Miljøgodkendelse af Forpagtervej 2, 6560 Sommersted

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Forpagtervej 2, 6560 Sommersted Jf. 12, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) 13. august 2014 Haderslev Kommune

2 Indhold 1 Generelle forhold Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke-teknisk resume Anlægget Dyrehold og Management Dyrehold og staldindretning Bedste tilgængelige staldsystem Bedste tilgængelige foderteknologi Management i stald Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi- og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Ammoniaktab Påvirkning af natur Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab

3 3.3 Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigt over vilkår Bilag 3 Oversigtskort over anlæg Bilag 4 Indretning af stald Bilag 5 Oversigtskort over lugtgeneafstand Bilag 6 BAT beregninger Bilag 7 - Oversigtskort over afløb Bilag 8 Kapacitetserklæring Bilag 9 Transportveje Bilag 10 Beplantningsplan Bilag 11 Udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) Bilag 12 Græsningsarealer Bilag 13 Udtalelse fra anden kommune Bilag 14 Kort over kategoriseret natur ved anlæg Bilag 15 Kort over 3 natur ved anlæg Bilag 16 Kort over kategoriseret natur ved arealer Bilag 17 Kort over 3 natur ved arealer (fordelt på sydlige og nordlige) Bilag 18 Kort over næringsstoffølsomme områder/arealer Bilag 19 Kort over vandløb og skrånende arealer Bilag 20 Kort over fortidsminder, sten og jorddiger Bilag 21 Kort over søoplande Bilag 22 Udtalelse vedr. søoplande Bilag 23 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster Bilag 24 Angivelse af bræmmer Bilag 25 Potentielle bilag IV arter Bilag 26 Udvaskning af fosfor til Natura Bilag 27 Udvaskning af nitrat til Natura Bilag 28 - Beredskabsplan Bilag 29 Ansøgningen

4 1 Generelle forhold Haderslev Kommune meddeler miljøgodkendelse efter 12, stk. 2 i husdyrgodkendelsesloven 1 på Forpagtervej 2, 6560 Sommersted ved Flemming Kjær. Afgørelsen omfatter udvidelse af dyreholdet fra 300 køer, 333 opdræt (6-28 mdr.), 91 småkalve (0-6 mdr.), 1 hest (under 300 kg), og 138 tyrekalve (40-55 kg), svarende til 604,88 DE og til 330 køer, 292 opdræt (6-25 mdr.), 93 småkalve (0-6 mdr.), 8 avlstyre, 2 heste (under 300 kg) og 165 tyrekalve ( kg), svarende til 623,43 DE. Endvidere opførsel af et plansiloanlæg på 948 m 2 og ændring af staldsystem fra bindestald til dybstrøelse. Godkendelsen meddeles på de vilkår der fremgår af Bilag 2 Oversigt over vilkår og omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende og nye anlæg samt bedriftens arealer. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler evt. skærpes i forhold til denne godkendelse (Se bilag 1). Det er Haderslev Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt: Overholder bekendtgørelsens fire beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat Lever op til kravene om anvendelse af BAT Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, artsfredning eller af rødlister Ikke vil have væsentlig virkning på de landskabelige værdier Med denne godkendelse har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller arbejdsmiljøloven. Jævnfør 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 2, skal en miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10 år tages op til revurdering. Den første revurdering foretages allerede efter 8 år, hvor retsbeskyttelsen udløber, eller senest 4 år efter vedtagelsen af nye BAT konklusioner. Haderslev Kommune forventer at revurdere husdyrbruget igen senest i Dato for godkendelse: 13. august 2014 Lis Nowak Miljømedarbejder Natur og Landbrug, Haderslev Kommune Journal nr.: 13/39779 Kvalitetssikring: Christel Banke, Haderslev Kommune 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - LBK nr 1486 af 04/12/ i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug - BEK nr 294 af 31/03/2009 4

5 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Ansøger Flemming Kjær Bedriftsoplysninger for Kjærs Minde Forpagtervej 2 Forpagtervej Sommersted 6560 Sommersted / CVR nr kjaersminde@mail.dk CHR nr Konsulent Marina Berndt Matrikler på ejendom Sønderjysk Landboforening Ejerlav Matrikel nr. Billundvej 3 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad Vojens Oksenvad Ejerlav, Oksenvad / Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 223 mmb@slf.dk Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 222 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 221 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 132 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 219 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 226 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad 5 Oksenvad Ejerlav, Oksenvad Godkendelsespligt I dette afsnit gøres der rede for, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt. Ansøgers tekst Projektet er godkendelsespligtigt fordi dyreholdet i den eksisterende stald udvides. Der ændres staldsystem fra bindestald til dybstrøelse. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes at projektet er godkendelsespligtigt efter 12, stk. 2 i husdyrgodkendelsesloven. 1.3 Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang I dette afsnit redegøres kort for projektets omfang. Ansøgers tekst Der ansøges om at udvide dyreholdet på Forpagtervej 2, 6560 Sommersted fra 300 køer, 333 opdræt (6-28 mdr.), 91 småkalve (0-6 mdr.), 1 hest (under 300 kg.) og 138 tyrekalve (40-55 kg.) til 330 køer, 292 opdræt (6-25 mdr.), 93 småkalve (0-6 mdr.), 8 avlstyre, 2 heste (under 300 kg.) og 165 tyrekalve ( kg.). 5

6 Dyreholdet udvides i eksisterende stalde. Der ændres staldsystem fra bindestald til dybstrøelse. Der ønskes at etablere et plansiloareal på 948 m2. Starttidspunkt for byggeri: Sluttidspunkt for byggeri: Starttidspunkt for drift: Nul alternativet Den ansøgte ændring af dyrehold sker primært i eksisterende bygninger og handler derfor om at udnytte de eksisterende rammer bedst muligt, og dermed fremtidssikre bedriften. Såfremt der ikke kan gives tilladelse til den ønskede produktion, ønskes en dialog med kommunen om hvad der skal til, for at der kan meddeles godkendelse. Er en godkendelse udelukket vil produktionen sandsynligvis fortsætte uændret i de nuværende nedslidte bygninger. Dette betyder, at produktionen fortsætter tæt på naboer og samlet bebyggelse, med store lugtgener til følge. Desuden vil det betyde, at han ikke kan udnytte muligheden for et mere moderne og miljøvenligt produktionsanlæg. Haderslev Kommunes vurdering Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af denne godkendelses vilkår. Ovenstående beskrivelse er kun en kortfattet beskrivelse af projektets omfang, som vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne miljøgodkendelse overholdes. Miljøpåvirkningen, der kommer som følge af udvidelsen på husdyrbruget, vurderes ikke at påvirke lokalområdet i negativ retning, jævnfør nærværende miljøgodkendelse. Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen på husdyrbruget vurderes det, at udvidelsen på husdyrbruget ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring husdyrbruget end ved den nuværende produktion. Det er endvidere Haderslev Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser, af 0-alternativet, det vil sige fastholdelse af et konstant produktionsniveau på husdyrbruget, vil være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterier og mejerier, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer mm.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 0-alternativet vurderes derfor ikke som værende et relevant valg. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførelse af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. 6

7 Der er ansøgt om, at have to år til at udnytte godkendelsen, hvilket stilles som vilkår. Med udnyttet menes her, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Endvidere skal der være indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være nået inden for tidsfristen. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i husdyrgodkendelsesloven. Vilkår 1) 2) 3) 4) Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis byggeri/anlægsarbejder ikke er sat i gang inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen bortfalde. Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. Ændring af ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget, skal meddeles til Haderslev Kommune Tidligere godkendelser I dette afsnit redegøres kort for husdyrbrugets tidligere godkendelser. Ansøgers tekst Ejendommen er tidligere godkendt i stk. 3 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune har vurderet, at ansøgningsmaterialet tager udgangspunkt i det tidligere tilladte. Denne miljøgodkendelse erstatter vilkår stillet i tidligere miljøgodkendelser af husdyrbruget Biaktiviteter I dette afsnit redegøres der for biaktiviteter på husdyrbruget. Ansøgers tekst Der forefindes ingen biaktiviteter på husdyrbruget. 7

8 Haderslev Kommunes vurdering Da der ikke forefindes biaktiviteter på husdyrbruget stilles der ikke vilkår i forhold hertil Husdyrbrugets ophør I dette afsnit gøres der rede for, hvilke tiltag der planlægges at udføre for at forebygge forurening i forbindelse med husdyrbrugets ophør. Ansøgers tekst Hvad angår ophør af driften af husdyrbruget vil der blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være gyllebeholdere, der er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive fjernet, når den ikke længere er i drift. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der er stillet vilkår om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Gyllebeholdere, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, skal fjernes når beholderen ikke længere skal anvendes. Følgende vilkår er stillet for at fastholde ansøgers intentioner. Vilkår 5) 6) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev Kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. rengøring af staldanlæg og bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidler til godkendt modtager mv. Alle staldafsnit og opbevaringsanlæg skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle opbevaringsanlæg til foder skal tømmes. Gyllebeholdere, der er opført uden tilknytning til de øvrige bygninger, skal fjernes. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. 1.4 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. 8

9 Forannoncering Ansøgningen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser tilladelse den 31. marts Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen og ingen anmodning om orientering i sagen. Høring af naboer og parter Naboer og parter samt ansøger selv modtog udkastet til en miljøgodkendelse den 30. juni 2014 med en frist på 6 uger til at sende bemærkninger ind senest den 12. august Kommunen modtog inden bemærkninger til udkastet i høringsperioden. Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen af Kjærs Minde, Forpagtervej 2, 6560 Sommersted i henhold til 12, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Haderslev Kommune i hænde senest dag den 11. september 2014, kl Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage skal være skriftlig og gerne elektronisk. Inden klagefristen udløber, skal klagen være modtaget af Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 01, 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Derefter videresender kommunen klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som er klagemyndighed. Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Bliver gebyret ikke betalt til tiden, vil klagen ikke blive behandlet. Gebyret bliver opkrævet af Natur- og Miljøklagenævnet, og det bliver tilbagebetalt, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse skal ændres eller ophæves. Klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller Klagen bliver afvist på grund af, at klagefristen ikke er overholdt, eller hvis klager ikke er berettiget til at klage, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. 9

10 Se evt. vejledning om gebyrbetaling på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 4 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. En klage over miljøgodkendelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne godkendelse. Udnyttelsen af miljøgodkendelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Implicerede parter: Flemming Kjær, Forpagtervej 2, 6560 Sommersted Hans Ole B. Nissen, Forpagtervej 3, 6560 Sommersted (gylleaftale) Hans Peter Jensen, Forpagtervej 1, 6560 Sommersted (gyllebeholder) Naboer og nabomatrikler indenfor konsekvenszonen (se bilag 5): Anette I. Kjær og Inger Marie Kjær, Forpagtervej 2, 6560 Sommersted Robert--Adrian Cot, Andrei L. Dragos, Ioan B. Gorgos og Barbara Radej, Forpagtervej 2, 6560 Sommersted Hans Peter, Eva og Jimmi Jensen, Forpagtervej 1, 6560 Sommersted Hans Ole B. Nissen, Hanne Muurholm og Kirsten Nissen, Forpagtervej 3, 6560 Sommersted Helle Vibeke F., Jørgen P. og Lasse F. Rosenberg, Forpagtervej 5, 6560 Sommersted Birgitte Margrethe Boesen, Genvej 1, 6560 Sommersted Som med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Marina Berndt, Sønderjysk Landboforening mmb@slf.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København haderslevsager-dn@dn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk 10

11 Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund, Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev Ikke-teknisk resume Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke-teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. Ansøgers tekst Dyrehold ændres fra 300 køer, 333 opdræt (6-28 mdr.), 91 småkalve (0-6 mdr.), 1 hest (under 300 kg.) og 138 tyrekalve (40-55 kg.) til 330 køer, 292 opdræt (6-25 mdr.), 93 småkalve (0-6 mdr.), 8 avlstyre, 2 heste og 165 tyrekalve ( kg.) Det indtastede dyrehold i nudrift stemmer overens med kommunens oplysninger fra Miljøgodkendelse fra Er ejendommen økologisk - nej Dyreholdet udvides i eksisterende stalde. Der ændres staldsystem fra bindestald til dybstrøelse Håndtering af flydende og fast husdyrgødning Flydende husdyrgødning opbevares i gyllekanaler fortanke og gyllebeholdere. Der er tre gyllebeholdere på ejendommen på hhv , og m3 og en opsamlingsbeholder til ensilagesaft på 300 m3. Der ejes en gyllebeholder på en anden ejendom (500 m3, Forpagtervej 1). På ejendommens gyllebeholdere er der intet pumpeudstyr. Beholderne tømmes med selvlæssende gyllevogn. I marken nedfældes gyllen. Fast husdyrgødning opbevares i markstak efter gældende regler. Maskinstation står for udbringning flydende og fast husdyrgødning. Der er 224,77 ha ejet og forpagtet jord til udbringning. Der er en gylleaftaler: Forpagtervej 3, ha (25,2 DE) 11

12 Der afsættes 58 DE til et Biogasanlæg. Der er vedlagt oversigt over arealer Følgende marker ligger i 3 udpegninger og bruges til afgræsning (29,3 ha X 0,8 DE/ha): Mark 27-0, 28-0, 29-0, 30-0, 31-0, 32-0, 33-0, 47-0, 48-0, 48-1, 51-0, 51-1, 54-1, 58-0 og (indtegnet som gylleaftaler i IT ansøgningsskemaet). Der afsættes 23,44 DE til disse marker. Der køres med 2,3 DE/ha. Der er ingen 7- eller Natura 2000-udpegninger inden for udbringningsarealerne. Der er ingen nitrat- eller fosforklasser inden for udspredningsarealerne. 189,19 ha ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Kravet er overholdt. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug, inden for en afstand af 1 km fra anlægget. Nærmeste 7 naturområder ligger ca. 1,7 km syd for ejendommen og ca. 3,3 km nordøst for ejendommen. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke har væsentlig påvirkning på noget særligt værdifuldt natur. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Hvad angår fosfor viser beregningerne i ansøgningssystemet, at kravene til maksimalt fosforoverskud er overholdt. Udbringningsarealerne ligger indenfor område udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Udvaskningsberegninger via Farm N viser en udvaskning på 50 kg N/ha ved det aktuelle dyretryk. Ejendommen ligger i opland med stigende dyretryk, og N-udvaskningen må derfor ikke overstige hvad der ville svare til udvaskningen fra et planteavlsbrug uden husdyrgødning. Beregninger i ansøgningsskemaet viser, at dette krav er overholdt. BAT Miljøstyrelsen har udarbejdet en række teknologiblade til malkekvæg. På baggrund af en række mulige kombinationer af disse teknologier, der kan begrænse ammoniaktabet fra stald og lager, har Miljøstyrelsen fastlagt nogle emissionsniveauer for ammoniak. Emissionsniveauerne mv. fremgår af Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) fra maj I et supplement til vejledningen er der endvidere fastlagt nogle emissionsgrænseværdier ved anvendelse af BAT i staldsystemer med dybstrøelse. Emissionsgrænseværdierne mv. fremgår af Fastlæggelse af BAT emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer fra februar Det vurderes, at BAT niveau for denne ejendom er at etablere skraber i eksisterende kostald og at 80 % af dybstrøelse nedpløjes direkte. Det giver et niveau på 4.695,35 kg N/år. En 12

13 teltdug på alle tre gyllebeholder reducerer ammoniakfordampningen med 343 kg N. Da effekten af den faste overdækning er relativt begrænset er det en dyr løsning. En anden årsag til at fravælge teltdug er at gyllen på ejendommen er meget tyktflydende og derfor er der behov for det ekstra regnvand. For beskrivelse af BAT henvises til særskilt bilag med BAT-beregning og BAT-redegørelse. 0-alternativet Den ansøgte ændring af dyrehold sker primært i eksisterende bygninger og handler derfor om at udnytte de eksisterende rammer bedst muligt, og dermed fremtidssikre bedriften. Såfremt der ikke kan gives tilladelse til den ønskede produktion, ønskes en dialog med kommunen om hvad der skal til, for at der kan meddeles godkendelse. Er en godkendelse udelukket vil produktionen sandsynligvis fortsætte uændret i de nuværende nedslidte bygninger. Dette betyder, at produktionen fortsætter tæt på naboer og samlet bebyggelse, med store lugtgener til følge. Desuden vil det betyde, at han ikke kan udnytte muligheden for et mere moderne og miljøvenligt produktionsanlæg. Mangler ved forudsætningerne Visse faktorer som fx støj- og støvgener ikke er beregnet eller målt. Der gøres endvidere opmærksom på, at en del af materialet er udarbejdet på baggrund af kortmateriale på Danmarks Arealinformation. 13

14 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og Management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget Dyrehold og staldindretning I dette afsnit beskrives dyreholdets sammensætning og staldens indretning. Ansøgers tekst Tabel 1. Dyreholdets sammensætning (antal, vægt, alder) samt staldsystemer i nudrift og ansøgt drift: Bygning Nudrift Planlagt drift ST Kostald 280 køer - Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 305 køer - Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 10 opdræt (24-25 mdr.) Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) ST Kælvningsafsnit ST Småkalvestald 20 - Køer- Dybstrøelse hele arealet 1 hest (under 300 kg.) Dybstrøelse hele arealet 80 opdræt (6-28 mdr.) fuldspalter 4 Tyre (over 2 år) - Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 25 Køer- Dybstrøelse hele arealet 5 opdræt (24-25 mdr.) - Dybstrøelse hele arealet 2 heste (under 300 kg.) Dybstrøelse hele arealet 62 Småkalve (0-4 mdr.)- Dybstrøelse hele areal ST Ungdyrstald 20 opdræt (6-28 mdr.)- Dybstrøelse hele areal 165 tyrekalve (0-2 mdr.) Dybstrøelse hele areal 31 Småkalve (4-6 mdr.)- Dybstrøelse hele areal 14

15 100 opdræt (6-28 mdr.) - Spaltegulvbokse 15 opdræt (6-7 mdr.)- Dybstrøelse hele areal 108 opdræt (7-14 mdr.) - Spaltegulvbokse ST a. Stald 91 småkalve (0-6 mdr.) - Dybstrøelse hele arealet 2 Tyre (1-2 år) - Spaltegulvbokse 0 ST Ungdyrstald 138 tyrekalve (0-2 mdr.) - Dybstrøelse hele arealet 133 opdræt (6-28 mdr.) Dybstrøelse hele areal 154 opdræt (14-24 mdr.) Dybstrøelse hele areal Dyr og DE i alt 300 køer 333 opdræt (6-28 mdr.) 91 småkalve (0-6 mdr.) 138 tyrekalve (40-55 kg.) 1 hest (under 300 kg.) 604,88 DE 2 Tyre (1-2 år) Dybstrøelse hele areal 330 køer 292 opdræt (6-25 mdr.) 93 småkalve (0-6 mdr.) 165 tyrekalve (0-2 mdr.) 8 avlstyre 2 heste (under 300 kg.) 623,43 DE 15

16 Haderslev Kommunes vurdering Der stilles vilkår til fastholdelse af den beskrevne produktion. Vurdering af BAT i forhold til staldsystem, foderteknologi og management beskrives i de efterfølgende afsnit af denne miljøgodkendelse. Vilkår 7) Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 330 køer, 292 opdræt (6-25 mdr.), 93 småkalve (0-6 mdr.), 8 avlstyre, 2 heste (under 300 kg) og 165 tyrekalve ( kg), svarende til 623,43 DE 3. 3 Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 764 af 28/06/

17 2.1.2 Bedste tilgængelige staldsystem I dette afsnit beskrives ansøgers valg i forhold til at leve op til bedste tilgængelige staldsystem (BAT). Ansøgers tekst Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Afgræsning: Stalden er opbygget efter princippet om fri adgang til afgræsning. Det betyder, at lugt og ammoniak i varme perioder er mindre koncentreret, hvorved risikoen for øget koncentration af ammoniak til nærliggende naturarealer mindskes. Naturlig ventilation: Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte i stalden, hvilket betyder at staldgulvene er forholdsvis tørre. Det store luftskifte betyder en lavere koncentration af ammoniak og lugt. BAT-niveau er fastlagt på baggrund af følgende: ST Kostald Der er tale om en eksisterende stald, som er indrettet med spaltegulv med skraber (ringkanal og spalteskraber). Eksisterende gulvsystem fastholdes i den eksisterende kostald. Stalden er løbende renoveret, så staldanlægget i dag fremstår praktisk og velfungerende for såvel dyr som ejere. Uden en større renovering er det ikke muligt at ændre staldsystemerne i stalden. Som det fremgår af Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning er det for dyrt, at ændre sådan en stald til en 4 % gulv. Ligeledes fremgår det af det tekniske og økonomiske baggrundsnotat økonomiske forudsætninger for svovlsyrebehandling af kvæggylle, at tiltag med svovlsyre også ligger uden for proportionalitet. ST Kælvningsafsnit Dybstrøelse hele arealet. Der udvides med 5 køer og 5 kvier (24-25 mdr.) i eksisterende stald på dybstrøelse, og der foretages ikke godkendelsespligtige ændringer i dette staldafsnit. Dybstrøelse i eksisterende stald anvendes til kælvende dyr og til syge dyr, som på grund af benskader, mobning eller andre forhold skal separeres fra den øvrige besætning i en periode. Det er helt nødvendigt, at de syge og svage dyr opholder sig i et så optimalt miljø i forhold til dyrevelfærd som muligt, og her er dybstrøelsesarealer absolut det bedste valg. 17

18 Velfærdsafdelinger er et nødvendigt hjælpemiddel i alle kvægbesætninger. Underlaget i velfærdsafdelingen bør være sand eller dybstrøelse med halm eller tørv. Muligheden for et blødt underlag er særligt vigtigt, når der tilstræbes et skånsomt miljø, da klovproblemer og halthed er et af de alvorligste problemer i de fleste besætninger. Aflastning af dårlige ben er ofte afgørende for helbredelse af halte køer. Der anvendes ikke svovlsyrebehandling af kvæggylle ( ) i syge-/aflastnings- /kælvningsboksene, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr. Præfabrikeret stald fravælges, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr ST Ungdyrstald Der er tale om en eksisterende stald, som er indrettet med spaltegulvbokse. Eksisterende gulvsystem fastholdes i den eksisterende kostald. Stalden er løbende renoveret, så staldanlægget i dag fremstår praktisk og velfungerende for såvel dyr som ejere. Uden en større renovering er det ikke muligt at ændre staldsystemerne i stalden. Som det fremgår af Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning er det for dyrt, at ændre sådan en stald til en 4 % gulv. Ligeledes fremgår det af det tekniske og økonomiske baggrundsnotat økonomiske forudsætninger for svovlsyrebehandling af kvæggylle, at tiltag med svovlsyre også ligger uden for proportionalitet. ST Ungdyrstald Afsnit med dybstrøelse. Småkalve (4-7 mdr.) Dybstrøelse for småkalve Opstaldning af dyr op til 6 mdr. på dybstrøelse må betegnes som værende BAT for denne dyregruppe. Kalve i denne aldersgruppe har brug for et varmt og velstrøet leje. Opstaldningen skal sikre, at kalvene kan holde kropstemperaturen. De producerer ikke så meget kropsvarme selv, hvorfor de er meget afhængige af et varmt og strøet leje. Disse betingelser opfylder fællesbokse til kalve og enkelthytter til kalve med dybstrøelse. Der vurderes ikke at være alternative systemer til opstaldning af kalve op til 6 mdr. for nuværende. Opstaldning af kalve i dybstrøelsessystemer, hvor det sikres, at der altid er et tørt og velstrøet leje, vurderes derfor som værende BAT. ST Småkalvestald Eksisterende stald med bindestald i bygning 4 ændres til dybstrøelsesstald. Det er plads til 62 småkalve (0-4 mdr.) og 165 tyrekalve ( kg) Dybstrøelse for småkalve Opstaldning af dyr op til 6 mdr. på dybstrøelse må betegnes som værende BAT for denne dyregruppe. Kalve i denne aldersgruppe har brug for et varmt og velstrøet leje. Opstaldningen skal sikre, at kalvene kan holde kropstemperaturen. De producerer ikke så meget kropsvarme selv, hvorfor de er meget afhængige af et varmt og strøet leje. Disse betingelser opfylder fællesbokse til kalve og enkelthytter til kalve med 18

19 dybstrøelse. Der vurderes ikke at være alternative systemer til opstaldning af kalve op til 6 mdr. for nuværende. Opstaldning af kalve i dybstrøelsessystemer, hvor det sikres, at der altid er et tørt og velstrøet leje, vurderes derfor som værende BAT. ST Ungdyrstald Der er tale om en eksisterende stald, som er indrettet med dybstrøelse hele areal. Eksisterende gulvsystem fastholdes i den eksisterende kostald. Stalden er løbende renoveret, så staldanlægget i dag fremstår praktisk og velfungerende for såvel dyr som ejere. Uden en større renovering er det ikke muligt at ændre staldsystemerne i stalden. Som det fremgår af Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning er det for dyrt, at ændre sådan en stald til en 4 % gulv. Ligeledes fremgår det af det tekniske og økonomiske baggrundsnotat økonomiske forudsætninger for svovlsyrebehandling af kvæggylle, at tiltag med svovlsyre også ligger uden for proportionalitet. BAT niveau Det vurderes, at BAT niveau for denne ejendom er at etablere skraber i eksisterende kostald og at 80 % af dybstrøelse nedpløjes direkte. Det giver et niveau på 4.695,35 kg N/år. En teltdug på alle tre gyllebeholder reducerer ammoniakfordampningen med 343 kg N. Da effekten af den faste overdækning er relativt begrænset er det en dyr løsning. En anden årsag til at fravælge teltdug er at gyllen på ejendommen er meget tyktflydende og derfor er der behov for det ekstra regnvand. For beskrivelse af BAT henvises til særskilt bilag med BAT-beregning og BAT-redegørelse. Haderslev Kommunes vurdering Det beregnede niveau for ammoniakemission fra et brug som dette er på 4.733,16 kg N/år, hvilket vurderes til at være det opnåelige BAT niveau i overensstemmelse med Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra maj Ansøger har i sin ansøgning redegjort for at ammoniakemissionen igennem anvendelsen af robotskraber, samt igennem 80 % direkte udbringning af husdyrgødning er reduceret med 902 kg N/år til 4693,35 kgn/år. Der er dermed en difference på 37,81 kgn/år og de vejledende emissionsgrænseværdier vurderes derfor at være overholdt. Som ansøger redegør for er det for dyrt i forhold til effekten at ændre gulvtyper eller at overdække gyllebeholdere. Da de vejledende emissionsgrænseværdier er overholdt vurderes stalden at leve op til bedste anvendelige teknik. Der stilles vilkår til staldtypen i overenstemmelse med standardvilkår fra miljøstyrelsens teknologiblad, Staldindretning Skrabere i gangareal fra Anvendelse af teknologien direkte udbringning af husdyrgødning behandles i afsnit Husdyrgødning og foder. Ansøger har oplyst, at spaltearealet er på m 2. Vilkår 8) I staldafsnit ST (kostalden) skal der anvendes robotskraber. 19

20 9) Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet minimum hver fjerde time. Øvrige gangarealer skal skrabes hver fjerde time. 10)Robotskraberne skal skrabe minimum m 2 i døgnet. 11)Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 12)Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 13)Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end fem dage. 14)Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Bedste tilgængelige foderteknologi I dette afsnit beskrives ansøgers valg i forhold til at leve op til bedste tilgængelige foderteknologi (BAT). Ansøgers tekst Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der tages analyser af grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Den aktuelle mælkeydelse anvendes til foderoptimering. Effektiv og præcis fodring reducerer ammoniumindholdet i gødningen mere end indholdet af organisk kvælstof. Ammonium er kilden til ammoniakfordampning, og derfor vil en relativt større reduktion i ammoniumindholdet end i total-n indholdet medføre en større reduktion i ammoniakfordampningen end en total N-reduktion tilsiger. Fravalg: Det er fravalgt at ændre på indholdet af råprotein til køerne, da der ikke forelægger dokumentation for hvorledes en nedsættelse af råproteinindholdet påvirker køerne. Der anvendes automatisk fodring, hvorved det er muligt at tilpasse næringsstofindholdet til forskellige dyregrupper. Haderslev Kommunes vurdering På baggrund af ansøgers beregninger, som beskrevet ovenfor, vurderer Haderslev Kommune, at husdyrbruget kan leve op til BAT, men at dette kan gøres uden anvendelsen af foderteknologi, hvorfor der ikke stilles særlige vilkår omkring foder. Se afsnit Bedste tilgængelige staldteknologi for beskrivelsen af, hvorledes BAT opnås gennem staldindretning og afsnit Husdyrgødning og foder i forhold til anvendelsen af direkte udbringning. 20

21 2.1.4 Management i stald Ansøgers tekst Forpagtervej 2 ejes og drives af Flemming Kjær. Flemming Kjær står således for driftsledelsen. Derudover er der nu og vil også fremover være ansat 5 medhjælpere. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. Management I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes en Beredskabsplan for nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte hændelser (uheld, brand m.m.) Desuden foretages følgende egenkontrol: Der er dyrlægesundhedsrådgivning månedligt Gylletank kontrolleres for flydelag og der føres logbog. Gylletanke kontrolleres i 10 årsbeholderkontrol af autoriseret kontrollør Autoriseret elinstallatør laver gennemsyn af ejendommens elinstallationer ved gentegning af forsikring. Rengøring og desinfektion Tankrum og malkestald rengøres dagligt. Det er vurderet, at de desinficeringsmidler, der anvendes på nuværende tidspunkt, på bedst mulige måde kombinerer krav til miljøhensyn og tilstrækkelig rengøring. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at det beskrevne management er med til at sikre BAT på husdyrbruget. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi. Endvidere stilles der vilkår omkring tilgængelighed og revision af husdyrbrugets beredskabsplan, idet det vurderes at regelmæssig revision og planens synlighed er medvirkende til at skabe bevidsthed og derved bevirker til at forebygge uheld. Vilkår 15)Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften og de skal være orienteret om dens indhold. 16)Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. 21

22 17) Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. Se den vedlagte plan i Bilag 28 Beredskabsplan. 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Ansøgers tekst Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabo 322 m Fra stald, bygning 1, til Forpagtervej 5 50 m Naboskel ca. 15 m Fra stald, bygning 8, til Forpagtervej 3 30 m Beboelse på samme ejendom (stuehus) ca. 19 m Fra stald, bygning 8, til stuehuset 15 m Levnedsvirksomhed Inden indenfor 2 km. 25 m Samlet bebyggelse i landzone ca. 1,3 km Fra bygning 7 til samlet bebyggelse målt fra Vadstedvej 16, 6560 Sommersted 303,16 m* Byzone (eksisterende og fremtidig) ca. 2,9 km Fra stald, bygning 7 til nærmeste planlagte byzonegrænse ved Sommersted 455,11 m* Sommerhusområde (eksisterende fremtidige) og Inden indenfor 2 km. Områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv ca. 1,4 km Til lokalplan BE.01 Fælles vandindvindingsanlæg ca. 2,4 km Nærmeste ligger i Mølby 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg ca. 4 m Fra stald nr. 6 og nr. 1 til markvandsboring Drikkevandsboring ligger ca. 52 meter fra nærmeste gyllebeholder i nordvestlig retning 25 m 22

23 Vandløb - åbent ca. 789 m Fra bygning nr. 7 til vandløb nordøst for bygningen Sø ca. 960m Fra gyllebeholder D, til sø nordvest for bygningen 15 m 15 m Offentlig vej ca. 7 m Fra bygning 8 til offentlig vej 15 m * Afstandskravet er opgivet som de beregnede geneafstande. Der skal gøres opmærksom på, at afstanden måles fra et beregnet midtpunkt til beboelsesbygningen ved samlet bebyggelse og til zonegrænse ved sommerhus- og byzoneområde. Kilder: Danmarks Miljøportal og Jupiterdatabsen (Geus) Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at alle afstandskrav i husdyrgodkendelseslovens 6 og 8 er overholdt, og der stilles derfor ikke skærpende vilkår. Der er ikke behov for at give dispensation for afstand til naboskel eller til vandindvinding, da der er tale om eksisterende bygninger Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Ansøgers tekst Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v. (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med særlige naturinteresser ca. 867 m øst for ejendommen. Arealer udpeget jf. 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug: Der er hverken bygninger eller arealer indenfor 1000 m afstand fra udpegningen. Natura 2000: Bygningerne og arealer ligger udenfor denne udpegning. Nærmeste Natura 2000 udpegning er et fuglebeskyttelsesområde (EF habitatområde) 12 km nordøst for de nærmeste driftsbygninger. Områder med landskabelig værdi/ Værdifulde landskaber (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med værdifulde landskaber ca m vest for ejendommen og ca nordøst for ejendommen. Uforstyrrede landskaber (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Ingen inden for en afstand af m. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Ingen inden for en afstand af m. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med lavbundsarealer ca. 869 m sydøst for ejendommen. 23

24 Fortidsmindelinje / Kulturhistoriske arealer (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes kulturhistoriske arealer i forbindelse ca m nord for ejendommen. Områder med særlig geologisk værdi / Skovplantning uønsket pga geologi (Tema Regionplandata 2005: Landbrug, skovrejsning og råstoffer) Der findes områder med særlig geologisk værdi, hvor skovplantning er uønsket af hensyn til geologi ca. 163 m syd for ejendommen. Skovrejsningsområder (Tema Regionplandata 2005: Landbrug, skovrejsning og råstoffer) meter nord for ejendommen, ligger et område der er udpeget til skovrejsningsområde. Rekreative interesseområder / Arealudlæg til ferie-fritidsformål (Tema Regionplandata 2005: Byudvikling og tekniske anlæg) Der er ingen inden for m. Kirkeomgivelser (Tema Regionplandata 2005: Byudvikling og tekniske anlæg) Nærmeste kirkelandskab ligger ca m nordøst for ejendommen. Oksevand Kirke Kystnærhedszonen (Tema Planlægning) Der er ingen inden for m. Fredede områder (Tema Fredninger) Der er ingen inden for m. Beskyttede naturarealer ( 3) (Tema Naturbeskyttelse) Nærmeste beskyttede naturarealer ligger ca. 833 m sydøst for ejendommen. Strandbeskyttelseslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ingen strandbeskyttelseslinie indenfor 100 meter af ejendommen. Klitfredningslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ingen klitfredningslinie indenfor 100 meter af ejendommen. Skovbyggelinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Ejendommen ligger inden for skovbyggelinien til Nustrup Plantage. Sø- og åbeskyttelseslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Nærmeste sø- og åbeskyttelseslinje ligger ca. 823 m sydøst for ejendommen. Kirkebyggelinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ca meter til nærmeste kirkebyggelinje i Oksenvand. Beskyttede sten- og jorddiger (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ca. 60 m til nærmeste beskyttede dige nordvest for ejendommen. Haderslev Kommunes vurdering Ansøger har taget udgangspunkt i Regionplandata fra 2005, hvor rammerne fra Kommuneplan 2013 ville være mere retvisende. Det vurderes dog, at de angive planforhold er korrekt beskrevet og det vurderes, at disse planforhold jf. Kommuneplan 2013 ikke har betydning for gennemførelse af det ansøgte projekt. 24

25 I forhold til landskabet så vurderes det, at den lanskabelige påvirkning vil være minimal, da udvidelsen af dyreholdet sker i de eksisterende stalde. Herudover opføres der en plansilo på 948 m 2 med 2,5 meter høj mure i forbindelse med de øvrige plansiloer. Det vurderes at beplantning omkring siloanlægget vil være tilstrækkelig til at skjule anlægget i landskabet. Der stilles vilkår om eksisterende beplantning markeret med grøn på bilag 10 skal bevares og vedligeholdes. Endvidere at ny beplantning, som markeret på bilag 10 skal etableres senest 31. december året efter udvidelse af plansiloanlægget. Ny beplantning skal etableres som enkeltrækket og skal overvejende bestå af tjørn, som der er tilfældet med den eksisterende beplantning. Den nye beplantning skal vedligeholdes, som den eksisterende beplantning. Vilkår 18)Den eksisterende beplantning, som angivet på bilag 10, skal bibeholdes og vedligeholdes. Det vil sige at udgåede træer skal erstattes med nye træer, der er hjemmehørende lokalt. 19)Der skal opføres ny afskærmende beplantning mod nord og vest, som angivet på bilag 10. Denne skal være etableret senest 31. december året efter udvidelsen af plansiloanlægget og skal efterfølgende vedligeholdes som eksisterende beplantning. 20)Den nye afskærmende beplantning skal bestå af enkeltrækket træer, overvejende tjørn. 21)Plansiloanlæggets vægge må ikke have en højde på mere end 2,5 meter. 2.3 Energi- og vandforbrug I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets energi- og vandforbrug, som ses i forhold til BAT, på hvilken baggrund det vurderes om der er grund til at implementere teknik eller management, som kan nedsætte forbruget Energiforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. Ansøgers tekst Type Før ændring Efter ændring (anslået) El kwh kwh Fyringsolie stald/beboelse L L Dieselolie traktor L L Gas 0 0 Egenproduktion af energi 0 kwh 0 kwh I nogle af staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. I stald nr. 4 og 7 er der installeret vertikale ventilator der har et lavere energiforbrug end en horisontal ventilator. 25

26 Bygninger placeres under hensyntagen til fremherskende vindretninger for at fremme luftstrømmen i naturligt ventilerede stalde. Mekaniske ventilatorer efterses og rengøres hyppigt for at minimere modstand i ventilationssystemet. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Der påtænkes at etablere en varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til at opvarme køernes drikkevand med og til at opvarme stuehuset. Eller til opvarmning af brugsvand i stuehus/driftsbygning Fodringen foregår automatisk, hvilket medfører et lavere energiforbrug end en traktordrevet fuldfodervogn. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Haderslev Kommunes vurdering Udvidelsen af dyreholdet foregår i de eksisterende stalde og giver derfor heller ikke et markant udslag i energiforbruget. Fremadrettet kan forbruget sænkes igennem varmegenvinding i forbindelse med mælkekølingen, som ansøger selv foreslår, men dette stilles ikke som et vilkår i forhold til at opnå bedste anvendelige teknik grundet proportionalitet. Det vurderes, at regelmæssigt opsyn er med til at skabe et øget fokus omkring forbruget og på denne måde er med til at forhindre, at forbruget stiger utilsigtet. Dette opfattes som værende i overensstemmelse med BAT management, hvorfor der opstilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentationen fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. Vilkår 22)Husdyrbrugets energiforbrug (el, diesel og fyringsolie) skal årligt aflæses og registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 23)Stiger husdyrbrugets energiforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. 26

27 2.3.2 Vandforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. Ansøgers tekst Type Før ændring Efter ændring (anslået) Drikkevand m m3 Vask af maskiner 15 m3 15 m3 Vask af malkeanlæg og stald 750 m3 750 m3 En ko drikker ca. 30 m3 om året Opdræt 6-28 mdr. drikker ca. 6 m3 om året. Opdræt 0-6 mdr. drikker ca. 3 m3 om året. En robot bruger ca 250 m3 vand om året. Et malkeanlæg til ca 150 køer bruger ca. 500 m3 vand om året. Et malkeanlæg til ca 300 køer bruger ca. 750 m3 vand om året. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Det er forsøgt at finde en balance mellem rengøring pga. hygiejne og smitte og begrænsning af vandforbrug. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at vandforbruget på bedriften er lavere end normtal fra Håndbog om kvæghold 2013 og stiller derfor ingen skærpende vilkår med henblik på at nedbringe forbruget. Det vurderes, at regelmæssigt opsyn er med til at skabe et fortsat fokus omkring forbruget og på denne måde er med til at forhindre, at forbruget stiger utilsigtet. Dette opfattes som værende i overensstemmelse med BAT management, hvorfor der stilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentation herfor fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af vandforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. Vilkår 24)Husdyrbrugets vandforbrug skal årligt aflæses og registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 27

28 2.4 Gener 25)Stiger husdyrbrugets vandforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af forbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. I dette afsnit beskrives de gener, der kan være forbundet med produktionen af husdyr på bedriften og med arbejdet på udbringningsarealerne. Det vurderes hvorledes disse gener kan minimeres Lugt Ansøgers tekst 28

29 Haderslev Kommunes vurdering Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt, jf. ansøgningsmaterialet ovenfor. Haderslev Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige øgede gener for naboerne. Der er ikke gjort særlige tiltag for at reducere lugtgenerne yderligere fra husdyrbruget. Vilkår Støj 26)Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes, således at lugtgener så vidt muligt begrænses. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugtgener, der af kommunen vurderes til at være væsentlige. 27)Såfremt kommunen vurderer, at bedriften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som kan accepteres af kommunen og derefter gennemføres af bedriften. Ansøgers tekst Støjkilde Placering Driftstid Ventilationsafkast Bygning nr. 4 og nr. 7 (Ungdyrstald) Døgnet rundt Kompressor Bygning nr. 3 Kun tændt efter behov Kompressor til mælkekøling Bygning nr. 3 Fra malkning til afhentning af mælk Vakuumpumpe til malkeanlægget Nord for bygning nr. 2 (Malkestald) Under malkning 29

30 Kornvalse Korntørring Transport via til- og frakørselsvej Til- og frakørselsvejen, se bilaget Transportveje Primært i dagtimerne Beskrivelse af støjkildetiltag Der er ikke foretaget nogen særlige tiltag for at dæmpe støjkilder. Ventilationsanlæggene er nye eller af nyere dato, og er derfor støjsvage. Både mælketank og kompressor står indendørs, og i øvrig forsøges støj fra driften at minimeret så meget som muligt. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 (Måling af ekstern støj fra virksomheder), angives følgende grænser for tilladelig støjbelastning: Hverdage: Lørdage: Hverdage: Lørdage: Søndage: Alle dage: db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) Disse niveauer gælder målt i skel ved nærmeste nabobeboelse. Da støjen aftager eksponentielt med afstanden til lydkilder, er der ingen problemer med at overholde Miljøstyrelsens vejledning. Støj foranlediget af markdriften er ikke medtaget i redegørelsen, idet denne ikke er påvirket af den ansøgte udvidelse. Virksomhedens bidrag til trafikstøjen i området vurderes at være begrænset i forhold til den samlede trafikbelastning og ændres ikke væsentlig som følge af ansøgningen. Ventilation Der er naturlig ventilation i alle af staldene med undtagelse af stald 4 og 7, hvor naturlig ventilation er kombineret med 4 mekaniske ventilatorer i loftet i stald 4 og 6 mekaniske ventilatorer i loftet i stald 7, der typisk kører det meste af sommeren, men ikke om vinteren. Der er undertryksanlæg, hvor afkast er placeret i kip. Der er ingen gulvafsugning. Ventilation på husdyrbruget forventes ikke, at kunne give anledning til gener for de omkringboende. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at støjen forbundet med driften ikke vil være til gene for omkringboende på baggrund af ovenstående beskrivelse. Der stilles vilkår om, at de vejledende støjgrænser fra miljøstyrelsen overholdes. 30

31 Vilkår Lys 28)Bidraget fra virksomheden til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må ved opholdsarealer ved beboelse i det åbne land ikke overstige følgende værdier: Mandag til fredag db (A) Lørdag db (A) Lørdag db (A) Søn- og helligdage db (A) Alle dage db (A) Alle dage db (A) 29)Målinger eller beregninger til kontrol af, at ovenstående vilkår er overholdt, skal udføres, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dog kan målinger/ beregninger kun forlanges en gang årligt, såfremt målingerne viser, at støjgrænserne er overholdt. 30)Målinger/beregninger skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller er godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "Miljømåling - ekstern støj". Udgifter dertil afholdes af virksomheden. Ansøgers tekst Der er lys i staldene døgnet rundt, dog med reduceret mængde om natten (natsænkning). Der vil være udendørs belysning omkring driftsbygningerne. Disse lys vil blive styret af bevægelsessensorer. Placering af lyskilder fremgår af kortbilag til ansøgningen. Hegn til nabo mod vest gør, at fjernvirkningen betragtes som minimal hos nærmeste nabo. Nabo på modsatte side af vejen burde heller ikke blive generet af lysforholdene, da staldene er gemt bag beplantning og stuehus. FarmTest viser, at selv med fuld elektrisk belysning er lysstyrken i de fleste stalde for svag til at nå det anbefalede niveau på mindst 100 lux. Desuden dæmper de fleste lyset i stalden til natbelysning allerede ved 18-tiden. Det betyder, at der i kun omkring 12 timer i døgnet er fuld belysning i stalden. Det er vigtigt, at lysstyrken er tilstrækkelig for, at køerne har gavn af lyset. For optimal mælkeproduktion og reproduktion har flere forsøg vist, at malkende køer skal have timers lys og 6-8 timers mørke i døgnet. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at belysning på ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for de omkringboende eller i forhold til landskabelige hensyn. Der stilles vilkår til fastholdelse af det beskrevne. 31

32 Vilkår 31)Der skal være natsænkning på lyset i stalde til malkekøer. Ved ungdyr og opdræt skal lyset være slukket imellem og 6.00 medmindre arbejde i stalden (dyrlæge mv.) nødvendiggør lys. 32)Udendørs belysning skal styres af bevægelsessensorer Fluer og skadedyr Ansøgers tekst Der vil på ejendommen blive foretaget en effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Opbevaring af foder sker på sådan en måde, at risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) minimeres. I øvrigt holdes ejendommen ryddelig og evt. foderspild m.v. opsamles med det samme. Beskrivelse af gener fra fluer Ved fluegener bekæmpes med fluegift. God gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester sikrer, at der kun er minimalt med fluer. Beskrivelse af rottebekæmpelse Der forefindes en kommunal foranstaltning mod rotter. Rotter bekæmpes med rottegift udlagt i kasser. Kasser med gift tilses 5 gange årligt samt ved henvendelse. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at ansøger søger at minimere gener fra fluer og skadedyr, hvilket fastholdes gennem vilkår om ryddelighed og vilkår om, at overholde retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Vilkår Støv 33)På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. 34)Opbevaring af foder og affald skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. 35)Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning mv., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. Ansøgers tekst Driften, herunder håndtering af foder og halm, forventes ikke at medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. 32

33 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer på baggrund af ovenstående redegørelse, at støvgener fra husdyrbruget ikke vil give væsentlige gener. Det vurderes at de primære støvkilder vil være fra kørsel og håndtering af halm, hø og foder. Der henvises til god landmandspraksis. Det vil sige, at al transport til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel og at aktiviteter, herunder levering og udkørsel, planlægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Vilkår 36)Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til støvgener, som af kommunen vurderes til at være væsentlige Transport Ansøgers tekst Der er tre driftsmæssige tilkørsler fra Forpagtervej. De er placeret syd for bygningerne. Den ene tilkørsel deles med privaten. Placering af interne transportveje er vist på kortbilag til ansøgningen. Transporterne sker typisk i dagtimerne fra ca. kl til kl I forbindelse med udvidelsen af besætningen vil der være et øget transportbehov fra og til ejendommen, men det øges ikke proportionalt med udvidelsen. Der vil i mange tilfælde medtages større mængder pr. kørsel. 33

34 Skønnet antal af transporter: Transporter Før udvidelse antal/år Efter udvidelse antal/år Indkøbt foder mv. Ca. 12 Ca. 12 Grovfoder Ca. 24 Ca. 24 Fyringsolie/brændstof Ca. 12 Ca. 12 Mælk Ca. 365 Ca. 365 Indlevering af dyr Ca. 18 Ca. 18 Udlevering af dyr til levebrug Ca. 24 Ca. 24 Udlevering af dyr til slagtning Ca. 6 Ca. 6 Afhentning af døde dyr Ca. 26 Ca. 26 Diverse sækkevarer (mineraler, kalveblanding, rengøringsmidler mv.) Ca. 12 Ca. 12 Gyllekørsel Ca. 375 Ca. 376 Fast møg Ca. 155 Ca. 182 Maksimalt i alt Ca Ca Antallet af gyllekørsler kan variere afhængigt af, hvor stor gyllevognens kapacitet er. Der vil normalt blive kørt gylle ud dels i april/maj måned og i august måned. Kørselsveje i forbindelse med gylleudkørsel fremgår af kortbilag. Støjbelastningen for transporterne vurderes at overholde gældende retningslinjer. Det er vurderet, at det ikke er tæt beboede områder på ruten. Haderslev Kommunes vurdering Det er Haderslev Kommunes vurdering, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra gården, og at der ikke er flere udkørsler fra ejendommen end det er nødvendigt. Det vurderes, at det stigende antal transporter til og fra husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige gener for beboere i lokalområdet. Der forventes en stigning på ca. 28 transporter flere om året. Der stilles ingen særlige vilkår i forhold til transport. 34

35 2.5 Forurening I dette afsnit beskrives den forurening, der kan være forbundet med husdyrbruget og det vurderes om der er fremkommet nye oplysninger, som gør at der er utilsigtet forurening forbundet med en uændret drift af husdyrbruget Spildevand Ansøgers tekst Anslåede mængder af restvand: Spildevandstyper m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til Renseforanstaltning Rengøringsvand (stald og malkeanlæg), drikkevandsspild mv. Rengøringsvand (maskiner) ca. 500 m³ ca. 500 m³ Gyllebeholder Ingen Ca. 15 m³ Ca. 15 m³ Gyllebeholder Ingen Sanitært spildevand fra toilet/bad i stuehus. Der er ingen toilet/bad i driftsbygninger ca. 170 m³ ca. 170 m³ Septiktank og videre til lukket nedsivningsanlæg Bundfældning Regnvand tilledt opsamlingsbeholder fra befæstede arealer ca ,6 m³ ca ,2 m³ Opsamlingsbeholder på 300 m³ og kanaler under tom stald på 400 m³ Ingen Befæstet areal (m2) omkring bygninger: Befæstede arealer Før udvidelse Efter udvidelse Ensilageplads m m2 Der forekommer spildevand fra tagvand og vand fra befæstede arealer. Tagvand og vand fra befæstede arealer, hvor der ikke forekommer spild af husdyrgødning, ledes til nedsivningsanlæg. Det vurderes, at der ikke afledes spildevandstyper, der kræver særskilt spildevandstilladelse. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune gør opmærksom på, at sanitært spildevand ikke er restvand, men spildevand. Endvidere gør vi opmærksom på, at ved sammenblanding af husdyrgødning og restvand, så opfattes slutproduktet som husdyrgødning. Dette er relevant i forhold til, at der 35

36 ikke er samme udbringningsregler for restvand og husdyrgødning jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsen. Haderslev Kommune vurderer at håndteringen af såvel restvand som spildevand, omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 fra stalde og befæstede arealer sker på forsvarlig vis, som beskrevet nedenfor. Det vurderes, at kapaciteten i ejendommens opbevaringsanlæg er tilstrækkelig til at rumme de angivne mængder spildevand som angivers i ansøgers tekst, hvilket beskrives nærmere i afsnit Husdyrgødning og foder. Det vurderes ikke at være problematisk, at der ledes regnvand til opbevaringskapaciteten under stalden, da denne stald ikke er i brug. Der sker derfor som udgangspunkt ikke en sammenblanding af restvand og husdyrgødning, hvorfor restvanden, der opbevares i den ene gyllebeholder kan udbringes som restvand i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ansøger er gjort opmærksom på, at der ikke må opbevares husdyrgødning på ensilagepladsen grundet tilledningen til restvandsbeholderen. Der er ikke afløb i ungdyrstalden, som er en dybstrøelsesstald. Dette er i strid med husdyrgødningsbekendtgørelsens 8, der henviser til kravene i 22 og 23. Haderslev Kommune vurderer, at der ikke er risiko for forurening af overfladevand eller grundvand, så længe at dybstrøelsesmåtten holdes tør og gulvet kan vurderes ikke at være gennemstrængeligt for fugt. Det manglende afløb vurderes på baggrund heraf, at være af underordnet betydning. De beskrevne forhold fastholdes gennem vilkår. Vilkår 37)Vand fra vask af stalde, malkerum og lignende, samt vand fra befæstede oplagspladser betragtes som restvand og skal ledes til seperat opbevaring. 4 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

37 2.5.2 Husdyrgødning og foder Ansøgers tekst Beskrivelse af risici Risiko for uheld kan ikke fjernes helt, men den kan reduceres. Se nedenstående afsnit. Beskrivelse af mulige uheld: Uheld ved pumpning af gylle. Brud på gyllebeholder. 37

38 Overløb ved påfyldning af dieseltank. Overløb ved påfyldning af traktor fra dieseltank. Beskrivelse af risikominimering: Pumpning af gylle fra gyllebeholder sker under opsyn. Ved pumpning af gylle fra forbeholder til gyllebeholder aktiveres en kontakt i stalden. Der er mulighed for at afbryde pumpning via en kontakt på forbeholderen. Det tjekkes løbende, om der er plads i gyllebeholderen før overpumpning. Forbeholderen er placeret i et niveau i forhold til gyllekanalerne, så det ikke er muligt at få overløb fra forbeholderen. Der er ingen faste rør eller pumper til overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn. Der er heller ikke spjæld mellem forbeholder og gyllebeholder. Skulle uheldet være ude, og gyllebeholderen bryder sammen eller overfyldes ved en fejl, og gyllen løber ud, er der udarbejdet en beredskabsplan, som der vil blive fulgt, for at mindske eller hindre skader på den omgivende natur. Gyllebeholderen er omfattet af 10-årsbeholderkontrolordningen, og eventuelle fejl og mangler udbedres løbende. Der er etableret overfyldsalarm på dieseltank og påfyldning sker under opsyn. Påfyldningspistol er forsynet med automatisk lukkemekanisme. Påfyldning af marksprøjte sker under opsyn. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld: I tilfælde af uheld ved gyllepumpning, afhængig af mængde, etableres jordvold som sikrer mod afstrømning samt slamsluger rekvireres. Evt. spild af diesel opsamles med kattegrus. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder: Ensilage opbevares i plansiloer nord for kostalden. Der er pt. et plansilo areal på m2, og der søges om at udvide den eksisterende plansilo med 948 m 2. Håndtering af ensilage vil ske således, at eventuelle lugt- og fluegener for nabobeboelser minimeres. Endvidere vil håndteringen sikre, at risiko for tab af næringsstoffer til omgivelserne minimeres. Såfremt der er ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, vil de højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der vil derefter gå 5 år, før ensilagen igen placeres på samme sted. Kasseret ensilage fra ensilagepladser vil blive fjernet løbende og opbevaret overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Øvrigt foder opbevares i foderlade. Haderslev Kommunes vurdering Opbevaringskapacitet Det vurderes, at opbevaringskapaciteten til husdyrgødning og spildevand er tilstrækkelig, jf. Kapacitetserklæringen i Bilag 8. Der stilles vilkår om, at der altid skal være minimum 9 måneders opbevaringskapacitet og at der skal føres lagerregnskab for at sikre et fortsat fokus på tilstrækkelig opbevaringskapacitet. 38

39 Ensilageplads Haderslev Kommune vurderer, at opbevaringen af ensilage i plansiloer i overensstemmelse med BAT såfremt at husdyrgødningsbekendtgørelsen 5 overholdes og riste til afledning af ensilagesaft friholdes for ensilage, sand og lignende, således at spildevand fra pladsen frit kan ledes til særskilt beholder. Der stilles vilkår i forhold til dette. Markstakke Haderslev Kommune vurderer, opbevaringen af husdyrgødning og ensilage i markstak ikke er i overensstemmelse med BAT, men at dokumentationskrav som følge af husdyrgødningsbekendtgørelsen 6 er med til at sikre, at de ikke medfører punktforurening. Gyllebeholder flydelag Husdyrbrugets gyllebeholdere er med naturligt flydelag, hvilket Haderslev Kommune vurderer som værende i overensstemmelse med BAT, såfremt husdyrgødningsbekendtgørelsen 7 overholdes. Vi gør opmærksomme på, at der er krav om dokumentation heraf som følge af husdyrgødningsbekendtgørelsen 8. Vilkår 38)Der skal være opbevaringskapacitet til minimum 9 måneder på husdyrbruget, svarende til m 3. 39)I forbindelse med udarbejdelsen af mark- og gødningsplan skal der laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet til det kommende år. Lagerregnskabet skal opbevares i 5 år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 40)Hvis der ikke bruges traktor med sugeanordning, skal der anlægges en beton tankplads ved gyllebeholderen, med opsamling som kan opsamle evt. gylle som pumpes over. 41)Afløbsbrønde fra plansiloer skal dækkes af riste, som skal friholdes for ensilage, sand og lignende, så ensilagesaft og overfladevand kan ledes frit til særskilt beholder Affald og kemikalier Ansøgers tekst Opbevaring og håndtering af affald Beskrivelse af døde dyr: Døde dyr er placeret hævet fra jorden og overdækket vest for eksisterende plansilo Placering er ca. 15 meter fra vejen. Afhentning sker efter behov og med dags varsel af DAKA. 5 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

40 Opbevaringsmåde ifølge bekendtgørelse: På et skyggefuldt sted Placeres på underlag, så det hæves fra jorden, og luft kan cirkulere omkring dyret Sikres mod ådselædende dyr I "passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej. Ikke krav om overdækning (hindrer luftcirkulation), men skygge Tilmeldes afhentning senest 24 timer efter dødsfaldet er konstateret Beskrivelse af fast affald: Fast affald vil typisk inkludere elementer som tom emballage fra vaskemidler, skyllemidler, fodermineraler, pattesalve, mælkefiltre, gummihandsker, plasthandsker, vat, papir, pap og plast fra emballage, overdækningsplast, lysstofrør, elpærer, medicinrester, emballage fra medicin og andre medikamenter (ormekur, fluestrips osv.). Affald opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Der foretages ikke afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunernes affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). Skønnede mængder af fast affald (vurderes at være stort set uændret efter udvidelsen): Affaldstype Opbevaringssted Modtageanlæg Årlig mængde Fast affald: EAK-kode ISAGkode Tom emballage (papir/pap) Industricontainer Flemming Poulsen Tømmes hver 14. dag Tom (plast) emballage Industricontainer Flemming Poulsen Tømmes hver 14. dag Lysstofrør Maskinhus/værksted genbrugscenter Ca. 10 stk Jern metalaffald og Vest for værksted Flemming Poulsen Ca. 5 tons Tomme olietromler og tanke Maskinhus/værksted Olieleverandør Ca. 1 stk Diverse brændbart Industricontainer Flemming Poulsen Tømmes hver 14. dag Afhængig af indhold Paller Bygning 4 Leverandøren Ca. 50 stk Batterier Bygning 4 genbrugscenter

41 Opbevaring og håndtering af kemikalier Skønnede mængder af olie- og kemikalieaffald (vurderes at være stort set uændret efter udvidelsen): Affaldstype Opbevaringssted Modtageanlæg Årlig mængde Olie- og kemikalieaffald: EAK-kode ISAGkode Spildolie Maskinhus/værksted i 200 L tromler på beton med kant rundt om Maskinforretning Ca. 200 L Oliebrændstoffiltre og Maskinhus/værksted Genbrugscenter Ca. 3 stk Spraydåser Industricontainer Genbrugscenter Tømmes hver 14. dag Desinfektions- og rengøringsmidler Tankrum Leverandøren Ca. 200 l Medicinrester Kontor. Dyrlægen Afhentes Utilgængeligt uvedkommende for Kanyler Kontor Dyrlægen Ca. 15 bokse Pesticidaffald Beskrivelse af pesticider: Der forefindes ingen kemikalier da maskinstationen står for sprøjtningen samt bortskaffelse af kemikalier. Beskrivelse af oliekemikalier: Opbevaring af diesel / fyringsolie sker i en typegodkendte beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Oplag af olie: Olietanke: Volumen Fremstillingsår Tanknr. Godkendelsesnr. Fyringsolietank i husene Dieselolietank i maskinhuset Dieselolietank står på fast bund. Spildolie og andet farligt affald opbevares i maskinhuset på en spildbakke. Olieråvarer opbevares også i maskinhuset. 41

42 Tankning af diesel sker på en plads med fast og tæt bund, således at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at bortskaffelse af affald er i overensstemmelse med Haderslev Kommunes affaldsregulativ. Det stilles som vilkår, at farligt affald skal sorteres i separate egnede beholdere og at bortskaffelsen skal dokumenteres. Der stilles endvidere vilkår til opbevaring af diesel- og fyringsolie af hensyn til opsamling af spild, hvilket opfattes som et affaldsprodukt. Ansøger henviser til, at maskinstationen udfører markarbejdet for ejendommen. Der er derfor kun begrænset omfang af maskiner og kemikaler på ejendommen. Opbevaring og håndtering af kemikalier vurderes ikke at være til risiko for miljøet, under forudsætning af følgende vilkår. Der stilles vilkår om, at håndteringen af kemikalier skal ske på et befæstet areal med afløb til gyllebeholder eller særskilt beholder. Rengøring af sprøjte, maskiner og lastbiler skal ske på en lignende plads af hensyn til de olierester, næringsstoffer mv. som sidder på. Indvendig rengøring af sprøjteudstyr kan ske i marken under forudsætning af at sprøjten har påmonteret det rette udstyr. Endvidere stilles der vilkår om, at påfyldning af vand skal ske således, at der ikke er risiko for tilbageløb. Disse vilkår stilles for at sikre forsvarlig omgang med kemikalier. Med disse forholdsregler mindskes risikoen for en punktforurening som følge af uheld under håndtering af kemikalier. Vilkår 42)Farligt affald skal sorteres i separate egnede beholdere. 43)Husdyrbruget skal kunne fremvise kvitteringer over bortskaffet farligt affald. Af kvitteringerne skal affaldstyper og mængder fremgå, samt hvilken affaldstransportør og modtageranlæg der er benyttet. 44)Olietanke til diesel- eller fyringsolie skal til enhver tid stå overdækket på befæstet areal uden afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand, således at spild kan observeres og opsamles med kattegrus eller andet olieabsorberende materiale. 45)Rengøring af marksprøjter og vask af maskiner og lastbiler skal foregå på befæstet plads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder. Spildevandet skal spredes på mark. Den befæstede plads skal etableres i overensstemmelse gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen 9. Såfremt der etableres sandfang og olieudskiller ved vaskepladsen, skal disse tømmes i overensstemmelse med Haderslev Kommunes anvisninger. Vaskepladsen skal minimum være stor nok til at traktor og marksprøjte eller traktor og gyllevogn eller andre landbrugsredskaber kan stå på pladsen og pladsen skal derudover bestå af en mindst 2 meter randzone. 46)Rengøring af sprøjteudstyr indvendigt kan foregå på marken med medbragt rent vand, hvis for eksempel sprøjten har en rentvandstank eller tilsvarende udstyr. Rengøring i marken skal ske ved en jævn fordeling af vaskevandet over et større areal, så der ikke sker afstrømning eller punktnedsivning. 9 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

43 47)Påfyldning af vand på sprøjte skal ske via en vandslange med kontraventil eller skal på anden måde være sikret mod tilbageløb til noget sted i vandforsyningssystemet Ammoniak Ammoniaktab Ansøgers tekst 43

44 44

45 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at fordampningen af ammoniak fra staldsystem og gødningsopbevaring er i overensstemmelse med BAT jf. afsnit Bedste tilgængelige staldsystem og afsnit Husdyrgødning og foder. Der er anvendt robotskrabere og 80 % direkte udbring af husdyrgødning som virkemiddel for at overholde BAT - ammoniakreduktionskravet. Dette er der stillet vilkår til i forbindelse med vurdering af BAT, jf. ovenstående. Som det fremgår af nøgletal fra ansøgningsskemaet, så er det samlede ammoniakreduktionskrav opfyldt med en margen på 692,31 kgn/år. Der stilles derfor ikke skærpende vilkår Påvirkning af natur Ansøgers tekst Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, der er beskyttet efter 7 i Lov om godkendelse af husdyrbrug, inden for en afstand af 1 km fra anlægget. Nærmeste 7 naturområder ligger ca. 1,7 km syd for ejendommen og ca. 3,3 km nordøst for ejendommen. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke har væsentlig påvirkning på særligt værdifuldt natur. 45

46 Haderslev Kommunes vurdering Beskyttede naturtyper efter husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 10 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 11 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Tabel fra bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 12. Krav til ammoniakdepositionen i de forskellige områder. Med»totaldeposition«menes ammoniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fra den ansøgte og eksisterende drift), mens der med»merdeposition«menes ændringen i ammoniakdepositionen fra husdyrbrugets anlæg (stald og lager) som følge af det ansøgte. Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som Kommunen vurderer konkret, om der skal er beskyttet af 3 i lov om naturbeskyttelse, fastsættes vilkår om max. merdeposition, og og ammoniakfølsomme skove, der er hvad det nødvendige krav til max. deposition beskyttet efter bilag 3 i skal være. Kravet må dog ikke være under en husdyrgodkendelsesloven. max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. 10 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 4. december 2009 med efterfølgende ændringer 11 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013 med efterfølgende ændringer 12 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013 med efterfølgende ændringer 46

47 Vurdering af ansøgning I skemaet nedenfor fremgår kategori 1 og 2 natur indenfor 3000 m fra anlægget og kategori 3 natur indenfor 1000 m fra anlægget på Forpagtervej 2. Den kategoriserede natur omkring ejendommen er vist i bilag 14, der består af to kort. Tabel 1: Ammoniakdeposition til kategoriseret natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposi tion (kg N/ha/år) Totaldeposi tion (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Kategori 1 Ingen indenfor 3000 m Kategori 2 Overdrev 1630 m S - <0,3 15, Mose (Sømose) Kategori m VNV 0 0,3 15, Pot. N-følsom skov 480 m S 0 0,3 15, Overdrev 835 m SSØ 790 m NØ 0 0,4 15,1 14, Mose 850 m SSØ - <0,4 15, Kategori 1 natur Der findes ingen kategori 1 natur indenfor 3000 m fra Forpagtervej 2. Det nærmeste ligger over 10 km væk og er skovhabitatnatur i Natura 2000 området: Pamhule skov og Stevning Dam. I den afstand er der ingen deposition af ammoniak til området fra Forpagtervej 2. Kategori 2 natur. Indenfor 3000 m fra ejendommen findes der tre naturområder, som er kategori 2 natur. Det drejer sig om to moser og et overdrev. Det nærmeste ligger godt 1000 m vest for Forpagtervej 2 og er et moseområde ved Stursbøl (Sømosen) indeholdende partier af hængesæk og nedbrudt højmose. Beskyttelsesniveauet for nedbrudt højmose sidestilles med niveauet for højmose. Sømosen er en mere end 9 ha stor mose. Den centrale del af mosen har en stor åben moseflade med hængesæk og lav vegetation samt tre søer med åbent vandspejl. Der er tidligere i 2009 registeret bl.a. blåtop, bølget bunke, klokkelyng, smalbladet kæruld, tue- 47

48 kæruld, rosmarinlyng, næb-star, flere Sphagnumarter og også rundbladet soldug i mosen. Den anden kategori 2 mose er meget mindre og ligger over 2,7 km nord for Forpagtervej 2. Overdrevet ligger også væsentlig længere væk nemlig ca m syd for ejendommen. Der er kun beregnet ammoniakdeposition til Sømosen som ligger nærmest. Beregningen viser at der som følge af udvidelsen på Forpagtervej 2 ikke vil ske en mer-deposition i mosen og totaldepositionen af ammoniak fra forpagtervej 2 vil ligge på 0,3 kg N/ha/år. Kravet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 13 på maksimalt 1 kg N/ha/år i total-deposition er dermed overholdt. Kategori 3 natur Indenfor 1000 m fra ejendommen findes der seks naturområder, som er kategori 3 natur. Det er to skove, som potentielt er ammoniakfølsomme og tre små overdrev, samt en mose. Den nærmeste er potentiel ammoniakfølsom skov, som ligger ca. 435 m syd for anlægget. Naturområderne er ikke besigtiget, men der er beregnet deposition til de nærmeste områder som viser, at der ingen mer-depositon sker og totaldepositionen er meget lav, jf. tabellen ovenfor. Kravet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3 på maksimalt 1 kg N/ha i mer-deposition er dermed overholdt. Sammenfattende konkluderes det, at projektet overholder alle krav jf. husdyrbrugsloven 114 til kategoriserede naturtyper omkring ejendommen. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 15 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge husdyrgodkendelseslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. 13 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013 med efterfølgende ændringer Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med efterfølgende ændringer 48

49 Tabel 2: Ammoniakdeposition til 3 natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Engareal nord langs Nørreå Engareal langs Nørreå Overdrev m NØ 912 m SØ 780 m NØ 14, , ,4 14, Overdrev m Ø 14, Overdrev 3 Mose 850 m SØ 850 m SØ 15, , Sø m V 0 1,4 15,6 - Mosen og overdrevsarealerne er ikke kategori 3 natur og er derfor ikke nærmere vurderet her. Indenfor 1000 m fra ejendommen findes de naturtyper beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3, som er vist i tabellen ovenfor. Områderne er også vist på kortbilag 15. Det drejer sig om vandhuller beliggende på landbrugsjord og engarealer, overdrevsarealer, samt en mose beliggende langs Nørreå, som slynger sig ca m øst for Forpagtervej 2. Områderne ved Nørreå ligger i en afstand på mindst 750 meters afstand til ejendommen, mens vandhullet ligger ca. 350 m fra ejendommen. Der er beregnet ammoniakdeposition fra Forpagtervej 2 til vandhullet og det nærmeste overdrev. Resultaterne, som ses i tabellen viser, at projektet ikke vil medføre en merdeposition til naturarealerne og totaldeposition fra Forpagtervej er meget lav. Med den begrundelse er arealerne ikke besigtigede. Det er Haderslev Kommunes vurdering, at udvidelsen på Forpagtervej 2 ikke vil medføre en tilstandsændring af naturtyperne. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 16 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi 16 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

50 de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Tabel 3: Ammoniakdeposition til Natura 2000-område i nærheden af anlægget Natura område Afstand anlæg til Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Pamhule skov og Stevning Dam 10,3 km SØ , Natura 2000 Natura 2000 området Pamhule skov og Stevning Dam er det nærmeste internationalt beskyttede naturområde, det er vist i bilag 23. Pamhule Skov og Stevning Dam består af habitatområde Pamhule skov og Stevning Dam (H81) og fuglebeskyttelsesområde Pamhule skov og Stevning Dam (F59). De to områder er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, som udgør områdernes udpegningsgrundlag Forpagtervej 2 ligger over 10 km fra området og med den afstand kan der ikke være nogen ammoniakpåvirkning af området fra projektet. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Bilag IV I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. Observationer af bilag IV arter, er vist i bilag 23 og i bilag 25 er de potentielt forekommende bilag IV arter i Haderslev Kommune beskrevet. Padder Følgende bilag IV-padder har i henhold til faglig rapport nr. 635 naturligt udbredelsesområde i Haderslev Kommune: Spidssnudet frø, løgfrø, løvfrø, strandtudse og stor vandsalamander. I området omkring Oksenvad mark og Forpagtervej 2 er der især en del løvfrøobservationer. Løvfrø yngler i lavvandede lysåbne vandhuller, hvoriblandt tidvise våde lavninger på 50

51 afgræssede arealer er de mest optimale. Artens rasteområder er skovbryn, levende hegn og krat, hvor den opholder sig på mindre træer og buske. Den seneste observation i området er fra sommeren 2012 på et udbringningsareal nær det vandhul, som ligger nærmest anlægget (ca. 350 m). Der er beregnet ammoniakdeposition til vandhullet fra Forpagtervej 2, som viser, at der ikke vil ske en mer-deposition til vandhullet som følge af udvidelsen og den totale depositon til vandhullet fra anlægget vil være 1,4 kg N/ha/år. Vandhullet ligger midt på et udbringnignsareal og det vurderes, at det samlede anlæg på Forpagtervej 2 s påvirkning af vandhullet med luftbåren ammoniak er ubetydeligt i forhold til hvad der tilføres med overfladeog øvre grundvand. Hovedkilden til næringsberigelse af vandhuller på dyrkede marker vurderes at være overfladevand fra dyrkede arealer, dels som vand, der løber på jordoverfladen til vandhullerne, samt næringsberiget overfladevand der løber til vandhullet via rodzonen. Forpagtervej 2 ligger i øvrigt indenfor et potentielt yngle- og rasteområde for strandtudse. Området er udpeget af Naturstyrelsen. Strandtudsen findes spredt langs kysten i Danmark, samt på en række indlandslokaliteter især sandede områder. Arten foretrækker at yngle i temporære, lysåbne, vandansamlinger som ofte er uden vegetation. Rasteområder er åbne arealer med ingen eller meget lav vegetation, f.eks. afgræssede enge og strandenge, men også dyrkede marker. Yngle- og rasteområder vil ofte ligge inden for samme område men kan, hvor der er egnede vandringsruter, ligge adskilt. Der er ingen registrerede observationer af strandtudse i området omkring anlægget og det vurderes, at udvidelsen som ikke indebærer ændret markanvendelse eller ændringer mht. vandhuller, samt medfører relativ lav ammoniak-emission og ingen mer-deposition til det nærmeste vandhul, ikke vil influere på potentielt forekommende strandtudsers livsbetingelser. Selvom der ikke er registreringer af andre bilag IV paddearter i nærheden af Forpagtervej 2 vurderes det, at der også vil kunne forekomme både spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander. Det vurderes i lighed med løvfrø og strandtudse at ammoniak fra Forpagtervej 2 ikke vil påvirke andre bilag IV padder væsentligt. Andre bilag IV-arter Udover paddearter kan der også jf. Håndbog om bilag IV arter findes flere arter af flagermus, samt markfirben i området omkring ejendommen. Projektområdet ligger derimod ikke indenfor birkemusens, odderens, snæbelens eller marsvinets udbredelsesområde. Birkemus registrerede udbredelsesområde ligger ca. 6,5 km fra Forpagtervej 2, odder og snæbel findes i nogle af de vestvendte vandløbssystemer og marsvin findes i Lillebælt. Påvirkning af flagermus og markfirbens yngle-og rasteområder Markfirbenets levevilkår og dermed udbredelsesområde vil kunne påvirkes af projekter, som indebærer opdyrkning af tidligere udyrkede arealer. Ligeledes vil projekter som påvirker stenog jorddiger samt levende hegn kunne påvirke arternes yngle- og rasteområder. Projekter som berører bygninger, skove, levende hegn og gamle træer kan evt. påvirke raste- og yngleområder for flagermus. Da projektet ikke indebærer ændring på de opdyrkede eller ikke opdyrkede arealer, ændring af jord- og stendiger, levende hegn, fældning af gamle træer eller nedrivning af ældre bygninger eller i øvrigt ændrer på forhold, som ville kunne fungere som yngle- eller rasteområde for 51

52 flagermus eller markfirben, vurderes udvidelsen på Forpagtervej 2 ikke at medføre en negativ påvirkning af bilag IV-arter. Haderslev Kommune ligger ikke inde med informationer om andre fundne bilag IV arter omkring ejendommen. Det vurderes dog, at en evt. forekomst omkring ejendommen af andre arter ikke vil blive påvirket væsentligt af den ansøgte ændring på ejendommen. Samlet vurdering Samlet set vurderes ammoniakdeposition fra anlægget i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra anlæggets ammoniakdeposition er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. 52

53 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst For kort over arealer og oversigt over ejerforhold for hver enkelt mark henvises til bilag. For alle arealberegninger henvises til ansøgningsskemaet. Matr. areal Areal med afgræsning Heraf udbringningsareal Ejet areal 159,72 ha 150,6 ha 142,77 Forpagtet 110,87 ha 103,48 82 ha Gylleaftale 18 ha 18 ha 18 I alt - 272,07 ha 242,77 * Størrelsen af det matrikulære areal er ikke relevant. Forpagtninger: Mølbyvej 7, 6560 Sommersted. (Hans Henrik Christensen) Prinsensvej 2, 6560 Sommersted. (Arne Cartens, Haderslevvej 490, 6230 Rødekro) Fuglsangs Alle 4, 6560 Sommersted. (Hans Iver Kley) Forpagtervej 1, 6560 Sommersted. (Oksenvad menighedsråd, Genvej 1) Ørstedvej 22, 6560 Sommersted. (Søren Cartens, Engkær 20, 6560 Vojens) Fuglsangs Alle 5, 6560 Sommersted. (Kristian Holst) 53

54 54

55 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes at de 224,77 ha udbringningsarealer, som vist på Bilag 11 Udbringningsarealer, udgør et tilstrækkeligt harmoniareal til den producerede mængde husdyrgødning. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at en ændring af arealer skal anmeldes som det beskrives i afsnit 1. Generelle forhold. Endvidere gør vi opmærksom på, at der i det nordlige 55

56 hjørne af mark 6-0 er en beskyttet fortidsminde, som der skal tages hensyn til se bilag 20. Som det fremgår af bilag 20 er der ikke konflikter med beskyttede stendiger. Aftalearealer 25,2 DE afsættes til Forpagtervej 3, 6560 Sommersted. Arealerne er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland, men ikke i nitrat eller fosforklasse. Der vil blive stillet konkrete vilkår omkring udbringelsen af husdyrgødning på disse arealer i en arealgodkendelse efter 16 i husdyrgodkendelsesloven. En sådan arealgodkendelse er endnu ikke givet og det stilles derfor som vilkår, at miljøgodkendelsen for Forpagtervej 2 ikke må påbegyndes udnyttet før der foreligger en kontrakt med en godkendt modtager. Afgræsning Der indgår 29,31 ha græsningsarealer, som ikke er udbringningsareal til Forpagtervej 2. Arealerne er engarealer, der dels ligger langs Nørre Å og dels langs med Bykær Bæk. Alle arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng, og på enkelte af arealerne er der beskyttede vandhuller. Arealerne må derfor ikke gødskes og naturtilstanden må ikke ændres. Arealerne afgræsses af kvier i sommerhalvåret, og det er oplyst, at der ikke tilskudsfodres. Der er i ansøgningen afsat husdyrgødning fra 23,44 DE til afgræsningsarealerne. Dyretrykket på arealerne vil så gennemsnitligt være 0,8 DE/ha/år. For at undgå at arealerne overbelastes af et for højt dyretryk og tilføres næringsstoffer fra tilskudsfodring sættes der vilkår om at dyr med adgang til arealerne ikke må tilskudsfodres, og at dyretrykket ikke må overstige 0,8 DE/ha. Idet ansøger ikke ønsker at være fastlåst til at fortsat afgræsning, stilles det som vilkår, at disse DE skal afsættes til græsning eller til en godkendt modtager. Biogas Som det beskrives i ansøgers tekst, så afsættes 58 DE til Sønderjysk Biogas. Dette biogasanlæg er endnu ikke opført, hvorfor der stilles vilkår om, at en kontrakt med et eksisterende biogasanlæg eller en anden godkendt modtager skal foreligge og indsendes til Haderslev Kommune inden dyreholdets udvidelse påbegyndes. Modtages der afgasset biomasse skal dette have en udnyttelsesprocent på 70 %. Udnyttelsesprocenten skal dokumenteres pr planår i en logbog. Dokumentation skal opbevares i fem år og fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Harmoniareal De resterende 516,36 DE afsættes til egne udbringningsarealer som vist på Bilag 11 Udbringningsarealer. Det vurderes, at de samlede arealer udgør et tilstrækkeligt harmoniareal til den producerede mængde husdyrgødning. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte. Vilkår 48)Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 224,77 ha udspredningsareal, der fremgår af Bilag 11 - Udbringningsarealer. 49)83,2 DE pr. planår skal afsættes til godkendt tredje part og må ikke udbringes på egne udbringningsarealer. 50)23,44 DE pr. planår må afsættes til afgræsningsarealerne, der fremgår af bilag

57 51)Afsættes de 23,44 DE pr. planår ikke til afgræsning, skal disse afsættes til godkendt tredje part og må ikke udbringes på egne udbringningsarealer. 52)Udvidelsen af dyreholdet på ikke påbegyndes før der foreligger en kontrakt med en godkendt tredje part (aftaleareal eller biogasanlæg). 53)Modtaget biomasse fra biogasanlæg skal fremgå af husdyrbrugets gødningsregnskab. 54)Modtages der afgasset biomasse skal dette have en udnyttelsesprocent på 70 %. Udnyttelsesprocenten skal dokumenteres pr planår i en logbog. Dokumentation skal opbevares i fem år og fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 55)Afgræsningsarealerne langs Nørre Å (mark 27, 28, 29, 30, 30-1, 31, 32 og 33) og langs Bykær Bæk (mark 47, 48, 48-1, 51, 51-1, 58 og 59) må højst afgræsses med et dyretryk på 0,8 DE/ha. 56)Dyr som har adgang til de ovenfor nævnte afgræsningsarealer må ikke tilskudsfodres. 57

58 3.2 Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst Nudrift 58

59 Ansøgt drift Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune stiller vilkår til den producerede mængde af nitrat og fosfor, som udbringes på egne udbringningsarealer, som den totale mængde som produceres på husdyrbruget. Disse vilkår stilles som et led i at fastholde den ansøgte produktion. Vi gør opmærksom på, at modtages der biomasse fra et biogasanlæg, så skal dette registreres i husdyrbrugets gødningsregnskab, og må ikke konflikte med de totale mængder af nitrat og fosfor, der udbringes på udbringningsarealerne. Det vurderes herudover, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealer er i overensstemmelse med BAT såfremt at husdyrgødningsbekendtgørelsen 17 overholdes. 17 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

60 Vilkår 57)Der må maksimalt produceres 623,42 DE, svarende til ,08 kg N og 9.013,57 kg P på husdyrbruget. 58)Der må maksimalt udbringes 516,36 DE, svarende til ,48 kg N og 7.478,04 kg P på udbringningsarealerne anført på Bilag 11 Udbringningsarealer. 59)Der skal udbringes med 2,3 DE/ha og anvendes et K12 sædskifte eller et sædskifte med en tilsvarende udvaskning på udbringningsarealerne anført på Bilag 11 Udbringningsarealer. 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Da udbringningsarealerne ligger i oplandet til Knude Dyb stilles der krav om, at udvaskningen af nitrat skal nedbringes til planteavlsniveau. Dette skyldes at oplandet Knudedyb, som afvander til Natura 2000 området Vadehavet, har haft et stigende dyretryk siden Baggrunden for vurderingen er beskrevet nærmere i Bilag 27 Udvaskning af nitrat til Natura

61 I dette bilag fremgår det endvidere, at udvaskningen af nitrat fra husdyrbrugets udbringningsarealer ikke udgør mere end 5 pct. af oplandet, hvorfor anvendelsen ikke er i strid med afskæringskriteriet 2A. Der er ikke anvendt virkemidler til at opnå planteavlsniveau, hvorfor der ikke stilles vilkår til dette. 3.4 Nitrat (grundvand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til grundvand. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering 190,39 ha af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Udvaskningsberegninger fra ansøgningsskemaet viser en udvaskning på 50 mg nitrat/l i ansøgt drift, hvilket er det samme som i nudriften. Haderslev Kommune har ikke udarbejdet en indsatsplan for området, og det er derfor konkret vurderet, om der skal stilles vilkår af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, jf. bilag 4, nr. 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 61

62 Da området er zoneret som nitratfølsomt indvindingsområde, kan der ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpede, end en nitratudvaskning der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard-planteavlssædskifte. Der kan dog stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3, jf. pkt. D, nr. 1, såfremt dette er på et lavere udvaskningsniveau end niveauet i bilag 4, nr. 2, pkt. C. Haderslev Kommune vurderer, at en nitratudvaskning på 50 mg/l ikke vil påvirke grundvandet negativt. Udvaskningen fastholdes igennem anvendelse vilkår til udbringningsareal og mængden af nitrat i den udbragte husdyrgødning se afsnit 3.2 Gødningsregnskab. 3.5 Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil medføre et fosforoverskud, der overskrider beskyttelsesniveauet for fosforoverskud, idet der er en margin på 2,8 kg P. For at komme ned på denne udvaskning er der ikke anvendt særlige virkemidler. Da udbringningsarealerne ligger i oplandet til et Natura 2000 område, som er overbelastet med fosfor, stiller Haderslev Kommune krav om, at udvaskningen af fosfor ikke end 5 pct. af den totale fosforudledning til recipienten, hvilket beskrives nærmere i Bilag 26 Udvaskning af fosfor til Natura Af beregninger i bilaget, som viser et worst case scenario, fremgår det, at udvaskningen til Natura 2000 ikke er af en størrelse, som vurderes at skade Natura 2000 området. For Gram Slotssø og Sømose står der i vandplanen, at tilstanden ikke må forringes og at det således skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer, mens der ingen information er om Sø nord for Mølby i vandplanen. Der er i øjeblikket ingen mulighed i husdyrgodkendelsesloven for at tage særligt hensyn til søer som disse, hvor tilstanden er ukendt og der derfor ikke er udarbejdet en indsatsplan. Der 62