Farvel til kridttavlen

Transkript

1 Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger CELM Farvel til kridttavlen D. 8. dec I disse år sker der en stille revolution i klasselokalerne. Over 1000 skoler har anskaffet sig interaktive tavler og vinket farvel til kridt og tavlesvamp. Men hvad betyder det for undervisningen, når læreren ikke skal tørre kridtstøv af i sine sorte fløjlsbukser? Og lærer børnene nødvendigvis mere, når tavlen bliver elektronisk? Børn i overtøj myldrer ind i 5.b på Søndervangskolen i Hammel. Timen er ikke begyndt endnu, og eleverne bevæger sig pjattende mod deres pladser. Der er tasker og tøj overalt, madpakker gemmes væk, og bøger tages frem. Ind træder læreren Signe Sloth, og en indøvet rutine indfinder sig, straks hun tænder for den elektroniske tavle. Frem toner en dagsorden, som hun har forberedt hjemmefra, og eleverne ved, hvad der skal ske. I dag skal 5. klasse arbejde med en roman af Louis Jensen. Typer af interaktive tavler SMART BOARD: 60% 70% af markedet Promedia Ligthning Interaktive Cleverboard Whiteboards I Board Exact Board Active Bord EDU board E Beam Polyvision Mindboard Et par elever læser, og bagefter samtaler klassen om temaer og personer, mens to sekretærer skriver stikord på et trådløst tastatur. Undervejs flytter Signe lidt rundt på tekstmodulerne på tavlen, og efter fælles diskussion udfyldes nogle analysemodeller.

2 Side 2 Farvel til kridttavlen Alle de fyldte tavler bliver gemt, sådan at eleverne selv kan hente dem på skolens intranet. Bagefter arbejder de parvis ved stationære computere. Deres noter og modeller gemmer de, så de kan præsentere deres analyse på den elektroniske tavle og få respons. I andre timer chatter de med deres svenske venskabsklasse på msnportalen, for den virtuelle verden er kun et par klik væk. På den interaktive tavle er alt tilgængeligt, blot man trykker med en finger eller pen Hvad er en interaktiv tavle Det, vi så i 5. klasse, er i dag hverdag mange steder, for over tusind skoler har i dag interaktive tavler. Som i videoens barndom kan de hedde noget forskelligt, ligesom VHS og Betamax dengang sloges om formatet. Men fælles for det nye medie er en projektor, en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer. Og hvilken forskel gør det så? Ja svaret er, at man kan trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen. Men kan man ikke alt dette med en bærbar computer og en projektor på et lærred? Jo, forskellen er, at eleverne interaktivt kan anvende en række redskaber til at omforme den eksisterende tavle, der nu rummer langt mere avancerede filer end lærerens kragetæer. Og man kan gemme de sider, man producerer, ligesom lærerne hjemmefra kan forberede de tavler, som eleverne skal anvende. Fordele Adgang til hele verden Webressourcer aktive Passer til nutidens børn Interaktivt Eleven og læreren kan ændre tavlen velegnet til præsentationer Sider kan gemmes og genbruges Muliggør vidensdeling Fint til modeller, mindmaps, film, lydfiler, multimedier og billeder Tilgodeser flere læringsstile Bedre it integration Sammenhæng mellem forberedelse og afvikling Enormt udviklingspotentiale Ulemper Kræver en del forberedelse og omlægning af undervisning Kan virke envejskommunikerende Anvendes for lidt interaktivt og kun med en elev ved boardet Modstand i lærergruppen Ændring af klasserummet For få iwb tavler på mange skoler Tavler hænger ubrugte Kræver ny evalueringskultur Anvendes kun som fremviser Mangel på software, læringsobjekter Problemer med konvertibilitet

3 Farvel til kridttavlen Side 3 E lærings konsulent Jan Brauer fra Center for Undervisningsmidler i Åbenrå fremhæver især to ting ved den nye teknologi: Den ene gevinst er, at klassen får en storskærm og adgang til nettet. Den anden er, at tavlen åbner for interaktion og brug af medier, hvormed de mange intelligenser understøttes. Og det sidste er nok den vigtigste. Nutidens elever er meget visuelle, vil gerne høre, røre og gøre og er vant til at klikke sig gennem dagligdagen. Hvor der er teknologiske landvindinger, er der også indkøringsproblemer, og Jan Brauer peger her på modstand i lærerkorpset: Lærernes manglende viden og kunnen begrænser udnyttelse af potentialet. Her kan man drage en parallel til computeren generelt. Derfor anvendes mange interaktive tavler ikke interaktivt, men hænger enten ubrugte eller bliver bare benyttet som lærred for en projektor. Den ene gevinst er, at klassen får en storskærm og adgang til nettet. Den anden er, at tavlen åbner for interaktion og brug af medier, hvormed de mange intelligenser understøttes. E læringskonsulent Jan Bauer fra Center for Undervisnings midler, Åbenrå

4 Kulturændring i klasserummet Side 4 Rita Houmann, der er lektor i dansk og engelsk ved Randers Statsskole og har brugt interaktive tavler siden 2003, er ikke i tvivl om den kulturændring, som boardet har betydet for hendes undervisning: Jeg regner livet som lærer i før og efter mødet med den interaktive tavle. Der er kommet ny dynamik og faglig brug af IT i..elevernes såkaldte læringsstile tilgodeses. Når den interaktive tavle sender på flere kanaler, aktiveres forskellige kompetencer. Forskning har vist, at vi husker 20 % af det, vi læser, 30 % af det, vi hører, 40 % af det, vi ser, 50 % af det, vi siger, 60 % af det, vi gør og 90 % af det, vi læser, hører, ser, siger og gør. Hvis der bare er en gran af sandhed i de tal, er vi nået langt! Rita Houmann, lektor i dansk og engelsk ved Randers Statsskole mine timer. Jeg bliver svimmel ved tanken om, hvad interaktive tavler kan. Senest har jeg fx ladet eleverne sammen lave et visuelt resumé af en film, de så. Og der er kommet et helt anderledes sprogligt fokus i analysen af teksterne i mine engelsk timer, fordi eleverne kan se, høre og gøre ting med sætninger/ord på en helt anden måde end i en bog. Elever er vant til at aflæse billeder, og teksten gøres til et billede via indscanning. Desuden arbejder jeg meget med voice overs fra native speakers. Den anden kulturændring, som Rita Houmann peger på, er interaktionen i klassen. Før stod læreren ved tavlen, og eleverne sad det meste af timen og lyttede. I dag arbejder man i mindre grupper, går til tavlen, trykker på et værktøj og skriver på den og forklarer, hvad man mener, og indgår på denne måde i en dynamisk proces, hvor ens bidrag tydeliggøres og er med i dagens produkt, der senere gemmes. Derved tilgodeses elevernes såkaldte læringsstile, fortsætter Rita Houmann, fordi den interaktive tavle sender på flere kanaler, aktiveres forskellige kompetencer. Forskning har vist, at vi husker 20 % af det, vi læser, 30 % af det, vi hører, 40 % af det, vi ser, 50 % af det, vi siger, 60 % af det, vi gør og 90 % af det, vi læser, hører, ser, siger og gør. Hvis der bare er en gran af sandhed i de tal, er vi nået langt! Andre lærere er knap så begejstrede, fordi de synes, teknikken tager plads fra substansen og tvivler på, at læringen bliver bedre, fordi teknikken kan mere. En del af kritikken går her på, at interaktive tavler nemt udvikler envejskommunikation og mekanisk interaktion, der ikke flytter noget, når nyhedsværdien har lagt sig. Derfor skal boardet anvendes i samspil med en række andre undervisningsformer, men udnyttes der, hvor det kan noget ekstraordinært.

5 Forskning på vej Side 5 De mange erfaringer, der gøres med interaktive tavler,kalder på forskningsmæssige svar. Jeppe Bundsgaard, der er lektor på DPU og underviser på Stanford, ser udfordringen sådan her: Der er mange typer kommunikation på spil i en interaktiv tavle undervisning. Nogle vil være lærerstyrede med elever, der pænt rækker hånden op og svarer på lærerens spørgsmål. Andre vil være interaktive og elevstyrede. Målet er i mine øjne at de nye tavler bruges til at skabe interaktivitet mellem elever i mindre grupper. Det kan give god mening at få et redskab til at få læringsobjekterne op i stor og let håndterlig størrelse. Fx når en avisside skal layoutes, et mindmap skal udvikles, en film klippes, et møde skal refereres osv. Man skal dog ikke være naiv og hurra orienteret i lyset af erfaringerne fra tidligere forsøg på at integrere it i undervisningen, mener Jeppe Bundsgaard: Problemerne kan være både tekniske og didaktiske. Det afgørende problem er måske, at skoler anskaffer sig interaktive tavler, der gør det muligt både at leve op til det eksterne krav om forandring og it anvendelse, men faktisk ikke at ændre noget som helst på den didaktiske tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Det afgørende problem er måske, at skoler anskaffer sig interaktive tavler, der gør det muligt både at leve op til det eksterne krav om forandring og it anvendelse, men faktisk ikke at ændre noget som helst på den didaktiske tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Jeppe Bundsgaard, lektor på DPU og underviser på Stanford Det, der skal til, er dels udvikling af undervisningsmaterialer dels en ny interaktiv didaktik. Her er forlagene en bremseklods, fordi de er forsigtige med at udvikle undervisningsmateriale til de interaktive tavler. Dels fordi der findes forskellige typer ikke konvertibelt software, dels fordi piratkopiering er en overhængende risiko. På den didaktiske front er der flere udviklingsarbejder i gang om integration af de nye tavler. Bl.a. på Center for E læring og Medier i Skejby, hvor flere grupper arbejder på at udvikle læringsobjekter og en tidssvarende didaktik. over tavler.

6 Et sjovt, sejt træk Side 6 Her viser effektforskningen, at kurser og efteruddannelse er helt afgørende for tavlernes succes, og at vidensdeling mellem lærerne er helt nødvendig. Derfor findes der i England og USA flere platforme, hvor lærere lægger deres undervisningsfiler ud til fri afbenyttelse. Målet er i mine øjne at de nye tavler bruges til at skabe interaktivitet mellem elever i mindre grupper. Det kan give god mening at få et redskab til at få læringsobjekterne op i stor og let håndterlig størrelse. Fx når en avisside skal layoutes, et mindmap skal udvikles, en film klippes, et møde skal refereres osv. Jeppe Bundsgaard, lektor på DPU og underviser på Stanford

7 Et sjovt, sejt træk Side 7 Jeg regner livet som lærer i før og efter mødet med den interaktive tavle. Der er kommet ny dynamik og faglig brug af IT i mine timer. Jeg bliver svimmel ved tanken om, hvad interaktive tavler kan. Senest har jeg fx ladet eleverne sammen lave et visuelt resumé af en film, de så. Og der er kommet et helt anderledes sprogligt fokus i analysen af teksterne i mine engelsk timer, fordi eleverne kan se, høre og gøre ting med sætninger/ ord på en helt anden måde end i en bog. Rita Houmann, lektori dansk og engelsk ved Randers Statsskole Eleverne myldrer ind i klasseværelset på Søndervangskolen, hvor 5. b nu er blevet til 6.b. De har været i Sverige og besøgt deres virtuelle venskabsklasse og laver fortsat opgaver med dem, nu om arbejdsmarkedet og jobbeskrivelser. I dag skal de færdiggøre deres natur teknikpræsentationer af naturfænomener: Big bang, jordskælv, vulkaner, orkaner, ørkener og evolutionsteorien. Store spørgsmål med kompliceret forskning, men eleverne går uimponeret til værket. De har fået nye fladskærme på væggen, og to og to laver de deres præsentationer med indbyggede filmklip af uvejr og jordskælv fra You Tube, elementer fra og billeder fra nettet og bøger. De skriver tekst og afprøver deres præsentationer på boardet, så de kan anvende værktøjerne til at fremvise deres pointer og sikre sig, at de rigtige lyd og film links er aktive.

8 Farvel til kridttavlen Side 8 Det er ikke tilfældigt, at Søndervangskolen i år vandt e læringsprisen. For det at opbygge en undervisning, hvor it ikke er noget fremmed, der skal integreres, men en del af hverdagen tager tid. Den gode nyhed er, at det er et sjovt, sejt træk, der vender op og ned på lærer og elevroller, læring og undervisning. En stille revolution. Farvel til kridttiden. Johannes Fibiger (f. 1962) er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA University College. Er medforfatter til en række artikler og bøger, senest Litteraturens huse (2008). Alice Nissen (f. 1965) cand.mag. i Dansk og Retorik lektor og pædagogisk it koordinator ved VIA University College. Projektkoordinator for webfortællingen: Jordens Diamant (2005)