side 3 SORTSEERE: VI SNYDER MED LICENSEN Panikdagen: DJstud, Bastard Film og Ekstra Bladet skyder debatten igang side 14-15

Transkript

1 MIDTERSIDE 12 ÅRETS PRESSEFOTO GREGERS TYCHO IINDENFOR 4 FOTOPIGER Pigerne er tilbage PANIK 16 PANIKHISTORIER Læs om de værste APRIL ÅRGANG NR. 2 SORTSEERE: VI SNYDER MED LICENSEN side 3 Panikdagen: DJstud, Bastard Film og Ekstra Bladet skyder debatten igang side 14-15

2 2 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2008 Peter Schøler LEDER og foto Andreas NIelsen BUNKEREN PÅ TUR Velkommen i spareklubben I DR-byen kan de nu byde konkurrenten TV2 velkommen i mediebranchens spareklub. En ugleset forening, der udmærker sig ved nedskæringer i programfladen og fyringer af medarbejdere. I begyndelsen af 2008 blev også Nyhedsavisen indlemmet i klubben. Tegn på en branche på vej i krise er der nok af. Lavkonjunkturens grimme ansigt har endnu ikke for alvor vist sig på Journalisthøjskolen, men rygterne om dens komme spøger med tiltagende styrke. Helt konkret blev det, da underviserne torsdag den 27 marts holdt fagligt møde. De frygter fyringer og forringelser af undervisningens kvalitet. Og det med god grund. For er krisen på Journalisthøjskolen endnu ikke en kendsgerning, så er besparelserne det. De er lige så sikre på finansloven som forhøjelsen af ældrechecken. Vi skal spare et millionbeløb, og det kan næppe gøres ubemærket. Besparelserne er indiskutable, men hvordan de rammer bør være til åben debat. Vi skal ikke male fanden på væggen. Men alle på Journalisthøjskolen bør tage aktiv stilling, hvem og hvor end besparelserne måtte ramme. Det gælder også de studerende. Vi befinder os i slipstrømmen på en optur. Vi er en del af en forkælet generation, der ikke skal bekymre os om, hvorvidt der for eksempel er praktikpladser til alle kommende praktikanter. Men måske er det på tide, vi vågner op til virkeligheden, hvor nye gratisaviser ikke længere skyder op som paddehatte i det danske medielandskab. Bunkeren har SKIsme været i Tjekkiet Da journaliststuderende Andreas Nielsen fra 3. semester i uge 6 tog på skiferie, var Bunkeren med i bagagen. Stedet er det tjekkiske skisportssted Spindleruv Mlyn. Hvor dukker Bunkeren mon op næste gang? BUNKER BYLINE-FEST NU MED CITAT VIL DU MED TIL FEST? STRIK EN ARTIKEL SAM- MEN, SMID DEN I CITAT ELLER BUNKEREN, OG DU ER GARANTERET EN BILLET TIL ÅRETS BY- LINE-FEST. Spareklubben vokser. Velkommen til fristes man til at sige. Dit pressekort giver dig automatisk medlemsskab. Hvordan vil du engagere dig? -Redaktionen Bunkeren vil meget gerne invitere følgende til sommerens første Byline-fest: Svend-Vilhelm, David, Niels, Lars, Anders, Alice, Charlotte, Tine, Justin, Astrid, Kristoffer, Martin, Per, Heidi, Kathrine, Sarah, Christian, Louise, Nikolai, Thomas, Janus, Angelina, Peter, Sisse, Anne, Hakan, Lærke, Iben, Lise, Rasmus, LAURA K., PETER, FIE, MADS, CHRISTIAN, STINNE, TOBIAS, ASTRID, LAURA L., ANNETTE, MARTIN, Vi glæder os til ar se jer! Information følger. redaktionen wickie m. iversen (ansv.) wmiversen@mail.djh.dk lisbeth sung johansson lsjohansson@mail.djh.dk jørgen r. ahler jrahler@mail.djh.dk peter schøler psgaarskjaer@mail.djh.dk karoline amalie markholst karolineamalie@mail.djh.dk billedredaktører uffe p. frandsen upfrandsen@mail.djh.dk casper christoffersen casperc@mail.djh.dk bagsiden morten aamand masorensen@mail.djh.dk rasmus lund rtlund@mail.djh.dk webredaktør jakob andresen jandresen kasserer jørgen r. ahler jrahler@mail.djh.dk annoncer peter schøler psgaarskjaer@mail.djh.dk forsidefoto kristoffer juel illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk tryk otm avistryk herning-ikast oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. udgivelse 1. april årgang - 1. oplag næste ideudvikling 10. april næste deadline for læserbreve 28. april næste deadline for artikler 2. maj næste udgivelse 6. maj

3 ILLUSTRERET BUNKER APRIL Journalisthøjskolen ser SORT Næsten halvdelen af Journalisthøjskolens studerende betaler ikke medielicens. Det konkluderer en undersøgelse, som Illustreret Bunker har foretaget blandt 200 journaliststuderende i betonbunkeren MEDIELICENS Mindst to ud af disse fem usual suspects betaler formentlig ikke licens Karoline A. Markholst Foto Kristoffer Juel Det er for dyrt, lyder den mest gængse forklaring på den manglende licensbetaling på Journalisthøjskolen. En undersøgelse blandt de studerende fortæller, at 45 procent ikke betaler licens. Nogle sortseere mener principielt, at licensen bør blive trukket over skatten, og andre mener ikke, at kvaliteten af DRs programmer svarer til prisen. Spørgsmålet om licensbetaling deler vandene på Journalisthøjskolen. Holdningen hos den halvdel, der betaler licens, er klar: de betaler, fordi de skal. Ikke at betale er tyveri og usolidarisk, lyder det ligefrem fra en kvinde på 2. semester. Andre af betalerne mener, det er vigtigt at bevare en reklamefri nyhedskanal i Danmark. Det er for dyrt, og chancen for at blive taget for det er minimal Kvinde, 3. sem Og så er der dem, der begrunder deres betaling med en frygt for et ubehageligt besøg af licensopkræverne. Sørgeligt resultat Hos DR skuffer resultatet af Illustreret Bunkers undersøgelse. Men praktikantvejleder på P3, Christian Ottenheim, erkender, at journaliststuderende nok ikke kan forventes at have et anderledes forhold til licens end andre unge, der heller ikke er for gode til at betale. Men det er da sørgeligt, siger han. Praktikantvejleder hos DR Nyheder, Philip Khokhar, er enig: Det er forkert. Man må støtte op om Danmarks Radio, især hvis man en dag gerne vil arbejde på en public service virksomhed. Fyringsgrundlaget er utæt Man risikerer at blive fyret fra DR, hvis man ikke betaler licens, ja men jeg ville ikke som udgangspunkt smide vedkommende ud. Jeg ville tale med ham eller hende om det først, fortæller Christian Ottenheim fra P3. Philip Khokhar fra DR Nyheder supplerer: Vi opfordrer praktikanterne til at betale licensen, så de ikke en dag kommer og Jeg betaler ikke medielicens i protest imod, at jeg, en fattig studerende, skal betale lige så meget i medielicens, som familien med flere fjernsyn Jeg betaler, fordi jeg ikke synes, jeg kan forsvare, at jeg ikke betaler, hvis jeg skulle komme i praktik på fx DR. Mand, 3. semester Mand, 1. sem siger, at vi ikke har advaret dem, fortæller han. Hverken Philip Khokhar eller Christian Ottenheim har endnu stået i en situation, hvor de måtte give en praktikant valget mellem at forlade DR eller at begynde at betale licens straks. Heller kke licensbetaling i fremtiden Hele 42 procemt af sortseerne på DJH fortæller i undersøgelsen, at de heller ikke har planlagt at betale licens i fremtiden, selv om der er udsigt til højere lønninger og mulige ansættelser i en public service-virksomhed. Illustreret Bunker kan i øvrigt oplyse til de 5 % af Journalisthøjskolens studerende, der ikke ved, om de betaler licens eller ej, at man på DRs hjemmeside dr.dk/ licens kan tilmelde sig. MEDIELICENS Licenssatsen for 2008 er 1095,- pr. halvår mens radiolicensen er 160 kroner. Siden første januar er licensen opdelt i en radio- og en medielicens. Medielicensen omfatter pc er og visse mobil telefoner. Generelt alle apparater der kan kan modtage og gengive billedprogrammer og tjenester.

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL 2008 Otte fotojournaliststuderende startede på Journalisthøjskolen i februar Alle otte er mænd. INDENFOR Fotopiger farer frem Der er flere fotopiger på det nye semester, end der har været i mange år. Klar fordel, mener lederen af fotojournalistuddannelsen Foto Kristoffer Juel Ikke siden 2004 har der været så mange piger på fotouddannelsen, som der er på det nye semester. Fire styks for at være mere præcis. Det lyder ikke af mange, men når kun otte personer bliver optaget på hver årgang, så er fire repræsentanter for det fødedygtige køn en betydelig andel. I 2004 var fem ud af ni fotojournaliststuderende piger, men siden da har der hvert år været overvægt af drenge. Leder af fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter, kan ikke forklare, hvorfor vinden har skiftet på netop dette semester. Sidst vi undersøgte det, var der ikke nogen tendens til, at der var flere piger end drenge, der søgte ind, siger han. Søren Pagter vurderer, at det plejer at være noget i retning af 60/40 med overvægt til drengenes fordel. Louise Leth-Espensen er 21 år og drømmer blandt andet om at lave udlandsreportager. Det er ikke kønnet, der gør, at jeg kan mere end fyrene, siger hun og griner. Pigerne giver mere dynamik Søren Pagter er til gengæld ikke i tvivl om fordelene ved, at der er flere piger på holdene. Man skal passe på med at generalisere, men de hold hvor der er piger på fungerer bare bedre. Pigerne er mere pligtopfyldende end drengene er. De gør flere ting af sig selv og får bedre styr på nogle banale ting. Drengene regner med, at der kommer nogen og gør det for dem, siger Søren Pagter og fortæller, at i de tilfælde, hvor der er stor overvægt af drenge på holdene, bliver det underviserne, der kommer til at nurse eleverne i forhold til det praktiske. Men ifølge Søren Pagter får også indholdet i undervisningen en ekstra dimension ved pigernes tilstedeværelse. Drengene regner med, at der kommer nogen og gør det for dem. Laura Kjeldbjerg Tendensen fortsætter De historier, der bliver lavet, og den snak og diskussion, der er på holdene, bliver mere spændende. Piger har jo en anden berøringsflade og nogle andre interesser og tilgange til ting. Det gør, at spektret i de historier, vi får, bliver bredere. Der kommer mere dynamik på holdene. Fagligt ligeværd Rent fagligt mener Søren Pagter ikke, at kønnet har nogen betydning. Der er mange, der spørger, om man kan se, om det er en pige eller en dreng, der har taget et billede, men det synes jeg ikke, man kan. Flere af drengene går op i det tekniske omkring faget, men det er ikke noget, der har betydning i forhold til, om man kan blive en god fotograf eller ej. Louise Leth-Espensen er fotostuderende på første semeter og helt enig. Jeg mener ikke, det har den store indflydelse, hvilket køn man har. Men jeg synes, at det er en god udvikling, at der er kommet mere ligevægt på området. Traditionelt har fotografi været et mandefag, men det er ved at ændre sig, forklarer Søren Pagter. På det internationale semester, har vi de sidste tre-fire semestre haft lige fordeling mellem piger og drenge. Hvis man går ud omkring i verden er fotografi i højere grad ved at blive et kvindefag. I højere grad, end vi er nået til i Danmark. I det hele taget ser Søren Pagter gerne, at der kommer flere kvindelige fotografer i Danmark. Fotograffaget er ved at blive et humanistisk fag, og det kalder på flere kvinder.

5 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL Fra skrot til slot Mangel på spalteplads og redaktionelt overblik betød, at Pers artikel blev vraget til første udgave af Citat. Til gengæld kunne han sælge den til B.T. Peter Riddersborg Per Skovkjær Sand er blandt de raske mænd og kvinder, som møder op til første idéudvikling på Citat. Og da redaktionen søger anmeldelser, beslutter han sig for at skrive om det tjekkiske skisportssted, han netop har besøgt. Per bliver tildelt en kontaktredaktør, som løbende coacher ham, og efter flere omskrivninger bliver artiklen godkendt og gjort klar til weekenden, hvor bladet skal layoutes. Vi talte sammen, da jeg havde lavet den endelige udgave, hvor vi blev enige om, at det var, som det skulle være, fortæller Per om afslutningen på skriveforløbet og kontaktredaktørens coaching. Jeg havde gjort rigtig meget ud af det, for det var første gang, jeg skulle skrive for Citat, og så skulle det helst være godt. Kasseret på målstregen I løbet af layoutweekenden er Per flere gange i kontakt med redaktionen. I første omgang da han skal beslutte sig for, hvor mange stjerner han vil give skisportsstedet til sin anmeldelse, og efterfølgende da Per selv henvender sig til kontaktredaktøren med nogle mindre rettelser. Her får han at vide, at layoutprocessen går godt. Men hun havde lige en dårlig nyhed. Min artikel kommer ikke med, fortæller Per om afslaget, som blev begrundet med pladsmangel, og at anmeldelsen ikke passede ind sammen med bladets øvrige artikler. Til trods for ærgrelsen var Per dog indforstået med den sene kassering. Jeg ville hellere have, at den ikke kom med, end at den slet ikke passede ind i bladet. Men man mister da lysten til at skrive for Citat en anden gang, påpeger han. Stilen er lagt Pers kontaktredaktør, Merian Garde Gräs, forventer, at det fremover bliver nemmere at undgå, at skribenter bruger uhensigtsmæssigt megen tid på artikler, som i sidste ende bliver kasseret. Både redaktører og skribenter har nu en klar fornemmelse af, hvad der skal i bladet. Jeg havde gjort meget ud af det, for det var første gang, jeg skulle skrive for Citat, og så skulle det helst være godt. Jeg vil kunne se meget hurtigere, om det vil være noget, som vil passe ind, fastslår hun og opfordrer flere til at bidrage til Citat. Det er vigtigt, at folk skyder i puljen, og så må vi coache os frem til, hvad der vil være mest harmonisk i et magasin, hvor der skal være plads til en masse forskelligt. Skribent for Rejseliv.dk Per Skovkjær Sand bliver efter afslaget fra Citat stædig, og han beslutter sig for at sende artiklen rundt til danske medier for at høre, om de er interesserede i at købe den. Redaktøren for internetportalen Rejseliv.dk vil gerne have den, men hun har ikke ressourcer til at betale for den. Per opgiver i første omgang at gøre mere for at få den solgt, men da hun igen henvender sig to uger senere, vælger han at acceptere forespørgslen. De kunne lige så godt bare få den, for så kunne jeg sige, når jeg skulle søge praktik, at jeg havde skrevet for Rejseliv.dk. Da Per ringer tilbage for at forære sin artikel væk, bliver han henvist til B.T.s rejseredaktør, som netop står og mangler en artikel, og Per sender ham derfor sin anmeldelse. Fem minutter efter ringer rejseredaktøren fra B.T. og siger, at han lige har set min artikel, og den vil han gerne have i sin avis, fortæller Per, som bliver tilbudt SALG Per S. Sand med sin artikel i B.T. kroner, hvis han laver en faktaboks og tilføjer en kort beskrivelse af et par andre tjekkiske skisportssteder. Det siger han ja til. Foto: Casper Chrisffersen Udbytterigt afslag Forløbet omkring artiklen har været udbytterigt på mere end én facon. Jeg har lært, at hvis man har lavet noget, man synes er godt, så skal man også tro på det. Det behøver ikke være dårligt, fordi det ikke kommer med i skolebladet, konkluderer Per, som ikke havde forsøgt at sende sin artikel rundt til andre medier, hvis den var blevet bragt i Citat. Han kan derfor sagtens se det interessante i afslaget. Jeg behøver jo sådan set ikke tage S.U.-lån i denne måned, fordi jeg fik afslag fra Citat, påpeger han med et smil på læben. Merian Garde Gräs er glad på Pers og skianmeldelsens vegne. Jeg synes, at den passer rigtig godt ind i B.T., og jeg synes i øvrigt, at Per skriver rigtigt godt, og derfor vil jeg gerne være kontaktperson for ham en anden gang, tilbyder hun. Hvorvidt Citat har råd eller format til at bringe Pers artikler fremover, må tiden vise. Journaliststuderendes computer beslaglagt: Mistænkt for download af børneporno Fie Krøyer Dahl En lyskegle fra en lommelygte finder vej gennem dørsprækken og ind på det mørke værelse. Jeg er stiv af skræk. Sætter mig halvvejs op i sengen. Tankerne fræser afsted i morgenmørket. Hvad fanden foregår der? Nogle minutter tidligere er mine drømme blevet afbrudt med hidsige bankelyde på hoveddøren og høje, grove stemmer, og jeg er nu vågen og forvirret. Nu må han fandeme styre sig, ham Allan. Hvad ligner det at slæbe venner med hjem klokken syv om morgenen? Jeg lytter intenst til stemmerne. Bliver pludselig nervøs. Det lyder alligevel ikke helt som Allans venner. Jeg spidser øren. Fie! Fieeee! råber af de fremmede stemmer pludselig. Jeg stivner. Er det for sjov? Ja?, hvisker jeg skræmt ud i rummet. Så kommer lyskeglen. Den leder efter mig. Døren ind til værelset går op. En stor politimand kommer til syne i døråbningen. I fremstrakt arm holder han sit firkantede id-skilt frem. Det er en film det her. Det er en joke! Men det er ingen af delene. Autoritetstro Det blev starten på den mærkeligste dag længe. Ord som Interpol, børneporno, beslaglæggelse og mistanke inficerede hvert et hjørne af bofællesskabet i den store villa i Århus. Bed sig fast i de syv unge mennesker, som måtte aflevere alt, hvad de havde af computere og eksterne harddiske den torsdag morgen i februar Tilbage var en hvid seddel med beskrivelse af anmeldelsen, som lød på, at nogen på husets IP-adresse i august sidste år skulle have hevet to dybt ulovlige filer med forfærdeligt, forbudt indhold ned fra en server i Østrig. Kiddy porn. Det kunne kun være nogen indenfor husets fire vægge, for netværket var spærret med adgangskode. Det var i hvert fald, hvad de tre politimænd påstod. I virkeligheden er det en smal sag at downloade et program, som kan hacke sig ind på andre folks trådløse netværk. Men det nægtede politimændene pure var muligt, da der senere forsigtigt blev spurgt til muligheden om, at det kunne være nogen udefrakommende, som havde ansvaret. På papiret var det kun Allan, som var mistænkt, fordi det var hans navn, som stod på kontrakten med internetudbyderen. Så i virkeligheden måtte politiet slet ikke slæbe afsted med samtlige computere, men kun hans. Tilsyneladende var det ligemeget. Det ville jo alligevel kun tage politiet 14 dage at få en ransagningskendelse og beslagslægningstilladelse til hver og en. Man er vel autoritetstro. Tør man andet, når man pludselig bliver offer for et bagholdsangreb fra ordensmagten en tidlig morgen iført nattøj og sovehår? Skyldig til det modsatte er bevist Jeg kommer i tøjet og går nedenunder. Benene ryster under mig på vej ned af trappen. Jeg kigger ind på Allans værelse. Ét stort rod. Allan sidder midt på sin seng med et fortabt blik. Politmanden skæver til et billede på hans kommode. Et foto af to små piger smiler i rammen. Han kigger på Allan. Et blik fyldt med afsky. Her er man skyldig, til det modsatte er bevist. Politimanden er ligeglad med, at det i virkeligheden bare er Allans to niecer, som billedet forestiller. Sæt du noget kaffe over og tag det roligt, beordrer en af de to andre civilklædte politmænd mig. Zombie-agtigt adlyder jeg. Nogle af de andre bofæller sidder allerede i køkkenet som forstenede. Meningsløst To måneder. Så længe sagde de, at det tog at gennemgå vores computere. Som studerende er det svært at undvære den så længe. Og i det hele taget som menneske, fordi man som de fleste andre efterhånden baserer en stor del af sin kommunikation med omverdenen på netop den. De siger, det er vores egen skyld. At vi bare kunne have haft hver vores netværk, så var det aldrig sket. Men hvem har det, når man bor sammen? Det er vel også helt ligegyldigt, når det jo, på trods af politiets påstand om det modsatte, kunne være hvem som helst, som havde lånt netværket og været skyld i misèren. Desuden var to af husets beboere flyttet ud siden dengang. Dem var politiet ligeglade med. Jeg tror ikke, de finder noget som helst hos os. Men de har fået plantet en kedelig stemning og ufrivillige spekulationer. Selvfølgelig gør politiet bare deres arbejde. Det er jo fantastisk, at der gøres noget overhovedet. Imens kan vi så få lov at vente i ulidelig uvidenhed.

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL 2008 Sælger vi ud? Læs debatten på side 22. Intet magtkup under generalforsamlingen og foto Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Alt gik efter bogen, da den halvårlige generalforsamling i de journaliststuderendes fagforening, KaJ, blev afholdt lørdag d. 8. marts. Omkring 70 studerende, heraf godt halvdelen nuværende praktikanter, havde taget plads i de blå sæder i Frøberts for at overvære diverse paragraffer blive kastet gennem luften og forslag blive vedtaget eller afvist. Positivt underskud Fremlæggelsen af halvårsregnskabet og et underskud på kr. vidnede om, at KaJ gennem den sidste tid har haft ualmindeligt travlt. Dette er dog positivt, da de mange penge er brugt som et led i en strategi om at involvere sig i flere aktiviteter, og sende flere penge tilbage til foreningens medlemmer. Og store overskud fra de foregående år sikrer, at KaJ har råd til den megen nye aktivitet. Fra DJH til DMJ KaJ er en fagforening for de studerende på Danmarks Journalisthøjskole, hedder det i formålsparagraffen. Men efter at DJH nu er lagt sammen med Den Grafiske Højskole i København, og således er blevet til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJ), blev det på mødet vedtaget, at også de studerende på Den Grafiske Højskole nu har mulighed for at blive medlem af KaJ på lige fod med de studerende på Journalisthøjskolen. Kampvalg Generalforsamlingens højdepunkt var valget til bestyrelsen der ligesom sidste år mundede ud i et vaskeægte kampvalg om posterne. Resultatet blev, at Jeppe Findalen, Asger Manuel Jørgensen, Jacob Kaas, Katja Christensen og Vinh Prag blev valgt ind i bestyrelsen, mens at Troels Frølich, Jacob Volf og Svend-Vilhelm Mikkelsen (Byline, red.) blev valgt som suppleanter. Tilfreds formand Da den officielle del af forsamlingen var overstået, blev det som sædvanlig tid for et fagligt oplæg, denne gang fra tre af hovedmændene bag DR-dokumentaren CIA s hemmelige flyvninger. Og så var der middag, hvor der blandt andet blev serveret indbagt mørbrad, glaseret skinke og vin til de sultne forsamlingsdelegerede. Det har været et godt halvår i KaJ. Der har været styr på tingene og orden i økonomien, fortæller formand Håkon Stolberg. Fremmødet ved generalforsamlingen har også været rigtig godt. Der var 78 tilmeldte, og jeg skønner, at godt 70 var mødt frem. Vi kunne selvfølgelig godt have gjort generalforsamlingen lidt mere sexet, og så havde vi måske været lidt flere, men det her er tilfredsstillende, slutter Håkon. Næste generalforsamling i KaJ vil blive afholdt i oktober Simpelthen for lækker og foto Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Ingen generalforsamling uden et brag af KaJ-fest i bunkerens kantine og vandrehal. Årets tema var Du er for lækker Her er en mand, der tager temaet for aftenens fest meget alvorligt. En Nik & Jay look-alike. Bedøm selv? Jeg giver festen, hvad festen gerne vil have. Og festen vil gerne have storhed og vanvid. Storhedsvanvid er sejt. Derfor deltager jeg ikke i festen. Jeg er festen. Kan du mærke det? og solbrillerne Skolens kvinder er så lækre, at jeg er nødt til at skærme mig imod dem, forklarer den studerende på 8. semester, der helst blot vil kaldes Matrix. Her er Store Klaus og Lille Klaus i en moderne udgave. Mette Kjær på 176 cm og Tanja Aas på 147 cm var begge i et suverænt festhumør. Festen er fantastisk. Det er den første fest, hvor hele vores semester er tilbage på skolen. Det er bare træls, at der ikke er så mange, der gider at snave, forklarer Mette fra 7. semester. Den opmærksomme reporter spørger: Men jeg vil da gerne snave! Skal vi snave? Hmm Måske senere, svarer Mette. Mads Trolle og Julie Homann er begge praktikanter fra DJH, der er vendt tilbage til skolen for at deltage i festen. Det er en god fest. Det har været dejligt at møde sine semester-medstuderende, men lige nu er jeg temmelig smadret, fortæller Julie. Mads Trolle fortsætter om sin påklædning: Jeg har tænkt meget over aftenens tema: Du er for lækker. Og det har jeg taget helt bogstaveligt. Jeg har strøget min skjorte og taget en ren vest på. Når alkoholen går ind, går forstanden ud. Sådan er realiteterne. Men til at holde styr på tropperne, har Journalisthøjskolen to erfarne mænd til at stå i døren og sørge for, at tingene ikke løber helt af sporet. Kim Johansen og Mads Schjødt er de to muskelbundter, der har vogtet indgangen til Journalisthøjskolen ved de sidste mange KaJ-fester. Det går stille og roligt endnu. Det er jo ordentlige mennesker vi har med at gøre, forklarer Kim og fortsætter: Vi tjekker om folk har drikkevarer med ind, og så kigger vi lidt på folks attitude. Vi ser, om det er nogle, vi skal holde øje med. Kim og Mads har begge været dørvagter i over 10 år, og hvis man skal tro dem, så er Journalisthøjskolen langt fra det værste sted at være vagter. Det er meget hyggeligt, og der er næsten ingen problemer, forklarer Kim, og fortsætter: De økonomistuderende nede på Universitetet er de værste. Der er mange problemer når de holder fest.

7 ILLUSTRERET BUNKER APRIL Bjørn Kock Praktikant i Mediehuset Ingeniøren Gør som mig: Skriv de kritiske og skarpe historier, der kommer på forsiden og bliver citeret. Og ha tid til det! Ugentlige deadlines på avisen krydret med hæsblæsende journalistik og flyvende vinkling på nettet. Det trækker spor overalt. Mød mig herinde til åbent hus 3. april kl eller ring til mig på Jeg brænder efter at fortælle om mine erfaringer fra bunden af heksekedlen i et magisk mediehus. Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, København V NB: Meld hurtigst muligt din interesse for åbent hus til praktikantvejleder Sanne Wittrup, sw@ing.dk

8 8 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: UNDERHOLDNING APRIL 2008 Bubber og B.S. - the love story Mads Svaneborg Personer, vi kender fra fjernsyn og film, flokkes om landets teaterscener. Nu skal vi se dem live - og der skal være musik til. Matador, Den Eneste Ene og senest Olsen-banden er blevet vakt til live på de skrå brædder med nykomponerede sange, energisk dans og skarpe replikker. Og når tv-underholdningen flytter til teatret, er der ingen grænser for, hvad der kan ske. Derfor glæder det Illustreret Bunker at kunne løfte sløret for et lille uddrag af den næste store musicalsatsning baseret på et tv-fænomen: Bubber og B.S. - the love story. I denne smukke fortælling følger vi de to eventyrere gennem Afrikas vilde natur. En rejse, som bringer dem tættere på hinanden. Tættere på kærligheden. Vi kommer ind i stykket i ottende akts sidste scene, hvor Bubber og BS er på vej op ad Kilimanjaros nådesløse bjergvægge for at se solen danse godnat over savannen. Scene: Bjerglandskab med klippeblokke. Skuespillere kommer ind fra højre. BS bærer Bubbers taske. Bubber sveder og halter. Han udtrykker smerte. BS: - Jeg tager pejling, Bubber. På kompasset, Bubber. (Kort pause) - Den vej, Bubber! (De går ind midt på scenen. Pludselig vender BS sig. Råber.) - Fald ned, Bubber! Helt ned! Bubber: - Nå nå nå. (Tjekker for kryb med fødderne og lægger sig så i fosterstilling.) - Hvad ser du? BS: En løve, Bubber. En løve er faktisk et rovdyr, Bubber. Den kan faktisk spise kød! Tag dig i agt, Bubber. Vov dig ikke for langt væk. Jeg vil beskytte dig, Bubber. (Forspil til BS, din beskytter begynder, mens begge rejser sig. Bubber græder.) Sang: BS, din beskytter Melodi: Jens Vejmand (Mens BS synger samles en flok små dyr omkring ham og lytter opmærksomt. Vers 1 BS: - Lad blot alverdens farer henledes til dit skjul Og løb ej bort ved synet af dræbersommerfugl Fugt dine læber blanke, og fløjt en nattergal Så BS, din beskytter, han hører dit signal. Vers 2 BS: (På bagtæppet opføres afrikansk stammedans som skyggespil. Den illustrerer BS ord): - Da vil han gennem storme og over åbent vand Forcere spidse torne og farligt fjendeland Thi vid, at du er sikker, når blot du husker på At BS, din beskytter, får ondt bag lås og slå. (BS har sat sig og Bubber hviler sit hoved i hans skød. Spot på begge. BS bliver siddende, mens musikken runder af. Lyset skifter til aftenstemning. Bubber rejser sig og vil energisk omfavne BS. Men han går i forsvarsposition med hænderne, da Bubber nærmer sig. Han trækker sin kniv, Bubber dukker sig og skriger. Men intentionen går op for BS, og han sætter kniven tilbage.) BS: - Undskyld Bubber. Det er fordi, jeg altid skal være så hård. Jeg kan ikke længere holde det ud. Bubber... Tilgiv mig! Jeg... (Afbrydes af Bubber.) Bubber: - Stille BS! Stille! Jeg forstår. Du er blot et menneske. BS: - Tak Bubber. Og lad os så komme videre. Vi er bagud i tidsplanen. Solen står i stik vest. (Begge går ud af scenen. På bagtæppet opføres skyggespil med to personer på vej op ad et bjerg. Den ene halter længere og længere bagud. Lyset på scenen går op, og BS kommer ind. Han vender sig om og rækker hånden til Bubber, der halter ind.) BS: - Rolig Bubber, rolig. Kom, ræk mig din hånd. (Bubber tøver et øjeblik, men giver efter med et let suk.) BS: - Jeg er hos dig. Kom, Bubber. Kom, sæt dig ved min side. Du kan bruge det bløde mos som pude. Se solen, Bubber. Vi klarede den. Vi klarede den, Bubber. (Man aner en blankhed i BS øjne. Han gør anslag til at lægge en arm om Bubber, men tager sig i det. Bubber lader som ingenting, men smiler skævt ud til publikum.) Bubber: - Jeg kan godt lide dig BS. Sang: Elskov på Kilimanjaro Melodi: What a wonderful World (Forspil er en ensom violin, som langsomt blandes med flere strygere. Spot på Bubber.) Vers 1 Bubber: - Under fremmed sol Blot du og jeg. Hør bølgens skvulp Mod min pagaj. Og jeg ser dig i nat Du, min jægersoldat. Vers 2 BS: (BS rejser sig og stiller sig over for Bubber): - Blandt de vilde siv Har jeg mit liv Jeg så, da du var I Bubbers badekar Og i nat er vi her Fuld af lyst og begær Begge (B-stykke) (De nærmer sig hinanden og tager hinandens hænder midt på scenen): - Vi kigger på hinanden Og smiler lidt genert Er vi gået fra forstanden? Gør vi mon no et forkert? Bubber: (Vender sig væk fra BS): - Jeg er bare et skvat Modet er mig forladt BS: (Lægger en hånd på Bubbers skulder, vender ham og sætter sin pegefinger op foran hans læber): Ti nu min ven Hør igen: Vers 3 BS: (En antilope kigger frem og lægger sig ved siden af teltet, hvor BS sidder med Bubber liggende foran sig): - I mit telt af skind Ta r jeg dig ind Hvil dig på mos Min fjernsyns-virtuos Lad vor kærlighed gro Elskov på Kilímanjaro Begge: (sidste to linier gentages) (Bubber sætter sig halvt op og kigger BS dybt i øjnene): Ja, lad vor kærlighed gro (kort pause) Elskov på Kilimanjaaarooo. Ansigterne nærmer sig hinanden, mens lyset fader ud. På bagtæppet er der skyggespil af to skikkelser, der vandrer ud mod solnedgangen. Blackout. Orkesteret spiller sidste vers af duetten.

9 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: UNDERHOLDNING APRIL 2008 FOKUS 9 På DJH er skarpe vinkler og udredende journalistik i højsædet. Men hvad med den store del af branchen, der beskæftiger sig med underholdning? Er underholdning egentlig journalistik? Illustreret Bunker ser stort på de fine fornemmelser og sætter fokus på underholdning De skal have det værre end mig! Mads Svaneborg, 3. semester Klummetvekampen: Hvad er tv-underholdning? Mads Svaneborg versus Christian Breinholt Underholdnings-tv... for mig Christian Breinholt, underviser Jeg synes faktisk, det er synd for Malou Stella, at hun selv skal tørre røv på sin etårige søn. Ikke så meget fordi sønnen hedder Tino, men mest fordi Malou Stella kun er 16 år og ikke kan komme til Breezer-kom-sammen på Crazy Daisy. Det kan godt være lidt træls for mig, at jeg sådan skal gå og passe Tino hele tiden, siger hun med betuttet spidsmund. Afhængig af Malou Stella Og ja, hvor er det da træls for hende. Hvor er det da træls, at bleen flyder over med afføring og blå birkes, fordi der var rundstykker til morgenmad. Hvor er det da træls, at hun absolut skal tage ansvar for antipræventions-produktet. Og hvor er det da træls, at Kanal 4 har filmet Malou Stellas triste skæbne og gjort mig afhængig af at følge den. Malou Stella og De Unge Mødre forarger mig med deres himmelråbende mangel på intelligens. Jeg rystes over, hvor dybt man kan falde. Jeg kan egentlig ikke andet end føle mig som et super-menneske, som jeg sidder der og troner i sofaen med eliteuddannelse og Monica Ritterband på væggen, mens jeg kigger på mødreskæbnerne. Jeg kunne nok ikke håndtere tingene meget bedre end de unge mødre, hvis jeg stod i deres situation. Men det gør jeg ikke. - Mads Svaneborg Den følelse er jeg faktisk blevet afhængig af. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste. Prostitutions-tv Når vi skal underholdes med tv anno 2008, vil vi se ind i fjernsynsspejlet og fryde os over, at nogen har det værre end os. Jeg kunne nok ikke håndtere tingene meget bedre end de unge mødre, hvis jeg stod i deres situation. Men det gør jeg ikke. Derfor udnytter jeg deres strækmærker, ensomhed og stilstand til et mentalt skulderklap, der siger hold op, hvor er du god i forhold til dem. Og tv-producenterne har opdaget vores sult efter ringere liv end vore egne. Nævn mig et eneste program, som ikke har et twist af livet stinker. De ved, vi zapper væk, hvis tingene er lidt for gode, og folk er lidt for glade. Det keder os. I stedet vil vi underholdes med nederlag og salte tårer. Og hvem ved? Måske kan vi virkelig blive lidt lykkeligere af, at se hvor ulykkelig man kan være. Jeg synes faktisk, det er synd for Malou Stella! Men jeg synes faktisk også, det er synd for os seere, at tvunderholdning i øjeblikket primært er en prostitution af andres ulykke. For vi er blevet vænnet til det. Nogen burde lære os, at man godt kan blive underholdt af at se nogen, der er glade. Nogen, der har det lige så godt som mig. Det kan vel ikke være så svært. Lidt om underholdnings-tv. Og ikke noget med at se på, om kvaliteten knytter sig til afsenderen, budskabet eller modtageren. Nul analyse, du skal bare skrive, hvad du selv synes, der er underholdende tv. Og ikke tænke på, hvad der gør sig for en gammel underviser. Så det er nemt, især når foråret står for døren. I april må det være de afsluttende fodboldkampe i Champions League. Ingen tvivl om det. Det er top-underholdning, som der også står i foromtalen. Eller som kommentatoren siger det før hver eneste kamp: Der er lagt op til et brag af en kamp på denne skønne forårsaften! Sport nydes foran skærmen Her vil jeg godt indskyde en ting. Man kunne måske sige et motto: Al god sport bør nydes foran fjernsynet. Alt for tit ser man folk også på Journalisthøjskolen komme humpende med et dårligt knæ eller armen i gips, fordi de selv har villet lege med. Nyd nu den sport foran fjerneren! Nå, men ved kampene om foråret er de halvdårlige Nyd nu den sport foran fjerneren! - Christian Breinholt hold allerede siet fra så samspillet, det tekniske niveau, spændingen om udfaldet og underholdningen er ekstra stor. I år er der for første gang fire hold fra det samme land, England, med blandt de sidste otte det vil kun gøre det endnu mere intenst. Og når Arsenal så taber, på trods af den unge dansker i angrebet, er det mig, der har håneretten til overlegne sms er til min kollega. I ved, ham fra radioafdelingen. Nødvendigt med den store kabelpakke Det er god underholdning for alle os, der bliver fanget og lader den almindelige verden være udenfor et par timer. Og så bliver det endda ved og ved, for når et hold taber, begynder forberedelsen til næste sæson. Vi er selvfølgelig klar over blandt andet belært af hende blondinen, der reklamerer for Danske Spil - at det egentlig er tosset, at en lille gruppe voksne mænd løber og leger på græsset, mens millioner ser på. Men vi er ligeglade. Udadtil siger vi, at vi betaler til den store kabel-pakke fra TDC for at kunne følge med i nyhedsprogrammerne fra BBC og så videre. Men hånden på hjertet handler det jo om, at det er nødvendigt med fuldpakken for at kunne se de kampe. You see? Billedtekst Foto: Kristoffer Juel

10 10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: UNDERHOLDNING APRIL 2008 Med løg på The Onion blander humor og journalistik på nettet - nogle gange i så ekstrem grad, at det ikke er til at se, om det er sandt eller satire Mathias Stigsgaard Reporter Brian Scott toner frem på skærmen med en Onion News Network Special Report. Han står i jakkesæt foran en lufthavn og rapporterer dagens store historie: Jeg står ved Eastern Iowa Airport, hvor vi i morges testede lufthavnens sikkerhedssystem, fortæller han til kameraet, mens bil- og flystøj høres i baggrunden. Vi besluttede os for at se, om deres såkaldte højtuddannede vagter kunne forhindre vores undercover reportere i at smugle en bombe ind i lufthavnen og ombord på et Continentalfly og sprænge den efter en times flyvning. Det virker umiddelbart ægte. Grafikken, billedkvaliteten og den rullende nyhedsticker i bunden af skærmen er som på alle de store amerikanske tv-stationer. Men som det overdrevne i historien antyder, så er det ikke sandt. Det er et indslag produceret af TheOnion.com en internetavis dedikeret til satirisk journalistik. Her hersker ikke bare den skæve vinkel, men helst den helt opdigtede. Og dog. For som i al god satire er der en snert af sandhed og humoren er tit rettet mod journalistikken og dens svagheder. Journalistisk forargelse Brian Scott redegør for sine kollegers undersøgende journalistik, mens der på skærmen vises, hvordan de pakker en kuffert med sprængstof. Rystede, hemmelige optagelser viser tasken på vej gennem lufthavnens røntgenmaskiner, mens Brian Scott hånligt fortæller, at de så let som ingenting vadede ind med bomben. Hvordan kunne dette ske, Brian?, spørger studieværten, og reporteren svarer prompte: Jeg er ked af at sige det, men det bliver endnu værre. En af flyets passagerer har nået at ringe til alarmcentralen, og tv-stationen har opfanget opkaldet: Hjælp os. Der er én kvinde og to mænd jeg tror, jeg kan genkende dem fra tv. De har taget kontrol over flyet, hvisker den skrattende kvindestemme, inden klippet slutter med kaotisk støj og skrigen. Det, du lige hørte, var vores reporter, der slog en uskyldig kvindelig passager i ansigtet med sin pistol, fortæller Brian Scott, mens studieværtens øjne og mundvige sænkes. And get this: flyets kabinepersonale gjorde ingenting, fortsætter han med harmfuld stemme. Grove men sjove Tv-nyhedsindslag fra Onion News Network er et af de seneste tiltag fra siden, der også dækker mange andre grene af journalistik, blandt andet nyhedsartikler, telegrammer, læserbreve og sport. Altid med den humoristiske og ofte grove drejning, der er The Onions varemærke. For eksempel var de efter Heath Ledgers dødsfald hurtigt ude med nyheden om Blake Yardley, en 34- årig mand, der stolt fortalte, at han var den første til at tilføje skuespillerens dødsdato til onlineleksikonnet Wikipedia. Og halvanden måned efter Anna Nicole Smiths død kunne The Onion berette, hvordan den tidligere model, takket være sin død, nu havde tabt sig så meget, at hun havde nået sin idealvægt, 57 kg. Voxpopen American Voices gør dagligt grin med aktuelle nyheder og det amerikanske folks holdninger til dem. Som da dagens spørgsmål var, om Kinas voldsomme reaktion på tibetanske protester var gået for vidt. Et af svarene lød: Hvis de demonstranter havde fornuft nok til at råbe slagsange og lave bannere på engelsk, ville jeg måske have mere sympati med dem. Nogle af artiklerne handler om amerikanske emner, som vi ikke kender i Danmark, og det kan gøre humoren svær at fange. Andre gange er det satire over bestemte journalistiske stilarter, der kun findes på den anden side af Atlanten. Men de fleste er til at forstå og grine af uden de store forudsætninger, og de holder sig godt. Avisen har over ti år på bagen, og artiklerne fra omkring årtusindskiftet har samme sarkastiske, hæmningsløse tone som de nyere. For eksempel da The Onion få uger efter 11. september 2001 bragte interviews med flykaprerne, der var overraskede over at være kommet i helvede i stedet for himlen. Ansvaret placeres Brian Scott fortæller videre, at kabinepersonalet heller ikke fik stoppet reporterne fra at detonere bomben og dræbe alle 217 passagerer. Hele indslaget kan ses på: THE ONION Der er skruet godt op for satiren når TheOnion.com parodierer kendte nyhedshistorier og -genrer. Samarbejdspartnerne tæller blandt andre CNN.com. På skærmen kører der video, filmet oppefra, af rygende vragdele i en skov. Brian, har man gjort noget for at anholde eller straffe de vagter, der er ansvarlige for dette skandaløse sikkerhedsbrud, spørger studieværten. De ansvarlige medarbejdere er midlertidigt suspenderede, svarer reporteren, men vi ved endnu ikke, om der kommer en undersøgelse eller endda anklager mod dem og deres grove uagtsomhed. Jeg er sikker på, at alle amerikanere håber, at luftfartsvæsenet reagerer på det her, siger studieværten gravalvorligt. Og FBI, supplerer Brian Scott. Alle ingredienser til bomben blev købt på internet TA BUSSEN - LINIE 888 ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN Online booking: tet. Det kostede under $300 og blev sendt til os med posten. Seerne kan se hele listen på vores hjemmeside, fortæller han, mens adressen vises på skærmen. KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag Rejsetid ca. 3 timer. Afgang fra Århus rutebilstation. Telefon

11 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: UNDERHOLDNING APRIL 2008 Talentværksted for åben skærm Flemmings Helte er en rummelig størrelse. Her er både plads til hypokondere, musikalske anatomilektioner og piger på prøveløsladelse. Men vigtigst af alt er her plads til nye satiretalenter 11 Af Michelle From Hoxer Flemmings Helte er et anderledes satireprogram fra DRs ungdomsredaktion, der nu kører på anden sæson. De medvirkende er udvalgt gennem åbne ansøgninger, og ideen er at give nye talenter en chance for at gøre sig på landsdækkende tv. Flemmings Helte er mest af alt en legeplads for satiriske talenter in spe, hvor omdrejningspunkterne ikke er målgrupper og ideernes holdbarhed. Ifølge kanalen selv er ønsket nemlig at være et talentværksted med højt til loftet. Med initiativet Flemmings Helte fungerer DR Ung som rugemaskine for hidtil ukendte satirekyllinger. Ingen voksenkontrol Som den ene halvdel af Je M appelle Mads gav multikunstneren Mads Geertsen den som Bounty Niller, og bidrog med i alt otte musikvideoer om alt fra kroppens mange funktioner til fester med de kendte. Under optagelserne til Flemmings Helte oplevede han masser af plads til fri musikalsk leg: Vi lavede bare det, vi ville. På den måde mødte vi egentlig ingen grænser, der handlede om, at nogen har villet gøre det mindre konsekvent og mindre os. Der var ligesom ikke så megen voksenkontrol herude. Det samme gjaldt for journaliststuderende Martin Hungeberg og makkeren Emil Schultz, der sammen lavede indslagene Te for To med mildest talt ualmindelige gæster. Om det bedste ved den frie måde at arbejde på, fremhæver Martin Hungeberg: Jeg har lært, at det er på den måde, at man fastholder det unikke i folks humor. Jeg tror ikke, det ville have været fedt at få trukket noget ned over hovedet, som vi skulle rette os ind under. Martin Hungeberg oplevede dog den tvivl i forbindelse med den frie arbejdsform, at han og makkeren ikke havde en klar fornemmelse undervejs i processen, af hvordan deres bidrag endeligt ville tage sig ud på tv. Deres udgangspunkt blev derfor det, de selv fandt underholdende. Mellemkød og tarmluft Skuespilleren Troels Malling fik lov til at gøre tingene på sin egen facon hos Flemmings Helte. Med karakteren, Thøger, der i sin videodagbog berettede om både begyndende skørbug, uføjelige hjemmehjælpere og overskydende tarmluft, skabte Troels Malling et populært indslag med kun få virkemidler. Først da videodagbogen var godkendt som bidrag til den første sæson af Flemmings Helte, gik det op for ham, at den aldrende Thøgers primære målgruppe var de yngre seere. Hans forberedelser inden programmet indeholdt ikke ordet målgruppe, men det viste sig dog ikke at være noget problem. Det unge publikum tog vel imod videodagbogen. Jeg mødte for nylig nogle unge med ringe over det hele, som godt kunne lide Thøger. Det er nok ærligheden ved ham, mange unge kan lide. De synes vel, det er lidt corny, og de har blik for skyggesiden i det. Det er ikke ligefrem comme-ilfaut at sige, man har det lidt skidt, udtaler Troels Malling og forsøger at give et bud på, hvad det er, publikum kan lide ved Thøger: Ligesom Thøger er jeg da også selv lidt en hypokonder, der synes, jeg har lidt trykken for lungerne. Det giver bare en stor og dejlig fornemmelse at få lov til at fortælle det. Det er altså bare befriende at kalde tingene ved deres rette navn uden at stå og vrænge det eller råbe, men bare konstatere, at det hedder mellemkød og tarmluft. En ny Casper Christensen? Ifølge DRs hjemmeside er projektet ment som et nyt plateau for humor, og her understreges at det ikke er altafgørende, om ideerne holder fra første dag. Mads Geertsen er enig i, at programmets force er, at det giver seerne en chance for at se noget helt nyt: Nogle af tingene vil måske ikke holde, hvis man går efter en ny Casper Christensen, eller hvis man lavede et helt program med præcis denne her person. Omvendt er det heller ikke det, man skal, når man laver sådan et koncept. Man får nogle ting at se, som man ellers ikke ville. Danmarks Radio har jo tradition for at tage talenter, når de er helt grønne. Willes fortællinger For Marie Louise Wille var det at blive skuespiller en langsom proces styret af lysten til at fortælle Maj Christiansen Jeg er ikke specielt optaget af mig selv i en historie. Jeg er mere optaget af historien. Det at være med til at fortælle og skabe noget, som forhåbentligt kan blive rigtigt godt. Det har altid drevet mig. Skuespillerinden Marie Louise Wille har i sin karriere været med til at skabe mange fortællinger. På teaterscenen. I tv. I øjenhøjde med publikum. Eller på skærmen. I øjeblikket er hun aktuel som Mille i DR s serie Sommer, Astrid i satireprogrammet Wulffs Magasin på DR2 og Claire i Djævlene på Betty Nansen Teatret. Historien om hendes vej til de danske tvskærme er dog en længere fortælling med mange facetter. På de skrå brædder I begyndelsen af 90 erne drog Marie Louise Wille til Stockholm, hvor hun betrådte de skrå scenebrædder i et semiprofessionelt teatermiljø. En oplevelse, som var meget lærerig. Den alvor, hvormed man griber det at fortælle historier og lave teater an i Sverige. Den kunne jeg rigtigt godt lide., fortæller hun. Det samme engagement fandt hun i Teater Grob, da hun nogle år senere vendte tilbage til Danmark igen. På det tidspunkt var Grob ikke et rigtigt teater i samme forstand som de etablerede teatre. Det blev det først senere. Dengang fungerede det snarere som et teateratelier og bestod af en gruppe unge med en ustyrlig lyst til at lave teater. Gruppen hyrede og betalte selv deres lærere, og ifølge Marie Louise blev teatret netop båret oppe af de indblandedes vilje til at tage ansvar. Vi valgte jo også hinanden i Grob. At vi kun ville være de mennesker, som tog det seriøst på den samme måde. Det er djævelens værk 1997 blev året, hvor Marie Louise stoppede i Teater Grob. Opildnet af sin kusine havde hun fået job som vært på ungdomsprogrammet Puls, og i sit arbejde med tilrettelæggelsen af tvprogrammet blev hun konfronteret med en ny måde at fortælle historier på. Den journalistiske tilgang med opstøvning af emner og vinkler. Med jobbet fulgte dog også et forstærket fokus på hendes egen person, hvilket hun godt kunne blive lidt træt af. Det er djævelens værk, det der med, Jeg bliver kigget på, og jeg tror, jeg er noget vidunderligt. Det er bare, Marie Louise sukker og griner. Også mediemagasinet Montage mitt Popcorn und Spass. nåede Marie Louise at være vært på. Dette krævede dog en teknisk viden, hun ikke besad. Mine kompetencer ligger jo i forhold til historiefortællingsdelen. Ikke i forhold til en hel masse teknisk. Mine er skuespiller-tekniske og historiefortællende-tekniske, fortæller hun. Væmmeligt pæne mennesker Statens Teaterskole blev næste stop for Marie Louise. Skolen viste sig at være noget andet end det, hun hidtil havde oplevet. Nogle fantastiske år blev det på en, med hendes eget udtryk, flødeskumsskole, hvor man fik meget forærende. Som færdiguddannet skuespiller blev hun en del af ensemblet på Aalborg Teater, og siden er det gået slag for slag. I 2005 modtog hun en Reumert, og lige nu er hun som tidligere nævnt aktuel i hele to tv-programmer på DR, seersuccesen Sommer og satireprogrammet Wulffs Magasin. Rollen som Mille i Sommer vakte Marie Louises interesse på grund af det forhold, at Mille stritter i mange forskellige retninger. Selvom hun egentligt er en pæn pige, så gør hun ting forkert. Ifølge Marie Louise selv, helt forkert! Og netop det modsætningsfulde i mennesket er noget, som fascinerer Marie Louise så meget, at hun bærer på et ønske om i fremtiden at spille nogle lidt mere outrerede typer og ikke bare de pæne piger. Jeg kan godt lide at fremstille mennesker, som på den ene eller anden måde er lidt væmmelige. De kan også godt være væmmeligt pæne., griner hun og tilføjer, at hun i sit skuespil altid godt har kunnet lide at udlevere mennesket. Store begivenheder, men intet højdepunkt Fortællingen om Marie Louises egen karriere kører således med fuld fart fremad. Da hun får spørgsmålet om, hvad højdepunktet har været indtil nu, bliver hun dog stille. Hun tænker. Altså Puls var et højdepunkt. Stockholm var et højdepunkt i mit liv. Det er da også et højdepunkt af eller anden art, eller i hvert fald en stor begivenhed, at have lavet Sommer for eksempel!. Marie Louise tøver igen, men erklærer så grinende: Ej, jeg har ikke levet så lang tid, at jeg kan tale om højdepunkter.

12 12 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2008 Fotojournaliststuderende vinder af År Nu troede jeg at det var det. At nu havde jeg været med i det fine selskab, så det var meget overraskende, da det blev læst op. Gregers Tycho Axelsen var dagens helt store vinder med to andenpriser, samt dagens fornemmeste pris: Årets Pressefoto ÅRETS PRESSEFOTO I krig. Henrik Nøbbe begraves i Århus. Efter Henriks ønske er det hans egen gruppe, der bærer kisten. Foto: Gregers Tycho Axelsen

13 ILLUSTRERET BUNKER APRIL ets Pressefoto Historien bag fotoet Det, der startede som et projekt i forbindelse med et reportageforløb på 3. semester, endte som en større om meget mere kompleks historie. Historien om soldaten Henrik Nøbbe og foto Nikolai Linares Larsen Fornavn Efternavn Først ville jeg bare lave en historie om forberedelserne for de soldater, der skulle til Irak. Men så kom det mere og mere til at handle om afsked, og om de tanker man gør sig om det, siger Gregers Tycho Axelsen. At historien kom til at dreje sig om Henrik Nøbbe, var heller ikke planlagt fra starten. Jeg var egentlig startet med at følge en anden person, men så faldt jeg i snak med Henrik, som var i samme gruppe som den anden. Han slappede af, når jeg fotograferede, og jeg kunne gå tæt på uden det rørte ham. Der var hurtigt en god kemi imellem os, så jeg lavede et skift og valgte at lave historien om ham. Det valg har nu resulteret i Årets Pressefoto, men samtidig også i tabet af en ven. Gregers Tycho Axelsen var med Henrik hjemme da han tog afsked til familien og med ham til alle farvel-festerne med vennerne, inden han tog af sted til Irak. De holdt kontakten, mens Henrik Nøbbe var i Irak, og Gregers Tycho Axelsen husker tydeligt da han fik det tragiske opkald. Jeg var oppe og lave en opgave for JP i Aalborg, da jeg blev ringet op med nyheden om Henriks død. Det var faktisk ham, der på billedet kigger ned på kisten, der ringede. Jeg blev så chokeret, at to andre JP-folk måtte hente mig, og jeg fik talt både med kollegaer og med en psykolog om det. Henrik og jeg havde jo flere gange talt om døden, begravelse og tab, men hele tiden lidt på afstand, for det sker for ikke for ham. Og så skete det. NØBBE Vinderen af Årets Pressefoto: Gregers Tycho AxelsenFoto: Fornavn Efternavn Begravelsen Dagene efter var meget hårde. Gregers Tycho Axelsen var forbi Henrik Nøbbes forældre med en masse billeder, og han talte med dem om muligheden for at afslutte hele historien med billeder fra begravelsen. De forstod godt, hvorfor disse billeder skulle laves, men ved begravelsen havde Gregers Tycho Axelsen svært ved at fotografere. Det var en helt vild mærkelig dag. Jeg var vildt nervøs for at gøre det, for lige den morgen havde jeg ikke rigtig lyst til det. Den ene side af mig ville helst bare gerne være i kirken og give Henrik den sidste ære, og den anden forstod vigtigheden i at færdiggøre historien. Jeg blev lidt nødt til at tvinge mig selv til at fotografere. Da jeg var inde i kirken, bevægede jeg mig meget stille rundt, og akustikken afslørede hvert et billede jeg tog, så det blev holdt på et minimum. Vigtigt at fortælle historien færdig Om selve vinderbilledet fortæller Gregers Tycho Axelsen: Jeg var meget rørt over det hele og det kan man egentlig godt se på billedet. Jeg skulle jo bare have været gået lidt ned i knæ og så ville man ikke kunne se den der mærkelige krog over den enes hoved. Jeg ser meget de fejl i billedet, jeg lavede på grund af den tilstand jeg var i. I dag er det næsten et år siden at Henrik Nøbbe blev dræbt i Irak. Den fine præmiering har dog igen sat sit præg på Gregers Tycho Axelsens hverdag. Jeg får stadigvæk mails fra personer, som synes, det går over stregen, og spørger til hvorfor jeg skal gøre det. Så må jeg skrive tilbage og forklare, at jeg gerne ville fortælle Henriks historie færdig, og at der her netop var en personlig beretning fra militæret. Og dem får man sjældent i det daglige mediebillede. Billedserien kan ses på

14 14 ILLUSTRERET BUNKER PRAKTIK APRIL 2008 Jyllandsposten og Berlingske Tidende var topscorere mht. ansøgere. De fik hver 50. Blandet modtagelse til DJstud-forslag Debatten om Panikdagen er på ny skudt i gang med DJStuds forslag til en alternativ udformning af praktiksystemet Peter Schøler Onsdag den 16. april flager bybusserne igen i Århus. En festdag for nogle, en rædselsfuld dag for andre. For udover dronningens fødselsdag er der ikke meget at flage for denne dag. Det mener man i hvert fald i DJStud, der nu foreslår en revurdering af den omdiskuterede Panikdag. Vi mener ikke, at det nuværende system lægger op til, at de studerende bliver taget seriøst. Som det er nu, har praktikstederne ikke tid til at læse ansøgningerne igennem, inden de skal ansætte praktikanter. Det siger Niels Krogsgård, der er tovholder på DJStuds oplæg til en alternativ praktikuge. Selvforskyldt panik Den afgørende nytænkning ved den foreslåede model er, at medierne får ansøgningerne mandag, hvorefter der må indgås bindende aftaler med praktikanter den følgende fredag fra klokken I mellemtiden er det så op til medierne at indkalde de praktikanter, de gerne vil se, til en samtale. På denne måde bliver der tid til en reel vurdering af ansøgeren. Det må være i alles interesse, mener Niels Krogsgård. På Journalisthøjskolen er det langt fra første gang, praktikkoordinator Pia Færing får et forslag til ændring af praktiksystemet mellem hænderne. Det er da sympatisk. Men det er naivt at tro, at praktikstederne vil bruge en uge på samtaler, når de ikke engang vil bruge de tre dage, de har til rådighed nu, siger hun. Det er der, ifølge Niels Krogsgård, en helt oplagt årsag til. Som det ser ud nu, ligger Panikdagen på den første dag. Med vores forslag kommer den som den sidste i et forløb på flere dage. Parterne er selv skyld i den hektiske dag, mener Pia Færing: For mig at se er det medierne og de studerende, der skaber panikken, og ikke systemet. De HAR jo tiden. Der er ingen, der siger, at de SKAL ansætte to minutter efter, ansøgningerne er modtaget. Svindel i systemet På Ekstra Bladets redaktion ser chefredaktør Bent Falbert gerne, at man sparer stakåndede minutter på Panikdagen i timen mellem otte og ni. Du har at gøre med to gange primadonnaer her. Medier, der synes, de er fantastiske, og studerende, der alle synes, de er verdens bedste. - PIa Færing Det er noget vrøvl, når Pia Færing påstår, at vi har tid til at kigge ansøgningerne igennem. Alle er jo interesserede i at få de bedste studerende først. Ekstra Bladet benytter sig, som et af få medier, af muligheden for at tilbyde de studerende en samtale til bladets Åbent Hus-arrangement selvom man ikke er sikker på, at de studerende søger en praktikplads på avisen. Der er jo ingen mennesker i denne verden, der ville ansætte så meget som et bud uden at afholde en samtale først, siger Bent Falbert. Ekstra Bladet bryder ikke reglerne, når de afholder samtaler med de studerende. Det gør tilgengæld de medier, der ringer til studerende aftenen før Panikdagen for at sikre en aftale. I stedet for at hænge folk ud for at snyde vil vi gerne se på, hvorfor de snyder, siger Niels Krogsgård. Som forløbet er i dag, er det umuligt at ansætte praktikanter på et fair grundlag uden på en eller anden måde at bøje reglerne. To gange primadonna Praktikkoordinator Pia Færing praler ikke af, at systemet er ufejlbarligt. Det er det langt fra, mener hun. Men systemet er aldrig bedre end de parter, der står i det. Du har at gøre med to gange primadonnaer her. Medier, der synes, de er fantastiske, og studerende, der alle synes, de er verdens bedste. Der skal kun én til at snyde, før systemet bryder sammen, siger Pia Færing. Og netop spillet om at nå til enighed bliver den store udfordring for DJStud. TV2 er blevet tilbudt at være medforslagsstiller på oplægget, men har afvist. Jeg synes, det er meget at rive en uge ud af kalenderen, siger redaktionschef på TV2, Frederik Laugesen. Men det er fint og prisværdigt at tage debatten. Skulle det komme dertil, at flertallet ønsker en ændring, vil vi ikke stille os imod. For Niels Krogsgård og de øvrige i DJStud er det vigtigste netop, at der er taget hul på Panik-diskussionen. TV2 s tøven viser helt tydeligt, hvilken udfordring vi står overfor. På den ene side gælder det om at give mere tid. På den anden side er ingen interesserede i at bruge for meget tid på ansættelser, siger Niels Krogsgård og understreger, at forslaget ikke lægger op til, at medierne skal bruge en hel uge på samtaler. De bestemmer jo selv, hvor mange de vil have til samtale. Og helt ærlig, når Ekstra Bladet kan overskue at bruge lidt mere end de nuværende to-tre timer på samtaler, hvorfor skulle de andre medier så ikke også kunne det? Spørgsmålet er åbent til debat. I mellemtiden må de studerende hejse flaget for, at langt de fleste får et praktiksted, de er glade for, på Panikdagen. FAKTA De er DJstud: DJStud er et samarbejde mellem fagforeningerne på Journalisthøjskolen, SDU og RUC KaJ, KaJO og JR der alle er en del af Dansk journalistforbund. Praktikant på Christiansborg Politik skaber og holder sammen på samfundet - den politiske journalistik får samfundet til at flytte sig. Derfor er politisk journalistik så spændende, og derfor er Christiansborg-erfaring altid god bagage. Netavisen Altinget er med ti journalister en af Christiansborgs store redaktioner. De tre er praktikanter (tolv måneder). Vi udgiver på uvildigt grundlag syv snart otte - portaler med nyhedsbreve samt redigerer politik.tv2.dk. Før du skal i praktik så log på med mailadressen opslag@altinget.dk og koden opslag. Detaljeret uddannelsesplan på journalisteripraktik.dk Gammel Strand København K Tlf red@altinget.dk

15 10 dage. Så lang tid Så hvorfor er det går der, fra du afleverer nødvendigt med 10 dages dine ansøgninger, til ekspeditionstid? Pia Færing, praktikstederne får fingrene praktikvejleder på DJH, i den til Panikdag. I al den forklarer, îvi skal bruge tid har du sikkert fortrudt tid på at tælle og sortere de din disposition, eller du har godt 1100 ansøgninger og måske inderligt ønsket at lave statistik.î Så det rent tilføje noget, du kom i tanke bureaukratiske tager 4 dage. om, mens du forsøgte at Desuden skal DJH også falde i søvn til i dag. modtage ansøgninger fra Duer ikke, væk. Det har journalistuddannelser, der Praktikudvalget ret til har har gjort dette klart at sige til et medie, hvis over for Pia Færing og det bryder reglerne for Praktikudvalget. praktikantsøgning. Vi har magten til at Vi har magten til at bestemme reglerne oktober 2007 SDU og RUC, før de kan gå i kast med optællingen. Praktikstederne sørger for at der går yderligere tre dage. îpraktikstederne ønsker at praktikdagen er en onsdag. Vi kunne godt have holdt den mandag, men det er en meget travl dag i medierne,î fortæller Pia Færring Det er bestemme reglerne, til at Undervisningsministeriet godkende praktiksteder, og Forskningsministeriet, og altså også til at fratage som står for de tre praktikstederne deres Det er ikke helt tilfældigt at ansøgningerne skal afleveres efter Åben Hus ugen. îdet er for at undgå snyd.î fortæller Pia Færring. Så det handler også om at minimere den tid, hvor de studerende eller praktikstederne har mulighed for at lave ulovlige aftaler. mulighed for praktikanter, er udelukket. Aftaler indgået siger Pia Færing til i dag også selvom det er Panikavisen. sket før klokken otte vil stadig gælde. Studerende sikret i dag Panikavisen har tidligere Praktiksteder bange afsløret medier i at indgå Pia Færing tvivler på, at det aftaler med de studerende før vil ske. klokken otte om morgenen. Jeg kan høre ude fra Åbent Sker det igen, vil sagen Hus-arrangementerne, at komme op i praktikudvalget. praktikstederne er skræmte, Vi vil gerne statuere et og jeg forventer ingen eksempel, siger Pia Færing, forhåndsaftaler i den her men det er først fra næste omgang, siger hun. Panikdag, et praktikstedet så Selvom det er tidligt at tænke på næste Panikdag, så er der kun et halvt år til. Og næste gang bliver vi højst sandsynligt endnu flere ansøgere. 31. oktober 2007 PRAKTIK ILLUSTRERET BUNKER APRIL Praktikstederne holder åbent hus fra d til d Panikdagens afløser Nedlæg panikdagen og indfør en praktikuge i stedet. Sådan lyder meldingen fra de journaliststuderende i Århus, Odense og Roskilde. Forslaget bakkes op af Ekstra Bladet og Bastard Film DJ Stud, Ekstra Bladet og Bastard Film Bryd reglerne, eller find dig i tilfældigheder. Sådan er virkeligheden for de medier og studerende, der i april skal matches til panikdagen. Takket være et system, som ikke giver arbejdsgiverne tilstrækkeligt med tid til at læse ansøgninger og afholde reelle jobsamtaler, bliver de studerende ofte ansat på baggrund af nogle kriterier, som hverken ansøgere eller arbejdsgivere kan være tjente med. I det nuværende ansættelsessystem er det ofte afgørende, hvordan ens ansøgning er placeret i bunken, om den studerende er blevet anbefalet af mediets nuværende praktikanter, og om vedkommende har gjort sig særligt bemærket til Åbent Hus. Networking, held og fedteri vægtes således ofte tungere end selve ansøgningen og den praktiksøgendes journalistiske formåen. Derudover spiller de studerendes hjemmesider en central rolle dog kun for de studerende, som er blevet anbefalet eller af andre grunde er kendte af arbejdsgiveren i forvejen. Med mere end 250 hjemmesider i alt, er det ellers uoverskueligt at danne sig et overblik over ansøgerne fra de tre studier. For at være sikker på at få ansat kvalificerede praktikanter, nøjes flere medier ikke med at lytte til anbefalinger og spotte studerende til Åbent hus. Som det tidligere har været beskrevet i bl.a. denne avis, er det meget udbredt at indkalde til samtale før det tilladte tidspunkt; at modtage cv er eller ansøgninger uden om praktikudvalget; og afholde jobsamtaler flere dage før panikdagen. Heller ikke det mener vi er rimeligt, men af ovenstående grunde har vi forståelse for, hvorfor det sker. Med det formål at skabe et bedre match mellem praktiksteder og praktikanter som vel og mærke hverken er baseret på snyd, fedteri eller tilfældigheder foreslår vi, at panikdagen i fremtiden bliver afløst af en praktikuge. Vores ændringsforslag ser sådan ud: Ved at udvide ansættelsesperioden med bare fire dage vil man undgå de mange tilfældigheder, som eksisterer i det nuværende system. Derudover vil det mindske incitamentet og muligheden for at snyde. Når det er sagt, er vi selvfølgelig klar over, at der med vores forslag vil være medier, som på forhånd vil opfordre deres førsteprioritet(er) til at stå klar uden for døren klokken otte. Indskærper praktikudvalget, at den studerende ikke er forpligtet til at stå der, bliver det dog næppe det store problem. Vi er også klar over, at vores model er lidt mere tidskrævende end det nuværende system. Hertil er det dog vigtigt at gøre opmærksom på, at praktikugen ikke er et fuldtidsarbejde. Parterne kan efter aftale placere samtalerne, så de forstyrrer mindst muligt. For arbejdsgiveren betyder det en smule ekstraarbejde til dem, som ansætter. Men set i forhold til gevinsten er det til at leve med. For studierne betyder det, at ugen ikke behøver at være skemafri. Og for de praktikanter, som skal skifte praktiksted, betyder det, at det ikke er nødvendigt at tage fri fra arbejde. Et sidste forbehold handler om de studerendes forskellige geografiske placeringer. Hvis medierne indkalder til samtaler umiddelbart efter, at de har modtaget ansøgningerne, kan man frygte, at det bliver afgørende, hvor den studerende opholder sig: om han eller hun kan rykke hurtigt ud til en samtale. Om denne frygt er reel, vil vi gerne opfordre praktikudvalget til at diskutere. Ved at sikre sig, at der ikke kan indgås bindende aftaler før om fredagen, vurderer vi dog, at det potentielle problem er overskueligt. Ved at udlevere standardkontrakter klokken otte fredag morgen, som kun få personer kender udformningen af, er det ligeledes vores håb, at selve incitamentet for at få samtaler overstået i en fart er væk. Således mener vi, at man kan få et bedre ansættelsessystem. Hvad mener du? Inden vi sender forslaget videre til praktikudvalget, vil vi meget gerne høre dine kommentarer og eventuelle forslag til forbedringer. Bland dig i debatten på DJ Studs hjemmeside www. djstud.dk. Praktikugen Ugen før påske ( marts): Praktiksteder afholder Åbent Hus. (Ingen ændringer). Påskeferie ( marts): Studerende skriver ansøgninger. (Ingen ændringer). Første hverdag efter påske (25. marts): De studerende afleverer ansøgninger på deres studie, som sørger for at bringe dem videre til praktikkoordinator Pia Færing på DJH. Herefter foregår undervisningen uændret frem til praktikugen. (Ingen ændringer). Fredag d. 11. april (praktikugen): - Praktikkoordinator Pia Færing sender ansøgninger ud, så praktikstederne har dem senest mandag morgen. - Praktikstederne indkalder herefter de ansøgere, som de gerne vil have til samtale. Men i modsætning til nu, er der tid til at læse ansøgningerne og orientere sig på hjemmesider. Præcis som man ville gøre, hvis det var en uddannet journalist, man skulle ansætte. - Samtalerne finder sted fra mandag til torsdag. Eneste ufravigelige regel er, at der her ikke må indgås nogen skriftlig aftale. Brydes denne regel, vil Pia Færing eller praktikudvalget uden videre kunne annullere kontrakten. Fredag d. 18. april: - Alle medier samles på DJH, som under den nuværende panikdag. Reglerne minder til forveksling om de nuværende: Fra klokken otte må praktikstederne kontakte de studerende og indgå bindende aftaler. Aftaler indgået før det tidspunkt er ugyldige (for at sikre at denne regel bliver overholdt, anbefaler vi, at praktikudvalget klokken 8.00 udleverer standardkontrakter på og 18 måneder). Herefter ringer praktikstederne til den eller de studerende, som de gerne vil ansætte. Er vedkommende interesseret, kommer han eller hun ned til praktikstedets lokale og skriver under på en kontrakt. Ligesom på panikdagen kan det dog også ske, at vedkommende takker nej eller beder om betænkningstid. Men i modsætning til nu, har arbejdsgiveren et reelt indtryk af samtlige ansøgere. Problemet er derfor overskueligt. - For de studerende, som ikke har fået praktikpladser efter klokken 9, skal det være muligt at crashe. * Datoerne kan selvfølgelig ændres, og vi forestiller os ikke, at praktikugen kan nå at afløse den nært forestående panikdag. foto: Jacob Djurhuus Stejskal 0 8 : april er der praktikpanikdag på DJH. Samtidig med det udgiver studerende fra første og andet semester den sagnomspundne vægavis: 09: : 2 3 Ingen forskelsbehandling af ansøgere Hvem har de bedste praktikanter, DJH, RUC eller SDU. Og hvordan har man forberedt de håbefulde ansøgere på livet på redaktionsgangene? Panikavisen tager pulsen på dette spørgsmål. Endnu flere i panik til næste år Ekstra Bladet ringer dagen før Praktikstederne går stadig længere for at sikre sig de dygtige journaliststuderende. 1 3 : :00 09:10 12: : 5 5 Mens kuverterne venter Hvorfor aflevere ansøgningen d. 22. oktober, når praktikstedet først får dem udleveret på selve Panikdagen? Praktikudvalget har magten til at bandlyse medier Ved de tre seneste panikdage har flere medier brudt reglerne, og ansat praktikanter inden kl. otte. Denne gang kan Pia Færing gå til modangreb 07:59 På panikdagen bliver den MINUT FOR MINUT hængt op i vandrehallen. Men allerede nu er der idéudvikling: Idéudvikling i lokale Torsdag d. 10. april kl PANIKAVISEN bliver til i et samarbejde mellem ILLUSTRERET BUNKER OG CITAT foto: Jacob Djurhuus Stejskal 0 8 : 2 3

16 16 ILLUSTRERET BUNKER PANIK APRIL 2008 Vidste du, at der på ligger links til alle Journalisthøjskolens praktiksøgende studerendes MySites og hjemmesider? Find dem under På vej i praktik Panikhistorier Peter Schøler Vejen til praktik er brolagt med beskidte tricks og frustrationer. Det fremgår af praktikpanikhistorien, der nok er fuld af gode intentioner og forslag til forbedringer, men også af regelbøjning i metermål. PRAKTIK PANIK Foto: Tobias Selnæs Markussen 1998 KaJ s næstformand snigløber systemet Stormagtskuller. Jeg er træt af deres machofacon. Vi, der holdt reglerne, kommer til at fremstå som en flok spejderdrenge, der er til grin. Sådan sagde en vred Peter Westergård, chefredaktør på Ingeniøren til Journalisten i Og han var langt fra den eneste opvakt af harme, da Politiken brød en ny overenskomst om praktikansættelser. Meningen var, at praktiksteder og praktikanter, efter at have gennemført alle de ønskede samtaler, skulle indsende deres prioriterede ønsker til skolen. Herefter var det op til et udvalg at parre de studerende med arbejdspladser. Men det bekymrede Politiken sig ikke det store om og ansatte praktikanter på egen hånd efter vanlig forskrift. Det er egoistisk, men vi havde ikke lyst til at tage et hold dårlige praktikanter, fordi man ville afprøve et millimeter demokratisk system, sagde daværende chefredaktør på Politiken, Bo Maltesen, efterfølgende. Det var KaJ, der havde stillet forslaget om kontrakter uden direkte kontakt mellem praktikant og praktiksted. Det var også KaJ s næstformand, Mette Nøhr Claushøj, der var med til at undergrave aftalen, da hun accepterede et praktiktilbud fra Politiken udenom systemet Notkins bustur To timer tog det daværende chefredaktør på DR, Arne Notkin, at dele 23 navneskilte ud til de studerende på DJH. Sammen tog de turen i bus fra Århus til København og DR s åbent hus-arrangement. Det er af sikkerhedsmæssige årsager. Alle gæster hos DR skal have et navneskilt på, forklarede Arne Notkin de studerende, hvorefter han gik i gang med sin grundige uddeling. Om den hårdfine balancegang mellem research og praktiksamtale sagde en kommende praktikant til Journalisten: Det var helt klart et forskud på praktiksamtalerne. Hvorfor skulle vi ellers have navneskilte på? Og det var ikke en løs snak, for han blev hængende ved nogle længere end andre, afhængigt af hvor brugbare deres svar var. Det var en meget ubehagelig oplevelse De små tager kampen op Redaktionschef på Dagens Medicin, Nicolai Döllner, erkender, at han ved åbent hus arrangementet bad ansøgerne om at få tilsendt deres ansøgninger før Panikdagen. Vi gjorde det i protest mod den måde, praktikansættelserne foregår på. Vi har gang på gang oplevet al den panik, som hverken er til gavn for de mindre medier eller de studerende, men i høj grad er det for de store medier. På daværende tidspunkt var ansættelsessamtalerne givet frit, når postbuddet havde leveret ansøgningerne om morgenen på Panikdagen. Det gav de store medier med postbokse i Århus et forspring i forhold til de mindre medier, der pænt måtte vente på at få udleveret deres ansøgninger klokken 8.00 i receptionen på Journalisthøjskolen ansøgninger blev væk Tvunget af omstændighederne lod Ekstra Bladet og Information tilfældighederne råde, da der skulle ansættes forårspraktikanter. Deres ansøgninger var nemlig ikke at finde i postboksen, og således blev de studerende, der meldte sig, hevet til samtale uden skelen til ansøgninger. Da kaos afløste panik blev systemet ændret, så det nu har den form, vi kender i dag. Postvæsenet blev vraget, og siden efteråret 2005 har alle medier fået udleveret deres ansøgninger i Journalisthøjskolens reception klokken 8.00 på Panikdagen.

17 ILLUSTRERET BUNKER PRAKTIK APRIL PRAKTIK Sprængfarlig praktikplads Jens Malling har siden februar været praktikant i Syrien. Bombeangreb og sprogbarrierer har vendt hans hverdag på hovedet Stinne Andreasen Forleden dag, da jeg stod på min altan, lød en kæmpe eksplosion, der gav ekko over hele byen. Senere fandt jeg ud af, at det var israelerne, der sprang Imad Mughniyah (højtstående medlem af Hizbollah, red.) i luften. Det var en mærkelig fornemmelse, men et konkret bevis på, at politik på de her kanter føres med helt andre midler end i Danmark. Den aften braget fra bilbomben rungede gen nem Damaskus gader, havde 27-årige Jens Mal ling boet i Syrien i 12 dage. Hans nye hverdag lig ger langt fra det vante liv i Danmark, men Jens Mal ling føler sig privilegeret over sin chance for at opleve en anden side af verden under prak tik ti den: Jeg tog til udlandet, fordi jeg kunne. Med SU og støtte fra skolen har jeg penge nok, så for mig var der ingen grund til ikke at tage af sted, for tæl ler han og tilfø j er: Tak, Velfærdsdan mark. Fra B.T. til Syria Today Allerede længe inden Panikdagen beslut te de Jens Malling sig for at tilbringe det sidste halve år af sin praktiktid i udlandet. Han havde taget kurser i arabisk på universitetet og syntes, det kunne være sjovt at prøve sine sprog kund s kaber af i den a ra bi s ke verden. Jens Malling faldt over måneds ma ga si net Syria Today på In ter nettet og ring ede til re dak tøren. Magasinet var ikke vant til at have u denlandske praktikanter, men redaktøren var med på ideen efter et par samtaler med Jens Mal ling. Sam men udformede de en kontrakt for prak tik op hol det, som DJH s praktikvejleder, Pia Fæ ring, god kendte. Efter et år som praktikant på B.T. pakkede Jens Malling den bærbare og drog sydøst på, hvor seks må neders arbejde ventede ham. Frygten fylder ikke meget i min hverdag. Mine oplevelser hernede er med til at sætte min verden i et nyt, værdifuldt perspektiv - Jens Malling Han arbejder stadig på at falde til i Syrien, men med kollegerne i ryg gen har Jens Malling fået en god start i den fremmede kultur: Det har været en stor omvæltning for mig at vænne mig til livet i Damaskus. Men mine nye kol leger er med til at gøre, at jeg indtil videre be fin der mig godt her, fortæller han. Udover at researche, interviewe og skrive, hjælper Jens Malling med at redigere sine syriske kollegers artikler, da magasinet er engelsksproget. Verden i nyt perspektiv Registrer jer på jeres ambassader. Der bliver sandsynligvis krig. Med disse ord indledte Jens Mallings redaktør på Syria Today et redaktionsmøde for nylig. Re dak tø ren gætter på, at PRAKTIK 27-årige Jens Malling er praktikant i Syrien Hizbollah vil hævne mordet på I mad Mughniyah, hvilket sandsynligvis vil skabe en domi no ef fekt af hævnaktioner i hele Mellemøsten. Men selv om Jens Malling til tider oplever, at de po li tiske uroligheder i landet gør at mos færen anspændt, ø delægger det ikke hans hverdag i det fremmede land: Stemningen er ikke præget af frygt. Slet ik ke. Folk har en dagligdag at passe og er meget stil le og rolige, så det er jeg også, fortæller Jens Mal ling og tilføjer: Frygten fylder ikke meget i min hverdag. Mine oplevelser hernede er med til at sætte min ver den i et nyt, værdifuldt perspektiv. Praktik i udlandet er ingen ba deferie På hvert semester vælger cirka fem studerende fra Journalisthøjskolen at tilbringe et halvt år af deres praktiktid uden for de danske grænser. Praktikvejleder Pia Færing fortæller om fordele og ulemper ved praktik i udlandet Stinne Andreasen To gange årligt flakser repræsentanter fra de dan ske praktiksteder rundt som sultne gribbe i Jour na listhøjskolens betonørken. Rovfuglene river og flår i skræmte studerende for at få det bedste bytte med hjem fra dagens praktikantjagt. Men hvis prak tikantspirerne ønsker at flyve til varmere him melstrøg og tilbringe en del af praktiktiden i ud landet, kommer der ingen fugl og tager dem under si ne beskyttende vinger. Praktikanterne må selv fol de kløerne ud og indlede jagten på en ar bejds plads, og hele verden ligger åben. En verden af praktikpladser Pia Færing er praktikvejleder på Journalisthøjskolen. Hun for tæl ler, at cirka fem studerende hvert semester pakker rej sekufferten med tøj til seks måneders praktik op hold uden for de danske grænser. Som kom men de journalistprak ti k ant kan man sø ge prak tik plads i hvilket som helst land, man øn sker, men ar bejds pladsen skal dog o ver holde vis se krav: Der skal blandt andet være et jo ur na lis tisk mil jø på stedet, og man skal selv stændigt kunne pro du ce re jo urna listik. Når de stu der ende vil ud o ver landets græn ser, må de selv skaffe prak tik plad sen, og det me ner Pi a Fæ ring, at der er god mening i: At finde et praktiksted og udforme en kon trakt er basale journalistiske færdigheder. Kan den stu derende ikke finde ud af det, er han sand syn lig vis ikke egnet til at klare sig selv i et frem med land, fortæller hun. Ingen strandtur Praktikvejlederen fortæller, at flere jour na list spi rer fejlag tigt tror, man rejser til udlandet i praktik for at slikke sol. Men sol, sommer og sandstran de skal ikke være baggrunden for at rejse u den lands, mener Pia Færing, som understreger, at det er hårdt arbejde at vænne sig til en anden kul tur, et fremmed sprog og helt nye vaner. Hun fortæller desuden, at det er for delagtigt at søge prak tikplads i et land, hvor man behersker lo kal spro get: Det nytter ikke noget at arbejde for en en gelsksproget avis i Marokko, hvis kilderne ikke forstår et hak engelsk, og du ikke ta ler fransk eller arabisk, siger hun. Formålet med praktik ti den er at lære at be her ske al le de jour na lis tiske red ska ber, hvilket er u mu ligt, hvis man ik ke for står kilderne. Desuden fortæller Pia Færing, at man som prak tikant i udlandet må for berede sig på et kæm pe researcharbejde blot for at komme i øjenhøjde med sin læser. Som ek sem pel nævner hun, at det er langt mere kom pliceret at dække en valgkamp i et fremmed land, fordi man ikke er vokset op med en pa rat vi den om samfundets politiske partier, kul tur og his to rie. Til gengæld fremhæver Pia Færing, at prakti kan ter i ud landet oplever andre perspektiver på ver den, hvilket kan hjælpe dem til at se pro ble mer fra nye sider og tænke mere åbent: På den måde bryder man den ny heds va ne tænk ning, man hurtigt får i Danmark. Man op le ver nye vinkler og perspektiver på journalistikken, og verden bliver vendt på hovedet, fortæller Pia Færing. FAKTA OM PRAKTIK I UDLANDET Man tilbringer normalt kun seks af de 18 måneders praktik i udlandet Praktikvejlederen anbefaler, at man venter med at rejse udenlands til de sidste seks måneder af praktiktiden, så man har prøvet faget af i Danmark først. Praktik i udlandet er typisk ulønnet, men man modtager SU under forløbet og desuden giver Journa list høj sko len et tilskud på kroner til praktikanten. Ønsker man at komme i praktik i udlandet, skal man selv kontakte en arbejdsplads og udforme en kontrakt, som skal godkendes af Journalisthøjskolens praktik vej leder. På følgende link kan du se kravene til uden land ske praktiksteder samt læse beretninger om prak ti kan ter i bl.a. Sydafrika, Venezuela, og Canada: stories/storyreader$70

18 18 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2008 PRIS: 75 KR *BUSTO 2008 Kravling-prisen uddeles i samarbejde med Dansk Journalistforbund medier og kommunikation

19 PRAKTIK ILLUSTRERET BUNKER APRIL Og de nominerede er... Seks jurymedlemmer har seks journalistiske produkter at vælge imellem, når årets Kravling uddeles i Politikens hus fredag den 11. april. Om de nominerede skrev folk, der indstillede dem: Tilrettelæggelse og layout Peter Schøler & Jørgen Ahler Cia s danske forbindelse Sproget i artiklerne - specielt portrættet af Pekka-Eric Auvinen - er Jokela-massakren flot, formfuldendt og reportageelementerne er velvagte og rammende. Men det måske mest imponerende er den journalistiske tæft Rune Langhoff har udvist... - Jeppe Funder om Rune Langhoffs dækning af Jokela-massakren i Berlingske Tidende På baggrund af flere interviews med Ferhat Kilic, der i november 2004 blev idømt otte års fængsel og udvisning af Danmark for mordet på den italienske turist Antonio Curra, interviews med familiemedlemmer og andre Skyld centrale kilder samt dybdeborende research i politiets og de sociale myndigheders sagsakter fortæller Aydin Soei og Jesper Dehn Møller om de begivenheder, der kulminerede i mordet på Antonia Curra den 9. august Norma Josefa Martinez om Aydin Soeis Skyld uddrag bragt i Politiken Mascaratests er også journalistik Rundt om en Kravling Kravling-prisen uddeles en gang om året til et medlem af DJStud eller en person, der siden sidste indstillingsfrist har været medlem af DJstud og nu er medlem af DJ. Kravling-prisen består ud over æren af en udtalelse fra priskomitéen, en check på kroner og billedkunstneren Jens Galschiøtts bronzestatuette af Henrik Cavling som 6-årig i en voksen mands hat og frakke. Fotokravlingen er for medlemmer af KaJ, da det kun er DJH, der uddanner fotojournalister. Prisen består ud over æren af en udtalelse fra priskomitéen, en check på kroner og Jens Galschiøtts statuette. Kilde: Vi indstiller Kristoffer Voigt Rasmussen for Alle mænd over bord hans journalistiske metode og ikke mindst Svingdørs børnene Egentlig ville det være passende at indstille Mads og Morten benytter sig af et fortællemæssigt kneb, som nærmest er enestående. De beretter hans evne til at fokusere researchen og se Mette til prisen for hendes generelle arbejde, sammenhænge i et stort uoverskueligt og der bærer præg af stor flid, flair og sans for ikke om de ottes overlevelseskamp i den sædvanlige vanskeligt tilgængeligt materiale. Kristoffer journalistfagets mange facetter. Men skal en 21 gange nej er narrative ikke stil, hvor den et skrivende rigtig er den alvidende Voigt Rasmussens systematiske anvendelse sag fremhæves frem for andre, må det blive fortæller - i stedet har de interviewet de overlevende syv mand så grundigt, at de kan folde hele dra- af internet-baserede navnedatabaser, fly-databaser, Excel-regneark og Access-databaser Mettes dækning af de udsatte børn i Danmark igennem en lang række artikler. maet ud stort set udelukkende med søfolkenes egne tjener som forbillede for fremtidig undersøgende journalistik. - Elisabeth Haslund om Mette Dahlgaards dækning af udsatte børn i DK i Berling- meget præcise og stærke citater. Helt i strid med nej grundbogen i fortællende journalistik, egentlig... - Jacob Adrian Mikkelsen om Kristoffer ske Tidende - Flemming Christiansen om Mads Zacho Voigts bidrag til DR-dokumentaren CIA s Teglskov og Morten Vedsø Szygendas artikel danske forbindelse Alle mænd over bord, bragt i Politiken Det lykkedes i efteråret 2007 Lars Borking efter indhentning af aktindsigt, grundig research og samtaler med et bredt spektrum af kilder at afsløre, at regeringen Fogh ikke talte sandt, når den hævdede, at den fortsat forhandlede med den irakiske regering om hjemsendelse af de afviste asylansøgere. - Rune Lykkeberg om Lars Borkings 21 gange nej er ikke et rigtigt nej i Information Charlotte Ruge og Tine Damgård Forbrugertest af mascara og en konkret guide til bedre sex. Måske ikke ligefrem, hvad de fleste unge og idealistiske journalistspirer forventer af deres tid i praktik uden for Bunkeren. Især ikke efter i halvandet år at have fået tudet ørerne fulde af floskler om journalistikken som en fjerde statsmagt, der skal oplyse og uddanne borgerne. Ikke desto mindre er makeup-tests og intime tips til dobbeltsengen en fast forankret del af Womans praktikplan for journaliststuderende. Kritisk journalistik et must Mediernes ideelle rolle er at være vagthund i samfundet. Det lærer alle journaliststuderende på første skoledag. En guide til den mest flatterende øjenmakeup er måske ikke ligefrem, hvad de fleste forbinder med seriøs journalistik. Men højrøvethed i branchen skygger for damebladenes kvaliteter Womans historier vælter ikke ligefrem regeringer. Alligevel mener praktikant på Woman, Sara Møller Christensen, at damebladets journalistik sagtens kan være kritisk. Det kan godt være, at vores overordnede mål ikke er at hænge nogen op på et ansvar. Men det betyder ikke, at vi ikke forholder os kritisk til vores kilder. Den 23-årige praktikant valgte Woman for at få mulighed for at arbejde med emner, der interesserede hende personligt. Womans typiske artikler drejer sig om kærlighed, følelser, mænd og sex. Drop smagsdommeriet Praktikvejleder på Journalisthøjskolen, Pia Færing, mener heller ikke, at Womans journalistik er mindre rigtig eller mindre vedkommende end al anden form for journalistik. Hun synes derimod, det er højrøvet at gradbøje journalistik. Journalistik er at indsamle, sortere og formidle. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, om du gør det for Kvægavlernes Fagblad, Woman eller Ekstra Bladet. Pia Færing sidder i praktikudvalget, som godkender de forskellige praktiksteder. Ifølge hende lægges der altid vægt på, om mediet bruger de værktøjer, som giver kernekompetencer i den journaliststuderendes faglige værktøjskasse. For mange kvinder i Danmark er parforhold og livskriser vigtigere, end at der ryger en enkelt soldat i Afghanistan. Det handler ikke om, at vi skal være smagsdommere for, hvad der er vigtigt i samfundet. For mange kvinder i Danmark er parforhold og livskriser vigtigere, end at der ryger en enkelt soldat i Afghanistan. Pia Færing understreger, at man ikke kan lægge et vigtighedsparameter ned over journalistikken. Er en artikel i Woman om singlelivet og dét, at vi får børn så sent, mindre vigtigt - Pia Færing, praktikvejleder end at beskæftige sig med Jeppe Kofods sexliv med en 15-årig? Sprog og idéudvikling i højsædet Sara Møller Christensen kan heller ikke se, at Womans journalistik skulle være mindre værd end de traditionelle nyhedsmediers. Hun prioriterer højt, at hun på damebladet får mulighed for at prøve kræfter med emner, hun selv kan forholde sig til. Desuden er det vigtigt for hende, at hun får lov til at arbejde med sit sprog og sin formidling. Jeg prioriterer det sproglige meget højt. Og det har jeg netop mulighed for på Woman, fordi vores deadline spænder over tre uger, siger hun. Hun er også utrolig glad for, at hun på Woman får mulighed for at udvikle sine evner til at idéudvikle. Fordi bladet har mange faste artikeltyper, tvinges hun til hele tiden at tænke i nye baner inden for nogle bestemte rammer. Det kræver kreativitet at blive ved at genopfinde et fast koncept, siger Sara Møller Christensen.

20 20 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR APRIL 2008 UDENFOR Et hovedspring Århus nye magasin hedder HeadFirst. Missionen er at samle byens studerende på tværs af studieretninger og nationalitet Karoline A. Markholst I april ser et engelsksproget, århusiansk magasin dagens lys for første gang. Bag bladet HeadFirst er der en vision om at ville samle byens studerende omkring studierelevante artikler, kulturtilbud og erhvervsliv. Initiativet er rettet mod alle byens studerende på tværs af nationalitet, studieretning og institution. Hovedkulds er projektet bestemt ikke, selv om navnet kunne tyde på det. Det begyndte som en idé helt tilbage i august 2007, hvor Louise Jørgensen og Lars Højholt idéudviklerne bag HeadFirst oplevede, at studiebyen Århus manglede noget. Det var ærgerligt, at der var så lidt på engelsk, når nu byen gerne vil være en international studie- og erhvervsby, fortæller Louise. Vi mangler en engelsk nyhedskilde specifikt for Århus og lokalmiljøet. Der er et kæmpe hul på området, det kan vi mærke på den brede opbakning, vi har mødt, hvor end vi har henvendt os. HeadFirst støder ikke hovedet mod muren Den største udfordring har været, at det er studerende, der står bag projektet. Studerende som har andre førsteprioriteter end Head- First, mener initiativtager Louise Jørgensen. Vi er jo en ustabil arbejdskraft med eksamen, studierejser og alt muligt andet, og pludselig bliver vi færdiguddannede og kommer videre, forklarer hun. Redaktionen forsøger at afhjælpe, at HeadFirst engang kuldsejler, fordi den nuværende redaktion kommer videre i livet: De sørger for, at folk binder sig til at arbejde for magasinet af forskellige tidslængder, nogle i seks måneder, andre i et helt år: Vores udskiftninger skal overlappe hinanden, så vi ikke ved hvert semester står med tyve nye skribenter, der skal begynde forfra. På den måde mener Louise Jørgensen, at HeadFirst får den længst mulige levetid. Hun har dog selv prioriteret magasinet meget højt over sit studium i statskundskab, som hun lige nu har orlov fra i vinteren brugte hun op til 70 timer om ugen på arbejdet med første udgivelse. Vi udkommer på engelsk, men vi vil gerne ramme bredt Bag magasinet sidder en række tovholdere fra Danmark, Makedonien, Australien, Storbritannien. Udover dem er 20 skribenter tilknyttet bladet, hvoraf få har egentlig journalistisk erfaring. Men det ser Louise Jørgensen ikke som et egentlig problem, da alle artikler får feedback af en eller to redaktører, som har en art af journalistisk erfaring på bagen. Vil integrere HeadFirst ser det som sin opgave at integrere byens udvekslingsstuderende, men Louise Jørgensen afviser, at de kun henvender sig til HeadFirst betyder hovedkulds, et hovedspring, men det betyder også i relation til studielivet at det er en god ting at bruge hovedet før alt andet, siger Louise Jørgensen, nummer to fra højre. Se optakt til første udgivelse på hvor du også kan signe up og få HeadFirst tilsendt. byens ikke-dansktalende indbyggere. Vi vil integrere, ja, men det kan vi netop ikke gøre, hvis vi er marginaliseret projekt rettet mod internationale studerende alene vi udkommer på engelsk, men vi vil gerne ramme bredt, siger hun. HeadFirst bor lige nu gratis i Studenterhusets lokaler på havnen, og omkostningerne, der er forbundet med første udgivelse, bliver dækket med hjælp fra Århus Universitet og Århus Kommunes erhvervspulje. På længere sigt skal Head- First kunne køre rundt ved annonceindtægter alene. Brunch over budgettet Som ludfattig studerende er det småt med både måltider og moneter. Illustreret Bunkers to fallitramte feinschmeckere gik derfor på jagt i tilbudsjunglen IKEA for at afprøve, om løftet om brunch til en krone holdt stik Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen & Astrid Højbjerg Klokken lørdag morgen stod vi ret foran indgangen til Ikeas restaurant, væbnet til det blege vinterskind med tålmodighed og tomme maver. Vi var dog ikke de eneste, der havde sådanne planer denne formiddag, og allerede i køen mødte den første udfordring os: En hel hær af lettere støjende børnefamilier var troppet op, og gjorde heftigt brug af kasteskyts i form af sutter og sveskemos for at erobre restaurantens bedste pladser. Én krone rækker ikke Efter at have kæmpet os igennem det uvejsomme terræn, lykkedes det os dog at gøre krav på et bord, og konsumeringen af den forestående feltration kunne nu begynde. Troede vi. Det viste sig at blive en mere kompliceret operation at holde budgettet på den famøse krone, for Tag Selv-bordet mindede mest af alt om minefelt af tillægspriser. For selvom hele herligheden stod serveret ved det samme store ta selv bord, så var der langt fra Spis alt hvad du kan på alle varerne. For den ene krone fik man nemlig kun ét rundstykke og den sparsomme mængde bønner, pølser og scrambled eggs, man kunne stuve sammen på en desserttallerken. Har man efter en lang nat i felten appetit på mere end førnævnte, skal der kolde kontanter på bordet, og det kræver kun simpel matematisk begavelse at gennemskue, at løftet om brunch til kun en krone ikke holder. Besøget i IKEA viste sig altså ikke at være en fordelagtig forretning for den ludfattige studerende. Holder man dette sammen med det faktum, at rundstykkerne ikke var hjemmebagte, juicen langt fra Scrambled eggs, baked beans og pølser: 1,- Juice: 7,- Kaffe/The 5,- Kanelsnegl 5,- Ekstra rundstykke 5,- 2 x smør 6,- Ost: 3,- Marmelade 3,- I alt: 35,- friskpresset og røræggene var vandede og havde en bitter eftersmag, vil vi ikke ligefrem betegne måltidet som en kulinarisk oplevelse af dimensioner. Den manglende tilstedeværelse af bacon og pandekager gjorde ikke oplevelsen større. Dommen må derfor blive: Én ud af seks mulige stjerner.