DOI:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOI: http://www.hk.dk/privat/content/download/62003/648177/file/analyse-funktionær%20eller%20ej.pdf"

Transkript

1 Syddansk Universitet Funktionær eller ej? Scheuer, Steen DOI: Publication date: 2009 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication Citation for pulished version (APA): Scheuer, S. (2009). Funktionær eller ej?: Funktionæransættelsens omfang og betydning i den danske aftalemodel. København. Funktionær%20eller%20ej.pdf General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 18. aug

2 Funktionær eller ej? Funktionæransættelsens omfang og betydning i den danske aftalemodel af Steen Scheuer Professor, dr. merc. Marts 2009

3 Indhold 1. Indledning Funktionærerne i den danske aftalemodel 2. Hvem er egentlig funktionær? a. Den juridiske definition: Funktionærretten b. Den økonomisk-statistiske definition c. Kollektive overenskomster og udbredelsen af funktionærrettigheder 3. Ændringer i stillingsstrukturen: Udviklingen i funktionærandelen a. Udviklingen fra 1970 til 2007 b. UNA-problemet c. Uden elementær ansættelsesbeskyttelse d. Hvor mange dækker funktionærloven? 4. Konklusion: Hvilke konsekvenser for aftalemodellen? 5. Liste over forkortelser 6. Referencer Forord Den foreliggende analyse er udarbejdet på opdrag af og i dialog med HK/Privat. Som studentermedarbejder til at gennemføre analysen af talmaterialet samt til at skrive udkast til afsnittene 2.a., 2.b., 3.a. og 3.b. har stud. scient. soc. Kristian Hansen medvirket. Analysens resultater og konklusioner står for min egen regning. Marts 2009 Steen Scheuer 2

4 1. Indledning Funktionærerne i den danske aftalemodel Skal lønmodtagerne i Danmark beskyttes i deres ansættelsesforhold via lovgivning eller via arbejdsmarkedets kollektive overenskomster? Dette spørgsmål har ofte været drøftet politisk og blandt arbejdsmarkedets organisationer (jf. fx LO 2001). Der foregår her en afvejning af to hensyn: På den ene side bør arbejdsmarkedets regelværk aftales mellem de parter, som det primært vedkommer og som er tættest på problemerne, og dette taler for kollektive overenskomster. På den anden side bør arbejdsmarkedets fælles rettigheder og beskyttelse gælde for alle lønmodtagere og ikke kun dem, der (af grunde, der stort set intet har at gøre med deres egne forhold) er dækket af en kollektiv overenskomst. Dette taler for lovgivning. I dag har man valgt en kombinationsmodel, idet visse former for beskyttelse og rettigheder er gennemført via lovgivning (fx Ferieloven, Lov om ligestilling), mens andre er gennemført via de kollektive overenskomster (fx mindsteløn, normal ugentlig arbejdstid, regler for og honorering af overarbejde). Funktionærloven (herefter: FUL) repræsenterer en hybrid af disse to former for beskyttelse: På den ene side er det en lov, og den dækker derfor alle, dvs. alle lønmodtagere på lovens område. På den anden side dækker den langt fra alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet, idet lovens dækningsområde i grunden må opfattes som ekskluderende i forhold til mange fag og erhverv, primært timelønnede eller arbejdere, men dernæst også en række lønmodtagergrupper, der nok i praksis opfatter sig som funktionærer, men som ikke nødvendigvis er det. For de overenskomstdækkede er dette ikke så stort et problem, hvis de har opnået nogle af de samme rettigheder qua deres overenskomst, hvis de fx har fået funktionærrettighederne skrevet ind i den kollektive overenskomst eller aftale. Men dette gælder kun en vis, mindre del af samtlige overenskomstdækkede, og for dem, der har færre rettigheder end disse i deres overenskomst, eller som slet ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, er der bestemt et problem her. Det er lidt af en mærkværdighed, når man betragter det danske arbejdsmarked, at man på den ene side har en lov, der kun dækker en vis del af lønmodtagerne, men at man på den anden side ikke har officielle opgørelser over, hvor stor en del af arbejdsmarkedet, denne del omfatter. Opdelingen af lønmodtagere i hovedgrupperne funktionærer og arbejdere på det danske arbejdsmarked burde egentlig tage udgangspunkt i FUL s beskrivelse af sit anvendelsesområde (jf. afsnit 2.a. nedenfor). Tidligere offentliggjorde Danmarks Statistik (DS) årlige opgørelser over den socioøkonomiske klassificering af lønmodtagere i tre grupper (dvs. de absolutte og relative andele af hhv. funktionærer, faglærte arbejdere og ikke-faglærte arbejdere), og det var dermed tilsyneladende muligt at følge funktionærandelens stigende omfang i arbejdsstyrken. Dette ophørte 3

5 imidlertid ved overgangen til den ny stillingsklassifikation, baseret på International Standard Classification of Occupations, ISCO, i 1996, hvor DS overgik til en ny klassifikation DISCO, som man også kalder socio (jf. Danmarks Statistik 1997). Her skelner man ikke længere mellem funktionærer og arbejdere, men mellem grupper i hovedsagen baseret på jobrelevante færdigheder, dvs. de krav til kvalifikationer, som det enkelte job må forventes at forudsætte, uafhængigt af, om den enkelte person besidder disse, fx i form af formel uddannelse (jf. Danmarks Statistik 1997, og nærmere i afsnit 2.b. nedenfor). Hermed er selve funktionæransættelsens udbredelse og udviklingen heri blevet en hel del vanskeligere at fastslå entydigt. Når man i DS forlod den hidtidige klassificering, skyldes det to forhold: 1. Det var blevet stadig vanskeligere at sondre mellem de fem grupper af lønmodtagere, og DS anfører, at det er nærmest uigennemførligt at redegøre for, hvordan de er sammensat (Danmarks Statistik 1997: 7). Dette lidt overraskende udsagn dækker muligvis over en noget induktiv ad hoc-praksis i DS, som ikke har kunnet opretholdes. Derudover knyttede der sig også problemer til DS anvendelse af selve funktionærbegrebet, hvilket også kan have været medvirkende til, at denne opdeling er forladt. 2. Det stigende behov for internationale statistiske sammenligninger, hvor den hidtidige danske opdeling ikke havde mange modstykker i udlandet. Hermed opstod imidlertid det problem, at det ikke længere er muligt at følge med i udviklingen af funktionærandelen på det danske arbejdsmarked. Vi har således det paradoks, at der på den ene side findes en omfattende ansættelsesretlig litteratur, baseret på tolkning af FUL, af det lovforberedende arbejde i Folketinget og af domspraksis, som gør det muligt på en række områder (men ikke alle) at fastslå, om en lønmodtager er dækket af FUL eller ej, mens det på den anden side er sådan, at juristerne tilsyneladende ikke interesserer sig for det mere kvantitative, dvs. hvor mange lønmodtagere man alt i alt kan hævde vil være omfattet af FUL. DS har opgivet at opdatere sin opdeling til i dag, og DS opdeling havde også sine problemer, jf. nedenfor. Denne analyses hovedformål er at foretage en sådan opdatering, baseret (1) på DS hidtidige opgørelser, (2) på en mere detaljeret udredning af, hvilke af de grupper, der i DS traditionelle opdeling blev klassificeret som funktionærer, reelt kan antages at være dækket af FUL, og hvilke ikke samt (3) på en fremskrivning af DS tal fra 1996 til i dag. Den danske forhandlingsmodel tager afsæt i en opfattelse af, at Danmark har en relativt lav ansættelsesbeskyttelse i forhold til de fleste kontinentaleuropæiske lande (og også i forhold til fx Sverige), og da forhandlingsmodellen har sit udspring i ikke-funktionærers overenskomster og vilkår, er der en tendens til, at disse vilkår dominerer billedet af forholdene på det danske arbejdsmarked. Imidlertid er funktionærandelen vokset støt i årtierne siden FUL s vedtagelse i Hvor man engang kunne sige, at de fleste lønmodtagere ikke var funktionærer, men at der eksisterede et (om end stort) mindretal af funktionærer, er situationen i dag den, at flertallet af lønmodtagere efter alt at dømme er funktionærer, 4

6 mens kun et mindretal ikke har denne ansættelsesbeskyttelse, i hvert fald ikke i samme omfang. Nogle af de lønmodtagere, der ikke direkte er dækket af FUL, har aftalt sig til funktionærrettighederne via en kollektiv overenskomst og har dermed i praksis samme rettigheder. Andre grupper har opnået en vis lignende beskyttelse ved at være dækket af de generelle kollektive overenskomster, fx mht. opsigelse, men det er langt fra altid, at disse overenskomstrettigheder kan sidestilles med rettighederne efter FUL. Dette er kun tilfældet, hvis der direkte er aftalt funktionærstatus i overenskomsten mellem parterne (jf. afsnit 2.a. nedenfor). Således er opsigelsesvarslerne for de timelønnede i Industriens Overenskomst kun ca. det halve (plus/minus) af opsigelsesvarslerne i FUL. 1 I Industriens Funktionæroverenskomst, som altså gælder for funktionærerne, følger man derimod FUL mht. opsigelsesvarslerne helt. 2 Herudover er der et mindretal blandt lønmodtagerne, som hverken er dækket af FUL eller er dækket af en kollektiv overenskomst, og de har reelt stort set ingen beskyttelse. Det skal bl.a. analyseres, hvor stort dette mindretal egentlig er. Hovedformålet med denne analyse er således at fastslå, hvor mange lønmodtagere, der samlet set nyder ansættelsesbeskyttelse i FUL s omfang på det danske arbejdsmarked i dag. Da DS hidtidige klassificering (indtil 1996) faktisk ikke opfylder dette formål, er dette så vidt vides det første reelle forsøg på at gennemføre en sådan oversigt. Terminologisk er det rimeligt at skelne mellem de fire former for ansættelsesretlig status for lønmodtagere i forhold til FUL på det danske arbejdsmarked, nemlig lovfunktionærer, aftalefunktionærer, overenskomstansatte ikke-funktionærer og ansatte på rent individuelle vilkår, jf. Boks 1. Terminologisk opererer denne analyse imidlertid også med begrebet DS-funktionærer, hvilket henviser til funktionærer ifølge DS stillingsklassificering indtil Formålet med denne analyse er således at undersøge, hvor mange lønmodtagere, der nyder godt af forskellige former for institutionel, kollektiv beskyttelse på det danske arbejdsmarked, nemlig hhv. FUL og kollektive overenskomster, og mere specifikt er formålet: 1. At beskrive og fortolke udviklingen i de relative andele af funktionærer, dvs. hhv. lov- og aftalefunktionærer. 2. At analysere, hvor mange lønmodtagere, der hverken er lov- eller aftale funktionærer, og som enten har eller ikke er overenskomstansatte, samt hvilke grupper, der her er tale om. 3. At drøfte kort, hvilke konsekvenser disse forhold har for opfattelsen af forhandlingssystemet og for holdningerne til balancen mellem lovgivning og overenskomster på arbejdsmarkedet. 1 Jf. Industriens Overenskomst , mellem CO Industri og Dansk Industri, 38, stk. 2, side 88 og FUL 2, stk Jf. Industriens Funktionæroverenskomst , mellem CO Industri og Dansk Industri, 15, stk. 2, side 45 og FUL 2, stk. 2. 5

7 Boks 1: Kollektiv beskyttelse efter loven og efter overenskomsten. Fire kategorier af lønmodtagere. A. Lønmodtagere, der ifølge FUL s 1 og retspraksis direkte er omfattet af den fælles beskyttelse indeholdt i FUL: Lovfunktionærer. B. Lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af FUL, men som har funktionærstatus qua en kollektiv overenskomst eller aftale: Aftalefunktionærer. C. Lønmodtagere, der ikke er funktionærer ifølge punkt A eller B, men som er omfattet af en kollektiv overenskomst eller aftale (kaldes ofte timelønnede): Overenskomstansatte ikke-funktionærer. D. Lønmodtagere, der ikke er funktionærer ifølge punkt A eller B, og som heller ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst eller aftale: Ansatte på rent individuelle vilkår. Note: De fire kategorier er gensidigt udelukkende. Imidlertid kan lønmodtagere under A også være ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale. 6

8 2. Hvem er egentlig funktionær? Faktaboks: Funktionær Kommer af fransk fonctionnaire, der betyder embedsmand, af fonction embede, bestilling eller funktion. Lønmodtager med særlig tilknytning til arbejdsgiveren og med særlig tryghed i ansættelsen. (Den Store Danske Encyklopædi. Danmarks Nationalleksikon 1997, bd. 7: 193). Det er som nævnt ikke så lidt af et paradoks, at der eksisterer en betydelig usikkerhed omkring, hvilke lønmodtagergrupper funktionærbegrebet faktisk omfatter. At begrebet er omgærdet med en vis usikkerhed i visse gråzonetilfælde er vel ikke i sig selv paradoksalt, men det er det derimod, at den definition af funktionærer, som anvendes i personalejuraen (ansættelsesretten) står i eklatant modstrid med den, som er blevet anvendt af DS frem til og med I DS blev lønmodtagerne tidligere opdelt i funktionærer, faglærte arbejdere og ikke-faglærte arbejdere. De tre meningsbærende kategorier er altså én funktionærog to arbejderkategorier. Undertiden blev funktionærkategorien opdelt i to eller tre undergrupper, som i ledende funktionærer, overordnede funktionærer og øvrige funktionærer, eller i højere funktionærer og lavere funktionærer. Nærmere præciseringer af disse funktionærgrupper har været efterspurgt, men da DS som nævnt ovenfor anfører, at det er nærmest uigennemførligt at redegøre for, hvordan de er sammensat (Danmarks Statistik 1997: 7), gives der også afkald på det her. Under alle omstændigheder synes præmissen at have været, at hvis man er funktionær, udfører man funktioner, der ikke falder under kategorien arbejder (faglært eller ikke-faglært). I ansættelsesretten går man bestemt ikke ud fra dette. I de juridiske værker, der omhandler funktionærretten (fx Andersen 2004; Nielsen 2007) gøres der en hel del ud af at forklare, hvilke lønmodtagergrupper, der falder under kategorien funktionærer, og som dermed er dækket af FUL, og hvilke ikke. Her ses der på FUL s indledende 1 stk. 1, hvor det positivt og nogenlunde velafgrænset defineres, hvem der er funktionærer, og der ses endvidere på den ret omfattende domspraksis (jf. nærmere afsnit 2.a. nedenfor). Det officielle Danmark har hermed to ret forskellige opfattelser af, hvem der er funktionærer, eller det har man i hvert fald haft det indtil for ca. ti år siden: Den ene definition af funktionærer fra DS gik mere eller mindre ud fra, at alle personer, der ikke var faglærte eller ikke-faglærte arbejdere, var funktionærer. Denne gruppe af lønmodtagere kaldes i denne tekst DS-funktionærer. 7

9 Den anden anvendte lovens definition, nemlig at funktionærer er lønmodtagere, og hvor arbejdets art kort sagt er kendetegnet ved, enten at (a) de er handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget med lagerekspedition, eller at (b) de er beskæftiget med teknisk eller klinisk bistandsydelse eller at (c) de udfører arbejdsledende funktioner på arbejdsgiverens vegne (FUL 1). Man har næsten indtryk af, at disse to opfattelser (og deres ophavsmænd og -kvinder) har levet i lykkelig uvidenhed om hinandens eksistens. Således anfører Andersen, at en funktionær er i dag en lønmodtager, der i kraft af FUL s 1 er omfattet af lovens bestemmelser (Andersen 2004: 19). Definitionen ligger for ham så at sige i juraen. Men hvor juristerne har valgt en eksklusiv definition af funktionærbegrebet, har man i DS valgt en mere inklusiv, eftersom begreberne faglært hhv. ikke-faglært arbejder jo i grunden er forholdsvis præcise betegnelser, 3 og begrebet funktionær således må ses som omfattende alle dem, der ikke lige er faglært eller ikke-faglært arbejder. Boks 2: Beskyttelse efter funktionærloven (i hovedtræk) Funktionærloven giver den persongruppe den omfatter to hovedbeskyttelsesformer i forbindelse med afskedigelse: For det første beskytter funktionærloven den ansatte mod usaglig opsigelse, det vil sige, at eventuel opsigelse skal rimeligt begrundet og være baseret på forhold omkring virksomheden eller funktionæren. For det andet angiver funktionærloven en række regler for, hvor lang tid i forvejen en funktionær skal have varsel om en eventuel opsigelse, alt efter hvor lang tid vedkommende har været ansat. Konkret er der til arbejdsgiveren et krav om, at opsigelsesvarsel skal gives med mindst en måneds varsel i de første 6 måneder af ansættelsen og 3 måneders varsel efterfølgende. Dette varsel udvides med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højest til 6 måneder. Funktionærloven sikrer yderligere funktionæren løn under sygdom, løn under ferie og helligdage og halv løn under barsel. Desuden gør funktionærloven det gældende, at kun særligt betroede funktionærer gyldigt kan indgå en aftale om ikke at tage job i en konkurrerende virksomhed i en periode efter opsigelse (såkaldt konkurrenceklausul). Ydermere har funktionærerne ret til at organisere sig, ret til at give oplysninger om egne vilkår til sin organisation og personalet har ret til at kræve forhandling med arbejdsgiveren om løn- og arbejdsvilkår. (Denne beskrivelse er ikke udtømmende.) 3 Heller ikke denne betegnelse er helt heldig, eftersom betegnelser som ufaglært og ikke-faglært har negative konnotationer, antagelig utilsigtede. Historisk og nutidigt har man i praksis anvendt betegnelser som arbejdsmand, specialarbejder, (rengørings)assistent, operatør, chauffør osv., som er positive betegnelser. Antagelig er der ikke mange, der har eller har haft ansættelsesbeviser med betegnelsen ikke-faglært. 8

10 2.a. Den juridiske definition: Funktionærretten Visse medarbejdere er fødte funktionærer, og har allerede i kraft af deres arbejdsfunktion funktionærstatus. Funktionærloven indeholder tre hovedkrav, der skal være opfyldt førend en medarbejder opnår funktionærstatus: 1) At man skal arbejde gennemsnitlig mere end 8 timer om ugen (den såkaldte 8-timersregel), 4 2) at der er tale om en tjenestestilling, og 3) at arbejdets art falder ind under de i lovens 1, stk. 1 definerede arbejdsområder. FUL s 1, stk. 1. har følgende ordlyd: Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer: a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition. b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikkehåndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed. c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art. FUL gælder altså for en lang række faggrupper. Langt den største del af medlemsgruppen i fx HK og Teknisk Landsforbund er i kraft af deres forskellige arbejdsområder dækket af FUL s regler. Andre store grupper, der er omfattet af FUL er fx sygeplejersker, tandlæger og arkitekter, der yder teknisk eller klinisk bistandsydelse. I forhold til punkt a) er stort set alt traditionelt butiksarbejde omfattet af FUL og de ansatte er dermed lovfunktionærer. Dette vil sige kundebetjening, prismærkning, kassearbejde, udpakning osv. Det skal bemærkes at punkt d) - der omhandler at arbejdet i sin overvejende del skal hører under punkt a eller b - skal forstås i forholdet mellem det handelsmæssige og det håndværksmæssige. Det vil sige, at for eksempel en butiksansat uddannet slagter, hvis overvejende del af arbejdet omfatter kundebetjening, vil kunne blive betragtet som lovfunktionær. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at hvis der er tale om grænse- og tvivlstilfælde, vil lønmodtagerens uddannelse som regel spille en rolle, og der må derfor ikke være tvivl om hvorvidt det er den overvejende del af arbejdet der indebærer kundebetjening og andet traditionelt butiksarbejde (eksempelvis butiksbestyrelse og lign.). I tvivlstilfælde vil slagterens uddannelse pege i retning af at han ikke er lovfunktionær. 4 8-timersreglen blev indført i 2001 og erstattede den tidligere 15-timersregel. Den blev ændret til 8 timer for at leve op til ny EU-krav. 9

11 Handelsrejsende, sælgere, repræsentanter o. lign. er som regel lovfunktionærer, medmindre de har en ekstraordinært høj grad af selvstændighed, og således ikke kan siges at være i et decideret tjenesteforhold til arbejdsgiveren. Desuden er det generelt sådan, at handelsrejsende bliver betragtet som lovfunktionærer, hvis deres arbejde hovedsageligt er forbundet med køb og salg, hvorimod hvis arbejdet primært er orienteret omkring distributionen af varer og opkrævning af betaling, vil de som hovedregel blive betragtet som chauffører og dermed arbejdsmænd. Hvis sælgeren arbejder meget selvstændigt, evt. som agent eller grosserer, fra egne lokaliteter, eller ikke løbende indberetter til arbejdsgiver, regnes denne undertiden ikke som lovfunktionær, men området er noget tvetydigt (jf. Andersen 32f., 66-9). Det er nedenfor skønnet, at fire femtedele af sælgerne i Business Danmark er lovfunktionærer. Inden for restaurationsområdet er det ofte spørgsmålet om hvorvidt der er tale om køb og salg eller servering, der afgør om arbejdet er omfattet af FUL (Andersen 2004: 33). For eksempel afgjorde Landsretten, at en serveringsjomfru ikke var lovfunktionær, da hendes opgave primært var at servere og afkræve betaling, det vil sige ikke køb og salg som sådan. I forhold til funktionæransættelse indenfor restaurationsområdet er det muligvis præget af, at det er et område hvor der har været meget kamp mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om hvorvidt serveringspersonale er lovfunktionærer eller ej. I modsætning hertil er der på butiksområdet en lang tradition for, at de fleste medarbejdere er lovfunktionærer. Disse afgrænsninger kan undertiden forekomme noget tilfældige. I forhold til anden del af punkt a), om kontorarbejde, er det ikke nærmere bestemt hvad begrebet kontorarbejde indebærer, hvilket formentlig skyldes at en sådan specificering er forholdsvis overflødig, da kontorområdet har en stærk fagspecifik tradition. Det er blevet yderligere specificeret, at selv det letteste kontorarbejde betegnes som dækket af FUL, eksempelvis frankering af post, fotokopiering o. lign. (Andersen 2004: 37ff). Det er endvidere blevet fastslået, at akademiske sagsbehandlere, en hastigt voksende gruppe siden 1960erne, udfører kontorarbejde og altså er lovfunktionærer. Andersen (2004: 38) anfører således med specielt sigte på den private sektor: Funktionærbegrebet er ikke begrænset opadtil i relation til sværhedsgraden af det kontormæssige arbejde. Når man betænker, at funktionærloven efter sin ordlyd også omfatter arbejdsledere, [...] må den nævnte gruppe som udgangspunkt være omfattet af funktionærloven enten i kraft af arbejdsledende funktioner eller i kraft af overvejende kontormæssig beskæftigelse... (Andersen 2004: 38). De primære faggrupper der hører under punkt b) omhandlende teknisk eller klinisk bistandsydelse, er arkitekter, ingeniører, reklametegnere, sygeplejersker, læger, tandlæger, elektronikteknikere osv. Det er interessant i den sammenhæng, at fx tandteknikere ikke kan betegnes som lovfunktionærer, da deres arbejde anses for havende en håndværksmæssig karakter. Ligeledes er hjemmehjælpere ikke lovfunktionærer, da deres arbejde bliver betragtet som værende hovedsagligt af huslig art, hvorimod en sygehjælpers arbejde bliver anset som værende en klinisk bistandsydelse, og dette hører derfor ind under FUL s bestemmelser (Andersen 2004: 45f). Sosu-assistenten er altså lovfunktionær, det er hjemmehjælperen ikke. 10

12 I den sammenhæng skal det nævnes, at selvom hjemmehjælpere altså ikke er lovfunktionærer er størstedelen af disse aftalefunktionærer. I FOA s overenskomstaftale med kommunerne gælder det at: Social- og sundhedspersonale gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser (overenskomst mellem FOA og KL, 2008, 10). Ud over lovfunktionærerne medarbejdere der nyder FUL s beskyttelse i kraft af deres arbejdsområde og som opfylder lovens øvrige krav er der således på det danske arbejdsmarked en række områder, der ikke hører under FUL s område, men som er aftalt reguleret af hele eller dele af FUL. Det kan betyde udvidet opsigelsesvarsel, månedsløn med løn under sygdom og ferie osv. Denne aftalte funktionærstatus kan være på overenskomstniveau, lokalt aftalt på virksomheden eller gennem en individuel aftale. En række overenskomster særligt på det offentlige område indeholder på nuværende tidspunkt henvisninger til FUL i sin helhed eller til visse rettigheder, hvorved en række lønmodtagere har fået hel eller delvis aftalt funktionærstatus, på trods af at deres arbejdes art ikke er omfattet i lovgivningen. Sådanne aftalte funktionærer kendes fx fra skolelærerområdet, blandt pædagoger, på social- og sundhedsområdet m.v. overvejende offentligt ansatte grupper. På den private del af arbejdsmarkedet er der også overenskomster, der giver funktionærlignede status i sin helhed eller på dele af rettighederne. Disse aftaler ligger i et mindre omfang på overenskomstniveau, men de kan være på virksomhedsplan eller helt individuelt aftalt. Også her gælder at der kan være en helt eller delvis henvisning til FUL uden at de ansatte medarbejdere af den grund er lovfunktionærer. Sondringen mellem lovfunktionærer og ansatte udenfor FUL s beskyttelse kan være vanskelig og for visse faggrupper vil sondringen bero på en konkret vurdering fra medarbejder til medarbejder. Der kan dog være aftalt afvigelser fra FUL, bl.a. i forhold til opsigelse, men som udgangspunkt vil alle der er omfattet af aftale være fuldstændige aftalefunktionærer, i den forstand at FUL gælder i sin helhed. Det samme gør sig gældende for ansatte i regionerne der er dækket af FOA s social- og sundhedspersonales overenskomst. Undervisning og pædagogisk arbejde bliver som nævnt ikke betragtet som funktionærarbejde, men det har været diskuteret (i forbindelse med en revision af FUL i 1964) at udvide FUL s bestemmelser til at omfatte disse grupper. Dette er indtil i dag blevet afvist, antagelig hovedsagligt på grund af betænkeligheder omkring de praktiske og administrative konsekvenser forbundet med inddragelse af for eksempel vikaransatte, timelønnede, aftenskolelærere osv. (Andersen 2004: 26). Det vil dog nok overraske mange almindelige lønmodtagere inden for denne sektor, at de ikke direkte er omfattet af FUL. Som med hjemmehjælperne ovenfor er overenskomstansatte pædagoger dog dækket i den forstand at de ligeledes er aftalefunktionærer, i BUPL s overenskomstaftale med kommunerne er det aftalt at der gælder funktionærvilkår for pædagoger (Overenskomst mellem BUPL og KL, 2008, 10). 11

13 Det samme gælder i øvrigt for lærere der er omfattet af Danmarks Lærerforening overenskomstaftaler med kommuner og regioner. I disse er FUL ligeledes integreret, i sin helhed. En anden gruppe der som udgangspunkt falder uden for FUL s bestemmelser er journalister. Domstolene har i en række sager fundet at det journalistiske arbejde ikke falder under nogen af de ovenstående punkter. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at det i betænkningsarbejdet, i forbindelse med en revision af FUL, er blevet bemærket, at: medarbejdere indenfor f.eks. journalistisk, pædagogisk eller rådgivende virksomhed, ofte (vil) udføre et sådant arbejde og have en sådan tilknytning til arbejdsgiverne, at de naturligvis bør inddrages under loven (Andersen 2004: 47). Dansk Journalistforbundet anfører selv på sin hjemmeside, at: Tre fjerdedele af DJs medlemmer er omfattet af en overenskomst, der regulerer hvordan en afskedigelse kan finde sted. De fleste af de resterende medlemmer i individuelle ansættelsesforhold vil i praksis være omfattet af funktionærlovens regler. Freelancere falder normalt uden for Funktionærlovens beskyttelse ( 1). Der er nemlig tre betingelser, der skal opfyldes: Arbejdets art. Her falder journalistik efter DJs opfattelse inden for kontorarbejde, men billeder dækkes af begrebet teknisk bistandsydelse. Arbejdets omfang. Der skal være tale om mindst 8 timer pr. uge i gennemsnit. Arbejdets instruktion. Man skal være underlagt arbejdsgiverens instrukser gennem en eller anden form for aftale. Altså være underordnet. F.eks. ved almindelig redaktionel bearbejdning af leveret stof. Selv en væsentlig grad at selvstændighed i arbejdet udelukker ikke lovens anvendelse. 5 Omvendt anfører Lars Svenning Andersen (2004: 39): Journalistisk arbejde er som udgangspunkt ikke funktionærarbejde, jf. U 40/1091 og U 54/914 SH. Citatet fra Dansk Journalistforbund er naturligvis et partsindlæg, og det rejser jo spørgsmålet om, hvor stor en andel, de fleste egentlig er. Ydermere viser de forskellige vurderinger af arbejdet som journalist, det vanskelige i at sondre mellem funktionær og ikke-funktionærarbejde. Dansk Journalistforbund har en række forskellige overenskomst aftaler med forskellige bladhuse, mediehuse, enkelte aviser osv. I langt de fleste af disse indgår omkring opsigelse gælder de i FUL fastsatte regler. Det vil sige at i forhold til beskyttelse mod uretsmæssige opsigelse og ligeledes i forhold til opsigelsesvarsel er langt de fleste journalister lige så godt dækket som andre aftale- og lovfunktionærer. I relation til FUL s 1, stk. 1, punkt c) arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde, er det afgørende om lønmodtageren har specielle beføjelser til at lede arbejdet, og at langt størstedelen af arbejdet består af ledelse eller at føre tilsyn. En sjakbajs udfører som regel næsten det samme arbejde som deres kollegaer, og bliver derfor typisk ikke betragtet som omfattet af FUL (Andersen 2004: 49ff)

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder?

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? [LOVGIVNING] Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? TEKST: ANNE JAKOBSEN, FORHANDLINGSKONSULENT En ansat direktør, chef eller leder kan ikke

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Indholdsfortegnelse Hvad er RAS?... 1 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status. 2 Novemberprioritering i RAS... 2 Tilknytningen

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Oversigt over forventede ændringer i reglerne om ansættelsesklausuler Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Konkurrenceklausuler Lovforslagets 5 En aftale om en konkurrenceklausul

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

41.11 O.13 31.05.13/2013 Side 1. Rammeaftale om kombinationsansættelser for ikke-uddannede i kommunerne

41.11 O.13 31.05.13/2013 Side 1. Rammeaftale om kombinationsansættelser for ikke-uddannede i kommunerne Side 1 Rammeaftale om kombinationsansættelser for ikke-uddannede i kommunerne KL BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Fagligt Fælles bund FOA Fag og Arbejde Socialpædagogernes Landsforbund Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere