KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ENERGIREDEGØRELSEN KOLDING KOMMUNE ENERGIREDEGØRELSEN
|
|
- Elisabeth Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ENERGIREDEGØRELSEN KOLDING KOMMUNE 2012 ENERGIREDEGØRELSEN
2 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ENERGIREDEGØRELSEN 2012 Kommunale Ejendomme Lars Højensgård, Pernille Bech Darbroudi, 1 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
3 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION INTRO MÅL OG FORMÅL I ENERGIHANDLINGSPLAN II OPSUMMERING INVESTERINGER 2012 OG ENERGISPAREPULJER FORVENTEDE INVESTERINGER I SALG AF KWH-BESPARELSER FORRENTNING KOLDING KOMMUNES ENERGIFORBRUG VARME EL VAND MILJØBELASTNING VURDERING AF OPNÅEDE BESPARELSER ENERGIOPTIMERING FREMADRETTET ORDFORKLARING BILAG BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER REGNSKABER ENERGIHANDLINGSPLANEN REVURDERING AF ENERGISPAREMÅL KOLDING KOMMUNE; DE ENKELTE POLITIKOMRÅDER TOTAL KOLDING KOMMUNE SELVEJENDE INSTITUTIONER KOLDING KOMMUNE SELVEJENDE INSTITUTIONER... ENERGIREDEGØRELSEN
4 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 3 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
5 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 1. INTRODUKTION ENERGIREDEGØRELSEN
6 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 5 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
7 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 1.1 INTRO Energiredegørelsen 2012 omhandler Kolding Kommunes forbrug af varme, el og vand i kommunens ejede og lejede ejendomme samt for selvejende institutioner. Oversigtsmæssigt fra og for hver politikområde fra Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: - Kolding Kommunes samlede forbrug af varme, el og vand. - Forbruget under de enkelte politikområder. - De kommunale bygningers samlede miljøbelastning. Redegørelsen laves i forbindelse med Energihandlingsplan II, som løber fra og kan derfor også betragtes som en opdatering over, hvor langt kommunens ejendomme er kommet i reducering af energiforbrug og CO 2 emissioner i forhold til de opsatte mål. 1.2 MÅL OG FORMÅL I ENERGIHANDLINGSPLAN II Kolding Kommune har siden 1998 arbejdet målrettet på at reducere energiforbruget i kommunens bygninger. Dette er gjort ved indberetning af månedlige forbrug, årsopgørelser og fremfor alt energibesparende projekter indenfor mere effektive installationer, belysning, forbedring af klimaskærm og vedvarende energi, med mere. Metoden til at opnå energibesparelser har indtil nu været energistyring på 3 niveauer: Energistyring Adfærd Energioptime-rende projekter 1. Energistyring i form af registrering af energiforbrug for den enkelte ejendom via energistyringsprogram. De energiansvarlige fra diverse ejendomme er tilkoblet, og herigennem synliggøres deres energiforbrug tilbage i tiden. Samtidig giver det et overblik over hvilke ejendomme, der bør investeres i, for at nedbringe energiforbruget. 2. Energioptimerende projekter: redegøres i afsnit 3, samt bilag Adfærd: Derudover forventes at få en afsmittende effekt på adfærden, da dette er et afgørende område for nedbringelsen af energiforbruget. Energihandlingsplan II forløber over perioden og har tidligere haft som mål at opnå følgende besparelser i 2016 i forhold til 2006: - El: 8 % - Vand 10 % - Varme 11,5 % ENERGIREDEGØRELSEN
8 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Da el og varmebesparelsen allerede var opnået sidste år, er der mulighed for at formulere nye og endnu mere ambitiøse mål: - El: 15 % - Vand: 28 % - Varme: 11,5 % Vurderingen af de nye mål er afdækket i afsnit 6.3. Som væsentlige elementer i Energihandlingsplanen, skal det sikres: - at Kolding Kommune får størst mulig udbytte af de midler, der investeres i energibesparende foranstaltninger. - at nedbringelse af energiforbruget ikke går ud over ejendommenes funktion og brugernes komfort. - at der anvendes den mindst forurenende teknologi. - at allerede opnåede lavere energi- og vandforbrug fastholdes. - at den overordnede målsætning efterlever Kolding Kommunes underskrivelse af Aalborg Charteret i maj 1994 (Charteret om byer for bæredygtighed), Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi, Green Cities Politikker mm. Ud over Energihandlingsplanen, har Kolding Kommune lavet aftaler med andre officielle instanser, som forpligter til nedskæringer i energiforbruget. - Klimakommune: I samarbejde med Dansk Naturfredningsforening, hvor Kolding Kommune har forpligtet sig til en CO 2 -reduktion på 2 % om året. - Green Cities: En nedskæring i CO 2 - udslippet i hele kommunen på 25 % i 2015 i forhold til Derudover skal kommunens ejendomme spare 25 % på vandforbruget fra EnergiKolding: Gælder alle områder i kommunen, hvor Kommunale Ejendomme ønsker at tage del i et samlet mål om en CO 2 besparelse på 75 % pr. indbygger fra ENERGIREDEGØRELSEN 2012
9 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2. OPSUMMERING ENERGIREDEGØRELSEN
10 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 9 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
11 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 1.3 SAMLET ENERGIFORBRUG Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i kommunens bygninger fra Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan II, som har sat konkrete målsætninger i reduktion af el, vand og varme i Nedenfor er forbruget pr. m 2 indtegnet for 2006 (som er sammenligningsgrundlaget), 2012 og for målet for ,5 ELFORBRUG reduceret 7,3 % 32,0 VANDFORBRUG reduceret 25,2 % 0,356 0,266 0,255 VARMEFORBRUG reduceret 5,0 % 107,6 102,3 29,0 93, Som figurerne angiver, er målet for vand næsten opnået, elforbruget er på vej ned, mens der stadig er et stykke vej for varmeforbruget. Det reducerede forbrug i alle 3 tilfælde skyldes blandt andet forskellige aktiviteter, finansieret af Energihandlingsplan II. Energibesparelserne har givet en væsentlig reduktion af CO 2 -emissioner. Regner man med en fortsat reduktion, som den har været fra , vil den samlede CO 2 -emission være reduceret med 35 % i 2020 for de kommunale bygninger i forhold til ,0 36,0 34,0 32,0 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 kg CO₂/m² El- og varmeforbrug Greencities CO2 mål 1.4 FLERE MIDLER TIL ENERGIBESPARELSER For at imødekomme Kolding Kommunes grønne målsætninger, blev der i 2012 besluttet at investere yderligere i energibesparende projekter i kommunens ejendomme. Investeringerne består af 3 x 3 mio. kr. Supplerende Midler i hhv. 2012, 2013 og 2014, samt 2 x 5 mio. kr. til solceller i 2013 og ENERGIREDEGØRELSEN
12 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 11 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
13 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 3. INVESTERINGER 2012 OG 2013 ENERGIREDEGØRELSEN
14 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 3.1 ENERGISPAREPULJER Indtil 2012 er Energihandlingsplanens midler blevet brugt til at investere i energibesparende projekter, svarende til 8 års tilbagebetalingstid for varmebesparelser og 5 års tilbagebetalingstid for elbesparelser. I 2012 er der bevilget Supplerende Midler til energibesparelser på kr. 3 mio. i hhv. 2012, 2013 og Puljen kan gå ind og dække investeringer, der har en tilbagebetalingstid på 13,3 år og dermed også projekter, der tidligere ikke har været muligt at investere i. Planen har været, at de skulle gå til projekter, som ombygning af varme- og ventilationsanlæg, vedvarende energi og tilskud til energibesparende projekter under bygningsvedligehold Energihandlingsplanen I forbindelse med frigivelsen af Supplerende Midler samt ekstra bemanding i energisektionen, er kravene i Energihandlingsplanen blevet strammet op, så den samlede tilbagebetalingstid er 4,5 år. (uanset om energibesparelsen er el eller varme.) For investeringerne i 2012 er 65 % gået til optimering på varme, og 35 % gået til optimering på el. Vandbesparende tiltag ligger på 0,2 %. De fleste vandbesparende tiltag ligger i puljen for Supplerende Midler. Her kan blandt andet nævnes: - Strømregulering på Kolding Bibliotek, med en forventet besparelse på 8 % ved at jævne strømmen fra 406 volt til 373 volt. - Træpillefyr på Eltang Skole. Erstatter oliefyr, og dermed mindskes spildvarmen med en mere effektiv kedel, samt opnås CO 2 -neutral opvarmningskilde. Forventet besparelse: kr./år. - Belysningsprojekter diverse ejendomme. Mere energieffektive lyskilder og armaturer samt styring med bevægelsesmelder og dagslysstyring. Alle investeringer i Energihandlingsplanen 2012 kan ses i bilag Supplerende Midler Ved frigivelsen af Supplerende Midler forventes en besparelse på minimum kr. pr. lånt million, svarende til en tilbagebetalingstid på 13,3 år. Flere projekter i 2012 er blevet udskudt af forskellige årsager. Blandt andet har TREFORs omlægning til fjernvarme i Sdr. Bjert trukket ud, og dermed har de kommunale bygninger i området ikke kunnet tilkobles til forventet tid. Der er derfor investeret 1.7 mio. i 2012, hvoraf resterende er blevet overført til 2013, hvor projekterne forventes at blive udført. 13 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
15 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Af investeringer i Supplerende Midler er 48 % af besparelserne gået til optimering af el, 37 % til varme og 15 % til vand. Her kan blandt andet nævnes: - Minikraftvarmeanlæg og varmepumpe til Fynslundskolen, som giver egenproduktion af el og varme. Forventet besparelse: kr kr./år. - Solceller på Kolding Ketchercenter og Støjende Idræt på Montagevej. Forventet besparelse: kr./år. - Berøringsfri vandhaner til diverse ejendomme. Forventet besparelse kr./år. 3.2 FORVENTEDE INVESTERINGER I 2013 Med baggrund i det efterslæb, der er med at få reduceret varmeforbruget iht. planen, er der i Energihandlingsplanen for 2013 kastet særlig opmærksomhed på varmesiden. Dette er primært ved udskiftning af kedler til bedre alternativ. I forbindelse med at TREFOR lægger fjernvarme ud til Sdr. Bjert, skal alle kommunens ejendomme i området kobles over på fjervarme. De nyere naturgaskedler, som i samme forbindelse bliver afkoblet, vil blive genbrugt på andre ejendomme i kommunen. Derudover vil der ombygges varme- og ventilationssystemer, så de kommer til at køre mere energiøkonomisk. Der forventes igen i 2013 at investere i nye belysningsanlæg. Der vil fx forsøges at udskifte belysningen på en hel skole, samt andre steder hvor det findes rentabelt SOLCELLER Der er bevilget yderligere midler til investering i solceller på kommunens skoler og børnehaver. Der bliver investeret 2 x 5 mio. i hhv og Ved udvælgelsen af bygninger betragtes følgende emner: - Orientering af tagflade - Lokalplaner - Tagets bæreevne - Arkitektur - Bygningsvedligehold i forhold til tagudskiftning I forbindelse med projektet, skal der integreres pædagogiske og læringsmæssige hensyn i form af synliggørelse af solcellernes effekt dag for dag. Dette kan anvendes i undervisning samt formidling rundt i kommunen. Da det bliver den hidtil største investering i vedvarende energi i kommunens ejendomme, forventes effekten at kunne afspejles i større grad på elforbruget de kommende år. ENERGIREDEGØRELSEN
16 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ESCO En del af bygningsmassen er i øjeblikket under screening til et muligt ESCO-projekt på et større areal af kommunens ejendomme. Hvis dette bliver rentabelt og giver mening at investere i, forventes dette gennemført foråret SALG AF KWH-BESPARELSER Energibesparelser opnået i 2012 er solgt til energiselskaber til bedst opnåelige priser. I 2012 gav dette en indtjening på rundt regnet kr., som er investeret i flere energitiltag. 3.4 FORRENTNING Den årlige forrentning pr. år er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra besparelsen i kwh pr. år og i forhold til årets investering. For Energihandlingsplanen er forrentningen beregnet til 24,14 % eller kr. excl. moms, i forhold til en investering på kr. excl. moms. Supplerende Midler har en forrentning på 11,41 % eller kr. excl. moms, i forhold til en investering på kr. excl. moms. 24,14% FORRENTNING 11,41% Energihandlingsplanen Figur 1: Forrentningen på de 2 energisparepuljer Supplerende Midler Beregningen er foretaget uden hensyntagen til den energimæssige tilstand af de i perioden afhændede og tilgåede ejendomme. Beregningen er foretaget ud fra forbrugerprisniveauer for de pågældende år. Kolding Kommune har valgt i højere grad at prioritere energibesparende tiltag i kommunens bygninger, ved at investere flere penge i energirenovering. Dette gøres for at opnå besparelser til energiforbrug samt en reduktion af CO 2 -udledning. Da kravet til tilbagebetalingstiden er længere ved Supplerende Midler, giver det bedre vilkår for at udføre energitiltag, da de lavthængende frugter er taget, og det derfor bliver nødvendigt at tænke mere langsigtet. Der forventes også, at øget fokus på området giver en afsmittende effekt på brugerne på ejendommene. Dette gøres ved fortsat energistyring, hvor energiansvarlige på den enkelte ejendom indberetter målerværdier og derudfra kan sammenligne måned for måned og år for år. Dette skaber en bevidsthed om energiforbruget, som kan påvirke brugernes adfærd. 15 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
17 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 4. KOLDING KOMMUNES ENERGIFORBRUG ENERGIREDEGØRELSEN
18 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN I dette afsnit kommenteres udviklingen i Kolding Kommunes energi- og vandforbrug. Forbruget omfatter kommunens ejendomme eksklusive selvejende institutioner i perioden Udviklingen sammenholdes tillige med Kolding Kommunes overordnede energimålsætning. 4.1 VARME Varmeforbruget er faldet meget lidt totalt set. Der har været en stigning i perioden fra , hvor varmeforbruget er steget med 6,23 % og derefter faldet fra med 9,6 %. Ud fra analyse er det konkluderet, at det er svært at pege på enkelte årsager til, hvorfor varmeforbruget stiger fra Dog relateres faldet fra 2009 til et større fokus på området, som følge af indførelsen af Energihandlingsplan II. Målet i Energihandlingsplan II er langt fra opfyldt. Det bliver vanskeligt at nå, selv med store investeringer på området. Derfor kræver det en væsentlig adfærdsforbedring på området, så varmespild undgås ved unødvendige åbne døre og vinduer, samt optimal styring af installationer. Der vil forsat være fokus på at optimere varmeforbruget. Både ved hjælp af investeringer (energihandlingsplanen) og adfærdskampagner (bla. Grønne institutioner). 120,0 VARMEFORBRUG 110,0 kwh/m² 100,0 90,0 80, kwh/m² 107,6 111,4 111,4 112,5 105,4 106,8 102,3 93,7 % reduceret 3,53% 3,54% 4,53% -1,99% -0,77% -4,95% -11,50% m² Figur 2: Varmeforbruget på kommunale bygninger i perioden VARMEFORBRUG ,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50, Figur 3: varmeforbruget for de enkelte politikområder i perioden ENERGIREDEGØRELSEN 2012
19 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Selvom varmeforbruget generelt er faldet, er der stadig nogle politikområder, hvor det er steget. Politikområder med meget svingende varmeforbrug beskrives nedenfor: Forsyningspolitik (+66 %) Faldet i 2011 skyldes, at Miljøterminalens varmeforsyning har kørt forkert. Den er tilbage i normal drift Kulturpolitik (-14 %) Kulturpolitik havde et højt varmeforbrug i En af de betydelige årsager til dette, er at Riis Toft skole (med 151 kwh/m2) er flyttet over i Ejendoms- og Boligpolitik, hvor der ses en tilsvarende stigning i 2011 og Da bygningen er stor i forhold til det samlede areal i politikområdet, vægter den meget på det samlede resultat Socialpolitik (+ 8 %) Flere ejendomme i socialpolitik har et højere varmeforbrug i Der er ingen entydigt årsagsforklaring til dette. Men eksempelvis kan nævnes flytning, ændrede åbningstider, problemer med varmeinstallationen, oftere åbent hus og mere stillesiddende arbejde (som kræver højere temperatur) end tidligere. Mange af bygningerne under dette politikområde er gamle. Derfor bør der fokuseres yderligere dette område Vej- & Parkpolitik (-18 %) Flere ejendomme har reduceret varmeforbrug i Derudover trækker Akseltorv 2, som er kommet ind i politikområdet i 2012 fra administationspolitik, også gennemsnittet ned. 4.2 EL Elforbruget er siden 2006 reduceret med 7,76 %. Målet for elbesparelsen er blevet revurderet, da det allerede sidste år var opnået. I år er elforbruget faktisk steget om på den anden side af det oprindelige mål på 8 %. Det kan skyldes en blanding af adfærd og stadig flere computere og datateknik. Så der skal fortsat investeres i at fastholde dette elforbrug på et minimum. Et fald forventes fra næste år på baggrund af opsætning af solceller flere steder i kommunen. 35,0 ELFORBRUG kwh/m² 33,0 31,0 29,0 27,0 25, kwh/m² 34,5 34,9 33,7 34,6 32,3 31,7 32,0 29,0 % reduceret 1,05% -2,53% 0,31% -6,46% -8,36% -7,41% -15,00% m² Figur 4: Elforbruget på kommunale bygninger i perioden ENERGIREDEGØRELSEN
20 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ELFORBRUG ,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15, Figur 5: Elforbruget for de enkelte politikområder i perioden Politikområder med meget svingende elforbrug beskrives nedenfor: Administrationspolitik (+10 %) De fleste administrative ejendommes elforbrug er steget i 2012 med omkring 10 %. Grunden til dette er individuelt for den enkelte bygning, men generelt kan der nævnes følgende: Flere arbejdspladser, flere med 2 skærme, flere aftenmøder, osv. Der bør sættes større fokus på adfærd i administrationsbygningerne fremover Beredskabspolitik (+63 %) Primær årsag til stigningen er, at Kommandocentralen Rømøvej med 10 W/m2 er flyttet til Kulturpolitik. Da der ikke er mange bygninger under området, betyder den enkelte mere for det samlede gennemsnit. Derudover er de fleste bygningers elforbrug under Beredskabspolitik steget, et par stykker er elopvarmet og derfor afhængig af de kolde vejrforhold Forsyningspolitik (+ 22 %) Skyldes Genbrugspladsen Gejlhavegårds markant højere elforbrug end 2011 og På grund af personaleudskiftning, har det ikke været muligt at afdække årsager til dette. Dette vil dog undersøges nærmere, så man ved, om årsagen kan imødekommes med energitiltag Arbejdsmarkedspolitik ( 7,7 %) Faldet skyldes en væsentlig reduktion i Projekterne Dieselvej, Projekterne Værkstedsvej og Jobbutikken. 19 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
21 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 4.3 VAND Vandforbruget er i perioden reduceret med 25 %. Vi er derfor tæt på at opnå det mål, som er sat i forbindelse med Kolding Kommunes forpligtelser til Green Cities. Reduktionen af vand er primært sket på baggrund af adfærdsændringer, da det først fra 2012 har været muligt at investere i vandbesparende tiltag. Vandforbruget er under opsyn fra vandalarmer i skoler og børnehaver, og derfor er vandspild til dels undgået. m³/m² 0,38 0,35 0,33 0,30 0,28 VANDFORBRUG 0,25 0,23 0, m³/m² 0,36 0,35 0,34 0,33 0,30 0,28 0,27 0,255 % reduceret -2,68% -5,71% -6,64% -16,51% -21,28% -25,19% -28,00% m² Figur 6: Vandforbruget på kommunale bygninger i perioden VANDFORBRUG ,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Figur 7: Vandforbruget for de enkelte politikområder i perioden Politikområder med meget svingende vandforbrug beskrives nedenfor: Beredskabspolitik (+40 %) Under Beredskabspolitik er der ejendomme, der har stigende vandforbrug og andre faldende samt udgåede ejendomme. Den enkelte ejendom vægter meget, da politikområdets m2 er forholdsvis lille. Og her har en ENERGIREDEGØRELSEN
22 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN enkelt ejendom trukket gennemsnittet op pga. ødelagt cisterne. Men der er selvfølgelig mange andre små årsager til vandforbrugets ændring i forhold til sidste år Ejendoms- og boligpolitik (-45 %) Vandforbruget er ikke faldet, som det ser ud til. Grunden til det store udsving i 2010 er af- og tilgåede ejendomme Kulturpolitik (-40 %) Kulturpolitik har blandt andet overtaget Kommandocentralen Rømøvej, som trækker gennemsnittet ned. Derudover er vandforbruget i servicebygningen ved amfiscenen reduceret væsentligt. 4.4 MILJØBELASTNING Kolding Kommunes samlede varme- og elforbrug i 2012 medførte en reduktion af emissionerne af CO 2, SO 22 og No x på hhv. 11,1 %, 4,0 % og 5,7 % i forhold til Miljøbelastningerne er beregnet ud fra Energistyrelsens nøgletal fra 2006 (se bilag 6.1.3). CO 2 udslippet på el er faldende år for år, da dette bliver renere produceret i form af blandt andet vindmøller. Denne faktor er ikke taget i betragtning. Dermed er reduktionen udelukkende på baggrund af energiforbruget for ejendommene. 35,00 kg CO 2 /m 2 /år 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, varme 15,94 15,86 15,56 15,83 14,91 14,85 13,56 el 15,89 16,05 15,49 15,94 14,86 14,56 14,66 Figur 8: CO 2 -belastningen pr m 2 fordelt på el og varme 21 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
23 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 14,00 g SO 2 /m 2 /år 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, varme 8,84 9,07 9,02 9,10 8,63 8,67 8,46 el 3,11 3,14 3,03 3,12 2,91 2,85 2,87 Figur 9: SO 2 -belastningen pr m 2 fordelt på el og varme 70,00 g NO x /m 2 /år 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, varme 32,01 32,97 33,08 33,65 31,94 32,32 30,20 el 27,29 27,57 26,60 27,37 25,53 25,00 25,17 Figur 10: NO x -belastningen pr m 2 fordelt på el og varme 4.5 VURDERING AF OPNÅEDE BESPARELSER El og varme Der er siden 2006 opnået en reduktion på el- og varmeforbruget i Kolding Kommunes bygninger. Den mest væsentlige reduktion i Energihandlingsplan II, er efter 2009, hvor investeringerne begynder at slå igennem. For at opnå de mål, som Kolding Kommune har forpligtet sig til, skal der sættes yderligere aktiviteter i gang for at reducere varmeforbruget. Derudover skal der sættes ind på vand- og elforbruget, så niveauet kan fastholdes og stadig kunne give en reduktion hvert år. ENERGIREDEGØRELSEN
24 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ENERGIFORBRUG mål Energihandlingplan I Energihandlingplan II 2016 mål kwh/m² varme kwh/m² el Figur 11: El og varmeforbrugets forløb fra 1999 til i dag og forventet forløb frem til 2020 Sættes resultaterne op imod Energihandlingsplan I og de resultater, der blev opnået der, er der en jævn reduktion af el, hvorimod varmeforbruget har oplevet en stor stigning mellem Energihandlingsplan I og II. Pr. 1/ udvidedes kommunen, hvilket betyder, at der efter denne periode er mange flere bygninger under beregningen. Regnes en gennemsnitsreduktion fra perioden Energihandlingsplan II, som har kørt , og forudsættes denne til at være tilsvarende de fremtidige energibesparelser fra , vil kurven se ud som i Figur 11. Her er yderligere markeret den reduktion frem til 2016, som Energihandlingsplanen kræver. Dette vil give en samlet besparelse på el og varme på 25 % fra svarende til 16 mio kwh. Med i dags energipriser, svarer det til 8,5 mio. kroner/år Vand Med hensyn til vandforbruget, er der i perioden 1999 til 2012 sket en væsentlig reduktion, og forventes den samme besparelse som fra indtil 2020, er Green Cities vandsparemål overgået med en besparelse fra på 41 %. Se Figur ENERGIREDEGØRELSEN 2012
25 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN VANDFORBRUG ,6 0,5 0,4 0,3 0, mål 0, m³/m² vand Figur 12: Vandforbrugets forløb fra 1999 til i dag og forventet forløb frem til 2020 Dette vil give en samlet vandbesparelse på 65% fra svarende til m3, som med i dags energipriser svarer til 4,8 mio kroner/år CO 2 I Figur 13 beskrives denne udvikling i CO 2 -emissioner med forudsætningen, at el og opvarmning har samme emissionsgrad, som den havde i Her er ligesom tidligere grafer brugt et gennemsnit af årene og ført over på perioden ,0 36,0 kg CO₂/m² ,0 32,0 30,0 28,0 El- og varmeforbrug Greencities CO2 mål 26,0 nye CO2 kvoter 24,0 22,0 20, Figur 13: CO 2 -belastningen fra 1999 i dag og forventet belastning frem til 2020 Green Cities mål med en CO 2 reduktion på 25 % fra for alle instanser i kommunen, kan føres over på bygningernes drift, som vil yde sit for at nå dette fælles mål for Kolding Kommune. Her synliggøres den reduktion, der forventes af energiforbruget, som ikke opfylder målet i sig selv. Men medregner man at forsyningens CO 2 -tal også er faldet, vil det være muligt at opnå kravene. ENERGIREDEGØRELSEN
26 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Den samlede besparelse beregnet fra , er på basis af det reducerede forbrug pr. m 2. Beregningerne er foretaget uden hensyntagen til den energimæssige tilstand af de tilkomne og udgåede ejendomme i den pågældende periode. 4.6 ENERGIOPTIMERING FREMADRETTET Der vil frem til 2016 være en tilsvarende indsats til energibesparelser i kommunens bygninger. Dette bliver indsatser både inden for energistyring, energioptimerende projekter samt adfærd. Ud over dette vil der fremadrettet arbejdes for at fremme samarbejdet på tværs af kommunen med andre kommuner samt i EU Fokusområder i Energihandlingsplanen - Nye energieffektive belysningsarmaturer og LED samt dagslysstyring og bevægelsesmeldere. - Solceller og anden vedvarende energi. - Nye teknologier. - Mulige løsninger til forbedring af klimaskærmen. Der vil fortsat være energistyring på de enkelte ejendomme. Dette er et fælles kommunikationsværktøj, der kan nå fra ledelsesniveau til brugerplan med rå tal, alle kan forholde sig til i det daglige. Dette vil kunne findes på Kolding Kommunes hjemmeside, samt via Netgis Energimærker På nuværende tidspunkt er alle kommunale ejendomme energimærket. Energitiltag foreslået i energimærkerne gemmes i et projektstyringsprogram, hvor de gennemgås efter relevans. Planen er at få de mest oplagte forslag med under planlagt vedligehold. Energimærkerne er efter ny lov fra Energistyrelsen, synliggjort for offentligheden på de enkelte ejendomme. Eksisterende energimærker vil blive opdateret fra Projekter med involvering af lokalområdet Der ønskes i højere grad at kunne involvere lokalområdet, når der eksempelvis energioptimeres på en skole. Energiprojektet kan indgå i undervisningsforløb samt have en afsmittende effekt på forældre. Kommunale Ejendomme samarbejder med Klima og Bæredygtighed om Landsbyprojekter i Sdr. Stenderup og Ødis. Derudover ønskes en større åbenhed, så private, virksomheder og andre kommuner kan bruge de erfaringer, som Kolding Kommune har fået i forbindelse med energiprojekter Grønne institutioner Brugbare registreringer og konklusioner lavet i Grønne Institutioner videregives til Kommunale Ejendomme, som kan tage disse i betragtning i forbindelse med Energihandlingsplanen og bygningsvedligehold ELENA (European Local Energy Assistance) Region Syddanmark har samlet syddanske kommuner - herunder Kolding Kommune, i et fælles EU-projekt, ELENA - for at fremme grøn vækst og energibesparelser. Parterne vil sammenlagt investere 400 mio. kr. i energieffektiviseringer i offentlige bygninger. ELENA giver tilskud til rådgivning, som fordeles på kommunerne i forhold til deres investeringer. 25 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
27 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 5. ORDFORKLARING ENERGIREDEGØRELSEN
28 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN CO 2 Kuldioxid opstår bl.a. ved forbrænding af fossilt brændstof. CO2 er en af de væsentligste kilder til den såkaldte drivhuseffekt, som mange sagkyndige mener, vil føre til globale klimaændringer. SO 2 Svovldioxid. Dannes bl.a. ved forbrænding af svovlholdigt brændsel. SO2 kan danne svovlsyre, der giver sur regn. NO x Kvælstofoxider. Kemisk forbindelse af kvælstof og ilt, der opstår ved forbrænding. NOx kan danne salpetersyre, der giver sur regn. Graddage Antallet af graddage er et udtryk for, hvor koldt det har været i en periode. Graddagetal = 17 C minus døgnmiddeltemperaturen, hvis denne er mindre end eller lig med 17 C. Ellers er graddagetallet lig 0. Graddagekorrektion En omregning af det aktuelle varmeforbrug i en periode til det såkaldte normalforbrug. Nøgletal Et udtryk for varme-, el- eller vandforbrug (målt i enheder) i forhold til bygningens areal. Nøgletallet er det specifikke, årlige forbrug pr. m² for en bestemt bygningskategori f.eks. skoler, daginstitutioner, sportsanlæg m.v. Omregningsfaktorer For at kunne sammenligne ejendomme med forskellige forsyningsemner omregnes disse til en fælles enhed, som er kwh (kilo-watt-timer). 1 liter olie 10,0 kwh 1 m³ Naturgas 10,9 kwh 1 kg træpiller 4,9 kwh 27 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
29 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6. BILAG ENERGIREDEGØRELSEN
30 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6.1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I følgende afsnit beskrives de forudsætninger, som er benyttet i forbindelse med registreringen, bearbejdningen og analysen af de enkelte data Registrerede data. Via brugerinddateringer af målerværdier registreres hver måned hver ejendoms energi- og vandforbrug. I denne rapport opstilles hhv. de enkelte ejendommes arealer, totalforbrug, budget, forbrug pr. m² og budget pr. m². Registreringerne vises som Bilag for hvert udvalg for hhv. Kolding Kommune og Selvejende institutioner i Kolding Kommune. Resultaterne er sammenstillet i redegørelsen under Kolding Kommunes Energiforbrug vedrørende både el, vand og varme samt miljøbelastninger indenfor CO 2, SO 2 og No x. Varmeforbruget graddagekorrigeres v. hjælp af lokale temperaturmålinger, taget fra Kolding Kommunes egne udetemperaturfølere. Juni, juli og august graddagekorrigeres dog ikke Enhedspriser I 2012 er der fra leverandørerne anvendt nedenstående priser: Fjernvarme: 0,51 kr. pr. kwh excl. moms Olie: 9,2 kr. pr. liter excl. moms Naturgas: 6,78 kr. pr. m³ excl. moms Træpiller: 1,27 kr. pr. kg excl. moms El: 1,49 kr. pr. kwh excl. moms Vand: 35 kr. pr. m³ excl. moms 1 Der har ikke været prisstigning på el. Vand er til gengæld faldet med omkring 8 %. Fjernvarme er steget med 5 %, olie er steget 11 % og naturgas er steget 3 % fra 2011 til Emissionsfaktorer: I nærværende redegørelse er der valgt at anvende Key2greens emissionstal fra Valget er taget for at opnå en synliggørelse af CO 2 reduktionen år for år ud fra energiforbruget i de kommunale bygninger alene. Derfor medtages ikke, at forsyningsselskaberne er blevet mere miljørigtige. Dette vil dog synliggøres i Kolding Kommunes CO 2 regnskab. 1 Trefors vandpris. Lokale vandværker har andre priser og afregningsmetoder. 29 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
31 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN FORSYNINGS-ART Gram CO2 pr. kwh Gram SO2 pr. kwh Gram NOx pr. kwh Fjernvarme 130 0,1 0,35 Naturgas 204 0,0011 0,15* El 460 0,09 0,79 Fyringsolie 266 0,002 0,18 *Note: NOx-emissionen ligger i intervallet 0,068-0,15 g/kwh afhængig af kedelanlæg. Kilde: ENERGIREDEGØRELSEN
32 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6.2 REGNSKABER ENERGIHANDLINGSPLANEN Regnskaberne, som er beskrevet i afsnit 3.1 for Struktureret energistyring er investeringer, som ikke giver besparelser. Dette er fx abonnementer, medlemskaber og beregningsprogrammer. Det kan også være adfærdsprojekter eller rådgiverudgifter. Energihandlingsplan Investering Besparelser TBT 2012 kr kr/år kwh_m³/år Kg. CO2 pr. år år Struktureret energistyring Pilotprojekter Energidata styringsmålere, div. Bhv ,2 Strømregulering Kolding Bibliotek ,1 Træpillefyr, Eltang Skole ,0 EMO-projekter Spareperlatorer, div. Institutioner ,1 Belysning og ventilation; Vamdrup bibliotek ,7 Renovering af Hejls Børnehave ,2 Styring ventilation, Ødis Skole ,0 Belysning omklædn. Bakkeskolen ,1 Luft/luft VP, Kongsbjerghjemmet ,8 Teknisk isolering, div. Institutioner ,5 Styring af ventilation, Multiflex ,5 Udskiftning af glødepærer ,1 Papirisolering Montagevej ,5 Belysning, Badmintonhal ,7 Tørretumbler med varmepumpe , ,10 31 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
33 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Målet var at indhente en samlet besparelse på kr. ved investering af kr. Ved salg af kwhbesparelser, har det været muligt at investere kr. og opnå en samlet tilbagebetalingstid på 4,1 år. Hvor det tidligere ikke har været muligt at investere i vandbesparelser, er det nu tiltag, der kan laves på lige fod med el- og varmebesparende tiltag. Besparelser er beregnet ud fra godkendte metoder og fra erfaringstal. Supplerende Midler Investering Besparelser TBT 2012 kr kr/år kwh_m³/år Kg. CO2 pr. år år Solceller Skanderup Hjarup, del Fjernvarme Sdr. Bjert, del Minikraftvarmeanlæg Fynslundskolen ,1 Solceller Ketchercenter og Støjende Idræt ,0 Belysning, Vester Nebel Skole ,0 Berøringsfri vandhaner Nytorv ,6 Berøringsfri vandhaner Brændkjærskolen ,8 Sluk standby-forbrug-projekt Optimering af jordvarme, Ødis Skole Berøringsfri vandhaner, daginstitutioner ,8 ENERGIREDEGØRELSEN
34 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Forventet budget 2013 Struktureret energistyring består blandt andet af områder som abonnementer, medlemskaber og beregningsprogrammer. Det kan også være adfærdsprojekter eller rådgiverudgifter. Denne tillægges ikke besparelser, da effekten vil være afledt af påvirket område. Energihandlingsplan Investering Besparelser TBT 2013 kr kr/år kwh_m³/år Kg. CO2 pr. år år Struktureret energistyring Træpillefyr 2 stk ,4 Genbrug af kedler fra sdr Bjert ,6 Vandalarm abonnement ,0 Termostatventiler BHV ,4 Berøringsfri vandhaner ,7 Belysning Vester Nebel Skole ,0 LED-ombygninger Nicolai fælles ,4 Tørretumbler Kløverhøj ,1 Trindvold, Jysk CTS + ventiler ,8 Perlatorer ,2 Styring af varmesystemer ,0 Belysning ,0 Efterisolering ,0 I alt: ,22 33 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
35 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Da flere projekter i 2012 er udskudt til 2013, ligger der projekter for 3 mio + udskudte penge fra sidste år. Supplerende midler Investering Besparelser TBT 2013 kr kr/år kwh_m³/år Kg. CO2 pr. år år Ventilation Lyshøjskolen ,8 Fjernvarme Sdr Bjert ,3 Efterisolering Eltang Skole ,0 Kongeåens børnehave belysning ,7 Belysning Strandhuse ,6 Papirisolering ,8 Belysningsprojekt munkevænget ,7 Støttemidler til vedligehold ,0 Styring af varmesystemer ,0 I alt: ,10 ENERGIREDEGØRELSEN
36 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6.3 REVURDERING AF ENERGISPAREMÅL Da målet allerede efter 2011 blev opnået for el og vand, er der mulighed for at formulere nye og endnu mere ambitiøse mål, så der fremadrettet stadig er noget at stræbe efter, men stadig er realistisk at opnå. For dog er Energihandlingsplanen nået, men på den lange plan er vi langt fra i mål. Blandt andet har Kolding Kommune forpligtet sig til en CO 2 reduktion på 75 % over alle instanser Midler til energibesparelser Nedenstående figur over oprindeligt budget for Energihandlingsplanen 1.7 mio 1.7 mio 1.7 mio 1.7 mio Supplerende Midler 3 mio 3 mio 3 mio Solcellepulje 5 mio 5 mio Generelt Energiforbruget for de næste år er beregnet ud fra forbruget året før og fratrukket forventede energibesparelser ud fra de investeringer, der laves i energioptimering året før. Derudover kommer en masse parametre ind, der er svære at forudsige. Dette er blandt andet adfærdsændringer, renoveringsprojekter, der giver energibesparelser og nye lavenergibygninger, der kan være med til at sænke den gennemsnitlige kwh/m2-værdi Elbesparelser Vi har tidligere forpligtet os til kurveknækkeraftalen, som nu er opsagt i forbindelse med nedlægningen af Go Energi. Dennes elsparemål var på 2 % om året, som samlet fra 2006 til 2016 ville give en reduktion på 17 %. Der vurderes her, hvad det realistiske ambitionsniveau bør ligge på. Bruger vi, som de tidligere år, omkring 30 % af midlerne fra Energihandlingsplanen og fremadrettet også 30 % af Supplerende Midler til elbesparelser, samt de 2 x 5 mio. til solceller, skulle vi i 2016 kunne opnå en reduktion på 14 % i forhold til Dog, hvis man ser tilbage på de forløbne år, er det ikke kun tiltag fra Energihandlingsplanen, der har fået elforbruget til at falde. For 2010 og 2011 er kun 10 % af reduktionen, der er beregnet at skyldes Energihandlingsplanen. De resterende besparelser kan være adfærd, eller besparelser fundet ved renoveringsprojekter eller lignende. Samtidig er elforbruget steget fra på trods af de mange investeringer. Derfor kan det være utrolig svært at forudsige, hvor vi ligger om 3 år. I målsætningen tages ikke hensyn til tilgåede og afgåede ejendomme, som også har betydning for det samlede energiforbrug. Resultater af beregninger og antagelser er skitseret i Figur ENERGIREDEGØRELSEN 2012
37 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ELFORBRUG 35,0 34,0 33,0 32,0 31,0 30,0 29,0 28,0 27,0 8 % 14 % 17 % % om året ENHP tiltag gamle mål Figur 14: Forventet elforbrug ud fra målsætning - Gamle mål: viser besparelser ved det gamle elsparemål på 8 % fra ENHP tiltag: viser kurven for besparelser, opnået ved investering alene fra Energihandlingsplanen, Supplerende Midler og Solcellepuljen. - 2 % om året: svarer til den nedlagte kurveknækkeraftale og indirekte Klimakommune aftalen med en CO2 reduktion på 2 % om året. På baggrund af denne betragtning sættes det nye mål en middelværdi på 15 % Vandbesparelser Kolding Kommune har en forpligtelse til Green Cities med en målsætning, herunder på 25 % reduktion af vandforbruget fra 2010 til Det betyder en årlig besparelse på 3 % fremover. Da der har været et markant fald i vandforbruget de seneste år, vil det betyde - med yderligere 3 % fald til 2016, en samlet reduktion på 27,7 % fra Regnes der udelukkende på besparelser, der opnås ved investering på 10 % af Energihandlingsplanen og Supplerende Midler de løbende år, vil målet nås allerede i slut 2014! Her vil, ligesom på el siden, være en usikker faktor på adfærd. Denne har indtil i dag været den eneste faktor til de store vandbesparelser. Det er derfor svært at forudsige, hvordan det forløber sig fremover. Resultater af beregningerne er skitseret i nedenstående figur: ENERGIREDEGØRELSEN
38 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN VANDFORBRUG 0,360 0,340 0,320 0,300 0,280 0,260 0, % 27,7 % 27,9 % Green Cities Sparede m3 gamle mål 0, Figur 15: Forventet vandforbrug ud fra målsætning - Gamle mål: viser besparelser ved det gamle vandsparemål på 10 % fra Sparende m3: viser kurven for besparelser, opnået ved investering alene fra Energihandlingsplanen og Supplerende Midler. - Green Cities: viser det vi har forpligtet os til i forbindelse med vores sammenarbejde med Green cities. Denne kurve fortsætter med samme hældning frem til På baggrund af denne betragtning sættes det nye mål til 28 % Varmebesparelser Da Energihandlingsplanens mål for varmebesparelser ikke er opnået endnu, er der ikke udformet nye mål for denne. Det kan blive svært at opnå målet, da investeringer ikke er nok til at nedbringe varmeforbruget tilstrækkeligt. Derfor kan brugernes adfærd være afgørende for, om målet nås eller ej. 37 ENERGIREDEGØRELSEN 2012
39 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6.4 KOLDING KOMMUNE; DE ENKELTE POLITIKOMRÅDER eksklusive selvejende institutioner Socialpolitik Arbejdsmarkedspolitik Uddannelsespolitik Fritids- og Idrætspolitik Ejendoms- og Boligpolitik Vej- og Parkpolitik Forsyningspolitik Kulturpolitik Beredskabspolitik Børnepasningspolitik Seniorpolitik Sundhedspolitik Administrationspolitik ENERGIREDEGØRELSEN
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6.5 TOTAL KOLDING KOMMUNE SELVEJENDE INSTITUTIONER 110,0 KORRIGERET VARMEFORBRUG 100,0 kwh/m² 90,0 80,0 70, kwh/m2 102,6 103,9 103,8 106,7 94,0 87,2 85,8 m ,0 ELFORBRUG 50,0 kwh/m² 45,0 40,0 35,0 30, EL 50,7 46,5 47,3 45,2 39,9 36,7 38,0 m ,400 VANDFORBRUG 0,350 m³/m² 0,300 0, m3/m2 0,370 0,348 0,346 0,368 0,339 0,306 0,308 m ENERGIREDEGØRELSEN 2012
76 KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 6.6 KOLDING KOMMUNE SELVEJENDE INSTITUTIONER Fritids- og Idrætspolitik Kulturpolitik Børnepasningspolitik Administrationspolitik Kolding Havn ENERGIREDEGØRELSEN
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ENERGIREDEGØRELSEN KOLDING KOMMUNE ENERGIREDEGØRELSEN
ENERGIREDEGØRELSEN KOLDING KOMMUNE 2013 ENERGIREDEGØRELSEN 2013 1 ENERGIREDEGØRELSEN 2013 Version 1 Kommunale Ejendomme Pernille Bech Darbroudi, pbed@kolding.dk Lars Højensgård, larh@kolding.dk 2 ENERGIREDEGØRELSEN
Læs mereKOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER
KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal ejendomme: 275 Areal ejendomme:
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereForstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereStatus for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune
Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereMiddelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2016
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2016 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2016. Frederikssund Kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017
KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER ENERGIOPTIMERING START MED DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER 40% af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af varme og varmt brugsvand,
Læs mereCO2-regnskab Ikast-Brande Kommune
CO2-regnskab 2012 Ikast-Brande Kommune CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2012 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2017
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2017 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2017. Frederikssund Kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKOLDINGMODELLEN ENERGIBESPARELSER
KOLDINGMODELLEN ENERGIBESPARELSER Ledelse, adfærd og projekter Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E
GRØNT REGNSKAB 2014 RØDOVRE KOMMUNE Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mereEnergi og energibesparelser i bygninger
Energi og energibesparelser i bygninger Restricted Siemens AG 2013 All rights reserved. Answers for infrastructure and cities. Agenda Energien står øverst på agendaen Hvor bruges energien i bygninger?
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2014
Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereNedenfor er i hovedgrupper opstillet de investeringer der er foretaget. Til sidst i notatet oplistes de tiltag der forventes udført i fremtiden.
NOTAT Indledning. Byrådet bevilligede i 2010 24,6 mio. kr. til brug for energiinvesteringer i de kommunale bygninger. Dette notat giver en status på hvilke energibesparende foranstaltninger der er foretaget
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereEnergioptimerings plan for Taastrup Idræts Center
REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mere