Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Transkript

1 Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital Alkohol Rygning Motion Overvægt Kostvaner Sygelighed Arbejdsmiljø Sundhedsprofil for unge Sundhedsprofil for ældre 83 Litteraturliste 87 2

3 Indledning Hvordan har indbyggerne i Frederikshavn Kommune det?. Det er et spørgsmål, vi nu har fået en chance for at besvare gennem de data, som Region Nordjylland indsamlede i 2010 i forbindelse med den nationale undersøgelse Hvordan har du det?. Med denne sundhedsprofil får vi mulighed for at bygge kommunens sundhedspolitik på den bedst tilgængelige viden om borgernes helbred og trivsel, og dermed kan vi bedre sikre, at vores fælles penge bruges så effektivt som muligt. Analysen skal ses som et supplement til og uddybning af pjecen Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 fra Sundhedsprofilen fortæller både noget om de styrker og de udfordringer, Frederikshavn Kommune har på sundhedsområdet. En af de positive historier er, at hovedparten af kommunens borgere er tilfredse med deres liv og føler, at de har et godt helbred. En anden er, at de unge mellem 16 og 24 har et mindre risikobetonet alkoholforbrug end gennemsnitligt. En tredje er, at borgerne i vid udstrækning gerne vil leve sundere. Rygning er derimod en af de store udfordringer. Analysen viser, at op mod hver femte voksen i Frederikshavn Kommune ryger mod ca. hver fjerde på landsplan. Hvis vi kan mindske den andel, er det ensbetydende med øget livskvalitet for mange borgere og sparede sundhedsudgifter, som vi kan bruge andetsteds. Læs selv videre og opdag hvordan borgerne i Frederikshavn Kommune egentlig har det på et væld af andre områder. Samtidig kan det være, du får gode ideer til, hvordan vi fra kommunens side kan forbedre vores mange indsatser. Du kan følge processen for den nye sundhedspolitik på Frederikshavn Kommunes hjemmeside, hvor det vil blive muligt at komme med forslag, kommentarer og spørgsmål. Med venlig hilsen Jytte Egetoft Thøgersen Centerchef, Center for Sundhed og Ældre. 3

4 Læsevejledning 3500 spørgeskemaer blev som led i den regionale sundhedsprofilundersøgelse sendt ud til borgere i Frederikshavn Kommune svarede, og det er disse data, som ligger til grund for de følgende analyser. Besvarelserne er blevet vægtet af Danmarks Statistik, sådan at der korrigeres for restgruppen, der ikke har besvaret spørgeskemaet, hvormed det opnås, at undersøgelsen bliver repræsentativ for indbyggerne i Frederikshavn Kommune ud fra kriterierne køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnicitet. Analysen er af hensyn til sammenligningsmulighederne i store træk opbygget på samme måde som den regionale sundhedsprofilrapport (Region Nordjylland, 2011). Dog er analyserne, hvor det er hensigtsmæssigt, suppleret med andre interessante vinkler, eller modificeret på grund af det begrænsede antal svarpersoner. Hver del indledes med en sammenfatning af de nogle af de vigtigste delfund opstillet i punktform. Det vil også sige, at mange af de enkelte analyser viser forskellige helbreds- og trivselsindikatorer fordelt på de seks baggrundsfaktorer: køn, alder (16-24, 25-34, 35-44, 45-54, 55-64, og 75+ år), uddannelse (under uddannelse, ingen erhvervsuddannelse, faglært uddannelse/studentereksamen, kort uddannelse, mellemlang uddannelse, lang uddannelse), erhvervsstatus (beskæftiget, arbejdsløs/kontanthjælpsmodtager, førtidspensionist, efterlønsmodtager, folkepensionist og øvrige), samlivsstatus (gift, samlevende, skilt/separeret, ugift og enke/enkemand) og etnicitet (dansk, anden vestlig, ikke-vestlig) 1. Der er udregnet to forskellige værdier for de ufaglærte og de faglærte/dem med studentereksamen. Det skyldes, at der fra regional side var sket en mindre unøjagtighed i opgørelsen af de to grupper. Når det er relevant i tabellerne nedenfor nævnes først den regionale opgørelse, således at de kommunale og regionale tal kan sammenlignes. Derefter følger de andre uddannelsesgrupper og til sidst den korrekte opgørelse af de ufaglærte og gruppen af faglærte/med studentereksamen. Når godt 2000 svarpersoner fordeles på eksempelvis to køn og syv forskellige aldersgrupper, bliver den naturlige konsekvens, at der i visse tilfælde ikke vil være ret mange i en given kategori. Det betyder også, at den statistiske usikkerhed til tider bliver meget stor, hvorfor det i mange af analyserne kan være svært at udlede noget endegyldigt svar. Den statistiske usikkerhed er i det følgende angivet med begrebet konfidensinterval, som her er det interval, inden for hvilket den rigtige værdi med 95% sandsynlighed falder. For at skabe overblik indledes Sundhedsprofilen med en analyse af borgernes trivsel og generelle helbred efterfulgt af en analyse af deres sociale kapital forstået som den tillid, de har til andre mennesker og til samfundet, samt deres sociale netværk. Dernæst følger et afsnit, hvor der fokuseres konkret på indbyggernes sundhedsvaner, og spørgsmål som hvor mange ryger?, hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?, hvor mange er overvægtige, hvor mange dyrker ikke nok motion?, og hvor mange har usunde kostvaner? besvares. Samtidig belyses også borgernes motivation for livsstilsomlægninger. Herefter findes et afsnit om sygeligheden blandt kommunens borgere med fokus på både forskellige typer af gener og kroniske sygdomme som KOL, hjertekarsygdomme og diabetes 2 samt et afsnit om arbejdsmiljøet i kommunen og dets potentielle påvirkninger af sundhedstilstanden. Endelig afsluttes Sundhedsprofilen med en uddybende analyse af hhv. unge mellem 16 og 29 år og ældre over Se Region Nordjylland, 2011: for nærmere definition af de enkelte kategorier. 4

5 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Relativt mange førtidspensionister har et dårligt selvvurderet helbred og føler sig sjældent friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Samtidig er mange mere stressede. Flere af dem sover dårligt og har forskellige psykiske gener såsom ængstelse og nedtrykthed. Også blandt de ufaglærte har relativt mange et relativt dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau, søvnproblemer og er generet af nedtrykthed eller ængstelse. Kvinder mellem 16 og 24 år har et relativt dårligt psykisk helbred. Selvvurderet helbred Mennesker er normalt gode til at vurdere deres eget helbred, og deres egen vurdering kan bruges til at forudsige både syge- og dødelighed (Region Nordjylland, 2011: 30). Det er derfor oplagt at begynde denne sundhedsprofil med at undersøge Frederikshavn Kommunes indbyggeres vurdering af deres eget helbred. Se tabel 1.1 nedenfor. Den viser, at flere mænd er tilbøjelige til at vurdere deres eget helbred som fremragende, mens flere kvinder omvendt vurderer deres helbred som mindre godt. Det er en tendens, der også kan findes på regionalt plan (Region Nordjylland, 2011: 30), og det ses da også i tabellen, at de samlede tal for regionen og for Frederikshavn Kommune ikke afviger meget fra hinanden. Tabel 1.1. Selvvurderet helbredt blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Mænd 13,2 34,9 40,0 9,4 2,5 Kvinder 8,9 34,8 39,1 14,2 3,1 Frederikshavn Kommune Region Nordjylland 11,0 34,8 39,6 11,8 2,8 11,3 36,9 36,7 12,5 2,6 85,4% af svarpersonerne indikerer, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Det er ca. samme andel som i Region Nordjylland som helhed. Imidlertid er det også interessant at vide, hvilke grupper der mener, de har et godt helbred, og hvilke der ikke gør. Tabel 1.2 viser derfor de andele af de forskellige grupper, som selv vurderer, at de har et godt eller endnu bedre helbred. Tabellen viser for det første i overensstemmelse med tabel 1.1 at flere mænd end kvinder vurderer deres eget helbred positivt. Ydermere går det igen for begge køn, at det især er dem under 45, som vurderer eget helbred positivt. Når folk bliver 45, falder andelen fra et niveau over 90 %. Det er et mønster, som minder meget om det generelle fra regionen, med undtagelse af mændene over 75 hvor 81% i Frederikshavn Kommune mod 73% på regionalt plan har en positiv vurdering af deres eget helbred. Endvidere ligger de ældre kvinder lavt med omkring 60%, men her er der ikke forskel til regionen. Der kan observeres en forskel mellem de ufaglærte, hvor ca. 75% vurderer deres eget helbred positivt, og de uddannede grupper, som alle ligger på omkring 85%. Mere markante forskelle er der, når der opdeles efter erhvervsstatus. Således har ca. 95% af de beskæftigede et positivt syn; noget tilsvarende gælder kun for omkring 80% af de arbejdsløse, efterlønnerne og folkepensionisterne, mens tallet er nede på knap 50% for førtidspensionisterne. Det afspejler dels, at førtidspensionisterne netop er pensioneret af helbredsmæssige årsager, mens folkepensionister ofte vil have et svagere helbred som følge af alder. De gifte, de samlevende og de ugifte har det mest positive syn på eget helbred med andele mellem 85 og 90%. For de to sidstnævnte grupper hænger det nok sammen med, at de er yngre i gennemsnit end de andre grupper. Omvendt vurderer enker og enkemænd, som gennemsnitligt er ældre, deres eget helbred dårligere. 5

6 Tabel 1.2. Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 84,9 85,4 83,9-87, Mænd år 95,1 97,6 94,4-100* år 93,9 93,2 87,5-99, år 90,6 97,7 95,4-99, år 85,2 81,5 75,5-87, år 82,4 84,4 79,5-89, år 82,8 83,5 78,0-88, år 73,0 80,7 73,2-88,2 110 Alle mænd 87,1 88,1 86,1-90, Kvinder år 95,6 92,5 86,5-98, år 91,8 93,7 88,4-99, år 85,9 87,6 82,3-92, år 81,3 80,7 75,3-86, år 79,0 79,8 74,4-85, år 79,0 83,7 78,4-89, år 62,5 61,2 51,7-70,6 121 Alle kvinder 82,7 82,7 80,4-85, Uddannelse Under uddannelse 96,0 94,7 90,0-99,4 141 Ingen erhvervsuddannelse 71,6 74,9 70,5-79,4 403 Faglært, studentereksamen 85,8 86,2 83,8-88,6 910 Kort uddannelse 87,4 90,0 86,3-93,8 231 Mellemlang uddannelse 90,5 90,2 86,8-93,6 316 Lang uddannelse 92,5 90,5 83,4-97,5 74 Anden uddannelse 84,9 83,3 74,9-91,2 91 Ufaglært 76,2 71,9-80,6 433 Faglært/studentereksamen 88,2 85,8-90,6 753 Erhvervsstatus Beskæftiget 93,3 94,9 93,6-96, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 76,6 81,2 73,7-88,6 148 Førtidspensionist 39,6 47,1 37,5-56,8 131 Efterlønsmodtager 87,3 82,3 75,0-89,5 108 Folkepensionist 75,3 78,0 74,3-81,6 500 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 52,5 55,7 40,6-70,8 47 Samlivsstatus Gift 85,9 86,6 84,7-88, Samlevende 90,2 88,9 84,7-93,0 269 Enlig (separeret, skilt) 75,3 81,1 73,9-88,3 144 Enlig (enkestand) 70,4 72,7 65,5-79,9 175 Enlig (ugift) 88,4 87,9 83,7-92,1 347 Etnisk baggrund Dansk 85,1 85,7 84,2-87, Anden vestlig 83,1 83,4 72,0-94,7 58 Ikke-vestlig 79,8 74,1 60,1-88,2 54 Samtidig er der en stærk sammenhæng mellem selvvurderet helbred og tilstedeværelsen af langvarig sygdom eller ej hos den enkelte. Langvarig sygdom skal her forstås som enten netop en langvarig sygdom, men kan også dække over langvarige eftervirkninger af en skade, et handicap eller anden langvarig lidelse. 65% af respondenterne har en positiv vurdering af eget helbred samtidig med at de ikke har nogen langvarig sygdom; 21% vurderer det positivt selvom de har en langvarig sygdom, mens 12% vurderer det negativt og har en langvarig sygdom, ligesom 2% vurderer det negativt på trods af fraværet af langvarig sygdom. At sammenhængen trods alt ikke er fuldstændig klar kan hænge sammen med forståelsen af hhv. helbred og langvarig sygdom, eftervirkninger eller handicap. Det er f.eks. muligt at have et handicap og stadig føle sig ved godt helbred eller at have vænnet sig så meget til en sygdom eller dens eftervirkninger, at man kan se den som adskilt fra det daglige helbred. Figur Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og og langvarig sygdom. langvarig sy Procent. Fremragende, vældig godt eller godt helbred Ingen langvarig sygdom 65,1 20,5 Langvarig sygdom 2,3 12,1 Mindre godt eller dårligt helbred 6 Som en del af sundhedsprofilundersøgelsen indgik desuden det såkaldt internationalt anerkendt og velgennemtestet måde at teste personers 1.3 nedenfor viser de spørgsmål, der indgår. Som det første indgår selv

7 Som en del af sundhedsprofilundersøgelsen indgik desuden det såkaldte SF 12-spørgeskema, som er en internationalt anerkendt og velgennemtestet måde at teste personers fysiske og mentale helbred på. Tabel 1.3 nedenfor viser de spørgsmål, der indgår. Som det første indgår selvvurderingen af eget helbred, som også er gennemgået ovenfor. Dernæst følger nogle spørgsmål til svarpersonernes fysiske funktion. De viser overordnet, at mellem 70 og 80 % af kommunens borgere slet ikke føler sig begrænset i dagligdagen af deres fysik, når det f.eks. gælder om at udføre lettere aktiviteter, cykle, flytte et bord, gå op ad trapper, eller om hvorvidt de når det de skal, og samtidig evner at udføre det. Det er ca. den samme andel som i regionen (Region Nordjylland, 2011: 33). På samme måde oplever mellem 15 og 25 % følelsesmæssige begrænsninger i deres liv forstået på den måde, at de har nået mindre, end de ville inden for de sidste 14 dage, eller at de har udført deres forskellige aktiviteter mindre omhyggeligt. Omkring 20 % har oplevet nogen eller megen fysisk smerte. Når det gælder psykisk smerte har hovedparten af Frederikshavn Kommunes indbyggere følt sig rolige og afslappede det meste af tiden, mens det omvendt er de færreste, som har følt sig trist til mode. Samtidig har ca. 75 % i minimum noget af tiden følt sig fulde af energi, og endelig har fysiske og følelsesmæssige problemer kun for de færreste haft en negativ betydning for deres sociale liv. Det er således omkring 5 %, som hele tiden eller det meste af tiden er blevet begrænset i deres mulighed for at se andre mennesker, mens omkring 8 % noget af tiden er blevet det. Også svarfordelingerne for resten af spørgsmålene minder om dem, man finder i regionen (Region Nordjylland, 2011: 33). Tabel 1.3. Svarfordelinger for de 12 spørgsmål der danner baggrund for SF-12. Procent. Alment helbred. Fremragende eller vældig godt Godt Mindre godt eller dårligt Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 45,8 39,6 14,6 Fysisk funktion. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald hvor meget? Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej slet ikke begrænset - Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle. 6,8 19,9 73,2 - At gå flere tager op ad trapper. 8,1 21,4 70,5 Fysisk betingede begrænsninger. Har du inden for de seneste fire uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred? Hele tiden eller det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden eller på intet tidspunkt - Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville 11,9 11,8 76,3 - Jeg har været begrænset i hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre Følelsesmæssige begrænsninger. Har du inden for de seneste fire uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? 11,8 11,5 76,7 Hele tiden eller det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden eller på intet tidspunkt - Jeg har nået mindre end jeg gerne ville 9,3 11,2 79,5 - Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg gerne ville Fysisk smerte. Inden for de seneste fire uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde (både arbejde uden for hjemmet og husarbejde)? Psykisk velbefindende. Hvor stor en af tiden i de seneste fire uger har du: 7,6 8,9 83,5 Slet ikke eller lidt Noget En hel del eller virkelig meget 78,4 9,5 12,1 Hele tiden eller det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden eller på intet tidspunkt - Følt dig trist til mode? 7,5 16,5 76,0 - Følt dig rolig og afslappet? 64,7 21,8 13,5 Energi. Hvor stor en del af tiden i de seneste fire uger har du: Hele tiden eller det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden eller på intet tidspunkt - Været fuld af energi? 44,9 30,6 24,5 Social funktion. Inden for de seneste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)? Hele tiden eller det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden eller på intet tidspunkt 5,5 8,6 85,9 Ud fra SF12-spørgsmålene kan der beregnes en værdi for såvel borgernes fysiske som deres mentale helbred. Potentielt kan værdierne for begge skalaer ligge mellem 0 og 100, hvor 0 er den laveste værdi, og 100 er udtryk for det bedst mulige helbred. Tabel 1.4 nedenfor viser, at Frederikshavn Kommunes indbyggere både mentalt og fysisk ligger på gennemsnittet, 50, hvilket også er gennemsnittet for regionen (Region Nordjylland, 2011: 34). For yderligere at illustrere kan det nævnes, at svarpersonerne får en værdi på mellem 7 og 69 for fysisk helbred og mellem 8 og 71 for mentalt helbred, hvilket betyder at en relativt stor gruppe har værdier på mellem 50 og 60. Der er ikke nogen væsentlig forskel mellem kvinder og mænd, men der er en klar tendens til at det fysiske helbred bliver dårligere med alderen især for kvinder hvilket også illustreres af, at en stor del af kvinderne over 75 år er fysisk inaktive. 7

8 Der kan derimod ikke identificeres nogen systematik, hvad angår mentalt helbred. De tegn, der findes i regionen på at det bliver en smule forbedret med alderen genfindes ikke. Tendensen er der for kvinder op til 74 år, men forskellen er ikke statistisk sikker. Tallene tyder endvidere på, at fysisk helbred forbedres med uddannelseslængde især er forskellen mellem de ufaglærte og de grupper, der har en uddannelse, bemærkelsesværdig. Derimod er der ingen betydende forskel, for så vidt angår det mentale helbred. Der er samtidig klare tegn på, at førtidspensionister både har det dårligste fysiske og mentale helbred, mens folkepensionister er den gruppe, der har det næstsvageste fysiske helbred. Derimod ligger deres mentale helbred på niveau med de andre gruppers. Beskæftigede og arbejdsløse har det bedste fysiske helbred, mens efterlønnere ligger midt imellem. Enker og enkemænd har et dårligere fysisk helbred end de andre civilstande, mens de mentalt ligger på niveau. Disse sidstnævnte forskelle skyldes nok i høj grad dels, at det fysiske helbred svækkes med alderen, og dels for førtidspensionisternes vedkommende, at der både kan være fysiske og psykiske årsager til deres pensionering. Tabel 1.4. Værdi for fysisk og mentalt helbred (SF-12). Gennemsnit. Fysisk helbred Mentalt helbred Total 50,1 50,5 Mænd år 55,2 50, år 54,8 50, år 54,1 52, år 50,2 50, år 48,4 51, år 46,7 54,2 75+ år 44,0 51,6 Alle mænd 50,8 51,5 Kvinder år 54,0 46, år 54,0 47, år 52,3 48, år 48,8 49, år 47,7 51, år 46,5 52,1 75+ år 35,5 49,6 Alle kvinder 49,3 49,3 Uddannelse Under uddannelse 55,0 47,8 Ingen erhvervsuddannelse 44,5 49,9 Faglært, studentereksamen 50,5 50,5 Kort uddannelse 51,2 51,0 Mellemlang uddannelse 51,5 51,6 Lang uddannelse 53,6 50,7 Anden uddannelse 48,5 50,3 Ufaglært 45,8 49,8 Faglært/studentereksamen 51,0 51,0 Erhvervsstatus Beskæftiget 53,5 51,5 Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 51,0 47,9 Førtidspensionist 36,2 43,5 Efterlønsmodtager 47,4 51,2 Folkepensionist 44,2 52,1 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 41,5 49,0 Samlivsstatus Gift 50,0 51,5 Etnisk baggrund Samlevende 51,9 50,4 Enlig (separeret, skilt) 49,2 47,1 Enlig (enkestand) 40,7 50,4 Enlig (ugift) 52,9 48,2 Dansk 50,2 50,6 Anden vestlig 48,6 49,8 Ikke-vestlig 47,5 45,4 8

9 At være frisk nok Oplevelsen af at være frisk nok til at gøre det, man har lyst til, er vigtig, fordi det skaber følelsen af, at borgeren kontrollerer sit eget liv. Den oplevelse hænger tæt sammen med selvvurderet helbred. Se tabel 1.5 nedenfor. Det illustreres af, at den andel som vurderer eget helbred positivt 85% næsten svarer til den andel, som af og til eller for det meste oplever at være frisk nok (ca. 90%). Det er karakteristisk, at der både i regionen og i Frederikshavn Kommune er flere mænd, der svarer for det meste og tilsvarende færre, der svarer af og til. Tabel 1.5. Oplevelsen af at være frisk nok til at gøre det, man har lyst til blandt mænd og kvinder. Procent. Ja, for det meste Ja, af og til Nej (næsten aldrig) Ved ikke Mænd 75,4 15,4 8,0 1,3 Kvinder 68,9 20,3 9,8 1,1 Frederikshavn Kommune 72,1 17,9 8,9 1,2 Ses der nærmere på tallene som i tabel 1.6 nedenfor, der viser hvilke grupper, som har den højeste andel af mennesker, der for det meste er friske nok, er det først værd at bide mærke i, at andelen er ca. den samme som i regionen: Omkring 72%. De enkelte grupper imellem følger fordelingen også den, der kendes fra hele Nordjylland. Tallene antyder, at der ikke er noget særligt mønster mellem de forskellige aldersgrupper med undtagelse af mennesker på 75 år eller mere, hvor andelen er ca. 20 procentpoint mindre end for de andre grupper. Fordelt på uddannelse er der et stort spring mellem de ufaglærte, hvor andelen er på ca. 57%, og faglærte, hvor 74% for det meste er friske nok. Denne andel er endnu større for de grupper, der har den højeste uddannelse eksempelvis 87% for dem med en lang videregående uddannelse. De mest markante forskelle kan findes mellem de forskellige erhvervsgrupper. Mens det kun er hver fjerde førtidspensionist, som for det meste oplever at være frisk nok, er det 4 ud af 5 efterlønnere og 17 ud af 20 beskæftigede. Folkepensionister og arbejdsløse ligger på samme niveau med ca. 2/3. Også når der kigges på samliv, er der en forskel. Blandt enkerne er det kun 50%, som svarer, at de for det meste er friske nok, hvad der nok igen hænger sammen med, at de gennemsnitligt er ældre end de andre aldersgrupper. De skilte og separerede ligger på 63%, mens resten af grupperne har andele mellem 70 og 80%. Endelig er der færre ikke-vestlige indvandrere end etniske danskere, som oplever at de for det meste er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. 9

10 Tabel 1.6. Andel der for det meste er frisk nok til at gøre det de har lyst til. Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 72,8 72,1 70,2-74, Mænd år ,4 68,8-86, år 80,6 81,1 72,2-90, år 80,4 85,5 79,7-91, år 76,0 71,2 64,4-78, år 76,9 78,6 73,1-84, år 73,5 73,1 66,3-79, år 52,8 55,5 46,0-65,0 106 Alle mænd 76,0 75,5 72,7-78, Kvinder år 75,5 74,9 65,8-84, år 74,1 75,7 66,8-84, år 73,8 72,7 65,9-79, år 72,7 68,9 62,7-75, år 71,9 72,5 66,6-78, år 67,0 68,4 61,6-75, år 44,0 44,7 35,2-54,3 121 Alle kvinder 69,6 68,8 66,0-71, Uddannelse Under uddannelse 79,3 75,4 66,9-84,0 140 Ingen erhvervsuddannelse 56,8 57,2 52,2-62,3 404 Faglært, studentereksamen 74,4 73,5 70,3-76,6 908 Kort uddannelse 76,0 77,9 72,5-83,3 230 Mellemlang uddannelse 81,4 81,8 77,4-86,2 317 Lang uddannelse 86,1 87,3 79,3-95,4 73 Anden uddannelse 69,6 68,1 58,0-78,2 92 Ufaglært 59,8 54,8-64,8 432 Faglært/studentereksamen 77,1 73,9-80,3 752 Erhvervsstatus Beskæftiget 83,7 84,9 82,7-87, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 60,3 65,4 56,5-74,2 148 Førtidspensionist 26,4 25,3 16,9-33,6 131 Efterlønsmodtager 82,1 80,0 72,6-87,5 109 Folkepensionist 61,2 62,5 58,3-66,8 504 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 38,4 44,3 29,2-59,4 46 Samlivsstatus Gift 76,3 75,8 73,4-78, Samlevende 77,1 76,3 70,6-82,0 267 Enlig (separeret, skilt) 62,4 63,2 54,5-72,0 141 Enlig (enkestand) 53,8 52,1 44,0-60,1 176 Enlig (ugift) 72,5 70,5 64,7-76,2 350 Etnisk baggrund Dansk 73,7 73,0 71,0-75, Anden vestlig 66,4 68,0 53,5-82,5 57 Ikke-vestlig 49,0 41,2 25,3-57,

11 30 Alle Mænd 25 10,2 10,7 9,7 25,5 25,5 25,5 22, ,1 25,6 24,7 Kvinder 2,1 1,4 20 0,9 1,1 0,8 1,7 1,7 1,8 2,5 2,2 2,9 3,9 3,2 4,5 3,8 3,1 4,6 2 1,8 2,2 15 ilfreds Meget tilfreds Ved ikke e nærmere 10 en forståelse af hvor tilfredse forskellige grupper er, kan andelen, der er meget livet (værdi 10), fordeles på de sædvanlige baggrundsfaktorer. Det er gjort i tabel 1.7 nedenfor. det for 5 flere mænd i Frederikshavn Kommune end i regionen ca. 25 mod ca. 22 %, men ellers lingen på alder nogenlunde den regionale, hvilket vil sige, at den højeste andel af meget tilfredndt dem over 65; en andel på over 40 % af dem giver deres liv 10. Tallene peger på, at de 55 den næsthøjeste 0 andel med knap 30 % for begge køn, mens de årige mænd med 23 % højere Meget end resten utilfredsaf de unge aldersgrupper. Tallene er dog usikre pga. Meget det tilfreds lave antal Ved respon ikke 1,7 2,1 1,4 0,9 1,1 0,8 1,7 1,7 1,8 2,5 2,2 2,9 3,9 3,2 4,5 3,8 3,1 4,6 10,2 10,7 9,7 Figur 1.2. Tilfredshed med livet blandt mænd og kvinder. Procent og gennemsnit. 2 1,8 2,2 For at komme nærmere en forståelse af hvor tilfredse forskellige grupper er, kan andelen, der er m at bemærke, tilfreds Tilfredshed at med livet med den (værdi livet højeste andel meget tilfredse i Frederikshavn Kommune på samme måde 10), fordeles på de sædvanlige baggrundsfaktorer. Det er gjort i tabel 1.7 n en findes blandt de ufaglærte. Det skyldes til dels, at der er en højere spredning, således at Svarpersonerne blev også bedt om at angive, hvor tilfredse de at de årige har den næsthøjeste andel med knap 30% af Det dem var er med giver tilfældet livet deres på en for skala liv flere fra enten 1 til mænd 10. en Resultatet høj i Frederikshavn eller for Frederikshavn Kommune ses i figur 1.2 nedenfor. Det ses, at op mod 75% rer højere end resten af de unge aldersgrupper. Tallene er dog for begge køn, mens de årige mænd med 23% også sco- en lav værdi, Kommune men end det i er regionen ikke hele ca. forklaringen. 25 mod ca. Ser 22 %, me værdi, følger giver gruppen fordelingen deres liv enten i gennemsnit 8, på 9 eller alder 10, og nogenlunde tilfredsheden giver, er den er derfor den med regionale, 8,16 usikre lidt pga. hvilket over det lave gennemsnittet vil antal sige, respondenter. at højeste for alle andel grupper, af mege. Der se findes er som kun udgangspunkt blandt en begrænset dem stor. Tallene over forskel minder 65; en om mellem dem, andel man på finder de over andre 40 Det % uddannelser, er af værd dem at bemærke, giver som deres at den alle højeste liv ligger 10. andel Tallene mellem meget tilfredse peger 20 og i på, at d for regionen som helhed med tendens til, at der er flere 10 ere Frederikshavn Kommune på samme måde som i regionen findes blandt de ufaglærte. Det skyldes til dels, at der er en højere 64 årige har den næsthøjeste andel med knap 30 % for begge køn, mens de årige mænd med blandt indbyggerne i Frederikshavn Kommune. Kun omkring også 10% scorer giver deres højere liv en vurdering end resten mellem af 1 og de 5. spredning, således at relativt flere af dem giver deres liv enten unge aldersgrupper. Tallene er dog usikre pga. det lave antal re en høj eller en lav værdi, men det er ikke hele forklaringen. Ser rhvervsstatus denter. findes de største andele af meget tilfredse blandt folkepensionisterne med 42 % For at komme nærmere en forståelse af hvor tilfredse forskellige grupper man på den værdi, gruppen i gennemsnit giver, er den med terlønnerne med er, kan 31 andelen, %, hvilket der er meget igen tilfreds hænger med livet sammen 8,16 med lidt over deres gennemsnittet alder, for hvor alle grupper, det som er vist 8,06. Der de (værdi 10), fordeles på de sædvanlige baggrundsfaktorer. Det er er kun en begrænset forskel mellem de andre uddannelser, rsgrupper, Det gjort værd i tabel hvor 1.7 at nedenfor. der bemærke, er flest at meget den højeste tilfredse. andel meget som alle tilfredse ligger mellem i Frederikshavn 20 og 25%. Kommune på samme som Det i er regionen tilfældet for findes flere mænd blandt i Frederikshavn de ufaglærte. Kommune end Det skyldes Fordelt på til erhvervsstatus dels, at der findes er de en største højere andele spredning, af meget sålede i regionen ca. 25 mod ca. 22%, men ellers følger fordelingen tilfredse blandt folkepensionisterne med 42% og blandt efterlønnerne med 31%, hvilket igen hænger sammen med deres relativt flere af dem giver deres liv enten en høj eller en lav værdi, men det er ikke hele forklaringen på alder nogenlunde den regionale, hvilket vil sige, at den man højeste på den andel værdi, af meget gruppen tilfredse findes i gennemsnit blandt dem over 65; giver, en er alder, den hvor med det 8,16 som vist lidt er de over ældste gennemsnittet aldersgrupper, hvor der for er alle gru andel på over 40% af dem giver deres liv 10. Tallene peger på, flest meget tilfredse. som er 8,06. Der er kun en begrænset forskel mellem de andre uddannelser, som alle ligger mellem Side %. Fordelt på erhvervsstatus findes de største andele af meget tilfredse blandt folkepensionisterne 11 me

12 Det er bemærkelsesværdigt, at der i Frederikshavn er en væsentligt højere andel arbejdsløse end i regionen, som svarer 10 altså at de er meget tilfredse med livet som helhed. Andelen er faktisk højere end blandt de beskæftigede. Det betyder imidlertid ikke, at tilfredsheden med livet generelt er større blandt de arbejdsløse. De har et gennemsnit på 7,4 mod eksempelvis 8,2 blandt de beskæftigede. Forklaringen er altså, at der er en større spredning i de arbejdsløses svar. Det vil sige, at der er en relativt stor gruppe af dem, som svarer, at de er meget tilfredse (næsten 10 procentpoint mere end i regionen), men samtidig er der også mange arbejdsløse, som giver relativt lave svar og altså er ret utilfredse med deres liv. Også blandt førtidspensionister er der en højere andel, der svarer 10, end blandt de beskæftigede, og også her skyldes det en større spredning. Gennemsnittet er således med 7,1 endnu lavere end det tilsvarende tal for arbejdsløse. Endvidere findes den største andel meget tilfredse blandt de gifte og i enkestanden. De enlige (ugifte og skilte) og de samlevende ligger lavere, men igen hænger det nok sammen med alderen, idet de tre grupper gennemsnitligt er yngre. Tabel 1.7. Andel der er meget tilfreds med livet (værdi 10). Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 23,1 25,1 23,3-27, Mænd år 19,4 23,2 14,7-31, år 12,7 11,7 4,5-19, år 12,3 15,9 10,2-21, år 16,8 15,1 10,1-20, år 27,8 28,9 23,2-34, år 40,3 47,6 40,2-55, år 39,4 41,9 32,4-51,4 103 Alle mænd 22,1 25,6 22,9-28, Kvinder år 15,1 11,1 4,8-17, år 13,8 11,9 5,4-18, år 14,6 11,9 7,0-16, år 17,3 20,9 15,6-26, år 31,1 32,6 26,4-38, år 40,5 42,0 34,9-49, år 45,7 41,8 32,1-51,6 114 Alle kvinder 24,1 24,7 22,1-27, Uddannelse Under uddannelse 18,6 14,9 8,3-21,6 136 Ingen erhvervsuddannelse 34,3 33,9 29,1-38,7 398 Faglært, studentereksamen 21,1 23,1 20,3-26,0 902 Kort uddannelse 19,3 24,5 19,1-30,0 229 Mellemlang uddannelse 18,4 22,5 18,1-26,8 317 Lang uddannelse 15,2 20,6 11,6-29,7 72 Anden uddannelse 29,7 24,8 15,7-33,8 89 Ufaglært 29,0 24,5-33,5 427 Faglært/studentereksamen 22,5 19,5-25,5 746 Erhvervsstatus Beskæftiget 18,0 19,2 16,8-21, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 12,7 22,4 14,6-30,1 148 Førtidspensionist 18,1 20,2 12,8-27,6 126 Efterlønsmodtager 39,3 31,2 22,6-40,0 106 Folkepensionist 41,8 42,9 38,7-47,2 491 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 16,1 9,0 0,3-17,7 46 Samlivsstatus Gift 25,9 28,5 26,1-30, Samlevende 16,2 19,1 13,9-24,3 265 Enlig (separeret, skilt) 16,6 13,5 7,4-19,7 143 Enlig (enkestand) 35,5 36,4 28,6-44,3 169 Enlig (ugift) 16,1 13,7 9,4-17,9 346 Etnisk baggrund Dansk 23,5 25,4 23,6-27, Anden vestlig 15,7 23,0 10,3-35,7 56 Ikke-vestlig 15,6 15,1 3,9-26,

13 Stress 4,0 8,0 Mænd: 11,7 Vigtigt for borgernes trivsel er også deres stressniveau. Det kan måles ved Cohens stressskala som er 3,0 en sammenlægning 7,0 Alle: 12,5 af ti forskellige stressrelaterede spørgsmål. Tabel 1.8 nedenfor viser først de ti spørgsmål, som indgår i skalaen, 2,0 og som alle 6,0 handler om oplevelsen af forskellige aspekter af stress inden for den sidste måned. 1,0 5,0,0 4,0 Tabellen viser, at de stressrelaterede oplevelser, som flest borgere har haft, er, at de har oplevet ikke at kunne 0 2 overkomme alt det de skulle, samt at de er blevet vrede over ting, , de ikke var herre over. Omvendt er der kun ganske få, som 2,0 ikke har følt, at de havde styr på tingene, eller som ikke har 1,0 følt sig i stand til at håndtere dagligdagens irritationsmomenter (omkring 6%). problemerne med stress,0især findes. Det er undersøgt i tabel 1.9 nedenfor Tabel 1.8. Svarfordelinger for de 10 stressspørgsmål (Cohens Perceived Stress Scale) oplevelsen inden for den seneste Figur 1.3. Stressscore blandt mænd og kvinder (Cohens Perceived Stress Scale). Procent og måned. Procent. gennemsnit. Hvor ofte er du blevet bragt ud af det over noget, der skete uventet? Hvor ofte har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv? Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte har du følt dig sikker på, at du var i stand til at klare dine personlige problemer? Hvor ofte har du følt, at tilværelsen formede sig efter dit hoved? Hvor ofte har du oplevet, at du ikke kunne overkomme alt det, du skulle? Hvor ofte har du været i stand til at håndtere dagligdagens irritationsmomenter? Hvor ofte har du følt, at du havde styr på tingene? Hvor ofte er du blevet vred på grund af ting, du ikke var herre over? Hvor ofte har du følt, at problemerne hobede sig op, så du ikke kunne magte dem? Aldrig/næsten aldrig 6,0 5,0 71,0 23,6 5,4 73,6 19,1 7,4 57,1 32,1 10,8 12,5 11,0 76,5 15,3 28,6 56,1 45,8 35,4 18,8 6,2 16,8 77,0 5,5 13,5 81,0 40,9 42,9 16,2 64,5 25,5 10,0 Figur 1.3 viser, hvor mange procent af hhv. mændene og kvinderne, som får de forskellige værdier. Det ses, at mænd har den samme typeværdi som begge køn samlet, mens der er flere kvinder, som har de lidt højere værdier mellem 12 og 18. 9,0 Kvinder: 13,2 En nærmere analyse af den gruppe, der føler sig mest stresset her defineret som væ dækker den mest stressede femtedel i regionen kan også være sigende, fordi det m Den viser for det første, at andelen med værdier på 18 til 40 også er lige godt en fem Kommune lidt mere En end nærmere i regionen, analyse men af forskellen den gruppe, er ikke der særlig føler sig stor mest og ligger stresset inde usikkerhed. Tabellen dækker viser for den det mest andet, stressede jf. også figur femtedel 1.3, at i regionen der er flere kan kvinder, også vær som En gang Ofte/meget mod ofte 18 problemerne %. Det er nogenlunde En nærmere analyse af den gruppe, der føler sig mest stresset over imellem % her defineret med som stress samme værdierne især 18 findes. forskel til 40, der Det som dækker i undersøgt regionen, og den mest i tabel denne 1. signifikant. Der er ikke noget stressede klart femtedel aldersbetinget i regionen mønster, kan også men være tendensen sigende, fordi er, at den aldersgruppe er mest Den stresset, det viser måske hvad for kan det der afsløre, første, gælder hvor at problemerne for andelen begge med køn. med værdier For stress mændene især på 18 fin-tides. Det er undersøgt i tabel 1.9. gælder 40 ogs 54 årige. Tallene er imidlertid Kommune usikre lidt pga. mere det end lave i regionen, antal svarpersoner. men forskellen er ikke sæ usikkerhed. Tabellen viser for det andet, jf. også figur 1.3, at der Tendensen er endvidere, over at 18. de 24 ufaglærte % mod 18 har %. den Det største er nogenlunde andel af samme meget stressede forskel som m under uddannelse har signifikant. også en høj Der andel er ikke med noget 25 %, klart men aldersbetinget det hænger nok mønster, sammen men me unge, en gruppe der som aldersgruppe vist også har er mest en høj stresset, andel af hvad meget der stressede. gælder for Omvendt begge køn. har F lemlang videregående 54 årige. uddannelse Tallene lille er imidlertid andel. usikre pga. det lave antal svarpers Den viser for det første, at andelen med værdier på 18 til 40 også er lige godt en femtedel i Frederikshavn Kommune lidt mere end i regionen, men forskellen er ikke særlig stor og ligger inden for den statistiske usikkerhed. Tabellen viser for det andet, jf. også figur 1.3, at der er flere kvinder, som har et stressniveau over % mod 18%. Det er nogenlunde samme forskel som i regionen, og denne forskel er statistisk signifikant. Der er ikke noget klart aldersbetinget mønster, men tendensen er, at den yngste og den ældste aldersgruppe er mest stresset, hvad der gælder for begge køn. For mændene gælder det desuden for de årige. Tallene er imidlertid usikre pga. det lave antal svarpersoner. Tendensen er endvidere, at de ufaglærte har den største andel under uddannelse har også en høj andel med 25 %, men det hæ unge, en gruppe der som vist også har en høj andel af meget str lemlang videregående uddannelse en lille andel. Tendensen er endvidere, at de ufaglærte har den største andel af meget stressede med 33%. Gruppen under uddannelse har også en høj andel med 25%, men det hænger nok sammen med, at mange af dem er unge, en gruppe der som vist også har en høj andel af meget stressede. Omvendt har gruppen med en mellemlang videregående uddannelse en lille andel. Deles de adspurgte op efter deres erhvervstilknytning er der også markante forskelle at spore. Kun godt 10% af de beskæftigede og ca. 15% af efterlønnerne har således det højeste stressniveau. Det gælder omvendt for hver fjerde folkepensionist, hver tredje arbejdsløs og mere end hver anden førtidspensionist. Endelig er der en forskel mellem de gifte/samlevende med andele på hhv. 17 og 21% og de enlige, hvor alle tre grupper har en andel på omkring 30, når der ses bort fra den statistiske usikkerhed. Desuden tyder tallene på, at en større andel af ikke-vestlige indvandrere er meget stressede, men tallet er meget usikkert pga. det lave antal respondenter. 13

14 Tabel 1.9. Andel der har det højeste stressniveau (værdi 18-40). Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 20,8 21,3 19,5-23, Mænd år 17,0 23,3 14,3-32, år 16,8 18,2 9,2-27, år 17,8 13,0 7,3-18, år 18,2 22,8 16,4-29, år 14,2 12,8 8,2-17, år 16,8 19,1 13,1-25, år 24,3 22,4 13,8-31,1 89 Alle mænd 17,3 18,3 15,8-20, Kvinder år 27,0 32,8 22,9-42, år 26,2 19,3 11,0-27, år 23,1 21,6 15,4-27, år 21,4 24,8 18,9-30, år 21,1 19,9 14,5-25, år 22,3 24,1 17,6-30, år 35,3 34,6 24,4-44,8 101 Alle kvinder 24,4 24,4 21,7-27, Uddannelse Under uddannelse 20,3 25,4 16,8-33,9 133 Ingen erhvervsuddannelse 33,0 33,1 27,9-38,2 366 Faglært, studentereksamen 19,7 20,2 17,3-23,1 879 Kort uddannelse 18,2 18,1 13,0-23,2 222 Mellemlang uddannelse 13,9 11,7 8,0-15,4 309 Lang uddannelse 11,7 16,8 7,1-26,4 73 Anden uddannelse 21,2 20,9 11,8-29,9 87 Ufaglært 31,9 26,9-36,8 402 Faglært/studentereksamen 18,5 15,5-21,6 733 Erhvervsstatus Beskæftiget 13,7 11,4 9,3-13, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 37,0 35,6 26,6-44,5 147 Førtidspensionist 54,5 57,1 47,3-67,0 119 Efterlønsmodtager 13,2 15,1 8,2-22,1 102 Folkepensionist 23,3 24,3 20,4-28,4 447 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 47,7 42,1 26,8-57,3 45 Samlivsstatus Gift 17,2 16,8 14,7-19, Samlevende 20,4 20,7 15,3-26,2 265 Enlig (separeret, skilt) 29,9 30,5 22,3-38,7 145 Enlig (enkestand) 27,6 29,7 21,7-37,6 155 Enlig (ugift) 24,2 29,2 23,2-35,1 325 Etnisk baggrund Dansk 8 20,0 21,0 19,1-22, Anden vestlig 28,4 19,7 7,0-32,5 56 Søvn Ikke-vestlig 7 40,5 38,7 22,6-54, ,4 7,8 7,5 Figur 1.4: Antal timers søvn per hverdagsdøgn blandt mænd 5 og kvinder (inklusive middagslur). Procent og gennemsnit. Om den enkelte får nok søvn kan også have stor betydning Mænd: 7,3 4 både for vedkommendes trivsel og helbred. Figur 1.4 nedenfor 8 viser, hvor mange timers søvn indbyggerne i Frederikshavn Alle: 7,4 3 Kommune får fordelt på køn og alder. Der er ikke forskel på 7 mænd og kvinder og heller ikke mellem de respektive gen-nemsnit for Frederikshavn og for regionen (Region Nordjyl- 1 land, 2011: 42). Begge køn får omkring 7,5 times søvn pr. døgn. Der er heller ikke store forskelle mellem aldersgrupperne, om end tendensen er, at de helt unge og de to ældste aldersgrupper år år år år år år 75+ år er dem, der sover mest. Kønsmæssigt er der også en Da søvnbehov 3 er individuelle, er det imidlertid også relevant at undersøge, hvilke grupper der har følt sig forskel på den måde, at det er de unge kvinder, som sover generet af søvnbesvær. Det gøres i tabel 10 nedenfor. Inden for de sidste 14 dage gælder det for 10 % af mest. Til gengæld sover de ikke så meget som mændene, når 2 Frederikshavn Kommunes indbyggere, hvilket er ca. samme andel som i regionen. de bliver 65 eller derover dog stadig mere end de erhvervsaktive kvinder. Til gengæld er mænd over 75 den aldersgrup- Tallene tyder på, at der er en lille forskel mellem kønnene, således at det er lige under 10 % af mændene, 1 der har haft søvnbesvær, mens det samme gælder for lige over 10 % af kvinderne. Aldersmæssigt er det pe, der i gennemsnit sover mest. 0 især kvinder over , som år angiver årat have haft år søvnproblemer år herunder år ca. 20 år % af 75+ kvinderne år over 75. For mændene er det især i aldersgruppen 45 til 54, at relativt mange har søvnproblemer. 7,4 7,2 7,5 7,4 7,8 7,5 7 7,2 7,5 7,4 7,3 7, ,3 7,2 7,2 7,1 7 7,3 7,2 7,3 7,2 7,1 7,3 7,2 7,3 7,8 7,4 7,6 8 7,8 7,4 7,6 7,5 7,7 8 7,5 7,7 Kvinder: 7,4 Mænd: 7, Kvinder: 7 Alle: 7,4 14 Fordelt på Da uddannelse søvnbehov viser individuelle, tallene samme er det tendens imidlertid som også i regionen: relevant at Søvnbesvær undersøge, er hvilke mest grupper udbredt der blandt har følt de si ufaglærte generet og blandt af søvnbesvær. dem med en Det faglært gøres uddannelse i tabel 10 nedenfor. eller studentereksamen. Inden for sidste Andelene 14 dage er gælder her over det for 10 %. 10 % a Søvnproblemer Frederikshavn mindst Kommunes udbredte blandt indbyggere, dem med hvilket en kort er ca. eller samme mellemlang andel som uddannelse. i regionen. For dem med en lang uddannelse Tallene tyder er tallet på, at knap der 10 er %, en men lille forskel dette tal mellem er meget kønnene, usikkert således pga. det at det begrænsede er lige under antal 10 % svarpersoaf mændene

15 Da søvnbehov er individuelle, er det imidlertid også relevant at undersøge, hvilke grupper der har følt sig generet af søvnbesvær. Det gøres i tabel 10 nedenfor. Inden for de sidste 14 dage gælder det for 10% af Frederikshavn Kommunes indbyggere, hvilket er ca. samme andel som i regionen. Tallene tyder på, at der er en lille forskel mellem kønnene, således at det er lige under 10 % af mændene, der har haft søvnbesvær, mens det samme gælder for lige over 10% af kvinderne. Aldersmæssigt er det især kvinder over 45, som angiver at have haft søvnproblemer herunder ca. 20% af kvinderne over 75. For mændene er det især i aldersgruppen 45 til 54, at relativt mange har søvnproblemer. Fordelt på uddannelse viser tallene samme tendens som i regionen: Søvnbesvær er mest udbredt blandt de ufaglærte og blandt dem med en faglært uddannelse eller studentereksamen. Andelene er her over 10%. Søvnproblemer mindst udbredte blandt dem med en kort eller mellemlang uddannelse. For dem med en lang uddannelse er tallet knap 10%, men dette tal er meget usikkert pga. det begrænsede antal svarpersoner. Også blandt dem der er under uddannelse, er der en lille andel med søvnproblemer. Det afspejler dels, at gruppen er ung, og dels at de ikke hører til de ufaglærte eller faglærte, som har en højere andel af mennesker med søvnbesvær. Blandt førtidspensionister er det knap 30%, som har sovet dårligt. Det samme gælder for 14% af de arbejdsløse. Beskæftigede har den mindste andel (6%), mens folkepensionister og efterlønnere ligger på omkring 10%. Færrest med søvnproblemer er der samtidig blandt de gifte og samlevende. Begge grupper har andele på under 10%. Omvendt er der omkring 15% af blandt de enlige, som har haft søvnproblemer. Tabel Andel der har følt sig meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 9,4 10,2 8,8-11, Mænd år 7,9 12,9 5,8-20, år 6,0 3,8 0*-8, år 6,4 3,9 0,8-7, år 9,7 17,2 11,5-22, år 7,4 6,4 3,2-9, år 6,9 6,2 2,6-9, år 7,5 3,5 0,0-7,0 104 Alle mænd 7,5 8,4 6,5-10, Kvinder år 8,2 7,5 2,0-13, år 9,0 9,8 3,3-16, år 8,9 8,7 4,5-12, år 13,1 12,6 8,0-17, år 14,3 13,7 9,2-18, år 12,4 12,4 7,7-17, år 14,4 19,0 11,0-27,1 111 Alle kvinder 11,4 11,9 10,0-13, Uddannelse Under uddannelse 6,7 7,6 2,4-12,8 136 Ingen erhvervsuddannelse 14,2 15,0 11,1-18,8 399 Faglært, studentereksamen 9,4 10,4 8,2-12,6 904 Kort uddannelse 8,8 6,6 3,5-9,8 228 Mellemlang uddannelse 7,1 4,7 2,5-7,0 316 Lang uddannelse 4,4 9,7 2,4-16,9 74 Anden uddannelse 10,0 16,9 8,6-25,1 91 Ufaglært 15,9 12,1-19,8 433 Faglært/studentereksamen 7,7 5,7-9,7 749 Erhvervsstatus Beskæftiget 6,1 6,1 4,6-7, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 16,2 14,9 8,3-21,4 148 Førtidspensionist 29,0 28,2 19,5-37,0 128 Efterlønsmodtager 8,3 9,6 3,8-15,4 108 Folkepensionist 10,5 10,9 8,1-13,7 488 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 26,3 30,8 15,7-45,8 45 Samlivsstatus Gift 8,4 7,7 6,3-9, Samlevende 7,9 8,8 5,2-12,5 268 Enlig (separeret, skilt) 14,0 16,3 9,8-22,9 147 Enlig (enkestand) 14,1 17,7 11,4-24,1 170 Enlig (ugift) 10,2 13,7 9,1-18,2 345 Etnisk baggrund Dansk 9,3 10,2 8,8-11, Anden vestlig 10,7 4,2 0*-10,1 57 Ikke-vestlig 13,3 15,8 4,1-27,

16 Psykiske symptomer og gener Hvorvidt borgerne er nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige, siger også noget om deres trivsel, og kan hænge sammen med såvel deres helbred som deres livssituation. 25% af kommunens borgere har haft en eller flere af disse følelser inden for de sidste 14 dage, jf. tabel 1.11 nedenfor. Det er ca. samme andel som i hele regionen. Med ca. 28 mod 22% er der flere kvinder end mænd, som har følt sig nedtrykte. Derimod er der ikke noget entydigt mønster på tværs af alder, selvom tallene dog peger på, at de årige mænd, de årige kvinder samt de årige kvinder alle med andele over 30% hører til blandt de grupper, hvor flest har følt sig nedtrykt. De største andele af nedtrykte finder man blandt dem under uddannelse og blandt dem med ingen erhvervsuddannelse. Begge har andele på omkring 30%. Det høje tal for dem under uddannelse må der dog tages forbehold for, da der ikke er ret mange respondenter. De grupper, der allerede har en uddannelse, har alle mellem 20 og 25%, der har følt sig nedtrykte mv. Tallene er dog igen usikre, især for de højtuddannede. Førtidspensionister er den gruppe blandt alle, hvor følelsen af at være nedtrykt er mest udbredt. Hele 57% angiver således, at de har haft det sådan inden for de sidste 14 dage. Herefter følger de arbejdsløse med 36%. Både folkepensionister og efterlønnere har knap 25%, mens beskæftigede har den laveste andel med 19%. Også hvad angår følelsen af at være nedtrykt eller deprimeret, er der en forskel mellem gifte/samlevende og ugifte. Mens de gifte og samlevende har andele på mellem 20 og 25%, ligger de ugifte grupper på ca. 30% og opefter. Usikkerhederne er selvfølgelig store, men de skilte/separerede synes at være den gruppe med flest nedtrykte (38%). Tabel Andel der inden for de seneste 14 dage har følt sig lidt eller meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig. Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 25,9 25,3 23,4-27, Mænd år 20,5 22,6 14,1-31, år 21,8 19,7 10,4-28, år 23,2 19,7 13,2-26, år 27,0 30,5 23,8-37, år 19,6 22,2 16,6-27, år 18,3 20,2 14,2-26, år 21,7 17,7 10,3-25,1 102 Alle mænd 22,0 22,5 19,8-25, Kvinder år 32,5 34,5 24,6-44, år 31,6 24,6 15,7-33, år 30,0 33,1 26,1-40, år 29,7 31,7 25,5-37, år 28,0 24,2 18,5-29, år 26,0 22,5 16,5-28, år 31,6 25,5 16,8-34,2 116 Alle kvinder 29,8 28,1 25,3-30, Uddannelse Under uddannelse 25,9 31,1 22,1-40,1 136 Ingen erhvervsuddannelse 31,5 30,3 25,5-35,2 402 Faglært, studentereksamen 25,6 24,0 21,0-27,0 907 Kort uddannelse 25,6 25,5 19,9-31,1 228 Mellemlang uddannelse 22,7 20,3 15,8-24,8 316 Lang uddannelse 20,6 24,2 14,3-34,2 74 Anden uddannelse 24,0 26,6 16,8-36,3 90 Ufaglært 30,7 26,0-35,4 434 Faglært/studentereksamen 21,9 18,8-25,1 750 Erhvervsstatus Beskæftiget 21,2 19,3 16,8-21, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 42,8 36,2 27,3-45,1 149 Førtidspensionist 51,7 57,9 48,5-67,3 131 Efterlønsmodtager 19,1 24,2 15,9-32,5 108 Folkepensionist 24,5 23,0 19,3-26,7 492 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 46,4 31,8 17,2-46,3 44 Samlivsstatus Gift 21,7 21,3 19,1-23, Samlevende 25,5 23,3 17,8-28,8 268 Enlig (separeret, skilt) 40,2 37,5 28,9-46,1 146 Enlig (enkestand) 31,9 29,3 21,9-36,7 171 Enlig (ugift) 30,9 33,9 27,9-39,8 348 Etnisk baggrund Dansk 25,2 25,1 23,1-27, Anden vestlig 31,2 20,0 8,1-31,9 58 Ikke-vestlig 42,3 38,7 22,8-54,

17 En anden psykisk gene er følelsen af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst. Det har 24% af indbyggerne i Frederikshavn Kommune oplevet inden for de seneste 14 dage. Se tabel 1.12 nedenfor. De 24% svarer til andelen i regionen som helhed, men dækker over en stor forskel mellem mænd og (19%) og kvinder (28%) en forskel der også genfindes i regionen. Hvad angår alder, er der også væsentlige forskelle. Gruppen af mænd mellem 25 og 44 har den laveste andel på omkring 12%. Resten af mændene ligger mellem 20 og 25%. For kvinder går skellet også ved de 45 år, hvor kvinder under 45 har andele på op til 25%, mens kvinder over 45 har andele på mindst 30%. Tallene er dog usikre pga. det lave antal respondenter. mellem 15 og 25%. Det tyder på, at der blandt de højtuddannede er den mindste andel, men tallet er usikkert, fordi der ikke er så mange svarpersoner. Fordelt på erhvervsstatus findes der noget, der ligner et velkendt mønster: førtidspensionister har den højeste andel af mennesker der har været lidt eller meget generet af ængstelse mv. Forskellen er dog efterlønnerne, hvor 35% har følt sig ængstelige; det er signifikant flere end de 23%, der findes i regionen som helhed. Også arbejdsløse og folkepensionister har høje andele på omkring 30%, mens beskæftigede har den laveste andel (ca. 16%). De sidstnævnte andele svarer meget godt til dem, der findes i hele regionen. Også her kan der identificeres et skel mellem de ufaglærte på den ene side og de grupper, der har en uddannelse, på den anden side. Førstnævnte har en andel, der har følt sig ængstelige eller nervøse, på omkring 30%, mens resten af grupperne har Ængstelse synes at være mest udbredt blandt de separerede/ skil te og i enkestanden med omkring 30%, mens de tre andre grupper ligger mellem 20 og 25%. På grund af det lave antal respondenter i nogle af grupperne er forskellene ikke signifikante. Tabel Andel der inden for de seneste 14 dage har været lidt eller meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst. Procent. Forekomst region Forekomst Frederikshavn Konfidensinterval Antal svarpersoner (vægtet) Total 23,7 23,8 21,9-25, Mænd år 15,8 20,5 12,1-28, år 15,6 12,1 4,6-19, år 17,4 12,6 7,2-18, år 23,0 23,5 17,3-29, år 19,3 20,5 15,0-26, år 20,0 20,4 14,4-26, år 22,9 22,4 14,4-30,4 103 Alle mænd 18,9 19,2 16,7-21, Kvinder år 23,0 24,8 15,8-33, år 24,7 18,3 10,1-26, år 23,3 22,3 16,1-28, år 29,6 30,9 24,8-37, år 32,7 33,7 27,4-40, år 32,7 32,6 25,8-39, år 35,8 32,4 23,1-41,7 116 Alle kvinder 28,5 28,4 25,6-31, Uddannelse Under uddannelse 19,4 23,3 14,9-31,7 137 Ingen erhvervsuddannelse 32,5 32,8 28,0-37,7 401 Faglært, studentereksamen 22,5 22,1 19,2-25,0 905 Kort uddannelse 23,0 21,6 16,2-26,9 228 Mellemlang uddannelse 20,5 19,1 14,7-23,4 316 Lang uddannelse 17,1 13,3 4,9-21,8 74 Anden uddannelse 23,5 27,7 18,1-37,3 91 Ufaglært 30,7 26,0-35,4 431 Faglært/studentereksamen 21,1 18,1-24,2 748 Erhvervsstatus Beskæftiget 17,4 15,6 13,3-17, Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 35,8 30,2 21,7-38,8 148 Førtidspensionist 52,8 50,3 40,7-60,0 131 Efterlønsmodtager 23,4 35,0 26,0-44,1 108 Folkepensionist 27,8 27,0 23,2-30,9 492 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 45,7 38,1 22,7-53,4 42 Samlivsstatus Gift 22,0 22,0 19,7-24, Samlevende 21,6 20,2 14,9-25,6 267 Enlig (separeret, skilt) 33,4 31,8 23,6-40,1 145 Enlig (enkestand) 32,2 27,5 20,2-34,8 171 Enlig (ugift) 23,3 26,7 21,1-32,4 344 Etnisk baggrund Dansk 22,8 23,5 21,6-25, Anden vestlig 36,6 21,0 9,1-32,8 58 Ikke-vestlig 39,4 38,4 22,6-54,