Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler"

Transkript

1 Rapport nr. 38, 2007 Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler Ole Schleicher FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology, Energi & Miljø, Park Alle 345, DK-2605 Brøndby TEL FAX WEB

2 2

3 Indhold INDHOLD 3 1 INDLEDNING 5 2 REGLER FOR EMISSIONSKONTROL LUFTVEJLEDNINGENS KRAV TIL KONTROL 8 3 BAGGRUND FOR KONTROL AF PARTIKEL- FILTRE MED KONTINUERT STØVMÅLER MÅLING MED KONTINUERT STØVMÅLER PÅ POSEFILTRE KONKLUSION: 12 4 PARTIKELFILTRE OG FILTERMATERIALER PARTIKELFILTERBRUD KONTROL AF PARTIKELFILTRE MED DIFFERENSTRYKMÅLING STØVTYPER OG KONTROLSTRATEGI 14 5 KONTINUERTE STØVMÅLERE MÅLEPRINCIP FOR PHOTOMETRE KONTINUERT TRANSPORTABLE STØVMÅLERE TEST AF TRANSPORTABLE KONTINUERTE STØVMÅLERE KONKLUSION 19 6 DISKUSSION OG KONKLUSION 21 BILAG A. KONTINUERTE STØVMÅLERE 22 DATARAM 4 - MODEL DR PERSONAL DATARAM PDR CASELLA MICRODUST PRO 23 DUSTTRAK 25 HAZ-DUST 26 3

4 4

5 1 Indledning Referencelaboratoriets styregruppe har fornemmet et stort behov for viden om partikelfiltre i kommunerne. Der er jævnligt kommer henvendelser til svartjenesten om partikelfiltre, f.eks. hvilke filter materialer og/eller klassifikation skal myndigheden anbefale og/eller acceptere, hvad er emissionen efter forskellige filtermaterialer, hvor længe de holder, hvordan sikres at filtrene skiftes i tide, hvilke krav skal man stille til driftskontrol og emissionsmålinger. Der har også været direkte forespørgsel efter en billigere og hurtigere test af specielt partikelfiltre, som kan vise virker/virker ikke i modsætning til præstationskontrol (3 en-time støvmålinger), som kan være meget dyre, men giver et absolut tal for emissionen. En accepteret billigere og hurtigere metode vil sikre bedre og hyppigere kontrol og samtidig sikre, at et hullet eller utæt filter opdages tidligere, så det kan udbedres, evt. ved at skifte filterposer eller filterelementer. For virksomhederne bliver kontrollen billigere især for virksomheder med mange filtre og afkast kan der være tale om en betydelig besparelse. Partikelfiltre er typisk et område, hvor myndighederne har været tilbageholdende med at stille krav om målinger. På virksomheder med flere partikelfiltre og mange afkast, fordi omkostningerne til præstationskontrol på alle afkast ville være meget store, og på små virksomheder med et eller få små partikelfiltre og få afkast, fordi omkostningerne til præstationskontrol på alle afkast vil være store for en lille virksomhed. Resultatet er generelt, at der sjældent forlanges emissionsmålinger, og specielt ikke årligt tilbagevendende målinger på afkast fra partikelfiltre. Der er således et generelt ønske om en effektiv og billig metode til kontrol af partikelfiltre, så myndighederne bedre kan forsvare at forlange en kontrolmåling, og dermed forbedre overholdelse af støvemissionen fra partikelfiltre. FORCE Technology (den gang dk-teknik ENERGI & MILJØ) udviklede i 2002 en metode til kontrol af posefiltre, ved måling af emissionen med en bærbar kontinuert støvmåler, af mærket DataRam DR Det er denne metode der grundlaget for denne rapport. Muligheden for at stille krav til filterklasser beskrives kort i projektet, men det understreges, at det ikke er miljøtilsynets opgave at vælge filtre og stille krav til filtertype, med mindre der er fuldstændig entydighed i metoderne, som der eksempelvis er for HEPA-filtre. På denne baggrund har referencelaboratoriet udarbejdet denne rapport, som redegør for mulighederne for at udføre simple og hurtige målinger af støvemissioner med transportable direkte visende støvmålere, der måler efter lysspredning (light scattering) princippet. Metoderne er specielt rettet mod kontrol af emissionen fra partikelfiltre, men kan også anvendes til kontrol af emissionen fra ventilationsafkast, kortlægning af støvkilder, måling af støv i arbejdsmiljø og indeklima, samt identificering af afkast med de højeste emissioner, med henblik på, at udføre præstationskontrol i de mest støvbelastede afkast. I rapporten anvendes partikelfiltre for alle typer filtre, der tilbageholder partikler på en eller anden form for membran, hvor luften passerer igennem. Der kan være tale om posefiltre, konvolutfiltre, kassettefiltre mv. Elektrofiltre 1 er således ikke omfattet, for her passerer luften ikke en membran der tilbageholder partiklerne. Kontrollen af partikelfiltre kan sammenlignes med LDAR (Leak Detection and Repair), som blev indført af den amerikanske miljøstyrelse i starten af 80 erne, til detektion af utætheder med VOC emission fra rørsystemer og procesudstyr i den kemiske og petrokemiske industri. Her udføres måling med en bærbar måler, der kan detektere VOC emissionen fra utætheder, som derefter repareres, og kontrolmåles igen. Formålet er ikke at bestemme emissionen, men udelukkende at finde utætheder, så de kan repareres hurtigst muligt. 1 Elektrofilter er egentlig en misvisende betegnelse, fordi der ikke er tale om en filtrering. Direkte oversat fra det engelske udtryk Electrostatic Precipitator skulle det hedde elektrostatisk udskiller. 5

6 Kontrollen af partikelfiltre med kontinuert støvmåler, kan på samme måde ses som en metode til at identificere utætheder i filtrene, så de hurtigt og målrettet kan udbedres ved utætheder. Med korrekt dimensionerede filtre, og med tætte filtermaterialer, der er velegnede til den aktuelle støvtype, vil emissionen normalt være langt mindre end emissionsgrænseværdien. 6

7 2 Regler for emissionskontrol Luftvejledningen giver rammerne for tilsynsmyndighedernes regulering af luftemissioner fra virksomheder, og herunder kontrol af om emissionsgrænserne overholdes. Princippet i luftvejledningen er, at der som udgangspunkt skal foretages årlig måling af emissionen til dokumentation for at emissionsgrænseværdierne overholdes, når der er tale om virksomheder (afkast) med forurening af nogen betydning. I mange tilfælde stiller tilsynsmyndigheden ikke krav om målinger, fordi der også foretages en vurdering af omkostningerne til målinger i forhold til nytteværdien af målingerne. Specielt indenfor kontrol af partikelfiltre i procesindustrien (som ikke er fyringsanlæg) er tilsynsmyndighederne tilsyneladende tilbageholdende med at forlange målinger. Omkostningerne til præstationskontrol på partikelfiltre kan være meget store, fordi der kan være mange afkast fra hver partikelfilter, og mange virksomheder har flere partikelfiltre. Præstationskontrol med 3 en-times målinger i hvert afkast løber hurtigt op i meget store omkostninger. Selv på små virksomheder, f.eks. en snedker eller tømrer, som måske kun har et filter med to afkast, vil omkostningerne til målinger være i størrelsen omkring kr. På større virksomheder med flere partikelfiltre og mange afkast, vil omkostningen til at gennemføre præstationskontrol (tre 1-times målinger) i hvert afkast beløbe sig til flere hundrede tusinde kr. Præstationskontrollen giver dermed eksakte tal for emissionen på den dag målingerne gennemføres, men vil blive gennemført med en lav hyppighed pga. den relative store omkostning. Dermed er præstationskontrol ikke det bedste værkstøj til at sikre at filtrene bliver repareret eller skiftet før eller kort tid efter at en lækage opstår. Partikelfiltre har ofte firkantede nedadvendte afkast, som skal forsynes med forlængerrør, for at leve op til krav til målesteder, og det gør det besværligt og dyrt at foretage målinger i alle afkastene. Figur 1. Posefilter på træindustri med 7 firkantede nedadvendte afkast, med et forlænget afkast, hvor der kan udføres målinger. Røret kan flyttes til de andre afkast. 7

8 2.1 Luftvejledningens krav til kontrol Luftvejledningen giver klare anvisninger krav og kontrol på side 54: Generelt Vilkår i godkendelser og påbud bør være entydige, og de bør kunne kontrolleres med et overkommeligt ressourceforbrug. Vilkårene bør følges op med kontrol for at eftervise, at kravene overholdes. Kontrollens omfang tilpasses den potentielle belastning af miljøet. Emissionsgrænseværdier er normalt nemme at fastsætte for partikelfiltre, mens det er lidt vanskeligere at afgøre, om ressourceforbruget til emissionsmålinger er overkommeligt for virksomheden, og det er heller ikke nemt, at tilpasse kravene til den potentielle belastning af miljøet. Der er dog ingen tvivl om, at udgifterne til akkrediterede måling af støvemissionen i alle afkast fra partikelfiltre, kan være et urimeligt ressourceforbrug, specielt når filteret er i orden, så emissionsgrænseværdierne overholdes. Det er også sikkert, at med veldimensionerede og tætte partikelfiltre, hvor afkastene er dimensioneret så B-værdier overholdes, er belastningen af miljøet minimal. På side 55 i luftvejledningen gentages henstillingen til et overkommeligt ressourceforbrug, idet der som punkt 3 under Et emissionsvilkår bør som minimum opfylde følgende: står: Det skal kunne kontrolleres ved et rimeligt og overkommeligt ressourceforbrug. Dette står dog lidt i kontrast til luftvejledningens klare anvisning for præstationskontrol, der står nederst på side 55: Præstationskontrol anvendes på virksomheder med forurening af nogen betydning (hvor massestrømsgrænsen er overskredet, men hvor AMS-kontrolgrænsen ikke er overskredet). Der bør derfor altid foretages præstationskontrol på alle afkast, når massestrømsgrænsen er overskredet, hvilket vil være gældende på en meget stor del af de virksomheder der har partikelfiltre. AMS kontrol for støv ses sjældent på partikelfiltre fra industrielle processer, og de fleste virksomheder med partikelfiltre er formentlig også under AMS kontrolgrænsen. Et mindre antal virksomheder er over AMS kontrolgrænsen, uden at det har udløst krav om AMS kontrol. Præstationskontrollen uddybes på side 57 i Luftvejledningen: Præstationskontrol har normalt en måletid på en time eller mere afhængig af, hvad der måles for. Udføres præstationskontrol eksempelvis med kontinuert registrerende instrumenter) fastsættes måletiden normalt til en time. Som udgangspunkt foretages præstationskontrollen en gang om året) men ud fra en konkret vurdering kan hyppigheden være større eller mindre. Der bør altså foretages tre en-times målinger af støv fra partikelfiltre en gang om året, dog med mulighed for et større eller mindre hyppighed. Et vilkår med reduceret hyppighed bør indrettes efter hvornår filterposerne udskiftes, så tætheden kontrolleres f.eks. indenfor 1 2 måneder efter udskiftningen, og igen når poserne nærmer sig den forventede levetid. Herefter bør filtrene kontrolleres med øget hyppighed eller skiftes. På den måde sikres at både, at fejlmonterede poser opdages hurtigt efter isætning og at poserne skiftes inden eller kort tid efter de bliver utætte. Dette vil være et administrativt vanskeligt system, specielt hvis virksomheden har flere filtre, hvor poserne ikke udskiftes samtidigt. På side 58 åbnes der mulighed for at anvende en anden målemetode, end dem der angives i Miljøstyrelsens Metodeliste: Målemetode I kontrolvilkåret bør angives hvilken målemetode, der skal anvendes. I kapitel 8 findes prøve- og analysemetoder, der kan anvendes ved fastsættelse af vilkår. Hvis der stilles krav om akkrediterede målinger, bør det sikres, at der findes laboratorier, der er akkrediteret til den valgte metode. Kontrolvilkåret bør formuleres, så der er mulighed for at benytte andre målemetoder af tilsvarende kvalitet, såfremt virksomheden kan begrunde det. Der er således tydeligt mulighed for at vælge og foreskrive en anden målemetode, bare den er af tilsvarende kvalitet. Hvis "tilsvarende kvalitet" fortolkes i forhold til sikkerheden for, at metoden kan afgøre, om emissionsgrænseværdien overholdes, så er denne rapports foreslåede målemetode med kontinuert støvmåler klart bedre end slet ikke at foretage målinger. Den er efter referencelaboratoriets vurdering 8

9 også bedre end, at foretage præstationskontrol i få udvalgte afkast, fordi målingerne kan foretages i alle afkast for rimelige midler. Resultatet foreligger også med det samme, så der er mulighed for at foretages øjeblikkelige målrettede reparationer og genmålinger, hvis der findes utætheder. 9

10 3 Baggrund for kontrol af partikel- filtre med kontinuert støvmåler Baggrunden for udviklingen af en simpel og effektiv metode til kontrol af støvemissionen fra posefiltre, var dels et ønske fra Junckers Industrier A/S om, at kunne dokumentere, at emissionen af støv fra virksomhedens mange posefiltre med 120 afkast var væsentligt lavere end 1 mg/m³, og dels flere henvendelser fra Trekantsområdets Miljøcenter med ønsket om en nem og billig metode til kontrol af posefiltre. 3.1 Måling med kontinuert støvmåler på posefiltre Junckers Industrier havde 15 posefiltre med i alt ca. 120 afkast, der samlet udsendte omkring m³ luft i timen. For at kunne overholde B-værdien for træstøv, skulle koncentrationen i alle afkastene være noget mindre end 1 mg/m³. Støvemissionen fra velfungerende posefiltre er langt mindre end Luftvejledningens emissionsgrænseværdi på 5 mg/m³, og virksomheden havde da også hidtil anvendt en emission på 1 mg/m³ til OML beregninger af om B-værdien overholdes. Flere traditionelle målinger havde vist emissioner på mindre end 1 mg/m³, men med relativt store variationer. De store variationer skyldes formentlig utætheder i enkelte filtersektioner. Junckers Industrier ønskede derfor, at kunne dokumentere, at støvemissionen fra posefiltrene var så lav, at der kunne anvendes en lavere emission end 1 mg/m³ i OML beregningerne. En serie indledende målinger på Junckers posefiltre viste, at selv få minutters måling i et afkast fra et partikelfilter, nemt kunne afsløre utætheder i den pågældende filtersektion, fordi der var en tydelig forhøjet støvemission i forhold til øvrige sektioner med meget lav emission. Målingerne viste også, at støvkoncentrationen fra et velfungerende og tæt partikelfilter er mindre end 0,1 mg/m³. FORCE Technology (dengang dk-teknik) udførte efterfølgende målinger af støvemissionen i 94 afkast fra 7 posefiltre på Junckers Industrier. Målingerne er udført med en transportabel støvmåler, en DataRAM DR 2000, hvor de målte værdier opsamles i en indbygget datalogger. Måleren blev dels kalibreret ved at udføre parallelmålinger med almindelige støvmålinger, og dels ved at veje et internt filter, som filtrerer den luft der suges igennem måleren. Pose filter Nr. Støvtype Antal afkast Middel emission mg/m³ Middel emission uden utætte sektioner mg/m³ 1 Vådt savsmuld fra opskæring af frisk træ 7 0,06 0,06 2 Pudsestøv, primært UV lakslib 14 0,03 0,03 3 Pudsestøv, træ og kit 25 0,2 1 0,01 4 Tørt savsmuld og spåner 14 0,02 0,02 5 Tørt savsmuld, pudsestøv og spåner 25 0,7 2 0,04 6 Tørt savsmuld, pudsestøv og spåner 7 0,003 0,003 7 Tørt savsmuld og spåner 2 0,8 3 0,2 Tabel 1. Målinger af støv fra posefiltre med DataRAM på Junckers Industrier A/S 10

11 Under målingerne blev det observeret, at udeluften indeholdt mere støv end luften fra de fleste afkast. Det betød, at støvmåleren viste højere koncentration under regenereringen af filtersektionen, hvor der blæses udeluft baglæns gennem filterposerne. Målingerne måtte derfor afbrydes, hvis regenereringen startede under målingen. Alle posefiltre på Junckers Industrier på nær filter nr. 7, er almindelige sektionsopdelte filtre, med skrabetransportør i bunden og afkast fra hver sektion. Filtreringen sker indefra og ud gennem filterposerne. Regenereringen sker ved at en ventilator monteret i afkastet blæser udeluft baglæns ind gennem filterposerne, hvorved filterkagen falder af. Partikelfilter nr. 7 består af én stor sektion, med poserne monteret over hver sin støttekurv, så filtreringen sker udefra og ind i poserne. Regenereringen sker med en kørende vogn i toppen, som med en ventilator blæser målrettede luftpulser ned i hver enkelt filterpose, hvilket giver en mere effektiv regenerering. Dette filter har to afkast, et fra hver halvdel af filteret. Ved de første målinger var dette partikelfilter tydeligt utæt. Filteret blev efterset og ordnet, og målingerne blev gentaget. Disse målinger viste lavere koncentrationer, men de var ikke helt så lave som fra de andre posefiltre. Målingerne på 4 af posefiltrene med tilsammen 42 afkast viste, at emissionen fra alle sektionerne var mindre end 0,1 mg/m³, og der således ikke var nogen utætte poser eller samlinger. Den gennemsnitlige emission fra de 4 posefiltre var 0,04 mg/m³. De to sidste posefiltre havde flere utætte sektioner, med støvkoncentrationer på mellem 1 og 9 mg/m³. Efter tætning af disse sektioner blev målingerne gentaget, hvorefter koncentrationerne var lige så lave som fra de øvrige sektioner. Firkantede nedadvendte afkast Målesonde DataRAM Figur 2. Måling med DataRAM i afkast fra partikelfilter På baggrund af de udførte målinger accepterede tilsynsmyndigheden, at Junckers Industrier kunne anvende en emission på 0,5 mg/m³ ved OML beregninger til dokumentation for overholdelse af B-værdien. Det blev fulgt op med følgende vilkår i en ny miljøgodkendelse: Vilkår 11. Junckers Industrier A/S skal en gang årligt gennemføre orienterende støvmålinger på alle afkast med en massestrøm som skønnes at overstige 200 kg/h før rensning, jf. tabel i miljøteknisk beskrivelse. Målingerne kan udføres med en DataRAM eller andet udstyr med en tilsvarende målekvalitet. 11

12 Flere filtre på Junckers er siden blevet nedlagt, så der i dag kun er to filtre, hvor massestrømmen skønnes at overstige 200 kg/h, og på de filtre udføres der årligt kontrolmålinger med kontinuert støvmåler. Målingerne har siden, dvs. de sidste 3 år, vist tætte filtre, med emissioner langt under emissionsgrænseværdien på 5 mg/m³. 3.2 Konklusion: Emissionsmålinger med kontinuert støvmåler i alle afkast, er tydeligt en væsentlig bedre og mere sikker kontrol af partikelfiltre med mange afkast, end traditionelle målinger udført i nogle få afkast. Med en kontinuert støvmåler kan mange afkast kontrolleret hurtigt og effektivt, og utætte sektioner kan identificeres, så inspektion og vedligeholdelse kan begrænses og målrettes til de utætte sektioner. Med kontinuert støvmåling kan der udføres både engangsdokumentation af emissionen fra nye og eksisterende partikelfiltre, samt løbende kontrolmålinger, enten årligt eller f.eks. før og efter vedligehold/poseskift. Kontrol af partikelfiltrene kan også indarbejdes i et miljøledelsessystem, hvor det vil give en god dokumentation for emissionen, som kan være værdifuld i forhold til Miljøredegørelse, Grønt regnskab, livscyklusvurderinger mv. Et gennemtænkt kontrolsystem til partikelfiltre med kontinuert støvmåler kan sikre en optimering af virksomhedens omkostninger til poseskift ved maksimal levetid for filtrene. I visse situationer kan det bedre betale sig at skifte filtrene når slutningen af den forventede levetid nærmer sig i stedet for at fortsætte en hyppig kontrol. 12

13 4 Partikelfiltre og filtermaterialer Partikelbegrænsning på mange forskellige virksomheder og produktionsprocesser foretages i dag med partikelfiltre. Der findes flere varianter af partikelfiltre, der hver har deres fordele og begrænsninger, som dog ikke vil blive berørt her. Her vil vi fokusere på principperne for partikelfiltre og de faktorer, der har betydning for filtreringseffektiviteten og årsager til forhøjet emission, der kan overskride emissionsgrænsen. Princippet for partikelfiltre er, at gassen suges eller trykkes gennem en dug af naturligt eller syntetisk tekstil, hvor partikler tilbageholdes. Filtreringsmekanismen er en kombination af egentlig sivirkning, indfangning, diffusion og elektrostatisk tiltrækning. En helt ny og ren filterpose filtrerer dårligere, end når den har været brugt en tid, dels fordi filtermaterialet fyldes op med små partikler, og dels fordi der opbygges et tykt lag af partikler på filterdugen (filterkagen), som i høj grad medvirker til en større filtreringseffektivitet. Et veldimensioneret partikelfilter, med filtermateriale der er velegnet til den pågældende støvtype og en god filterkage, kan rense støv fra mange forskellige processer med mere end 99,9 % effektivitet. Partikelfiltre er specielt effektive overfor de store partikler, fordi de simpelthen ikke kan trænge igennem filtermaterialet, så de udskilles 100 %, med mindre der er utætheder i partikelfilteret. Mange målinger har vist, at hvis der er et stort indhold af partikler større end 10 μm, så vil årsagen normalt være utætheder i filteret. De udskilte partikler, der danner filterkagen, øger trykfaldet over filterdugen, således at luftmængden på et tidspunkt ikke længere kan passere filterdugen. Det er derfor nødvendigt med jævne mellemrum at fjerne filterkagen fra dugen ved en rensning. Partikelfiltre kan enten renses mekanisk ved rystning af poserne eller ved at blæse luft baglæns gennem poserne. Sidstnævnte princip er mest udbredt, fordi det både er mere effektivt og mere skånsomt overfor poserne end mekaniske rensning. Den nødvendige og optimale rensefrekvens afhænger i høj grad af koncentrationen af partikler i rågassen, jo højere koncentration jo hyppigere rensning. Rensningen er derfor ofte styret af en differenstrykmåler, som starter rensningen, når differenstrykket har nået setpunktet. Timerstyring af rensningen findes også, men er knap så udbredt, da rensningen ikke bliver optimal i forhold til belastningen. Efter rensningen vil der være en kort periode med en lidt ringere rensningseffektivitet, indtil der igen er opbygget en filterkage. 4.1 Partikelfilterbrud Som regel er nye filtre tætte og renser luften effektivt, men der ses alligevel eksempler på lækager fra starten eller efter kort tids drift. Årsagen kan være, at fabrikantens forskrifter ikke er fulgt ved monteringen, så der er utætheder, eller at anlægget kører med for høje og forcerede trykforhold, hvilket kan medføre lækager ved filterposernes befæstelse. Med de støvkoncentrationer, der ofte er i tilgangen til partikelfiltre, er et hul i en filterpose på størrelse med en fingertykkelse ofte nok til, at en emissionsgrænseværdi på 5 10 mg/norm-m³ overskrides. Det er således vigtigt, at selv små utætheder opdages og udbedres så hurtigt som muligt. Utætheder kan forekomme i forbindelse med udskiftning af filterposer, enten fordi filterposens befæstelse ikke slutter tæt, eller fordi montagen ikke er udført ordentligt. Der er også eksempler på, at filterposer er blevet rykket løs i forbindelse med inspektion, f.eks. fordi der er trådt på den. Der kan også være tale om poser af ringe kvalitet, f.eks. dårlig pasform så de er utætte ved fastgørelsen eller dårlige syninger der er utætte eller går op efter nogen tids brug. 13

14 Regulære brud på filterposerne forekommer hyppigere, jo ældre poserne bliver, fordi materialet bliver slidt og dermed mister mekanisk styrke. Sliddet sker primært, hvor filtermaterialet hviler og gnider mod trådkurven, men kan også forekomme, hvis pulsluftdysen er monteret skævt og rammer og slider posen ved hver rensning. Der er således risiko for utætheder og forhøjet emission efter udskiftning af filterposer. Efter udskiftning af alle filterposerne, hvor det er sikret, at partikelfilteret er helt tæt, vil der normalt være en årrække, hvor risikoen for utætheder er begrænset, men herefter vil det almindelige slid begynde at medføre brud på filterposerne. Posernes levetid afhænger af mange forhold, bl.a. af luft- og partikelbelastningen, partiklernes egenskaber, samt filterposernes materiale og tykkelse. Den konkrete levetid for et konkret anlæg kan derfor ikke angives, men leverandørerne ved normalt hvilke filtermaterialer der er bedst egnede til forskellige applikationer, og hvilken levetid de normalt vil have. I dag er filterposerne næsten altid lavet af kunststof, f.eks. polyester, som kan holde og være effektive i mange år, uden at gå i stykker. Tidligere var bomuldsposer meget udbredt, men de mørnede ofte i løbet af få år, med deraf stærkt forøget risiko for brud. 4.2 Kontrol af partikelfiltre med differenstrykmåling Differenstrykmålere anvendes almindeligvis til at afgøre, hvornår filterposerne skal skiftes, men de kan ikke registrere utætheder eller revner i filterposer, som medfører emissioner over grænseværdien. En revne i en filterpose på størrelse med en finger vil ikke medføre nogen målelig ændring i differenstrykket, men vil give en meget stor forøgelse af emissionen, fordi der slipper en mindre mængde urenset luft igennem, som kan have en meget stor koncentration af støv. I mindre partikelfiltre kan en differenstrykmåling muligvis detektere, hvis en filterpose falder af, men det vil normalt også blive opdaget meget hurtigt, fordi der vil stå en støvsky ud af afkastet. I større filteranlæg med mange hundrede filterposer, vil en differenstrykmåling ikke kunne detektere, hvis en filterpose falder af. Det mest almindelige problem med partikelfiltre er huller og revner i filterposerne, som ikke kan opdages med differenstrykmåling. Der er også nogle rent praktiske problemer med at anvende differenstrykmåling, bl.a. fordi det vil være vanskeligt at fastsætte en fast alarmgrænse, bl.a. fordi differenstrykket varierer i takt med den almindelige regenerering af filteret, som ofte sker mange gange i timen. Der kan både være variation i takt med, at filterkagen bliver tykkere og tykkere, indtil den falder af ved regenereringen, og dels forekommer der trykstød ved selve regenereringen. Differenstrykket kan også variere efter belastningen på filteret, f.eks. hvis volumenstrømmen reguleres efter en varierende produktion, hvilket mange steder sker af hensyn til energibesparelser. Det vurderes, at det generelt ikke er muligt at anvende differenstrykket til at overvåge, om et partikelfilter er i orden, mht. om der er utætheder og forhøjet emission. 4.3 Støvtyper og kontrolstrategi Der er principielt to typer støvpartikler: 1. Partikler på trods af regenereringen fylder filtermaterialet op, så tryktabet og rensningsgraden øges med tiden, indtil poserne skiftes pga. for stort tryktab. Filterposernes levetid er normalt kortere end for type 2 støvpartikler. 2. Partikler der effektivt fjernes fra filtermaterialet ved regenereringen, så levetiden bestemmes af hvornår filtermaterialet er så slidt, at renseeffektiviteten falder, så emissionen øges. Det skyldes typisk huller der opstår hvor filtermaterialet gnider op mod filterkurven eller ved befæstelsen. Der bør lægges forskellige strategier for de to støvtyper: Type 1 støv Med tætte filtre og filterposer, vil der normalt aldrig være noget problem i, at overholde emissionsgrænsen med type 1 støv, fordi filtreringseffektiviteten er meget høj. 14

15 Krav om dokumentation fra leverandøren, for at filteret og filterposerne er velegnet til den aktuelle type støv, med garanti for at grænseværdien kan overholdes. Driftskontrollen bør kunne begrænse til at sikre at filteret er tæt, f.eks. jævnlig inspektion og evt. årlig måling med kontinuert støvmåler. Afhængigt af levetiden for filterposerne, kan støvmålingen evt. begrænses til en kontrolmåling af filterets tæthed, f.eks. 1-2 måneder efter udskiftning af filterposerne. Ved konstaterede utætheder, bør udbedring af utæthederne dokumenteres ved yderligere en måling. Type 2 støv Der vil normalt ikke være noget problem i at overholde emissionsgrænsen for filtre med slidende støvpartikler, men udfordringen i forhold til kontrolstrategi er, at emissionen kan stige med tiden, efterhånden som filtermaterialet blive slidt tyndere og mere porøst. Derfor kan grænseværdien overskrides selvom der ikke er et egentligt brud på filteret. Leverandøren bør dokumentere, at filteret og filterposerne er velegnet til den aktuelle type støv, og bør kunne oplyse om filtermaterialets normale levetid før emissionsgrænsen risikeres at være overskredet. Driftsvilkår om hyppighed for skift af filterposer, journalføring over skift af filterposer, samt måling af støvemissionen med kontinuert støvmåler hver eller hver andet år, samt altid 1 2 måneder efter skift af filterposer, for at sikre at det er tæt. Ved konstaterede utætheder, bør udbedring af utæthederne dokumenteres ved yderligere en måling. Evt. orienterende målinger af emissionen umiddelbart inden filterposeskift. Hvis der er anvendt et filter og filtermateriale der er velegnet og effektivt til den aktuelle type støv, så emissionen er langt under emissionsgrænsen, så kan man tilrettelægge emissionskontrollen på anden måde, end den normale præstationskontrol til dokumentation for, at emissionsgrænseværdien overholdes. Hvis emissionen er langt under grænseværdien når filteret er i orden, kan man ved kontrol af, at filteret er tæt, være meget sikker på, at emissionen også er langt under grænseværdien. En driftskontrol, med jævnlige inspektioner af filterets rengasside til kontrol for utætheder, der normalt kan ses som støvaflejringer, og evt. krav til hyppighed for udskiftning af filterposerne og journal for utætheder og skift af poserne, kan medvirke til at sikre tætte og velfungerende partikelfiltre. Husk rengøring ved udbedring af utætheder, så støvaflejringerne ikke giver falsk alarm for utætheder ved næste inspektion. Driftskontrollen kan evt. kombineres med simple målinger af emissionen med kontinuert støvmåler. Er der tale om slidende partikler, kan det være mere aktuelt med hyppigere måling således, at en stigning kan blive registreret, og indgå i vurderingen af hvornår filterposerne skal udskiftes. 15

16 5 Kontinuerte støvmålere Kontinuert måling af støvemissionen er en velkendt teknologi, som findes på mange virksomheder og anlæg. Bekendtgørelserne for affaldsforbrænding og større fyringsanlæg stiller begge krav om kontinuert måling af støvemissionen, og luftvejledningen har et generelt krav om AMS kontrol af støv, når massestrømmen er større end 200 kg pr. afkast. Den type målere er fastmonteret udstyr, som på baggrund af en kalibrering med parallelle gravimetriske målinger af støvkoncentrationen viser den aktuelle støvkoncentration med stor nøjagtighed. De har dog den ulempe, at hvis der sker væsentlige ændringer i støvets egenskaber, specielt partikelstørrelsesfordelingen, f.eks. ved svigtende eller utæt rensning, så vil kalibreringskurven ikke længere være nøjagtig, hvilket er væsentligt, når formålet er at dokumentere emissionens størrelse. Der findes flere alternative typer direkte visende målere til bestemmelse af partikler og aerosoler, som vist i Tabel 2. Tabel 2. Direkte visende partikelmålere Referencelaboratoriet har erfaringer med fotometer typen til kontinuert måling af støv i afkast, specielt fra partikelfiltre, hvorfor der i denne rapport er fokuseret på denne type. Der kan være støvmålere med andre måleprincipper, f.eks. partikeltællere, som med den rette kalibrering også kan være anvendelige til en hurtig og simpel kontrol af afkast og partikelfiltre. Fotometer typen har en række fordele, der gør den velegnet til kontrol af partikelfiltre: de er simple de er bygget til transportabel eller personbåren brug målingen vises i mg/m³ de kan nemt kalibreres til andre støvtyper de er rimelige i pris. Direkte visende transportable støvmålere er været på markedet i mange år, og på nogle punkter giver de fordele i forhold til traditionel gravimetrisk måling. De giver på stedet et hurtigt resultat for koncentration og variation af støv, de er simle og hurtige at anvende, og de er generelt billigere at anvende. De er klart overlegne med hensyn til at kunne vise den tidsmæssige variation i koncentrationen af støv, hvor de gravimetriske metoder kun vil give en gennemsnitsværdi over måleperioden. 16

17 Værdien af hurtige direkte visende målinger af støv, er stigende med stigende antal målesteder med nogenlunde konstante koncentrationer, og med behovet for at klarlægge variationerne i koncentrationen. Ved kortlægning af støvkoncentrationer og støvemissionskilder er kontinuert måling ofte den eneste realistiske mulighed, fordi der på kort tid kan udføres målinger mange steder, hvor udgifterne til gravimetriske målinger i det samme antal målesteder ville blive væsentlig højere. Ulemperne ved direkte visende transportable støvmålere er, at kalibreringen af måleren til visning i koncentration (mg/m³) er afhængig af de fysiske proportioner for det aktuelle støv der måles på. For at få præcise kvantitative målinger, skal måleren derfor kalibreres til det støv der måles på, ved parallelle gravimetrisk måling. 5.1 Måleprincip for photometre Partikelkoncentrationen bestemmes ved at måle partiklernes refleksion af lys fra en lysstråle der sendes ind i målekanalen (light scattering technique). Infrarødt lys med en bølgelængde på 880 nm sendes gennem målekammeret og reflekteres af partiklerne, se Figur 3. Lysreflektionen er proportional med koncentrationen af partikler, og den måles med en fotocelle. Nogle målere anvender en spids vinkel for måling af lysreflektionen (12-20 ), hvilket minimerer den usikkerhed der relateres til partiklernes farve, form og refraktive indeks. Målingen medtager koncentrationen af alle luftbårne partikler (støv, damp, røg, tåge eller væskedråber), og dækker normalt et maget stort måleområde, f.eks. fra omkring 1 μg/m³ til 400 mg/m³. Figur 3. Måleprincip Instrumenterne fabrikskalibreres med standardiseret teststøv efter ISO , også kaldet Arizona vejstøv eller Arizona Fine kalibrerings støv. Sammenhængen mellem støvkoncentrationen i mg/m³ og måling af lysreflektionen afhænger primært af partiklernes størrelse, vægtfylde, farve og refractive indeks. For at få troværdige målinger af andre typer støv end fabrikskalibreringsstøvet, skal der foretages en kalibrering med dette støv, enten ved vejning af et internt filter, der opsamler alt det støv der måles, eller ved parallelle gravimetriske målinger. Når kalibreringsfaktoren for en type støv er bestemt, kan den anvendes ved efterfølgende målinger, forudsat at støvet ikke har ændret sig væsentligt i mellemtiden. Man skal være opmærksom på, at støvets fugtindhold kan have stor betydning for målingen, fordi den kontinuerte måling er ved det aktuelle fugtindhold, mens gravimetriske målinger altid er på en tørret prøve, dvs. alt vandet er fordampet fra partiklerne. Små luftbårne partikler har en tendens til at optage vand, hvis luftfugtigheden er høj. Derved vokser partiklerne med stigende luftfugtighed, og det giver for høje målinger, fordi lysreflektionen er større fra de større partikler. Effekten er betydningsløs op til en relativ fugtighed (RH) på 50 %. Ved højere niveauer, specielt over 70 % er størrelsesforøgelsen meget signifikant, og ved 100 % RH kan måleresultatet være op til 2,5 gange forøget. Ved luftfugtigheder større end 50 % RH, bør man være opmærksom på og tage højde for denne effekt. 5.2 Kontinuert transportable støvmålere Der er gennemført en screening af udbuddet af transportable kontinuerte støvmålere af fotometer typen, der vurderes at kunne anvendes til kontrol af støvemission fra partikelfiltre. Listen er ikke nødvendigvis 17

18 komplet, ligesom kun en type er blevet afprøvet, og det var reelt den tidligere model DR-2000, som er afløst af den mere avancerede DR De fundne støvmålere er vist i Tabel 3. Navn og model WEB Pris niveau (2006) Kr. DataRam, DR DataRam, pdr Casella Microdust Pro DustTrak Haz-Dust I * Haz-Dust IV * Haz-Dust EPAM-5000 Tabel 3. Kontinuerte transportable støvmålere (* internetpriser USA) En oversigt og gennemgang af de fundne støvmålere er vist i bilag A * 5.3 Test af transportable kontinuerte støvmålere Der er fundet flere studier af kalibreringsfaktorer for forskellige direkte visende transportable støvmålere. Kuusisto (1983) har fundet, at 4 målere efter det fotometriske princip havde en præcision på < 25 %. Gero og Tomb (1988) sammenlignede 46 Miniram målere ved måling af Arizona vejstøv, silika støv og kalkstenstøv, og målingerne afveg højest med en faktor 2 fra hinanden. Lehocky og Williams (1996) sammenlignede gravimetriske målinger af respirabelt støv med direkte visende transportable støvmålere ved måling af kulstøv på et kulfyret kraftværk. Selvom målingerne ikke var helt overensstemmende, var konklusionen, at direkte visende transportable støvmålere var anvendelige i stedet for gravimetriske metoder, ved måling af respirabelt kulstøv. Thorpe og Walsh (2001) har undersøgt effekten af bl.a. støvkoncentration, støvtype og partikelstørrelsesfordeling for tre direkte visende transportable støvmålere, en DataRam, en Casella Microdust og en HAM. DataRAM og HAM målerne er fabrikskalibreret med respirabelt støv og Microdust er fabrikskalibreret med totalt støv, og det giver sig udslag i forskellige respons ved måling af støvtyper med indhold af ikke respirabelt støv (> 10 μm). Målingerne blev udført i et testkammer med konstant koncentration af henholdsvis stenstøv, nåletræstøv, MDF støv og melstøv. Instrumenternes visning blev sammenlignet med parallelle gravimetriske målinger af den respirable del af støvet (prøverne blev udtaget gennem en cyklon). Selvom testene er udført med støv med forskellige partikelstørrelsesfordelinger, og det kun er den respirable del (< 5 μm) der er bestemt gravimetrisk, hvor det til emissionskontrol er total-støv der skal bestemmes, så kan resultaterne godt bruges til nogle generelle vurdering af målinger af total-støv. Undersøgelsen viser at: Alle tre målere viste en god lineær sammenhæng med respirabelt støv, når partikelstørrelsesfordelingen blev holdt konstant. Alle målerne viste en meget god overensstemmelse ved måling på test på prøver med udelukkende respirabelt støv. 18

19 Ved test på støv indeholdende ikke respirabelt støv (> 5 μm) var der en stigende fejlvisning på instrumenter, som viste for lave værdier i forhold til totalstøv, og for høje værdier i forhold til den respirable del af støvet. Microdust måleren viste konsekvent 2 3 gange højere koncentrationer end DataRam og HAM målerne for alle støvtyperne. Det skyldes, at den er kalibreret med total-støv, mens de andre kun er kalibreret efter den respirable del af støvet. DataRam og HAM målingerne med stenstøv viste meget god overensstemmelse med de gravimetriske målinger, formentlig fordi stenstøvet svarer meget godt til det Arizona vejstøv de er fabrikskalibreret med. I forhold til måling af total-støv, kan der af undersøgelsen udledes at: Ved måling af respirabelt støv, med partikelstørrelser < 5 μm, vil der være en meget god overensstemmelse mellem DataRam og HAM målerne og gravimetriske målinger, mens Microdust vil have en tendens til at give for høje resultater. Ved måling af støv med stigende andel af partikler > 10 μm, vil alle målerne vise for lave koncentrationer. Her vil Microdust vise lidt mere rigtige koncentrationer, men alle målernes resultater kan korrigeres til at vise rigtigt, hvis responsen for den aktuelle støvtype og sammensætning bestemmes ved gravimetrisk parallelmåling. Alle målerne vil give for lave målinger ved stigende indhold af store partikler. Ved måling af støv efter partikelfiltre, vil der normalt være en sammenhæng mellem stigende koncentration og stigende indhold af store partikler, fordi de store partikler kun slipper igennem partikelfilteret, hvis der er utætheder. Det er med andre ord ikke relevant at måleren viser korrekt i denne situation. Den skal blot vise at emissionen er for høj, og at filteret skal skiftes eller repareres. 5.4 Konklusion Kontinuerte direkte visende støvmålere af fotometer typen er fundet meget velegnede til en direkte kontrol af støvemissionen fra partikelfiltre og andre afkast. Der bør dog altid anvendes en kalibreringsfaktor for det aktuelle eller tilsvarende støv, som er bestemt ved vejning af internt filter, eller parallelle gravimetriske målinger. Målerne anses for pålidelige, og selvom der er usikkerhed på kalibreringen, vil de med stor sikkerhed kunne sandsynliggøre, at en emissionsgrænseværdi er overholdt, hvis måleværdien er langt under grænseværdien. I tvivlssituationer kan man vælge at gennemføre en præstationskontrol eller simpelthen skifte poserne. Ved sammenlignende målinger i ens afkast fra forskellige sektioner af det samme partikelfilter, vil eventuelle utætheder med meget stor sikkerhed blive afsløret. 19

20 20

21 6 Diskussion og konklusion Luftvejledningen åbner op for muligheden for at benytte alternative metoder til emissionskontrol, såfremt de kan begrundes fagligt og godkendes af tilsynsmyndigheden. Det er med andre ord muligt for tilsynsmyndigheden at vælge den metode de ønsker blot der kan argumenteres for, at det er fornuftigt. Generelt for partikelfiltre er formålet med kontrol, at finde ud af om det virker eller ikke virker, idet et partikelfilter som ikke er fejldimensioneret eller behæftet med fejl (revnede poser, poser der er faldet af, eller nedslidt dug) uden problemer kan overholde de emissionsgrænseværdier der er opstillet i Luftvejledningen. Det vigtigste ved kontrol af partikelfiltre er, så tidligt som muligt, at finde ud af om der er opstået utætheder og ikke nødvendigvis hvad den nøjagtige emission er. Dermed bliver hyppig anvendelse af billige metoder mere interessant end mindre hyppige dyre og præcise præstationskontrolmålinger, der kan udgøre en betydelig økonomisk udgift for en virksomhed med mange partikelfiltre og mange afkast. Disse metoder behøver efter Referencelaboratoriets opfattelse ikke at give præcise tal for emissionen, men blot kunne verificere om filtreret virker eller ikke virker. På mindre virksomheder er der ofte ingen kontrolvilkår for partikelfiltrene (bl.a. pga. prisen på en præstationskontrol) og virksomheden kan i princippet producere indtil emissionen bliver så stor at naboerne begynder at klage over støv på biler, vasketøj etc. I disse tilfælde er det under alle omstændigheder vigtigt at sikre at poserne bliver skiftet med jævne mellemrum og at kontrollere at poser mv. er monteret korrekt 1-2 måneder efter poseskift. På den måde sikres at virksomheden ikke fortsætter med at producere i hele posernes levetid med en pose der er faldet af eller revnet under montering. Kontrollen kan uden problemer gennemføres med en håndbåren støvmåler, som kan verificere at filteret virker efter hensigten. Hvis viden om posernes holdbarhed kontra driftstimer og belastning er begrænset kan det være svært at fastsætte vilkår om hyppigheden af poseskift. Også her kan en billig håndbåren metode benyttes til at kontrollere posernes holdbarhed, efter f.eks. 2 3 år, og derefter hyppigere kontrol jo ældre filterposerne bliver. På større virksomheder med mange partikelfiltre og ofte mange afkast fra hvert partikelfilter kan en årlig præstationskontrol i mange afkast være meget dyr, og det eneste der opnås er det samme som en hurtig kontrolmåling med en håndbåren støvmåler, nemlig en konstatering af, om filteret virker eller ej. Referencelaboratoriet anbefaler, at man i stedet for at udføre præstationsmåling i mange afkast fra partikelfiltre, kontrollerer filtrene med en direkte visende støvmåler, som kan verificere, om filteret er intakt og uden utætheder. Der bør altid foreligge og anvendes en kalibreringsfaktor for det aktuelle støv, enten fra en konkret bestemmelse for det aktuelle støv, eller tal fra anden kalibrering på tilsvarende støv. Hvis målingerne viser, at støvemissionen er meget lav, f.eks. mindre end % af grænseværdien, kan man med rimelighed antage, at emissionsgrænseværdien er overholdt med meget stor sikkerhed, selvom den kontinuerte metode har en væsentlig større usikkerhed end den gravimetriske metode. Ønskes større sikkerhed for om emissionsgrænseværdien overholdes, kan man efterfølgende gennemføre en præstationskontrol i det afkast hvor man har målt den med højest koncentration med den kontinuerte støvmåler. Dette princip kan også anvendes til screening af andre typer afkast, med henblik på at finde den eller de afkast med den højeste støvkoncentration, hvor der så udføres præstationskontrol. Det er Referencelaboratoriets samlede vurdering, at kontrol af partikelfiltre ved anvendelse af kontinuert støvmåling, er mere effektiv end akkrediterede præstationsmålinger, fordi den i langt højere grad giver mulighed for at holde øje med filteret og opdage og reparere eventuelle utætheder i tide. Samtidig giver metode mulighed for en optimeret driftsøkonomi, hvor filtrenes levetid kan udnyttes uden risiko for miljøet. 21

22 Bilag A. Kontinuerte støvmålere Referencelaboratoriet har screenet udbuddet af transportable kontinuerte støvmålere af fotometer typen, som vurderes at kunne anvendes til kontrol af støvemission fra partikelfiltre. Listen er ikke nødvendigvis komplet, ligesom kun en type er blevet afprøvet, og det var en nu udgået model, DataRAM DR-2000, som er afløst af den mere avancerede DR De fundne støvmålere er vist i tabellen. Navn og model WEB Pris niveau (2006) Kr. DataRam, DR DataRam, pdr Casella Microdust Pro DustTrak Haz-Dust I * Haz-Dust IV * Haz-Dust EPAM-5000 Kontinuerte transportable støvmålere (* internetpriser USA) * DataRam 4 - Model DR-4000 Måleområde 0,0001 til 400 mg/m³. Pris ca kr. uden ekstraudstyr. Med ekstra udstyr kan der foretages isokinetisk udsugning fra kanaler og afkast. Figur 4. DataRAM DR-4000 DataRAM suger via en pumpe en luftprøve ind i målekammeret, hvor partikelkoncentrationen bestemmes ved måling med to lysstråler. En del af lysstrålerne reflekteres i de passerende partikler, og en del af det reflekterede lys måles med fotoceller via to linser. DataRAM måler koncentrationer af alle luftbårne partikler (støv, damp, røg, tåge eller væskedråber), og displayet viser niveauet i mikrogram eller milligram pr. kubikmeter. Koncentrationen beregnes ud fra en fabrikskalibrering, foretaget med en gravimetrisk referencemåling på en standard støvprøve, SAR Fine, fra Powder Technology Inc., med median aerodynamisk partikel diameter på 2 til 3 μm. 22

23 Partikelstørrelse for maksimal respons er 0,08 10 μm. Responsen på partikler større end 10 μm er stærkt reduceret. Kalibrering er velegnet til mange applikationer med tilsvarende partikelstørrelser, men DataRAM kan også feltkalibreres til andre specifikke støvsammensætninger. Feltkalibreringen kan ske ved vejning af internt filter, samt vejning af filter i forudskiller, hvis den anvendes. Ud fra beregning af den samlede luftmængde der er suget gennem DataRAM og vægten af de opsamlede partikler, kan kalibreringsfaktoren beregnes som det procentuelle forhold mellem den målte og den beregnede koncentration. Kalibreringsfaktoren kan tastes ind, så de korrigerede resultater vises direkte i mg/m³. DataRAM DR-4000 bestemmer også prøveluftens temperatur og luftfugtighed, og den beregner en middeldiameter for de målte partikler. Det må dog formodes at den beregnede middeldiameter er behæftet med en betydelig usikkerhed. Personal DataRam pdr-1200 Er beregnet til personbåren passiv måling af støv, men kan forsynes med pumpe og filtersæt. Pris ca kr. inklusiv pumpe og filtersæt. Figur 5. DataRam pdr-1200 Model pdr-1200 er grundmodellen pdr-1000 udbygget med filtersæt, og yderligere en pumpe er nødvendig for at foretage målinger i afkast og kanaler. Måleområde fra 0,001 til 400 mg/m³. Data i øvrigt som for den foregående DataRam DR Casella Microdust Pro Er beregnet til passiv måling af støvkoncentration, men kan forsynes med pumpe og filtersæt, som gør det muligt at suge en luftprøve ind gennem målecellen, samt opsamle støvet på et filter. Måleområde 0,001 til mg/m³. Pris ca kr. for måler inklusiv pumpe og filtersæt. Microdust pro er individuelt fabrikskalibreret, med parallelle gravimetriske malinger, og Arizona Fine kalibrerings støv (ISO , A2) Instrumentet kan når som helst resættes til denne fabrikskalibrering, ved at indsætte den medfølgende kalibreringsenhed i målecellen. 23

24 Kalibrering til den aktuelle støvtype kan foretages ved at indsætte et filter efter målecellen, som vejes før og efter målingen, og kalibreringsfaktoren kan beregnes som forholdet mellem de to målinger. Snit af målecelle Figur 6. Casella Microdust Pro 24

25 DustTrak Måleområde 0, mg/m³. Kalibreret med ISO A1 test dust. Pris ca kr. Batteridrevet instrument, som efter fotometerprincippet måler og logger støvmængder i mg/m³. DustTrak indeholder en pumpe, således at den suger luft ind ved en given hastighed. Denne luftstrøm er samtidig med til at holde optikken ren, hvilket forøger driftssikkerheden. DustTrak kan bruges som måleinstrument for enkeltmålinger eller som logger, hvor der kan opsamle op til måleværdier. Der kan vælge øvre grænse på partikelstørrelser på 10μm, 4μm, 2,5μm og 1μm. Figur 7. DustTrack 25

26 Haz-Dust De tre HAZ-Dust målere, type I, IV og EPAM-5000 er ikke undersøgt nærmere, men data svarer nogenlunde til de øvrige målere. HAV-Dust I har et måleområde på 0,01-20 mg/m³ eller 0,1-200 mg/m³. Internet pris i USA svarende til ca kr. Figur 8. HAZ-Dust I HAV-Dust IV har et måleområde på 0, mg/m³, og et indvendigt filter, der kan vejes til kalibrering en konkret støvtype. Internet pris i USA svarende til ca kr. Figur 9. HAZ-DUST IV 26

27 EPAM-5000 har et måleområde på 0, mg/m³ og et indvendigt filter, der kan vejes til kalibrering en konkret støvtype. Internet pris i USA svarende til ca kr. Figur 10. EPAM

Partikelfiltre og målinger

Partikelfiltre og målinger Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi

Læs mere

Kontrolvilkår for absolutfiltre. Forslag til supplement til Luftvejledningen

Kontrolvilkår for absolutfiltre. Forslag til supplement til Luftvejledningen Rapport nr. 33-2005 Kontrolvilkår for absolutfiltre Forslag til supplement til Luftvejledningen Lars K. Gram 23. december 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Ny norm til klassifikation af luftfiltre DSF/FprEN ISO 16890

Ny norm til klassifikation af luftfiltre DSF/FprEN ISO 16890 Ny norm til klassifikation af luftfiltre DSF/FprEN ISO 16890 I løbet af de næste par år vil en ny norm til klassifikation af luftfiltre EN ISO 16890 træde i kraft. Normen er til høring, men ventes vedtaget

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Indskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret

Indskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 8550 Ryomgård Sendes pr E-mail til: jw@novopan.dk 4. december 2013 Sagsnr.: 13/33604 Kontaktperson: Anders Sloth Møller Tlf.: 87 53 52 59 apsm@syddjurs.dk Indskærpelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Støvvagter/-målere samt CO- og O2- målere i asfaltindustrien. Ole Schleicher og Lars Peter Johansen FORCE Technology

Støvvagter/-målere samt CO- og O2- målere i asfaltindustrien. Ole Schleicher og Lars Peter Johansen FORCE Technology Støvvagter/-målere samt CO- og O2- målere i asfaltindustrien Ole Schleicher og Lars Peter Johansen FORCE Technology Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato

Læs mere

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Præstationsprøvning 2010

Præstationsprøvning 2010 Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé

Læs mere

AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune

AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune 18. december 2017 Sagsnr. NMK-10-01081 KlageID: 100319 ANJAK-NMKN AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse

Læs mere

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv

Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv Rapport nr. 45-2007 Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv Karsten Fuglsang December 2007 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Leadership in Filtration. Syntetiske medier Undersøgelse af den elektrostatiske effekt

Leadership in Filtration. Syntetiske medier Undersøgelse af den elektrostatiske effekt Leadership in Filtration Syntetiske medier Undersøgelse af den elektrostatiske effekt Syntetiske medier Undersøgelse af den elektrostatiske effekt Mediet er den største komponent i et luftfilter, og mediets

Læs mere

Valg af filtre til partikler eller olietåge

Valg af filtre til partikler eller olietåge Valg af filtre til partikler eller olietåge Guide til anskaffelsesprocessen December 2017 FORCE Technology Park Allé 345 2605 Brøndby, Danmark +45 43 25 00 00 +45 43 25 00 10 info@forcetechnology.dk www.forcetechnology.com

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Rapport 40, februar 2007 Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Annemette Geertinger Lars K. Gram

Læs mere

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft

2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft 2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft 2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 1. Virksomheden skal i

Læs mere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag

Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag Prøvningsrapport Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag Prøvning og vurdering af Filter Queen Majestic Resumé Teknologisk

Læs mere

V. Å. Gram A/S

V. Å. Gram A/S Filterenhed type FR Kompakt filteranlæg med manuel Roto-rens. Velegnet til filtrering af luft fra støv- og spångivende processer med korte driftsintervaller, f. eks. i forbindelse med slibemaskiner og

Læs mere

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat Brugervejledning - Quickguide EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel. +45 65 66 12 34 Fax +45 65 66 11 10 exhausto@exhausto.dk www.exhausto.dk 1 Generelt

Læs mere

Unit Magnet/posefiltre

Unit Magnet/posefiltre Unit Magnet/posefiltre 1-100 mikron/2,4 210 m 3 /h Heco Magnet/posefilter Units anvendes, hvor der er behov for en komplet løsning for pålidelig fjernelse af magnetiske partikler og kombinerer fordelene

Læs mere

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Dioxinemission fra affaldsforbrænding Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,

Læs mere

Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer

Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer - proaktiv overvågning og fejlfinding Central overvågning af fjernvarmerørsystemer Generering af dynamiske tilstandsrapporter Nøjagtig lokalisering

Læs mere

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

V. Å. Gram A/S

V. Å. Gram A/S Filterenhed type FR Kompakt filteranlæg med manuel Roto-rens. Velegnet til filtrering af luft fra støv- og spångivende processer med korte driftsintervaller, f. eks. i forbindelse med slibemaskiner og

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Elektroniske røggasmålere

Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt

Læs mere

Rensemuligheder for partikler, herunder fine partikler DECEMBER 1999

Rensemuligheder for partikler, herunder fine partikler DECEMBER 1999 Rensemuligheder for partikler, herunder fine partikler DECEMBER 1999 Udarbejdet af Lene Christensen og Knud Christiansen dk-teknik ENERGI & MILJØ December 1999 1 Resumé Notatet indeholder beskrivelse af

Læs mere

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE CITY M LUFTRENSER FRA CAMFIL Camfil Clean Air Solutions 1 I løbet af få timer (afhængig af størrelsen på rummet) vil en CITY luftrenser

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Referencer År Totalt partikulært stof Måling af totalt partikulært stof

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JANUAR 2015 2 TX INDUSTRI Decentral ventilation med en kapacitet på 1400-3000 m³/h, kan anvendes følgende steder: autoværksteder produktionsvirksomheder idrætshaller byggemarkeder

Læs mere

Lydmåling i klubberne

Lydmåling i klubberne Lydmåling i klubberne Metoder til egenkontrol LYDMÅLING I KLUBBERNE 1 Egenkontrolmålinger Introduktion Støj (Lyd) er den væsentligste miljøpåvirkning fra motorsportsbaner. Egenkontrollen skal give sikkerhed

Læs mere

Filtration it s all about technology

Filtration it s all about technology Filtration it s all about technology Down flow Gravity Ren luft Urenset luft Udskilte partikler Hvorfor vælge et technaero filter? technaero s filtersystem indeholder mange unikke features, der hver for

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Sporing af indtrængningsveje

Sporing af indtrængningsveje Sporing af indtrængningsveje ATV Jord og Grundvand Temadag Indeklima 7. marts 2011 Kilde: Radon og enfamilieshuse. Erhvervs- og byggestyrelsen Winnie Hyldegaard 1 Baggrund for udviklingsprojekt Sporing

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Brugervejledning. Dustcontrol Støvsuger. DC 2700c

Brugervejledning. Dustcontrol Støvsuger. DC 2700c Med forbehold for trykfejl og produktændringer. Brugervejledning Dustcontrol Støvsuger DC 2700c 1 Indholdsfortegnelse Sikkerhedsinstruktioner... 2 Tekniske data... 3 Beskrivelse... 3 Betjeningsvejledning...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Vores formål PHX Innovation

Vores formål PHX Innovation Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2

Læs mere

ENERGIASPEKTER OG EFFEKTIV FILTRERING

ENERGIASPEKTER OG EFFEKTIV FILTRERING ENERGIASPEKTER OG EFFEKTIV FILTRERING ENERGIBEREGNING I HENHOLD TIL 4/21 Eurovent 4/21 specificerer en beregningsmodel for energiklassificering af luftfiltre, rangeret fra A+ til E, hvor A+ svarer til

Læs mere

Energibesparende 1-rums varmegenvinding

Energibesparende 1-rums varmegenvinding DUKA ONE Serien Energibesparende 1-rums varmegenvinding DUKA ONE er vores bud på, hvordan der kan opnås en energibesparelse i alle typer af boliger, kontorer, institutioner samtidig med, at der sikres

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG.

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG. MANUAL OPTISK RØGALARM Produktnummer: 2103-002 Udviklet af CAVIUS Røgalarmen er beregnet til brug i private hjem og campingvogne. Det anbefales ikke at installere alarmen på både. LÆS MANUALEN GRUNDIGT

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax Brugsanvisning Varenr.: 9053293 Infrarødt termometer Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Infrarødt termometer - Varenr. 9053293 Beskrivelse: Infrarødt termometer.

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Den sikreste vej mellem to punkter. Rør til miljøsikring ved transport af kemiske og petrokemiske væsker

Den sikreste vej mellem to punkter. Rør til miljøsikring ved transport af kemiske og petrokemiske væsker Den sikreste vej mellem to punkter Rør til miljøsikring ved transport af kemiske og petrokemiske væsker - sikrer fuld kontrol over rørsystemer Kombinerer fordelene fra to teknologier Gør det muligt at

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger

Læs mere

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning Agenda Midlende Pitotrør - Primær og sekundær element - Bernoullis ligning - Kalibreringsfaktor - Tryktab - Versioner - Direkte eller remote monteret transmitter - Montage retning - Respektafstande - Spool

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade PRODUKTKATALOG rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade va-godkendt på teknologisk institut fra Ø100 til Ø250mm, også til strømpeforet rør i disse dimensioner Udført i rustfrit, bejdset stål

Læs mere

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm.

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm. K A B E L H Y G I E J N E K A B E L F Ø R I N G S S Y S T E M E R KABELFØRINGSSYSTEMET SILTEC kabelføringssystem er udviklet med henblik på optimal funktion og med vægt på enkelthed og tilgængelighed af

Læs mere

ISO Cl C ean ai l r ean ai r sol s ut ol ions i

ISO Cl C ean ai l r ean ai r sol s ut ol ions i ISO 16890 Introduktion Luftfilterindustrien har et ry for at være skeptisk over for forandringer. Nuværende situation USA Europa Asien / ME ASHRAE 52.2 EN 779:2012 ASHRAE 52.2 og EN779 og lokale standarder

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

PHEP 4. Vandtæt ph- og temperaturmåler

PHEP 4. Vandtæt ph- og temperaturmåler PHEP 4 Vandtæt ph- og temperaturmåler PHEP 4 er enkel at anvende. Alligevel anbefales det at gennemlæse denne instruktion nøje, før instrumentet tages i brug. Nærværende instruktion vil forsyne Dem med

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Teknisk vejledning Buffertank

Teknisk vejledning Buffertank Teknisk vejledning Buffertank 3600 773 Buffertank 2. udgave 11.2003 1. INDLEDNING... 2 1.1. Installation og service... 2 1.2. Sikkerhedsforskrifter... 2 2. KORREKT BRUG AF... 2 2.1. Styrekasse... 2 2.2.

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej 10 8544 Mørke. CVR nr. 70649217

Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej 10 8544 Mørke. CVR nr. 70649217 Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej 10 8544 Mørke CVR nr. 70649217 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse til blanding og oplagring af vitamin- og mineralprodukter hos Dansk Vilomix A/S, Åstorpvej 31, 6093 Sjølund.

Læs mere

Den sikreste vej mellem to punkter

Den sikreste vej mellem to punkter Den sikreste vej mellem to punkter - sikrer fuld kontrol over rørsystemer Kombinerer fordelene fra to teknologier Gør det muligt at detektere og overvåge lækager, før der opstår større skade Forhindrer

Læs mere