SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver"

Transkript

1 Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER VIRKEMÅDE ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE ÅBEN FODERKURVE ÅBEN GRAFISK FODERKURVE ÅBEN ANVENDT FODERPLAN OPRET/RET FODERKURVE DEFINER NY FODERKURVE Definer Type Definer Foderplan på kurven Definition af kurve-værdier Foderkurve for slagtesvin, Type 1 NORM VÅD Vejledende foderstyrke for slagtesvin Vejledende foderstyrke for smågrise efter fravænning Foderkurve for søer, Type 3 SØER VÅD Vejledende foderstyrke for søer DEFINITION AF RECEPTER PÅ FODERKURVEN Med Foderplan type NORM Minimum udfodrings mængde Med Foderplan type TRIN Minimum udfodrings mængde Omvendt Recept-rækkefølge Med Foderplan type MULTI Minimum udfodrings mængde Med Foderplan type FASE Minimum udfodrings mængde Omvendt Recept-rækkefølge PIGMIX AD.LIB FODRING Definer PIGMIX på kurve Ædelyst over normen Minimum udfodrings mængde VÆSKEFODRING, FODRING AF FAST MÆNGDE Definer Foderplan til væskefodring Definer foderkurve til væskefodring _04 1

2 1 FODERKURVER 1.1 Virkemåde. Foderkurve er en definition af hvordan dyrene skal fodres, med hensyn til mængde samt hvilke recepter de skal fodres med. Ved anvendelse af foderkurve foretages der automatisk daglig ændring i vægt samt fodertildelingen ud fra den angivne kurve, samt der kan, hvor det ønskes, automatisk skiftes mellem flere recepter over perioden. En foderkurve defineres med dage-reference, vægt samt foderværdi/dag i intervaller på f.eks. en uge (7 dage) (Figur 1), for søer anvendes alene dage-reference (Figur 2). Der kan defineres op til 20 positioner på en foderkurve. Figur 1. Ved ny døgncyklus beregnes på stierne, ud fra kurven henholdsvis vægtstigning samt ny daglig fodermængde. Eksempelvis vil der på Figur 1, fra 7. til 14. dag ske en vægtstigning fra 23 kg til 26 kg, svarende til ca. 0,43 kg pr. dag. I samme periode vil daglig fodermængde øges fra 1,00 Fe/dag til 1,20 Fe/dag, svarende til en forøgelse med ca. 0,03 Fe/dag. Figur 2. Ved søer, som alene kører på cyklusdage, vil cyklusdag på stien tælle op med +1 ved ny døgncyklus. Ud fra kurven beregnes ved ny døgncyklus ny fodermængde. Eksempelvis vil der på Figur 2, fra cyklusdag -25 til -21 ske en ændring fra 2,20 Fe/dag til 3,50 Fe/dag, svarende til en ændring på 0,33 Fe/dag. Fra cyklusdag -109 til -25 vil Fe/dag være uændret, da der ved begge positioner er indtastet 2,20 Fe/dag. Der kan i systemet oprettes op til 10 forskellige foderkurver, som alle frit kan defineres til søer og/eller slagtesvin _04

3 1.2 Åben oversigt foderkurve. Oversigt-vindue (Figur 4) åbnes ved klik på, eller ved at taste [F4] (med blank indtastningsfelt). Figur 4. Hvis der ønskes oversigt over bestemt type foderkurve (SØER type 3 eller NORM type 1), indtastes type nr. som søgekriterier 1.3 Åben Foderkurve. Figur 6. Foderplan åbnes ved at klikke på Nr. som ønskes (Figur 6), eller ved at taste pågældende Foderkurve nr. efterfulgt af [F4] _04 3

4 1.4 Åben grafisk foderkurve. Figur 7. Ved klik på typen (Figur 7) åbnes grafisk oversigt for pågældende Foderkurve Figur 8. Figur _04

5 1.5 Åben anvendt Foderplan. Figur 9. Ved klik på Plan nr., Figur 9, åbnes vindue med pågældende Foderplan. Ved klik på Plan Type (teksten) åbnes grafisk billede af Foderplanen. Der kan ændres i Foderplan på normal vis ved åbning fra Foderkurven _04 5

6 2 Opret/ret foderkurve. 2.1 Definer ny Foderkurve. Når der skal oprettes en ny Foderkurve, vælges Foderkurve nr. som skal oprettes. Figur 10. Før Foderkurven kan anvendes skal typen (SØER eller NORM), samt Foderplan som skal anvendes defineret på kurven Definer Type. Ved at klikke på teksten type (Figur 10), åbnes vindue med liste over de typer som kan anvendes. Bjælken flyttes til typen som skal anvendes, ved at klikke på den pågældende type (Figur 10), hvorefter der klikkes på Typen kan endvidere defineres ved at indtaste type nr. direkte. Ved definering af type, vælges om det skal være til søer, Type 3 SØER VÅD, eller til slagtesvin, Type 1 NORM VÅD. (Type 2 og 4 xxxxtør anvendes ikke) _04

7 2.1.2 Definer Foderplan på kurven. Når typen er defineret skal defineres hvilken Foderplan som skal anvendes til pågældende dyregruppe. Figur 12. Ved at klikke på teksten Foderplan (Figur 12), åbnes vindue med liste over Foderplaner. Bjælken flyttes til Foderplan som skal anvendes, ved at klikke én gang på det pågældende nr., hvorefter der klikkes på Foderplan kan endvidere defineres ved at indtaste nr. direkte. Ønsker man at se pågældende Foderplan, dobbelt-klikkes på pågældende Foderplan nr. BEMÆRK: Foderplan som skal anvendes, skal være oprettet som Type svarende til den metode hvorefter der skal fodres. Ved trinvis receptskifte skal typen være TRIN Ved multirecept skal typen være MULTI Ved fasefodring skal typen være FASE Ved anvendelse af kun 1 recept på Foderkurven skal typen være NORM eller TRIN. Type MULTI kan kun anvendes i forbindelse med Foderkurve type NORM VÅD for slagtesvin. Type NORM, TRIN samt FASE kan anvendes både til NORM VÅD og SØER VÅD. Se nærmere vedrørende Foderplan Type i kapitel 3, Foderplaner Definition af kurve-værdier. Når Type og Foderplan er defineret på Foderkurven, bliver der adgang til definition af kurve-værdierne, hvordan vækst-kurven skal være samt hvad der skal udfodres. Grundlæggende er proceduren for definition af kurve-værdier den samme uanset hvilken type Foderplan der er valgt. Forskellen mellem de forskellige Foderplan typer, ligger i hvordan systemet under drift beregner ud fra Foderkurven _04 7

8 2.1.4 Foderkurve for slagtesvin, Type 1 NORM VÅD. Figur 14. Figur 15. På Foderkurven skal indtastes kurve for vægtstigning med tilhørende foderværdi pr dag. Kurven behøver ikke nødvendigvis at være indtastet på alle kurvens 20 positioner, men vigtigt er det at kurven altid indtastes fra Pos.1, og at der ikke springes over positioner. Anvendes f.eks.17 positioner, skal det være de 17 første samt der skal stå 0 ved Dage, Vægt samt Fe/dag i de resterende 3 positioner som på Figur 15. Kurven indtastes trinvis, med f.eks. spring på en uge (7 dage) som vist på Figur 14/Figur 15. Dage-kurve skal indtastes i stigende orden for at referere til antal dage mellem hvert trin. Dage-kurven behøver ikke nødvendigvis at starte med 1 (dog må der ikke stå 0). Kurven skal dække over hele vægtområdet som grise kan indtastes ved. Hvis der på stier indtastes grise med en mindre vægt end defineret på kurven, vil der ikke blive beregnet foder til disse, hvis der indtastes med større vægt end defineret på kurven, vil der til stien blive beregnet den sidst definere mængde på kurven _04

9 Vejledende foderstyrke for slagtesvin Daglig tilvækst 700 g Daglig tilvækst 800 g Uge Dage Vægt Fe/dag Vægt Fe/dag ,30 1,45 1,60 1,76 1,90 2,05 2,20 2,35 2,50 2,65 2,65 2,65 2,65 2,65 2, ,35 1,50 1,65 1,80 1,95 2,10 2,30 2,50 2,65 2,80 2,80 2,80 2,80 2, Vejledende foderstyrke for smågrise efter fravænning. Daglig tilvækst 400 g 2,0 Fe/kg tilvækst Daglig tilvækst 450 g 1,8 Fe/kg tilvækst Uge Dage Vægt Fe/dag Vægt Fe/dag , ,20 0,30 0,50 0,70 0,90 1,10 1,30 1,50 1, ,25 0,40 0,60 0,80 1,00 1,30 1,60 1, _04 9

10 2.1.5 Foderkurve for søer, Type 3 SØER VÅD. Figur 16. Figur 17. På Foderkurven skal indtastes dage-kurve for angivelse af soens cyklus, med tilhørende foderværdi pr dag. Kurven behøver ikke nødvendigvis at være indtastet på alle kurvens 20 positioner, men vigtigt er det at kurven altid indtastes fra Pos.1, og at der ikke springes over positioner. Anvendes f.eks.17 positioner, skal det være de 17 første samt der skal stå 0 ved Cyk.dag samt Fe/dag i de resterende 3 positioner. Kurven indtastes trinvis, under hensyntagen til hvornår og hvordan der skal ske ændringer i foderværdi. Skal der i en periode anvendes samme foderværdi, er det tilstrækkelig at indtaste første- og sidste- cyklusdag for pågældende periode. Skal der ske en lineær stigning/reducering over en periode er det ligeledes tilstrækkelig at indtaste første- og sidste- cyklus dag for perioden. Dage-kurve skal indtastes i stigende orden for at referere til antal dage mellem hvert trin. De fleste vælger at anvende cyklusdag 0 som faringstidspunkt. Herved indtastes drægtigperioden som negativ dage, startende med cyklusdag -114 (cyklusdag for løbning). Diegivning- og gold- periode indtastes med positive dage. Se eksempel Figur 16 og Figur 17. For diegivnings perioden kan der endvidere indtastes kurve for tildeling af foderværdi pr. gris, således at soen får en grundmængde f.eks. ved cyklusdag 13 (Figur 17), 4,00 Fe/dag + 0,25 Fe/dag pr gris. Med indtastet 12 grise vil soen herved få tildelt 7,00 Fe/dag _04

11 Der kan indtastes en vægtkurve for grisene (Figur 17), således at den teoretiske vægt vil være registreret på stien. Dette kan være formåls tjenstlig hvor der anvendes automatisk flyt af grise, eller der anvendes MULTISTI hvor soen fjernes og grisene bliver på stien. Vægten har ingen fodringsmæssig funktion for soen. BEMÆRK Hvor der ved overgang mellem drægtig- og farestald skiftes til anden recept, og der ikke ønskes receptskifte før søerne er flyttet, skal der anvendes 2 separate foderkurver, for at der ikke skal opstå situationer hvor der kan blive udfodret 2 recepter på samme streng/afdeling. Der oprettes en foderkurve med recept for drægtigsøer, og en anden foderkurve med recept for diegivende. Begge foderkurver kan oprettes med identiske og fuld cyklus-kurve, Alternativ skal de som minimum indtastes med hele cyklusperioden hvori søerne kan befinde sig når de er på pågældende kurve Vejledende foderstyrke for søer. Cyklus dag Fe/dag Fe/gris Vægt grise Periode ,80 2,20 2,20 3,50 3,50 2,00 1,50 Drægtig ,50 1,50 2,50 3,50 4,00 4,00 4,00 4,00 4,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,15 0,20 0,25 0,25 3,2 3,4 3,5 3,8 4,0 4,5 5,0 8,0 Diegivning ,50 2,50 2,50 Gold Planen er uden ansvar og kun ment som eksempel _04 11

12 2.2 Definition af recepter på foderkurven. Grundlæggende er proceduren for definition af recepter på kurven den samme, uanset hvilken type Foderplan der er valgt. Recept-/er som skal udfodres, skal defineres for hvert enkelt trin på kurven. Der kan på en foderkurve anvendes/skiftes mellem op til 8 recepter, samtidig (på samme trin) kan anvendes 2 recepter. Når der anvendes 2 recepter på samme trin, skal endvidere indtastes % fordeling mellem de 2 recepter. Ved Foderplan type NORM, anvendes dog kun én recept, samt der anvendes ikke % fordeling Med Foderplan type NORM. Figur 18. Med Foderplan type NORM, skal der i kolonnen Recept (Figur 18) kun indtastes ét recept nr. og det SKAL altid være recept nr. [1]. Recept nr. 1 skal indtastes på alle de anvendte trin på kurven Minimum udfodrings mængde. Min kg udf. anvendes på type NORM kun i forbindelse med PIGMIX udfodring. Se herom under PIGMIX side _04

13 2.2.2 Med Foderplan type TRIN. Med foderplan type TRIN, kan der automatisk skiftes mellem op til 8 recepter hen over kurve-forløbet. Der kan udfodres 2 samtidige recepter. Ved 2 samtidige recepter på type TRIN, udfodres disse én af gangen, med den angivne fordeling. Alle de anvendte recepter på en Foderplan/kurve kan udfodres på ét fodringstidspunkt. Recepterne vil blive blandet/udfodret straks efter hinanden, med mindste receptnr. (nr.1) først. Figur 19. For hver trin (Pos) på kurven indtastes hvilken/hvilke recepter der skal anvendes. Skal der kun anvendes 1 recept, indtastes denne i første recept-kolonne (1/0, 2/0). Skal der anvendes 2 recepter indtastes i begge kolonner (1 /2). Når der indtastes recept i begge kolonner, vil der automatisk være adgang til indtastning af % fordeling. Ved % fordeling indtastes % af recept i første kolonne. % af recept i anden kolonne fremkommer automatisk. I eksemplet Figur 19 anvendes recept 1 fra 20 kg til 29 kg. Fra 29 kg til 42 kg anvendes både recept 1 og 2. Ved 29 kg startes med en fordeling på 80% recept 1 og 20% recept 2. Frem til 32 kg reduceres daglig på recept 1 fra 80% til 60% og recept 2 stiger fra 20% til 40% og så videre frem til 42 kg hvor fordelingen er 20% recept 1 og 80% recept 2. Fra 42 kg og frem til 47 kg fortsættes med fordelingen 20% og 80%, hvorefter der fra 47 kg alene anvendes recept 2. Hvis der ved overgang til anden recept, ikke skal være en periode med uændret % fordeling som i eksemplet Figur 19 fra 42 til 47 kg, skal der på kurven være 2 på hinanden følgende positioner med 1 dag imellem som Figur 20 pos 7 og 8. Figur _04 13

14 Minimum udfodrings mængde. Min kg udf. har funktion hvor der skal udfodres til sti af begge trin/recepter på kurven. Hvis der af den ene recept beregnes mindre end indtastet ved Min kg udf., vil mængden ikke blive udfodret, mængden vil blive overført til den anden recept. Hvis der beregnes mindre end Min kg udf. af begge recepter, overføres til den største mængde. Hvis den samlede mængde herved er mindre end Min kg udf., udfodres mængden uanset størrelse. Endvidere anvendes Min kg udf. generelt i forbindelse med PIGMIX udfodring. Se herom under PIGMIX side Omvendt Recept-rækkefølge. Ved anvendelse af flere recepter på samme foderkurve, kan det være hensigtsmæssig at udfodre den svageste blanding (til de største grise) først. Hvis der samtidig kun anvendes ét fodrings nr. til alle de anvendte recepter, er det nødvendigt at anvende/indtaste recepterne i modsat rækkefølge. Således skal recept nr. 1 anvendes til de største grise osv. Se Figur 21 og Figur 22. Bemærk at recepterne skal indtastes med laveste recept nr. i første kolonne (1 /2, 2 /3 osv.) hvorfor også % fordeling indtastes i modsat rækkefølge. Figur 21. Figur _04

15 2.2.3 Med Foderplan type MULTI. Med foderplan type MULTI, udfodres én optimal recept beregnet ud fra gennemsnit vægt for grisene. Ud fra % fordeling mellem 2 recepter, bestemmes hvordan recepten skal sammensættes. Type MULTI anvendes optimalt hvor der sættes alt ind - alt ud (samme vægt) i staldafsnit. Herved udfodres i staldafsnit, daglig én optimal recept, og hvor recept-sammensætningen ændres for hver dag. Med foderplan/kurve type MULTI, skal alle de anvendte recepter udfodres på ét fodringsnr. Figur 23. Figur 24. Indtastning af recepter samt % fordeling foretages efter samme retningslinjer som for type TRIN. Se side _04 15

16 BEMÆRK. Recepterne skal altid indtastes/anvendes i kronologisk orden (1, 2, 3 osv.) med laveste recept nr. ved første trin. Der kan ikke anvendes omvendt recept-rækkefølge på type MULTI. Ved beregning til udfodring, beregnes receptvis for 2 sammenhørende recepter af gangen. 1. fodring vil være til stier hvor vægten ligger inden for det område hvor der skal udfodres kun recept 1 (indtastet 1/0) og mix af recept (indtastet 1 /2). 2. fodring vil være til stier hvor vægten ligger inden for det område hvor der skal udfodres kun recept 2 (indtastet 2/0) og mix af recept (indtastet 2/3). Osv. Hvis der på sidste del af kurven, kun skal udfodres 1 recept, udfodres pågældende recept som den sidste fodring i rækken. Ved eksempel Figur 23/Figur 24, beregnes til 1. fodring, gennemsnitsvægten for de stier som i følge kurven skal have recept 1 samt 1+2, det vil sige inden for vægtområdet 11 til 32 kg. Beregnes f.eks. en gennemsnitsvægt på 27 kg, vil aktuel blanding komme til at bestå af ca. 43% recept 1 og 57% recept 2. Hvis gennemsnitsvægten beregnes til f.eks. 16 kg, vil aktuel blanding være 100% recept 1. Hvis der ved overgang til anden recept, ikke skal være en periode med uændret % fordeling, skal der på kurven være 2 på hinanden følgende positioner med 1 dag imellem. Se eksempel side 16, Figur 20 pos 7 og Minimum udfodrings mængde. Min kg udf. anvendes på type MULTI kun i forbindelse med PIGMIX udfodring. Se herom under PIGMIX side _04

17 2.2.4 Med Foderplan type FASE. Foderplan type FASE skal anvendes ved fasefodring med 2 blandere og dobbelt rør/ventilsystem. Med Foderplan type FASE udfodres synkront 2 recepter, én recept pr. blander. Hvilke recepter der skal blandes i hvilke blandere, angives på de pågældende fodringsnr. Recepterne blandes og udfodres parvis, og kun til de stier som skal have pågældende receptsammensætning. Der skal altid være indtastet fodringsnr. parvis, svarende til hvordan recepterne parvis anvendes på foderkurven. Figur 25. Figur 26. For hver trin (Pos) på kurven indtastes recepter som skal anvendes. Recepterne behøver ikke nødvendigvis indtastet/anvendt i kronologisk orden, der kan udmærket anvendes parvis recepter f.eks. 1/3, 2/5 osv. Recept i 2. kolonne skal dog altid have største værdi. Det skal dog altid sikres at der indtastes parvis fodringsnr. med recepter svarende til hvad der parvis anvendes på foder kurven. Ved indtastning af recept nr. i 1. kolonne, vil næst følgende recept nr. automatisk blive angivet i 2. kolonne. Ved ændring af recept nr. i 1. kolonne til en lavere værdi, skal recept nr. i anden kolonne ændres manuelt. Ved indtastning/ændring af recepter, vil % fordeling automatisk blive sat til 50/ 50. % fordeling ændres efterfølgende til det ønskede. Hvis der alene skal anvendes den ene recept, sættes denne til 100 %. (Se Figur 25 og Figur 26) _04 17

18 Hvis der ved overgang til anden recept, ikke skal være en periode med uændret % fordeling, skal der på kurven være 2 på hinanden følgende positioner med 1 dag imellem. Se eksempel side 16, Figur 20 pos 7 og Minimum udfodrings mængde. Min kg udf. har funktion hvor der skal udfodres til sti af begge trin/recepter på kurven. Hvis der af den ene recept beregnes mindre end indtastet ved Min kg udf., vil mængden ikke blive udfodret, mængden vil blive overført til den anden recept. Hvis der beregnes mindre end Min kg udf. af begge recepter, overføres til den største mængde. Hvis den samle mængde herved er mindre end Min kg udf., udfodres mængden uanset størrelse. Endvidere anvendes Min kg udf. generelt i forbindelse med PIGMIX udfodring. Se herom under PIGMIX side Omvendt Recept-rækkefølge. Ved anvendelse af flere recepter på samme foderkurve, kan det være hensigtsmæssig at udfodre den svageste blanding (til de største grise) først. Der skal anvendes fodringsnr. separat for hver enkelt anvendt recept, hvorfor det alene styres på fodringstidspunkterne hvilke recepter som skal udfodres først _04

19 2.3 PIGMIX Ad.Lib fodring. PIGMIX fodring, efter ædelyst, skal defineres på den anvendte foderkurve. Om der skal udfodres PIGMIX skal defineres for hvert enkelt trin på kurven. Der gives herved mulighed for at der til samme sti, i en periode kan udfodres PIGMIX, hvorefter der automatisk skiftes over til restriktiv fodring. Det er dog en betingelse at krybben er indrettet hertil. En foderkurve hvorpå der er defineret PIGMIX, kan samtidig anvendes til restriktiv fodring på stier hvor der ikke er monteret PIGMIX føler Definer PIGMIX på kurve. For hver trin på kurven, defineres om der skal udfodres som PIGMIX til stier hvor der er monteret PIGMIX føler. På kurve type NORM, MULTI samt FASE, defineres i én kolonne, Figur 27, om der skal udfodres PIGMIX. Figur 27. På kurve type TRIN skal defineres for hver recept (begge kolonner), Figur 28 om der skal udfodres PIGMIX. På type TRIN udfodres de enkelte recepter separat, hvorfor der er mulighed for fortsat at udfodre PIGMIX på den ene recept, samtidig med at den anden recept udfodres restriktiv. Det er dog en betingelse at krybben er indrettet hertil. Figur _04 19

20 2.3.2 Ædelyst over normen. Eftersom foderkurven normalvis indtastes med norm-værdier, kan der i forbindelse med PIGMIX indtastes %-sats PIGMIX max % som grisene har adgang til at æde over normen. PIGMIX max % indtastes med pct. grisene maximal må få tildelt over pågældende sti s normmængde Minimum udfodrings mængde. Min kg udf. har funktion ved PIGMIX udfodring, uanset hvilken type kurve/plan der anvendes. Min kg udf. medfører ved PIGMIX udfodring at der ikke udfodres hvis resterende mængde til stien er mindre end indtastet ved Min kg udf. Det har kun betydning ved de sidste rationer til stien, hvor den resterende mængde kan være mindre end Min kg udf. Min kg udf. kan derfor indtastes med større værdi end udfodring pr. gang (Udf/g) på stierne _04

21 2.4 Væskefodring, fodring af fast mængde. Der er på foderkurven mulighed for at definere udfodring af en fast mængde (kg/udf). Funktionen kan f.eks. anvendes hvis der ønskes udfodret en ren væskeblanding (blanding uden foderværdi). Funktionen kan kun anvendes på stier som i forvejen anvender en foderkurve Definer Foderplan til væskefodring. Før funktionen kan anvendes på foderkurven, skal den anvendte Foderplan være defineret hertil. Figur 29. På Foderplan Figur 29, skal der på GRUNDDATA defineres JA for Rec. 8 væske, samt Recept 8 skal indtastes med Grunddata samt Dele for de komponenter som skal anvendes. Komponent sammensætningen kan bestå af hvilke som helst komponenter, fakta er at pågældende blanding udfodres med fast antal kg pr. fodring. Recept 8 kan ikke anvendes til anden fodring, når der er defineret JA ved Rec. 8 væske _04 21

22 2.4.2 Definer foderkurve til væskefodring. Figur 30. På Foderkurven Figur 30, skal der ved Væske fodring defineres JA, hvorefter der fremkommer kolonne med Kg/Udf. Under Kg/Udf. indtastes for hvert trin på kurven, antal kg som skal udfodres pr. fodring. Recepten der udfodres er altid recept 8. Den udfodrede mængde modregnes ikke i den i forvejen angivne Fe/dag. Den udfodrede mængde opsummeres på stierne _04

Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER... 4

Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER... 4 Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN.... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT FODERPLAN.... 2 1.2 ÅBEN FODERPLAN.... 3 1.3 ÅBEN GRAFISK FODERPLAN.... 3 2 OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER.... 4 2.1 DEFINER TYPE.... 4 2.2 ANVENDELSE

Læs mere

Kap 2 Sti-Data i Multifeeder 5000

Kap 2 Sti-Data i Multifeeder 5000 Kap 2 Sti-Data i Multifeeder 5000 1 ADGANG TIL STI-DATA.... 2 1.1 Oversigt sti-data.... 2 1.1.1 Søgekriterier for fremvælg stier på oversigt.... 2 1.2 Data-vinduer, enkelt stier.... 4 1.3 Adgang til vise/ændre

Læs mere

Kap 5 Blande/Fodertider

Kap 5 Blande/Fodertider Kap 5 Blande/Fodertider 1 BLANDE/FODERTIDER.... 3 1.1 ÅBEN OVERSIGT FODERTIDER.... 4 1.1.1 Oversigt alle blandere.... 4 1.1.2 Oversigt enkelt blander.... 5 1.1.3 Oversigt udvalgt Plan / Recept... 5 1.1.4

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000. Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150)

Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000. Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150) Minimanual for SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000 Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150) Minimanualen beskriver de styringsområder, som anvendes mest i det daglige arbejde. Henvisninger: I minimanualen

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...

Læs mere

KOMPONENTER... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE...

KOMPONENTER... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE... Kap. 6 Komponenter 1 KOMPONENTER.... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER.... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE.... 3 2 OPRET/RET KOMPONENT.... 4 2.1 OPRET NY KOMPONENT.... 4 2.1.1 Nødvendige komponent-data.... 4

Læs mere

Manual. Transponder. v.187 v.155. Del 1 - Indstillinger. 981000800 ver. 5 03-11-2011. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby

Manual. Transponder. v.187 v.155. Del 1 - Indstillinger. 981000800 ver. 5 03-11-2011. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby Manual Transponder v.187 v.155 Del 1 - Indstillinger 981000800 ver. 5 03-11-2011 SKIOLD A/S DK 9300 Sæby 2 981000800 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 6 2. Betjening af computer... 8 2.1 Standard

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

Manual. Agrosoft WinSvin version 4.37 integreret med SKIOLD transponder ver SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby

Manual. Agrosoft WinSvin version 4.37 integreret med SKIOLD transponder ver SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby Manual Agrosoft WinSvin version 4.37 integreret med SKIOLD transponder 2006 981000810 ver. 2.0 01.06.2007 SKIOLD A/S DK 9300 Sæby 2 981000810 Indholdsfortegnelse 1. OPSTARTS INDSTILLINGER...4 2. PROGRAM

Læs mere

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der

Læs mere

Kap.10 Grunddata / System indstillinger

Kap.10 Grunddata / System indstillinger Kap.10 Grunddata / System indstillinger 1. Service menu... 2 1.1 Bruger Indstilling... 2 1.1.1 Ventil A+B... 2 1.1.2 Print til RS232... 2 1.1.3 Beregn pris... 2 1.1.4 Beregn TS,FE/kg... 3 1.1.5 Auto reg.

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Rev. 0 /10.12 Art.Nr Webaccount Dairy Feeder. Rev. 1 / Art.nr

Rev. 0 /10.12 Art.Nr Webaccount Dairy Feeder. Rev. 1 / Art.nr Rev. 0 /10.12 Art.Nr. 99870 Webaccount Dairy Feeder Rev. 1 / 08.13 Art.nr. 102982 Indhold 1. Menu Oversigt... 3 2. Menu Fodringsafsnit... 3 3. Menu Fodermiddel... 5 4. Menu Blandinger... 8 5. Menu Lager...

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Reducer foderforbruget Succes med vådfoder Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Ejendommen 690 søer Site 1 23.000 smågrise Site 2 5.600 slagtesvin Site 3 370 Ha 4

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

Opret en ny foderplan helt fra bunden.

Opret en ny foderplan helt fra bunden. Opret en ny foderplan helt fra bunden. Måden som softwaren arbejder på er i nævnt rækkefølge: 1. Alle fodermidler vi har til rådighed oprettes med individuelle navne. Altså, oprettes MAJS som MAJS 2016,

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

MANUAL HÅNDTERMINAL. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL HÅNDTERMINAL. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! HÅNDTERMINAL 981 000 505 Ver. 100 02-10-2013 Indhold 1. HÅNDTERMINAL... 4 1.1 Håndterminal versioner.... 4 1.2 Integreret håndterminal... 4 1.3 Vigtig ved anvendelse af håndterminal...

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Succes grundlægges i drægtighedsstalden Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

PigWin. integrerad med. SKIOLD-Datamix Transponder

PigWin. integrerad med. SKIOLD-Datamix Transponder PigWin integrerad med SKIOLD-Datamix Transponder Indholdsfortegnelse Installation och opsætning 3 Installation av WinSvin 3 Program setup 5 Transponder 6 Generelt om Transponder/WinSvin 6 Alarmbillede

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Soens produktion af råmælk og mælk

Soens produktion af råmælk og mælk Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet

Læs mere

Betjeningsvejledning DairyFeeder PDA. Rev. 0 /10.12 Art.Nr En nem fodring på en enkel måde

Betjeningsvejledning DairyFeeder PDA. Rev. 0 /10.12 Art.Nr En nem fodring på en enkel måde Betjeningsvejledning DairyFeeder PDA Rev. 0 /10.12 Art.Nr. 99868 En nem fodring på en enkel måde Dit intelligente vejesystem til en nøjagtig styring af fodringen Rev0, 08.10.2012 Indhold Indhold... 2 Indledning...

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

FODER - DECEMBER 2018

FODER - DECEMBER 2018 FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

FRILANDSSVINEPRODUKTION

FRILANDSSVINEPRODUKTION AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION

Læs mere

Foderkurver til diegivende søer

Foderkurver til diegivende søer Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

SPILD og andet om foder. Kristian Knage-Drangsfeldt

SPILD og andet om foder. Kristian Knage-Drangsfeldt SPILD og andet om foder Kristian Knage-Drangsfeldt Disposition Formålet med projektet Arbejdet i projektet Økonomi beregninger af de forskellige tiltag Præsentation af fakta ark Opsamling Spørgsmål er

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

Sprintomat Brugervejledning

Sprintomat Brugervejledning Sprintomat Brugervejledning Asger Andreasen Kjærgårdsvej 8 Grønbjerg 6971 Spjald 2014125822 info@gebaker.dk Sprintomat Brugervejledning Sprintomaten er anbefalet til at have op til 45 grise pr. Automat,

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! v/ Bjarne Knudsen DB pr. gris ud fra prognose Notering: 10,69 kr/kg (+ 0,70 kr/kg) Foderpris: 1,65 kr/fe diverse omk.: 10 kr/gris Foderforbrug: 2,75 FE/kg tilvækst

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

MANUAL PIGMOBILE & SKIOLD TRANSPONDER/DM5000/VENTILATION. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL PIGMOBILE & SKIOLD TRANSPONDER/DM5000/VENTILATION. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! PIGMOBILE & SKIOLD TRANSPONDER/DM5000/VENTILATION 981 002 750 Ver. 03 02-10-2013 Indhold 1 SKIOLD Pinkoder til Pocket... 3 1.1 Transponder Pinkode... 3 1.2 DM5000 Pinkode...

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere