fra Forsikring & Pension (2014) ser på en række økonomiske og menneskelige konsekvenser af en trafikulykke for den enkelte. 1 De involverede i trafikulykker identificeres i Vejdirektoratets ulykkesstatistik og følges over en periode fra 2002 til I forbindelse med analysen opstilles en statistisk model for trafikulykker, hvor der kontrolleres for en lang række socioøkonomiske forhold. Resultatet er robust og tyder på, at mænd oftere er involveret i trafikuheld end kvinder. En anden nyere analyse er udført af Marie Kruse (2014), som analyserer en række socio-økonomiske forhold, der påvirkes af trafikulykker: dødelighed, udgifter for sundhedsvæsnet, arbejdsmarkedstilknytning og lønudvikling. Hun fokuserer på personer, der er kommet til skade i trafikulykker, og følger dem over en periode fra 2000 til Som et led i undersøgelsen opstiller hun beskrivende statistik over de tilskadekomne, hvoraf ca. 59 % er mænd. 2 Der findes imidlertid ikke danske undersøgelser af, om der er forskel på mænds og kvinders risiko for at være involveret i trafikulykker, dvs. hvor der tages højde for forskelle i mænds og kvinders transportarbejde. Bidraget fra denne analyse er således, at den analyserer kønnenes trafikulykker i lyset af, hvor meget transportarbejde de præsterer. I det efterfølgende præsenteres i kapitel 2 de anvendte data og den anvendte metode. I kapitel 3 præsenteres en række centrale resultater. I kapitel 4 perspektiveres resultaterne. 2. Data og metode 2.1 Data Undersøgelsens population er hele befolkningen i aldersgruppen 6-80 år i årene , begge inklusive. Vi indhenter data fra tre kilder: Vejdirektoratets ulykkesstatistik (personer, ulykker og elementer) Danmarks Statistiks registre (befolkningsregistret, uddannelsesregistret, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik, indkomststatistikregistret og køretøjsregistret) Transportvaneundersøgelsen (hvor vi anvender alle årene ) Transportvaneundersøgelsen har en forholdsvis lille stikprøvepopulation. Det betyder, at der ikke er mange ulykkesinvolverede i transportvaneundersøgelsen, og hvis vi samkører ulykkesstatistikken med transportvaneundersøgelsen, får vi en meget lille analysepopulation. Derfor vælger vi at gennemføre analyserne på socioøkonomiske grupper snarere end på individniveau. Det vil for eksempel sige, at vi opgør antal dagligt kørte km for mænd og kvinder i aldersgruppen og kombinerer det med oplysninger om antallet af trafikulykkesinvolverede mænd og kvinder i aldersgruppen år. På den måde danner vi en række socio-økonomiske grupper, som vi gennemfører analyser af. Vi puljer oplysninger hen over tid. Det er nødvendigt at gøre for transportvaneundersøgelsens vedkommende, fordi undersøgelsens stikprøve er så lille, at hvis man grupperer oplysningerne i et enkelt år på et større antal socioøkonomiske grupper, bliver antallet af observationer i hver celle hurtigt lille. For at 1 Forsikring&Pension (2014): Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker. Analyserapport 2014:2. 2 Kruse, M. (2014): Costs of traffic accidents. Injury prevention. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
3 sikre størst mulig konsistens mellem oplysningerne fra de tre kilder puljer vi også oplysningerne fra ulykkesstatistikken og registerdataene over tid. Vi er interesseret i de socioøkonomiske forhold og transportarbejdet for alle, der er involveret i en trafikulykke. En udfordring er, at hvis en person dør i en trafikulykke i et år, vil vedkommende udgå af statistikken på et tidspunkt. Strukturen i vore data er, at f.eks. i 2012 indsamles pr. 1. januar oplysninger om, hvem der bor i Danmark. I november opgøres personernes arbejdsmarkedstilknytning. Hvis en person bliver dræbt i en trafikulykke i den mellemliggende periode, kan vi ikke (med de valgte registre) få oplysninger om vedkommendes arbejdsmarkedstilknytning i For at få oplysninger om de døde vælger vi at bruge oplysningerne fra året før, de døde. Fra de tre datakilder indhenter vi en lang række variabler. Fra ulykkesstatistikken indhenter vi næsten alle variabler (vi mangler f.eks. klokkeslæt og geo-koordinater). Fra Danmarks Statistiks registre indhenter vi: alder, køn, uddannelsesniveau og uddannelsestype, socioøkonomisk gruppe (om man er ledig, på pension, i beskæftigelse mv.), disponibel indkomst, bopælskommune, arbejdsstedskommune, pendlingsomfang, civilstand, familietype, etnicitet, køretøjsejerskab og køretøjstype. Fra Transportvaneundersøgelsen indhenter vi alle variabler. 2.2 Metode Vi analyserer data med to kvantitative metoder: 1) beskrivende statistik, 2) regressionsanalyse. Hovedvægten er lagt på den beskrivende statistik. Projektet er et udviklingsprojekt, hvor vi først har gennemført en iterativ proces med hypoteseformulering, litteraturstudie og indledende analyser af data. Dernæst har vi testet hypoteserne. Vi har søgt i skandinavisk, britisk og tysk litteratur efter undersøgelser af køn og trafiksikkerhed/trafikulykker, og vi har indsamlet oplysninger om status for arbejdet med kønsmainstreaming i samme områder. Tabel 1 opsummerer resultatet af litteratursøgningen. Tabel 1 Indtryk fra indsamling af internationale erfaringer og litteratur Politiske målsætninger og strategier med fokus på køn Implementering af kønsperspektiv i trafiksikkerhedsarbejdet Sverige Norge Storbritannien Tyskland EU Ja, især i perioden Nej Nej Nej Nej Nej Ja i enkelte kampagner Nej Nej Ja i pilotprojekter Analyser med fokus på køn Ja Ja Ja Ja Ja Kilde: Egen tilvirkning. Litteraturundersøgelsen viser, at man internationalt ikke er nået så langt med at kønsmainstreame trafiksikkerhedsindsatsen. Der er ellers foretaget en række trafiksikkerhedsanalyser, hvori der inddrages kønsaspekter. I det svenske vejdirektorats dokument vedr. uddybning af ligestilling fremgår det f.eks., at mænd har dobbelt så stor risiko for at blive dræbt i trafikken som kvinder, når der tages hensyn til, hvor meget mænd og kvinder opholder sig i trafikken. De indledende dataanalyser tydede på, at der er væsentlige forskelle i mænds og kvinders trafikarbejde, især i valget af transportmiddel og turformål. I forhold til omfanget af transportarbejdet har valget af indikator betydning for resultatet: hvis det samlede transportarbejde opgøres ved antal personkilometer, så transporterer mænd sig flere km end kvinder. Hvis det opgøres ved medgået tid, tilbringer mænd og Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
4 kvinder ca. lige lang tid i trafikken. Hvis det opgøres ved antal ture, har kvinder flere ture end mænd. I de efterfølgende analyser har vi valgt at bruge antallet af personkilometer som indikator for transportarbejde, fordi det er standarden i andre transportøkonomiske analyser. Vi har dog foretaget følsomhedsanalyser med tid og antal ture som alternative indikatorer for at teste robustheden af en række resultater. De indledende analyser og litteraturstudiet førte os til at formulere følgende arbejdshypoteser: Hypotese 1: Kvinder opholder sig mindre i trafikken end mænd Hypotese 2: Kvinder foretager andre ture end mænd Hypotese 3: Kvinder benytter andre transportmidler end mænd Hypotese 4: Kvinder og mænd har ens socio-økonomiske karakteristika Hypotese 5: Mænd er oftere involveret i uheld end kvinder Hypotese 6: Mænd er oftere involveret i krydsulykker end kvinder Hypotese 7: Mænd er oftere involveret i eneulykker end kvinder Hypotese 8: Mænd er oftere involveret i cykelulykker end kvinder Hypotese 9: Mænd er oftere involveret i fodgængerulykker end kvinder Arbejdshypoteserne har styret og struktureret det efterfølgende arbejde med data. Resultatet af testene har styret udvælgelsen af nogle fokusområder, hvor der efterfølgende er gennemført detaljerede analyser. Fokusområderne kan grupperes således: 1) Områder, hvor mænd er overrepræsenteret og 2) områder, hvor der er kønsmæssig balance. I næste kapitel beskriver vi resultater for to områder: uerfarne bilister og ulykker med personer med mellemlang videregående uddannelse. Uerfarne bilister er et eksempel på et område, hvor der ikke er kønsmæssig balance. Ulykker med personer med mellemlang videregående uddannelse er til gengæld et eksempel på et område, hvor der er kønsmæssig balance. 3. Resultater 3.1 Uerfarne bilister En væsentlig andel af de involverede i trafikulykker har kun få års kørekortserfaring, dvs. at tiden fra kørekortserhvervelse til involvering i en trafikulykke er kort. Den gennemsnitlige kørekortserfaring for alle, der er involveret i trafikulykker, er 18,2 år for mænd og 17,7 år for kvinder. Hvis man derimod ser på eneulykker, er den gennemsnitlige kørekortserfaring 12,8 år for mænd og 13,1 år for kvinder. Hvis man ser på personer, der er involveret i eneulykker og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er den gennemsnitlige kørekortserfaring for mænd 8,6 år, mens den for kvinder er 11,7 år. En del af forklaringen på den lave kørekortserfaring for personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er, at en del af personerne er unge under uddannelse. Personer involveret i eneulykker er mindre erfarne end dem, der er involveret i andre typer ulykker. Det gælder særligt for mænd, og særligt for mænd uden uddannelse ud over folkeskolen. En anden måde at illustrere det på er at vise andelen af involverede i ulykker, der ligger i forskellige intervaller af kørekortserfaring. Det er vist i Figur 1. Figuren viser f.eks., at ca. 10 % af mænd involveret i en ulykke erhvervede kørekortet samme år som deres ulykke eller året før (kategorien 1 år). Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
5 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle Eneuheld Eneuheld og grundskole 1 år 2-5 år 6-10 år 10+ år Figur 1 Fordelingen af kørekortserfaring for forskellige grupper af ulykker og socio-økonomiske grupper, Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Vi vil gerne forholde os til, om de uerfarne bilister er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, dvs. om uerfarne bilister er involveret i flere ulykker, end man skulle forvente ud fra deres transportarbejde. Vi har imidlertid ikke oplysninger om transportarbejdet for de forskellige grupper af kørekortserfaring, fordi transportvaneundersøgelsen har for få observationer til at foretage denne kobling. Det er muligt, pendlingsomfanget kunne bruges som indikator for transportarbejdet, men for de unge bilister (18-24 år) udgør fritidsformål en større andel af transporten, end pendling gør. Dette er særligt udtalt for kvinder. Derfor tvivler vi på, at det er muligt med vore data at lave en god kobling mellem kørekortserfaring og transportarbejde. Hvis man antager, at andelen af transportarbejdet svarer til andelen af befolkningen, vil konklusionen være, at uerfarne bilister er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Fordelingen af ulykkesinvolverede på kørekortserfaring er næsten ens for mænd og kvinder, hvis man ser på alle trafikulykker under et, jf. Figur 1. Hvis man i stedet ser på eneulykkerne, er tyngden af uerfarne bilister større blandt mændene end blandt kvinderne. Hvis man ser på personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, og som er involveret i eneulykker, er tyngden af uerfarne bilister endnu større blandt mændene end blandt kvinderne. 3.2 Ulykker med personer med mellemlang videregående uddannelse Personer med mellemlang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse (MVU) udgør ca. 13 % af befolkningen i alderen 6-80 år. De udfører 14 % af trafikarbejdet og udgør 9 % af dem, der er involveret i trafikulykker. Det er således ikke en gruppe, der vejer tungt i ulykkesstatistikken, men den har en størrelse, der gør den relevant. Figur 2 Andele af befolkning, trafikarbejde og ulykker for involverede i trafikulykker, MVU, Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
6 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Befolkning Trafikarbejde Ulykker MVU Resten af befolkningen Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra transportvaneundersøgelsen. Hvis ovennævnte tal underopdeles på mænd og kvinder, finder man, at MVU-mænd udgør 5 % af befolkningen, udfører 6 % af trafikarbejdet og udgør 4 % af de ulykkesinvolverede. MVU-kvinder udgør 8 % af befolkningen, udfører 8 % af trafikarbejdet og udgør 5 % af de ulykkesinvolverede. Hvis man sammenholder mænds andel af MVU'ernes trafikarbejde med deres andel af de ulykkesinvolverede, finder man en fin overensstemmelse: Begge andele bliver 42 %. MVU'erne er altså et eksempel, hvor der er kønsmæssig balance. Som det vil fremgå af resten af afsnittet, minder ulykkesinvolverede MVU-mænd og MVU-kvinder meget om hinanden, for så vidt angår mange øvrige socio-økonomiske karakteristika og deres involvering i trafikulykker. MVU-mænd involveret i trafikulykker tenderer at være ældre end MVU-kvinder involveret i trafikulykker. Det afspejler sig også i, at de har flere års kørekorterfaring, end kvinderne har. MVU-mænd involveret i trafikulykker har gennemsnitligt 25 års kørekorterfaring, mens MVU-kvinder har 22. Til sammenligning med dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er det værd at bemærke, at sidstnævnte gruppe gennemsnitligt havde færre års kørekortserfaring end dem med MVU. Det gælder både mænd og kvinder. Tabel 2 Aldersfordeling for personer med mellemlang videregående uddannelse, som er involveret i en trafikulykke. Kvinde Mand I alt 6-14 år år år 1 % 1 % 1 % år 12 % 6 % 18 % år 14 % 9 % 23 % år 15 % 9 % 25 % år 11 % 9 % 21 % år 5 % 5 % 9 % 75+ år 1 % 2 % 3 % Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
7 I alt 59 % 41 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Note: Tallene summerer ikke altid til 'I alt' pga. afrunding. Den mest almindelige ulykkessituation for personer med MVU som højeste fuldførte uddannelse er indhentningsulykker, der udgør ca. 16 %. Der er ikke forskel på mænd og kvinder i dette forhold. Den næsthyppigste type ulykker for gruppen er svingningsulykker mellem krydsende køretøjer, der udgør 15 %. Denne andel er også ens for mænd og kvinder. En tredje stor gruppe ulykker involverer krydsende køretøjer. Generelt udgør svingningsulykker en vigtig kategori af ulykkessituationer for MVU'erne, idet i alt 37 % af de involverede er i en af de tre undergrupper af svingningsulykker: mellem krydsende køretøjer, mellem medkørende og mellem modkørende. Eneulykker omfatter 6 % af de ulykkesinvolverede MVU'ere. Der er markant forskel på, hvilke ulykkessituationer MVU'erne og dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er involveret i. Størstedelen (67 %) af de MVU'ere, der er involveret i trafikulykker, er involveret i ulykker med bil. Den næststørste kategori (19 %) er cykel, og den tredjestørste kategori (5 %) er fodgængerulykker. Rangordningen er ens for mænd og kvinder, som det fremgår af Tabel 3. Når MVU-kvinder er involveret i en trafikulykke, sker det oftere i bil eller som fodgænger, end når mænd er involveret. Til gengæld fylder motorcykelulykker mere blandt ulykkesinvolverede MVU-mænd end blandt MVU-kvinder. Tabellen viser også fordelingen af trafikarbejdet på køretøjer for personer med MVU. Langt størstedelen af trafikarbejdet sker med bil. Opgørelsesmetoden betyder noget, for hvis trafikarbejdet blev opgjort ved den tid, man anvender med forskellige transportmidler, ville tiden som fodgænger overstige tiden på cykel, og bil ville ikke være så dominerende som transportmiddel. Ulykker på cykel fylder meget for personer med MVU, både i sig selv og sammenholdt med omfanget af trafikarbejdet. Ulykker på motorcykel fylder meget for MVU-mænd, når andelen af involverede sammenholdes med andelen af trafikarbejdet. Tabel 3 Fordeling af involverede og trafikarbejde på køretøjer, personer med MVU som højeste fuldførte uddannelse, Andel involverede i ulykker Andel trafikarbejde i km Andel trafikarbejde i minutter Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Bil 64 % 70 % 83 % 81 % 67 % 60 % Cykel 19 % 20 % 4 % 4 % 12 % 12 % Fodgænger 3 % 7 % 1 % 2 % 12 % 18 % Knallert 3 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % Motorcykel 5 % 2 % 1 % 0 % 1 % 0 % Andet 6 % 1 % 11 % 13 % 9 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra transportvaneundersøgelsen. Note: Tallene summerer ikke altid til 'I alt' pga. afrunding. MVU'ere, som er involveret i trafikulykker, bor oftere i kommuner klassificeret som landkommuner. 55 % af de involverede bor i en landkommune, 45 % i en bykommune. For kvinder er andelen i landkommuner lidt større, mens den for mænd er lidt mindre. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
8 Tabel 4 Fordeling af MVU'ere involveret i trafikulykker på bopæl, By Land I alt Kvinde 26 % 34 % 59 % Mand 19 % 21 % 41 % I alt 45 % 55 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Note: Tallene summerer ikke altid til 'I alt' pga. afrunding. MVU'ere er oftest involveret i ulykker i byzone. 57 % af de ulykkesinvolverede er med i en ulykke i byzone, 43 % i landzone. Dette er ens for mænd og kvinder. Tabel 5 Fordeling af MVU'ere involveret i trafikulykker på zone, hvori ulykken fandt sted, Byzone Landzone I alt Kvinde 34 % 25 % 59 % Mand 23 % 17 % 41 % I alt 57 % 43 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Note: Tallene summerer ikke altid til 'I alt' pga. afrunding. Spiritus er ikke en del af MVU'ernes trafikulykker lige så ofte, som det er tilfældet for personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 6 % af MVU'erne involveret i trafikulykker er involveret i spiritusulykker. For kvinderne er det 4 %, for mændene er det 8 %. Tabel 6 Fordeling af MVU'ere involveret i trafikulykker på spirituspåvirkning, Ej spiritus Spiritus I alt Kvinde 58 % 2 % 60 % Mand 36 % 3 % 40 % I alt 94 % 6 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Note: Tallene summerer ikke altid til 'I alt' pga. afrunding. 78 % af MVU-kvinderne var i beskæftigelse på ulykkestidspunktet. For mændene er det tilsvarende tal 74 %. Til gengæld befinder mændene sig oftere i forskellige ordninger uden for arbejdsmarkedet, som for eksempel uddannelsesaktivering og revalideringsydelse. 23 % af MVU-mændene, der er involveret i trafikulykker, befinder sig i sådanne ordninger. For kvindernes vedkommende er det 20 %. Størstedelen af de ulykkesinvolverede (47 %) forulykker ved en hastighedsgrænse på 50 km/t. Dette er ens for MVU-mænd og -kvinder. Den næststørste andel (30 %) af de ulykkesinvolverede forulykker ved en hastighedsgrænse på 70 km/t. Det er også det samme for mænd og kvinder. 37 % af de ulykkesinvolverede MVU'ere forulykker på lige vej. For mændene er andelen lidt højere (39 %) end for kvinderne (36 %). 23 % forulykker i 4-benede kryds, og 22 % i 3-benede kryds. Kvindernes andele i kryds er lidt større end mændenes. 5 % forulykker i ind- og udkørsler, og her er andelene ens for mænd og kvinder. Lidt over halvdelen (58 %) af MVU'erne, der er involveret i trafikulykker, forulykker på vejtypen 'To spor i øvrigt'. Øvrige 16 % forulykker på vejtyperne 2 spor med midterrabat og 4 spor med midterrabat. Den første er 1 spor i hver retning, hvor retningerne er adskilt med en midterrabat, f.eks. typisk med græsrabat Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
9 og/eller med autoværn. Den anden er 2 spor i hver retning (f.eks. som motorvej, men kan også være 4- sporet landevej eller byvej), hvor retningerne er adskilt med en midterrabat, f.eks. typisk med græsrabat og/eller med autoværn. Disse andele er ens for mænd og kvinder. For så vidt angår tidspunkt på dagen, forulykker 77 % af MVU'erne, der er involveret i trafikulykker, om dagen, og 19 % om natten. Disse forhold er også ens for mænd og kvinder. 99 % af gruppen forulykker på steder, hvor der ikke er vejarbejde. 49 % af MVU'erne, der er involveret i trafikulykker, forulykker i situationer, hvor gadebelysningen ikke er tændt. 36 % forulykker på steder, hvor gadebelysning ikke findes. Begge disse forhold er ens for mænd og kvinder. Hvad angår vejrforhold, er der en forskel på mænd og kvinder, idet 84 % af MVU-kvinderne, der er involveret i trafikulykker, forulykker i klart vejr, mens det tilsvarende tal for mænd er 80 %. For mænd og kvinder som helhed er det 82 %. Til gengæld forulykker 10 % af kvinderne i regnvejr, mens 13 % af mændene forulykker i regnvejr. Hvis man ser på kombinationer af tidspunkt på døgnet og aldersgrupper, er den statistiske usikkerhed for stor til at sige noget om, hvilke aldersgrupper der hyppigst er involveret i natulykker for MVU-gruppen. Hvis man ser på kombinationer af natulykker og ulykkessituation, er det eneste, der kan være statistisk signifikant, at mænd ser ud til at være oftere involveret i fodgængerulykker om natten, end i andre typer ulykker. Hvis man ser på kombinationer af zone og tidspunkt på døgnet, er det eneste, der er signifikant, at mænd oftere er involveret i ulykker i byzone om natten, end i ulykker i landzone. Mænd er også oftere involveret i natulykker med spiritus, end kvinder er. 4. Perspektiver Køn er en væsentlig forklarende faktor i forhold til involvering i trafikulykker. Både direkte, fordi psykologisk forskning tyder på, at mænd og kvinder modnes med forskellig hastighed, og fordi de har forskellig adfærd, når det gælder risikotagning. Der kan imidlertid også være en række indirekte virkninger fra køn til trafikulykker. Mænd og kvinder træffer forskellige valg om uddannelse og pendling, hvilket indebærer et tilvalg af forskellige transportvaner. For eksempel er der flere mænd end kvinder uddannet inden for byggeri og anlæg, hvor der også er meget erhvervskørsel. I denne artikel har vi beskrevet nogle første skridt i forhold til at optrævle, hvor stor en rolle forskellige faktorer spiller i at forklare kønsmæssige forskelle i involvering i trafikulykker. På sigt kan en bedre viden om køn og trafikulykker bruges til bedre målretning af trafiksikkerhedstiltag, herunder kampagner eller den fysiske indretning af infrastruktur. For eksempel tyder resultaterne om betydningen af kørekorterfaring på, at der er behov for fokus på ulykker blandt uerfarne bilister. I Sverige er det et lovkrav, at uerfarne bilister skal køre med en erfaren passager i en periode. Yderligere analyser som denne kunne bruges til at undersøge, om alle erfarne passagerer er lige gode, eller om man skal stille yderligere krav end blot til passagerens erfaring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 24 AUGUST 2015 TRAFIKDAGE 2015 OPLÆG
Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 1 Indhold Baggrund Data Metode Resultater Perspektiver 2 Baggrund Alt skal kønsmainstreames Hvad er en kønsmainstreaming? At et
Læs mereAUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER
AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereKønsforskelle i trafikulykker
Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs meretemaanalyse Ulykker om natten
temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2018 Rapport 599
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 2018 Rapport 599 Titel Ulykkestal fordelt på politikredse - Status for ulykker 2018 Rapport 599 Dato: Oktober 2019 Oplag: 280 Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereAf ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard 13. april 2018 Notat om tilskadekomne i København 2007-2017. Forvaltningens adgang til ulykkesdata
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereInspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED
Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereTEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE
TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011 DATO: April 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-678-3 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs meretabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012
tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereTrafikulykker for året 2016
Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikanters uheldsrisiko
Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,
Læs mereTrafikulykker for året 2018
Trafikulykker for året 2018 Titel Trafikulykker for året 2018 Dato: Maj 2019 ISBN (NET): 978-87-93674-64-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik,
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereTrafikulykker for året 2017
Trafikulykker for året Titel Trafikulykker for året Dato: Juni 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-02-8 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik,
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereUheldsstatistik 1. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Dato: Marts 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-53-4 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereCYKELULYKKER
CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017 Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL
Læs mereUheldsstatistik - året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Dato: Juli 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-23-7 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mere1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik
1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereForældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereLastbilulykker
24. februar 2017 Lastbilulykker 2005-2015 Generel statistik om lastbilulykker udarbejdet til brug for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Side 1 af 2727 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere