December 2010 LOKALPLAN Blandet bolig og erhverv, Annebergvej Hasseris

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2010 LOKALPLAN 3-3-107. Blandet bolig og erhverv, Annebergvej Hasseris"

Transkript

1 December 2010 LOKALPLAN Blandet bolig og erhverv, Annebergvej Hasseris

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: Lokalplanen er udarbejdet af Geopartner Landinspektørgården A/S i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser "Søskendehjemmet" ved Annebergvej

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 6 Lokalplanområdets omgivelser... 6 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning... 7 Befolkningens levevilkår og materielle goder... 8 Menneskers sundhed... 8 Klimatiske faktorer... 8 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora... 8 Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv... 8 Grundvand, overfladevand og jordbund... 9 Teknisk forsyning... 9 Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 December

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. December

5 Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at anvende bygningen "Søskendehjemmet" ved Annebergvej til erhverv og boliger og parken til et ældreegnet byggeri med ca. 50 boliger i tilknytning til ældrecentret "Vestergården". Lokalplanen er afgrænset således at den medtager området ved "Vestergården" for at se området med det eksisterende ældrecenter og de nye boliger i sammenhæng og med mulighed for en vis form for sammenbygning. December 2010 I "Søskendehjemmet" skal de nye aktiviteter etableres således, at bygningen bevares med det nuværende udseende, ligeledes må den ikke nedrives eller ombygges unødigt. De nye boliger skal primært opføres i 2 etager og udformes således, at de fermstår i harmoni med ældrecentret og de øvrige ældreboliger samt byggeforeningens villaer ved Annebergvej. Der er i den nordlige afgrænsning af lokalplanen udlagt arealer til parkering, offentlig stiforbindelse mm. 5

6 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet har form som en trekant der afgrænses af Annebergvej mod nord og Nordvestvej mod syd, samt boligerne ved Frejaparken mod vest. Området er på ca. 2 ha. i byzone. Den østlige del, ved Søskendehjemmet", benyttes af Aalborg Kommune, Familie og Beskæftigelsesforvaltningen, til to institutioner "Toppen" og "Vesterlund". Selve bygningen, der er fra 1907, er udpeget som bevaringsværdig. Bygningen ligger markant for "enden" af Annebergvej og udstråler en herregårdsagtig stemning. Den lidt tunge rødstensbygning er fritliggende i egen park, med høje etager, kamtakkede gavle og frontispice. Den vestlige del omfatter ældrecentret "Vestergården" med tilhørende plejehjem. Området er bebygget med et samlet etageareal på ca m2. Bebyggelsen er 2-etagers bygninger udført i rød tegl både på facader og tag. I lokalplanområdets sydlige afgrænsning ligger parkeringspladser og den offentlige stiforbindelse "Annebergstien". Mellem Søskendehjemmet og ældrecentret løber en sti, der ligeledes fungerer som brandvej. Lokalplanområdets omgivelser Vest for lokalplanområdet ligger 10 ens byggeforenings villaer, der med deres taktfaste placering og ensartede materialevalg i røde mursten og mørke skiffertag, er med til at give denne strækning af Annebergvej karakter. Bag disse villaer ligger en større kompakt rækkehusbebyggelse "Frejaparken" i 2½ etage med godt 20 boliger. En tidstypisk rækkehusbebyggelse i røde mursten og rød tegltag. Længst væk fra Annebergvej ligger en bebyggelse fra midten af firserne, med ca. 50 ældrevenlige boliger i ét plan, ligeledes i røde tegl. Søskendehjemmet ligger i en større park med en række flotte ældre træer. På grunden ligger en sikringsbunker med beskyttelsesrum på 43 m 2. Det er oplyst fra Beredskabscenter Aalborg, at der vil kunne opnås tilladelse til at fjerne bunkeren for ejerens regning. Nord for Annebergvej ligger både mindre villaer ved Vesterled og højere karrébebyggelser ved Vestre Fjordvej. Syd for Nordvestvej ligger villabebyggelsen ved bl.a. Agnetevej. I nærområdet ligger ligeledes Stadion, Travbane, Frejas Boldbaner samt et stort kolonihaveområde bl.a. med "Fjordglimt". På billedet ses den sydlige del af "Vestergården" og i baggrunden en række ældrevenlige boliger i et plan. Byggeforenings villaer der giver Annebergvej en særlig karakter på denne strækning. December

7 Redegørelse Lokalplanens indhold Lokalplanområdet er opdelt i 4 delområder. Delområde A omfatter et areal på ca m 2 omkring bygningen "Søskendehjemmet". Dette område kan anvendes til etageboliger og miljøvenlige byerhverv som klinikker, kontorer, kulturelle formål, service, engroshandel o.lign. "Søskendehjemmet" er udpeget som bevaringsværdig med en bevaringsværdi 3. Bygningen skal bevares med det nuværende udseende, og den må ikke nedrives eller ombygges væsentligt. Bebyggelsesprocenten i området er fastsat til max. 45. Delområde A får vejadgang fra Nordvestvej Delområde B omfatter et areal på ca m 2 i haven mellem "Søskendehjemmet" og ældrecentret "Vestergården". Området kan anvendes til en samlet bebyggelse til ældreegnede boliger med tilknyttede servicearealer, klinikker og institutioner. Bebyggelsen skal opføres i stil med det eksisterende ældrecenter, dvs. overvejende i 2 etager med rød tegl på facader og tag. Minde centrale dele af bebyggelsen, der anvendes til serviceområder, kan dog opføres i 1-1½ etage, ligeledes kan enkelte bygninger opføres med 3 etager. Langs Annebergvej skal bebyggelsen opføres som f.eks. gavlhuse med en placering og rytme, der fanger byggeforeningens villaer mod vest. Bebyggelsen placeres indenfor byggefelter langs vejene og op mod ældecentret således at der friholdes en større park eller have mellem de ældreegnede boliger og "Søskendehjemmet". Delområde C omfatter et areal på ca m 2 med bebyggelsen "Vestergården". Lokalplanen ændrer ikke på områdets nuværende anvendelse i form af ældreboliger og -center. Ny bebyggelse i område C skal udføres i stil med den nuværende, dvs. overvejende i 2 etager med røg tegl på facader og tage. Bebyggelsesprocenten i delområde B er fastsat til max. 80, mens bebyggelsesprocenten i delområde C er fastsat til max. 25. Dette giver en samlet bebyggelsesprocent for de 2 delområder på ca. 45. Delområderne B og C får én samlet vejadgang fra Annebergvej, hvor den eksisterende adgang til "Vestergården" er i dag. Indenfor alle områderne er der udpeget bevaringsværdige træer. Der er en del ældre flotte træer, samt en del der er af betydning for vejrummet. Delområde D omfatter et areal på ca m 2 og fastlægger anvendelsen til vejareal rekreative stiforbindelser o.lign. mellem bebyggelserne og Nordvestvej. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 3.3.o4. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet kommuneplanen udlægger området til offentlige formål med boliger, institutioner o.lign og med en bebyggelsesprocent på max Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument. Lokalplan Lokalplan "Offentlige formål, Institutioner ved Annebergvej, Frejaparken" ophæves for den del, der er omfattet af nærværende lokalplan. Skole og institutioner Indenfor området ønskes opført 50 nye tidssvarende ældreboliger i tilknytning til det nuværende ældrecenter. December

8 Redegørelse Befolkningens levevilkår og materielle goder Boligforhold Der bliver mulighed for etablering af ca. 50 nye tidssvarende ældreboliger i tilknytning til plejecentret. Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder Området betjenes med kollektiv trafik fra stoppesteder i områdets nordvestlige hjørne. Hele området ligger indenfor en afstand af 200 m. fra nærmeste stoppested. Stoppestedet betjenes af 2 busafgange i timen. Erhverv Der etableres nye arbejdspladser indenfor miljøvenlige byerhverv, f.eks. kontorer eller liberale erhverv. Menneskers sundhed Trafikstøj Området ligger op mod Annebergvej, der har en trafik på ca køretøjer (årsdøgntrafik fremskrevet til 2016). Bebyggelsen, der er orienteret mod denne vej, er belastet med nogen trafikstøj, mens områderne "bagved" (parken og de grønne områder) ikke er støjbelastet, da de er afskærmet af bygninger. Trafiksikkerhed Der er i planen 2 vejadgange, til delområde A flyttes vejadgangen fra Annebergvej til Nordvestvej, hvilket forbedrer udkørselsforholdene, mens den eksisterende vejadgang til delområde B og C fastholdes. Det vurderes, at den forøgede trafik vil være begrænset. Friluftsliv og rekreative interesser Området er velplaceret ift. rekreative områder i og omkring Vestbyen. Der er nem adgang til havneområdet, Marinaen, Kridtgraven i Mølholm, osv. Klimatiske faktorer Energiforbrug (CO2) Ny bebyggelse indenfor området skal udføres som lavenergihuse. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Aalborg Kommunes Grøn-Blå Struktur Annebergstien er udpeget som rekreativ fobindelse, stien fastholdes og udvides til hjørnet af Annebergvej og Nordvestvej. Nye boliger og opholdsarealer (eller anden støjfølsom anvendelse) skal støjisoleres og afskærmes således at grænseværdierne i Bilag C kan overholdes. Støj fra virksomheder (herunder støjende fritidsaktiviteter og restauranter) Der kan i perioder forekomme støj fra Travbanen eller Stadion, men det vurderes ikke at være væsentlig. Der gives mulighed for erhverv i miljøklasse 1-2, dvs. virksomhedstyper, der kan etableres sammen med boliger. Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøklassificering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Høj bevaringsværdi. Bevaringsværdi 1-3 Middel bevaringsværdi. Bevaringsværdi 4-6 Bevaringsværdige bygninger i og omkring lokalplanområdet, jf. Kommuneatlas Aalborg Nord/Syd og senere SAVE-registrering. December

9 Redegørelse Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Arkitektoniske værdier Aalborg Kommune har bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940 i de gamle Nibe og Aalborg kommuner. Senere er der visse steder i bl.a. Aalborg by suppleret med nyere bygninger. Registreringen er gennemført efter SAVE-metoden, og oplysningerne ligger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside fbb. I SAVE-registeret er der flere bevaringsværdige bygninger i og omkring lokalplanområdet. Søskendehjemmet er udpeget med bevaringsværdi 3, bygningen må derfor ikke ombygges eller nedrives uden tilladelse. Arkæologiske værdier Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Teknisk forsyning Renovation Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Ved meget store og sammenhængende områder med mange boliger bør det overvejes, om der med fordel kan etableres underjordiske affaldssystemer for en eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i husholdningen. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Renovationsvæsenets regulativer, som findes på Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf December

10 Redegørelse Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan, hvor området er angivet som fælleskloakeret. Spildevandsplanen planlægges ændret, så området ved Annebergvej 71 og 73 angives som planlagt separatkloakeret ved lejlighed. Dette indebærer, at den interne kloak skal separatkloakeres i forbindelse med ombygning eller nybyggeri. Overflade- og spildevand fra lokalplanområdet skal afledes til den offentlige kloak i Annebergvej. Af hensyn til kloakering af lokalplanområdet kan der blive behov for en mindre terrænregulering i den sydlige del af området. Overfladevand skal forsinkes internt, så der i den fremtidige situation ikke afledes mere overfladevand til den offentlige kloak, end det er tilfældet i dag (ca. 8 l/s og ca. 51 l/s fra henholdsvis Annebergvej 71 og Annebergvej 73). Der skal derfor reserveres areal til forsinkelsesbassiner. Spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 80ir, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om luftfartshindringer mv Påtaleberettiget: Luftfartsstyrelsen Ifølge servitutten skal bebyggelse eller anlæg med en højde over 25 m. godkendes i Luftfartsstyrelsen. Gas Der er mulighed for at etablere forsyning med bygas til forskellige formål, såsom restaurationskøkkener, tørretumbler til boligkomplekser, vaskerier, gaspejse, udendørs strålevarme, fakler, grill og lignende. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). December

11 Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omhandler et projekt omfattet af lovens 3, stk. 1, pkt. 3, hvorefter der skal udarbejdes miljøvurdering, hvis myndigheden vurderer, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen: biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolknings levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder, arkitektonisk arv og kulturarv. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende. I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der, hvad angår de mål der er relevante i forbindelse med lokalplanlægningen, fokus på: - beskyttelse af flora og fauna J Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys (glad J, neutral K, sur L) er angivet, hvorvidt planen er i overensstemmelse med målene. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Befolknings levevilkår og materielle goder Vurderes at medføre positiv påvirkning i forhold til boligforhold idet der etableres ældreegnede boliger i tilknytning til et eks. plejecenter. Der bliver mulighed for etablering af nye miljøvenlige byerhverv. Menneskers sundhed Der er ikke virksomheder i området, der vurderes at kunne give en påvirkning ind i planområdet. Området er påvirket af trafikstøj fra Annebergvej. Derfor skal det ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse sikres, at det konstante indendørs støjniveau i boligen og udendørs støjniveau på opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. Se Bilag C, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier. Det kan kan f.eks. betyde at opholds- og soverum skal orienteres væk fra trafikstøjen på Annebergvej, og at der skal anvendes særligt isolerende konstruktioner på facader og vinduer. Da der fra området er nem adgang til Vestbyens mange rekreative friluftstilbud, bl.a. med nem adgang via Annebergstien til Kridtgraven i Mølholm, havneområdet, Marina mm. vil effekten på menneskers sundhed kunne forventes at være positiv. Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv Søskendehjemmet er udpeget med bevaringsværdi 3. Der må ikke foretages væsentlige ændringer af bygningen, evt. ændringer skal foretages således, at der sker en tilbageføring af bygningselementer til det oprindelige udtryk. Effekten vil dermed være positiv. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Indenfor lokalplanen er en del ældre flotte træer, samt en del der har betydning for vejrummet. Disse er udpeget som bevaringsværdige. Udpegning af træerne, og i øvrigt at arbejde med så meget grønt som muligt i planen, er med til at sikre bedre muligheder for særlig fuglenes livsbetingelser. Grundvand, overfladevand og jordbund Der etableres ikke større områder med ny belægning. Der kan ske opsamling af tagvand til etablering af vandspejl e.lign. i det grønne område. Bebyggelse skal tilsluttes spildevandssystemet. December

12

13 Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:2.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. December

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til bolig- og erhvervsformål 1.2 at eksisterende bebyggelse i delområde A bevares 1.3 at ny bebyggelse i delområde B og C gives en udformning, der gør, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til facaderytme, højde, materialer og taghældning, 1.4 at udpegede træer så vidt muligt bevares 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A, B, C og D som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Boliger (etage) Klinikker mv. Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg * Engroshandel o.l. 3.2 Anvendelse, delområde B Boliger (etage) med tilknyttede servicearealer Klinikker mv. Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg * 3.3 Anvendelse, delområde C Boliger (etage) med tilknyttede servicearealer Klinikker mv. Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg * 3.4 Anvendelse, delområde D Rekreative formål Sti, vej og parkering Tekniske anlæg * Anvendelserne er specificeret i Bilag A. * Tekniske anlæg primært til områdets lokale forsyning 4. Udstykning 4.1 Udstykning, delområde A og D Områderne må ikke udstykkes yderligere. 4.2 Grundstørrelse, delområde B og C Ejendomme skal udstykkes med en grundstørrelse på mindst 350 m Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens placering, delområde A 5.1 Mindre, sekundære bygninger Der må kun etableres ny bebyggelse som carporte, cykelskure, miljøstationer og andre mindre, sekundære bygninger. Disse bygninger må ikke placeres nærmere skel end 2,5 m. 5.2 Eksisterende bygning Den eksisterende bygning må ikke nedrives eller ombygges væsentligt, i tilfælde af brand e.lign. kan der gives tilladelse til opførelse af ny bebyggelse indenfor det nuværende grundplan. 5.3 Trappetårn Der kan etableres trappetårn indenfor byggefeltet, vist på Bilag 2. December

15 Planbestemmelser Bebyggelsens placering, delområde B 5.4 Byggefelter Ny bebyggelse skal placeres inden for de byggefelter, som er vist på Bilag 2. Bebyggelsen kan sammenbygges med bebyggelse i delområde C inden for skraveringen vist på Bilag Husdybde Husdybden må maks. være 17,0 m ekskl. altaner og altangange. 5.6 Mindre, sekundære bygninger Carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer, drivhuse og andre mindre, sekundære bygninger må opføres uden for byggefelterne. 5.7 Facadebyggelinje Bebyggelse skal placeres med den ene facade i den facadebyggelinje, som er vist på Bilag Bygningsfremspring Mindre bygningsdele som karnapper, altaner og lignende må tilbagerykkes/fremrykkes op til 1,0 m fra facadebyggelinjen. 5.9 Bebyggelsens placering, delområde C Der må kun etableres ny bebyggelse i tilknytning til de eksisterende bygninger. Bebyggelsen kan sammenbygges med bebyggelse i delområde B inden for skraveringen vist på Bilag Bebyggelsens omfang, delområde A Bebyggelsesprocent maks. 45 for den enkelte ejendom Bebyggelsens omfang, delområde B Bebyggelsesprocent maks. 80 for den enkelte ejendom., Bebygget areal maks. 50% for delområdet. Bebyggelse til boligformål skal opføres i 2 etager og med en maks. højde på 11 m. Bebyggelse til andre formål skal opføres i maks. 2 etager. Enkelte bygninger kan tillades opført med 3 etager Bebyggelsens omfang, delområde C Bebyggelsesprocent maks. 25 for den enkelte ejendom. Bebyggelse til boligformål skal opføres i 2 etager og med en maks. højde på 11 m. Bebyggelse til andre formål skal opføres i maks. 2 etager. 6. Bebyggelsens udseende Delområde A 6.1 Bevaring Bevaringsværdig bebyggelse, vist på Bilag 2, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændre udseende. Der må dog etableres trappetårn jf. pkt En evt. tilladelse til en eller flere af ovenstående ændringer gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes inter esser. 6.2 Bevaring af bygningsdetaljer Eksisterende udsmykning af facaden som gesimsbånd, stik i murværk, markering af indgangspartier og vinduer samt gavludformning skal bevares. 6.3 Skilte Skiltning og reklamering, udover orienteringsskilte, må ikke finde sted 6.4 Orienteringsskilte Inden for området må der kun opstilles ét fælles oplysnings- eller hen visningsskilt. Skiltet skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skiltet skal placeres ved vejadgangen til området. Derudover må der kun opsættes ét navneskilt ved adgangsdøren i størrelse og udformning som et normalt navneskilt. Delområde B 6.5 Facader Ny bebyggelse langs Annebergvej skal gives en udformning i harmoni med byggeforeningens villaer med hensyn til facaderytme, højde, og taghældning. Bebyggelsen skal i facadebyggelinien fremstå opdelte, i en rytme som harmonerer med byggeforeningens villaer. Det kan være som f.eks. længe- eller gavlhuse. 6.6 Lavenergihuse Ny bebyggelse skal udføres som lavenergihuse og opfylde de til enhver tid gældende regler iht. Bygningsreglementet. December

16 Planbestemmelser Delområde B og C 6.7 Facader Facader skal udføres som blank mur i rød tegl. Sekundære bygninger må også udføres i andre materialer, fx træ, stål, kobber, zink og aluminium. 6.8 Tagform Tage skal udføres som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 30 og 45 o. Sekundære bygninger som cykelskure og lign. kan have en anden hældning. 6.9 Tagmaterialer Tagbeklædningen må kun være røde matte vingetegl. Med "matte" menes tegl, hvis overflade svarer til en malet overflade med et maks. glanstal på 20. Sekundære bygninger som cykelskure og lign. kan udføres med andre materialer Solfangere og solceller Solfangere skal nedfældes i tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende. Glansværdien må maksimalt være 30 o/oo og refleksionsværdien maksimalt 2,5 o/o. I forbindelse med byggesagsbehandling kan Aalborg Kommune kræve, at der opsættes en prøve som udgangspunkt for vurdering af blændingsgener. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Bevaring af beplantning Beplantning inden for friarealet, som er markeret på Bilag 2, skal bevares. Beplantningen kan udtyndes og beskæres som del af den almindelige vedligeholdelse. 7.2 Friarealer, beplantning Beplantning og indretning af friarealer skal fremtræde med en parklignende karakter med græsklædte arealer med fritstående træer og buske. 7.3 Beplantning af parkeringspladser Parkeringsarealerne skal gives et grønt præg og omgives af levende hegn, suppleret med opstammede træer. Velegnede træer er spidsbladet løn, ahorn og ask. 7.4 Faste hegn Der må ikke opføres faste hegn inden for lokalplanens område, bortset fra afskærmning af terrasser. Hegnet skal opføres i kontakt til bebyggelsen. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Annebergvej og Nordvestvej som vist i princippet på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige struktur. 8.2 Parkering Der udlægges areal til parkering som vist på Bilag 2. Parkeringen skal overholde de normer for parkeringspladser, der er angivet i Bilag F. 8.3 Veje og stier, delområde B og C Der udlægges areal til adgangsvej til delområderne B og C som vist på Bilag 2. Vejen udlægges i en bredde på 12 m, med en kørebanebredde på 7,0 m. Der udlægges areal til en 4 m bred sti/fortov i princippet som vist på Bilag 2. Hvis bebyggelsen sammebygges som angivet i pkt. 5.3 og 5.8, skal stiforbindelsen opretholdes med et alternativt forløb, via port e.lign. 8.4 Veje, stier og parkering, delområde D Der udlægges areal til offentlig vej, sti/fortov o. lign. som vist på Bilag Tekniske anlæg 9.1 Sikringsbunker Sikringsbunker må kun fjernes med Beredskabscenter Aalborgs tilladelse. 9.2 Affald Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald, i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer, som findes på Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn og må ikke føres på facader. December

17 Planbestemmelser 9.4 Tekniske anlæg til områdets forsyning Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rørskabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i bebyggelsen. 9.5 Antenneanlæg og paraboler I delområde A må der ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg eller paraboler på bygningsfacader og tage. I delområde B og C må individuelle antenner og paraboler ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.6 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante indendørs støjniveau i boligen og udendørs støjniveau på opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. Se Bilag C, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier. Det kan betyde at opholds- og soverum skal orienteres væk fra trafikstøjen på de tilstødende gader, og at der skal anvendes særligt isolerende konstruktioner Støj fra erhverv Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner eller andre aktiviteter til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl til kl og 25 db(a) fra kl til kl , målt i boligen. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug - Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt. 7.3 og Stier er anlagt i overensstemmelse med pkt Beplantning og anlæg af friarealer mv. er udført i overensstemmelse med pkt Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning. - Ny bebyggelse, eller ændret anvendelse af eksisterende bygninger, må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at boliger og opholdsarealerne ikke belastes med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan , "Offentlige formål, Institutioner ved Annebergvej, Frejaparken Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan "Offentlige formål, Institutioner ved Annebergvej, Frejaparken", for det område, der er omfattet af lokalplan Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. December

18 Planbestemmelser 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 13 december 2010 Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den22. december 2010 fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. December

19 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. December

20 Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Etageboliger Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3 Kontorer Administration 1-3 Advokat, revisor o.l. 1-3 Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 Datarådgivning 1-3 Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som Frisør o.l. 1-3 rensevæske Marketing 1-3 Medievirksomhed 1-3 Pengeinstitut 1-3 Postkontor 1-3 Postordrevirksomhed 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Reklamevirksomhed 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 Solcenter 1-3 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke, menighedshus, kirkegård 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum, udstilling, galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning 1-7 Klub, forening 1-7 Lystbådehavn 1-7 Sport 1-7 Undervisning Forskning, udvikling 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus, konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter, forsorg 1-2 Kollegier 1-2 December

21 Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Ungdomsbolig, ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk Jernbaneanlæg 3-6 måde. Kraftvarmeværker 3-6 Mindre tekniske anlæg (maks. Lufthavn m 2 og en højde på maks. 3 m) Parkeringshus 1-4 kan altid etableres. P-pladser 1-4 Pumpestation o.l. 1-4 Rensningsanlæg 1-7 Transformere (små) Varmeværker 1-4 Vejanlæg 1-7 Engroshandel o.l. Aftapning, pakning, oplag 3-6 Catering 2-5 E-handel o.l. 2-4 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Postordrevirksomhed 2-6 December

22

23 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. December

24 Støj fra erhverv: Bilag B I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. December

25 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbefales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den 58 db L den 58 db 68 db maks. L den 68 db over L den 68 db maks. nuværende niveau Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på L den 58 db på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 46 db* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau). Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede. * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 51 db. December

26

27 Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler og cykler. Derfor har Aalborg Kommune fastlagt en norm, der angiver, hvad der kan betragtes som tilstrækkeligt areal til parkering, baseret på byggeriets anvendelse. Parkeringsnormen danner udgangspunkt for at stille et parkeringskrav i en lokalplan og i en byggetilladelse. Der er angivet en særlig parkeringsnorm for Aalborg Midtby, se afgrænsningen på kortet nedenfor. Bebyggelsens anvendelse Bebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken parkeringsnorm, der skal anvendes ved fastlæggelsen af parkeringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte anvendelser. Hvis det ikke er muligt at placere bebyggelsen under en af de givne anvendelseskategorier, fastsættes parkeringsbehovet på baggrund af en konkret analyse med efterfølgende politisk behandling, som beskrevet under "Undtagelser fra Parkeringsnormerne". Undtagelser fra parkeringsnormerne I særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvigelser fra parkeringsnormen skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, enten direkte eller igennem en lokalplanproces eller en tilsvarende planproces. Ved "særlige tilfælde" forstås: Åvej Større områder med blandede funktioner, hvor summen af kravet til de enkelte funktioner ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet. Furvej Viaduktvej Højvangsvej Større byomdannelsesprojekter, oftest i forbindelse med en lokalplanproces, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet. Arealanvendelser med særlige forhold, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet, fx produktionsvirksomheder med særlige pladskrav eller skifteholdsdrift. De forudsætninger, der ligger til grund for at fastsætte parkeringskrav, der afviger fra parkeringsnormen, fx aftaler om dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, skal tinglyses på relevante ejendomme. Udlæg og anlæg Med udgangspunkt i parkeringsnormen fastsættes et parkeringskrav, der fastlægger, hvor mange parkeringspladser, der skal UDLÆGGES areal til. Som udgangspunkt skal alle parkeringspladser ANLÆGGES, inden ny bebyggelse/ændret anvendelse kan tages i brug. Parkeringsarealer Parkeringsnormen regulerer antallet af parkeringspladser. Udformningen af parkeringsarealerne, herunder arealforbrug pr. parkeringsplads, skal følge vejreglerne. Parkering for personer med nedsat funktionsevne indgår i det samlede antal parkeringspladser. Med hensyn til antal, udformning og placering af disse pladser henvises til bygningsreglement 08 og DS-håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden". Kløvervej Violvej Sundsholmen Uttrupvej Skydebanevej Annebergvej Vestre Fjordvej Kastetvej Lindholmsvej Vestergade Thistedvej Dannebrogsgade Vesterbro Jern banebroen Limfjordsbroen Skansevej Østergade Engvej Norden Mispelvej Hasserisvej Klostermarken Hasserisgade Kong Jyllandsgade Nyhavnsgade Østerbro Øster Sundby Vej Østre Alle Sønderbro Filippavej Æblevangen 1: Afgrænsning af Aalborg Midtby i relation til parkeringsnormen. Vestre Alle Filstedvej December Magnoliavej 1km Blegdalstien Christians Alle Hobrovej Enggårdsgade Asylvej Østre Alle Hadsundvej Tagensvej Hirsevej Ullavej Elisevej Aftenvej Lemvigvej

28 Parkeringsnormer: Bilag F Parkeringsnorm for biler Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til biler benyttes flg. parkeringsnorm: Bebyggelsens anvendelse P-norm for Aalborg Midtby Standard p-norm Boliger ½ p-plads pr. bolig - Andet byggeri Erhvervsbyggeri Boligbyggeri Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav) ½ p-plads pr. bolig 2 p-pladser pr. hus Rækkehuse, dobbelthuse og lign. (tæt-lav) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg Etagehuse (etage) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, 1 p-plads pr. 4 boligenheder 1 p-plads pr. 4 boligenheder enkeltværelser og ældreboliger Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-plads pr. 100 m 2 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 p-plads pr. 100 m 2 1 p-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 p-pladser 10 p-pladser Hoteller 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 2 værelser Feriecentre 1 p-plads pr. 2 overnatningsenheder 1 p-plads pr. overnatningsenhed Restaurationer og lignende 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser Dagligvarebutikker, herunder supermarked, 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og lavprisvarehus, discountbutik og kiosk 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal Udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m 2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal Udvalgsvarebutikker til pladskrævende 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal varegrupper, udvalgsvarebutikker med værksted Klinikker, service og butikslignende 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal formål, fx frisør eller rejsebureau (se Bilag A for eksempler) Engroshandel (se Bilag A for eksempler) 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal Kulturelle formål, herunder teatre, 1 p-plads pr. 16 siddepladser 1 p-plads pr. 8 siddepladser biografer og lign. Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer som hallen 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser 1 p-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m 2 etageareal 1 p-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 8 elever over 18 år 1 p-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 p-pladser pr. 20 normerede pladser 4 p-pladser pr. 20 normerede pladser Plejehjem, døgninstitutioner og lign. 1 p-plads pr. 8 normerede institutions- 1 p-plads pr. 4 normerede institutionspladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte Parkeringsnorm for cykler Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til cykler benyttes flg. parkeringsnorm: Bebyggelsens anvendelse Cykelparkeringsnorm Etagehuse, ungdomsboliger mv. 2 pr. bolig Kontor 1 pr. 100 m 2 Fabriks-, lager- og værkstedsbygning ½ pr. 100 m 2 Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 pr. 100 m 2 Teatre, biografer og lign. 2 pr. 10 siddepladser Idrætshaller 3 pr. 10 personer Sportsanlæg 3 pr. 10 siddepladser Skoler og uddannelsesinstitutioner 5 pr. 10 elever Offentlige transportanlæg, fx tog- og busstation Sikres et passende antal i h.t. passagertilgang December

29 Matrikelkort: Bilag 1 Ejerlav: Aalborg Markjorder Signatur: 0 25 Lokalplangrænse Delområdegrænse Ejerlav 50 Mål 1:2000 i A4-format 100 m Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

30

31 Arealanvendelse: Bilag Mål 1:2000 i A4-format 100 m Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE LOKALPLAN 07-026 INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE GRØNLANDSKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer,

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-069 BOLIGOMRÅDE, AMALIEVEJ NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

LOKALPLAN 12-054. Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY

LOKALPLAN 12-054. Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-054 Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING FEBRUAR 1998 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN

LOKALPLAN DALL VILLABY BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN LOKALPLAN 02-041 BØRNEINSTITUTION SVANEREDEN DALL VILLABY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING APRIL 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Tillæg nr 25 Hører til lokalplan nr. 1276 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2017-2019 KOMMUNEPLAN 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget den 21. november 2018 Forslag

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY LOKALPLAN 05-049 BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål............................................................................ Lokalplanområdet...................................................................................

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Erhvervsområde og offentligt område til erhvervsuddannelsescenter i Erritsø ved Snaremosevej Oktober 2017 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan og et tillæg til lokalplan?

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

LOKALPLAN 4-1-103 BLANDET BOLIG OG ERHVERV ODINSGADE VEJGÅRD

LOKALPLAN 4-1-103 BLANDET BOLIG OG ERHVERV ODINSGADE VEJGÅRD LOKALPLAN 4-1-103 BLANDET BOLIG OG ERHVERV ODINSGADE VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN MAJ 2009 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 39 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN MIDTBYEN UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN AALBORG KOMMUNE LOKALPLAN 10-033 UDVIDELSE AF POLITIGÅRDEN MIDTBYEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING NOVEMBER 1992 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan Forslag til Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget 19. december 2017 Forslag offentliggjort 13. december 2017 I høring 13.

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse Lokalplan nr. 3.50.D Område til offentlige formål i Gørløse 24.09.2003 Skævinge Kommune LOKALPLAN NR. 03.50.D Område til offentlige formål i Gørløse Juni 2003 HVORFOR LOKALPLAN? l en kommune skal der normalt

Læs mere

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG

LOKALPLAN KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG LOKALPLAN 06-016 KONTOR MV., RØMERSVEJ 10 AALBORG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2003 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. ÆRØSKØBING KOMMUNE 1 Indhold Redegørelse side 3 Tillæg til kommuneplan 5 Lokalplan 7 Formål 8 Område og zonestatus 8 Områdets anvendelse 8 Udstykninger

Læs mere

Lokalplan nr. 310. For et område til kulturelle formål og offentlig forsyning ved Enghavevej, Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune

Lokalplan nr. 310. For et område til kulturelle formål og offentlig forsyning ved Enghavevej, Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune Lokalplan nr. 310 For et område til kulturelle formål og offentlig forsyning ved Enghavevej, Ringkøbing Ortofoto@Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 21. juni 2011 Lokalplanen er udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2003 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN

LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN I REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at sikre, at der kan indrettes børneinstitution på arealet nord for Træningshøjskolen.

Læs mere

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé Lokalplan nr. 72 for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé September 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af boligbebyggelse

Læs mere

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD

LOKALPLAN PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD LOKALPLAN 11-007 PENSIONATET SONJAVEJ VEJGÅRD SYD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58 Lokalplan nr. 124 for et område ved Roskildevej 56-58 Juli 2002 INDLEDNING Lokalplanen for området ved Roskildevej 56-58, gør det muligt at opføre ældreegnede boliger med tilhørende fælles- og servicearealer

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

SALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 1

SALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 1 HØRSHOLM KOMMUNE SALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF LOKALPLAN NR. 89 BOLIGOMRÅDE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF. 98-371388 INDHOLDSFORTEGNELSE: RedegØrelse: Indledning side 2 Beskrivelse af lokalplanområdet 3 Forhold

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde nærværende lokalplan

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 120235 for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et nyt boligområde, beliggende ved Sdr. Ringvej i Give by. En lokalplan

Læs mere

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Offentlig høring Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx.2018 Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Lokalplanmaster revideret 25.01. 2013 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Centerområde i Viborg bymidte ved Skottenborg Forslag Læsevejledning En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover.

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.042 for området ved Ny Kastetvej og Kastetvej Aalborg Byråd godkendte den XXX

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober 2018 For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING LOKALPLAN 03-029 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BRÅDALVEJ NØVLING AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKTOBER 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg Lokalplan 01-040-0002. Spangsbjerg Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg Maj 2016 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den enkelte

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Lokalplan 038-1 Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Skovlunde Lokalplanen er kladde Indholdsfortegnelse Redegørelse 1 Om lokalplanlægning 2 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens baggrund og formål 5 Lokalplanområdets

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP LOKALPLAN 04-012 BOLIGOMRÅDE M.M. VED BAKKELYSTIEN/HELLASVEJ KLARUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEPTEMBER 1997 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Lokalplan 131-4 Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Lokalplan nr. 131-4 og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Juni 2016 FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den xx.xx.xxxx til den xx.xx.xxxx kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Tillæg 3.028 - Almene boliger, Ny Kærvej/Asylvej, Kærby Aalborg Byråd godkendte den 14. maj 2018 kommuneplantillæg 3.028 for etableringen af almene boliger. Planen består af: Redegørelse til tillæg 3.028

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

LOKALPLAN NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY

LOKALPLAN NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-056 NØRRESUNDBY STATION NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren Lokalplan nr. 5.41 Område til offentligt formål ved Skiveren Fremlagt fra den 15.03.2006 til den 11.05.2006 Endelig godkendt den 21.06.2006 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre område

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

LOKALPLAN KIRKE OG KIRKEGÅRD GISTRUP AALLBORG KOMMUNE

LOKALPLAN KIRKE OG KIRKEGÅRD GISTRUP AALLBORG KOMMUNE LOKALPLAN 03-021 KIRKE OG KIRKEGÅRD GISTRUP AALLBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APRIL 1992 INDHOLD Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål............................................................................................

Læs mere

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) LOKALPLAN NR. 3-0001 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) Sdr. Landevej Ringridervej Skovvej Lokalplan 3-0001 B. S. Ingemanns Vej Grundtvigs Allé Borgm. Andersens Vej SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram Skanderborg Kommune 2007 Hvad er en lokalplan? I følge Lov om Planlægning skal der udarbejdes og offentliggøres en lokalplan,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen

Læs mere