Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Transkript

1 Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen

2 Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder i heldagsskolen er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen henvender sig til pædagogmedhjælpere ansat på skoler, skoleledere, skolebestyrelser samt kommunalpolitikere. Politisk ansvarlig: Jakob Sølvhøj Redaktion: Jan Simon Petersen Illustration: Dorthe Isabel Buch Skolernes styrelse hvem bestemmer hvad side 9 Regler om samarbejdsorganisationen MED-aftaler side 11 Hvad står der i loven side 12 Hvor kan man læse mere side 15 Layout: Bente Stensen Christensen/Girafisk Tryk: FOAs trykkeri Oplag: eksemplarer, marts 2006 ISBN:

3 Indledning Hvad siger overenskomsten I de senere år har der været en øget opmærksomhed på samarbejdet mellem skolen, skolefritidsordningen (SFO), børnehaveklassen og børnehaven (dagtilbudet). På det seneste er der kommet anbefalinger fra regeringens Skolestartudvalg, og der er indgået forlig om ændringer af folkeskoleloven. Det vil føre til ændrede vilkår for børnenes liv og skolestart, men det vil også føre til forandringer for medarbejderne i SFO. Allerede nu tegner det til en udvidelse af undervisningstiden, der vil gå ud over det lovpligtige timetal på minimum 20 timer ugentligt i børnehaveklasse (Ny førsteklasse), 1. og 2. klassetrin og minimum 22 timer på 3. Klassetrin. En udvidelse af undervisningstiden vil ske på bekostning af tiden i SFO. FOA har foreslået, at SFO også udøver sin virksomhed i undervisningstiden for at gøre aktiviteterne mere alsidige for børnene, men da al virksomhed i undervisningstiden principielt er undervisning opstår der altid diskussion om hvilke medarbejdere, der har ret til at være til stede i undervisningstiden. Lærerne og pædagogerne påstår ofte, at pædagogmedhjælperne ikke må være der. Det er imidlertid ikke rigtigt og heller ikke hensigtsmæssigt. Pædagogmedhjælperne må være og er allerede i stort omfang tilstede i undervisningstiden. De er der blot uden at have undervisningsansvar. Der er ingen lov eller aftale, der forhindrer pædagogmedhjælpernes tilstedeværelse det er noget, den lokale skoleleder kan afgøre. Alligevel starter denne debat altid, når man tænker nye tanker i skolerne. Til hjælp for pædagogmedhjælpernes dialog med kollegaerne og ledelserne om dette spørgsmål udgives denne pjece, som sætter fokus på reglerne, loven, overenskomsten og andre forhold, der er bestemmende for organiseringen af skolestarten. FOAs overenskomst rummer mulighed for, at man som pædagogmedhjælper for børn (6-14 år) kan kombinere sin ansættelse på følgende måder: n I skolefritidsordningen eller på fritidshjemmet. n I børnehaveklassen. n Som støttemedhjælper. n Som pædagogmedhjælper til andre opgaver i skolen. n Som pædagogmedhjælper med ansættelse til skoleassistentopgaver. n Som pædagogmedhjælper med kombinationsansættelse i fritidsklubben eller i SFO II. I Folkeskoleloven er der krav om, at de, der står for den egentlige undervisning af børnene, skal have en uddannelse. I børnehaveklassen skal man være uddannet pædagog for at være børnehaveklasseleder. I klasse skal man være uddannet folkeskolelærer for at stå for den egentlige undervisning. I alle andre funktioner inden for folkeskolen er der ingen krav til uddannelse af personalet. Ikke-uddannede ansættes fx som timelærere efter Lærernes Centralorganisations overenskomst. Det kræver ikke dispensation fra undervisningsministeriet, men forudsætter, at man lokalt opnår enighed om ansættelsen. Pædagogmedhjælpere kan også, som en mindre del af deres ansættelse, have timer i skolen, hvor de varetager obligatoriske timer med et fagrelateret indhold. For det arbejde omregnes arbejdstiden, så en lektion udgør 1,5 time ved arbejdstidsopgørelsen. Samtidig er der også et særligt tillæg for det arbejde. 4 5

4 Arbejder man som ikke-uddannet i børnehaveklassen, sker det efter FOAs pædagogmedhjælper-overenskomst, der sikrer et særligt tillæg. Derudover er der afsat tid til forberedelse af arbejdet i børnehaveklassen, hvor én lektion på 45 minutter i børnehaveklassen svarer til 1,1 time, når arbejdstiden gøres op. Der er dog flere kommuner, der har lokalaftaler, hvor man får mere tid til forberedelse. Arbejdet som skoleassistent er dækket af BUPL s overenskomst, men det er muligt at kombinere arbejdet som pædagogmedhjælper i en SFO eller i en børnehaveklasse med arbejdet som skoleassistent. Skoleassistenter har opsyn med børnene i fritimerne, samt i tiden fra børnene kommer om morgenen, til undervisningen begynder. Skoleassistenter har også opsyn med børnene i tiden fra undervisningen slutter, til børnene forlader skolen. Oftest er der afsat nogle timer til denne opgave som en del af SFO ens normering, og indtil den 1. april 2000 var det kun pædagoger, der havde overenskomstdækket dette område. Endvidere er der lavet en beskæftigelsesaftale med BUPL på klubområdet, som sikrer de ansatte med kombinerede opgaver. Det er derfor muligt at kombinere ansættelse på et fritidshjem/sfo1 med ansættelse i en klub/sfo2. på et Det er fordelingen af timetallet, der afgør, hvilken overenskomst man er omfattet af. Er flertallet af timer på fritidshjemmet/sfo1, vil man være omfattet af FOAs overenskomst. Er flertallet af timer på klubben/sfo2, vil man være omfattet af BUPL s overenskomst. Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden FOAs tillidsfolk og medlemmer møder på trods af overenskomstens bestemmelser ofte den påstand, at det ifølge Folkeskoleloven skulle være ulovligt at lade pædagogmedhjælpere deltage i Leg og læring-projekter og andre forsøg med heldagsskole, udvidelse af undervisningstiden etc. Men pædagogmedhjælpere kan ligesom pædagoger have assisterende opgaver i forbindelse med undervisning i folkeskolens børnehaveklasse og 1. og 2. klasse. Det kræver ikke dispensation fra Folkeskolelovens uddannelseskrav ( 28 og 29 lovens kapitel 4), idet de pågældende medarbejdere ikke har ansvar for undervisningen. Lovgivningen begrænser kun, at pædagogmedhjælpere tillægges ansvaret for undervisningen. Dispensation udelukker ikke ansættelse Hvis man søger om dispensation fra uddannelseskravet i Folkeskolelovens kapitel 4, hvilket medfører ansvar eller medansvar for undervisningen, får pædagogmedhjælpere normalt ikke dispensation. Undervisningsministeriet mener som udgangspunkt, at dispensation ikke kan gives til folk uden uddannelse overhovedet. Men ministeriet udelukker dog ikke, at det kan ske. En dispensation kræver i så fald en konkret ansøgning vedrørende en konkret medarbejders konkrete personlige og faglige kvalifikationer. Det kan være f.eks. PGU eller anden 6 7

5 relevant uddannelse, og det er vigtigt at ansøgningen om dispensation sker i forhold til et konkret projekt og konkrete opgaver. I skrivende stund har FOA ikke kendskab til, at en sådan ansøgning er fremsendt. FOA er heller ikke bekendt med, at der skulle være givet dispensation til en pædagogmedhjælper fra uddannelseskravene i lovens kapitel 4. Men det udelukker altså ikke, at en dispensation kan gives. Det kræver blot at ansøgningen er velbegrundet. FOAs synspunkt fremkommer på baggrund af en skrivelse fra en konsulent i undervisningsministeriet til Silkeborg Kommune, I brevet hedder det: Jeg beklager, hvis jeg mundtligt har givet udtryk for, at pædagogmedhjælpere ikke kan deltage i undervisningen i skolestarten. Det er et udsagn, som skal nuanceres. Undervisningsministeriets konsulent redegør herefter for, at SFO-personale, der ikke er uddannet i henhold til uddannelseskravene i folkeskolelovens kapitel 4, kan deltage i undervisningen i lighed med, hvad de hidtil har kunnet gøre. Men de kan altså ikke varetage undervisning i skolestarten udover i de tilfælde, hvor man er kommet i bekneb for børnehaveklasseledere. Der må altså skelnes mellem at deltage i undervisningen og at varetage eller forestå undervisning. En pædagogmedhjælper kan således deltage med en assisterende og støttende funktion i den undervisning, der varetages af en uddannet lærer, pædagog eller en underviser med anden forskriftsmæssig uddannelse.sig uddannelse. Skolelederens skøn er afgørende Det skal understreges, at skolens leder har det overordnede pædagogiske ansvar for undervisningen på en skole og dermed naturligvis også for den undervisning, der finder sted på skolestartens klassetrin. Herom hedder det i ministeriets brev: Det er således skolens leder, der skønner, hvorvidt en ansat pædagogmedhjælper kan indgå med en relevant støttende og assisterende funktion og hermed bidrage konstruktivt til skolens undervisning i skolestarten. Hvis en pædagogmedhjælper ansættes med dispensation fra uddannelseskravet, og derved opnår ansvar for (noget af) undervisningen, kan vedkommende fortsætte sin ansættelse i henhold til FOAs overenskomst. Skolernes styrelse - hvem bestemmer hvad Det er ofte selvbestaltede projektgrupper eller arbejdsgrupper udpeget af forvaltningen, der udarbejder de forslag og projekter, som sendes til høring i skolebestyrelserne. Forslagene fremsendes ofte uden, at samarbejdsorganisationen/med udvalget og pædagogisk råd er blevet hørt. I så fald vil det være i strid med reglerne for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8 9

6 pædagogiske overvejelser på skolen, eventuelt i samarbejde med skolens samarbejdsorganisation/med udvalg. Det gælder især i forbindelse med forsøg og ændringer i struktur og pædagogisk indhold. Herudover beskriver vejledningen skolebestyrelsens sammensætning og opgaver. Skolebestyrelsen har beslutningskompetence og høringsret inden for en lang række områder, der fastsættes af kommunalbestyrelsen og fremgår af den lokale styrelsesvedtægt. Her ud over bør det vel være rigtigt at spørge eleverne. Vejledningens 21 angiver, at eleverne danner et elevråd. Der er ikke angivet, hvilke beføjelser elevrådet har, og hvad elevrådet skal udtale sig om, men det bør vel være naturligt, at et spørgsmål om udvidelse af undervisningstiden og undervisningens indhold, bør være genstand for elevrepræsentanternes drøftelse og udtalelse. Det kan man læse om i Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen nr. 169 af 08/11/1999. Denne vejledning danner grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om indholdet af den kommunale skolevedtægt. Det kan anbefales, at alle der arbejder i skolevæsenet, rekvirerer den lokale skolevedtægt, idet man her har den lokale grundlov for skolens styrelse: Hvem bestemmer hvad, hvordan og hvornår. Af ministeriets vejledning kapitel 3, 16-21, fremgår det, at der skal oprettes et pædagogisk råd, som består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Endvidere står der, at alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Rådet er rådgivende for skolens leder. Rådet skal udtale sig om alle spørgsmål, det får forelagt af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Pædagogisk råd bør derfor være omdrejningspunktet for de Regler om samarbejdsorganisationen MED aftaler Medarbejderne har indflydelse og skal medinddrages. På alle skoler er der en SU/samarbejdsudvalgsorganisation, eller også er der er indgået en MED/medbestemmelses- og medindflydelsesaftale. I forbindelse med alle påtænkte omstruktureringer og ændringer i organisering af arbejdet skal medarbejderne og deres tillidsrepræsentanter/med-repræsentanter høres. De skal høres i så god tid, at deres synspunkter reelt kan indgå i beslutningsprocessen. Reglerne står beskrevet i KTO s pjece Tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg eller i den lokale MED-aftale, som alle tillidsrepræsentanter/ MED-repræsentanter skal være i besiddelse af

7 Som noget nyt, er reglerne for information og høring i SU og MED-udvalget blevet forbedret. Sker der ændringer inden for pædagogmedhjælperområdet, og er pædagogmedhjælperne ikke repræsenteret i SU eller MED-udvalget, kan pædagogmedhjælperne kræve at blive repræsenteret, mens ændringerne i arbejdet behandles. Hvad står der i loven Forslaget til en ny folkeskolelov indledes med et forslag til en ny formålsparagraf: 1 stk 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder der: forbereder dem til videre uddannelse, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. I bemærkningerne til lovforslaget er det om stk. 3, punkt 2 fremhævet, at anvendelsen af ordene skolens virke frem for skolens undervisning i den nuværende formålsparagraf, tjener til at understrege, at formålsparagraffen gælder for alle dele af folkeskolens opgaver i henhold folkeskoleloven, herunder også skolefritidsordningerne. Det fastslås altså nu endeligt, at skolefritidsordningen er en ligeværdig del af skolens virksomhed og lovgrundlag. Herudover skal opmærksomheden henledes på 55 (forsøgsparagraffen) i den nuværende folkeskolelov, der skal fremme forsøgsvirksomhed og udviklingsarbejde i forbindelse med børns skolestart: Forsøgsparagraffens formål er at inspirere til et forpligtende samarbejde mellem de læreruddannede og de pædagoguddannede om børnenes hverdag på skolen. Alle faglige grupper får dermed større ansvar for sammenhæng mellem skolens undervisning og børnenes ophold i fritidstilbud. Ifølge bemærkningerne til denne paragraf vil der kunne høstes erfaringer for samarbejde om: n Hvordan de to professioner bedst støtter og supplerer hinanden i et konstruktivt samarbejde om børnenes hverdag. n Hvordan og inden for hvilke områder det er relevant at tale om lærernes og pædagogernes fælles og delte ansvar for leg og læring

8 n Hvordan lærere og pædagoger realiserer og udvikler en bred vifte af pædagogiske metoder rettet mod undervisning og leg/læring i skolestarten. n Hvordan de samlede ressourcer anvendes bedst muligt, således at der skabes de bedste betingelser for et sam menhængende udviklings- og læringsmiljø, der imøde kommer det enkelte barns behov og forudsætninger i et socialt fællesskab. Hvor kan man læse mere n Bekendtgørelse af lov om folkeskolen n Vejledning om skolefritidsordninger n Vejledende forslag til vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen Forsøgsparagraffen giver ministeren mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 om krav tit uddannelse for de medarbejdere der underviser i folkeskolen. n Undervisningsministeriets hjemmeside n KTO s pjece Tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg I et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg og det daværende Pædagogisk Medhjælper Forbund, som i forbindelse med paragraffens behandling i folketinget havde stillet spørgsmål til pædagogmedhjælpernes opgaver i henhold til denne paragraf, svarede Undervisningsministeren at: lovforslaget ikke har som sigte at udelukke, at pædagogmedhjælpere i et eller andet omfang kan deltage i forsøg med indskoling. Det må der tages stilling til i forhold til det konkrete forsøg. Det betyder, at den enkelte kommune selv udarbejder dispensationsansøgningen om forsøg med indskoling. Kommunen kan ligeledes selv sammensætte personalet i forsøgsordningen i overensstemmelse med kommunens egne ønsker og behov n FOAs hjemmeside

9 Lærerne og pædagoger påstår ofte, at pædagogmedhjælperne ikke må være i klasseværelserne i skolernes undervisningstid. Det er imidlertid ikke rigtigt og heller ikke hensigtsmæssigt. Allerede i dag er pædagogmedhjælperne i stort omfang tilstede i undervisningstiden. De er der blot uden at have undervisningsansvar. Der er ingen lov eller aftale, der forhindrer pædagogmedhjælpernes tilstedeværelse det er noget, den lokale skoleleder kan afgøre. Alligevel starter denne debat altid, når der sker nytænkning i skolen. Til hjælp for pædagogmedhjælpernes dialog med kollegaerne og ledelserne om dette spørgsmål udgives denne pjece, som sætter fokus på reglerne, loven, overenskomsten og andre forhold. Staunings PLads København V Tlf.: