SØNDERMARKEN - VISIONER FOR FREMTIDENS FORSTAD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØNDERMARKEN - VISIONER FOR FREMTIDENS FORSTAD"

Transkript

1 SØNDERMARKEN - VISIONER FOR FREMTIDENS FORSTAD Indbudt arkitektkonkurrence Konkurrenceprogram 2012

2 INDBYDELSE 5 1. BAGGRUNDEN FOR KONKURRENCEN 1.1 Forstadens udfordringer 1.2 De store boligområder ændrer status 1.3 Erhvervsområdernes transformation til mere blandede anvendelser 1.4 Nyt syn på den bynære natur 1.5 Den offentlige og private service centraliseres 1.6 Oplevelsesrige forbindelser for bløde trafikanter 2. VEJLES VISIONER 2.1 Viden vækst og velfærd 2.2 Visionsdrevet innovation 3. SØNDERMARKEN Søndermarkens udfordringer 3.2 Søndermarkens potentialer 6

3 4. KONKURRENCEOPGAVEN 4.1 Indhold og form på besvarelsen af konkurrencen 4.2 Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad 4.3 Naturområde som magnet for oplevelser 4.4 Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle 4.5 Mangfoldig og levende forstad - udvikling af kultur og erhverv 5. KONKURRENCEOMRÅDET 5.1 Søndermarken 5.2 Parcelhusområderne 5.3 Offentlig service 5.4 Løget Center 5.5 Erhvervsområder 5.6 Løget - almene boliger 5.7 Landskabet 5.8 Infrastruktur Grønlandsvej KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 6.1 Konkurrenceudskriver, form og sprog 6.2 Deltagere 6.3 Konkurrencens sekretær 6.4 Konkurrencemateriale 6.5 Bilag 6.6 Besigtigelse 6.7 Forespørgsler 6.8 Afleveringsmateriale 6.9 Indlevering 6.10 Dommerkomité 6.11 Rådgivere 6.12 Bedømmelseskriterier 6.13 Vederlag 6.14 Offentliggørelse 6.15 Rettigheder 6.16 Forsikring 6.17 Returnering 6.18 Programmets godkendelse 6.19 Kolofon 38

4

5 INDBYDELSE Det er med stor glæde, at Vejle Kommune og Realdania indbyder fem teams til at komme med forslag til den fremtidige udvikling af forstaden Søndermarken i Vejle. Arkitektkonkurrencen er et af seks demonstrationsprojekter, som indgår i Realdanias kampagne Fremtidens Forstæder, der skal skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne i Danmark. Konkurrencen gennemføres i samarbejde med Boligforeningen AAB og BolivVejle. Søndermarken repræsenterer en række af de kvaliteter og udfordringer, som kendetegner mange, danske forstadsområder, der ofte ikke får meget opmærksomhed i debatten om vores byers udvikling. På den ene side set rummer bydelen mange kvaliteter - attraktive boliger, blandet beboersammensætning, mange arbejdspladser, grønne områder og mange flere former for offentlig service. På den anden side set rummer området også problemstillinger og uudnyttede potentialer - bydelen er skarpt opdelt i adskilte enklaver, et stort alment boligområde er inde i en lidt negativ udvikling, byens bydelscenter fungerer ikke efter hensigten, en stor del af færdslen i området sker i bil, og potentialerne i de nærliggende naturområder udnyttes ikke fuldt ud. Kort sagt kan området blive mere bæredygtigt, end det er idag - miljømæssigt, socialt og økonomisk. Konkurrencen i Søndermarken skal rejse en debat om dette spørgsmål. Det er et åbent spørgsmål, i hvor høj grad og hvordan et forstadsområde som dette kan gøres mere bæredygtigt i bred forstand. Søndermarken er valgt ud for at rejse en debat om dette spørgsmål. Vejle Kommune ønsker med konkurrencen at få forslag til en bæredygtig, arkitektonisk visionsplan for Søndermarken, der begejstrer og fortryller, og som kan give forstaden Søndermarken sin egen identitet og et bedre image, så området bliver mere attraktivt for byens borgere. Konkurrencen tager udgangspunkt i Vejle Kommunes arkitekturpolitik, der i mange sammenhænge bliver brugt som driver for udvikling af byområder i kommunen. Det vil sige, at arkitektoniske visioner skal være med til at tiltrække investorer og få sat gang i byudviklingen. Der er allerede konkrete tiltag i gang med en renovering af bydelens almene boligbebyggelse Løget, hvor der har været stor involvering og opbakning fra beboerne. Søndermarkens borgere, virksomheder og institutioner vil også kunne se frem til at blive inviteret til at deltage i debatten om bydelens udvikling. Vejle Kommune og Realdania ser frem til et spændende forløb med konkurrencen, og vi glæder os til at se og diskutere de forskellige bud på både visionære, nytænkende og brugbare forslag til udvikling af forstaden konkret for Søndermarken og til inspiration for andre danske og udenlandske forstæder. Vi ønsker rigtig god arbejdslyst! Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune Hans Peter Svendler Direktør, Realdania 5

6 1. BAGGRUNDEN FOR KONKURRENCEN 1.1 Forstadens udfordringer Søndermarken som case Søndermarken i Vejle er ét blandt mange andre danske forstadsområder, som i 1960 erne og 1970 erne blev planlagt som et afgrænset samfund med parcelhuse, almene boliger, butikker, arbejdspladser og grønne områder, der tilsammen skulle dække hovedparten af dagligdagens behov for en moderne familie. På en række områder var der tale om en fremsynet planlægning, som bidrog til at skabe forstadsområder, som også i dag er populære at bosætte sig i. Men på nogle områder har virkeligheden fulgt et andet spor end planerne. Konkurrencen har derfor til formål at give bud på, hvordan forstaden over tid kan udvikles til at matche fremtidens behov, muligheder og krav til bæredygtighed. Dette afsnit sætter fokus på nogle af de generelle forstadsudfordringer, som optræder specifikt på Søndermarken, og som konkurrencen ønsker nytænkende og bæredygtige bud på løsninger for. Konkurrencen på Søndermarken skal udover at resultere i en langsigtet strategisk udviklingsplan for Søndermarkens, være med til - sammen med lignende konkurrencer under initiativet Fremtidens Forstæder at skabe en generel debat om bæredygtig udvikling af forstæderne med Søndermarken som eksempel. Udfordringerne afspejler, at der er behov for at arbejde med både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. 1.2 De store boligområder ændrer status Da forstæderne blev planlagt i 1960 erne og 1970 erne, var store rationelle betonbyggerier af almene boliger med store lejligheder og grønne områder et billede på fremskridtet og de nye tider. Hensigten var at skabe gode, sunde boliger for hele befolkningen. Men i takt med samfundsudviklingen er der med tiden sket en vis koncentration af socialt vanskeligt stillede grupper i nogle af de store, almene bebyggelser. Samtidig viste det sig allerede efter få år, at de nye byggeteknikker og den hastighed, boligerne fra 60 erne og 70 erne blev opført i, medførte problemer med indeklima og bygningsvedligeholdelse, så nogle bebyggelser har været renoveret flere gange på få årtier. Trods de almene boligområders kvaliteter kæmper en række af dem med imageproblemer og fraflytning. De kommende år vil byde på massive investeringer i forbedret bygningsstandard, friarealer og fælles faciliteter, som skal gøre de almene boliger attraktive at bosætte sig i - og dermed styrke den sociale bæredygtighed. Men der er også behov for at arbejde med de almene boligområders sammenhæng med omgivelserne og den blandede bydel med ejer- og lejerboliger, service og arbejdspladser, som de fra starten var tænkt som en integreret del af. Nogle steder - som eksempelvis på Søndermarken - rummer omgivelserne og naturen desuden et potentiale for at styrke de almene boligområders kvaliteter og image. Parcelhusområderne udgør arealmæssigt den største del af forstæderne. Parcelhusområderne er populære, men de udfordres samtidig af øgede krav om bæredygtighed. Det er krav som ikke alene kan håndteres på bygningsniveau, men som nogle steder kræver løsninger for mange ejendomme samtidig. Eksempelvis en fremtidig, bæredygtig energiforsyning baseret på fælles solfanger- eller jordvarmeanlæg. Andre steder er der behov for nye, grønne områder, der både har rekreativ værdi og kan fungere som buffer i forbindelse med kraftige regnskyl. De store områder med parcelhuse kan også betyde, at de kan være vanskelige at forsyne med offentligt og privat service, kollektiv trafik mv. På Søndermarken er parcelhusområderne dog ikke så store, og dermed giver afstandene til service heller ikke de store problemer her. 1.3 Erhvervsområdernes transformation til mere blandede anvendelser Mange erhvervsområder i forstæderne er under langsom transformation fra industri- og transporterhverv til mere blandede anvendelser, herunder også flere kontor- og servicevirksomheder. Disse stiller typisk andre krav til miljøforhold, facader, parkering mv. end de oprindelige industri- og transporterhverv i områderne. Det kræver langsigtede og fleksible planer at sikre en vellykket transformation af erhvervsområderne i forstæderne. Danmark har i krisen tabt mange arbejdspladser indenfor produktionserhvervene. Det betyder dog ikke, at alle erhvervsområder i forstæderne i fremtiden omdannes til kontor-, serviceerhverv, boliger mv. Eksempelvis har mange eksportorienterede, danske virksomheder klaret sig godt gennem krisen. En række stærke industri- og transportvirksomheder har uden tvivl fortsat en fremtid i forstædernes erhvervsområder. Det stiller store krav til planlægningen af disse områder. På den ene side set skal der fortsat være plads til industri- og transportvirksomheder med særlige krav vedr. transport og parkering af tunge køretøjer, produktion, oplagring osv. På den anden side set skal planlægningen skabe muligheder for, at eksempelvis nye serviceerhverv kan placeres i områderne. Samtidig skal eventuelle kontor- og serviceerhverv placeres rigtigt ifht. kollektiv transport, hvis forstæderne skal udvikles i en mere bæredygtig retning. Disse udfordringer kendetegner også erhvervsområderne på 6

7 Søndermarken, hvor der er en række velfungerende virksomheder. Her er det vigtigt at indrette planlægningen på, at der med tiden kan ske en gradvis transformation og fortætning af området. 1.4 Nyt syn på den bynære natur Da forstæderne blev planlagt og udbygget, blev der ofte lagt stor vægt på, at befolkningen skulle have adgang til grønne områder, lys og luft. Det var en reaktion på de dårlige sundheds- og levevilkår, der prægede de meget tætte områder i byerne. Her boede folk tæt og med ganske små eller ingen friarealer. Landskabsplaner med store, grønne friarealer blev et centralt element i mange planer for især de store, almene boligbebyggelser i forstæderne. Til gengæld beskæftigede planerne sig - med få undtagelser - ikke med områderne uden for bydelen naturen uden for bygrænsen. Her dominerede landbruget og naturen, og der var ingen sammenhæng mellem, hvad der foregik i byen og i det åbne land. Siden forstadsområderne blev udbygget, har synet på rekreation, sundhed, landbruget og den bynære natur ændret sig. De store, grønne områder i de store almene bebyggelser betragtes ofte som oplevelsesfattige, hvorimod interessen for at bevæge sig ud i den rigtige natur i det åbne land uden for bygrænsen er øget markant. Med kommunalreformen fik kommunen bedre muligheder for at se by og land under ét. Interessen for at styrke forstædernes attraktion og befolkningens sundhed ved at skabe nye oplevelsesmuligheder og øget adgang til det åbne land uden for bygrænsen er kommet højere op på den kommunale dagsorden. Nogle af de bynære naturområder rummer måske potentiale til at løfte de store, almene boligområder, så de bliver mere attraktive. Udfordringen er at planlægge for en aktiv anvendelse af den bynære natur, uden at den miljømæssige bæredygtighed sættes over styr. 1.5 Den offentlige og private service centraliseres Mange forstadsområder som Søndermarken er planlagt i en tid, hvor velfærdsstaten og den offentlige service blev kraftigt udbygget. Skoler, daginstitutioner, plejehjem og sportsanlæg blev etableret i stort antal. Mange nye bydele blev bygget op omkring et bydelscenter, der med moderne offentlige og private servicefunktioner skulle udgøre et tydeligt centrum og mødested. Butikker, læge, apotek, socialkontor, bibliotek, værtshus, kirke og forsamlingslokaler lå side om side, ofte i tilknytning til en stor almen boligbebyggelse i den nye forstad. Nogle steder er bydelscentrene bygningsmæssigt integreret i de almene bebyggelser, mens de andre steder ligger som bindeled mellem almene boliger og ejerboliger. Men intentionen var flere steder, at bydelscentret både skulle betjene forstadens almene boliger og parcelhuse i kort afstand fra boligen. De danske forstadsområder rummer mange af denne type bydelscentre. Siden bydelscentrene blev planlagt, er der sket en stærk centralisering af den offentlige og private service. Befolkningens mobilitet er øget kraftigt i takt med, at flere har fået bil, og afhængigheden af lokal service er derfor blevet mindre. Store butikscentre og discountbutikker ved indfaldsvejene har udfordret grundlaget for butikker i bydelscentrene. Centralisering af offentlige servicefunktioner som eksempelvis biblioteker har udtyndet grundlaget, så bydelscentrene i dag ofte ikke spiller den tiltænkte rolle som bydelens naturlige centrum. Mange bydelscentre står derfor over for at omdefinere deres rolle, og de skal finde nye anvendelser for de lokaler, der er blevet til overs. 1.6 Oplevelsesrige forbindelser for bløde trafikanter Forstædernes vækst blev muliggjort af 1950 ernes store velstandsstigninger, der gav en stærkt stigende del af befolkningen råd til at købe bil. Forstæderne er i vidt omfang baseret på, at bilen har høj prioritet, og de nye bydele blev ofte planlagt med en stærk adskillelse mellem biler og bløde trafikanter. Nogle steder til gavn for trafiksikkerheden, men mange steder med den utilsigtede følgevirkning, at de mange kilometer separate stier opleves utrygge og monotone. I de senere år har især cyklen fået et comeback i byernes transport til gavn for den miljømæssige bæredygtighed og sundheden. Mange byer har erkendt, at det er vanskeligt fuldstændigt at ombygge forstædernes trafiksystemer. Men en øget brug af cyklen kan understøttes ved bl.a. at gøre stierne mere trygge og bryde de lange, monotone stiforløb. Nogle byer arbejder med igen at trække de bløde trafikanter ud på vejene, i et forsøg på at skabe mere blandede, oplevelsesrige og trygge byrum at færdes i, eventuelt i kombination med nyt byggeri, der skaber nye, bymæssige kvaliteter langs indfaldsvejene. Grønlandsvej på Søndermarken er et godt eksempel på en indfaldsvej gennem en forstad, hvor en nytænkning af vejen måske både kan understøtte oplevelsen af at være i en by - og styrke den miljømæssige bæredygtighed ved at gøre det mere interessant at bevæge sig gennem bydelen på cykel eller til fods. 7

8 Uhrhøj Grejsdalen Lysholt Nørremarken Vejle Ådal VEJLE Midtby Bredballe Pedersholm Mølholm Vejle Fjord Søndermarken Vinding Vejle By 8

9 2. VEJLES VISIONER 2.1 Viden vækst og velfærd Vores vision er Viden, vækst og velfærd, og vi er en visionsstyret, stærk og dynamisk kommune, der er med til at sætte dagsordenen for udviklingen langt ud over det østjyske område. Vi er en central del af Den østjyske Storbyregion, der strækker sig fra Randers til Haderslev. Vi er en stor del af Trekantområdet, og vi er landets 6. største kommune med ca indbyggere. Vejle Kommune har i mange år arbejdet innovativt for at være et dynamisk vækst- og kraftcenter. Det gør vi for at skabe en attraktiv by og kommune for borgerne, erhvervslivet og besøgende og for at tiltrække flere tilflyttere og nye investeringer. Kommunen arbejder målrettet for kvalitet, udvikling og fornyelse, som skaber værdistigninger og merværdi, ikke alene økonomisk, men også socialt og mentalt. Vi har gennem mange år arbejdet med arkitekturpolitik, og derigennem fået bred fokus på at højne den arkitektoniske kvalitet i byggeri og anlæg. Vejle skal være en magnet og et samlingssted for borgerne, erhvervslivet, kultur- og fritidslivet og turismen. Vi understøtter dynamikken i Vejle Kommune gennem en rummelig og udviklingsorienteret planlægning. Vi har det hele og har plads til alle Citat: Vejle Kommunes strategier detailhandel og erhverv, forbedring af infrastruktur og tilgængelighed med motorvejsudvidelse og bedre forbindelser, flere parkeringshuse, kreative erhverv og iværksætteri, borgerinddragelse og meget mere. Engagerede borgere, virksomheder og organisationer m.m. er afgørende for kommunens succes. Vi er en rummelig kommune, der skaber og støtter udviklingsinitiativer og investeringslyst hos borgerne, kultur- og erhvervslivet. Vi er villige til at lave forsøg, eksperimentere og tage chancer. Vi støtter de kreative, de innovative og ildsjælene. Vejle Kommune kan ikke realisere målene alene. Kun gennem samarbejde med andre ambitiøse byer, kommuner, virksomheder, organisationer, institutioner og borgere kan det lykkes. 2.2 Visionsdrevet innovation Vi arbejder efter en metode, vi kalder Visionsdreven Innovation. Begrebet handler om at visualisere drømme og gøre drømmene til virkelighed. Når vi udvikler nye planer eller projekter, venter vi ikke på, at investorer kommer med forslag til projekter. Vi laver også vores egne visionsforslag gerne i samarbejde med private samarbejdspartnere. Vi inspirer, provokerer og katalyserer processer, der skaber konkrete forslag og billeder på en ønsket fremtid for Vejle Kommune. En del af metoden er også brugerdreven innovation, hvor udviklingen skabes i et tæt samarbejde med borgere eller brugere. Det fundamentale i Vejle Kommune er de fantastisk skønne landskaber og naturområder, der gør kommunen særdeles attraktiv. Vi har en god balance mellem by og land. Byerne, landsbyerne og landområderne udgør samlet et meget attraktivt lokalsamfund. Borgerne skal være stolte og innovative i forhold til deres liv og lokalområde. Kommunen skal skille sig ud fra mængden med en markant profil. Vi skal udbygge med helt unikke bosætningsmuligheder i byerne og på landet med naturherligheder. Vi skal styrke vores centrale placering med gode arbejdspladser, og vi skal udvikle vores storby-image, hvor Vejle by er den lille storby med et levende og kreativt miljø. Vores centrale beliggenhed gør, at vi kan nå over arbejdspladser inden for en time. Vi arbejder på mange fronter for at udvikle og udnytte byens og områdets muligheder og styrker. Det sker på uddannelsesområdet, vi arbejder med flere boligområder med unik placering og attraktive boliger af alle typer, forskønnelse af bymiljøet, spændende og eksperimenterende arkitektur, stærk 9

10 Søndermarksskolen Koldingvej Søndre Stadion Sønderskoven Parcelhuse Grønnedalen Rema 1000 Grønlandsvej HØJEN ÅDAL LØGET Almene boliger MØLHOLM ÅDAL Erhverv Løget Center Johannes Skolen Parcelhuse Sønderdalen Erhverv Erhverv - Perspektivområde Ny tilslutning til Motorvej E45 Overblik over Søndermarken 10

11 3. SØNDERMARKEN 3.1 Søndermarkens udfordringer Søndermarken fremstår som en typisk opdelt forstad, som vi finder i mange byer i større og mindre skala. Fra 1960 til 1990 er her opstået en samlet bymæssig bebyggelse med enklaver af parcelhuse, almene boliger (Boligforeningen AAB), bydelscenter, offentlig service og private erhverv. Bydelen er omgivet af to smukke ådale. Højen Ådal er fredet og ligger på grænsen til det åbne land, og Mølholm Ådal ligger mellem de to bydele, Søndermarken og Vinding. Den langstrakte bydel hverken fungerer eller opfattes som sammenhængende. Her er meget lidt bevægelse på tværs af de enkelte delområder, og det, som var planlagt som et fælles bydelscenter, Løget Center, er næsten tømt for butikker og fungerer ikke længere som et sted, hvor folk mødes i dagligdagen. 3.2 Søndermarkens potentialer Med ny fokus og nye planer for Søndermarken, hvor Boligforeningen AAB, der ejer Løget, arbejder med en helhedsplan for forbedringer af bebyggelsen og arealerne mellem bebyggelsens blokke, er der lagt op til en spændende udvikling for Søndermarken. Søndermarken har fine muligheder for at udvikle sig til en attraktiv og sammenhængende bydel med liv mellem husene og med en moderne type bycenter med butikker, service, pladser og samlingssteder. Den fysiske kvalitet i bebyggelse og omgivelser kan hæves, så bydelen fremtræder overraskende og spændende med mangfoldighed i byens rum og mødesteder. Bydelen og bydelscentret kan på en spændende måde komme til at udtrykke det multikulturelle liv og kvaliteter, der også er i området. Søndermarken mangler i dag en fælles identitet og bykvaliteter, der kan give mere liv og aktiviteter i bydelen. Problemet er især, at de funktioner som kan være samlingssteder i en bydel, ligger spredt over hele Søndermarken. Skolen ligger inde i skoven i udkanten af området, og bydelscentret fungerer ikke som det var planlagt. Dagligvarebutikken ligger på hjørnet af Grønnedalen og Grønlandsvej. Der er flere lokaler til småerhverv og mindre fælleslokaler spredt i området, heraf er flere ledige. Området indeholder flere boligområder, både med parcelhuse og etageboliger og med forskellige ejerformer. Der er et plejecenter, flere daginstitutioner og en privat skole i området. Der er derfor ikke ét fælles stærkt center, der er det naturlige midtpunkt i bydelen, og som kan samle alle områdets beboere. Det er en forstad uden centrum. Der er også to erhvervsområder med en blanding af produktions- og servicevirksomheder. Mange af virksomhederne er velfungerende, men der er basis for en vis fortætning af områderne. Alle områderne har adgang til Grønlandsvej, der både binder området sammen og til dels også er en barriere i området. I forhold til Vejle kan Søndermarken opfattes som en forstad, der ligger lidt isoleret mod syd som det sidste byområde, før man kommer ud i det åbne land. Grønlandsvej fører ikke naturligt videre til et andet byområde. Dette forhold vil imidlertid ændre sig, når Grønlandsvej får en ny tilslutning til motorvej E45 om et par år. Området har store naturmæssige potentialer, og det ligger på en relativ smal og høj bakkekam med ådale øst og vest for bydelen. Ådalene har store landskabs- og naturkvaliteter og rekreative potentialer, men de er fysisk ikke særligt godt integrerede i området. Det storslåede grønne landskab omkring bydelen kan blive meget mere synlig og en integreret del af bydelen. Landskabet kan blive fremhævet og udnyttet på mange nye måder med nye og spændende intensive og ekstensive rekreative anlæg, der appellerer til livet i den moderne multikulturelle bydel og til hele Vejle. Veje og stier kan gøres tryggere og være med til at samle alle boligområderne og føre omkring det fremtidige bycenter og nye samlingssteder. Grønlandsvej kan blive en smuk indfaldsvej, der også samler området og danner en flot ramme for bydelen. Ved at skabe bedre sammenhæng i infrastrukturen kan Grønlandsvej være med til at samle bydelen. Søndermarkens eksisterende erhvervsområder kan forskønnes/omdannes, og centrale steder, særligt de store friarealer og evt. støjvoldene omkring blokbebyggelsen, kan omdannes/ fortættes, så der bliver nye rammer for mindre virksomheder, håndværkerhuse og mikrovirksomheder. En generel fortætning kan være med til at skabe mere liv og flere arbejdspladser for beboerne i området. Områdets sociale og kulturelle mangfoldighed kan være en styrke og en attraktion for bydelen. Med ideer til nye initiativer og projekter forankret hos institutioner, virksomheder, AAB, foreninger og andre aktører i området kan bydelen blive et mønstereksempel på et integreret liv, nye typer arbejdspladser og udadvendte og synlige aktiviteter mellem danskere og borgere med anden etnisk herkomst. Bydelen kan blive et eksempel på, hvordan et eksisterende sammensat byområde kan udvikles til et bæredygtigt område, der på mange måder kan være med til at vise løsninger på fremtidens klimaudfordringer, ressourcebesparelser osv. 11

12 12 Konkurrenceområdet

13 4. KONKURRENCEOPGAVEN 4.1 Indhold og form på besvarelsen af konkurrencen Med udgangspunkt i de specifikke problemer og potentialer, som gælder for Søndermarken, efterspørges der stærke bud på forslag til en arkitektonisk stærk visionsplan og en udviklingsstrategi, der kan danne ramme for den fremtidige planlægning af området. FASE 1 I første fase forventes det, at deltagerne udvikler en visionsplan og en udviklingsstrategi for området samt bearbejder tre delområder. FASE 2 I denne fase skal deltagerne, på baggrund af besvarelserne i 1. fase, gå mere i dybden med visionplanen og delområderne. Det forventes også, at der stilles supplerende krav til beskrivelser af, hvordan forslagene realiseres - eksempelvis hvordan der tiltrækkes private og offentlige investeringer til realisering af planerne for bydelscentret og Mølholm Ådal. Det forventes også, at der stilles formidlingsmæssige krav i fase 2 (fx. film eller modeller af udsnit). I konkurrencebesvarelsen ønskes følgende belyst: Visionsplan og udviklingsstrategi Forslaget skal indeholde en visionsplan, der understøtter den overordnede udviklingsstrategi og vision. Visionsplanen skal være så dynamisk, robust og visionær, at den kan holde fokus på udviklingen af området og samtidig inspirere og give ramme for nye ideer til fremtidens initiativer. Nogle af elementerne i planen skal kunne realiseres hurtigt, så der forholdsvis hurtigt kan igangsættes nogle aktiviteter i området. Delområder Der skal afleveres bearbejdninger af følgende områder: Løget Center, Grønlandsvej med tilgrænsende facadearealer og Mølholm Ådal. For hvert af disse steder skal der gennem visualiseringer, snit og udsnitsplaner, i passende målforhold, redegøres for karakteristiske træk, stemningen og kvaliteten ved stederne. Der ønskes en skriftligt formuleret udviklingsstrategi med argumentation for, hvordan visionerne for Søndermarken kan virkeliggøres på en både robust og realistisk måde. Konkurrencens hovedopgaver 1. Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad 2. Naturområde som magnet for oplevelser 3. Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle 4. Mangfoldig og levende forstad udvikling af kultur og erhverv 13

14 4.2 Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad Vi ønsker at skabe en fortryllende og attraktiv forstad, der afspejler et bæredygtigt bysamfund, og giver nye visuelle oplevelser for bydelens beboere, virksomheder og besøgende. Der skal udvikles nye fysiske anlæg og bykvaliteter, der udtrykker positive og spændende elementer og afspejler de mange kulturer i området. De monofunktionelle byområder skal gennem en visionær plan kunne udvikles til en bæredygtig og visuelt spændende forstad gennem nye fysiske forslag til forstadens struktur, bebyggelse og byrum. Der skal tiltrækkes offentlige og private investeringer, der kan løfte de områder, hvor bydelens potentialer ikke udnyttes tilstrækkeligt i dag. Det gælder f.eks. bydelscenteret, erhvervsområderne og dele af det almene boligområde og Mølholm Ådal. Vi har ambitiøse mål for Søndermarken. Området skal styrkes som en multikulturel bydel, der har oplevelser, funktioner og tilbud, som gør bydelen tiltrækkende for nye tilflyttere og besøgende. Samtidig skal den være attraktiv for nye investeringer fra boligejere i området, fra områdets virksomheder og investorer udefra. Den multikulturelle forstad dækker både over, at beboerne har forskellige kulturelle baggrunde, da der særligt i Løget bor mange, der har anden baggrund end dansk. Men det dækker også over, at der er forskellige aldersgrupper med børn, unge og ældre, og en voksengruppe, der gennemsnitlig må forventes at blive ældre i fremtiden. Dvs. at alderssammensætningen vil ændre sig. Vi ønsker, at Søndermarken fysisk kan udvikle sig til en bydel, der visuelt og funktionelt signalerer, at her er en spændende bydel, hvor man med stolthed og kreativitet viser de forskellige nationaliteters præg på bygninger, anlæg og nyt indhold i forstaden. En moderne, fortryllende og farverig bydel med en større blanding af funktioner. En bydel, der favner bredt og hele tiden kan udvikle sig fysisk. 14

15 Spørgsmål til Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad Deltagerne skal bl.a. behandle følgende spørgsmål, idet der også kan tages andre forhold op, som deltagerne finder væsentlige: Hvordan ser en vision og udviklingsstrategi ud, der over tid kan gøre Søndermarken til en attraktiv og sammenhængende bydel, med liv mellem husene og med en moderne type bycenter med butikker, service, pladser og samlingssteder? Hvordan hæves den fysiske kvalitet i bebyggelse og omgivelser, så bydelen fremtræder overraskende og spændende med mangfoldighed i byens rum og mødesteder? Hvordan kan der arbejdes med større tæthed og bebyggelsesstrukturer de steder i boligbebyggelsen, hvor der kan omdannes/fortættes, så der bliver nye rammer for nye funktioner, herunder mindre virksomheder, håndværkerhuse og mikrovirksomheder, der kan være med til at skabe mere liv og flere arbejdspladser for beboerne i området? Hvordan sikres det, at de arkitektoniske visioner vil være medvirkende til at gøre forstaden kendt i Vejle som et attraktivt sted at bo? Hvordan skabes der forbindelser og bedre sammenhænge mellem de enkelte bebyggelser og til de rekreative områder i ådalene? Hvordan kan infrastrukturen håndteres, så veje og stier bliver trygge og smukke at færdes på og samtidig er med til at samle alle områderne, så de naturligt fører omkring bycenteret og nye samlingssteder? Hvordan kan en fornyelse af parcelhusområderne og erhvervsområderne påvirkes? Her tænkes både bygningsmæssigt og på friarealer, ny udformning af veje og fællesarealer, sammenhæng i stisystemer og adgang til de rekreative områder. Hvordan kan Løget fremover præsentere sig flottere og mere synligt fra Grønlandsvej? Her gælder overvejelser omkring støjvolden og området mellem Grønlandsvej med parkeringsarealer og øvrige arealer. Hvordan kan bydelscentret blive et centerområde for bydelen? Her ønskes specifikt forslag til en bedre udnyttelse af grunden, forslag til funktioner og en bedre synlighed fra Grønlandsvej. Hvordan kan de fysiske potentialer i områderne styrkes, både for de eksisterende virksomheder og den type virksomheder, der måtte komme i fremtiden? Der kan arbejdes med forslag til at gøre erhvervsområderne mere synlige og bedre integreret i bydelen, gennem forskønnelse af erhvervsområdernes visuelle fremtræden. Der kan ligeledes arbejdes med forslag til, hvordan der kan skabes rammer for flere store og små erhverv håndværkere og liberale erhverv, både inden for det eksisterende erhvervsområde og inden for bydelscenterområdet. Hvordan kan bydelen blive et eksempel på, at et eksisterende sammensat byområde kan udvikles til et bæredygtigt område, der på mange måder kan være med til at vise løsninger på fremtidens klimaudfordringer, ressourcebesparelser mv.? Christina - Sættes i en boks: Konkurrencens hovedspørgsmål. 1. Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad 2. Naturområde som magnet for oplevelser 3. Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle 4. Mangfoldig og levende forstad udvikling af kultur og erhverv. 15

16 4.3 Naturområde som magnet for oplevelser Vi vil gøre ådalenes unikke landskaber til en integreret, rekreativ del af bydelen og af Vejle by. Vi ønsker forslag til, hvordan vi kan skabe et naturområde, der i sammenhæng med bydelen kan blive en stor rekreativ attraktion, der markerer sig som et nationalt fremtrædende eksempel på, hvordan potentialerne i de bynære områder kan bidrage til at gøre den lokale forstad mere attraktiv. Et naturområde, hvor der er plads til intensive oplevelser og aktiviteter inden for leg, bevægelse, kunst, kultur og events for lokalområdet og for Vejle. Det skal ske i respekt for den miljømæssige bæredygtighed, hvor naturindholdet styrkes, og området skal gøres mere tilgængeligt. Vi vil skabe et stort rekreativt oplevelsesområde i Mølholm Ådal, som fysisk knyttes bedre sammen med Sønderskoven, Højen Ådal og Vejle Midtby. Oplevelsesområdet skal være af en helt ny type, der i indhold, funktioner og attraktion gør det til et unikt udflugtsmål på regionalt niveau og gerne på nationalt niveau. Der skal tages hensyn til naturindholdet i ådalen, men samtidig er nogle af områderne så robuste, at de kan udvikles til et mere intensivt brug. Der skal være rammer for store og små kulturevents og bevægelse. 16

17 Spørgsmål til Naturområde som magnet for oplevelser Deltagerne skal bl.a. behandle følgende spørgsmål, idet der også kan tages andre forhold op, som deltagerne finder væsentlige: Hvordan kan der udvikles en samlet plan for Mølholm Ådal, der i højere grad udnytter de rekreative muligheder i området uden at ødelægge naturindholdet i ådalen? Planen skal tage højde for, at dele af ådalen er følsom overfor forandringer, mens andre dele er mere robuste (se bilag 9) Hvordan kan det storslåede grønne landskab omkring bydelen blive en synlig og integreret del af området? Kan oplevelsen af de våde naturtyper gøres mere intens? Hvordan kan man komme tættere på uden at ødelægge områderne og deres vanddynamik? Området rummer fantastiske udsigter. Kan udsigtspunkter markeres på en langt mere markant måde, hvor natur og arkitektur spiller op mod hinanden? Kan udsigtspunkter og opholdsstederne med inventar udvikles på en anderledes måde? Hvordan udformes et bæredygtigt drømmesamfund med plads til unikke oplevelser, forsøg og natureksperimenter? Hvilke nye rammer/anlæg mv. kan invitere til helt nye typer oplevelser og aktiviteter med det multikulturelle samfund som målgruppe? Terrænet er så kuperet og naturindholdet så varieret, at der både skal være plads til intensiv og ekstensiv udnyttelse af Mølholm Ådal. Hvordan skal den samlede plan for natur- og oplevelsesområdet for Mølholm Ådal udformes, så det byder på nye muligheder for intensiv, rekreativ og oplevelsesmæssig brug for både naboerne til området, men også alle borgere og andre besøgende. Hvilke forslag til nye fysiske aktiviteter inden for oplevelser, bevægelse og motion kan appellere til forskellige alders- og befolkningsgrupper og aktivere borgerne og besøgende på alle årstider? Hvordan kan naturværdierne formidles i området, og hvordan kan de gøres synlige i området? Hvordan kan skovområderne gøres mere tilgængelige og indgå som et element i tæt sammenhæng med de øvrige naturområder? Christina - Sættes i en boks: Konkurrencens hovedspørgsmål. 1. Arkitektoniske visioner for fremtidens forstad 2. Naturområde som magnet for oplevelser 3. Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle 4. Mangfoldig og levende forstad udvikling af kultur og erhverv. Hvordan kan der skabes og fastholdes sociale og kulturelle samlingssteder, som kan være med at skabe nye netværk og fællesoplevelser for forskellige alders- og befolkningsgrupper, herunder de forskellige multikulturelle beboergrupper? Hvilket indhold kan udvikle og understøtte sociale fællesskaber i naturen og de grønne områder? 17

18 4.4 Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle Grønlandsvej er adgang til hele Søndermarken. Den skal i fremtiden være en flot vej gennem Søndermarken og en smuk velkomst til Vejle. Den skal udtrykke dynamik, og understøtte forstadens identitet og særlige grønne karakter. Byudstyret og bebyggelsen ud til Grønlandsvej skal samlet signalere en spændende og dynamisk bydel. Vejen skal være trafiksikker og tryg for alle trafikanter. Med tilslutningen til motorvej E 45 i Vejle Syd vil Grønlandsvej inden for et par år også blive indfaldsvej til Vejle by. Vi ønsker, at den skal blive en flot indkørsel til byen. Der forventes en samlet døgntrafik på ca biler mod i dag ca I fremtiden kan trafikken dog stige yderligere. Det er en trafikmængde, der ligger noget under trafikken på andre bygader i Vejle. Vejen har allerede i dag så stor en dimension, at den øgede trafik ikke forventes at give væsentlige trafikmæssige gener. Spørgsmål til Grønlandsvej velkomst til en dynamisk forstad og Vejle Deltagerne skal bl.a. behandle følgende spørgsmål, idet der også kan tages andre forhold op, som deltagerne finder væsentlige: Hvordan kan Grønlandsvej udformes, så den kan klare fremtidens trafik, efter at den nye motorvejstilslutning syd for Vejle er åbnet, og samtidig være et samlende element og ikke en barriere på Søndermarken? Hvordan kan vejen udtrykke større arkitektonisk og bymæssig kvalitet og være med til at give ny identitet til bydelen? Hvordan kan de eksisterende ejendomme langs Grønlandsvej ved nye tiltag være med til at signalere en spændende og attraktiv bydel? Det kan være med elementer som bygninger, byudstyr, kunst, beplantning mv. Hvordan kan Grønlandsvej blive en tryg, trafiksikker og smuk vej med et grønt præg, der binder området bedre sammen, med særlig fokus på adgangsveje og stier til boligområderne, erhvervsområderne og naturen? Kan støjvolde og åbne arealer langs Grønlandsvej omdannes til ikke blot at være afskærmende/afskærende foranstaltninger, men også at bidrage til området som aktive funktioner, der kan aktivere og forskønne området? Kan dele af støjvoldene erstattes af ny bebyggelse?stad 18

19 4.5 Mangfoldig og levende forstad udvikling af kultur og erhverv Vi vil skabe mere liv, oplevelser og aktiviteter i bydelen gennem ideer til en visionær kulturel, social og erhvervsfremmende udvikling med udgangspunkt i ressourcerne hos lokalområdets beboere, institutioner og erhvervsliv. Vi ønsker en strategi for, hvordan vi udvikler rammer og traditioner for nye multikulturelle aktiviteter og byoplevelser, der kan styrke bydelens udvikling og image som en attraktiv forstad i Vejle. Spørgsmål til Mangfoldig og levende forstad udvikling af kultur og erhverv Deltagerne skal bl.a. behandle følgende spørgsmål, idet der også kan tages andre forhold op, som deltagerne finder væsentlige: Vi ønsker ideer til fælles bæredygtige projekter, der kan begejstre og samle mange forskellige grupper beboere i alle aldersgrupper og forskellige kulturer, foreninger, institutioner, virksomheder mv. Der skal være forslag til nye projekter, der er nemme at sætte i gang, og som har gennemslagskraft til at tiltrække og inspirere andre forstæder. Derudover skal der også være innovative projekter, der er mere vidtrækkende og med større perspektiv, og som naturligt kræver langt flere ressourcer for at kunne realiseres. Hvordan udvikles projekter, der har potentiale til at skabe lokale arbejdspladser og professionelle produkter, herunder kultur og sociale produkter? Hvordan kan Søndermarken få et helt nyt og interessant image, så området bliver mere attraktivt at bosætte sig i og besøge? Hvordan kan der udvikles initiativer på det sociale og kulturelle område, og på fritidsområdet, så Søndermarken bliver et godt og spændende sted at være en del af - et sted man er stolte af at bo i? Hvordan kan vi udnytte og skabe positive oplevelser med en beboersammensætning, der har stor bredde af kulturer, nationaliteter og aldersspredning? Hvordan kan der skabes en erhvervsudvikling, så der kommer flere arbejdspladser, iværksættere, nye butikker og flere servicevirksomheder i området? Hvordan kan institutionerne, skolerne og plejecentret m.fl. være generatorer og inspiratorer for en mere spændende og levende bydel, der udvikler på de positive værdier og kvaliteter ved en multikulturel bydel? 19

20 20 Der er ikke meget liv i Søndermarken på en almindelig hverdag.

21 21

22 Vejle Midtby Petersholm Mølholm Koldingvej Vinding Grønlandsvej Ny tilslutning til Motorvej E45 Konkurrenceområdet 22

23 5. KONKURRENCEOMRÅDET 5.1 Søndermarken Søndermarken er en langstrakt bydel, hvor de forskellige områder ligger langs med Grønlandsvej. Grønlandsvej er en bred vej med plads til 2 spor i hver retning, da den blev planlagt som tilslutning til motorvejen, allerede da den blev anlagt. Søndermarken er udbygget fra nord mod syd på begge sider af Grønlandsvej. Mod nord ved Koldingvej forbinder Grønlandsvej bydelen med Vejle by, og mod øst er der adgang fra Søndermarken til Vinding. Den nordligste del af Søndermarken ligger godt 2,5 km syd for Vejle Midtby, mens der fra den sydlige del af Søndermarken er godt 5 km ind til Vejle Midtby. Mod syd fører Grønlandsvej i dag ud i det åbne land, men det ændres når den får tilslutning til motorvej E45 i Det er tydeligt at se, hvordan de forskellige boligområder ligger som enklaver langs Grønlandsvej uden sammenhæng med resten af Søndermarken. Langs Grønlandsvej ligger flere parcelhuskvarterer, der er internt forbundet af veje med én samlet indkørsel fra Grønlandsvej. Midt i området ligger Løget, som er et alment boligområde bestående af tæt-lav boliger og etageboliger. Her ligger også Løget Center, der blev udlagt som bydelens bycenter. Over for Løget ligger et mindre erhvervsområde med større og mindre virksomheder og syd for Søndermarken ligger et erhvervsområde med større virksomheder. Desuden rummer Søndermarken flere offentlige og private institutioner spredt i området, mens den kommunale skole Søndermarksskolen ligger yderst i den nordlige del af området. Søndermarken har ca indbyggere, hvoraf ca bor i Løget. Det samlede konkurrenceområde omfatter ca. 300 ha. 23

24 Koldingvej Grønnedalen Løget Dam Løget Høj Grønlandsvej 24

25 Sønderdalen Søndermarken 25

26 5.2 Parcelhusområderne Parcelhusområderne i den nordlige del af Søndermarken er udbygget i perioden omkring 1970 og fremstår som typiske huse i arkitektur fra den tid med en grundstørrelse på m². Hvert område har én vejadgang fra Grønlandsvej, hvorfra trafikken ledes ud ad boligveje. Der er ikke mange stier i området. Parcelhusområderne mod syd er udbygget i perioden , og også her fremstår husene med typisk arkitektur fra den tid med en grundstørrelse på m². Her er enkelte tæt-lave bebyggelser. Her er hvert område også et lukket vejsystem med stikveje forbundet af én vejadgang til Grønlandsvej eller Sønderdalen. Områderne har store brugsmæssige kvaliteter, og vedligeholdelsesniveauet er højt. Området er attraktivt som boligområde på grund af nærheden til Vejle by og ikke mindst til naturen. Der er også flere interne stier i området. Generelt er der meget begrænsede fællesarealer og legemuligheder i disse parcelhusområder, og der er kun få forbindelser på tværs af boligområderne. Der er stier ud i naturområderne fra de enkelte områder, og der er gode muligheder for at bruge de store skove og grønne områder uden for selve boligområderne. 26

27 Søndermarksskolen 5.3 Offentlig service Der ligger flere offentlige institutioner i Søndermarken, heriblandt plejecenter, børneinstitutioner og specialinstitutioner. Søndermarksskolen på Søndermarksvej, der er en kommunal skole, ligger i den nordlige del af konkurrenceområdet. Desuden ligger der både en Rudolf Steiner børnehave og -skole på Søndermarken. En af områdets stærke foreninger er boldklubben, der er med til at samle bydelen. Boldklubben hører til på de idrætsarealer, der ligger i starten af Grønlandsvej. Plejecenter Lindegården ERHVERV Rema 1000 Integreret daginstitution Grønnedalens Børnecenter Løget Center 5.4 Løget Center Løget Center har som bydelscenter store problemer. Det har tidligere været velfungerende, men i dag er der kun få funktioner tilbage i centret. Der er et par butikker, en pub, og i tilknytning til centret ligger også Løget Kirke. Centrets manglende synlighed fra Grønlandsvej er en af årsagerne til problemerne, men også opførelsen af en ny Rema 1000 i den nordlige del af Løget har været medvirkende til centrets dalende omsætning. Rudolf Steiner daginstitution Stjerneblomst Socialpsykiatrisk center Sukkertoppen Rudolf Steiner Skole Johannes Skolen Børnehaven Solsikken ERHVERV 5.5 Erhvervsområder Vest for Løget ligger et mindre erhvervsområde, der bl.a. indeholder en stor betonvirksomhed, en bilforhandler og andre erhvervsvirksomhedstyper. Erhvervsområdet er fra , og det ligger i dag omgivet af boligområder og skov. Der ligger et nyere erhvervsområde fra ved Sønderdalen i den sydligste del af Grønlandsvej. Her ligger primært produktionsvirksomheder som overvejende er velfungerende. 27

28 Koldingvej Grønlandsvej Grønnedalen 28

29 29

30 5.6 Løget almene boliger På den østlige side af Grønlandsvej ligger det almene boligområde, Løget, der ejes af Boligforeningen AAB. Bebyggelsen består af ca boliger, hvoraf ca. halvdelen ligger i etagebebyggelse og resten i lav bebyggelse. Bebyggelsen er opført i 2 etaper i erne. Ifølge den oprindelige plan skulle bebyggelsen suppleres med et tilsvarende antal boliger syd for Løget Center, men det blev aldrig realiseret. Etagebebyggelsen består af en 2-4 etagers stokbebyggelse, der bugter sig som en slange omkring et fælles friareal. Bag etagebebyggelsen ligger den tæt/lave bebyggelse mod Mølholm Ådal. Mod Grønlandsvej er bebyggelsen afgrænset af en beplantet støjvold. Generelt fremstår etagebebyggelsen i Løget utidssvarende, og de grønne områder og p-pladser virker lidt kedelige. Til gengæld er der mange, der gerne vil bo i de lave boliger og rækkehusene, så mange har boet der i en lang årrække. De mange forskellige boligformer repræsenterer en stor kvalitet for Løget. Også de mange grønne områder og nærheden til Mølholm Ådal giver området kvalitet. Der er dog også åbne områder i stor skala, der ligger tomme hen som store huller i området. Også slangen mellem boligblokkene har et misligholdt uderum, dog med store potentialer for udnyttelse og indretning af spændende uderum. Løget har beboere, hvoraf ca. 40 procent er af anden etnisk herkomst end dansk. Boligsocialt har Løget de seneste år været inde i en lidt negativ udvikling, præget af fraflytning og tomme lejemål, bl.a. på grund af den relativt høje husleje. Der er samtidig en forholdsvis stor andel af beboere på overførselsindkomst. Men på trods af de dårlige odds er kvarteret fredeligt, og der er begrænset kriminalitet. 30

31 Helhedsplan for Løget Beboerne i AAB har vedtaget en helhedsplan for Løget for at vende den negative udvikling, og gennem en helhedsorienteret proces at skabe et mere attraktivt, velfungerende og trygt boligområde, der er i balance med den omgivende by. Inden kort tid går der en større renovering i gang i Løget, som bl.a. omfatter renovering af boligerne, renovering af friarealer mellem slangen og opførelse af et kvartershus. Det samlede projekt er på 558 mio. kr., og arbejdet kommer til at ske sideløbende med denne konkurrence. Denne konkurrence skal respektere helhedsplanens dispositioner, men der kan i konkurrencen frit foreslås nye tiltag, herunder ny bebyggelse, nye byrum, beplantninger mv., som ikke strider mod helhedsplanen. Helhedsplanen findes i bilag 7 og 8. 31

32 Løget Dam Rema

33 Løget Center Løget Høj Grønlandsvej Løget 33

34 Vejle Midtby Århus Sønderskoven Højen Ådal Mølholm Ådal Ny tilslutning til Motorvej E45 Kolding Kolding Fredericia Odense 34

35 5.7 Landskabet Søndermarken er omkranset af natur. Mod øst ligger Mølholm Ådal og mod vest den fredede Højen Ådal. Naturen byder på vilde orkideer, isfugle, grævlinge og rådyr tæt op ad byen. Mølholm Ådal strækker sig mod nord, helt ind til Vejle Midtby. Her er en stor naturrigdom i de smukke åbne landskaber mod syd og den stejle skræntskov mod nord. Her findes mange stiforbindelser i området, og det er muligt at gå igennem naturen helt ind til Vejle Midtby. Søndermarken ligger på toppen af de to ådale, og naturen er især synlig mod vest, hvor skovenes træer danner en naturlig grænse til parcelhuskvartererne. Mod Mølholm Ådal falder terrænet drastisk, og man får først rigtig en oplevelse af den smukke natur, når man står helt på kanten af boligområdet. 5.8 Infrastuktur Grønlandsvej Grønlandsvej er hovedadgangsvejen, der går gennem hele Søndermarken. Fra vejen er der adgang til de tilgrænsende områder via stamveje. Grønlandsvej er frem til Sønderdalen anlagt, så der er plads til 2 spor i hver retning og cykelsti og fortov. Det skyldes, at den oprindeligt er planlagt til at blive koblet på motorvej E45. Den brede vej opfattes ikke som en gade igennem en bydel, da meget af den tilstødende bebyggelse ligger skjult bag beplantning og støjvolde. Grønlandsvej har i dag en trafik på ca biler i årsdøgntrafik, flest omkring Grønnedalen. Efter tilslutningen til motorvej E45 i 2013 forventes trafikken at stige med biler i døgnet. Der er planlagt lysregulering i krydsene ved Gludsmindevej, Grønnedalen og Sønderdalen. De forventes udført inden tilslutningen til motorvejen. Den nye motorvejstilslutning bliver en fordel for tilgængeligheden til Søndermarken og vil gøre området mere attraktivt for bosætningssted for alle, der arbejder i Vejle og inden for Trekantområdet. Kolding, Fredericia og Middelfart kan nås på minutter i bil fra Søndermarken, mens Århus og Odense vil være max. en time væk. Virksomhederne får lettere adgang til motorvejen. Tilslutningen kan også betyde noget for udviklingen af bydelscentret og give et større kundegrundlag for detailhandel. 35

36 36

37 Mølholm Ådal 37

38 6. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 6.1 Konkurrenceudskriver - form og sprog Konkurrencen er udskrevet af Vejle Kommune i samarbejde med Realdania som en indbudt projektkonkurrence (fase1) med et begrænset antal deltagere i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) efter forudgående prækvalifikation. Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at udpege op til to vindere af konkurrencen. Vinderne vil efterfølgende blive indbudt til at deltage i forhandling (fase 2) i henhold til direktivets artikel 31 stk. 3. Fase 2 har til formål at uddybe og kvalificere besvarelserne og afsluttes med udpegning af én vinder. Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, forhandlings- og arbejdssproget ved gennemførelsen af den efterfølgende rådgivningsopgave vil være dansk. 6.2 Deltagere TRANSFORM i samarbejde med SLA, GRONTMIJ og Social Action. JDS / Julien De Smedt Architects i samarbejde med Francois Leclercq Architectes Urbanistes, KLAR, Kuben Management, Arup og Jens Kvorning. COBE i samarbejde med Kragh & Berglund Landskabsarkitekter, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Sloth Møller, ICP og Hans Kristensen. Bureau B+B stedenbouw en landschapsarchitectuur i samarbejde med grassat+mist, AART architects, Midtconsult og Go Proces. Rambøll Danmark i samarbejde med RAVN ARKITEKTUR, 2+1 Idébureau og POLYFORM arkitekter. Alle fem deltagerteams er udvalgt efter en prækvalifikation efter ovennævnte direktiv. I forbindelse med valget af medarbejdere og evt. underrådgivere til konkurrenceforslagets udarbejdelse, skal de medvirkende på det enkelte konkurrenceteam være opmærksomme på, hvilke firmaer og personer der iht Arkitektforeningens konkurrenceregler er udelukket fra at deltage i konkurrencen: Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Er man i tvivl, om man opfylder betingelserne for at kunne deltage, bør man straks kontakte konkurrencens sekretær. 38

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE

HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE Henrik Børsting Aagaard Leder Kommuneplan og Udvikling, Vejle Kommune 26. November 2010 VEJLE I TAL Stigende befolkningstal (2007/104.101, 2010/106.603)

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Investér i fremtidens. AlleTidersRoskilde

Investér i fremtidens. AlleTidersRoskilde Investér i fremtidens AlleTidersRoskilde Kildegården Kraftcenter for kultur, idræt og fritid i Roskilde ved Møllehusvej Attraktivt og levende bymiljø Tæt på bymidte og station Lokalplan udarbejdes i 2018

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

SØNDERMARKEN - mellem ådale og E45

SØNDERMARKEN - mellem ådale og E45 SØNDERMARKEN - mellem ådale og E45 FREMTIDEN BÆREDYGTIGE FORSTAD - BAGGRUND FOR ARKITEKTKONKURRENCEN Uddrag fra konkurenceprogrammet Forstadens udfordringer Søndermarken som case Søndermarken i Vejle

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor

Læs mere

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte

Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte Amagerbrogade Sammenlægning af lejligheder Plejehjem transformeret til børnehus Ny børnehave Nyt plejehjem Ny plads Almene familieboliger Renovering

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

VOLLSMOSE VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL

VOLLSMOSE VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL ODENSE VOLLSMOSE VOLLSMOSE ODENSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL Odense Vollsmose MULTIFUNKTIONEL UDVIKLING

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder

debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder fremtidensforstæder debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder fokus på forstæderne Realdania fokuserer i Fremtidens Forstæder på de dele

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Almen Boligforum 5. oktober 2017 Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende

Læs mere